Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Side 1 af 6 Holdet 2i ol - Studieplan - Studieplan Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin(er) 2007/08 Institution Odder Gymnasium Fag og niveau Oldtidskundskab Lærer(e) Anne Bisgaard Vase Hold 2007 ol/i (2i ol) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Skæbnefortællinger Titel 2 Epos og rejsen Titel 3 AT-forløb: Demokrati Titel 4 Demokrati og filosofi Titel 5 Skulptur Titel 6 Drama Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Skæbnefortællinger Antikt udgangspunkt. Litterær søjle. Samarbejde med religion. I forløbet undersøges begreberne skæbne, skyld og individets ansvar. Forløbet beskæftiger sig med forskellige opfattelser af skæbne i antikken og senere, bl.a. spørgsmålene om, hvorvidt man kan påvirke/ændre sin skæbne, og hvordan man forholder sig til en skæbnebestemt tilværelse. Dette perspektiveres med tekster, der på forskellig vis forholder sig til problematikken "tilværelsens omskifteligheder" Basistekster: Herodot, Kong Kroisos + Polykrates' ring Seneca, Ep. 107 Perspektiverende tekster: Karen Blixen, Livets veje fra "Den afrikanske farm" Albert Camus: Sisyfos Johs. Sløk m. fl.: "De europæiske ideers historie", pp (Skæbnen) og pp (Sjælens uberørthed) Kong Ødipus (uddrag, side i Vers og Prosa i antikken) Ødipus anvendes som evaluering af forløbet. Samarbejde med religion bl.a. ud fra filmen "Adams æbler" "Herodot i udvalg" v/ Thure Hastrup og Leo Hjortsø (Gyldendal 1979); 7-27, "De europæiske ideers historie" af Erik Lund, Mogens Pihl & Johs. Sløk (Gyldendal 1996); Seneca, Ep. 107 til Lucilius i "Senecas breve og andre skrifter til Lucilius" oversat af M. Cl. Gertz (Gyldendal 1927); "De europæiske ideers historie" af Erik Lund, Mogens Pihl & Johs. Sløk (Gyldendal 1996); Karen Blixen, Den afrikanske farm ("Livets veje"), 2. udg., 4. opl. (Gyldendal 1986); Albert Camus, "Sisyfos" fra Mennesket og magterne af Esben Andreasen m.fl. (Gyldendal 1992); "50 klassiske myter" af G. D. Gudrich (Aschehough 2004); "Vers og prosa i antikken. Et litteraturudvalg" v/ Thure Hastrup (Gyldendal 1975); Estimeret: 11 lektioner Dækker over: 11 lektioner Skrive - I forbindelse med Ødipusopgaven Projektarbejde Selvrefleksion - Vi arbejder med de taksonomiske niveauer Kommunikative færdigheder - Både mundtligt og skriftligt. Overskue og strukturere - Eleverne skal selv strukturere en gennemgang af Herdot, side 20-

2 Side 2 af 6 Titel 2 27 Tekstbehandling Epos og rejsen Litterær søjle. Antikt udgangspunkt. Formålet med forløbet er at belyse den episke genres oprindelse og udvikling med udgangspunkt i rejsemotivet. Der er i forløbet blevet fokuseret på forskellige former for rejse: Hjemrejse & hjemlængsel (nostos), udrejse & grundlæggelse, dannelsesrejse og endelig "den intertekstuelle rejse". Basistekster: Homer, Odysseen 1. sang (vv , dvs. hele sangen) 5. sang (vv ) 6. sang (vv , dvs. hele sangen) 9. sang, (vv , dvs. hele sangen) Vergil, Æneiden: 1. sang (vv og vv ) 4. sang (vv , dvs. hele sangen) Perspektivtekster: Dante, Den Guddommelige Komedie, Helvede, 26. sang Titel 3 Film: "O brother, where art thou" af Coen-brødrene (fra 2000). Homers Odysse, 1. sang v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningens kildehæfter 2002; 7-15 Homers Odysse, 6. sang v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 2002; Homers Odysse, 9. sang v/ Otto Steen