Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme"

Transkript

1 Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Johnny Kahlert Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience

2 Datablad Serietitel og nummer: Titel: Forfatter(e): Institution(er): Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Mulige afværgeforanstaltninger i relation til fuglekollisioner ved vindmøllepark på Klim Fjordholme Johnny Kahlert & Ole Roland Therkildsen Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Faglig kommentering: Kvalitetssikring centret: Finansiel støtte: Ib Krag Petersen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Jesper Fredshavn Notatet er rekvireret af Vattenfall Vindkraft A/S

3 Indhold 1 Baggrund 4 2 Periodisk standsning af møller 6 3 Reduktion af kollisioner med højspændingsledninger 10 4 Afsluttende bemærkninger 13 5 Referencer 14 3

4 1 Baggrund DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi (tidligere Danmarks Miljøundersøgelser), Aarhus Universitet, har på foranledning af Vattenfall Vindkraft A/S gennemført en større undersøgelse af fugle- og flagermusforekomsterne på Klim Fjordholme. Undersøgelsen blev udført med henblik på at kunne vurdere de eventuelle effekter på fugle- og dyrelivet i forhold til Vattenfalls plan om at udskifte de nuværende 35 møller på lokaliteten med 24 nye og større møller. Resultaterne af undersøgelserne samt vurderingen af de evt. effekter ved en ændring af mølleparken er fremlagt i en faglig redegørelse (Kahlert m.fl. 2010), der viste, at der for én fugleart, kortnæbbet gås, i værste fald kunne opstå effekter, der kunne påvirke artens forekomster i det nærliggende EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 13 (EF-13, Østlige Vejler). For trane kunne sådanne effekter ikke udelukkes, selvom risikoen herfor blev vurderet som værende lille. For begge arter er der særlige krav om beskyttelse, da de indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet. For yderligere at kvalificere risikovurderingen blev der i sommeren 2011 foretaget en mere detaljeret beregning af de bestandsmæssige konsekvenser for kortnæbbet gås og trane (Kahlert 2011). Disse beregninger og den efterfølgende vurdering førte til en nedjustering af de bestandsmæssige effekter for kortnæbbet gås, hvorved vurderingen blev den samme som for trane, dvs. bestandsmæssige effekter kan ikke udelukkes, men risikoen herfor vurderes som lille. Af hensyn til fugleinteresserne valgte Vattenfall Vindkraft A/S at modificere det foreløbige projektforslag fra december 2010, idet DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, blev anmodet om at vurdere effekterne af det endelige projektforslag, der består af 22 møller. For kortnæbbet gås medførte modificeringen en marginalt lavere kollisionsfrekvens end i det oprindelige projekt, mens antallet af kollisioner for trane ville være på samme niveau eller under det antal kollisioner, der forekommer i dag ved den eksisterende møllepark. Det blev således konkluderet, at selvom antallet af kollisioner for kortnæbbet gås potentielt kan blive betydeligt, ligger det beregnede antal kollisioner for både kortnæbbet gås og trane under, hvad de lokale forekomster kan tåle uden at disse bliver påvirket i EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 13. Det skal i den forbindelse bemærkes, at begge arter har haft en i en gunstig udvikling i området i den periode, hvor de eksisterende møller har været til stede (Kahlert m.fl. 2012). Vattenfall Vindkraft A/S har efterfølgende anmodet DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet om at kvantificere omfanget af afværgeforanstaltninger, der med udgangspunkt i det 4

5 beregnede antal kollisioner måtte være nødvendige for at nedbringe kollisionsrisikoen for kortnæbbet gås og trane ved det endelige projekt til et niveau, hvor effekter i EF-13 kan udelukkes. Desuden har Vattenfall Vindkraft A/S tidligere anmodet DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om at gennemgå mulige løsningsmodeller (Therkildsen m.fl. 2011), der kan bidrage til at reducere de negative effekter af den planlagte modificering af vindmølleparken, særligt med fokus på tiltag, der kan bidrage til at reducere kollisionsrisikoen og dermed nedbringe risikoen for en negativ påvirkning af forekomster for kortnæbbet gås. DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, pegede på følgende løsningsmodeller: 1) Reduktion af antallet af møller 2) Periodisk standsning af møller 3) Reduktion af kollisioner med højspændingsledninger Med udgangspunkt i ovenstående har Vattenfall Vindkraft A/S anmodet DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, om at identificere de mest omkostningseffektive måder at reducere antallet af kollisioner på. Antallet af møller er reduceret i det endelige projektforslag, og vi ser os i øvrigt heller ikke i stand til at foretage anbefalinger omkring valg af mølletype, da det ikke er entydigt hvilken mølletype, der er den optimale i forhold til reduktion af kollisionsrisiko. Derfor omhandler dette notat mulighederne for og effekterne af periodisk standsning af møllerne og reduktion af kollisionsrisikoen med højspændingsledninger. Gennemgangen baseres på den viden, der er tilvejebragt i de tidligere undersøgelser samt anden tilgængelig viden. I tidligere undersøgelser er foretaget beregninger af den årlige kollisionsfrekvens for at identificere ved hvilken forekomsterne af kortnæbbede gås og trane i EF-13 forventes at blive påvirket negativt. Derudover er den årlige kollisionsfrekvens beregnet i forskellige scenarier. For kortnæbbet gås er det værste scenario i relation til kollisionsfrekvensen en mild vinter, hvor gæssene overvintrer i stort tal, samtidig med at de udviser en relativ dårlig undvigerespons (beregnet i området: 97,75 %) sammenlignet med andre undersøgelser, samt en bestemt mølletype (Kahlert m.fl. 2012). For trane er det en anden mølletype, der giver de højeste kollisionsfrekvenser her fordi der er et meget stort overlap med artens flyvehøjde. For denne art kender vi dog ikke vejrforholdenes indflydelse eller den mulige variation i undvigerespons. Selvom de højeste kollisionsfrekvenser ligger under hvad arterne kan tåle, uden at det påvirker forekomsterne i EF-13 (Kahlert m.fl. 2012) er der så meget usikkerhed relateret til beregningerne, at vi af forsigtighedshensyn har defineret en arbitrær grænse ud fra en vurdering af, hvor lavt antallet af kollisioner skal være for at vi kan udelukke effekter i EF-13. Denne grænse ligger på 25 % under det kritiske niveau. De 5

6 højeste beregnede kollisionsfrekvenser ligger på 19 og 11 % under det kritiske niveau for henholdsvis kortnæbbet gås og trane. I beregningerne i dette notat af det potentielle omfang af afværgeforanstaltninger er der taget udgangspunkt i de højeste kollisionsfrekvenser. 2 Periodisk standsning af møller Det er en almindelig antagelse, at stillestående møller udgør en mindre kollisionsrisiko end møller i drift (Drewitt & Langston 2008), men der er kun udført få feltundersøgelser med henblik på at undersøge, om denne antagelse er korrekt. Der er imidlertid for nyligt offentliggjort en større undersøgelse fra Spanien, hvor antallet af fuglekollisioner i 13 vindmøllerparker med i alt 296 møller er opgjort (de Lucas m.fl. 2012). Over en årrække var man her i stand til at reducere dødeligheden for gåsegrib med 55 % ved at foretage periodiske stop på de 10 % af møllerne, der havde den største risiko for kollisioner. Proceduren for standsning af møller involverede feltobservatører, der telefonisk rapporterede til et kontrolrum, hvorfra møller kunne stoppes inden for 3 minutter, hvis observatørerne vurderede, at en farlig situation for fuglene var ved at opstå. Den enkelte mølle blev i gennemsnit standset 18 gange på et år med en median standsningstid på ca. 22 minutter. Disse tal vil dog næppe kunne overføres til Klim Fjordholme, hvor antallet af gåsepassager formentlig er mange gange større end antallet af passager af gribbe i det spanske undersøgelsesområde. Det omtalte system fra Spanien vil formentlig også være relativt omkostningstungt, hvis det skulle implementeres i Danmark, omend udgifterne ved brug af feltobservatører skal holdes op mod den gevinst, der kan opnås ved, at det kun er enkelte møller, der standses, og ikke alle møllerne i parken på forud definerede kritiske tidspunkter, som kan være en alternativ tilgang. Der er dog også udviklet automatiske systemer, der detekterer fugle i risikoområder fx i nærheden af vindmøller, og som ifølge producenten også kan kobles på både bortskræmningssystemer (lyd) og til vindmøller, således at disse kan stoppes (se Effektiviteten af sådanne systemer er imidlertid så vidt vides ikke nærmere dokumenteret. Alternativet til de beskrevne straks-systemer er, at alle møller eller særligt problematiske møller i relation til fuglekollisioner standses på bestemte tidspunkter eller i særlige vejrsituationer, der er identificeret som særligt kritiske mht. fuglekollisioner. Vejrets indflydelse på kollisionsrisikoen for de to fokusarter, kortnæbbet gås og trane, er ikke nærmere belyst ved den eksisterende vindmøllepark på Klim Fjordholme. 6

7 Det er desuden meget vanskeligt på forhånd at forudsige, hvilke møller i en ny vindmøllepark med større møller, der vil være mest kritisk mht. fuglekollisioner. Til gengæld er der indsamlet data, der belyser vandfugles, herunder gæs og traners, trækbevægelser ved ud- og indflyvning til natrast ved solopgang og solnedgang samt deres flyveaktivitet i løbet af dagen (se Kahlert m.fl for beskrivelse af metoder). Disse data er indsamlet over et helt år bortset fra juni og juli, hvor de dyrkede marker på Klim Fjordholme generelt er mindre attraktive for fouragerende gæs og traner pga. afgrødernes højde. Der er dog næsten ingen relevante data fra december til midten af marts, da et usædvanligt langvarigt snedække fik de fleste fugle til at forlade undersøgelsesområdet. Den indsamlede viden om den tidsmæssige fordeling af lokale trækbevægelser kombineret med målinger af flyvehøjder er centrale i beregningerne af kollisionsrisikoen (Kahlert m.fl. 2010), og i det følgende er de ovenfor nævnte data benyttet til at identificere de perioder, hvor standsning af møller har størst betydning for kollisionsrisikoen for de to fokusarter, dvs. størst mulige reduktion på korteste tid. 2.1 Kortnæbbet gås Flyveaktiviteten over Klim Fjordholme i forbindelse med trækket til og fra natrasten morgen og aften udgjorde ca. 50 % af de samlede trækbevægelser i døgnets lyse timer (½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang). Da trækket til og fra natrast imidlertid foregår over kortere tid (4 timer) end trækket i de øvrige lyse timer (ca timer), er trækintensiteten tydeligvis størst om morgenen (½ time før til 1½ time efter solopgang) og om aftenen (1½ time før til ½ time efter solnedgang). 68 % [22-98 %] af trækket til og fra natrast foregår om aftenen (gennemsnit med 95 % sikkerhedsinterval beregnet på arcsinus transformerede data). For morgentrækket er de tilsvarende tal 32 % [2-78 %]. Som det ses er der stor usikkerhed på tallene, og vi kan ikke med sikkerhed sige om morgen- eller aftentrækket er det vigtigste, hvilket også er afspejlet på de enkelte tællinger. En analyse af aftentrækket viser at timen omkring solnedgang (½ time på hver side) har større trækaktivitet (71 % [45-91 %]) end timen inden (1½ - ½ time før solnedgang) (29 % [9-55 %]). Forskellen er her statistisk sikker. 7

8 Om morgenen er trækket mest intenst i timen omkring solopgang (½ time på hver side) (57 % [0-99 %]) sammenlignet med den efterfølgende time (43 % [1-99 %]), men der er igen stor usikkerhed på tallene primært pga. lille datamængde. At timen omkring solopgang er den vigtigste om morgenen, som vores data antyder, understøttes imidlertid også af undersøgelser af kortnæbbede gæs ved Vest Stadil Fjord og Fiil Sø. Her lå udflyvningstidspunktet fra natrasten fra ca minutter før solopgang for de første udflyvninger til ca minutter før solopgang for de sidste (Madsen m.fl. 2000). Hvis man tager i betragtning, at fourageringsområderne i det omgivende agerland overflyves med lidt forsinkelse i forhold til udflyvningerne fra rasten vil gæssene typisk optræde her i timen omkring solopgang jf. situationen på Klim Fjordholme, som også ligger et stykke fra natrastepladserne. I tidligere beregninger er oktober og november identificeret som de måneder, hvor antallet af kollisioner er størst. Det skyldes blandt andet, at de kortnæbbede gæs har en forøget flyvehøjde om efteråret sammenlignet med foråret (Fig. 1), således at en markant større andel af gæssene forekommer i samme højde som de roterende møllevinger. Desuden er der i de nævnte måneder registreret markant højere flyveaktivitet i dagtimerne end på andre tider af året. Årsagen til dette kendes ikke, men kan måske skyldes forstyrrelser. Dette element rummer selvsagt en grad af tilfældighed i modsætning til ind- og udflyvning i forbindelse med natrast. Derfor har vurderingerne af, på hvilket tidspunkt af året og døgnet møller kan standses med størst effekt på kollisionsrisikoen, fokuseret på de perioder, hvor trækket er forholdsvis forudsigeligt, dvs. i timen omkring solopgang og solnedgang. Der er også lagt til grund, at standsninger af møller skal foregå uden for vinterperioden, fordi denne periode også giver en vis uforudsigelighed i forhold til gåseforekomster (mild vinter betyder mange gæs, streng vinter meget få gæs). Desuden har vi kun sporadisk viden om fuglenes trækadfærd og kollisionsrisiko i vinterperioden (se ovenfor). Derfor er det timen omkring henholdsvis solopgang og solnedgang i oktober og november, de perioder, der med den nuværende viden anbefales som beredskabsperioder for evt. standsning af møller. Standsning af møller i disse perioder vil indebære en reduktion i antallet af kollisioner på 49 kortnæbbede gæs (se metode for kollisionsberegning i Kahlert m.fl. 2010). Det er her antaget at kollisionsrisikoen ved møller, der er ude af drift, er nul. Det er tidligere beregnet, at der i det værst tænkelige tilfælde kan der kollidere op til 557 kortnæbbede gæs om året (Kahlert m.fl. 2012). Standsning af møller i de nævnte perioder betyder at det årlige antal kollisioner kan reduceres til 508 individer. Det er 26 % under det gennemsnitlige kritiske niveau på 690 individer (Kahlert m.fl. 2012), og dermed over de 25 %, som er den arbitrære sikkerhedsmargin, der anses for nødvendig for at kunne udelukke effekter på forekomsterne i EF- 13 og for at imødegå usikkerhederne i beregningerne. Sikkerhedsmarginen er med stor sandsynlighed 8

9 endnu større for kortnæbbet gås, da der i både kollisionsberegninger og beregning af den kritiske tærskel for effekter er anvendt et forsigtighedsprincip (konservative beregninger). Figur 1. Gennemsnitlig flyvehøjde hos tre vandfuglearter i undersøgelsesområdet i forhold til tidspunkt på året og dagen. Da flyvehøjder ikke er normalfordelte er den gennemsnitlige flyvehøjde beregnet på logaritmen til flyvehøjden, således at den gennemsnitlige flyvehøjde i højere grad afspejler den typiske flyvehøjde (efter Kahlert m.fl. 2010). 2.2 Trane En meget stor andel af de trækkende traner over Klim Fjordholme observeres morgen og aften (68 %). Trækket i disse perioder er koncentreret om morgenen (92 % [ %]). Om morgenen foregår hovedtrækket endvidere i timen omkring solopgang (94 % [67-99 %]. Der er lille statistisk usikkerhed på konklusionen, at traner hovedsageligt forekommer om morgenen omkring solopgang. August er den måned, hvor kollisionsrisikoen er størst, fordi det er på det tidspunkt, at tranerne forekommer i for arten store antal og samtidig har en forøget flyvehøjde (Fig. 1). Det kritiske antal kollisioner er i gennemsnit 5.59 om året (Kahlert m.fl. 2012). Den højeste kollisionsfrekvens er beregnet til 5.00 traner/år. Med udgangspunkt i sådanne omstændigheder, er det videre beregnet, at hvis møllerne standses i 24 dage i timen omkring solopgang kommer man ned på en kollisionsfrekvens 4.12 traner/år, hvilket er under den fastsatte sikkerhedsmargin på 25 % svarende til 4.19 traner/år, som skal sikre, at der ikke forekommer utilsigtede effekter på traneforekomsterne knyttet til EF-13. Ligesom for kortnæbbede 9

10 gæs er sikkerhedsmarginen formentlig i realiteten større pga. en konservativ beregningsmetode. Dagene med møllestandsning bør lægges på de sidste 24 dage i august for at opnå størst sikkerhed for at kollisionsrisikoen reduceres, da resultaterne fra optællinger har vist, at tranerne er fåtalligt forekommende på Klim Fjordholme i starten af august, muligvis fordi der på det tidspunkt er en stor andel af uhøstede afgrøder i området. For det tilfælde at sikkerhedsniveauet overskrides for både kortnæbbet gås og trane er det tilstrækkeligt blot at standse møllerne i de perioder, der er angivet for kortnæbbet gås, da dette også vil bringe kollisionsfrekvensen for trane (3.87 traner/år) ned under den fastsatte sikkerhedsmargin. 3 Reduktion af kollisioner med højspændingsledninger Adskillige udenlandske undersøgelser har dokumenteret, at højspændingsledninger kan udgøre en væsentlig kollisionsrisiko for fugle. Vandfugle, herunder gæs og svaner, og tranefugle er således blandt de artsgrupper, der er mest udsatte for kollisioner med højspændingsledninger og master (Bevanger 1998). I Vejlerne er tidligere udført en undersøgelse af omfanget af fuglekollisioner med højspændingsledninger (Christensen 1980). Der er imidlertid sket store ændringer siden tidspunktet for undersøgelsen, idet forekomsterne af både kortnæbbet gås og trane på daværende tidspunkt var markant mindre end det er tilfældet i dag. Undersøgelserne dokumenterede således ingen eksempler på, at der forekom kollisioner mellem disse arter og højspændingsledninger i området. Der foreligger ikke nyere undersøgelser af omfanget af kollisioner mellem fugle og højspændingsledninger i området, men lokale lodsejere beretter om jævnlige fund af gæs under højspændingsledninger, fx umiddelbart vest for Klim Fjordholme. Det vides ikke, hvilke gåsearter, der er tale om, ligesom oplysningerne ikke gør det muligt at kvantificere omfanget af kollisioner. Det er dog på baggrund af ovenstående og erfaringer fra udlandet rimeligt at antage, at højspændingsledninger og -master udgør en kollisionsrisiko og dermed mortalitetsfaktor for fugle i området omkring Klim Fjordholme, herunder kortnæbbet gås og trane. Det må således forventes, at tiltag, der rettes mod at reducere denne mortalitetsfaktor, i et vist omfang vil kunne kompensere for den ekstra mortalitet, som relaterer sig til kollisioner med vindmøllerne. Der findes relativt få eksempler på eksperimentelle studier af effektiviteten af kollisionsreducerende virkemidler, men de undersøgelser, der hidtil er lavet i USA, Norge, Spanien, Sydamerika og Sydafrika viser generelt lovende resultater (Jenkins m.fl. 2010). 10

11 Der findes en lang række af former for afmærkning, der har til formål at gøre højspændingsledninger mere synlige for passerende fugle. Der er kun udført undersøgelser af effektiviteten af de færreste af afmærkningerne, men i de tilfælde, hvor afmærkningerne har været genstand for en nærmere undersøgelse har de med enkelte undtagelser vist sig at have en positiv effekt i forhold til at reducere kollisionsrisikoen. Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt selve udformningen af afmærkningen har betydning for reduktionen af kollisionsrisikoen, da undersøgelserne er udført under varierende forhold med vidt forskellige arter i fokus. Der er udført undersøgelser af, hvorvidt bestemte typer af afmærkning, fx bevægelige bird flappers og bird flight converters, farver og mønstre er mere effektive end andre, men disse undersøgelser er generelt kendetegnet ved en lille statistisk styrke (Barrientos m.fl., 2011). På baggrund af en gennemgang af litteraturen på området konkluderer Jenkins m.fl. (2010) dog, at en tilstrækkelig stor afmærkning, der øger tykkelsen af højspændingsledningen med mindst 20 cm over en længde på cm placeret i passende afstand (5-10 m) generelt vil kunne reducere kollisionsrisikoen med %. Det bemærkes, at særlige vejrforhold, som fx tæt tåge, og mørke må forventes at reducere effekten af afmærkningerne betragteligt uanset deres udformning. Da trane næppe er aktiv om natten er det dog kun kortnæbbet gås, der må formodes at være udsat for en kollisionsrisiko i forbindelse med natlige trækbevægelser i området. Ved Klim Fjordholme finder en væsentlig del af kortnæbbet gås trækbevægelser sted i dagtimerne, hvor afmærkningerne under normale omstændigheder vil være synlige. I forbindelse med skumringstræk, som efter alt at dømme er det tidspunkt, hvor trækintensiteten er størst, vil afmærkningen være mindre effektiv. Der er gjort forsøg på at udvikle selvlysende afmærkninger, der øger synligheden, når sigtbarheden er reduceret som følge af enten dårlige lys- eller vejrforhold. Der findes dog ikke dokumentation for effektiviteten af denne form for afmærkning under dårlige lysforhold, herunder hvor meget lys fra omgivelserne, der er nødvendig for at de er virksomme. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at lysafmærkninger generelt vil kunne øge risikoen for kollisioner med nattrækkende småfugle, der kan blive tiltrukket af lyset under visse vejrforhold (Longcore 2008). Undersøgelserne udført af DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har dokumenteret, at højspændingsledningerne umiddelbart nord og syd for den eksisterende møllepark er placeret i en højde (20-38 m målt med laserkikkert), der især om foråret er sammenfaldende med flyvehøjden for kortnæbbet gås (Fig. 1). Derimod ligger den gennemsnitlige flyvehøjde for kortnæbbet gås om efteråret markant over det højdeinterval højspændingsledningerne dækker. Der er yderligere én højspændingsledning i området, 11

12 som går i en øst-vestlig retning umiddelbart syd for Klim By og Fjerritslev. Da disse højspændingsledninger er placeret i ca m s højde er sammenfaldet med de gennemsnitlige flyvehøjder for kortnæbbet gås og trane mindre (Fig. 1). Det anbefales derfor at fokusere på højspændingsledningerne, der passerer nord og syd om mølleparken, idet det forventes, at effekten af kollisionsreducerende foranstaltninger vil være størst her. De tidligere undersøgelser gør det ikke muligt at kvantificere omfanget og fordelingen af passager af henholdsvis trane og kortnæbbet gås i området omkring den eksisterende møllepark. Undersøgelserne har dog dokumenteret en høj frekvens af passager af begge arter umiddelbart vest for den eksisterende møllepark. Det vil således være hensigtsmæssigt at afmærke strækningen fra mølleparken indtil Vejlerne, idet dette område i modsætning til selve reservatet er egnet til samtidigt at dokumentere effekten af tiltaget. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at kvantificere effekten af kollisionsreducerende tiltag rettet mod højspændingsledninger i området. Dette skyldes både, at omfanget af kollisioner for de relevante fuglearter er ukendt og, at den viden, der er tilgængelig i litteraturen kun i enkelte tilfælde tager højde for tætheden af fugle i de undersøgte områder og omfanget af passager af højspændingsledninger. Hertil kommer, at undersøgelserne i visse tilfælde er udført i formodede hot-spots, hvorved risikoen for at overestimere forekomsten af kollisioner er til stede. Da undvigeresponsen er artsspecifik og afhængig af lokale forhold er det på baggrund af den tilgængelige viden i litteraturen vanskeligt at anvise den mest hensigtsmæssige form for afmærkning. Det bør eksempelvis nøje overvejes, om det er hensigtsmæssigt fx kun at afmærke den øverste ledning uden viden om den præcise undvigerespons for de to arter. Med kendskabet til den gennemsnitlige flyvehøjde for fx kortnæbbede gæs på fourageringstræk (Fig. 1) er det således ikke muligt at vurdere, om fuglene fx vælger at flyve over eller under højspændingsledningerne. Hvis fuglene vælger sidstnævnte undvigerespons vil en afmærkning af den øverste ledning i værste fald kunne øge risikoen for kollisioner med de nederste ledninger. Det kan ikke udelukkes, at der andre steder i Danmark findes hot-spots, hvor kollisionsrisikoen for kortnæbbet gås og trane er højere, end det er tilfældet i området omkring Klim Fjordholme. Det er derfor muligt, at der kan findes andre lokaliteter, hvor en afmærkning af højspændingsledninger vil have en relativt større kollisionsreducerede effekt. Dette forudsætter en forudgående kortlægning af omfanget af kollisioner i de relevante områder. 12

13 4 Afsluttende bemærkninger Det er velkendt, at det kan være vanskeligt at forudsige kollisionsrisici ved vindmølleparker, der ikke er opstillet endnu (Ferrer m.fl. 2012). Derfor anbefales det heller ikke at iværksætte afværgeforanstaltninger, før kollisionsrisikoen kendes mere præcist. I teorien kan det føre til, at antallet af kollisioner når over den fastsatte sikkerhedsmargin i et enkelt år, inden man får iværksat afværgeforanstaltninger. Der er dog en buffer fra sikkerhedsniveauet og op til den estimerede kritiske tærskel for effekter på forekomsterne i EF- 13. Nedgang i forekomster eller bestande er desuden et resultat af vedvarende negative påvirkninger på et for højt niveau, hvorimod en uacceptabel stor påvirkning i et enkelt år kan modvirkes af, at påvirkningen i de følgende år bringes så langt ned (i dette tilfælde med afværgeforanstaltninger), at den gennemsnitlige negative påvirkning over tid bringes under sikkerhedsniveauet. Det at have et sikkerhedsniveau væsentligt under den kritiske tærskel vil således bidrage til at modvirke uacceptabelt høj påvirkning af fugleforekomsterne som følge af kollisioner med vindmøllerne. Pga. usikkerhederne i beregningerne skal de anbefalede perioder for standsning af møller opfattes som en foreløbig rettesnor, hvor fokus har været at identificere nogle perioder, hvor vi med relativ stor sikkerhed ved, at der er stor flyveaktivitet i kritiske højder hos de to fokusarter. Det betyder, at selvom beregningsresultaterne ikke viser sig at være helt korrekte, så er der alligevel en rimelig sikkerhed for at man kan opnå en reduktion i kollisionsrisikoen ved at følge anbefalingerne. Der er yderligere den gardering, at hvis man følger anbefalingen om at iværksætte en undersøgelse af kollisionsrisikoen ved den nye vindmøllepark før evt. afværgeforanstaltninger, vil det være muligt at justere på standsningsperioderne, hvis nye oplysninger fremkommer ved en sådan undersøgelse. Som det fremgår af ovenstående, er det ikke muligt at kvantificere effekten af en afmærkning af højspændingsledninger, om end en sådan rimeligvis må antages at kunne reducere omfanget af kollisioner betydeligt. Det kan således anbefales at iværksætte en undersøgelse, der gør det muligt at kvantificere denne effekt, hvis afværgeforanstaltninger (i første række standsning af møller) skal iværksættes. Som udgangspunkt vil standsningen af møllerne være en fleksibel afværgeforanstaltning, hvis omfang kan justeres i forhold til det antal kollisioner, der potentielt kan undgås ved hjælp af afmærkningen af højspændingsledninger. Omkostningerne forbundet med afmærkning af højspændingsledninger skal således vurderes i forhold til et fremtidigt produktionstab som følge af periodisk standsning af møllerne. 13

14 5 Referencer Barrientos, R., Alonso, J. C., Ponce, C. & Palacín, C Meta-Analysis of the Effectiveness of Marked Wire in Reducing Avian Collisions with Power Lines. Conservation Biology, 25: Bevanger, K Biological and conservation aspects of bird mortality caused by electric power lines. Biological Conservation 86: Drewitt, A. & Langston R.H.W Collision Effects of Wind-power Generators and Other Obstacles on Birds. Year In Ecology And Conservation Biology. Annals Of The New York Academy Of Sciences, vol (1): Christensen, H Undersøgelse over fuglekollisioner mod højspændingsledninger gennem det naturvidenskabelige reservat Vejlerne, efteråret Naturhistorisk Museum, Århus. de Lucas, M., Ferrer, M., Bechard, M.J., and Munoz, A.R Griffon vulture mortality at wind farms in southern Spain: distribution of fatalities and active mitigation measures. Biological Conservation 147: Ferrer, M., de Lucas, M., Janss, G.F.E., Casado, E., Munõz, A.R., Bechard, M.J. & Calabuig, C.P Weak relationship between risk assessment studies and recorded mortality in wind farms. Journal of Applied Ecology 49: Jenkins, A. R., Smallie, J.J. & Diamond, M Avian collisions with power lines: a global review of causes and mitigation with a South African perspective. Bird Conservation International 20: Kahlert 2010 Kahlert, J., Therkildsen, O.R., Haugaard, L. & Elmeros, M Vurdering af effekten på fugle ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Faglig redegørelse udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 73 s. Kahlert, J Beregning af de bestandsmæssige konsekvenser for kortnæbbet gås og trane ved en ændring af en vindmøllepark ved Klim. Fagligt notat udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 24 s. 14

15 Kahlert, J., Therkildsen, O.R. & Haugaard, L Konsekvensvurdering af effekten på fugle- og dyreliv ved ændring af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme. Fagligt notat udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S. DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Longcore, T., Rich, C. & Gauthreaux, Jr., SA Height, guy wires, and steady-burning lights increase hazard of communication towers to nocturnal migrants: a review and meta-analysis. Auk 125: Madsen, J., Jørgensen, H.E. & Hansen, F Effekt af døgnregulering af jagt på gæs. Faglig rapport fra DMU, nr Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser. Therkildsen, O.R., Kahlert, J. & Haugaard, L Reduktion af negative effekter ved ændringer af en vindmøllepark ved Klim Fjordholme: Potentielle tiltag og principper. Arbejdsdokument udarbejdet for Vattenfall Vindkraft A/S. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 24 s. 15

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig

Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND

VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND VURDERING AF RISIKOEN FOR TROLDÆNDERS KOLLISION MED EN BROFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 106 2017 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 29. november 2013 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vattenfall Vindkraft A/S Att.: Maren Andersen Vindmøllerne opføres på følgende matr.nr.:

Vattenfall Vindkraft A/S Att.: Maren Andersen Vindmøllerne opføres på følgende matr.nr.: Vattenfall Vindkraft A/S Att.: Maren Andersen maren.andersen@vattenfall.com Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1

Natura 2000 Konsekvensvurdering. Natura 2000 område 65, Nissum Fjord Side 1 Side 1 Holstebro Kommune Bilag Natura 2000 Konsekvensvurdering. Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Ynglende ringduer i september, oktober og november

Ynglende ringduer i september, oktober og november Ynglende ringduer i september, oktober og november Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. juni 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015

Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Omfanget af bifangster af fugle i nedgarn i fritidsfiskeriet i to NATURA2000- områder Statusrapport, april 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2015 Ib Krag Petersen

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle

ANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering

Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut

Læs mere

Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder

Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder Høstrelateret dødelighed hos fugle og pattedyr: Problemstillinger og løsningsmuligheder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. marts 2012 og DCA Nationalt Center for Fødevarer og

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus

Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen

Læs mere

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV)

NOTAT. vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 66 Habitatområde H59 og Fuglebeskyttelsesområde F41 Stadil og Vest Stadil Fjord Udkast

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge

Undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge NOTAT TITEL Undersøgelse af forekomst og adfærd af havørn på det vestlige Tåsinge DATO 7. maj 2015 TIL Svendborg Kommune KOPI FRA PROJEKTNR Steffen Brøgger-Jensen, COWI A/S A064391-002, endelig version

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI.

Karburatoris. Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Karburatoris Facts, misforståelser og forholdsregler. Af Søren Brodersen, flyvemeteorolog DMI. Der sker af og til havarier eller hændelser relateret til motorstop på et kritisk tidspunkt. De fleste af

Læs mere

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket

Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Indkaldelse af ideer og forslag Forsøgsvindmøller ved Nordjyllandsværket Oktober 2009 Hvad er en VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår

Læs mere

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade Tabel 1. Beskrivelse af element 8 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation

Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation NOTAT 8. december 2009 Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation J.nr. 2009-0005996 Analyse og overvågning/ed Baggrund AMS ønskede i foråret 2009 at få gennemført et review

Læs mere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere

Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE

EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets

Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd.

Hermed fremsender Hvidovre Kommune indsigelse mod Københavns Kommunes forslag til Kommuneplantillæg om vindmøller på Kalvebod Syd. Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postbox 447 1505 København V. E-mail: bydesign@tmf.kk.dk http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/store-vindm-ller-ved-kalvebod-syd Indsigelse

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl

Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:

Læs mere

Oversigt over bemærkninger i foroffentlighedsfasen

Oversigt over bemærkninger i foroffentlighedsfasen 13-09-2016 Lise Overby Nørgård Direkte: 7257 7367 Mail: lio@jammerbugt.dk Sagsnr.: 01.16.00-G00-1-16 Oversigt over bemærkninger i foroffentlighedsfasen Nr. Fra Resumé Forvaltningens kommentarer. 1 Styrelsen

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde

Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Holstebro Kommune Rammeområde nr. 34.T.16 og to mulige vindmølleområder i Thorsminde Natura 2000 Konsekvensvurdering September 2014 Udgivelsesdato : 15. september 2014 Projekt : 30.8624.01 Udarbejdet :

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk

November 2014. Vindmøller nord for Krejbjerg. sammenfattende redegørelse. www.skive.dk Vindmøller nord for Krejbjerg November 2014 sammenfattende redegørelse Indhold Indledning og baggrund 3 Planvedtagelse 4 Integrering af miljøhensyn i planerne 4 Miljørapportens betydning og udtalelser

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil

NOTAT. Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm NOTAT Vurdering af ansøgning grundlag for afgørelse om igangsætning af planlægning for vindmøller vest for Stadil Ansøgers oplysninger:

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Σ = i begyndelsen af 1960 erne

Σ = i begyndelsen af 1960 erne TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 BRAMGÆS Tony Fox, Preben Clausen, Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, Kalø, Grenåvej 14, 8410 Rønde Hugh Boyd

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid

Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

På vej mod en landsdækkende nitratmodel NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker

Læs mere

Natur og landskab i vurdering af vindmøller

Natur og landskab i vurdering af vindmøller Natur og landskab i vurdering af vindmøller Henrik Skovgaard Orbicon A/S Miljøvurderingsdag i Aalborg, 18. august 2016 1 VVM bekendtgørelsens krav om vurdering af virkninger på miljøet, jf. 5 stk. 2. 1)

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed

HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed Notat HMN Naturgas I/S KVALITETSSIKRING AF PROJEKTVURDERING Gaskedlers gennemsnitlige levetid og udskiftningshastighed 02. februar 2015 Projekt nr. 219332 Dokument nr. 1214704662 Version 1 Udarbejdet af

Læs mere

Beregning af licens for elbybiler

Beregning af licens for elbybiler Beregning af licens for elbybiler Rapport Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 3 2 Resultater 3 3 Metode 3 3.1 Datagrundlag 4 3.2 Generelle antagelser 4 3.3

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse.

Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL Sammenfattende redegørelse. Vindmøller ved Bajlum/Vium APRIL 2011 Sammenfattende redegørelse www.skive.dk Indhold 1 2 3 4 5 6 Indledning og baggrund...3 Planvedtagelse...3 Integrering af miljøhensyn i planerne...4 Miljørapportens

Læs mere

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner Tabel 1. Beskrivelse af element 7 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere