UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri

Transkript

1 UDDANNELSESPROGRAM FOR: i hoveduddannelse til speciallæge i: Intern Medicin: Geriatri Århus-blokkene April 2008

2 Geriatri Aarhus-blokkene 2 1. INDLEDNING Tillykke med din uddannelsesstilling i Intern medicin: Geriatri. Dette uddannelsesprogram skal være dit vigtigste værktøj til overordnet at holde rede på, hvilke planer, der er for din uddannelse, så du i løbet af de næste fem år har erhvervet de kompetencer, der er minimumskrav for at blive speciallæge. Fra dette uddannelsesprogram skal du og din hovedvejleder lægge en mere detaljeret plan din personlige uddannelsesplan for hvordan og hvornår du opnår og skal have evaluering på dine kompetencer Geriatri generelt Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme, men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer. Det geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen. Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper. Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder inden for en række andre specialer. De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi og ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer. Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år. Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et tværfagligt miljø. Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt diætist og socialrådgiver. Symptomerne ved sygdomme hos ældre er på grund af kombinationen af multipatologi og alderdomssvækkelse ofte atypiske og ytrer sig tit ved aftagende færdigheder. Den geriatriske indsats består i at identificere årsagen til færdighedstabet og om muligt at iværksætte relevant undersøgelse og behandling med henblik på restitution. Et færdighedstab kan udvikles gradvist, og patienten kan henvises til elektiv undersøgelse i ambulatorium, daghospital eller eventuel sengeafsnit. For en del patienter vil færdighedstabet indtræde gradvist, og afsløre sig ved pludselige akutte problemer som f.eks: Fald, feber, væskemangel m.m. Karakteristisk for den syge ældre er et stort plejebehov, der oftest nødvendiggør indlæggelse, og geriatriske patienter udgør derfor en stor del af akutte indlæggelser i de medicinske afdelinger. Det er vigtigt at identificere den geriatriske patient, idet undersøgelse, behandling og genoptræning skal foregå samtidigt for at forebygge yderligere færdighedstab. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den ældres homeostase er svækket, og 2

3 Geriatri Aarhus-blokkene 3 følsomheden overfor sygdom er stor. Den ældre patient tåler derfor dårligt forsinkelser i diagnostik og behandling. Restitutionen er på grund af organernes reducerede reservekapacitet længere end hos den ukomplicerede intern medicinske patient. Indlæggelsestiderne for geriatriske patienter er derfor længere end i generelle intern medicinske afdelinger. Geriatrisk behandling er evidensbaseret, og vigtige effektparametre er forbedret funktionsniveau, mindre afhængighed, færre genindlæggelser, færre plejehjemsanbringelser og reduceret mortalitet. Størstedelen af de geriatriske patienter kan udskrives til en selvstændig tilværelse efter endt behandling. 1.2 Geriatri i Videreuddannelsesregion Nord. Der er selvstændige geriatriske afdelinger på Århus Universitetssygehus, Århus Sygehus og på Århus Universitetssygehus, Aalborg Sygehus. Der er geriatriske afsnit og/eller speciallægedækning på regionssygehusene i Herning, Horsens, Randers og Hjørring 1.3 Uddannelsesforløbene mod speciallæge i Intern medicin: Geriatri: I Videreuddannelsesregion Nord (der består af sygehusregionerne Nordjylland og Midtjylland) har der efter 2003-reglerne været opslået tre hovedforløb årligt: Et med forankring i Geriatrisk Afdeling, Aalborg Sygehus, og to med forankring i Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus. Efter overgang til regionernes videreuddannelsesudvalg oprettes i 2008 et fjerde hovedforløb med geriatriuddannelse i både Horsens og Århus, samt den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer (tidl: common trunk) i Horsens: Horsens-blokken Alle forløb er fem-årige og omfatter tre års ansættelse på geriatriske afdelinger og to år på intern medicinske afdeling(er). 1.4 Introduktion til målbeskrivelsen: Det er af største vigtighed, at den uddannelsessøgende tidligt får et indgående kendskab til målbeskrivelsen. Målbeskrivelsen angiver, hvilke kompetencer, der skal være erhvervet efter endt hoveduddannelse. Målbeskrivelsen for intern medicin:geriatri er udarbejdet af de videnskabelige selskaber, Dansk selskab for Intern Medicin og Dansk Selskab for Geriatri, ud fra kendskab til, hvilke mål en speciallæge som minimum skal mestre. Målbeskrivelsen er godkendt af Sundhedsstyrelsen, og er fælles for alle uddannelsesforløb i landet. De forskellige specialers målbeskrivelser kan alle læses og downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3

4 Geriatri Aarhus-blokkene 4 2. PRÆSENTATION AF UDDANNELSESFORLØBET Der opslås to stillinger hvert andet år (lige årstal). Den eneste forskel mellem stillingerne er rækkefølgen af de intern medicinske afdelinger. Stilling 1: 1. og 2. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 3. år: Medicinsk Kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus 4. år: Medicinsk Endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. Stilling 2: 1. og 2. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 3. år: Medicinsk Endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus 4. år: Medicinsk Kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. 2.1 Præsentation af de afdelinger, der har del i uddannelsen. Ved gennemlæsning af tidligere uddannelsesprogrammer er det slående, hvor hurtigt oplysninger om organisation forældes. Derfor vil det følgende kun være en yderst kort præsentation med henvisning til yderligere og aktuel information på afdelingernes hjemmesider, der findes på Geriatrisk afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Geriatrisk afdeling er en del af Medicinsk Center. Afdelingen har 44 normerede sengepladser fordelt på to matrikler: På Tage-Hansensgade ligger afdeling G1 med 20 normerede senge, på P. P. Ørumsgade ligger afdeling G2 med 24 normerede senge. Afdelingen har Distriktgeriatrisk team, der modtager henvisninger fra praktiserende læge, og fører hospitalets ekspertfunktioner ud til undersøgelse og behandling i patientens eget hjem. Afdelingen har visitationsteam på Ortopædkirurgisk afdeling, Neurologisk afdeling, Medicinsk visitationsafsnit. Afdelingen har oprettet et daghospital til ambulant lynudredning af indlæggelsestruede patienter. Afdelingen har som projekt en faldklinik Medicinsk Kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus Medicinsk-kardiologisk afdeling A er placeret i den del af Århus Universitetshospital, Århus Sygehus som har adresse på Tage-Hansensgade. Afdelingen er en stor bred intern medicinsk-kardiologisk afdeling med årligt ca akut indlagte patienter på et optageområde på ca mennesker. Heraf er ca. 55% kardiologiske specialepatienter, mens ca. 45% har andre intern medicinske lidelser. Afdelingen har endvidere ca ambulante kontakter om året. Afdelingen er funktionelt opdelt i et Medicinsk visitationsafsnit (MVA), et sengeafsnit hovedsageligt til koronare hjertepatienter (AHA), et sengeafsnit til patienter med hjertesvigt eller med internmedicinske sygdomme (afsnit 220) og fire ambulante klinikker (Iskæmiklinikken, Ekkoklinikken, Hypertension og hjertesvigtsklinikken og Tromboseklinikken), hvor der udover de ambulante kontakter også udføres hhv. arbejds-ekg, ekkokardiografi, døgnblodtryksmåling og Holtermonitorering. 4

5 Geriatri Aarhus-blokkene Medicinsk Endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus Afdelingen varetager endokrinologiske (lands- og landsdelsfunktioner) og intern medicinske funktioner for et optageområde på ca indbyggere. Det endokrinologiske speciale er centreret om den ambulante funktion med ca ambulante besøg om året. I ambulatoriet findes klinikker for diabetes, thyreoideasygdomme, osteoporose, calciummetaboliske sygdomme, adipositas, polycystisk ovariesyndrom og multiple endokrine neoplasier. Klinikkerne omfatter såvel diagnostiske enheder (f.eks osteodensitometri og ultralyds- og finnålsdiagnostik af thyreoideasygdomme) som behandlingsenheder inklusiv patientskoler (diabetes-, adipositas-, osteoporoseskole). Udover endokrinologiske specialefunktioner varetager afdelingen diagnostik og behandling af uspecifikke intern medicinske sygdomme for optageområdet. Der indlægges årligt mere end 4000 patienter, hvoraf 90% er akutte. Der er til afdelingen knyttet et medicinsk visitationsafsnit, 2 sengeafdelinger, intensive pladser og hotelsenge. 3. PRÆSENTATION AF KOMPETENCEUDVIKLING 3.1 Tidsforløbet ved ansættelse i Århus-blokkene: Stilling 1: 1. og 2. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 3. år: Medicinsk Kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus 4. år: Medicinsk Endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. Stilling 2: 1. og 2. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus 3. år: Medicinsk Endokrinologisk afdeling C, Århus Sygehus 4. år: Medicinsk Kardiologisk afdeling A, Århus Sygehus 5. år: Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus. 3.2 Kompetenceudvikling Århusblokkene Målbeskrivelsen er udarbejdet af specialernes videnskabelige selskaber ud fra kendskab til, hvilke mål en speciallæge som minimum skal mestre. Disse mål er omsat i konkrete kompetencer, der skal opnås gennem de fem år. Kompetencerne, der skal nås på de fem års uddannelse fremgår af målbeskrivelsen. Der er i alt 40 kompetencer, nemlig: 19 fælles intern medicinske (numrene 1-19) der kan opdeles i Sygdomsmanifestationerne. En kompetence (nr. 12) der omfatter 18 forskellige sygdomsmanifestationer og dermed knytter kompetencen til lægerollen medicinsk ekspert Øvrige medicinske: 18 andre kompetencer, der knytter sig til de andre seks lægeroller, f. eks. Fremlægge sygehistorie, planlægge stuegang. 21 geriatriske kompetencer (numrene 20-40) der kan opdeles i Teoretisk geriatri: Kompetence nr. 20 og 22, der udelukkende evalueres på godkendt kursus. 5

6 Geriatri Aarhus-blokkene 6 Praktisk geriatri: De øvrige19, der omfatter det geriatriske håndværk samt diagnosticere og behandle enkeltdele af geriatriske komplekse sygdomsbilleder. Alle de geriatriske kompetencer er overvejende knyttet til lægerollen medicinsk ekspert Overvejelser bag den tidsmæssige fordeling af kompetencerne: Fordelingen af kompetencer er underlagt mindst fire forhold, der trækker i forskellige retninger: 1. Målbeskrivelsen kræver, at tilegnelsen af kompetencer er jævnt fordelt over hele det 5-årige hoveduddannelsesforløb. Da alle kompetencer er minimumskompetencer skal der vælges nogle, der kan godkendes efter få måneders ansættelse. 2. Vejledningen for udarbejdelse af uddannelsesprogrammer kræver, at kompetencerne er vurderet indbyrdes og lagt i en rækkefølge, der optimerer læringsforløbet. 3. Den femårige stillings funktioner på tre forskellige afdelinger gør, at nogle kompetencer naturligt vil vente på den pågældende delansættelse. Eksempelvis vil de kardiologiske kompetencer mest naturligt ligge sammen med ansættelsestiden på de hjertemedicinske afdelinger. 4. Tilfældigheder i patientsammensætning kan i perioder gøre, at nogle sygdomme stort set ikke er på afdelingerne Fordeling af sygdomsmanifestationerne: Den uddannelsessøgende starter indsamling af sygehistorier til porteføljen straks efter ansættelsens start. De enkelte sygdomsmanifestationer kan godkendes efter DSIM s evalueringsskemaer på enhver af afdelingerne, straks efter den uddannelsessøgende har det krævede. For at sikre progression i uddannelsen er dog aftalt, at de enkelte sygdomsmanifestationer senest skal godkendes ved ansættelserne som anført: Senest på geriatrisk afdeling afsluttes 1. år: S7 Anæmi S14 Funktionstab (der også indgår i den geriatrisk kompetence 27, funktionstab, der skal godkendes 1. år) S15 Fald og/eller svimmelhed (der også indgår i den geriatrisk kompetence 26, fald og svimmelhed, der skal godkendes 1. år) Senest på geriatrisk afdeling afsluttes 2. år: S8 Smerter i bevægeapparatet (inkl. læringsdagbog) S10 Kroniske smerter Senest på hjertemedicinsk afdeling afsluttes: S1 Brystsmerter S2 Respirationspåvirkning (inkl. struktureret observation) S3 Kredsløbspåvirkning S4 Ødemer S5 Langvarig feber De dele af S13, behandlingsjustering ved kronisk sygdom, der overvejende hører hjemme under hjertemedicin (hypertensio arterialis og antikoagulationsbehandling) 6

7 Geriatri Aarhus-blokkene 7 Senest på endokrinologisk afdeling S6 Utilsigtet vægttab S11 Nyrefunktionspåvirkning S12 Leversygdom S16 Bevidsthedssvækkelse (inkl. struktureret observation) S18 Det abnorme blodbillede De øvrige dele af S13, behandlingsjustering ved kronisk sygdom, (insulinbehandlet diabetes mellitus, kronisk obstruktiv lungesygdom) Senest på geriatrisk afdeling afsluttes 5. år: S9 Abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser (der også indgår i den geriatrisk kompetence 35, gastroenterologiske lidelser, der skal godkendes 5. år) S17 Fokale neurologiske udfald (der også indgår i de geriatriske kompetencer 29, apopleksi, og 37, neurologi, der skal godkendes 5 år) Fordeling af de øvrige medicinske kompetencer: Kompetencerne i denne gruppe er ikke sygdomsspecifikke, og dermed ikke afhængig af afdelingernes afsnit og specialer. Derimod er kompetencerne opdelt i lægefunktionerne omkring stuegang, ambulatorie og vagt. Derfor vælges det, at placere disse kompetencer efter uddannelsesår. Det betyder, at rækkefølgen af kompetencerne på 3. og 4. år er fast, og uafhængig af rækkefølgen for tilknytning til de forskellige teams på medicinsk afdeling. Kompetencerne skal godkendes efter DSIM s kompetenceevalueringsskemaer, og kan godkendes når kompetencen er opnået. For at sikre progression i uddannelsen er dog aftalt, at de enkelte kompetencer senest skal godkendes som anført: Fordeling af de øvrige medicinske kompetencer Øvrige medicinske kompetencer i stikord uddannelsesår lede teamkonference X 2 fremlægge sygehistorie X 3 kommunikere med fagpersoner X 4 planlægge arbejde X 5 lede sengeafsnit X 6 lægge udredningsplaner X 7 relation til patient og pårørende X 8 tage ansvar og følge op X 9 bruge afdelingskonference X 10 bruge kvalitetssikring X 11 analysere farmakoterapi X 13 ambulatoriefunktion i eget speciale X 14 lave vagt-gennemgang X 15 være vagt-teamleder X 16 lave vagt-prioritering X 17 skabe tryghed i vagten X 18 supervisere bedside X 19 give vejledning X 7

8 Geriatri Aarhus-blokkene Fordeling af de teoretiske geriatriske kompetencer Kompetencerne evalueres udelukkende på godkendt kursus. Begge de teoretiske kompetencer, 20 gerontologi og 22 lovgivning, bliver opnået på det specialespecifikke kursus: Gerontologi. Da de geriatriske specialespecifikke kurser afvikles med et kursus pr. semester, og derfor gentages efter to år, vil kompetencerne blive opnået på enten første eller andet års ansættelse på geriatrisk afdeling Fordeling af de praktiske geriatriske kompetencer Geriatri er kendetegnet ved komplekse, men ofte typiske sygdomsbilleder. Derfor vil læringen fra behandlingen af den enkelte patient komme omkring mange af de opførte kompetencer. Dansk selskab for Geriatri har i Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer, Intern Medicin: Geriatri; August 2007, DsG s hjemmeside grupperet de 19 kompetencer i seks større audit-forløb. For at bibeholde den bagvedliggende læringspædagogik opretholdes grupperingen af kompetencerne. Den endelige godkendelse af hver kompetence er betinget af godkendte specialespecifikke kurser. Derfor er skemaet kun dækkende for den evaluering, der ikke omfatter kursusdeltagelse. Fordeling af de praktiske geriatriske kompetencer Geriatriske kompetencer i stikord Grupperede kompetencer 1. år 2. år 5. år 21 geriatrisk assessment X 23 rationel farmakoterapi X 24 iatrogenese X 25 ernæringsmangel X 26 svimmelhed og fald X 27 funktionstab X 28 infektioner X 29 apopleksia cerebri X 30 bevægeapparatet X 31 delir X 32 demens X 33 dermatologi X 34 endokrinologi X 35 gastroenterologi X 36 hjerte og kredsløb X 37 neurologi X 38 onkologi X 39 psykiatri X 40 urologi X 8

9 Geriatri Aarhus-blokkene Samlet kompetenceoversigt 3.3.1: 1. år på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus: kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 2 Problematisere, kondensere og fremlægge en sygehistorie 8 Tage professionelt ansvar for egen funktion i henhold til den enkelte patient og til systemet, herunder følge op på planer og beslutninger 21 Udføre geriatrisk vurdering (assessment), herunder helhedsorienteret diagnostik omfattende somatik, psyke, færdigheder og sociale forhold 23 Gennemføre rationel farmakoterapi hos ældre 24 Identificere iatrogene årsager til sygdom og funktionstab og forebygge iatrogenese 25 Diagnosticere og behandle ernærings mangler hos den ældre patient 26 Udrede og behandle ved fald og svimmelhed hos den ældre patien 27 Udrede, behandle og visitere den ældre patient med funktionstab 30 Diagnosticere og behandle bevægeapparatets lidelser hos den ældre patient 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdomsmanifestationer, herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). S7 Anæmi S14 Funktionstab S15 Fald og/eller svimmelhed 3.3.2: 2. år på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus: kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 1 Lede teamkonference, herunder vejlede og supervisere yngre læger 7 Oprette, vedligeholde og afslutte en professionel relation til den enkelte patient og dennes pårørende 11 Analysere og vurdere ordineret farmakoterapi og handle på det. 31 Diagnosticere, behandle og forebygge delirium hos den ældre patient 32 Diagnosticere og behandle demens hos den ældre patient 33 Diagnosticere og behandle de hyppigste dermatologiske lidelser hos den ældre patient 34 Diagnosticere og behandle endokrinologiske lidelser hos den ældre patient 39 Diagnosticere og behandle psykiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv demens og delirium) 40 Diagnosticere urologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. S8 Smerter i bevægeapparatet S10 Kroniske smerter 9

10 Geriatri Aarhus-blokkene : 3. år på de medicinske afdelinger, Århus Sygehus: kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 6 Lægge planer for udredning af den enkelte patient 9 Identificere faglige problemstillinger som kræver fremlæggelse på afdelingskonference 14 Udfra primærjournalen / tilsyn vurdere, planlægge og iværksætte fortsat undersøgelse og behandling samt følge op herpå 17 Skabe tryghed for den enkelte medarbejder og være tilgængelig 18 Supervisere yngre kolleger i vurdering af den enkelte patient og i praktiske procedurer 3.3.4: 4. år på de medicinske afdelinger, Århus Sygehus kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 3 Kommunikere med yngre og ældre læger, læger fra andet speciale, andre afdelinger, sygeplejersker, andet personale, patienter og pårørende, herunder give og indhente information, konkludere og argumentere 4 Planlægge eget arbejde og egen arbejdstid med henblik på koordinering med andre faggrupper 15 Udøve teamledelsesfunktion af yngre læger, sygeplejersker, og andre faggrupper, herunder lede et vagthold. 16 I ledelsesfunktionen tage ansvar for den samlede funktion, prioritere og uddelegere opgaver. 19 Vejlede yngre kolleger på en måde så deres læring optimeres, f. eks gennem struktureret feedback A.: På hjertemedicinsk afdeling (3. eller 4. år) endvidere. kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. S1 Brystsmerter S2 Respirationspåvirkning S3 Kredsløbspåvirkning S4 Ødemer S5 Langvarig feber S13 Behandlingsjustering ved kronisk sygdom (hypertension og antikoagulation) B.: På endokrinologisk afdeling (3. eller 4. år) endvidere. kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 12 Varetage diagnostik etc. (som ovenfor) S6 Utilsigtet vægttab S11 Nyrefunktionspåvirkning S12 Leversygdom S13 Behandlingsjustering ved kronisk sygdom (insulinbeh. diabetes og kronisk obstruktiv lungesygdom) S16 Bevidsthedssvækkelse S18 Det abnorme blodbillede 10

11 Geriatri Aarhus-blokkene : 5. år på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus: kompetence Tekst fra målbeskrivelsen 5 Sammen med en ansvarshavende sygeplejerske fungere som daglig leder af virksomheden i et sengeafsnit, herunder analysere, vurdere og prioritere arbejdet og koordinere dagens opgaver. 10 Identificere faglige problemstillinger som kræver kvalitetssikring, herunder gældende retningslinier og videnskabelig evidens 13 I eget speciale ambulatorium varetage diagnostik, behandling og profylakse af de almindeligt forekommende sygdomme som angivet under geriatriske ekspert kompetencer i målbeskrivelsens afsnit C 28 Diagnosticere og behandle infektioner hos den ældre patient 29 Diagnosticere og behandle apoplexia cerebri hos den ældre patient 35 Diagnosticere og behandle gastroenterologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv cancer) 36 Diagnosticere og behandle hjerte- / kredsløbslidelser hos den ældre patient 37 Diagnosticere og behandle neurologiske lidelser hos den ældre patient (eksklusiv apoplexi og demens) 38 Diagnosticere onkologiske lidelser hos den ældre patient 12 Varetage diagnostik, behandling, profylakse af de almindelige medicinske sygdoms-manifestationer herunder kunne afgøre om patienten skal henvises til andet speciale eller ej. (note 1). S9 S17 Abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser Fokale neurologiske udfald 3.4. Supplerende bemærkninger Kurser: Generelle kurser for alle i speciallægeuddannelse: LAS II, der skal gennemføres i første år af speciallægeuddannelsen. Kurset arrangeres af region Midt. Kurset ligger i forårssemestret, og omfatter tre dages internat og en opfølgningsdag. Den uddannelsessøgende skal selv tilmelde sig kurset, hvilket nemmest sker via link fra det regionale videreuddannelsesudvalgs hjemmeside. LAS III, der skal gennemføres i sidste år af speciallægeuddannelsen. Kurset arrangeres af Sundhedsstyrelsen. Kurserne afvikles over hele året og omfatter fire dages internat. Den uddannelsessøgende skal selv tilmelde sig kurset, hvilket nemmest sker via link fra det regionale videreuddannelsesudvalgs hjemmeside. Fælles intern medicinske kurser Kurserne omfatter seks kurser med i alt 14 kursusdage. Kurserne afvikles jævnt over en fireårig periode,. Når man har fået tildelt sin hoveduddannelsesstilling vil man kort tid efter modtage skriftligt materiale fra den centrale kursusledelses sekretariat. Der kan således ikke anføres nærmere i uddannelsesprogrammet hvornår i uddannelsen disse kurser skal gennemføres. 11

12 Geriatri Aarhus-blokkene 12 Specialespecifikke kurser i Geriatri Kurserne omfatter fire kurser med i alt 16 kursusdage. Kurserne afvikles med et kursus pr. semester over to år. Kurserne annonceres på Dansk selskab for Geriatris hjemmeside sammen med oplysninger om tilmelding. Den uddannelsessøgende skal selv tilmelde sig kurserne. Kursusemnerne i efterårssemesteret er: Teoretisk gerontologi i lige årstal og geriatriske sygdomme i ulige årstal. Uddannelsessøgende uden forudgående geriatrisk erfaring vil have størst udbytte af at følge kursusrækken med start ved gerontologi.. Der kan således ikke anføres nærmere i uddannelsesprogrammet hvornår i uddannelsen disse kurser skal gennemføres end indenfor de første tre år. Forskertræningskurset: Opslås af Dansk selskab for Geriatri. Kurserne annonceres på Dansk selskab for Geriatris hjemmeside sammen med oplysninger om tilmelding. Den uddannelsessøgende skal selv tilmelde sig kurserne Fokuserede ophold: Kompetencen i dermatologiske sygdomme planlægges med fokuseret ophold på dermatologisk afdelings sårambulatorium. Opholdet er med en fast ugedag over nogle uger, hvorved det er muligt både at være med til primær diagnostik og følge kortere patientforløb med den samme dermatolog. Opholdet planlægges til andet ansættelsesår på Geriatrisk Afdeling, Århus.. 4. LÆRINGSSTRATEGI Målbeskrivelsen giver eksempler på læringsstrategi og metoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger, den uddannelsesgivende afdelings muligheder og specialets tilbud om kurser. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes. Mesterlære bygger på praksisfællesskab, dvs. dette at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Afdelingsundervisning er internt organiseret undervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter. Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm. Selvstudium Kursus Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. 12

13 Geriatri Aarhus-blokkene 13 Fokuseret ophold er et korterevarende ophold (dage eller uger) på afdelinger, som kan tilbyde uddannelse på områder, som ikke kan dækkes af de ansættelsessteder som indgår i hoveduddannelsesforløbet. Uanset valget af læringsstrategi gælder, at en egen-aktivitet er nødvendig. Fra Sundhedsstyrelsen: Vejledning i evaluering i den lægelige videreuddannelse, København, januar 1998, side 16: Sundhedsstyrelsen giver ikke specifikke retningslinjer for omfanget af den enkelte læges selvstudier. Uddannelsessystemet, herunder særligt vejledningen, bør derfor fungere således, at den uddannelsessøgende læge stimuleres til at indgå aktivt i såvel de teoretiske som de praktiske elementer af uddannelsen. I den lægelige videreuddannelse indgår nemlig et betydeligt moment af personlig indsats ved selvstudium. Det drejer sig især om den teoretiske uddannelse i form af læsning af lærebøger og tidsskrifter, herunder forberedelse til kurusdeltagelse. Yderligere indgår der i den praktiske kliniske uddannelse et vigtigt moment af selvstudium og selvinstruktion. Og igen fra samme, side 35: Kapitel 7. Den uddannelsessøgende læge. Krav og forpligtelser. Den uddannelsessøgende læge har i høj grad medansvar for, ud fra den lægelige videreuddannelses mange delelementer og adskildte ansættelser, at opnå det kompetenceniveau for speciallæger, som er defineret i målbeskrivelsen. Kendskab til målbeskrivelsen og checklisterne er derfor af central betydning, da disse tjener som den uddannelsessøgende læges daglige såvel som overordnede styringsredskab til sikring af den gradvise kompetenceudvikling under uddannelsen. Uddannelsesprogrammet tjener som katalog over de kompetencegivende funktioner afdelingen tilbyder. Forud for hver ansættelse bør den uddannelsessøgende læge således ud fra sit hidtidige uddannelsesforløb gøre sig klart, - evt. støttet af egne logbogsnotater, hvilke punkter det kommende uddanneslseselement i særlig grad kan bidrage med. Disse overvejelser indgår som et væsentligt element i udformningen af den individuelle uddannelsesplan under introduktionssamtalen og opfølges under justeringssamtalen. 5. EVALUERINGSSTRATEGI Ved revision af målbeskrivelserne i både Intern Medicin og Geriatri er der fra selskaberne lavet en samlet evalueringsvejledning: Vejledning til evalueringsmetoder og kompetenceevalueringsskemaer (august 2007). Vejledningen udleveres sammen med målbeskrivelse og uddannelsesprogram. Vejledningen kan findes på Dansk Selskab for geriatris hjemmeside. 6. EVALUERING AF DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Den uddannelsessøgende får vurderet sine kompetencer løbende, men den uddannelsessøgende skal også evaluere den uddannelse, der gives. 13

14 Geriatri Aarhus-blokkene 14 Samtaler med hovedvejleder skulle tjene til justering af uddannelsesplanerne, og der skal drøftes både fremad- og bagudrettet, så lærings- og undervisningsmetoder bringes i balance. Hvis uddannelsessøgende eller hovedvejleder har behov derfor, vil den uddannelsesansvarlige overlæge altid kunne bistå ved samtaler. Ved slutevalueringssamtalen skal den uddannelsessøgende for at få sin sidste underskrift udfylde skema D og E, der er en karakterbog til afdelingen.. Ud over at skemaerne bruges i afdelingerne, videresendes de også (anonymiseret) til sygehusledelse og Videreuddannelsessekretariatet. Herved er der en overvågning af uddannelsens kvalitet. Med cirka 5 års mellemrum er der inspektorbesøg, hvor speciallæger fra andre geriatriske afdelinger besøger afdelingen og interviewer alle lægegrupper. De nærmere regler, samt inspektorrapporter fra tidligere besøg, er at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 7. VEJLEDNING I DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE Retningslinjer for vejledning er Sundhedsstyrelsens: Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse, SST Her kræves som minimum tre formaliserede samtaler: Introduktionssamtalen, der skal holdes senest to uger efter ansættelsen, og hvor skema A og AP skal udfyldes. Midtvejssamtalen, som finder sted midt i ansættelsesforløbet, og hvor skema B og BP udfyldes. Hvis der er problemer med uddannelsens gennemførelse er det senest ved midtvejssamtalen, at der skal lægges planer for genopretning. Slutevalueringssamtalen, der sker ved ansættelsens slutning, og hvor skema C, CS og tidsskemaet udfyldes. Samtaler med hovedvejleder finder sted ved behov og planlægges fra gang til gang. På geriatrisk afdeling, Århus Sygehus sætter vi dog minimumskrav til samtaler hver 2. måned ved ansættelser op til 1 år, og hver 3. måned ved længerevarende ansættelser. 14