Due, Klassikerforeningens Kildehæfter 2002; Vergils Aeneide, 1. sang v/ Otto Steen Due, Centrum 1996; 9-10 Vergils Aeneide, 4. sang v/ Otto Steen Due, Centrum 1996; Dantes Guddommelige Komedie v/ Ole Meyer, Gyldendals Bogklubber 2004 (3. reviderede udgave); Estimeret: 16 lektioner Dækker over: 18 lektioner Lytte Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Lectio AT-forløb: Demokrati Deltagende fag: oldtidskundskab, engelsk og historie. Demokratiets rødder og historiske udvikling i den vestlige verden, centrale problemstillinger og tekster i denne udvikling med særligt fokus på oldtidens Athen og USA s historie med perspektiver til demokratiets nyere, aktuelle og fremtidige problemstillinger. Produktkrav: Gruppeaflevering af PowerPointpræsentation af "den perfekte forfatning". Produktkrav: En gruppeaflevering med en PowerPointpræsentation af "den perfekte forfatning". Præsentationen afleveres til historielæreren en uge før forløbets afslutning. I sidste lektion fremlægges PowerPointpræsentationerne gruppevis og evalueres af holde og histoielæreren. Engelsklæreren deltager i denne lektion, men evaluerer ikke PowerPointpræsentationerne. Tekster:

3 Side 3 af 6 Oldtidskundskab: Herodot: Hvilken forfatning er den bedste? (fra Hastrup og Hjortsø: Herodot i Udvalg, Gyldendal 1979, side 38-42) Thukydid, Perikles' gravtale (fra A. Kragelund: Græske historikere, Aschehoug Dansk Forlag 1981, side 67-78) Platon, Staten, 8. bog 555b-558c og 562a-564a (Platon Staten v/ Otto Foss, Musum Tusculanums Forlag 1999, side og ) Engelsk: Demokratiets begyndelse i USA: Uddrag af the Declaration of Independence fra Avidsen, Follow that Dream, Systime, 1997 Fra Berntzen, Jorunn m.fl, Targets, Gyldendal, 'Looking at the USA - a historical overview' 'Understanding Americans' Nutidige problemstillinger: Why don't people vote? Fundet på Don't all U.S Citizens Have the Right to Vote? Fundet på Let Non-Citizens Vote by Domenico Maceri fundet på Titel 4 Historie: Mogens H. Hansen: Kilder til demokratiets historie, Museum Tusculanum 2005, side Erik Rasmussen: Det gode samfund, Gyldendal 1973, side Claus Friisberg: Det danske demokrati. Et tilfælde eller en selvfølge, Gyldendal 1999, side 9-13 Tøger Seidenfaden: Hvad demokrati er - og ikke er, i: Politiken 1. december 2002 Allan Ahle: Den amerikanske borgerkrig. Forudsætningerne, krigen og genopbygningen. USA s historie fra , Systime 2001, side 11-16, 19-23, Thomas Jefferson: Om demokrati, Gyldendals Uglebøger 1964, side 34-36, 52-53, Anette Fage Jacobsen m.fl.: Verdensanalyse, Gyldendal 1993, side 9-15 Thukydid "Perikles' Gravtale" i "Græske historikere" af A. Kragelund, Aschehoug Dansk Forlag 1981; Herodot, "Hvilken forfatning er den bedste", "Herodot i udvalg" af Hastrup & Hjortsø, Gyldendal 1979; John F. Kennedys Berlinertale ("Ich bin ein Berliner") fra Platon, "Staten" v/ Otto Foss. Museum Tusculanums Forlag 1999; , Estimeret: 15 lektioner Dækker over: 11 lektioner Demokrati og filosofi Moderne udgangspunkt. Filosofisk tema. Forløbet indgår i AT i samarbejde med engelsk og historie. Fokus i såvel AT som dette oldforløb er på sammenhængen mellem fortidsforståelse, nutidsfortolkning og fremtidsforventninger. Hvor kommer demokratiet fra, og under hvilke forudsætninger har det udviklet sig? Kan man tale om demokratisk identitet? Er demokratiet den bedste forfatning, og hvordan skal man vurdere dette? Centralt i