Psykofarmaka Program. Dag 2. Maslows behovspyramide. Dag 2.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykofarmaka 01-12-2015. Program. Dag 2. Maslows behovspyramide. Dag 2."

Transkript

1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Psykofarmaka Dag 2. Velkommen. Skizofreni. Hovedgruppe N. Antipsykotika. Øvelser. Film. Bivirkninger. Program. Dag 2. Maslows behovspyramide 5. Selvrealiseringsbehov: Nye udfordringer, Nå så langt man kan, Opfylde sin dybere længsel Behov for at realisere alle personlige potentialer, for selvudvikling og kreativitet. Mennesker, som befinder sig her, har i følge Maslow en sund og frisk personlighed og handler ud fra deres egen vilje. 4. Selvværdsbehov: Kærlighed, Anerkendelse, Opmærksomhed, Status Behov for at være et unikt menneske. Behov for at præstere, have ansvar og indflydelse. At føle sit eget værd og have behov for at blive påskønnet af andre. 3. Sociale behov: Venner, Fællesskab Menneskers behov for kontakt med andre, for at tilhøre en gruppe, modtage og give kærlighed, behov for at stifte familie, have venner og føle et tilhørsforhold til andre. 2. Sikkerhedsbehov: Tryghed, Beskyttelse, Stabilitet For at kunne trives og udvikle sig, har mennesker behov for at føle sig trygge. Social og økonomisk tryghed i en familie i stabile rammer og i et samfund, der giver beskyttelse mod sult og kriminalitet. 1. Fysiologiske behov: Luft, Mad, Væske, Søvn, Hvile, Sex Kroppens primære behov må først og fremmest dækkes. Man behøver vand, mad, luft og en normal kropstemperatur for at kunne fungere. Disse behov er meget afgørende, da mangel på en eller flere af behovene i længere tid vil medføre døden. 1

2 Maslows behovspyramide Til et godt liv hører et sted at bo, kærlighed, tryghed, kontakt med andre mennesker, udfordringer og spændende oplevelser. Disse behov kan man sætte ind i en figur. Den amerikanske psykolog Abraham Maslow ( ) fremsatte i slutningen af 1960 erne teorien om motivationspyramiden. Den er tænkt som et hjælpemiddel til at kaste lys over, hvad der er menneskets vigtigste behov. Han har inddelt behovene i forskellige kategorier, som viser i hvilken rækkefølge, behovene kommer til syne. Det nederste af figuren er de grundlæggende behov. Længere oppe kommer behov, som ikke er livsnødvendige, men som alligevel er vigtige at få opfyldt. Det er ikke sikkert, at du hele tiden får opfyldt alle behovene. Det er heller ikke alle mennesker, der synes, at alle behovene er lige vigtige. Det kommer helt an på, hvem man er, hvor man bor, og hvad man ønsker sig. Først når behov på et lavere niveau er dækket, melder et nyt sig, og det skaber et hierarki af behov som må tilfredsstilles, før man kan nå frem til det øverste behov, som er behovet for selvrealisering. Hvis ét af vores behov trænger sig igennem for fuld styrke, vil det dog være muligt at trænge alle vores andre behov i baggrunden. For eksempel vil behovet for stoffer kunne ombyttes med det meget vigtige behov for mad. Maslow mener, at alle vores handlinger styres ud fra vores behov. Ud fra denne tanke skulle mennesket have uanede muligheder for at udvikle sig gennem hele livet. Hvis man har en psykose, har man en psykisk sygdom som gør at man har været eller er psykotisk. At være psykotisk betyder at man har nedsat realitetstestning, dvs. at man har problemer med at skelne mellem hvad der er virkeligt, og hvad der er uvirkeligt. Begrebet psykose er centralt i lovgivningen om tvang på psykiatriske afdelinger. Psykose er også vigtigt i forbindelse med straffeloven, hvor det har betydning om et menneske, som har begået noget kriminelt, har været utilregnelig i gerningsøjeblikket pga. sindssygdom. En psykose er en psykisk tilstand, hvor personen mister evnen til at afstemme egne oplevelser og forestillinger med omverdenen - og derfor i tiltagende grad lever i en verden af egne forvrængede forestillinger. Der kan være mange små tegn på, at ens virkelighedsopfattelse forandres. For eksempel kan personen opleve, at der sker ændringer i sin opfattelse af egen identitet, kropsoplevelse, tankeverden og måde at sanse omverdenen på. For nogle bliver selvfølgeligheden i de sociale omgangsformer med andre udvisket. Derfor kan personen føle, at det er nødvendigt at isolere sig fra familie, venner og arbejdskolleger. Symptomer: Psykoser Forandret virkelighedsopfattelse, Manglende sygdomsindsigt Uro, Forvirring Vrangforestillinger, Hallucinationer Organiske psykoser: Forgiftninger - alkohol, - narkotika, - opløsningsmidler, - narkose, - urinvejsinfektion, Alderdomsdemens Funktionelle psykoser: - skizofreni, - depressiv psykose Psykose udenfor orden? 2

