Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet"

Transkript

1 Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni

2

3 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur Adgang til bredbånd og mobildækning for alle Bedre offentlige it-løsninger til virksomheder og borgere Offentlige data som vækstdriver Big Data datadreven innovation Danmark har verdens mest trygge digitale brugere Privacy en mærkesag! It- og cybersikkerhed Digitalisering for alle Verdens bedste digitale rammebetingelser Digitaliseringsparat lovgivning Færre digitale byrder for SMV ere Verdens bedste rammebetingelser for digitale iværksættere It-kompetencer i verdensklasse Danmark det første kontantløse samfund i verden

4 Dansk erhvervsliv ønsker, at den nye regering i sit regeringsgrundlag indbygger en målsætning om, at Danmark skal være det mest digitale land i verden. Det har vi været før, og det skal vi være igen. Danmark skal være det land, som andre lande tilstræber at efterligne, fordi Danmark ved at omfavne digitaliseringen har skabt en effektiv offentlig sektor, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Og Danmark skal være det land, hvor myndigheder samarbejder med virksomhederne om at skabe de bedste, mest brugervenlige digitale løsninger, og hvor virksomhederne formår at omsætte den offentlige satsning på digitalisering til vækst ude og hjemme. Det er til gavn for både de offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. Hvor Danmark traditionelt har været en af de førende nationer inden for digitaliseringen, glider vi lige så stille ned ad de internationale ranglister. World Economic Forum har for nylig offentliggjort en rapport, som viser, at Danmark er faldet til en 15. plads ud af 143 lande, når det gælder itparathed og evnen til at omsætte fordelene ved it til økonomisk vækst. I 2009 var Danmark placeret som nummer 1. Vi skal have stoppet denne udvikling, og det kan ikke gå hurtigt nok. Hvis Danmark bliver set som et solnedgangsland og ikke som en digital frontløber, vil Danmark ikke kunne tiltrække de mest dynamiske virksomheder og de dygtigste hoveder. Derved kan vi ikke udnytte det store digitale potentiale hos både virksomheder og det offentlige, hvilket kan vise sig at have store konsekvenser for den danske konkurrenceevne i en mere og mere globaliseret verden. En afgørende ingrediens i opskriften på at gøre Danmark til det mest digitale land i verden er i vores optik, at der skal tænkes på tværs af den offentlige og private sektor. Digitaliseringen af Danmark handler således ikke blot om at få det offentlige til at fungere effektivt, men om at få løftet hele samfundet gennem teknologien. Digitaliseringen rejser mere end nogensinde krav om en helhedstilgang, hvor alle elementer, effekter og konsekvenser sammentænkes det gælder for borgerne, erhvervslivet og samfundet som helhed. Helhedstilgangen kræver også, at den europæiske og globale udvikling tænkes ind i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og især det digitale indre marked skal prioriteres. Derfor vil vi også arbejde på, at det nylige udspil fra EU-kommissionen Digital Single Market bliver så ambitiøst som muligt. Alt i alt er tiden nu kommet til, at det offentlige og det private går sammen om at udforme en ambitiøs og samlet national strategi for digitaliseringen 4

5 af Danmark. En national digitaliseringsstrategi, der anviser vejen til opfyldelsen af det ambitiøse mål: igen at gøre Danmark til det mest digitale land i verden. I et bredt samarbejde mellem interesseorganisationer har vi udarbejdet visioner på en række centrale digitale områder, der i vores optik skal indgå i en national digitaliseringsstrategi, og som vi ser frem til at samarbejde med den nye regering, kommuner og regioner om. Vi har inddelt vores visioner i tre hovedindsatsområder digital infrastruktur, digital tryghed og digitale rammebetingelser. Med venlig hilsen COPENHAGEN FINTECH INNOVATION AND RESEARCH 5