forløbet står Platons filosofi. Udgangspunktet for arbejdet med Platon er en grundig læsning af hulebilledet i 7. bog af "Staten", hvor eleverne introduceres til Platons erkendelsesfilosofi, herunder idelæren og "det gode, det sande og det skønne". Herefter læses hele 8. bog af "Staten", hvor Platons stats- og menneskeopfattelse og hans vurdering af samtidens forfatninger diskuteres. I den forbindelse inddrages Platons dyder og hans opfattelse af sjælen. I forbindelse med læsning af alle basisteksterne relateres indholdet hele tiden til moderne problemstillinger i forhold til forfatningsdiskussioner, opdragelse, dyder, opdragelse og erkendelse. Basistekster: Herodot, Hvilken forfatning er den bedste? Thukydid, Perikles' gravtale Platon, Staten, 7. bog 514a-520c Platon, Staten, 8. bog 543a-569c (hele bogen) Perspektivtekster: John F. Kennedys Berlinertale ("Ich bin ein Berliner") fra Se beskrivelsen af AT-forløbet: Som perspektivering inddrages desuden de tekster, der er gennemgået i historie og engelsk. Thukydid "Perikles' Gravtale" i "Græske historikere" af A. Kragelund, Aschehoug Dansk Forlag 1981; Herodot, "Hvilken forfatning er den bedste", "Herodot i udvalg" af Hastrup & Hjortsø, Gyldendal 1979; John F. Kennedys Berlinertale ("Ich bin ein Berliner") fra 1-2

4 Side 4 af 6 Titel 5 Platon, "Staten" v/ Otto Foss. Museum Tusculanums Forlag 1999; , Estimeret: 9 lektioner Dækker over: 9 lektioner Lytte - I forbindelse med fællesforelæsninger om hhv. det athenske demokrati og demokratiseringsprocessen i Irak. Selvrefleksion Overskue og strukturere - I forbindelse med præsentation af fiktiv forfatning (evaluering på AT-forløbet) Forelæsninger Skulptur Kunstsøjle. Antikt udgangspunkt. Virtuelt forløb. Fra arkaisk til moderne skulptur. Fokus i forløbet har været via analyseeksempler at belyse den antikke kunstopfattelse og - udvikling. Dette er blevet perspektiveret med efterantik skulptur, hvor fokus har været på perioderne renæssance, barok og nyklassicisme, men også moderne skulptur er blevet inddraget. I det følgende henviser forkortelsen GK foran figurtallene til billeder fra Græsk Kunst, mens forkortelsen OG foran figurtallene henviser til billeder fra Oldtidens Grækenland. Ingen af disse bøger har været tilgængelige for eleverne, men billederne er i indscannet form tilgængelige for eleverne på klassens oldkonference. Følgende skulpturer er gennemgået: Arkaisk skulptur: GK: 83 (Auxerre-koren); 98 (Kleobis & Biton); 102 (Sounion-kouros); 104 (Kalvebæreren); 110 (Peplos-koren); 116 (Aristions Gravstele) Eleverne har set eksempler på bemalet skulptur på Klassisk skulptur: GK: 64 (Kritios-drengen); 238 (Vognstyreren); 239 (Zeus/Poseidon); 242 (Diskoskasteren); 244 (Spydbæreren); 270 (Sokrates); 273 (Venus fra Knidos); 276 (Skraberen) OG: X,2 (Den blonde dreng); 166 (Eirene & Ploutos) Som en generel introduktion til tidlig klassisk tid er flg. figurer fra GK anvendt, selvom der ikke er tale om rundskulptur: 222, 224, 226 og 227 (skulpturudsmykning fra Zeustemplet i Olympia, i.e. gavlskulpturer og metoper). Som en generel introduktion til Perikles-tidens Athen er flg. figurer fra GK anvendt, selvom der ikke er tale om rundskulptur: (Parthenontemplet, og -frisen); 188 (metope fra Parthenontemplet); 197 (Karyatide fra Erechteion). Hellenistisk skulptur: GK: 284 (Alexanderportræt); 287 (Afrodite); 290 (Galler, der dræber sig selv og sin hustru); 306 (Laokoon); 316 (Afrodite Kallipygos) Romersk skulptur: GK: 320 (Pompejus) "Vergil" (udstillingsnr. IN 3178 på Glyptoteket. Se Augustusportræt (udstillingsnr. IN 1443 på Glyptoteket. Se Prima porta-statuen af Augustus (findes på Desuden har eleverne set en bemalet version af Prima Porta på Gennemgangen af arkaisk til romersk skulptur er foregået som virtuel lærergennemgang. Perspektiveringen af de antikke skulpturer er udelukkende afviklet som et virtuelt forløb. Ved at benytte hjemmesiden har eleverne skullet analysere udvalgte eksempler på skulptur fra renæssancen frem til i dag. Eleverne har desuden skullet udarbejde en oversigt over generelle stiltræk ved de forskellige perioder. Flg. værker er analyseret (billederne

5 Side 5 af 6 kan findes ved at gå ind på hvorfra man via links kan klikke sig frem til de enkelte perioder, kunstnere og billeder af deres kunstværker): Renæssancen: Leonardo da Vinci, Den Vitruviske Mand og Mona Lisa (er anvendt som illustration på elevernes karakteristik af perioden generelt) Donatello, David Michelangelo, Pietà Rafael, Skolen i Athen (er anvendt som illustration på elevernes karakteristik af perioden generelt) Barokken: Bernini, Apollon og Daphne Nyklassicismen: Canova, Amor & Psyke Bertel Thorvaldsen, Jason Skulpturen efter nyklassicismen er belyst ved to eksempler, der skal illustrere den generelle udvikling i retning af mere forskellige kunstopfattelser i moderne tid. Der er primært fokuseret på hhv. det nonfigurative/abstrakte og det superrealistiske i gennemgangen af moderne kunst. Dette er illustreret med flg. skulpturer: Rodin, Grubleren Duane Hanson, Supermarket Shopper (1970) De to moderne kunstværker danner optakt til en afsluttende diskussion af, hvad kunstens rolle er og har været, og hvilken æstetik, der har været i de forskellige perioder. Desuden diskuteres det, hvad man egentlig kan kalde kunst, og hvordan en sådan kunstdefinition har varieret fra periode til periode siden antikken. Estimeret: 6 lektioner Dækker over: 6 lektioner Lytte Søge information Overskue og strukturere Tekstbehandling Præsentationsgrafik Internet Titel 6 Forelæsninger Drama Antikt udgangspunkt. Litterær søjle. Fokus i forløbet er på, hvorledes Sofokles i "Antigone" via to nuancerede, psykologiske portrætter af Kreon og Antigone artikulerer og bearbejder konflikter, der er helt centrale ikke blot i antikken, men også i dag. Det gælder bl.a. spændingen mellem moral og politik, mellem fysis og nomos og mellem individ og stat. Således knytter forløbet tematiske bånd til både Demokratisøjlen og Skæbnesøjlen. I forløbet arbejdes desuden med tragediens genremæssige udvikling. Aristoteles læses som baggrundstekst, mens genrens videre udvikling belyses med uddrag af Anouilhs "Antigone". En ekstensiv læsning af Euripides' Medea anvendes som evaluering af forløbet. Basistekst: Sofokles, Antigone Perspektiverende tekster: Euripides' Medea Aristoteles, Poetikken (uddrag fra Vers og Prosa i Antikken) Jean Anouilh, Antigone, 1-21

6 Side 6 af 6 Sofokles, Antigone, overs. af Otto Foss, Hans Reitzels Forlag 1977; 7-82 Thure Hastrup, Vers og Prosa i antikken, Gyldendal (København 1975); Euripides, Medea v/ Alex Garf og Leo Hjortsø, Gyldendal (København 1980); 7-68 Estimeret: 10 lektioner Dækker over: 10 lektioner Selvrefleksion Kommunikative færdigheder Overskue og strukturere Lectio Internet Udskrevet fra Lectio: 21:49