Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering"

Transkript

1 Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv økologiske (Plantedirektoratet, 2008). Selvforsyningsgraden er ca pct., idet der ikke dyrkes sorter til langtidslagring. Pærer kan dyrkes efter reglerne for Dansk I.P. Se mere om Dansk I.P. på Arbejdskraftbehov og investering Arbejdskraftbehovet ligger på ca. 220 timer pr. ha. pr. år, hvoraf cirka halvdelen af tiden går til høst. Investeringsbehovet til beplantning ligger på ca kr. pr. ha. inkl. træer, pæle og opbinding. I løbet af nogle år skal der investeres i græsslåmaskine, sprøjtebom, tågesprøjte, grenknuser, gaffellift og eventuelt smal traktor. Driftsresultater fra danske pæreplantager i perioden viser, at dækningsbidraget i gennemsnit var kr. pr. ha. bærende areal. Dækningsbidraget skal dække afskrivning, forrentning, specialmaskiner og forretning af beplantning, mens aflønning af arbejdskraft er fratrukket. Der er en stor variation i dækningsbidraget afhængig af udbytte og pris de enkelte år. Etablering Jordbund og klima Dyrkning af pære stiller ikke særlige krav til jordbund, den skal blot være veldrænet. På lette jorder skal der være vandingsmulighed. Ved genplantning skal man være opmærksom på problemer med 'jordtræthed'. Med hensyn til klima bør der vælges lokaliteter, som er lune gerne kystnære områder for at minimere faren for nattefrost i blomstringstiden og for at få en tilfredsstillende frugtstørrelse. Gode læforhold i og omkring plantagen er nødvendigt af hensyn til dyrkningssikkerheden. Plantemateriale Det er vigtigt at starte med et godt og sundt plantemateriale. Plantagen etableres med store velforgrenede 2-års træer. Plantematerialet købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Der vælges en grundstamme, som passer til jord, planteafstand og sort. De mest anvendte grundstammer er kvæde A, kvæde C og kvæde Adams. Kvæde A kommer senere i bæring end de to andre grundstammer, derfor anbefales den oftest kun under forhold, der giver svag vækst. Læs mere om grundstammer til pærer her. Sortsvalg Pæresorterne er selvsterile og skal derfor bestøves af andre sorter for at klare befrugtningen. Ikke alle sorter er dyrkningssikre nok under danske klimaforhold til at give et tilfredsstillende udbytte hvert år. Hovedsorterne i Danmark nævnt efter plukketidspunkt: Clara Frijs, Herrepære, Conference, Concorde og Alexander Lucas med hovedvægten på Clara Frijs, som er både højtydende og har en god kvalitet. Læs mere om pæresorter her. Jordtilberedning Udgangspunkt kan være en afhøstet mark eller en mark, som er tidligt pløjet med jordpakker. Forud for plantningen grubbes i rækken, så pælene kan trykkes ned i grubbesporet. Ved den efterfølgende plantning, kan træerne placeres i grubbesporet, og rødderne dækkes med jord. I køregangen kan der etableres græs

2 Side 2 af 6 ved såning. Ved at så græs får man en mere kørefast rabat, fordi de græsarter/- sorter, der sås, har et bedre rodnet end det ukrudt og etårig rapgræs, der kommer ved selvetablering. Plantesystem og etablering Nyplantning etableres efter den nyeste viden omkring planteafstande. Indenfor pæredyrkning er der flere forskellige espalierformer. Rækkerne plantes helst nordsyd. Rækkeafstand: Standardrækkeafstanden er 3,75 m, men man kan vælge rækkeafstande fra 2,5 til 4,0 m afhængig af terræn, høstmetoder og bredden på det materiel, man har til rådighed. Ved de helt små rækkeafstande stilles der store krav til pasning af træerne, og materiellet skal være tilpasset den plads, som er til rådighed. Det giver nogle ekstra frihedsgrader, hvis der vælges en større rækkeafstand: Der kan køres med en større traktor, og der er mulighed for at udbringe gødning, gylle og kalk med almindelige redskaber. Afstand mellem træer i rækken: 1,0 m. Afstanden kan variere efter espaliersystem. Indtil plantning slås træerne ind i jord eller de dækkes af våde sække og overdækkes med plastik for at undgå udtørring. Dyrehegn er nødvendigt i områder med meget vildt. Vælg et haretæt hegn. Hvis der ikke hegnes, bør hvert træ beskyttes mod harer med en manchet rundt om stammen. Opbinding: Der findes et utal af forskellige opbindingssystemer, og systemerne er under konstant udvikling. To opbindingssystemer er særlig udbredte i Danmark: Pæle af hårdt træ eller pæle af fyr imprægneret med tjæreforbindelser eller salte anvendes. Der sættes en pæl pr. træ. Hver pæl skal mindst have dimensionen: 1. Pæle af hårdt træ eller pæle af fyr imprægneret med tjæreforbindelser eller salte anvendes. Der sættes en pæl pr. træ. Hver pæl skal mindst have dimensionen: i hårdt træ, 50 mm i diameter og 3 meter i højden i imprægneret træ, mm i diameter og 3 meter i højden Pælene skal trykkes mindst 75 cm. ned i jorden, for at de står helt fast. I de fleste plantager er træhøjden 2,3 til 2,4 m, når de er fuldt udviklede. Afstanden mellem pælene kan variere fra 0,5 m og op til 1,5 m afhængigt af sort og dyrkningsforhold. 2. Pæle af hårdt træ eller pæle af fyr imprægneret med tjæreforbindelser eller salte anvendes. Der sættes en pæl pr. 6 8 m. Hver pæl skal mindst have dimensionen: i hårdt træ, 50 mm i diameter og 3,5 m i højden i imprægneret træ, mm i diameter og 3,5 m i højden Pælene skal trykkes mindst 75 cm. i jorden, for at de står helt fast. Træerne plantes imellem pælene med en afstand på mellem 0,5 og 1 m. Træerne støttes af bambusstokke (274 mm x mm) eller hårdttræsstokke, hvortil de bindes. Hele plantesystemet holdes sammen af to tværgående galvaniserede ståltråde eller aluminiumstråde, som placeres i højderne ca. 1,0 1,2 m og ca. 1,6 2,0 m varierende med trætype og kvalitet. I enden af rækkerne er hele systemet spændt op i en skrå endepæl og et jordanker. Gødskning Forud for plantning tages der jordprøver til bestemmelse af gødskningen. Under væksten udtages bladprøver til bedømmelse af planternes forsyning med næringsstoffer. Bladprøven udtages i juli-august og sendes til et laboratorium til analyse. Kommentarerne til analysen fås hos en frugtavlskonsulent. Foruden bladanalyser bør der med jævne mellemrum tages jordbundsanalyser for at få et indtryk af jordens indhold af de forskellige næringsstoffer.

3 Side 3 af 6 Vanding Det er vigtigt at vande i planteåret med henblik på at få en god tilvækst. Det mest anvendte vandingssystem i etablerede plantninger er drypvanding, som giver mulighed for at kunne vande i rækken. Samtidig med vandingen kan der tilsættes en opløsning af næringsstoffer (gødevanding), der opfylder træernes næringsbehov. Til vurdering af vandingsbehovet kan der anvendes Watermarks (elektroniske tensiometre) eller tensiometre. Vækstregulering I etablerede træer, som kommer godt i vækst, kan det være nødvendigt at bruge vækstregulering til at afslutte væksten i tide. Ved at få stoppet skudvæksten tidligt opnås der mindre risiko for angreb af både meldug og skurv i træerne. Samtidig får man en større chance for at få dannet blomsterknopper til næste års udbytte. Vækstreguleringen kan også foretages med en rodbeskærer. Ukrudt Ukrudt kan blive et problem i træfrugt, så det er vigtigt at vælge arealer, som er fri for flerårigt ukrudt. Gode råd om bekæmpelse af kvik og rodukrudt kan læses i dyrkningsvejledningen 'Bekæmpelse af kvik og rodukrudt'. Ukrudt i rækken skal bekæmpes, dels for at det ikke skal konkurrerer med træerne, dels for at mindske risikoen for sen nattefrost om foråret under blomstringen. Til udsprøjtning anvendes en almindelig marksprøjte med en speciel sprøjtebom. Mekanisk renholdelse Ukrudt i rækken kan også bekæmpes mekanisk. Der findes flere modeller af sideforskudte fræsere og ukrudtshøvle, som behandler jorden øverligt i rækken. Redskaberne viger bort fra træstammene, og de fleste af redskaberne kan fjerne ukrudt helt tæt på stammerne. Renholdelse af trærækken kan foregå samtidigt med, at græsset imellem rækkerne klippes ved frontmontering af fræser og bagmontering af slåmaskinen. Der skal renses hyppigt i forår og forsommer og igen efter plukning og bladfald. Mekanisk renholdelse i rækkerne praktiseres stort set udelukkende i den økologiske produktion på grund af, at tidsforbrug og omkostningerne er så store, at det ikke er et realistisk alternativ i den konventionelle produktion. Godkendte midler Følgende ukrudtsmidler er godkendt til brug i pærer. Sygdomme En lang række sygdomme kan optræde i pærer. Der vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Blandt de vigtigste sygdomme kan nævnes: Skurv, frugttrækræft, meldug, gloeosporium, grå- og gul monilia samt ildsot. Forebyggelse Sygdomme bør så vidt muligt forebygges. Den vigtigste forebyggende foranstaltning mod sygdomme er et sortsvalg, der sigter mod sunde sorter. Derudover bør der holdes en god hygiejne i plantagen, hvilket indebærer, at kræft på stammen skæres væk, og grene med kræft klippes af året rundt og knuses meldugangrebne skudspidser klippes af i løbet af foråret pærer og skud angrebet af monilia fjernes fra træerne træer med ildsot fældes og fjernes fra plantagen Skurv - forebyggelse Som forebyggende foranstaltninger mod skurv kan man bruge nogle kulturtekniske metoder til at hæmme risikoen for infektion: spindeltræer i svag vækst er mest modstandsdygtige mod skurv

4 Side 4 af 6 sørg for, at træerne afslutter væksten i tide. Grønne skud er særligt udsatte for opformering af grenskurv sørg for at beskære træerne, så de er åbne. Derved tørrer de hurtigere op efter regn sørg for god omsætning af bladene ved at have en god bestand af regnorme og ved at findele de nedfaldne blade. Bladene omsættes langt hurtigere i den biologiske nedbrydningsproces, når de er findelte. Samtidigt hæmmes svampens kønnede formering, hvor sæksporerne dannes, når bladene er nedbrudte og trukket ned i jorden af regnorme sprøjt med urea ved bladfald om efteråret. Det øger bladenes omsætning og hæmmer derved udviklingen af sæksporer Skurv - bekæmpelse Med et skurvvarslingsværktøj er det muligt for den enkelte pæreproducent at bekæmpe skurv på de mest optimale tidspunkter. Det øger både effekten og sænker forbruget af pesticider. Skurvvarsling forudsætter en vejrstation opsat på ejendommen kombineret med et PC-skurvvarslingsprogram. Da skurvvarslingsmodellerne alle bygger på Mill s skurvtabel, kan man ved aflæsning af temperatur, timer med fugtige blade og luftfugtighed selv danne sig et overblik over skurvsmittetrykket i plantagen. Har der været skurv i udbrud året før, er der et forhøjet smittetryk i plantagen. Godkendte midler Følgende svampemidler er godkendt i pærer. Skadedyr De vigtigste skadedyr i pærer er pæregalmyg, pærebladlopper, spindemider og bladlus. Dertil kommer pærebladhveps, viklere (æblevikler, hækvikler, grå knopvikler, rød knopvikler, skarpspidset frugtvikler), målere og uglelarver. Forebyggelse Antallet af skadedyr, især larver, kan mindskes ved opsætning af fuglekasser til blåmejser og musvitter. Høje siddepinde til rovfugle vil øge jagten på mus og mosegrise, som gør stor skade på pæretræer om vinteren. Nytteinsekter er vigtige i kampen mod skadedyr. Bestanden af guldøjer, snyltehvepse og svirrefluer kan fremmes ved at sørge for blomstrende vegetation i plantagen, f.eks. ved at undlade at sprøjte tokimbladede planter væk i græsbanerne og eller ved at så bælter med blomstrende urter. Undgå kraftig jordbehandling i foråret, da det giver færre ørentviste, som fortærer bladlus, æg og unge larver m.fl. Ved kemisk bekæmpelse af skadedyr i plantagen bør der altid vælges de midler og den dosering, der er mest skånsom mod nyttedyrene. Optimal regulering af skadedyrene kræver en rettidig bekæmpelse. Pæregalmyg Registrering af tidspunktet for klækning: Året før indsamles et tilstrækkeligt stort antal angrebne frugter (ballonpære) så tidligt som muligt, så larverne ikke har forladt pærerne. Pærerne anbringes på jorden og beskyttes, så fugle og gnavere ikke finder dem. Om foråret, før klækningen forventes, anbringes en sort spand med bunden i vejret over stedet, hvor pærerne er lagt. Spanden fastgøres til jorden f.eks. ved hjælp af 2-3 teltpløkker. I spandens bund bores et hul med en diameter på ca. 2 cm. Over hullet anbringes et glas eller en tom honningdåse, som fastgøres, så den dels slutter tæt til spanden, dels ikke blæser bort. Når myggene klækkes, vil de søge mod lyset op i glasset, hvor en optælling er mulig. Ved at tilse fælderne hver dag er det muligt at følge klækningens forløb, og derefter vurdere om der er behov for bekæmpelse. Ballonpærerne kan plukkes af og fjernes fra plantagen, hvilket i løbet af en årrække vil reducere smittetrykket fra plantagen. Pærebladlopper I pære nedsætter pærebladloppernes sugning træets ydeevne. Det er muligt at

5 Side 5 af 6 sprøjte mod pærebladopper, men samtidig nedsætter sprøjtning antallet af nyttedyr, der er væsentligt længere om at retablere sig end skadedyrene, selv om visse arter, herunder voksne næbtæger, kan flyve til udefra. Sprøjtning kan derfor paradoksalt nok give et større udbrud af pærebladlopper. Derfor anbefaler rådgivningstjenesten ofte helt at stoppe sprøjtning med insekticider mod pærebladlopper. Dette resulterer i, at den naturlige population af nyttedyr har genetableret sig nogle år efter den sidste sprøjtning med insekticider. Dermed aftager problemerne med pærebladlopperne. Dette sker dog ikke uden midlertidige udbyttetab. Magnesiumsalte og kaliumsalte har vist sig at opløse honningduggen, som pærebladloppenymferne ligger beskyttet i. Derved tørrer nymferne ind og dør. Læs mere i artiklen Rovtæger mod bladlopper i frugtplantager. Pærebladhvepse Til registrering af pærebladhvepse kan opsættes hvide limplader under blomstringen. Viklere Til registrering af viklere kan opsættes feromonfælder i forsommeren. Fælderne aflæses ugentligt og giver et billede af, om der er behov for bekæmpelse, og i givet fald, hvornår den bedst foretages. Varslingsfælderne kan købes ved GartneriRådgivningen, tlf ( Biologisk bekæmpelseekæmpelse Næbtægearterne almindelig næbtæge (Anthocoris nemorum) og pærenæbtæge (Anthocoris nemoralis) er almindelige rovinsekter i frugtplantager. Næbtæger overvintrer som voksne under bark og vissent løv og kommer frem, så snart forholdene er gunstige. De æder bladlopper, bladlus, spindemider, sommerfugleæg og små larver. Mens pærenæbtægen især angriber bladlopper, er almindelig næbtæge mere altædende. De træer, hvor overvintrende, voksne næbtægehunner om foråret vælger at lægge deres æg, får gavn af næbtægernes nymfer, fordi de ikke kan flyve væk og derfor må leve af, hvad de kan finde i nærheden. På trods af at begge næbtægearter kan finde egnet bytte i både æble og pære, betyder deres forkærlighed for henholdsvis æble og pære, at én art, nemlig almindelig næbtæge, vil være den art, der har betydning for biologisk bekæmpelse i æble, mens pærenæbtæge tilsvarende kan anvendes i pæreplantager. Hvis man vil øge bestanden, kan udsætning af næbtæger ske i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Læs mere i artiklen Næbtæger - gratis nyttedyr i kernefrugt. Godkendte midler Følgende insektmidler er godkendt i pærer. Vær opmærksom på behandlingsfristen for de anvendte midler. I er det muligt at finde informationer om alle bekæmpelsesmidler herunder links til etikettetekster og leverandørdokumenter Frugtudtynding Udtynding er nødvendig for at opnå en tilfredsstillende frugtstørrelse og kvalitet og for at undgå at træerne går i vekselbæring. Kemisk Pærer udtyndes med Pomoxon ved at udsprøjte midlet på træerne den første dag med temperaturer over 20 ºC efter afblomstring. Dosering afhænger af sorten, træernes vækstforhold og klimaet. Det er en god idé altid at undlade at sprøjte 10 kontroltræer for at undersøge virkningen af udtyndingsmidlet. Det er sjældent, at de kemiske udtyndingsmidler udtynder tilstrækkeligt, og derfor må der ofte suppleres med håndudtynding, hvor der først og fremmest fjernes små og beskadigede frugter. Mekanisk Mekanisk udtynding er ved at udvikle sig som en vigtig metode som supplement til den kemiske. I 2007 opnåede man hos KOB Bavendorf tilfredsstillende virkning af

6 Side 6 af 6 maskinel udtynding med Darwin. Beskadigelse af kronen skete kun ved ekstrem træbygning eller forkert indstilling af maskinen. Træform med stærke sidegrene er uegnet til denne form for udtynding. Udtyndingseffekten afhang af rystelserne i kronen Udtydning før fuld blomst er bedst, idet det er mest skånsomt for træerne og maskinen. Flere praktiske erfaringer er ønskelige. I de kommende år vil man prøve at bruge udtyndingsredskabet Typ Bonn til udtyndning i stenfrugt. Der er i øjeblikket 3-4 af disse maskiner i brug i Danmark. Sprøjteteknik Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Tågesprøjten bør kontrolleres jævnligt. Spredebilledet kan kontrolleres ved at sætte vandfølsomt papir op i træerne. Det er væsentligt for effekten, at midlerne afsættes jævnt fordelt på bladene og grenene. Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Vedrørende nedsat dosering for de enkelte midler kan man rådføre sig med en frugtavlskonsulent. Beskæring For at opnå en tilfredsstillende kvalitet af frugter er beskæring nødvendigt. Hvor meget der skal beskæres afhænger af sort, jordbund og planteafstand. Beskæringen i de første år består kun af en formning af træerne, så man får dannet et træ med en lodret og gennemgående stamme. Beskæringsstrategi er altid et emne, der kan diskuteres. Derfor er det en god ide at deltage i beskæringsdemonstrationerne i løbet af vinteren. Høst Det er vigtigt at høste på det rette tidspunkt for at opnå optimal frugtkvalitet og den bedste holdbarhed. Rækkefølgen mellem sorterne er den samme fra år til år, men den optimale høsttid for den enkelte sort er påvirket af ydre forhold som klima, ernæring og beskæring. Der er stor forskel på udbytterne fra år til år, men de ligger normalt mellem 15 til 25 ton/ha. På hjemmesiden kan der under Viden på Nettet > Frugt og bær læses mere om målemetoder og modenhedskriterier for pærer. Her kan man også finde plukkevejledning på forskellige sprog. Opbevaring Lagring af pærer er ikke særlig problematisk, hvis frugten er plukket inden modningen er begyndt. Modningsprocessen i pære er forholdsvis hurtigere end i æbler, når den først er gået i gang. Lagersygdomme optræder kun sjældent. Pærer opbevares både i almindeligt kølerum og i rum med kontrolleret atmosfære (CA ULO lager). Pærer er dog mere følsomme for temperatursvingninger end æbler, men til gengæld kan pærer tåle forholdsvis lave temperaturer, mellem 0 til 1 C. Dette stiller betydelige krav til kølekapacitet og luftfordeling i kølerummet. For at opnå en tilfredsstillende spisekvalitet skal pærer efter lagringen eftermodnes ved C. Afsætning Inden etablering af plantagen er det vigtigt at overveje og undersøge afsætningsmulighederne, idet det kan have stor betydning for sortsvalg, plantageform m.m. Der findes flere afsætningsorganisationer. Selvpluk er også en mulighed, ligesom salg direkte fra stalddøren er indtægtsgivende for nogle avlere. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugtavlskonsulenter.

Æble. Markplan/sædskifte

Æble. Markplan/sædskifte Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM

DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-

Læs mere

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering

Surkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning

IPM dyrkningsvejledning IPM dyrkningsvejledning Pærer Produktionsmål Danske pærer dyrkes hovedsageligt til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsorganisationer. En tiltagende del afsættes dog også direkte til supermarkeder

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.

Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx

Læs mere

Etablering Jordbund og klima

Etablering Jordbund og klima Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte

Læs mere

Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone

Æble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning

NYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i

Læs mere

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE

Integreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler

Læs mere

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.

I Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at

Læs mere

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt

NYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og

Læs mere

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S

Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske

Læs mere

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer

F9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

IPM. Trips- overvågning og registrering

IPM. Trips- overvågning og registrering IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK

ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt

Læs mere

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

Dag 2, udflugt til Piacentini

Dag 2, udflugt til Piacentini Dag 2, udflugt til Piacentini Dette område var tidligere kendt for hvide, mousserende og søde vine, men nu produceres også Cabernet, Chardonnay og Sauvignon. Den mest interessante vin er dog rødvinen,

Læs mere

Økologisk jordbærproduktion

Økologisk jordbærproduktion Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler

Fornuftig økonomi i markiser over øko-æbler Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.

Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der

Læs mere

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale

Etablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,

Læs mere

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S

Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi

Læs mere

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.

Skurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium

Læs mere

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin

Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde

Læs mere

Sortsforsøg Udvalgte sorter

Sortsforsøg Udvalgte sorter Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer

Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips

Læs mere

Lucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold,

Lucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold, Æble/PæreNYT Nr. 8 // 9. maj 2016 Udvikling Det fantastiske vejr i den forgangne uge, har rigtigt sat skub i udviklingen. De første avlere har således allerede været ude med ATS i Clara Frijs. Forholdene

Læs mere

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.

I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter

Læs mere

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86

Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon

Læs mere

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus

IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter

Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Økologisk æbledyrkning Dækkulturer og skurvresistente æblesorter Hanne Lindhard, Forskningsleder, Danmarks JordbrugsForskning. Forskningscenter Årslev, Danmark. Økologiske produktion af æbler er vanskeligt.

Læs mere

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer

Læs mere

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?

Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut

Læs mere

Bestil og modtag den rette plantekvalitet

Bestil og modtag den rette plantekvalitet Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær

Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Traditionel surkirsebærhøst med rystearm og opsamlersejl kan være en barsk oplevelse for de bløde surkirsebær. Sprøjt med calcium og få faste surkirsebær Et højt indhold af calcium i bærrenes celler giver

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...

NYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær... Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Æble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage.

Æble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Æble/PæreNYT Nr. 4 // 29. marts 2017 Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Program kommer her i nyhedsbrevet. INDHOLD KONVENTIONELT

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012 B01 Prydbuske. Prydbuske bruges solitært (= enkeltstående) eller i grupper. Oplevelsen sker primært i kraft af buskenes blomstring, løv, høstfarve, frugter eller anden særlig karakter. Den enkelte plantes

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester

AARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.

Ind imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus. IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er

Læs mere

Produktionsoptimering i frugt og bær

Produktionsoptimering i frugt og bær Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk

Læs mere

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMEN T SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. 03. 2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI BEPLANTNINGER BILAG 7.12 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk 5798000893450

Læs mere

Etablering Jordbund og klima

Etablering Jordbund og klima Side 1 af 7 Hindbær Hindbær dyrkes i Danmark kun til frisk konsum. Det dyrkede areal skønnes at ligge på ca. 30 ha, heraf knapt 2 ha økolgiske. Hindbærkulturen har været i tilbagegang i en årrække, blandt

Læs mere

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen.

Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ til bekæmpelse af visnesyge i jordbærproduktionen. Afrapportering vedr. GAU-projekt gennemført i 2008 Titel Jordbær bekæmpelse af visnesyge med biofumigation i jordbær Formål Formålet har været at vise effekten af biofumigation som et miljøvenligt alternativ

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Projektet er støttet af: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. 7/2 2012 Nordisk Frugt og Bær Konference 2012 Hvem er jeg? OLE

Læs mere

Overvågning, varsling og forebyggelse

Overvågning, varsling og forebyggelse Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ

Grøn Viden, Havebrug. Plant et frugttræ Grøn Viden, Havebrug Plant et frugttræ Redigeret af Hanne Lindhard Pedersen, Forskningscenter Årslev. Denne Grøn Viden beskriver vigtige forhold omkring valg, plantning og etablering af frugttræer i haven.

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 15 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET FRUGTBUSKE KRAT BUSKET MED

Læs mere

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet

Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver

Læs mere

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale

IPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende

Læs mere

Drift af grønne områder ved skoler

Drift af grønne områder ved skoler Drift af grønne områder ved skoler Park & Natur har ansvaret for vedligeholdelse af alt det grønne omkring institutionerne i Aalborg kommune. For at brugernes forventninger svarer til det, der udføres

Læs mere

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo i Vesthimmerlands Kommune 2015-2020 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 Hvad er Kæmpe Bjørneklo... 3 1.2 Hvorfor... 3 2. BEKÆMPELSESPLAN... 3 2.1

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov

IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.

1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen

Læs mere

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998

Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed

Læs mere

Etablering Dyrkningsmetode

Etablering Dyrkningsmetode Side 1 af 7 Løg Det samlede dyrkningsareal med løg i Danmark udgør godt 1.400 ha (DFFE, 2009), hvoraf er 133 økologiske (Plantedirektoratet, 2008), hvilket svarer til knapt 10 pct. 2/3 af produktionen

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer

Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience

Læs mere

Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii

Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Varsling og håndtering af pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii Af Helle Mathiasen GartneriRådgivningen Pletvingefrugtfluen, Drosophila suzukii, er et skadedyr i en bred vifte af dyrkede bær som jordbær,

Læs mere

TIL GAVN FOR GARTNERE

TIL GAVN FOR GARTNERE Integreret plantebeskyttelse (IPM) havebrug IPM-midtvejs-workshop Videncentret for Landbrug den 1. maj 2013 Ved konsulent Stig F. Nielsen GartneriRådgivningen A/S Rådgivningsprojektet: Besøgsaftaler med

Læs mere

Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning

Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Hvilke bekæmpelsesmidler er tilladte? Ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning Tilladte midler mod ukrudt: Ild og jern Foto: SEGES Foto: Lucko Hvilke midler mod sygdomme og skadedyr må

Læs mere

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.

Gode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D

Læs mere

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,

Læs mere

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008

University of Copenhagen. Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene. Published in: momentum. Publication date: 2008 university of copenhagen University of Copenhagen Bevar naturens egen regulering Meyling, Nicolai Vitt; Sigsgaard, Lene Published in: momentum Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Bladlus i pil - årsager og mulighed for forebyggelse af skader

Bladlus i pil - årsager og mulighed for forebyggelse af skader Bladlus i pil - årsager og mulighed for forebyggelse af skader Af Biolog Jens Reddersen En del avlere af flettepil har omtalt skader forårsaget af bladlus (evt. benævnt blodlus). Der vil i praksis altid

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Myrelokkedåser. Varenummer 3640

Myrelokkedåser. Varenummer 3640 Myrelokkedåser Varenummer 3640 Pris 79 kr. inkl. Moms Pris 63,20. eks. moms Slip af med myrerne helt naturligt ved hjælp af SpinoWay Myrelokkedåse. Effektiv og let at bruge Naturlig og organisk Bredspektret

Læs mere

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller

Gødning med et PLUS! Organisk. -neutral CO 2. Også til økologiske. Fri for tungmetaller Gødning Gødning med et PLUS! Organisk CO 2 -neutral Også til økologiske arealer Fri for tungmetaller Indholdsfortegnelse Side Indhold 2 Indholdsfortegnelse 3 Om ECOstyle og gødningsplan 4-5 Om ECOstyle

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere