SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD

Transkript

1 SCT. MARIÆ SOGNS KIRKEBLAD Nr

2 Sct. Mariæ Sogns Kirkeblad Nummer 1/2012, 28. årgang Udgives af Sct. Mariæ Sogns menighedsråd og postomdeles gratis til alle husstande i Sct. Mariæ Sogn. Udkommer 4 gange om året. Redaktion: Kirsten Evald Grønbech, Jørgen Ingberg Henriksen, Helle Øst og Peter Christiansen (ansvh.). Lay-out: Lars Bjørn Madsen. Tryk: Nofoprint, Helsingør. kirkebladet@sctmariae.dk. 2 Kirkens åbningstider Kirkekontoret: Tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Kirken: 16/5-15/9: Daglig kl /9-15/5: Daglig kl Menighedsrådets sekretariat v/ Peter Christiansen Gl. Hellebækvej 27, 3000 Helsingør Telefon: Fax: sekretariatet@sctmariae.dk Sognets hjemmeside findes på adressen Her findes bl.a. oplysninger om arrangementer og aktiviteter i kirken, f.eks. gudstjenester, foredrag og koncerter. Der findes også mange praktiske oplysninger om, hvad man skal foretage sig i forbindelse med anmeldelse af en fødsel, foretagelse af vielse mv. Hjemmesiden, der løbende opdateres, er et udmærket supplement til kirkebladet, idet den omtaler arrangementer, der er fastlagt efter kirkebladets deadline samt oplyser om evt. ændrede eller aflyste arrangementer. Forsidebilledet Vort sogn byder på kommunens smukkeste vandretur, nemlig kystskrænten mellem Marienlyst Slot og Teglstrup Hegn. Stedet var tidligere en del af Marienlyst Slots forlængst forsvundne romantiske haveanlæg, men skønheden og ikke mindst udsigten til Sveriges kyst er stadig intakt. LBM foto Kirkekontoret Kordegn Birgit Beck Jensen Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør Telefon: , fax: kirkekontoret@sctmariae.dk Kontortid: Se spalte t.v. på denne side. Sognepræst Kirsten Evald Grønbech Sct. Annagade 40 a, 3000 Helsingør Telefon: keg@km.dk Træffes bedst tirsdag-fredag kl Torsdag tillige kl Korshærspræst Jørgen Ingberg Henriksen Stjernegade 16g, 1.th Helsingør Træffes onsdag mellem eller på tlf: alle ugens hverd. undt. mandag. jih@km.dk Kirketjener Helle Hansen Blishøj 10, 1.tv., 3000 Helsingør Telefon: kirketjeneren@sctmariae.dk Organist og kantor Søren Gleerup Hansen Bogensegade 11, 2., 2100 København Ø Tlf mobil organisten@sctmariae.dk Korleder (pigekor og spirekor) Christa Baadsgaard Øresundsvej 47 b, st.th., 2300 København S Telefon: christabaadsgaard@gmail.com Kirkeværge Helle Øst Folehaven 10, 2., 3000 Helsingør Telefon: kirkevaergen@sctmariae.dk Menighedsrådsformand Birthe Zetterwall Sørensen Sophie Brahes Gade 10, st., 3000 Helsingør Telefon formanden@sctmariae.dk

3 Ved kærlighedens bord Skærtorsdag er den dag, hvor Jesus spiste det sidste måltid sammen med sine 12 apostle. Siden den dag, har overtroen vægret sig ved at være 13 til bords. Og det er ikke så sært. For skærtorsdagens middagsbord talte både en fornægter og en forræder, og den 13. af dem var død på et kors inden døgnet var omme. Siden har kirken holdt dette måltid højt i ære og kaldt det et kærlighedsmåltid. Det har været omtalt og udformet forskelligt, men altid med et afgørende centrum. af Kirsten Evald Grønbech Påske dødens forbigang Påske betyder forbigang, for den første påske var det dødens engel, der gik forbi. Og jøderne holdt siden denne første påske et mindemåltid til minde om udfrielsen af Ægyptens trældom. Udfrielsen og indvandringen i det forjættede land blev symboliseret i selve måltidets sammensætning: Man spiste trældommens bitre urter, og det usyrede brød, som man havde måttet nøjes med i de 40 års ørkenvandring. Og man drak festens sjældne, berusende vin, af de druer, der voksede i det forjættede land. Og så spiste man selvfølgelig påskelammet, hvis blod på dørstolperne jo havde fået døden til at gå forbi. Nadver, vægtæppe i Kapel i Selbitz, Tyskland. Det gamle måltid det nye indhold Det var dette mindemåltid, de 12 apostle og Jesus skulle dele den første skærtorsdag. Alle ingredienserne var der, brødet, vinen, urterne, lammet, og så lagde Jesus en helt ny betydning ind i maden. Brødet og vinen er hans legeme og blod, og han er selv det lam, der 3