6 Resumé Der gemmer sig et meget betydeligt vækstpotentiale i en styrket digitalisering af Danmark. Alene en øget digitalisering af danske virksomheder kan udløse en værdiskabelse på op imod 50 milliarder kroner frem til Desuden vurderer EU-kommissionen, at et digitalt indre marked har potentiale til at styrke EU s BNP med 415 milliarder euro. Derfor står et samlet dansk erhvervsliv bag visionen om, at Danmark igen bliver verdens mest digitale land. Det skal ske gennem et styrket samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv. Dette visionsoplæg til den nye regering er centreret om tre hovedindsatsområder, nemlig digital infrastruktur, digital tryghed og digitale rammebetingelser: Verdens bedste digitale infrastruktur Danmark skal have verdens bedste digitale infrastruktur. Det gælder i forhold til hardwaredelen, hvor optimal adgang til fx bredbånd og mobildækning er essentiel, men det gælder også i forhold til softwaredelen, der i højere grad handler om de løsninger og systemer, der udvikles ovenpå og ved hjælp af hardwaredelene. Derfor skal Danmark være stedet, hvor der er adgang til bredbånd og mobildækning for alle, hvor der skabes bedre offentlige it-løsninger til virksomheder og borgere, hvor offentlige data bruges som vækstdriver, og hvor der satses på Big Data til at skabe datadreven innovation. Danmark har verdens mest trygge digitale forbrugere En helt afgørende forudsætning for, at Danmarks digitaliseringspotentiale kan indfries, er, at der er digital tryghed. Brugerne af de digitale løsninger skal have tiltro til, at deres digitale adfærd ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for dem. Samtidig er det også helt centralt, at den digitale tryghed også omfatter udfordrede grupper, der ikke må lades i stikken. Derfor skal Danmark være stedet, hvor privacy er en mærkesag, hvor vi har verdens højeste it- og cybersikkerhed, og hvor vi har en inkluderende tilgang, så digitaliseringen bliver for alle i det danske samfund. 6

7 Verdens bedste digitale rammebetingelser Hvis Danmark skal være verdens mest digitale land, kræver det, at det skal være lettest muligt at være digital iværksætter, og at der ikke i de eksisterende og fremadrettede love indgår tunge processer, der ikke er tilpasset den digitale virkelighed. Samtidig skal innovative digitale miljøer understøttes, så Danmark fremstår som et attraktivt og innovativt land at investere i også fordi Danmark kan tilbyde medarbejdere med de rette it-kompetencer. Derfor skal Danmark være stedet, hvor lovgivningen er digitaliseringsparat, hvor der er færrest mulige digitale byrder for SMV ere og verdens bedste rammebetingelser for digitale iværksættere, hvor it-kompetencerne er i verdensklasse, og hvor der gradvist arbejdes hen imod at blive det første kontantløse samfund i verden. 7

8

9 Verdens bedste digitale infrastruktur 9

10 1. Verdens bedste digitale infrastruktur Danmark skal have verdens bedste digitale infrastruktur. Det gælder i forhold til hardwaredelen, hvor optimal adgang til fx bredbånd og mobildækning er essentiel, men det gælder også i forhold til softwaredelen, der i højere grad handler om de løsninger og systemer, der udvikles ovenpå og ved hjælp af hardwaredelene. Det er vores klare opfattelse, at en digital infrastruktur i verdensklasse vil være med til at fremme innovationen og via kreativ anvendelse af den digitale infrastruktur frembringe nye løsninger, der ikke blev tænkt på, da infrastrukturen blev udviklet. Samtidig viser al erfaring, at borgerne meget hurtigt benytter sig af forbedret infrastruktur. Endelig handler det om tilgængelighed til og udnyttelse af data. På den baggrund er der i nedenstående angivet en række indsatsområder, hvor vi ser et behov for, at den nye regering tager initiativer, så Danmark samlet set kan få Verdens bedste digitale infrastruktur. 1.1 Adgang til bredbånd og mobildækning for alle Bredbåndsforbindelse og mobildækning er helt afgørende for virksomheders produktivitet. Virksomheder med højhastighedsbredbånd har således en merproduktivitet på op til 3,9 %, når man sammenligner med tilsvarende virksomheder med en mellemhurtig bredbåndsforbindelse, der ellers har samme karakteristika og ressourceanvendelse. Det svarer til en årlig samfundsøkonomisk merværdi på op til 5,6 mia. kr. Derudover mener 75 % af danskerne, at en ordentlig bredbåndsdækning i deres kommune er vigtig for bosætningen og erhvervsklimaet. 25 % af danskerne vil ved køb af nyt hjem helt fravælge et boligområde, hvis internetforbindelsen er for langsom eller mobildækningen for dårlig. En forudsætning for verdens bedste digitale infrastruktur er, at alle danskere både virksomheder og borgere har adgang til gode og stabile bredbånds- og mobilforbindelser. Det gælder, både når vi er hjemme i boligen, på arbejdet og på farten. Hvis der er udfald på bredbåndsforbindelserne, hvis de ikke er hurtige nok, eller hvis der generelt er ringe bredbånds- eller mobildækning, så vil det påvirke digitaliseringspotentialet, og vi risikerer at skabe digitale A- og B-hold. En af de store fordele ved digitalisering og digital infrastruktur er netop, at fysiske afstande udviskes. Dermed kan borgere og virksomheder få adgang til de samme muligheder og den samme service, uanset om de holder til i Karup, Kerteminde eller København. Den nye regering, kommuner og regioner bør sammentænke den stigende digitalisering med den digitale infrastruktur, så det sikres, at nye digitale løsninger kan benyttes af borgere og virksomheder i hele Danmark. Der er 10

11 allerede taget initiativer på området, og der vil nok altid være dele af landet, der får ny teknologi først, simpelthen fordi udbygningen sker løbende, men der skal gøres endnu mere både i forhold til dækning og i forhold til hastighed. Derfor bør den nye regering søge at fremme velfungerende konkurrence og skabe incitamenter til at investere i bredbånds- og mobildækning. For øgede investeringer betyder dækning. Danmark skal være stedet, hvor: Borgere og virksomheder har adgang til verdens bedste bredbåndsog mobilforbindelser. Der ikke skabes et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbånd og mobildækning baseres på, hvor i landet man driver sin virksomhed, eller hvor i landet man bor. FAKTABOKS Analyser peger på, at etablering af en bredbåndsforbindelse øger en virksomheds arbejdsproduktivitet med 7-10 % 1. En analyse viser, at virksomheder med højhastighedsbredbånd har en merproduktivitet på op til 3,9 %, når man sammenligner med tilsvarende virksomheder med en mellemhurtig bredbåndsforbindelse, der ellers har samme karakteristika og ressourceanvendelse. Det svarer til en årlig samfundsøkonomisk merværdi på op til 5,6 mia. kr. Samtidig er merproduktiviteten for virksomheder, der anvender mobilt bredbånd, i forhold til tilsvarende virksomheder, der ikke anvender mobilt bredbånd, op til 4,2 %, hvilket svarer til 8,7 mia. kr. om året i den analyserede periode 2. CASE Ca. 3 km. uden for Haderslev i Sønderjylland ligger entreprenørvirksomheden Torben Clausen A/S, som beskæftiger 30 medarbejdere. Virksomheden beskæftiger sig i dag med både transport-, entreprenør-, anlægs- og kloakarbejde, nedbrydning, vintervedligehold, snerydning, affaldshåndtering og -sortering samt jordprøver og analyser et arbejde, der kræver mange indberetninger til myndighederne med tegninger og billeder. Store filer kunne indtil for ca. et år siden tage en halv dag om at blive sendt uden for matriklen med en upload-hastighed på knap 0,6 Mbit/s. I dag har Torben Clausen A/S en 25/25 Mbit/s forbindelse, og den nye hurtige samt meget mere driftssikre forbindelse har udover hurtigere ekspeditionstid for indberetningerne givet virksomheden mulighed for at lægge deres it-systemer ud af huset til et hosting-firma. Derved sparer virksomheden flere hundredetusinde kroner om året på at have skiftet til en hurtigere bredbåndsforbindelse, og investeringen har dermed allerede tjent sig mange gange hjem. 1 Infrastruktur, Analyserapport 5, Produktivitetskommissionen, januar Bredbånd og produktivitet økonometrisk effektmåling, Damvad, marts

12 1.2 Bedre offentlige it-løsninger til virksomheder og borgere På trods af gode intentioner fungerer for mange offentlige it-løsninger til danske virksomheder og borgere ikke tilfredsstillende. De opleves som dårligt udformede, ikke gennemtænkte og sammentænkte nok, og de udløser for mange tilbageløb i form af fx et utilfredsstillende højt antal af supporthenvendelser. Den manglende kvalitet i de offentlige it-løsninger resulterer i unødvendige administrative byrder til virksomhederne og borgerne og skader i sidste ende virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal der gøres noget ved. De offentlige it-løsninger skal fremadrettet udformes bedre. Det kræver bl.a., at løsningerne ikke kun udformes set fra det offentlige og ud, men i højere grad inddrager især virksomhedernes og borgernes behov, når løsningerne skal udformes. For mange offentlige it-løsninger bærer præg af, at det offentlige ønsker besparelser eller smidigere arbejdsgange for det offentlige, men der tænkes ikke nok over konsekvenserne for borgere og virksomheder. Det giver sig også udslag i, at de forskellige offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad tænker på tværs, hvilket fx kunne være med til at forhindre dobbeltindberetninger for virksomhederne. Der er derfor behov for en højere grad af koordinering mellem offentlige myndigheder og de centrale spillere i erhvervslivet. Det gælder både i forhold til nye it-løsninger og projekter, men også ved forvaltningen af den allerede opbyggede og omfattende digitale infrastruktur. Et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om en åben digital infrastruktur vil kunne understøtte den digitale udvikling hos begge parter. Kontinuerlig adgang til offentlige data og systemer er blevet helt afgørende for virksomhederne, og derfor betyder offentlige it-løsninger også et øget ansvar for, at den offentlige sektor yder en fleksibel og effektiv service og er tilgængelig for virksomhederne, når og hvis virksomhederne har brug for det. Det offentlige skal altså tage udgangspunkt i virksomhedernes hverdag og levere hurtig og effektiv sagsbehandling i den løbende kontakt med virksomhederne. Eksempler på digitale adgange for erhvervslivet og borgerne til den offentlige sektor, der trænger til et servicetjek for at øge brugervenlighed og smidiggøre processerne er fx virk.dk og Digital Post samt skat.dk. Danmark skal være stedet, hvor: De offentlige digitale løsninger lever op til en række veldefinerede krav, der imødekommer borgernes, virksomhedernes og de offentlige myndigheders forventninger til brugervenlighed. Centrale spillere i erhvervslivet inddrages aktivt i fastlæggelsen af kravene til offentlige it-løsninger. De offentlige it-løsninger understøttes af en tilgængelig, fleksibel og effektiv service til virksomhederne og borgerne. 12

13 FAKTABOKS Virksomhederne sender godt 11 mio. indberetninger til det offentlige årligt, hvilket estimeres at koste hver virksomhed mellem kr. at gennemføre med hjælp fra fx eksterne rådgivere. De 11 mio. indberetninger genererer i dag 8 mio. årlige supporthenvendelser, da anvendelse af de digitale løsninger volder problemer 3. CASE I efteråret 2009 blev digital tinglysning en realitet, men havde en svær fødsel, da der var problemer med dele af funktionaliteten i systemet og manglende information om forretningsgangen for digital tinglysning. Mange brugere oplevede derfor opstartsproblemer. På trods af startvanskelighederne fungerer systemet nu og opfylder formålet med systemet nemlig at få nem adgang til tinglysningsoplysningerne og give mulighed for digitale tinglysningsanmeldelser. 1.3 Offentlige data som vækstdriver Danmark har nogle af de mest præcise data i verden samt en uhyre veluddannet og effektiv offentlig sektor. Desværre bliver disse fordele ikke i tilstrækkelig grad omsat til innovation, vækst og arbejdspladser. Danmark har en klar international konkurrencefordel. Vi har bedre og mere præcise data end stort set alle andre lande i verden. Virksomhederne indberetter store mængder data til det offentlige, og den private sektor har allerede i dag en lang række fordele som følge af den danske offentlige sektors enestående data fra fx CVR- og CPR-registeret og Danmarks Statistik. Kombinationen af de offentlige data og vores veluddannede offentlige personale er derfor et oplagt udgangspunkt for offentlig-privat innovation. Den viden og de data, der arbejdes med i fx sundhedssektoren, skal i langt højere grad indgå i udviklingen af nye behandlingsformer og velfærdsteknologi. De nye teknologiske muligheder kan også skabe helt nye data og dermed nye løsninger. I den forbindelse er det selvsagt af afgørende betydning, at respekten for privacy, genemsigtighed og kontrol er bærende principper. Hvis det fulde potentiale ved offentlige data skal indfries, skal samarbejdet mellem det offentlige og det private integreres bedre. I forhold til adgang til data skal borgere og virksomheder let og hurtigt kunne få et samlet overblik over de data, som det offentlige ligger inde med om dem, og hvem der tilgår data til hvilke formål. Ligeledes bør borgere og virk- 3 Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering af Danmark, regeringen, december

14 somheder have mulighed for på basis af udtrykkeligt samtykke at give specifikke virksomheder adgang til egne data. Når det kommer til genbrug af data, skal det offentlige genbruge de data, der indsamles, på tværs af de offentlige myndigheder, så virksomhederne ikke belastes af at skulle indberette de samme oplysninger flere steder. Danmark skal være stedet, hvor: Indsamling og udnyttelse af data sker i samarbejde mellem den offentlige og private sektor, så de indsamlede data kan danne grundlag for innovation og udvikling i både den offentlige og private sektor. Der opnås international anerkendelse for den åbne og sikre adgang til data for borgere og virksomheder, og som derfor tiltrækker virksomheder fra hele verden, der ønsker at udvikle nye produkter og services baseret på disse data. FAKTABOKS Danmark er blandt de lande i verden, som er længst fremme med offentlig digitalisering. Således gjorde 92,3 % af danske virksomheder i 2010 brug af en offentlig digital service 4. Hertil kommer, at virksomhederne sender godt 11 mio. indberetninger til det offentlige årligt 5. CASE DOLL er Europas største laboratorium for lys og smart city løsninger. DOLL er opstået i et unikt samarbejde mellem Albertslund Kommune, Danmarks Tekniske Universitet og en række førende lysvirksomheder. Det unikke ved DOLL er, at man i Hersted Industripark kan opleve 10 kilometer med intelligent belysning. Gadebelysning alene i Danmark bruger 350 gigawatt-timer om året, eller hvad der svarer til årsforbruget for mere end danskere. De nye intelligente lystyper betyder bl.a., at der kun blændes op for lyset, når der er biler eller mennesker, der har brug for lys. Det kombineret med ny led-teknologi betyder, at der kan spares op mod 75 % af energien. Der er således et enormt potentiale i at bruge offentlig infrastruktur og data til produktudvikling. 4 Danske virksomheders brug af it 2011, Dannarks Statistik, Danmark i arbejde Vækstplan for digitalisering af Danmark, regeringen, december

15 1.4 Big Data datadreven innovation På verdensplan forventes bedre brug af data at kunne lede til stor værdiskabelse. Kun 7 % af de største danske virksomheder prioriterer Big Data, og kun 42 % forventer, at det i fremtiden bliver et fokusområde. Andelen af mindre virksomheder må forventes at være endnu lavere. Til sammenligning er forventningstallet helt oppe på 80 % i Frankrig, Tyskland og Spanien 6. Derved risikerer danske virksomheder at gå glip af en del af den forventede værdiskabelse. Den nye regering skal derfor have fokus på, hvordan Danmark i højere grad får aktiveret det uudnyttede potentiale, der ligger i anvendelsen af Big Data. Big Data har et uforløst potentiale og kan tilføre stor værdi for både de danske virksomheder og det danske samfund. Effektivitet i produktionsgange, produktudvikling, mindre slitage og fejlmeldinger kan være værdifuld hjælp for virksomheder. Hurtigere og større statistiske beregninger kan også bidrage til et bedre beslutningsgrundlag. Derudover kan inddragelse af Big Data give bedre sundhedsforskning, bedre håndtering af konsekvenserne af klimaændringer, bedre miljøbeskyttelse, bedre tilbud til turister, bedre trafikafvikling og en bedre offentlig sektor alt i alt værdifulde bidrag til et bedre Danmark. Den afgørende forskel fra tidligere til nu er, at data indsamles fra en langt større mængde og variation af kilder. Det giver udfordringer i forhold til it-systemer, computerkraft og medarbejderkompetencer, ikke mindst i de små og mellemstore virksomheder. Det er endnu få danske virksomheder, der for alvor udnytter mulighederne i Big Data, og udviklingen går langsommere end i andre lande. Big Data kræver højt viden- og kompetenceniveau inden for data, teknologi og dataanalyse og en høj grad af digitalisering i virksomheden. Det rejser et behov for flere og bedre analytikere, øget adgang til offentlige data, klare regler for anvendelse af personfølsomme data, frikøb af data og hjælp i form af rådgivning og støtte til at komme i gang. Danmark skal være stedet, hvor: Det offentlige og private erhvervsliv samarbejder om at bearbejde offentlige Big Data og stille ikke-personfølsomme data til rådighed og fri afbenyttelse for både virksomheder og private. Der arbejdes målrettet på at styrke SMV ers brug af Big Data. Der skabes de nødvendige forsknings- og uddannelsesmæssige miljøer, der kan sikre fremtidige kompetencer i forhold til at arbejde med Big Data. 6 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2015, regeringen, maj

16 FAKTABOKS På verdensplan forventes bedre brug af data at kunne lede til stor værdiskabelse. OECD vurderer, at datadreven innovation (og brug af Big Data) fremadrettet kan føre til en produktivitetsstigning på 5-10 % på tværs af alle sektorer, men at det kan være betydeligt større i nogle sektorer 7. Samtidig peger McKinsey Global Institute på, at en produktionsvirksomhed, som forstår at udnytte det fulde potentiale ved (Big) data, kunne reducere sine produktudviklingsomkostninger med op til 50 % 8. CASE Nordjyske Dataproces er en af de danske virksomheder, der på kort tid har bygget en voksende forretning op omkring Big Data. På tre år er virksomheden vokset til over 30 medarbejdere og er nu anerkendt som en førende leverandør af Big Data analyser og løsninger målrettet den offentlige sektor primært landets kommuner. Dataproces understøtter og forstærker digitaliseringen i de danske kommuner ved at tilbyde software, analysemodeller og konsulentydelser, der kan optimere økonomien samt effektivisere digitale sags- og arbejdsgange på tværs af de hundredevis af it- og fagsystemer, der tilsammen udgør en kommunes digitale infrastruktur. Over en fjerdedel af alle landets kommuner samarbejder i dag med Dataproces. En af dem er Mariagerfjord Kommune. Her har virksomheden via Big Data-analyser været med til at øge den administrative effektivitet og datakvalitet til en samlet værdi på over 100 mio. kr. 7 Data-driven Innovation for Growth and Well-being. Interim Synthesis report, OECD, oktober Big Data: The next frontier for innovation, competition and productivity, McKinsey,

17 Danmark har verdens mest trygge digitale brugere 17

18 2. Danmark har verdens mest trygge digitale brugere En helt afgørende forudsætning for, at Danmarks digitaliseringspotentiale kan indfries, er, at der er digital tryghed. Brugerne af de digitale løsninger skal have tiltro til, at deres digitale adfærd ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for dem, fx i form af misbrug af den data, de afgiver, eller ved at der bliver snydt økonomisk i forbindelse med anvendelsen af deres digitale løsninger. Det kan skyldes, at it-sikkerheden ikke er tilstrækkelig høj, eller der er en lemfældig omgang med fortrolige data hos dem, der opbevarer data. Samtidig er det også helt centralt, at den digitale tryghed også omfatter udfordrede grupper. De må ikke lades i stikken, men skal også have tillid til, at deres særlige behov er tænkt ind, når de digitale løsninger udvikles, så de kan få maksimalt ud af de digitale løsninger. Derudover kan særligt udviklede digitale løsninger understøtte udfordrede grupper, fx på sundhedsområdet. Alt i alt skal vi sikre, at Danmark har verdens mest trygge digitale brugere. 2.1 Privacy en mærkesag! Den danske befolkning lægger med rette stor vægt på, at deres data skal beskyttes på god og sikker vis. Hvis de digitale løsninger, virksomhederne og det offentlige stiller til rådighed, ikke formår at leve op til brugernes forventninger om beskyttelse og sikkerhed, er der en stor risiko for, at brugerne taber tilliden til systemerne og ikke vil anvende nye digitale løsninger, men i stedet vender sig imod den øgede digitalisering det må ikke ske. Store datamængder kan medvirke til at danne ny og værdifuld viden blandt andet om borgernes adfærd. Danske borgere er af offentlige myndigheder hidtil enten blevet bedt om give aktivt tilsagn til at anvende data om borgernes adfærd, eller også er det blevet forsøgt at anonymisere data. Desværre har det vist sig, at anonymiserede data ofte har kunnet de-anonymiseres ved at sammenkøre med andre datakilder, hvilket har betydet, at en reel anonymisering af data har vist sig at være overraskende svær at sikre. Det er åbenlyst, at hvis anonymiserede data senere kan de-anonymiseres, så ønsker borgerne ikke at afgive data og mister tilliden til dem, der indsamler data og til de systemer, der behandler data. For at bibeholde tilliden til systemerne og databehandlerne skal borgerne have adgang til viden om, hvad deres data anvendes til, og i hvilken form 18

19 de benyttes. Udgangspunktet skal derfor være, at borgerne ejer data om dem selv, og derudover kan bestemme, hvad disse data må benyttes til. Et nej skal respekteres, hvis en borger nægter adgangen, og borgeren skal have tillid til, at den data, som borgeren har givet tilladelse til at anvende, kun anvendes til det formål, der lå til grund for indsamlingen af data. Danmark skal være stedet, hvor: Udvikling af nye it-systemer sker med udgangspunkt i privacy by design, security-by-design og sporbarhed af evt. misbrug, hvilket også betyder, at der skal gennemføres privatlivsanalyser ved udviklingen af alle projekter (PIA). Forskning i anonymisering og de-anonymisering af data udvides, og resultaterne anvendes aktivt i udviklingen af nye it-systemer. Der udvikles rettighedsservere, hvor brugerne kan få indsigt i, hvilke data der er registreret om brugerne, og hvor brugerne for alle datasæt kan angive regler for brugen af disse data. Virksomheder får adgang til vejledning om anonymisering af data og sikring af data, der ikke kan anonymiseres. FAKTABOKS En undersøgelse har set på, hvad der har betydning for, om befolkningen vil afgive data om dem selv og deres vaner (som de ellers ikke vil afgive), og her svarer 73 %, at tillid til, at data er beskyttet, har stor betydning. Samtidig viser undersøgelsen, at der generelt er en stor skepsis over for virksomhedernes håndtering af personlige oplysninger. Kun 17 % føler sig trygge ved, at de oplysninger, som virksomhederne er i besiddelse af om dem, er sikret/beskyttet 9. CASE Copenhagen Connecting, etableret af Københavns Kommune, ønsker at følge mobiletelefoner rundt i byen via Wifi tracking, så bevægelsesmønstre kan kortlægges i forhold til byplanlægning, sikkerhed og optimering af kommunens ressourcer. Der er således gode intentioner bag indsamlingen af data, men trackingen påtænkes at gøres automatisk uden borgerens accept til at blive tracket. Faren er, at anonymiseringen af data risikerer ikke at være tilstrækkelig og kan de-anonymiseres. Samtidig bør borgeren acceptere trackingen. Hvis privacy var tænkt ind fra start, kunne disse ulemper måske være undgået. 9 Redegørelse om Danmarks digitale vækst 2014, regeringen, maj

20 2.2 It- og cybersikkerhed Et højt niveau af it- og cybersikkerhed er en forudsætning for at fastholde Danmarks omstilling til digitalisering og dermed indfri det digitale vækstpotentiale. Truslen fra de it-kriminelle er større end nogensinde før og udgør en reel trussel mod digitaliseringspotentialet både i forhold til tab og omkostninger ved cyberangreb for virksomhederne og de offentlige myndigheder, men også i forhold til tabt tillid fra brugerne til it-services. Derfor skal Danmark tilstræbe at have verdens højeste it- og cybersikkerhed. Det er helt afgørende, at brugerne har tillid til de digitale løsninger, som virksomheder og myndigheder stiller til rådighed. Brugerne skal have en berettiget forventning om, at de digitale løsninger, som stilles til rådighed for dem, opfylder grundlæggende sikkerhedsstandarder, der i størst muligt omfang sikrer, at de trygt kan anvende løsningerne. Databeskyttelse mv. er tæt knyttet til en af virksomhedernes vigtigste aktiver, nemlig tillid. Og brugernes tillid er helt afgørende for at fastholde omstillingen til digitaliseringen. Utilstrækkelig it- og cybersikkerhedsniveau udgør en trussel for alle. Det stadigt stigende antal af digitale løsninger øger risikoen for, at forretningskritiske data og systemer kompromitteres af it-kriminelle. I værste fald kan kompromittering true virksomheders eksistensgrundlag og udstille fortrolige oplysninger om borgere eller i værste fald føre til identitetstyveri mv. En forudsætning for en høj it-sikkerhed er it-sikkerhedsbevidste brugere, der har en opdateret viden om sikkerheden og udviklingen i trusselsbilledet. Der ligger derfor et fælles nationalt ansvar i at holde den viden opdateret. Omfanget, kompleksiteten og hastigheden i de internationale såvel som i de nationale trusler er for massive og vedholdende til, at én part kan løfte udfordringerne alene. Det kræver en koordineret indsats, hvor det offentlige, politikerne og det øvrige erhvervsliv i fællesskab sikrer videndeling og hurtige reaktionsevner på udefrakommende trusler. Endelig skal det overvejes, hvad vi som samfund gør, hvis vores digitale samfund bryder sammen grundet fx kriminalitet eller større nedbrud på netværk mv. Disse overvejelser kunne finde sted i et nationalt sikkerhedsråd. Danmark skal være stedet, hvor: Samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv er det mest omfattende og systematiske i verden fx via oprettelse af et egentligt nationalt sikkerhedsråd. Staten, kommuner og regioner anvender samme fælles standarder for it- og cybersikkerhed. Brugerne af de digitale løsninger fx via awareness-kampagner løbende er opdateret om it- og cybersikkerhed og udviklingen i trusselsbilledet. 20

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst

INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst INDSPIL En ambitiøs vækstplan for IKT og digital vækst DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Initiativkatalog til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 25 digitale skarpe fra erhvervet

Initiativkatalog til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. 25 digitale skarpe fra erhvervet Initiativkatalog til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 25 digitale skarpe fra erhvervet 4. marts 2015 De flerårige fællesoffentlige digitaliseringsstrategier har hævet barren for den

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN)

Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 116 Offentligt Digital vækst i HELE Danmark HVEM, HVAD, HVOR(DAN) Den 17. april 2013 - Udvalget for Landdistrikter og Øer v/ chefkonsulent Thomas

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks

Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks Den 19. juni 2013 HJN Manglen på IKT-specialister er et sejlivet paradoks 1. Vi uddanner for lidt og forkert Vi har et vedvarende paradoks på IKT-arbejdsmarkedet. Der har aldrig været flere IKT-uddannede,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune

Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune Digitaliseringsstrategi for Norddjurs Kommune 2016-2020 1 1. Indledning Danmark fik sin første digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor i 2001. Staten, regionerne og kommunerne har siden i fællesskab

Læs mere

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18

Moderne offentlig sektor og infrastruktur 18 Den offentlige sektor og landets infrastruktur er vigtige rammevilkår. En moderne offentlig sektor, der leverer service og tjenester af høj kvalitet, understøtter virksomhedernes konkurrenceevne. Omstilling

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner

Torben Waage www.kromannreumert.com/insights. Partner Torben Waage IT-SIKKERHEDEN SKAL OP PÅ LEDELSESNIVEAU Hvert år bliver der brugt milliarder af kroner på at beskytte digitale aktiver, så fortrolige informationer undgår at finde vej til offentligheden.

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge

Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Digital velfærd Visionerne for den næste offentlige digitaliseringsbølge Nina Husfeldt Clasen Kontorchef, Kontor for digital velfærd Digitaliseringsstyrelsen 10. oktober 2013 Baggrund for strategisk arbejde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

De digitale muligheders land

De digitale muligheders land 10. november 2014 /NP Sag ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. 35 29 10 00 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 15 08 17 E-post erst@erst.dk www.erst.dk De digitale muligheders

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0442 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Hen imod en blomstrende datadreven økonomi, KOM (2014) 442 final 1.

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet

ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet ANALYSENOTAT It-anvendelse i erhvervslivet AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Erhvervslivet har taget it- og informationsteknologien til sig, og internetadgang og emails til informationsudveksling, kundekontakt

Læs mere

Omslag/Tør vi satse digitalt A4 23/06/03 11:06 Side 1 Mod nye digitale mål H.C. Andersens Boulevard København V Tlf

Omslag/Tør vi satse digitalt A4 23/06/03 11:06 Side 1 Mod nye digitale mål H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Mod nye digitale mål Kolofon Dansk Industri og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i foråret 2003 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt DI s medlemsvirksomheder. 628 virksomheder har svaret på spørgeskemaet.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 17. juni 2013 /moruhr-erst Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 Deltagende medlemmer af Teleforum: Jens Hauge, Tom Togsverd, Christian Hannibal, Ann-Louise Hansen, Christian Berg, Martin

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,

Læs mere

Deloitte, Finansagenda 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, Ph.D., Carve Consulting. Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Deloitte, Finansagenda 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, Ph.D., Carve Consulting. Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Deloitte, Finansagenda 2015 Birgitte Kofod Olsen, partner, Ph.D., Carve Consulting Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Et højt niveau af it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse er med til

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere