FALSKE ERINDRINGER. Problemer. Delt i to lejre VIRKELIGHED? AF LINE BACH MØLLER
|
|
- Freja Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIRKELIGHED? AF LINE BACH MØLLER FALSKE ERINDRINGER Er det muligt at fortrænge erindringer om seksuelle overgreb i en årrække for at genkalde sig disse måske 20 eller 40 år senere? I den første af to artikler behandler psykolog Line Bach Møller en række facetter af debat og praksis i relation til spørgsmålet. Problemer forbundet med falske erindringer er kommet til Danmark. Der har senest i marts måned i år være offentlig debat om, hvorvidt der også her er blevet begået justitsmord på baggrund af falske erindringer. Flere har udvist bekymring for sager, hvor domme er faldet alene på baggrund af genfundne erindringer som bevisførelse. I Norge og Sverige er flere sager gået om, og store erstatninger er blevet udbetalt som følge heraf (Ambrosius, 2004b; Sørensen, 2004). Problematikken ses også i, at voksne døtre i Danmark har valgt at afskære kontakten til deres forældre som følge af erindringer om seksuelle overgreb genfundet i psykoterapi. Anklagerne går fortrinsvis på faderen som den krænkende, men der er også tilfælde, hvor brødre er blevet beskyldt. Sagerne ender som regel ikke i retssalen, men har alvorlige følger for de involverede familier, hvor fx forældrene på grund af voldsomme anklager og tabet af kontakten til deres døtre ender i en alvorlig psykisk krise (Ambrosius, 2004a). Da debatten kom til Danmark i 2002, fremkaldte det meget stærke og voldsomme reaktioner specielt fra fagfolk, der havde med ofre for incest og seksuelt misbrugte at gøre. De var særligt oprevne over, at fokus var rettet mod den krænkendes retssikkerhed og ikke mod ofrenes. Det er meget vigtigt at slå fast, at incest og seksuelle overgreb er et alvorligt problem, der skal tages hånd om. Her skal det dog ikke handle om incestofre eller ofre for seksuelle overgreb, som mere eller mindre altid har kunnet huske deres overgreb. Derimod handler det om det scenarium, hvor terapeuten eller klienten i psykoterapien har en antagelse (mistanke) om, at klienten kunne have været udsat for seksuelt overgreb, men klienten har ingen erindringer herom. På grund af de manglende erindringer om overgreb er der en potentiel risiko for en produktion af falske erindringer. Mit udgangspunkt er, at falske erindringer kan forekomme. Falske erindringer er derfor et problem, som psykologer er nødt til at vide noget om, da vi kan møde forældre i krise, døtre med falske erindringer, samt værst af alt selv være med til at skabe falske erindringer i den terapeutiske praksis. Delt i to lejre Debatten om falske erindringer begyndte i USA i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne og udsprang af et stigende antal retssager, hvor voksne børn sagsøgte deres forældre for seksuelle overgreb på baggrund af genfundne erindringer. De voksne børn havde typisk gennem et psykoterapeutisk forløb fået kontakt til (fortrængte) erindringer om seksuelle overgreb. Retsvæsenet tilkaldte psykologer som ekspertvidner for at svare på, hvor vidt man kunne fortrænge erindringer om seksuelle overgreb i en årrække for at genkalde sig disse mange (20-40) år senere. Specielt havde validiteten af disse erindringer relevans for retten. Debatten delte sundhedsområdet i to lejre. På den ene side mente nogle, at man godt kunne fortrænge traumatiske erindringer over en lang årrække for så at genkalde sig den faktiske begivenhed. Denne gruppe var gerne klinikere (Frederikson, 1992, Courtois, 1992). På den anden side var der dem, som mente, at man skulle tage den slags genfundne erindringer med et vist forbehold på grund af muligheden for, at der var tale om falske erindringer. Denne gruppe var gerne hukommelsesforskere (Loftus, 1993; Lindsay & Read, 1994). Psykologforeningerne i England og USA nedsatte et udvalg af både hukommelsesforskere og klinikere til at fremkomme med en konsensus på området (Brown, Goldstein & Bjorklund, PSYKOLOG NYT 3
2 2000). Forældre, der havde været udsat for falske anklager om seksuelle overgreb, etablerede en forening for forældre i samme situation False Memory Syndrome Foundation. Foreningens målsætning var og er at undersøge og stoppe spredningen af falske erindringer samt yde rådgivning til ramte familier. I Danmark har Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark i år udarbejdet en fælles rapport om genfundne erindringer [1]. Rapporten indeholder en beskrivelse af genfundne erindringer samt et udkast til retningslinjer for psykiatere og psykologer i forhold til håndtering af disse. I Danmark er der yderligere oprettet en patientforening for forældre, der af deres voksne døtre beskyldes for seksuelle overgreb begået i barndommen, hvor disse anklager af de involverede familierne opfattes som terapiinducerede falske erindringer. De berørte familier kan henvende sig til patientforeningen for at få råd og vejledning. Erindringsgenkaldende psykoterapi Produktionen af falske erindringer opfattes i dag som et kompliceret sammenspil mellem faktorer som fx terapeutens påvirkning, klientens påvirkelighed, familiedynamikker, mediepåvirkning, behandlingstilgang m.m. (Gow, 1998). Jeg vil primært se på terapeutens ansvar i produktionen af falske erindringer, hvilket selvfølgelig ikke udelukker samspillet med de andre faktorer. For at indsnævre, hvilken form for ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 4 PSYKOLOG NYT
3 psykoterapi der er under fokus, har man valgt at bruge betegnelsen erindringsgenkaldende psykoterapi (Memory Recovery Therapy). Der er tale om en tilgang til psykoterapi, som nogle klinikere har og i større eller mindre grad udfolder i deres praksis (Lindsay & Read, 1994). Det er altså ikke en terapeutisk retning eller en officiel anerkendt behandlingsform (Brandon, Boakes, Glaser & Green, 1998). Erindringsgenkaldende terapeuter arbejder ud fra følgende to antagelser: 1) Klienter, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, kan på grund af fortrængning [2] ofte ikke huske overgrebet. 2) Disse klienter kan identificeres, fordi de seksuelle overgreb viser sig i form af symptomer, fx spiseforstyrrelse, depression, lavt selvværd og misbrug (ibid.). Disse symptomer er samlet i symptomtjeklister, der kan bruges i klinisk praksis (se fx Blume, 2003). Spørgsmålet er, om der i psykologisk forskning for det første kan findes belæg for muligheden af at fortrænge erindringer om seksuelle overgreb i en årrække for så at genkalde sig disse. Og for det andet, om seksuelle overgreb i barndommen fører til bestemte symptomer i voksenlivet, som derfor kan bruges til identificering af ofre med fortrængte erindringer om seksuelle overgreb i barndommen. Forskning i fortrængning Pope & Hudson (1995) mener på baggrund af et review over undersøgelser om fortrængning, at for at kunne tale om, at det er mekanismen fortrængning, der er forklaringen på en periode uden erindringer om seksuelle overgreb, skal følgende krav være opfyldt: For det første, at der findes bekræftelse på, at en traumatisk begivenhed har fundet sted. Dette krav kan imødekommes ved prospektive undersøgelser. Dvs. at forsøgspopulationen er taget fra dokumenterede tilfælde af seksuelle overgreb, fx hospitalsjournaler eller retsprotokoller. For det andet, at der er tale om amnesi, dvs. at forsøgspersonen faktisk i en pe- To artikler Nærværende artikel omhandler debatten om falske erindringer og den tilgang til psykoterapi, der kaldes erindringsgenkaldende psykoterapi. En følgende artikel i Psykolog Nyt 12/2004 vil omhandle forskning i falske erindringer, byde på en teori om, hvordan falske erindringer produceres, samt så vidt muligt relatere dette til psykoterapeutisk praksis. Begge artikler bygger på Line Bach Møllers speciale: I terapeutens vold. Debatten om falske erindringer: Teoribaseret magtmisbrug i Memory Recovery Therapy (2003). Det rekvireres på Psykologisk Instituts Bibliotek, Aarhus Universitet, eller på linebm@get2net.dk riode ikke kan huske episoden. Således skal sager kunne udelukkes, hvor ofre forsøger ikke at tænke på begivenheden, lader, som om begivenheden ikke er sket, eller får sekundær gevinst ved påstået amnesi. Det skal samtidig påvises, at der ikke er tale om almindelig forglemmelse, altså at den traumatiske begivenhed ikke almindeligvis er til at glemme, samt at der ikke er tale om en organisk årsag som fx forgiftning på grund af misbrug eller barndomsamnesi [3]. Undersøgelser i fortrængning har været kritiseret for mange metodiske fejl, hvorved resultaterne ikke tydeligt har kunnet påvise, at der er tale om fortrængning (Pope & Hudson, 1995). Der tegner sig dog et billede af, at % med dokumenterede overgreb i barndommen undlader at rapportere dette, når de udspørges i åbne interview, hvor der i udspørgningen lægges op til en sådan rapportering (uden at der dog spørges direkte til overgrebet) (Williams, 1994; Goodman et al., 2003)[4]. Det betyder, at langt størstedelen af ofre for seksuelle overgreb vil huske det begåede overgreb. Undersøgelserne har dog ikke vist, at det er fortrængning, der er den bagvedliggende mekanisme for den amnestiske periode. Der kunne lige såvel være tale om almindelig hukommelsesmekanis- PSYKOLOG NYT 5
4 mer som barndomsamnesi, glemsel eller intentionel glemsel (dvs. at den enkelte har gjort et aktivt forsøg på at glemme hændelsen [5]). Der kunne også være tale om underrapportering, hvor forsøgsdeltagerne har valgt ikke at berette om overgrebene, fx på grund af flovhed eller ud fra et ønske om at beskytte forældrene. (Pope & Hudson, 1995; Goodman, et al. 2003). Det er nødvendigt med yderligere forskning for at komme svaret nærmere. Kritik af symptomtjeklister Inden for erindringsgenkaldende psykoterapi synes der at være en opfattelse af, at seksuelle overgreb i barndommen fører til problemer i voksenlivet. Rind, Tromovitch & Bauserman (1998) har lavet et review af 59 undersøgelser om seksuelle overgreb i barndommen baseret på universitetsstuderende i en amerikansk kultur. Deres analyser viser, at seksuelle overgreb i barndommen var associeret med dårlig psykologisk tilpasning i forhold til kontrolgruppen, men størrelsen af denne association var lille, hvilket betyder, at seksuelle overgreb i barndommen forklarede mindre end 1 % af tilpasningsproblemet. Deres analyser viste også, at vedvarende negativ effekt af seksuelle overgreb i barndommen ikke var udbredt blandt universitetsstuderende, og at seksuelle overgreb i barndommen ikke blev oplevet ens for mænd og kvinder. Sammenfattende skriver de, at disse resultater tyder på, at i en population af universitetsstuderende producerer sek suelle overgreb i barndommen ikke udbredt og vedvarende negativ effekt uanset køn. Deres resultater peger altså noget overraskende på, at seksuelle overgreb i barndommen ikke behøver at give problemer i voksenlivet. Rind et al. (ibid.) understreger, at fundene i deres review ikke skal hentyde til, at seksuelle overgreb i barndommen aldrig forårsager alvorlig skade på mænd og kvinder, hvilket den kliniske forskning viser at det gør [6]. Fundene tyder derimod på, at det entydige billede af negative konsekvenser ved seksuelle overgreb i barndommen for de fleste individer, som har oplevet det, har været overdrevet (ibid.). Man kan som terapeut således ikke gå ud fra, at seksuelle overgreb i barndommen altid fører til problemer i voksenlivet. Man er også nødt til at være opmærksom på, at seksuelle overgreb i barndommen ikke behøver at blive oplevet ens for mænd og kvinder. Man er derfor som terapeut nødt til at undersøge, hvordan det forholder sig for den enkelte klient, før man afgør, om det har givet problemer, og eventuelt hvor alvorlige problemerne er. Hvad synes at kunne forklare forskellen i forhold til tilpasnings problemer mellem de studerende, der havde været udsat for seksuelle overgreb, og kontrolgruppen? Rind et al. s (1998) egne analyser tyder på, at familiemiljøet har en betydning. De finder, at familiens problemer gik forud for og derfor ikke kan ses som konsekvens af overgrebet, samt at de personer, der havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, tenderede mod at have de samme symptomer både før og efter overgrebet. Horwitz, Widom, McLaughlin & White (2001) finder i deres undersøgelse af virkningen af omsorgssvigt og overgreb (voldeligt, seksuelt), at belastende livsbegivenheder havde større betydning i forhold til psykisk sundhed end seksuelle overgreb og omsorgssvigt. Horwitz et al. (2001) skriver, at erfaringer tidligt i livet ikke har uniforme konsekvenser for psykisk sundhed senere i livet. I stedet varierer indflydelsen af disse tidlige barndomserfaringer, afhængigt af hvad der sker i senere stadier i livsforløbet. Især synes belastende livsbegivenheder, der sker senere i livsforløbet, at influere på, hvor meget effekt overgreb og forsømmelse i barndom får for et efterfølgende udfald (ibid.). I terapeutisk praksis har dette relevans i forhold til, at det er unuanceret at opfatte seksuelle overgreb i barndommen i klientens fortid som udslagsgivende for den person, han eller hun er i dag, hvilket Spinelli (1998) kalder lineær kausalitetsforståelse. 6 PSYKOLOG NYT
5 Der er mange flere faktorer, som måske er mindre i øjenfaldende, men kan være yderst relevante at medinddrage i en forståelse af en klients udviste symptomer (Se fx Larsen & Helweg-Larsen, 2003). I forhold til mere specifikke symptomer som alkohol, angst, depression, spiseforstyrrelse, dissociation som konsekvens af det seksuelle overgreb synes der heller ikke her at være en korrelation (Rind et al., 1998; Lindsay & Read, 1994). Rind et al. (1998) finder dog, at ved incest er der en sammenhæng mellem seksuelle overgreb og symptomer i voksenlivet, men effektstørrelsen er lille. Det er imidlertid ikke blevet påvist, hvilken sammenhæng der er tale om. Der synes således ikke at være belæg for at kunne gå ud fra en symptomtjekliste og derfra slutte sig til, at en klient har været udsat for et seksuelt overgreb. Det er simpelt hen ikke muligt at afgøre, hvad symptomerne på tjeklisterne henviser til. Det skal dog siges, at flere af symptomtjeklisterne er baseret på interview af faktiske incestofre, hvorved symptomerne afspejler, hvordan forskellige incestofre har reageret på overgreb. Det er imidlertid en fejlslutning at tro, at man på baggrund af symptomer kan slutte baglæns, dvs. tage udgangspunkt i symptomtjeklister og herved identificere incestofre/seksuelt misbrugt (Lindsay & Read, 1994). De nævnte symptomer kan dække over mange andre lidelser, fx depression og spiseforstyrrelse. Hvis dette ikke anerkendes, opstår muligheden for, at terapien fejlagtigt får et fokus på seksuelle overgreb, hvor intet har fundet sted, hvad der kan føre til falske erindringer. Inden for psykologisk forskning kan der altså ikke findes belæg for, at en periode uden erindringer om overgrebet er et udbredt fænomen hos seksuelt misbrugte, samt hvis en periode med amnesi forekommer, at der er tale om fortrængning og ikke almindelige hukommelsesmekanismer. Der synes heller ikke at være belæg for, at seksuelle overgreb altid fører til symptomer i voksenlivet, men at der derimod er andre afgørende faktorer som fx familierelationen og belastende livsbegivenheder, der kan være udslagsgivende. Hertil kommer, at symptomtjeklister ikke kan anvendes til identifikation af seksuelt misbrugte, da ofre for seksuelle overgreb ikke behøver at udvise symptomer i voksenlivet, samt at de anførte symptomer kan dække over andre lidelser. Erindringsgenkaldende psykoterapis to antagelser synes således ikke at være funderet i psykologisk forskning og kan være misvisende for psykoterapeutisk praksis, hvis de bliver fulgt ukritisk. Teoretiske antagelser og klinisk erfaring Et centralt problem ved erindringsgenkaldende psykoterapi er, at denne bygger på en teoretisk forståelse, som bl.a. er blevet valideret ved at blive gentaget i forskellige bøger, men aldrig gennem stringent psykologisk forskning (Goldstein & Farmer, 1993; Brown, Goldstein & Bjorklund, 2000). Dvs. at de, som tilslutter sig behandlingsformen, har formået at opbygge en stor social konsensus omkring deres teori om genfundne erindringer af seksuelle overgreb i barndommen, hvor det mere er den sociale konsensus, der skaber validiteten, end målelige fakta. Kritikken imod dem har lydt på, at deres kliniske erfaring ikke behøver at afspejle den virkelighed, de har iagttaget. Forskning viser, at alle mennesker har en tendens til at søge efter beviser, der bekræfter deres fornemmelser, frem for afkræfter dem kaldet bekræftelsesbias (Loftus, 1993) således at eventuelle beviser imod en teoretiske opfattelse er blevet overset. Det er også muligt at se sammenhænge, hvor ingen er (illusoriske korrelationer) (Lindsay & Read, 1994), og derved komme til at overfortolke det iagttagede. Der findes også en fundamental logisk fejl kaldet post hoc, ergo propter hoc, som praktikere er sårbare over for, da de sjældent har mulighed for at have adgang til en kontrolgruppe. Fejlen er, at terapeuter kan komme til at vurdere, at bedring i klientens velbefindende er forårsaget af de bestemte terapeutiske teknikker, de har brugt, selv om det er PSYKOLOG NYT 7
6 Hvis en læge behandler en patient og patienten bliver ved med at være syg, så har behandlingen ikke virket. Så entydig er den feedback ikke, som psykologer får. 8 PSYKOLOG NYT
7 muligt, at klienten ville være kommet sig lige så meget eller måske mere, hvis andre teknikker var blevet brugt (ibid.). Således vil denne fundamentale logiske fejl kunne føre til en fejlagtig tro på virkningsfuldheden af de anvendte terapeutiske teknikker. Problemet forbundet med klinisk erfaring er, at den feedback, vi som psykologer får tilbage fra omgivelserne, ikke er entydig. Hvis en læge behandler en patient og patienten bliver ved med at være syg, så har behandlingen ikke virket. Så entydig er den feedback ikke, som psykologer får. Fx kan en konklusion om, at der er tale om en seksuel forbrydelse, bevares, selv om den formodede krænker nægter sig skyldig. Psykologers vurderinger kan således være både rigtige og forkerte, uafhængigt af den feedback, de får fra omgivelserne (Berntsen, 2001). Samlet kan man sige, at klinisk erfaring er sårbar over for at kunne skabe cirkelslutninger eller en selvopfyldende profeti, som ikke behøver at bunde i den virkelighed, der er blevet iagttaget. Erindringsgenkaldende psykoterapis to problematiske antagelser har haft alvorlige konsekvenser for de involverede familier og er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at lade teoretiske antagelser bl.a. baseret på klinisk erfaring blive underkastet kritisk vurdering. Det kan gøres ved hjælp af egen kritisk selvrefleksion, ved at holde sig orienteret med psykologisk forskning eller ved hjælp af supervision (gerne fra fagfæller, der ikke deler ens synspunkter). Læren af debatten om falske erindringer er, at alle behandlere har teoretiske antagelser og opbygger sig en klinisk erfaring. Denne platform er ikke altid en sikker grund, da den kan være opbygget af forkerte antagelser og iagttagelser. Erindringsgenkaldende psykoterapi kan føre til falske erindringer (jf. min næste artikel i PN) og er derfor også en påmindelse om psykoterapiens svageste led, nemlig en ikke funderet (måske skrå-)sikker overbevisning hos terapeuten. Line Bach Møller, cand.psych. Noter: [1] Rapporten kan downloades fra Dansk Psykolog Forenings hjemmeside [2] Det er uklart, om fortrængning skal forstås som det psykoanalytiske begreb eller om erindringsgenkaldende psykoterapeuter har deres egen forståelse (Se Davies, 1996, Ofshe & Singer, 1994; Wakefield & Underwager, 1994). [3] Barndomsamnesi betyder, at voksne næsten har fuldstændig amnesi for begivenheder, fra de var mellem 0 og ca. 3 år og betydelig amnesi op til 6-årsalderen. Dette kan blandt andet skyldes umodenhed i udviklingen af det centrale nervesystem hos mindre børn (Pope & Hudson, 1995: 122), hvorved færdigheden til at danne autobiografiske erindringer endnu ikke er fuldt udviklet (Se evt. Nelson, 1994). [4] Williams (1994) fandt, at 38 % undlod at rapportere det overgreb, som forskerne havde kendskab til. Det høje resultat kan dog skyldes underrapportering, dvs. at undersøgelsesdeltagerne undlod at rapportere det indekserede tilfælde (Pope & Hudson, 1995; Goodman, 2003). Ud af de 38 % huskede flere af undersøgelsesdeltagerne andre seksuelle overgreb end det indekserede, hvilket underbygger, at seksuelle overgreb som oftest huskes over tid. Goodman et al. (2003) er blevet kritise-ret for, at der kan være en bias i deres undersøgelsespopulation. Kritikken går på, at det, at så mange huskede over-grebet, kunne skyldes, at de havde været igennem en retsforløb, hvilket gjorde det sværere at glemme overgrebene over tid (Andreassen et al. 2004; Holme, 2004). [5] Freuds oprindelige begreb om fortrængning lå tæt på intentionel glemsel. Dette syntes at ændre sig over tid, så forsvarsmekanismen opfattes som opererende uden for en persons bevidsthed (Schacter, 1996). MR-terapeuters opfattelse af fortrængning er, at den kan indtræffe med det samme efter den traumatiske begivenhed, hvor barnet kan være uvidende om overgrebet også imellem overgrebene og på trods af hyppigheden af overgrebene (Ofshe & Singer, 1994). De synes således ikke at tale om intentionel glemsel. [6] De påpeger, at analyse på populationsniveau estimerer den typiske sag og derfor tilslører individuelle tilfælde. PSYKOLOG NYT 9
8 Litteratur Ambrosius, T. (2004a) Terapi splitter familier. Jyllandsposten Ambrosius, T. (2004b) Rigsadvokaten undersøger falske erindringer. Jyllandsposten Andreassen, M., Lajer, M., Lau, M., Poulsen, S., Moesgaard, K.L. & Ramsing, P. (2004) Genfundne erindringer. Tilgængelig på Berntsen, D. (2001) Opklaring af overgreb. Psykolog Nyt, 4, 7-10 Blume, E.S. (2003) Post-Incest Syndrome in Women: The Incest Survivors Aftereffects checklist. [Citeret ]. Tilgængelig på internettet: Brandon, S., Boakes, J., Glaser, D. & Green, R. (1998) Recovered memories of childhood sexual abuse. Implications for clinical practice. British Journal of Psychiatry, 172, pp Brown, R.D., Goldstein, E. & Bjorklund, D.F. (2000) The History and Zeitgeist of Repressed-False-Memory Debat. Scientific and Sociological Perspectives on Suggestibility and Childhood Memory. I: Bjorklund, R.D. (ed.) False-Memory Creation in Children and Adults. Theory, Rearch, and Implications. USA, Lawrence Erlbaum Associates, Inc Courtois, C.A. (1992) The memory Retrieval Process in Incest Survivor Therapy. Journal of Child Sexual Abuse, Vol. 1 (1) pp Davies, J.M. (1996) Dissociation, repression and reality testing in the countertransference. The controversey over memory and false memory in the psychoanalytic treatment of adult survivors of childhood sexual abuse. Psychoanalytic Dialogues, 6 (2), Frederikson, R. (1992) Repressed Memories. A Journey to Recovery from Sexual Abuse USA, Fireside/Parkside, Simon & Schuster Inc. Goldstein, E. & Farmer, K. (1993) True Stories of False Memories USA, Social Issues Resources Series, Inc. Goodman, G.S., Ghetti, S., Quas, J.A., Edelstein, R.S., Alexander, K.W., Redlich, A.D., Cordon, I.M. & Jones, D.P.H. (2003) Aprospective Study of Memory for Child Sexual Abuse: New Findings Relevant to the Repressed-memory Controversy. Pschological Science, Vol. 14, No. 2, pp Gow, K. (1998) The complex issues in researching False memory Syndrome. The Australasian Journal of Disaster and Trauma Studies Vol. 3. [citeret ]. Tilgængelig på internettet: issues/1993-3/gow1.htm Holme, M. (2004). Forholder sig ukri-tisk. Psykolog Nyt, 9, 20 Horwitz, A.V., Widom, C.S., McLaughlin, J. &White, H.R. (2001) The impact of childhood abuse and neglect on adult mental health: A prospective study. Journal of Health and Social Behavior 42, Larsen, H.B. & Helweg-Larsen, K. (2003) Psykiske problemer hos unge, der har været udst for seksuelle overgreb. Nordisk Psykologi, 55 (2), Lindsay, D.S. & Read, J.D. (1994) Psychotherapy and memories of Childhood Sexual Abuse: A Cognitive Perspective. Applied Cognitive Psychology, Vol. 8, pp Loftus, E.F. (1993) The Reality of Repressed Memories. American Psychologist, Vol. 48, no. 5, pp Nelson, K. (1994) Explaining the emergence of autobiographical memory in early childhood. I: Collins, A.F. & Gathercole, S.E. (ed.) Theories of memory. Lawerence Erlbaum Associates Ltd., UK, pp Ofshe, R.J. & Singer, M.T. (1994). Recovered-memory Therapy and Robust Repression: Influence and Pseudomemories. The International Journal of Clinical and Experimental Hypnosis, Vol. 42, pp Pope, H.G. & Hudson, J.I. (1995) Can memories of childhood Sexual Abuse be repressed? Psychological Medicine, Vol. 25, pp Rind, B., Tromovitch, P., & Bauserman, R. (1998) A meta-analytic examination of assumed properties of child sexual abuse using college samples. Psychological Bulletin, 124 (1), Schacter, D. (1996) The memory War. Seeking Truth in the Line of Fire. I: Searching for Memory. The brain, the Mind & the Past. Pp USA, BasicBooks, A Division of HarperCollins Publishers, Inc. Spinelli, E. (1998) Terapi Magt og mystifikation. Hans Reitzels Forlag A/S, København Sørensen, C. (2004) Genfundne erindringer. Jyllandsposten Williams, L.M. (1994) Recall of Childhood Trauma: A Prospective Study of Women s memories of Child Sexual Abuse. Journal of Consulting and Clinical Psychology Vol. 62, No. 6, pp Wakefield, H. & Underwager, R. (1994) Return of the furies. An investigation into Recovered Memory Therapy. USA, Open Court Publishing Company 10 PSYKOLOG NYT
FORSKNING I FALSKE ERINDRINGER
UD AF TÅGERNE AF LINE BACH MØLLER FORSKNING I FALSKE ERINDRINGER En psykoterapeut kan gøre det plausibelt for klienten, at denne har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. Forskning i erindringsfremkaldende
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereDEBATARTIKEL AF DORTHE BERNTSEN, SØREN FRIIS SMITH, SVEN RASMUSSEN & JYTTE WILLADSEN RAPPORT PÅ AFVEJE
DEBATARTIKEL AF DORTHE BERNTSEN, SØREN FRIIS SMITH, SVEN RASMUSSEN & JYTTE WILLADSEN RAPPORT PÅ AFVEJE Rapporten om Genfundne erindringer, som blandt andre Dansk Psykolog Forening står bag, er præget af
Læs mereSenfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi
Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereSociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper
ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereOvergreb? Af Anne-Marie Harnum
Overgreb? Af Anne-Marie Harnum ÍLLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN 14 ERINDRING HYPNOSE Recovered memories: Der kan være forskel på historisk sandhed og narrativ sandhed og hverken hypnose er andre
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereGenfundne Erindringer
Genfundne Erindringer Side 1 af 42 Forord I efteråret 2002 nedsatte Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i fællesskab en ad hoc arbejdsgruppe med kommissorium
Læs mereCURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S
CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereKlassificering af overgreb
Klassificering af overgreb ved Ask Elklit Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. Januar 2013 Hvad ved vi? 2 Klassificering hvad er problemet? I forskellige
Læs mereFeedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014
- Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereHvad gør en god behandler god?
Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereReferat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).
Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt
Læs merePeer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver
Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager
2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen
Læs mereOFFER OG KRÆNKER ved man det?
Debatartikel Af Søren Friis Smith OFFER OG KRÆNKER ved man det? Offer møder krænker, hed det i en artikel i Psykolog Nyt. Men kan man altid være sikker på, at det er et offer og en krænker, der konfronteres?
Læs mereOverblik over retningslinjer
Overblik over retningslinjer Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Kolonne6 Kolonne7 Kolonne8 Kolonne9 RefWorks nr. Titel År Dato for seneste litteratur søgning NICE guideline: Social anxiety disorder
Læs mereMordet på Kitty Genovese
Prosocialitet Prosocialitet opstår som begreb inden for psykologien i starten af 1970 erne (Latane & Darley 1970; Macaulay & Berkowitz 1970; Bar-Tal 1976; Mussen & Eisenberg-Berg 1976). Ifølge en af pionererne
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereVoksne ofre for INCEST
Incest Af Ask Elklit og Anne Øxenberg Voksne ofre for INCEST I debatten om incest har der været stor interesse for, om terapeuter på det grå marked forfører deres klienter til at komme med falske anklager
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereLIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård
LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region
Læs mereHvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM
Hvorfor gør patienterne ikke det, de siger de vil? ÅSE NIELSEN CAND.PSYCH. AUT. OG SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI OG PSYKOTERAPI PSYKOLOG, DIABETESOMRÅDET RM Hvad vil der komme til at ske? Pointer om hvorfor
Læs mereHenvisning til psykolog
Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Psykologer 5- årig teoretisk universitetsuddannelse
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereAnne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende
Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereINDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær
INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling
Læs mereUddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp, hvis man har været udsat for seksuelt misbrug
Pdf-fil til underskriftindsamling Garanti for hjælp til ofre for seksuelt misbrug fra hjemmesiden www.barndombyttes.dk Uddybning af problemfelter i forhold til at få tildelt psykolog/ psykoterapeuthjælp,
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereAutisme og tilknytning. Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen
Autisme og tilknytning Psykologfagligt Selskab for Autisme 13. November 2017 Lennart Pedersen Andres bidrag til bogen: Cathriona Cantio: tidlige tegn på autisme Sarah Palar: Tilknytningsforstyrrelser og
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereRORET. Med klienten ved
Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereKompleks PTSD efter seksuelt misbrug
Kompleks PTSD efter seksuelt misbrug Ved Sabina Palic Seksuelle overgreb forebyggelse og behandling Videnscenter for Psykotraumatologi 11. januar, 2013 BAGGRUND 2 Oktober 2009 Hvad er kompleks PTSD? Judith
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereGiv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.
Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn. Maj 2016 1 Denne folder er lavet til medarbejdere i Bording Børnehave. Du kan finde vores kommunale beredskabsplan
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs meredepression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Læs mereAf Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011
TUBA terapi virker Af Thomas Mackrill, cand.psych. PhD, fagkonsulent og forskningsmedarbejder, tma@tuba.dk; +45 21708958. Januar 2011 TUBA hjælper unge fra familier med alkoholproblemer til en bedre hverdag.
Læs mereRehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier
Rehabilitering, recovery, menneskesyn og værdier Et perspektiv fra arbejdet med sindslidende i England John Larsen Head of Evaluation, Rethink Mental Illness, UK Rehabilitering i praksis de mange virkeligheder,
Læs mereEr du en sensitiv leder?
Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune
Læs merePost traumatisk belastnings reaktion
Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereTænkepauser: Livshistorien
Tænkepauser: Livshistorien I denne tekst fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.
Læs mereStammen hos små børn: tidlig indsats
Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu EMDR ved behandling af PTSD og traumatiske erindringer Dr. Kerstin Bergh Johannesson Specialist i klinisk psykologi
Læs mereNordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk
trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter
Læs mereKursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling
Kursusbeskrivelse Familieorienteret Alkoholbehandling Ét-årigt kursusforløb Som led i satspuljeprojektet Kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbehandling tilbyder Sundhedsstyrelsen
Læs mereVi glæder os til at se dig! Henrik Appel, landsleder i TUBA. Når unge har det svært: Viden, hjerteblod og hårdt arbejde
Arbejder du med udsatte unge eksempelvis som psykolog, terapeut, behandler, pædagog eller leder for et behandlingssted og vil du gerne opgradere dine professionelle kompetencer? På årets store TUBA-konference,,
Læs mereUNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Læs mereTILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD
TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende
Læs mereOverspisning Teori og Praksis
Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereNÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER
NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereRÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb
RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereProgram for Konsensus konference om småbørnstraumer
Program for Konsensus konference om småbørnstraumer 16. januar 9.00-10.00: Indregistrering 10.00-10.05: Velkomst v. Professor Ask Elklit (Syddansk Universitet) 10.05-11.00: Dr. Miri Keren (Tel Aviv University):
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs mereFilosofisk psykoterapi
Filosofisk psykoterapi www.livsduelig.com Hvem er du? Hvor vil du gerne hen i livet? Hvordan træffer du de rigtige valg i livet? Hvordan lever du uden lidelse og bekymring? Hvordan får du et meningsfuldt
Læs merePSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM
AF ANITA FRANK GOTH, JOURNALIST FOTO: ASBJØRN SAND PSYKOLOGENS MAGTFULDE RUM Det er tid til at standse op, når historier om sundhedspersoner, der overtræder de moralske og etiske regler, begynder at få
Læs mereSelvskadende unge er styret af negative tanker
Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,
Læs mereFeedback Informed Treatment
Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereVi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model
Psykiatri Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Vi arbejder ud fra den bio-psyko-sociale model - Blot en tom frase? Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Den bio-psyko-sociale model The
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereBørnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn
Skanderborg marts 2014 Børnehuset Babuska Forebyggelse af overgreb på børn Der indhentes en børneattest på alle fastansatte medarbejdere samt løst tilknyttet pædagogisk personale. I Børnehuset Babuska
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereTavshedspligt og samarbejde
10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske
Læs mereBEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING
kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse
Læs mereDette notat skitserer konsekvenserne heraf for flygtninges mentale sundhed, beskyttelses- og risikofaktorer samt effekter af interventioner.
Flygtninge har ofte haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten, som har sat dybe spor og præger deres liv i lang tid efter. Belastende omstændigheder før, under og efter flugten
Læs merePsykologiske forståelser og behandlingsmetoder til børn med ADHD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 321 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets høring om børn og medicin 27. maj 2013 børn med ADHD PSYKOLOGISK PRAKSIS - MICHAEL KASTER
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs merePåvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen?
1 NINA BECK HANSEN: THRIVE, VIDENSCENTER FOR PSYKOTRAUMATOLOGI,, SYDDANSK UNIVERSITET Påvirker akutte psykiske reaktioner ofrets villighed til at deltage i efterforskningen? Resultater fra et pilotprojekt
Læs mere