4 må ofres, hans blod er det blod, der må flyde, så døden går forbi. Han satte sig selv ind som fornyelsen af Guds pagt med os, og når vi spiser hans legeme og blod, siger det sig selv, at det gør os til hans krop, til hans kirke. Sammenskudsgilde De første kristne begyndte hurtigt at spise dette måltid sammen om søndagen, og de kaldte det et kærlighedsmåltid. Ved gudstjenesten delte man simpelt hen den aftensmad hver især havde taget med som en slags sammenskudsgilde. Men det blev hurtigt så som så med kærligheden og allerede Paulus måtte skrive skarpe ord til menigheden i Korinth, fordi de rige ikke ville dele deres madpakke med de fattige. Til bords med syndere. Vægmaleri af Sieger Köder Efter Konfirmandens Bog, Nadver Siden kaldte man måltidet for nadver. Det er det gamle nordiske ord for aftensmad. Det måltid man spiste, når solen var gået ned, og der ikke længere var lys nok til at arbejde. Natmaden, så at sige, som man styrkede sig på, når lyset forsvandt og mørke og djævelskab trængte sig på. Fra natmad til Altergang I katolicismen blev nadveren til altergang. Man måtte op fra sin plads i kirken til det hellige sted, ja til det allerhelligste, hvor ellers kun præsterne måtte færdes. Og man fik kun brødet; vinen blev på grund af sin hellighed forbeholdt gejstligheden. Men dermed gik også ligeværdigheden tabt. Hvor nadveren netop var at blive ét med hinanden i Kristus, ja, at blive kirke, så var nogen altså nu mere kirke end andre. Altergangen var blevet til et sakramente. Den var blevet til en handling, der skulle minde de troende om Kristi offerdød for verden; og ved at gentage dette 4

5 offer i ritualets form, sikrede man sig, at Gud stadig tog sin søns død som erstatning for vores. Så nu var altergangen med et blevet en meget alvorlig sag. Noget, der krævede forberedelse, omtanke, andagt, og som man derfor også højst tog sig mod til et par gange om året. Nu er der altergang hver søndag, og nadveren er igen som i urkirken blevet søndagsgudstjenestens selvfølgelige tyngdepunkt. For den er det sted og det øjeblik, hvor alt gammelt nag og besvær kan læsses af, og der kan tankes op til en ny uge. Det livsnære møde Selvom nadveren altså har været udformet forskelligt igennem tiderne, så har den alligevel altid haft et afgørende centrum, nemlig indstiftelsesordene: Jesus, der rækker os brød og vin som sit eget personlige nærvær, som sig selv. Men kirkerne tolker ikke de ord på samme måde: katolikkerne holder stadig fast ved offeret: at brødet og vinen i præstens hænder forvandles til Kristi kød og blod, så helligt, at ikke alle kan få det i munden. De reformerte ser nadveren nærmest som et teaterstykke, et kirkespil, hvor brødet og vinen er symbolske tegn, der skal minde os om, hvad Jesus gjorde den første skærtorsdag. Og i vores lutherske kirke finder vi i nadveren muligheden for et livsnært møde mellem Gud og menneske. Jesus er med sine egne ord til stede iblandt os og giver vores håb og tro næring og livskraft. sandt fromme eller de virkeligt rettænkende fik del i nadverens fællesskab. Og det er ikke uden grund, at udtrykket at være sammenspist er udsprunget af den opfattelse, at nadverbordet kun var for de udvalgte få. Om at være med til bords Og så er det endda lige omvendt. Nadveren kan aldrig være eksklusiv, den kan aldrig være en handling, der lukker nogen ude. Den er tværtimod netop det sted, hvor ingen er for ringe eller for fin til at være med. Den stiller os alle lige overfor Gud. Nadveren lukker kun den ude, der ikke selv vil være med. Og det er ganske sikkert. For sådan var det, da Jesus selv holdt nadver. Skulle han have forbeholdt den til de rettroende, fromme og udadlelige, havde han måttet holde nadver alene med sig selv. For ingen, end ikke de 12 fra inderkredsen, fremstod uden plet og lyde. Og Jesus vidste det mere, end de måske selv var klar over, og alligevel var det netop derfor dem, han delte måltidet delte sig selv med. Om det grundlæggende og om at dele Og så er det selvfølgelig rigtigt, at vi i en vis forstand bliver sammenspiste i nadveren. Men i ordets egentlige betydning er det ikke noget negativt. Ved at spise sammen fornyes det mest grund- Om at være sammenspist Nadveren har altså trukket skel og grænser i kirken. Den har været brugt til at udelukke og fordømme. Gennem århundreder vogtede kirkeligheden på, at kun de for alvor troende, de 5

6 læggende i alt menneskeligt fællesskab. Det, at vi alle har brug for næring for at leve, også for at kunne leve sammen. I nadveren får vi den næring, der holder os sandt i live, men det vi får, skal vi altså dele med hinanden. Og vil vi ikke dele det lille måltid med hinanden, hvad vil vi så overhovedet dele? Holder vi os for gode, for kloge eller for ringe og uforstående, og lader vi dét holde os tilbage, så bliver det måske også så som så med resten af tilværelsen. Altergang er vandringen derhen, hvor Jesus selv kommer os i møde henover kors og grav, og giver os det, vi skal leve af, når altergangens næste skridt skal tages, nemlig ud i livet med de krav og glæder det har til os og med de mennesker, vi har fået at dele det alt sammen med. Glædelig påske KEG Påskevandring Som en forberedelse til påsken inviterer vi igen til påskevandring: Fredag 23. marts søndag 25. marts 2012 (fredag kl søndag kl ). Vandringen vil udgå fra Sct. Mariæ kirke og fra Domkirken, og den vil forme sig som dagsvandringer, hvor vi starter med en andagt i kirken, går turen sammen og vender tilbage til kirken om aftenen. I kirken og undervejs hører vi Jesu lidelseshistorie og forholder os til den. Fredag og lørdag spiser vi aftensmad sammen og har aftenen til 6

7 gudstjeneste og samtale. Vandringerne vil være ad ruter, som er i så meget natur som muligt. Deltagerne overnatter hjemme og medbringer selv det, man skal bruge til dagen. Forudsætning for at deltage er, at man kan gå turen, som gås i vandretempo (ca. 20 km. lørdag og søndag, fredag mindre). Deltagerantallet er begrænset. Mere udførlige oplysninger kan fås hos og tilmelding kan ske til sognepræst Kirsten Winther / eller sognepræst Kirsten Grønbech / Pris for deltagelse er 150 kr. til forplejning, og der betales ved tilmelding. KEG Kirkestatistik Sct. Mariæ Sogn 2011 Gudstjenester Sct. Mariæ Kirke 75 Kronborg Slotskirke 16 Dåbsgudstjenester 5 Gadegudstjenester 3 Institutioner 46 Kirkegængere Sct. Mariæ Kirke 4940 Kronborg Slotskirke 1208 Gadegudstjenester 80 Institutioner 600 Altergæster i alt 3400 Fødte 34 Døbte Sct. Mariæ Kirke 40 Kronborg Slotskirke 9 Navngivede 13 Konfirmerede 13 Vielser Sct. Mariæ Kirke 13 Kronborg Slotskirke 2 Kirkelig velsignelse 1 Døde 117 I alt begravede/bisat i Sct. Mariæ Kirke 32 Kapel/kirkegård 46 Helsingør sygehus 0 Udensogns 30 Uden gejstlig medvirken 18 Udtrædelser af folkekirken 7 Genindtrædelser i folkekirken 1 Navneændringer 35 Birgit Beck Jensen, kordegn 7

8 KALENDEREN Søndag den 19. februar kl : Fastelavnsfest* Søndag den 11. marts kl : Koncert. Buxtehudes triosonater I* Torsdag den 15. marts kl : Konfirmandindskrivning* Fredag søndag den 25. marts Påskevandring* Søndag den 1. april kl : Musikgudstjeneste med pigekoret* Langfredag den 6. april kl : Liturgisk gudstjeneste* 10. april maj: Den levende ånd - vind i sejlene* Torsdag den 12. april kl : Koncert m. Vor Frelsers Kirkes kantori* Søndag den 22. april kl :»Toner af ild«* Søndag den 13. maj kl : Kammermusikkoncert* Mandag den 28. maj kl : Pinsegudstjeneste og koncert* Søndag den 3. juni kl : Forårskoncert med pigekoret* * henviser til nærmere omtale andetsteds i dette nummer. Noter Menighedsrådsmøder Alle møder er offentlige og afholdes kl i foredragssalen. Dagsorden for mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag før mødets afholdelse. Referat fra mødet ligger til gennemsyn på kirkekontoret fra mandag efter mødets afholdelse. Dagsordener og referater kan også ses på kirkens hjemmeside De ordinære rådsmøder afholdes på følgende dage: Onsdag den 15. februar 2012 Onsdag den 14. marts 2012 Onsdag den 18. april 2012 Onsdag den 23. maj 2012 Onsdag den 20. juni 2012 Onsdag den 8. august 2012 Onsdag den 12. september 2012 Onsdag den 10. oktober 2012 Onsdag den 7. november 2012 Onsdag den 5. december 2012 KIRKEBIL For gangbesværede er det muligt at bestille kirkebil for at deltage i søndagens gudstjeneste. Man bestiller en taxa, betaler selv og får en kvittering, som så refunderes af kordegnen. HJEMMEALTERGANG Er man forhindret i at komme til gudstjenesterne i kirken er man velkommen til at kontakte en af præsterne og aftale en hjemmealtergang. Vi hører også gerne om syge og ensomme, som trænger til besøg. 8

9 Gudstjenester Kronborg Slotskirke 4. marts, 2. s. i fasten kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 1. april, Palmesøndag kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 8. april: Påskedag Kl. 8.30: Kirsten Evald grønbech 6. maj, 4. s. e. påske kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech 3. juni, Trinitatis Kl. 8.30: Kirsten Evald Grønbech Sct. Mariæ Kirke 4. marts, 2.s. i fasten 11. marts, 3.s. i fasten kl : Jørgen Ingberg Henriksen 18. marts, Midfaste kl : Jørgen Ingberg Henriksen 25. marts, Mariæ Bebudelsesdag 1. april, Palmesøndag 5. april, Skærtorsdag 6. april, Langfredag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 8. april, Påskedag 9. april, 2. påskedag kl : Jørgen Ingberg Henriksen 15. april, 1.s.e. påske (Familiegudstjeneste) 22. april, 2.s.e. påske 29. april, 3.s.e. påske kl : Jørgen Ingberg Henriksen 4. maj, Bededag. ( konfirmation) kl : Kirsten Evald Grønbech 6. maj, 4.s.e.påske 13. maj, 5.s.e. påske kl : Jørgen Ingberg Henriksen 17. maj, Kristi Himmelfartsdag kl : Kirsten Evald grønbech 20. maj, 6.s.e. påske 27. maj, Pinsedag 28. maj, 2. pinsedag (På Axeltorv) kl : Kirsten Evald Grønbech og Jørgen Ingberg Henriksen 3. juni, Trinitatis Kl : Kirsten Evald Grønbech Gudstjenester på Grønnehaven hver tirsdag kl Gudstjenester på Birkebo Onsdag den 22. februar kl Onsdag den 21. marts kl Onsdag den 18. april kl Onsdag den 16. maj kl

10 Musik i Glædelig Jul Sct. Mariæ Søndag den 11. marts kl : Koncert med Dietrichs Buxtehudes triosonater I Ved koncerten opføres fire af Buxtehudes skønne triosonater for violin, gambe og cembalo. Det er planen at opføre alle Buxtehudes triosonater med én koncert om året i de kommende år. Medvirkende: Stefanie Barner, barokviolin, Mogens Rasmussen, Gambe og Søren Gleerup Hansen, cembalo. Gratis adgang. Søndag den 1. april (Palmesøndag) kl : Musikgudstjeneste med Sct. Mariæ Kirkes Pigekor Her opføres Jakob Lorentzens 9 læsninger til Påske. Dirigent: Christa Baadsgaard. Orgel: Søren Gleerup Hansen Langfredag den 6. april kl : Liturgisk gudstjeneste Sct. Mariæ Kirkes kor Anne-Katrine Brix, Benedikte Sveigaard, Lauge Hjort-Mikkelsen og Christian Mose-Christensen medvirker som solister og med korsatser. 10

11 Torsdag den 12. april kl : Koncert med Vor Frelsers Kirkes kantori Dirigent: Lars Sømod, orgel: Søren Gleerup Hansen. Ved denne koncert opføres den spansk-italienske komponist Tomàs de Luis Vittorias responsorier til påsketiden. Vor Frelsers Kantori blev dannet i 2008 og har siden været fast tilknyttet Vor Frelsers Kirke som koncertkor. Kantoriet består af ca. 30 aktive sangere og dirigeres med sikker hånd af Lars Sømod. Vor Frelsers Kantori er et ambitiøst kor, og fundamentet bygger hovedsageligt på a capella-satser, men koret har ved flere lejligheder også opført større oratorier og messer med orkester og solister. Søren Gleerup Hansen spiller spansk og italiensk orgelmusik mellem de enkelte korafdelinger. Gratis adgang. Søndag den 22. april kl :»Toner af ild«organist Søren Gleerup Hansen, præsenterer et program med koralbearbejdelser af pinsetidens store salmer, primært musik af Johann Sebastian Bach og Dietrich Buxtehude, men også danske komponister kommer til orde. Koncerten begynder med Johann Sebastian Bachs store flotte fantasi over Kom, Helligånd, Gud Herre from og slutter med en af sværvægterne i den barokke orgellitteratur, Johann Sebastian Bachs fantastiske Præludium og Fuga i Es-dur. Gratis adgang. Søndag den 13. maj kl : Kammermusikkoncert med musik af G. F. Händel, Johann Sebastian Bach og Dietrich Buxtehude. Medvirkende: Hanna Kappelin, sopran, Jeanette Ericsson, barokviolin og Søren Gleerup Hansen, orgel og cembalo (fotografiet øverst side 10). Gratis adgang. Mandag den 28. maj kl : Pinsegudstjeneste og efterfølgende ½ times koncert på det transportable klokkespil på torvet i Helsingør. Se omtalen på bagsiden. Søndag den 3. juni kl : Forårskoncert med Sct. Mariæ Kirkes Pigekor og Spirekor. Dirigent: Christa Baadsgaard. Orgel og klaver: Søren Gleerup Hansen. Gratis adgang. 11

12 Julekoncerten Pigekorets og spirekorets julekoncert d. 11. december 2011 var meget velbesøgt og kan vist betegnes som en stor succes. Ved koncerten havde vi etableret et samarbejde mellem vores eget pigekor og pigekoret fra Vestervang Kirke, hvilket gav mange flere muligheder for at sammensætte et godt og afvekslende program. Vores eget spirekor medvirkede også med stor entusiasme ved koncerten. Korene har flere opgaver i den kommende tid. Pigekoret skal medvirke ved musikgudstjenesten i Sct. Mariæ Kirke søndag d. 1. april kl og begge kor medvirker naturligvis ved familiegudstjenesten søndag d. 15. april kl og ved forårskoncerten i kirken søndag d. 3. juni kl Organist Søren Gleerup Hansen 12

13 Konfirmation Konfirmandindskrivning den 15. marts 2012 kl på kordegnekontoret, Sct. Annagade 38, 3000 Helsingør. Skoleelever, som efter sommerferien rykker op i 8. klasse, og som bor i Sct. Mariæ sogn, skal melde sig til konfirmationsforberedelse med henblik på konfirmation Bededag KEG Fastelavnsfest Søndag den 19. februar 2012 kl inviterer vi til fastelavnsfest i Sct. Mariæ kirke og Vor Frue Kloster. Først holder vi en familiegudstjeneste i kirken, og så er der tøndeslagning i fratergangene og lidt sødt og varmt at styrke sig på bagefter. Festen holder vi sammen med Domkirken. Program: Kl : Familiegudstjeneste ved Jørgen Ingberg Henriksen Kl : Tøndeslagning og noget at styrke sig på KEG Menighedsrådsvalget 2012 Valg til menighedsrådet finder sted hvert 4. år næste gang den 13. november 2012, og det nye menighedsråd tiltræder den 1. søndag i advent. Måske har du lyst til at være medlem af menighedsrådet? Eller lyst til at finde ud af hvilke opgaver et menighedsråd beskæftiger sig med? I så fald kan vi opfordre dig til at overvære nogle menighedsrådsmøder for derigennem at få et indblik i, hvad det er, menighedsrådet beskæftiger sig med. Menighedsrådets møder er offentlige, og en oversigt over planlagte rådsmøder i 2012 finder du på side 8 i dette nummer af kirkebladet. Ikke alle nuværende medlemmer af menighedsrådet ønsker at fortsætte i den kommende periode, så der er brug for nye ansigter - dels i menighedsrådet og dels som suppleanter. Måske dig? 13

14 Den levende ånd -vind i sejlene I tiden mellem påske og pinse inviterer naboer hinanden og gæster indenfor til indsigt og oplevelse. I samarbejde og samspil mellem huse, personer og udtryk vil vi kaste lys og luft ind over de stærke kræfter, som pinsen viser, nemlig ild, vind, ånd og Helligånden. Ild er ren energi, der lutrer, fortærer og renser. Vind er ren bevægelse, der kuldkaster og flytter og bevæger. Ånd er at ånde, og er der ånd i noget, lever det. Helligånden rummer ildens og vindens og åndens kræfter, den lutrer og bevæger og giver liv, den kalder på lidenskab og mod og vilje til indsigt og handling. Vi vil sætte vind i sejlene og søge gamle og nye indsigter om at være menneske i tiden, og det sker i vore forskellige huse, og ved hjælp af foredrag, film, billeder, musik, måltid og samtaler. Vi byder velkommen til dette fælles projekt, et samarbejde mellem Biblioteket Kulturværftet, Vivi Larsen Helsingør Aftenskole, Poul Erik Kandrup Sognepræst Kirsten Grønbech, Sct. Mariæ Kirke Sognepræst Kirsten Winther, Helsingør Domkirke Reception og åbning Som afslutning på Erik A. Nielsens foredrag den 10. april afholdes kl. 21 reception i Biblioteket Kulturværftet, 3. etage, hvor Mogens Hildebrandts fotoudstilling Ånden i huset åbnes. Bibli- oteket byder på en forfriskning. Der er gratis entré til alle arrangementer, undtagen spisningen i Skydeselskabet fredag den 11. maj (se programmet). Program g Frokostmøder I foråret præsenterer vi projektet: Den levende ånd vind i sejlene i samarbejde med andre huse i byen. Det indeholder en hel række af forskellige foredrag og koncerter og filmfremvisninger m.m. (se omtalen på disse sider). Projektets arrangementer vil erstatte forårets frokostmøder, og vi håber, at vore trofaste frokostmødedeltagere har lyst til at deltage i det nye forårsinitiativ. Til efteråret vender vi tilbage med nye frokostmøder på samme måde, som vi plejer. KEG 14

15 Tirsdag den 10. april kl. 19: Foredrag af dr. phil. Erik A. Nielsen: Signalement af Helligånden: Biblioteket Kulturværftet, Lille Scene. Tirsdag den 17. april kl. 19: Foredrag af sognepræsterne Kirsten Winther og Kirsten Grønbech: De vilde profeter. Biblioteket Kulturværftet. Søndag den 22. april kl. 15: Koncert med Organist Søren Gleerup Hansen: Toner af Ild: Sct. Mariæ kirke. Mandag den 23. april kl. 19: Billedforedrag af Pastor Jørgen Ingberg Henriksen: Hvordan er pinsen fremstillet i kunsten gennem tiderne?: Museet for Søfart (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg). Tirsdag den 24. april kl. 19: Foredrag af forfatter Ida-Marie Rendtorff: Ild, vind, ånd og eventyrlige fortællinger: Biblioteket Kulturværftet, Lille Scene. Mandag den 30. april kl. 19: Om guder og mænd. En film af Xavier Beauvois. 2010: Oxernes kapel i Domkirken. Tirsdag den 1. maj kl. 19: Foredrag af sognepræsterne Kirsten Winther og Kirsten Grønbech: Paulus Åndelighed, krop og menighed: Laxmandssalen i Vor Frue Kloster. Mandag den 7. maj kl. 19: Adams Æbler. En film af Anders Thomas Jensen. 2005: Oxernes kapel i Domkirken. Tirsdag den 8. maj kl. 19: Foredrag af lektor Gorm Tortzen: Platon og lyset: Laxmandssalen i Vor Frue Kloster. Fredag den 11. maj kl. 19: Forsommerbuffet: Vindfrikadeller og skysovs, samt braiseret vejrhane og i øvrigt. Det fælles måltid omkring pinsebordet og fællessang fra Højskolesangbogen under temaet: ild, vind og ånd: Skydeselskabet. (Pris 200 kr. inkl. drikkevarer. Tilmelding senest den 5. maj til Kirsten Grønbech , keg@km.dk). Mandag den 14. maj kl. 19: Juan. En operafilm af Kasper Holten. 2010: Oxernes kapel i Domkirken. Tirsdag den 15. maj kl. 19: Foredrag af litteraturanmelder Lars Bukdahl: Poesiens ånd: Laxmandssalen i Vor Frue Kloster. Søndag den 20. maj kl. 15: Koncert med domorganist Bo Grønbech: Messiaens Pinsemesse for orgel billeddannende musik: Domkirken. Mandag den 28. maj kl. 11: Pinsegudstjeneste og klokkespilskoncert: Axeltorv. I hele perioden fra 10. april 28. maj: En fotografisk udstilling af Mogens Hildebrandt: Ånden i huset : Biblioteket Kulturværftet. I hele perioden fra 10. april 28. maj: Alle tiders skibe i al slags vejr. En billedkavalkade med motiver fra museets samling og udvalgt af museumsinspektør Thorbjørn Thaarup projiceres på modelsalens gamle mure og kan ses af museets besøgende. Museet for Søfart (Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg). 15

16 Kan man virkelig spille på klokker? Af organist (og klokkenist) Søren Gleerup Hansen Mandag d. 28. maj (2. Pinsedag) flytter gudstjenesten udendørs, nærmere bestemt til torvet i Helsingør. Hvor det er meget nemt at flytte præster, kormedlemmer, organist og menighed, så er det straks sværere at tage orglet med. Derfor har vi lejet et transportabelt klokkespil, som i dagens anledning vil levere musikken til gudstjenesten. I den kristne kirke har man brugt støbte bronzeklokker helt tilbage fra omkring år 600. Klokkerne blev brugt til at kalde til samling, at fange opmærksomhed, til signalgivning og til at alarmere. Traditionen med at bygge klokkespil stammer fra Holland/Belgien helt tilbage til 1300-tallet. Klokkespillets forgænger er mekaniske spilleværker, som kunne udføre timeslag og små melodier på klokker. Hver gang rådhusuret (eller andre store tårnurværker) slog timeslag, kunne man samtidig høre en lille melodi. I dag kan vi slet ikke forestille os, hvor uundværligt dette har været; vi er jo omgivet af ure alle steder. De største byer lå ofte i indbyrdes konkurrence om at bygge de største tårne og de mest kunstfærdige klokkespil/urværker. Denne tradition med små melodier i forbindelse med timeslag kan man stadig høre, f. eks. på Frederiksborg slot, i Vor Frelsers Kirke og i Helligåndskirken i København. Og så naturligvis mange andre steder i verden. Hvis man er specielt interesseret i klokkespil, så er Holland og Belgien et absolut must. Men også Frankrig og Spanien har en fornem klokkespilstradition. I et klokkespil er hver tangent forbundet med mekanisk aktion til en knebel, der sidder tæt ved klokkemundingen. Når klokkenisten trykker en tangent ned, anslås klokken. Denne tætte forbindelse gør det muligt at spille meget nuanceret på klokkerne, fra det svageste pianissimo til det kraftigste fortissimo. Selve tastaturet minder meget om et overdimensioneret orgelspillebord. Som klokkenist spiller man nemlig både med hænderne og fødderne. Klokkespillet er et udpræget transskriptionsinstrument. Dvs., at man spiller allerede komponeret musik, som man specielt lægger tilrette for instrumentet. Men i dag skrives der også meget ny kompositionsmusik for instrumentet. I princippet kan man spille al slags musik på klokkespillet, hvis man vel at mærke forstår at tilrettelægge musikken specielt for instrumentet. Efter gudstjenesten på torvet spiller jeg en ½ times koncert på klokkespillet. Programmet er specielt tilrettelagt med det formål at vise, hvor forskellig musik, der kan spilles på instrumentet. Her bydes på alt fra Johann Sebastian Bach, Beatles, danske salmer, Kaj Normann Andersen og til ny kompositionsmusik. Normalt befinder et klokkespil sig i et tårn højt hævet over byens tage. Men på det transportable klokkespil er klokkerne monteret på en lille transporter. Vel mødt på torvet den 28. maj kl. 11 til både gudstjeneste og efterfølgende koncert. 16