3 Funktionel psykose omfatter følgende: Hjernetumorer Stofmisbrug amfetamin, kokain, alkohol blandt andre Hjerneskade Skizofreni, skizofreni lidelse, skizoaffektiv lidelse, kort psykotisk lidelse Bipolar lidelse (mani/ depression) Svær klinisk depression Svær psykosocial stress Søvnmangel Nogle centrale epileptiske lidelser især hvis tindingelappen er ramt Eksponering for nogle traumatiske begivenheder (voldelig død, osv.) Pludselig eller for hurtig ophør af medicin Organisk psykose omfatter følgende: Hjernesvulst Demens Multipel sklerose Syfilis Alzheimers sygdom Parkinsons sygdom AIDS Malaria Influenza Fåresyge Urinvejsinfektion Narkose Uro forvirring Forandret virkelighedsopfattelse: Hvis jeg sidder et sted, kan jeg have det som om, jeg egentligt ikke er der. Jeg kan sagtens se, hvad der foregår - se omverdenen og de folk, der er der, men jeg føler selv, at jeg sidder meget langt tilbage og ser ud på folk igennem en rude sådan en mærkelig følelse. Jeg kan ikke selv forklare, hvorfor jeg er så langt væk fra alt og alle, men det er lige som om, jeg er kommet hen i en anden verden. Hvis ikke jeg mærker på mig selv, er det lige som om jeg er helt forsvundet. Det er svært at forklare. Når du har en psykose, opfatter du virkeligheden urealistisk. Du er ikke fuldt ud i stand til at tage vare på dig selv og situationen kan blive farlig. Hallucinationer: Sanseoplevelser uden ydre påvirkning: Høre- lugte- smag- føle- og synssansen. Hørelseshallucinationer kan opleves som alle forskellige slags lyde, ofte er det stemmer, der enten lyder som om de kommer et sted fra rummet eller rungende lyde inde i hovedet. Ofte omtaler disse stemmer den psykotiske i negative vendinger. Hallucination på følelsessansen ses ikke så ofte. Lugt- og smagshallucinationer forekommer mere sjældent men er ikke ualmindelige især ikke ved skizofrene. Synshallucinationer forekommer oftest i forbindelse med psykoser der er forårsaget af forgiftning eller hjerneskade. Stoffer også kendt som hallucinogener eksempelvis LSD frembringer hallucinationer på synet. Hvis sådanne hallucinationer forekommer i upåvirket tilstand kan det være et tegn på abstinenser. Vrangforestillinger: Vrangforestillinger er opfattelser som ikke stemmer overens med virkeligheden, og ikke deles af andre. Borgeren kan være mere eller mindre overbevist om hvor realistiske forestillingerne er. Jo mere man tror på dem jo mere handler man i overensstemmelse med vrangforestillingerne. Storhedsforestillinger (megalomane vrangforestillinger): Ideer om egen storhed og magt. Depressive vrangforestillinger: Personen føler sig skyldig i alle slags ulykker. Forfølgelsesforestillinger: Man bliver forfulgt eller nogen planlægger en sammensværgelse. Selvhenførende vrangforestillinger: Nogle holder øje med en. Bizarre vrangforestillinger: Forestillinger der er fuldkommen utænkelige som eksempelvis at man stammer fra en anden planet, denne type ses især ved skizofrene. Jalousi forestillinger : Ideer om ens partner er utro. Tankepåvirkningsoplevelser: Fx oplevelsen af at ens tankerne bliver sendt ud gennem en radio, så alle kan høre dem (tankespredning), at ens tanker kan høres af andre (tankehørlighed), at ens tanker giver ekko inden i hovedet (tankeekko), at andre kan sætte tanker ind i ens bevidsthed (tankepåføring) eller at andre kan fjerne ens tanker (tankefradrag). Styringsoplevelser: Oplevelsen af at andre personer overtager kontrollen med ens tanker eller følelser. 3

4 Tankeforstyrrelser: Tankeforstyrrelser som fremgår af ordet er forstyrrelser i tænkningen og ses ofte ved folk lidende af skizofreni. Tankeforstyrrelser kan eksempelvis vise sig som dannelse af nye ord (neologismer), talestrøm ud af en tangent (tangentialitet), usammenhængende tale(inkoheræns), privat logik og tanke- og talepres, mv. Humørændringer: Humørændringer kan komme ved følelsen af tomhed og det kan være svært for personen at udtrykke følelser. Manglende sygdomsindsigt: Ofte har den psykotiske svært ved at se sin egen ualmindelige opførsel eller opfattelse af omverdenen. Den manglende sygdomserkendelse er derfor ofte grundlag for vanskelighederne mellem borgeren, pårørende og behandlere. Det ses dog alligevel der ved nogen psykotiske er en smule sygdomsfornemmelse som kan komme til udtryk på anden vis f.eks. at borgeren beskriver sin tilstand som en "krise." Dette kan ofte være med til at skabe kontakt mellem behandler og borger. Hvad ser/ hører vi? - Vrangforestillinger - Hallucinationer - Tvangsfænomener - Sære vaner - Sær tale - Forsømmer sig selv manglende hygiejne - Gør nat til dag - Misbrug af alkohol/ stoffer - Aggressiv opførsel - Sociale problemer familie/ bolig/ job osv. Skizofreni personer i Danmark Førsterangssymptomer: Tankeforstyrrelser Høre/syns/følelses/lugt/ smags- hallucinationer Styringsoplevelser Legemlige påvirkningsoplevelser Paranoide vrangforestillinger Andenrangssymptomer: Vedvarende hallucinationer af enhver art, ledsaget af vrangforestillinger uden depressivt eller manisk indhold Sproglige udtryk for en disorganiseret tankegang, - Ord og vendinger bruges på en usædvanlig og privat måde, undertiden med dannelse af nye, ukendte ord (neologismer), - sort tale Katatone symptomer, som omfatter en række ejendommelige forstyrrelser af bevægelser og holdning, herunder sære manerer, stivnen i underlige stillinger og gentagne, ensformige, tilsyneladende formålsløse bevægelser Negative symptomer: Træghed/ sløvhed, Affektaffladning Initiativløshed/passivitet Kontaktfattigdom Social tilbagetrækning, Indsynken i sig selv 4

5 Skizofreni Årsager? Arvelige forhold? Følelsesmæssige belastninger i barndommen og ungdommen? Små skader i hjernen som kan skyldes iltmangel i barnets hjerne i forbindelse med fødslen, virusinfektioner under graviditeten eller hos det nyfødte barn???? Skizofreni Case om 50 årig mand En ca. 50-årig mand, som har været skizofren i mange år, lider af forfølgelsesforestillinger, som optager ham dag og nat. Han fortæller, at han forfølges af en hel mængde personer, som vil ham til livs. Han udspioneres overalt, hvor han går og står, folk taler om ham, gør nar af ham, der er apparater, som kan stjæle hans tanker og bringe dem videre til den sammensværgelse, som forfølger ham. Han mener sig beskyldt for alle mulige misgerninger og seksuel abnormitet. Efterhånden kommer han frem med at forfølgerne kommer med disse urigtige beskyldninger af lutter ondskab, og han mener, at de gør det med den bagtanke, at han skal tage livet af sig selv. ( ) Endelig kommer han også frem med, at når sammensværgelsen vil have ham uskadeliggjort, er det fordi man vil forhindre, at han bliver gift med en bestemt pige. Denne pige er søster til en af hans tidligere klassekammerater. Hun var som ung meget smuk og omsværmet. Patienten var forelsket i hende og er det stadig, men han har aldrig turdet nærme sig hende. ( ) De sidste 20 år har han overhovedet ikke set hende, men han mener, at hun elsker ham og stærkt ønsker at blive gift med ham. Kun onde magter, nemlig den sammensværgelse, der forfølger ham, hindrer forbindelsen, og han ønsker nu, at lægerne skal være ham behjælpelig med at føre en retssag, så det kan blive opklaret og forbryderne straffet. Når dette er sket, mener han, at intet kan hindre ham i at blive gift med pigen. ( ) Han vil nok indrømme, at han ikke har håndgribelige beviser for hendes følelser for ham, men han har, som han siger indirekte beviser. Han nævner således, at der flere gange har stået hentydninger i avisen. I et udstillingsskab hos en fotograf, har han set hendes billede to dage i træk. På det første billede, var hun alvorlig, det betød, siger han, at hun ikke forstod hans tavshed. På det næste billede smilede hun, og det betød, at hun forstod hans vanskeligheder og stadig holdt af ham. E. Vestesen: Psykologiske mekanismer ved skizofreni Skizofreni og Psykoser Behandling Medicin der virker mod psykotiske symptomer. Antipsykotika Samtaleterapi eller psykoterapi, Miljøterapi, der bl.a. går ud på at styrke evnen til at have kontakt med andre mennesker. Familiebehandling Støtte til at få egen bolig eller en beskyttet bolig som f.eks. bofællesskab eller opgangsfællesskab, hjælp til at få job, beskæftigelse på beskyttet værksted eller aktiviteter på f.eks. væresteder Rolig og tillidsfuld kontakt Kontaktperson Styrkelse af jeg-identitet/ selvfølelse/kropsbevidsthed Realitetskorrigering, validering 5

6 Øvelse 3 personer Del jeres erfaringer med hinanden i gruppen: - Hvilken erfaring har I med borgere med skizofreni/ psykoser? - Er der nogle oplysninger/ nye ting fra formiddagen I undrer jer over? - Hvilke tanker gør I jer nu omkring lige netop jeres borgere? Film om psykoser sindssyg farlig om et psykotisk menneskes adfærd Antipsykotika Typiske antipsykotika Markedsført ca Tilhører første generation af antipsykotiske stoffer. Det første typiske antipsykotika var chlorpromazine (Thorazine) Normalt ikke førstevalgspræparater, pga. en del bivirkninger, men har den fordel, at det kan gives som depotmedicin. Orap Nozinan Melleril Largactil Fluanxol Cisordinol Buronil Truxal Semap Serenase = Haloperidol Trilafon 6

7 Tabel N.2 Tabel N.3 Oversigt over kapitlets indhold 7

8 Tabel 4.1 Tabel 4.2 Tabel 4.3 8

9 Fig. 4.1 Tabel 4.4 Tabel 4.5 9

10 Tabel 4.6 Tak for i dag. 10

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2.

Maria Pedersen marts 2015 - kontakt med sindslidende i hjemmeplejen VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 2. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 2. Team møde Sæt Jer sammen i teamet Skriv tre eller fire pointer ned fra i går Hvad lærte du? Har du ændret syn på noget Hvad mangler du? Skriv

Læs mere

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling

Læs mere

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.

VELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3. VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk

Skizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes

Læs mere

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge

6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge 1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:

Den normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni

Læs mere

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose

TOP- Tidlig Opsporing af Psykose TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien

Læs mere

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose

Psykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose

Psykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Tidlig opsporing af Psykose

Tidlig opsporing af Psykose Tidlig opsporing af Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose Psykiatrien Øst, Region Sjælland 05-09-2012 1 Tidlig opsporing af psykose Velkommen 05-09-2012 2 Dagens indhold

Læs mere

Af Cand. med. Huong Hoang

Af Cand. med. Huong Hoang Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse

Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse Michael Schmidt Ledende overlæge, psykiatrien i Slagelse Disposition Nogle myter om skizofreni Psykosebegrebet Symptomer på skizofreni Udredning og diagnostik Behandling Forløb Mere viden på nettet Mange

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter

Dobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk

Læs mere

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland

Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose. Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Skizofreni er det en god betegnelse for en psykose 12. oktober 2011 Erik Simonsen Forskningschef & professor Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjælland Dorland s Medical Dictionary Diagnose: kunsten at

Læs mere

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning 1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Pårørende rende seminar 2013 Aulum

Pårørende rende seminar 2013 Aulum Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt NOTAT Dato: 24. januar 2008 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CVK

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ramt af skizofreni - og hva så? 1. marts 2011 Susanne Hansen Psykisk sårbar med kreative interesser Uddannet læge 2003 info@susanne-hansen.dk www.foredragsgruppen2010.dk Kunstner Line Osmundsen Jeg har

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Ansøgningsskema til alkoholbehandling

Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:

Læs mere

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Til voksne INFORMATION OM MEDICIN MOD PSYKOSER Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en psykose? 05 Hvad er medicin mod psykoser? 06 Hvordan indtager man medicinen? 07 Hvilken medicin

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Behandling af vanskeligt behandlelige retspsykaitrisk patienter. Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. November 2009

Behandling af vanskeligt behandlelige retspsykaitrisk patienter. Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. November 2009 Behandling af vanskeligt behandlelige retspsykaitrisk patienter. Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. November 2009 Undervisning på Ekspertuddannelsen, 4. del. AKS har haft ophold på Sikringen siden

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Hvad er psykose og hvordan

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen

Læs mere

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1

Delirium Intensivt Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Delirium Intensivt Afsnit Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Intensivt Afsnit, N1 Kære pårørende til patienter med intensiv delirium Din nærmeste/vores patient har svært ved at holde

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk

Begrebsafklaring psykiatri. Majbrith Schioldan Kusk Begrebsafklaring psykiatri Majbrith Schioldan Kusk Lidt om de gales historie Ordet gal Ordet gal kendes fra oldnordisk som "galr" (substantiv) eller "galder" (verbum) i betydningen "at skrige". Det er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Post traumatisk belastnings reaktion

Post traumatisk belastnings reaktion Rudolf Oderkerk, psykiater Hilda Oderkerk Nygaard, psykolog www.psykisksundhed.com Post traumatisk belastnings reaktion Foredrag om PTSD og behandling af PTSD 1 Indhold o PTSD Hvad er det / symptomer o

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Hvad er psykose? Diagnose og forløb

Hvad er psykose? Diagnose og forløb Hvad er psykose? Hvad er psykose? Diagnose og forløb Hvad er skizofreni En kompleks hjernesygdom med meget forskelligartede symptomer. At tro, at skizofreni er en sygdom, er det samme som at mene, at cancer

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Funktionsevnevurderingsredskab

Funktionsevnevurderingsredskab Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget B 116 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Første del af aftenens oplæg

Første del af aftenens oplæg ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når autismen ikke er alene

Når autismen ikke er alene Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande

Læs mere

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering

Hvem er jeg nu...!? CAMILLA KROGH - Et brugerperspektiv på afstigmatisering UDENFOR-INDENFOR-INDENI NORDISK PSYKIATRITOPMØDE 2015 Søges: Robuste & normale Farlig? Hvem er jeg nu...!? Skizofren? Mærkelig? Tosse? PSYKIATRIEN ARBEJDSMARKED Syg..hm..?!??? Diagnoser! For syge til at

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? HENRIK RINDOM Psykiatrisk center Hvidovre Lænkeambulatorierne Stofrådgivningen Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen

Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Jeppe drikker og vi ved hvorfor - om hjernen sprut og stoffer - HENRIK RINDOM Psykiatrisk Center Hvidovre Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen æ å 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013

Michael Schmidt Ledende overlæge. Vordingborg 22-10-2013 Medicinsk behandling i psykiatrien, muligheder og udfordringer Michael Schmidt Ledende overlæge Vordingborg 22-10-2013 Medicin i Psykiatrien Hvorfor nu det? Vores kæreste og mest private eje Her er vores

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Overlæge Ulrik Haahr Sygeplejerske Karina Gulstad Oversigt Vejen til behandling barrierer for behandling Familie og

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet

ADHD hos voksne. Den 5. oktober V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet ADHD hos voksne Den 5. oktober 2013 V. Agnethe Elkjær, Regionspsykiatrien Vest, Herning ADHD teamet Hvorfor interessere sig for lidelsen ADHD er hyppigt forekommende. 3-5% hos børn og over 50% har alvorlige

Læs mere

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/)

Underordnet Dominant S Cocaine (mg/kg/) æ å æ å æ 50 40 Underordnet Dominant 30 20 * * 10 0 S.003.01.03.1 Cocaine (mg/kg/) Diagnoser der kunne tænkes at påvirke Dopamin Posttraumatisk belastningsreaktion Tilpasningsreaktion Angst Depression

Læs mere