VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER INDSIGTER FRA PROJEKT MÅLTIDSOPLEVELSER I HILLERØD KOMMUNE 2011/12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER INDSIGTER FRA PROJEKT MÅLTIDSOPLEVELSER I HILLERØD KOMMUNE 2011/12"

Transkript

1 VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER INDSIGTER FRA PROJEKT MÅLTIDSOPLEVELSER I HILLERØD KOMMUNE 2011/12

2 Indledning 3 Centrale aktiviteter i projektet 4 Kickoff: Projektet skydes i gang 4 Feltarbejde: Observationer og interviews med beboere og medarbejdere 4 Køkkensessioner: Mad til hver Dag møder den lokale virkelighed 5 2 workshops: Medarbejderne klædes på med ny viden 6 De små skridts-metode: Fra viden og indsigter til læring og forandring 7 Modeller over Måltidsoplevelsen 8 Indsigter - veje til bedre måltidsoplevelser 11 Ejerskab 11 Værtskab 12 Stjernestunder 13 Individuelle behov 14 Læring til plejecentre og centralkøkken 16 Til plejecentrene 16 Til centralkøkkenet 20 Gode historier fra Projektet 23 Fra Mad til hver Dag 23 Fra Bauneparken plejecenter 25 Fra Sophienborg plejecenter 27 Kontakt 29 2

3 INDLEDNING Kære læser, Veje til bedre måltidsoplevelser henvender sig til medarbejdere og ledere fra plejecentre og centralkøkkener i hele landet, som ønsker at blive klogere på, hvordan man skaber bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. Til gavn for både beboere og medarbejdere. Plejecentrene Sophienborg og Bauneparken i Hillerød Kommune havde sammen med centralkøkkenet Mad til hver Dag et fælles ønske om at blive klogere på, hvordan man kunne gøre måltidsoplevelsen bedre for beboerne i en tid, hvor produktionen af maden ikke længere foregår på plejecentrene. I denne pjece formidles indsigterne og nogle af de gode historier fra Projekt Måltidsoplevelser i Hillerød Kommune. Herigennem håber vi at gøre jer klogere på, hvordan man kan løfte måltidets status som helhed, skabe bedre måltidsoplevelser til gavn for både beboere og medarbejdere samt forbedre samarbejdet mellem plejecentre og centralkøkken. Livingplusfood har været tilknyttet projektet som eksterne konsulenter. Udover det antropologiske feltarbejde, som projektets indsigter er baseret på, har Livingplusfood gennem en række workshopforløb klædt deltagerne i projektet på med den nye viden og præsenteret dem for en konkret metode til, hvordan man kommer fra viden til handling og forandring. Projektet blev gennemført i 2011/2012 med økonomisk støtte fra Socialministeriets Pulje til udvikling af bedre ældrepleje. Vi håber med denne pjece at kunne inspirere dig og dine kolleger i jeres arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. Med venlig hilsen Projektgruppen for Projekt Måltidsoplevelser 3

4 CENTRALE AKTIVITETER I PROJEKTET KICKOFF: PROJEKTET SKYDES I GANG I maj 2011 blev projektet skudt i gang med et kickoff-seminar for ledere og medarbejdere fra Bauneparken og Sophienborg Plejecentre i Hillerød Kommune samt centralkøkkenet Mad til hver Dag. Forventningerne til projektet blev diskuteret og projektets formål og forløb blev skitseret. Og vigtigst af alt blev præmissen for projektet slået fast: Beboernes måltidsoplevelse kræver tværfagligt samarbejde. Projektets mål var at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne, et mere frugtbart samarbejde mellem plejecentrene og centralkøkkenet, og sidst men ikke mindst forståelsen af, at plejecentre og centralkøkken arbejder mod det samme mål - at beboerne skal have gode måltidsoplevelser hver dag. Allerede til kickoff-sessionen blev det tydeligt, at det personlige møde mellem plejemedarbejderne og køkkenet kan nedbryde fordomme og skabe værdifulde forandringer. Fx blev fordommen om, at maden fra centralkøkkenet ikke bliver lavet af rigtige mennesker nedbrudt, da man pludselig fik sat ansigter på de mennesker, som til dagligt rører i gryderne. Kickoff-sessionen gødede jorden for det videre arbejde mod bedre måltidsoplevelser til gavn for både beboere og medarbejdere på de to plejecentre. FELTARBEJDE: OBSERVATIONER OG INTERVIEWS MED BEBOERE OG MEDARBEJDERE I maj måned tilbragte konsulenterne fra Livingplusfood 150 timer på de to plejecentre. Hverdagen - inkl. dagens måltider - blev observeret, og beboere og medarbejdere blev interviewet. Alt sammen med det formål at blive klogere på, hvad der påvirker beboernes måltidsoplevelse i en positiv retning, og hvilke veje man skal gå for at nå målet om at skabe endnu bedre måltidsoplevelser for beboerne i fremtiden. 4

5 OUTPUT FRA FELTARBEJDE Konsulenterne brugte sommeren på at analysere materialet fra feltarbejdet og køkkensessionerne. Og i september blev indsigterne fremlagt for projektgruppen. Den store mængde data var blevet kogt ned til 4 hovedindsigter - eller 4 veje til at skabe bedre måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene. De fire indsigter er: ejerskabet til måltidet værtsskab tiden før og efter måltidet (stjernestunder) imødekomme individuelle behov KØKKENSESSIONER: MAD TIL HVER DAG MØDER DEN LOKALE VIRKELIGHED Til kickoff-sessionen blev det tydeligt, at både plejemedarbejdere og medarbejdere fra køkkenet ønskede en tættere relation. For at imødekomme dette ønske blev der arrangeret en række køkkensessioner. En køkkensession består i, at en medarbejder fra køkkenet kommer på besøg hos en boenhed/fløj på et af plejecentrene. Her hjælper køkkenmedarbejderen med at færdigtilberede aftensmaden, dække bordet i samarbejde med plejemedarbejdere og eventuelle beboere, og i sidste ende sidder hun med ved bordet og nyder måltidet i selskab med beboere og medarbejdere. Udover at skabe en tættere relation mellem beboere, plejemedarbejdere og køkkenmedarbejdere er hensigten med køkkensessionen også at give køkkenmedarbejderne en bedre forståelse for den virkelighed, som køkkenets produkter skal fungere i. Det er også en rigtig god mulighed for centralkøkkenet til at udpege uopfyldte behov hos plejecentrene. Hvor kan vi blive bedre til at støtte plejemedarbejderne i deres arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne? 5

6 Der blev afholdt fire køkkensessioner, og det var en stor succes. Erfaringerne fra køkkensessionerne blev opsamlet på en efterfølgende workshop, hvor medarbejdere fra køkkenet og plejepersonale fra plejecentrene deltog. Resultatet af køkkensessionerne var overordnet, at de deltagende medarbejdere fra både køkken og plejecentre følte, at de havde fået en tættere relation. En plejemedarbejder fortalte, at hun ikke tidligere havde villet skrive eller ringe til køkkenet, hvis hun oplevede problemer med maden. Men efter køkkensessionen følte hun, at hun kendte personalet i køkkenet, så i fremtiden ville hun ikke tøve med at kontakte køkkenet. 2 WORKSHOPS: MEDARBEJDERNE KLÆDES PÅ MED NY VIDEN De fire indsigter blev omdrejningspunktet i to workshopforløb, som skulle klæde medarbejderne fra de to plejecentre og Mad til hver Dag på med den nye viden. Overskiften på den første workshop var Ejerskab & Værtskab. Her arbejdede plejemedarbejderne med, hvordan de kunne få mere ejerskab over maden fra køkkenet, så det i højere grad blev deres mad og ikke køkkenets mad. Derudover var værtskabet i fokus, og medarbejderne arbejdede i mindre grupper med, hvordan man i dagligdagen kan gribe rollen som værter for måltidet an. Den anden og sidste workshop fokuserede på tiden før og efter måltiderne. Hvordan kan vi skabe stjernestunder for bebeboerne mellem måltiderne, så måltidet ikke skal gøre det ud for den eneste stjernestund i løbet af dagen? Derudover blev der også sat fokus på vigtigheden af at imødekomme beboernes individuelle behov og ønsker under måltiderne. 6

7 DE SMÅ SKRIDTS-METODE: FRA VIDEN OG INDSIGTER TIL LÆRING OG FORANDRING Efter hver workshop fik medarbejderne tre uger til at arbejde med den nye viden. Rammen for dette arbejde var de små skridts -metode. Metoden går i al sin enkelthed ud på at tage små skridt i arbejdet med at skabe forandringerne. Under workshoppen formulerede medarbejderne derfor små tiltag, som de skulle udføre i de efterfølgende tre uger. Et vigtigt element i de små skridts - metode er, at man som medarbejder formulerer et konkret mål med tiltaget. Derefter planlægges, udføres og evalueres tiltaget i forhold til det mål, som man fra starten havde sat sig. 7

8 MODELLER OVER MÅLTIDSOPLEVELSEN På de følgende sider kan du se to modeller, som illustrerer, hvilke elementer der indgår i beboernes oplevelse af måltidet på plejehjemmet. Model 1: Beboernes primære oplevelse af måltidet KULINARISK DIMENSION Tilberedning Maden Servering Anretning SOCIAL DIMENSION Samvær Samtale Værtskab Iscenesættelse Bordplan Belysning Borddækning Udluftning FYSISK DIMENSION Som det fremgår af model 1, er 'maden på tallerkenen' langt fra det eneste element, som har betydning for beboernes oplevelse af måltidet. 8

9 Beboernes måltidsoplevelse opstår i samspillet mellem den kulinariske (maden), den sociale og den fysiske dimension (se model 1). Der knytter sig imidlertid forskellige handlinger til de tre dimensioner. Tilberedning af maden hører fx til den kulinariske dimension. Borddækning, udluftning og belysning hører til den fysiske dimension. Og samvær og samtale hører til den sociale dimension. Men der er også handlinger, der går på tværs. Bordplanen ligger sig fx mellem den fysiske og den sociale dimension, og serveringen ligger sig mellem den kulinariske og den sociale dimension. I midten har vi værtskabet, som går på tværs af alle tre dimensioner. Som vært har man nemlig ansvar for at iscenesætte måltidet, så de tre dimensioner bindes sammen. Udover de tre dimensioner (kulinarisk, fysisk og social) er der en række andre faktorer, som også har en stor betydning for, hvordan måltidet som helhed opleves af beboerne (se model 2). Medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet og den rolle, som medarbejderne indtager under måltidet, spiller en meget stor rolle for beboernes oplevelse af måltidet som helhed. Det samme gør tiden mellem måltiderne. Hvad sker der for beboeren her? Og sidst men ikke mindst spiller det også en rolle, om beboerens individuelle behov og præferencer i forbindelse med måltidet bliver mødt. Model 2 understreger overordnet nødvendigheden af et tværfagligt samarbejde mellem køkken- og plejepersonale, når man arbejder med at forbedre oplevelsen af måltidet for beboerne. Maden produceres i centralkøkkenet, men måltidet som social begivenhed iscenesættes af plejemedarbejderne og skabes dermed på plejehjemmet. 9

10 Model 2: Beboernes oplevelse af måltidet som helhed 10

11 INDSIGTER - VEJE TIL BEDRE MÅLTIDSOPLEVELSER På de følgende sider kan du læse om fire veje, som du og dine medarbejdere med fordel kan følge for at løfte beboernes måltidsoplevelser til nye højder. Det bedste resultat opnås selvfølgelig, hvis I kan arbejde med alle fire veje, men I behøver ikke at gøre det hele på samme tid. Det kan sagtens ske i forlængelse af hinanden. EJERSKAB Medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet er vigtigt, fordi beboernes måltidsoplevelse afhænger af medarbejdernes ejerskab til maden og måltidet. Når medarbejderne har ejerskab til maden, er det meget lettere at skabe glæde og god stemning, når maden sættes på bordet. Og det smitter af på beboernes oplevelse af måltidet som helhed. I Projekt Måltidsoplevelser var det meget tydeligt, at beboernes kritik af maden var størst dér, hvor medarbejdernes ejerskab til maden var mindst. Derfor var det typisk også det varme aftensmåltid - som produceres af centralkøkkenet - der fik flest kritiske bemærkninger. Umiddelbart kan man drage den konklusion, at beboerne hellere vil have fire halve med pålæg end hakkebøffer med løg, sovs og kartofler. Men det er ikke sådan, observationen skal tolkes. Det interessante er her, at tilfredsheden og oplevelsen af måltidet ikke udelukkende bestemmes af det, som ligger på tallerkenen. Måltidsoplevelsen bliver også påvirket af det ejerskab til maden og måltidet, som medarbejderne (måltidets værter) udviser. Og det var helt tydeligt, at medarbejdernes ejerskab var størst, når de på den ene eller anden måde havde bearbejdet maden (eller rammerne for måltidet), så den var blevet deres. 11

12 Når medarbejderne lavede maden eller dele af maden selv skete der en transformation fra produkt til måltid. Og i denne proces skabtes ejerskabet til måltidet naturligt. Transformationen skete eksempelvis, når medarbejderne smurte madder og lagde pynt på tallerkenen. Måske var det sæson for jordbær, og man havde derfor købt en bakke friske jordbær til dessert, som blev serveret for beboerne med omsorg og stolthed. Medarbejderne havde hermed ikke kun transformeret de enkelte produkter til et måltid, de havde også lagt tanke, følelser og omsorg ind i processen. Anderledes var det med de måltider, som blev leveret klar til opvarmning fra centralkøkkenet. Her behøvede medarbejderne ikke gøre andet med maden end at sætte den i ovnen. Når maden blev leveret færdig, var der mindre rum til, at medarbejderne kunne lægge den nødvendige tanke og omsorg ind i måltidet, som skaber ejerskabet. Når maden produceres i et centralkøkken, er det derfor helt nødvendigt, at medarbejderne gør en indsats for at gøre maden og måltidet til deres. Ejerskabet til maden opstår ikke af sig selv - det skal skabes. Men det er ikke nødvendigvis noget, som er svært at skabe. Ofte kan små handlinger være nok - fx stege bløde løg til hakkebøfferne, pifte kartoffelmosen op, pynte maden med krydderurter osv. Ejerskabet kan også skabes ved at arbejde med de fysiske rammer, som måltidet skal foregå i - fx dække bordet fint og folde servietterne. VÆRTSKAB Et måltid er en social begivenhed, hvor mennesker mødes for at spise sammen. Mødet er derfor lige så vigtigt som maden. At anskue måltidet fra dette perspektiv betyder også, at dem, som producerer maden, kun kan være ansvarlige for en del af måltidsoplevelsen - nemlig det som ligger på tallerkenen. Overordnet kan man sige, at køkkenet leverer maden, mens måltidet (mennesker der mødes + mad) skabes på plejecenteret. Derfor blev det også tydeligt i Projekt Måltidsoplevelser, at et måltid ikke er noget, som sker af sig selv. For at noget kan opleves som et måltid, er der roller, der skal udfyldes og indtages, og regler som skal følges. Og vigtigst af alt kræver det ansvar, styring og handling. 12

13 Mange plejemedarbejdere indtog ofte ubevidst en rolle som tjenere eller tilskuere til måltidet. Men den gode måltidsoplevelse for beboerne viste sig at være afhængig af, at medarbejderne i stedet tager ansvar for måltidet og deltager aktivt i måltidet som værter. Beboerne anså medarbejderne for værter, hvad enten medarbejderne ville det eller ej. Det betød også, at der var fare for, at beboernes oplevelse af måltidet blev forringet, hvis medarbejderne ikke tog værtsrollen på sig. Beboerne blev usikre, når medarbejderne ikke deltog i måltidet. Af politiske grunde har mange medarbejdere på landets plejecentre ikke mulighed for at spise pædagogiske måltider. Derfor viste det sig endnu vigtigere, at medarbejderne kunne indtage rollen som værter og deltage socialt i måltidet. For at medarbejderne kan indtage rollen som værter for måltidet, er det vigtigt at skabe bevidsthed omkring, hvad rollen indebærer. Man kan ikke indtage en rolle, hvis ikke man ved, hvordan rollen skal spilles - dvs. hvilke konkrete handlinger man forventes at skulle udføre. Der er altså brug for at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at udfylde rollen som værter for måltidet. STJERNESTUNDER Måltidet som oplevelse er ikke en isoleret størrelse. Det blev klart under Projekt Måltidsoplevelser, at oplevelsen af måltidet som helhed blev påvirket af aktiviteterne, eller mangelen på samme, mellem måltiderne. Hvis der ikke skete noget i tidsrummet mellem måltiderne, som skabte glæde i beboernes hverdag, så blev der opbygget et meget stort forventningspres på måltidet som oplevelse fra beboernes side. Forventninger som måltidet ofte kunne have svært ved at leve op til. 13

14 Derfor viste det sig at være vigtigt at fokusere på at skabe flere stjernestunder mellem måltiderne - fx om formiddagen og eftermiddagen. Det kunne bl.a. handle om at inddrage beboerne i aktiviteterne før, under og efter måltidet. Således kunne beboerne også få et større ejerskab over måltidet, og det var med til at gøre kritiske stemmer mindre. At arbejde med at skabe stjernestunder for beboerne mellem måltiderne er generelt en måde, hvorpå man kan fjerne noget af presset på måltidet. Derudover giver det samtaleemner, så samtalen omkring bordet kan handle om andet og mere end mad. Under måltiderne bliver der ofte ikke snakket om andet end maden på tallerknerne. Smager det godt?, Vil du have mere? osv. Det betyder, at spisesituationen sjældent bliver forvandlet til et måltid. Et måltid er nemlig mere end bare mad, og derfor er det også nødvendigt at snakke om andet og mere end mad. Dette blev som sagt understreget i Projekt Måltidsoplevelser: Måltidet er et møde mellem mennesker - en social proces - hvor historier og levet liv skal fortælles og deles. INDIVIDUELLE BEHOV Selvom maden produceres og leveres udefra, er det stadig vigtigt at have fokus på den enkelte beboers behov og personlige præferencer. Beboerne har brug for at blive set og hørt som mennesker. Derfor er det vigtigt, at man arbejder meget målrettet med at tilgodese beboernes individuelle behov i forbindelse med måltiderne, selvom produktionen af mad varetages af et centralkøkken. I Projekt Måltidsoplevelser gav mange beboere udtryk for, at de (selvfølgelig) har et behov for at blive mødt som individer - ikke kun i relation til personlig pleje og aktiviteter, men også i spisesituationen. Som flere beboere gav udtryk for, så har man jo ikke lyst til det samme bare fordi, man er blevet gammel og bor på plejehjem. Beboerne havde altså et tydeligt behov for, at der fortsat var rum til, at de kunne være forskellige med alt, hvad det indebar - også når det handlede om mad og måltider. 14

15 Et manglende fokus på beboernes individuelle behov og præferencer i forhold til måltiderne kan altså generelt set være årsag til, at beboere er sure eller negative i spisesituationen. Negativiteten kan altså handle om, at beboerens individuelle behov ikke bliver hørt, imødekommet og tilgodeset. Men når det er sagt, er det også meget vigtigt at være opmærksom på, at negativiteten kan handle om noget helt andet. Når en beboer udtrykker utilfredshed med maden på tallerkenen, så handler denne utilfredshed sjældent kun om maden eller spisesituationen. 15

16 LÆRING TIL PLEJECENTRE OG CENTRALKØKKEN Med udgangspunkt i indsigterne fra Projekt Måltidsoplevelser kan du på de følgende sider læse om, hvordan du som plejecenter eller centralkøkken kan arbejde med at skabe gode måltidsoplevelser for beboerne på plejecentrene, når madproduktionen flyttes fra det lokale miljø til et centralt produktionskøkken. Læringspunkterne er grupperet i to dele. Den første del henvender sig til ledere og medarbejdere på plejecentre og den næste del henvender sig til medarbejdere og ledere i centralkøkkenerne. TIL PLEJECENTRENE På de følgende sider uddybes hovedindsigterne som læringspunkter til plejecentrene. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 1 MEDARBEJDERNES EJERSKAB TIL MADEN FRA CENTRALKØKKENET Når maden produceres uden for plejecentrerets matrikel, er medarbejderne nødt til at gøre en indsats for at få ejerskab til maden og måltidet. Når madproduktionen flyttes ud, er det derfor meget vigtigt også at fokusere på, at medarbejdernes ejerskab til aftensmåltidet bevares og styrkes. Her kan man med fordel tænke i, hvor og hvordan plejemedarbejderne kan sætte deres eget præg på måltidet og dermed skabe rum for den transformationsproces, som er helt essentiel for, at ejerskabet kan skabes. Et godt samarbejde mellem centralkøkkenet og plejecentrene er også vigtigt for at skabe det nødvendige ejerskab til maden. Måltidet på plejecentrene er en fælles opgave og et fælles ansvar. Og således er det vigtigt at både ledelse og medarbejdere på plejecentret er bevidst om, at måltidet som helhed stadig skabes på plejecentret, selvom maden bliver lavet et andet sted. Denne forståelse er en forudsætning for mere ejerskab over maden og måltidet på plejecentrene. 16

17 I Projekt Måltidsoplevelser havde plejemedarbejderne et tydeligt ønske om en tættere og mere personlig kontakt til centralkøkkenets medarbejdere. Denne kontakt mellem plejecentre og centralkøkken kan også bane vejen til et større ejerskab. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 2 VÆRTSKAB - MEDARBEJDERNES ROLLE I MÅLTIDET Måltidet som oplevelse skabes på plejecenteret - og tilstedeværelsen af en god måltidsvært kan i denne sammenhæng ikke overdrives. Værten er den, som binder hele måltidet sammen. Den gode vært tager ansvar for byde selskabet (beboerne) velkommen, præsentere menuen og inkludere beboerne i samtaler omkring bordet. Værten sørger også for, at måltidet rundes af og afsluttes på en hyggelig måde. Kort sagt er værten ansvarlig for at iscenesætte måltidet, sådan at det bliver en hyggelig stund for alle. Derfor er det også vigtigt, at medarbejderne ikke snakker om privat- eller arbejdsrelaterede emner med hinanden under måltidet. Når det sker, så træder man som medarbejder meget tydeligt ud af rollen som vært. Arbejds- og privatsnak er med til at skabe afstand mellem medarbejderne og beboerne. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 3 STJERNESTUNDER - HVAD OPLEVER BEBOERNE MELLEM MÅLTIDERNE? Hvis man fokuserer på at skabe aktivitet og stjernestunder for beboerne mellem måltiderne, så hjælper man indirekte de gode måltidsoplevelser på vej. Ofte oplever beboerne ikke meget mellem måltiderne. Det har den konsekvens, at forventningerne til måltiderne bliver meget høje, da de ofte - udover at opfylde målet om mad i maven - også skal opfylde en hel dags behov for socialt samvær og hygge. Et ansvar som måltiderne sjældent kan leve op til. Hvis det er svært at finde tid og ressourcer til at skabe selvstændige stjernestunder - fx gå ture, kigge i fotoalbums eller andet - kan en god måde at skabe stjernestunder på derfor være at knytte en eller flere beboere til aktiviteter i forbindelse med måltidet. Når beboerne inddrages i små opgaver i forbindelse med forberedelsen af måltidet, bliver måltidet udstrakt i både tid og rum. 17

18 Et eksempel fra Projekt Måltidsoplevelser fortæller om, hvordan en beboer har stor glæde af at være med til at folde servietter. Det er medarbejderen, som folder servietterne, mens beboeren kigger på. Men fordi medarbejderen sidder ved siden af beboeren, og har rettet kropssprog og al aktivitet mod beboeren, er beboeren ikke en passiv, men en aktiv tilskuer. Det er tydeligt, at beboeren oplever, at han er med til at folde servietter på trods af, at han ikke folder en eneste vifte. Ikke alle kan eller skal være med til at dække bord, skrælle kartofler eller folde servietter. Inddragelse og stjernestunder kan, som eksemplet ovenfor viser, være mange ting. Det gælder om at tænke kreativt. Men det kræver en indstats fra medarbejderne, som hele tiden skal have blik for, hvordan beboerne kan inddrages i dagligdagens opgaver - herunder måltiderne. Her er det vigtigt, at man ikke udelukker nogle beboere på grund af deres fysiske eller mentale helbredstilstand. I stedet for kun at inddrage de beboere, som kan deltage aktivt, kan man med fordel tænke i at skabe aktive tilskuere - og her kan alle være med. LÆRINGSPUNKT TIL PLEJE # 4 INDIVIDUELLE BEHOV Når medarbejderne opfylder beboernes behov under måltiderne, er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle behov er fælles. Nogle gange er det mindst lige så vigtigt for enkelte beboere at få opfyldt behov, som er deres egne og ikke kun få opfyldt de behov, som alle andre beboere også har. I Projekt Måltidsoplevelser blev en situation observeret, hvor det individuelle behov med lethed kunne være blevet tilgodeses: Som dessert blev der serveret jordbær med fløde. Uden tvivl en dessert som mange beboere syntes var rigtig dejlig. Efter maden spurgte personalet beboerne, om jordbærerne var gode. En beboer sagde ikke rigtig noget, hvortil medarbejderen svarede: Ja, du ville nok hellere have haft en ostemad. Det kan du jo meget bedre lide. 18

19 Beboeren fra eksemplet ovenfor kunne med lethed have fået en ostemad, da der altid er ost og brød i køleskabet. Så hvorfor fik beboeren ikke tilbuddet om en ostemad, når nu medarbejderen vidste, at hun bedre kunne lide det? Svaret på det spørgsmål er ikke så vigtigt, men eksemplet viser, at det muligt at opfylde beboernes individuelle behov. Men det kræver, at medarbejderne er opmærksomme på det og bruger deres viden om beboernes præferencer aktivt i hverdagen. 19

20 TIL CENTRALKØKKENET Fra køkkenets perspektiv handler det meget om at støtte op om plejecentrenes ejerskab til maden og måltidet. Det kan gøres på forskellige måder. På de følgende sider uddybes hovedindsigterne som læringspunkter til centralkøkkenet. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 1 GIV EJERSKABET OVER MADEN VIDERE Indsigterne fra Projekt Måltidsoplevelser peger på, at beboernes glæde over maden er betinget af plejemedarbejdernes ejerskab til maden og måltidet. Derfor er dette ejerskabet en helt central faktor for, at beboerne får en god oplevelse af maden fra centralkøkkenet. Derfor kan centralkøkkenet med fordel tænke i, hvordan de kan bidrage til, at plejecentrenes medarbejdere får ejerskab til den mad, som de producerer. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 2 MADEN SKAL VÆRE DERES - IKKE JERES En vej til at styrke plejemedarbejderes ejerskab er bl.a. at hjælpe medarbejderne til at se, hvor de kan sætte deres eget præg på maden. Et centralt element for, at medarbejderne får ejerskab over maden fra centralkøkkenet er nemlig, at der er rum til, at de kan gøre maden til deres egen. Det kan ske på mange måder. For nogle medarbejdere er det vigtigt, at de kan supplere de færdige retter med friske varer - fx en hel kylling. Eller at de selv kan lave tilbehør til retterne. For andre medarbejdere handler det mere om at vise dem, hvordan de kan smage maden til og pynte anretningen, så det hele fremstår mere hjemmelavet. 20

21 Centralkøkkenet kan derfor med fordel tænke i at udbyde forskellige undervisnings- og vejledningsforløb, som klæder plejemedarbejderne på til at varetage færdigtilberedningen af maden, så måltidet bliver en god oplevelse for både beboere og plejemedarbejdere. Det er vigtigt, at der er fokus på små handlinger. Hvordan færdigtilberedes maden fra centralkøkkenet bedst? Og hvordan kan man med få ressourcer gøre maden til sin egen? Udover idéer til tilbehør, som er let og hurtigt at lave, kan man fx hjælpe plejecentrene med en liste over råvarer, som egner sig særlig godt til pynt og tilbehør, og som de derfor med fordel altid kan have på køl. Råvarelisten skal selvfølgelig følge årstiderne. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 3 KOMMUNIKER MULIGHEDERNE Det er vigtigt, at centralkøkkenet er opmærksom på at kommunikere de mange muligheder, som kan tilbydes plejecentrene. I Projekt Måltidsoplevelser blev det tydeligt, at plejemedarbejdernes viden om køkkenets produktsortiment var ganske mangelfuld. Mange medarbejdere vidste ikke, at det var muligt at bestille friske varer - fx en hel kylling eller en fersk flæskesteg. Nogle medarbejdere har både interessen for og kompetencerne til at lave dele af måltidet fra bunden. Hvis medarbejdernes kompetencer skal udnyttes fuldt ud, kræver det, at de har viden og overblik over mulighederne for at bestille ferske varer såvel som halv- og helfabrikata. LÆRINGSPUNKT TIL KØKKEN # 4 PERSONLIG KONTAKT SKABER BEDRE SAMARBEJDE I forlængelse af den kommunikative indsats har det også vist sig, at den personlige kontakt mellem centralkøkken og plejecentre er utrolig vigtig, når der introduceres et nyt madsystem for plejecentrene. For både medarbejdere og ledelse er det vigtigt at have et ansigt på en eller flere medarbejdere centralkøkkenet. Både for at man har følelsen af at kende dem, som rører i sovsen og former frikadellerne, men også for at de i højere grad føler, at organisationerne samarbejder om et fælles mål - gode måltider til de ældre borgere. 21

22 I Projekt Måltidsoplevelser har det været en stor succes at arrangere såkaldte køkkensessioner. Her har medarbejdere fra køkkenet besøgt de enkelte enheder på plejecentrene for at få en fornemmelse for, hvilke lokale virkeligheder deres produkter skal fungere i og samtidig præsentere sig selv for plejemedarbejdere og beboere. Det viste sig at være nogle meget værdifulde og lærerige besøg - både for medarbejderne på plejecentrene og for køkkenets medarbejdere. Centralkøkkenet kan derfor med fordel tænke i at opprioritere den personlige kontakt. Nogle af de forslag og ønsker, som kom frem under køkkensessionerne i Projekt Måltidsoplevelser var bl.a. at indføre en fast kontaktperson, at plejemedarbejdere og beboere kunne komme på besøg i køkkenet, et ønske om flere køkkensessioner og billeder af køkkenpersonalet, som kan hænge på de enkelte enheder/fløje, så kokkene på en måde sidder med til bords. 22

23 GODE HISTORIER FRA PROJEKTET På de næste sider kan du læse et udpluk af de mange gode historier fra Projekt Måltidsoplevelser. De gode historier er refereret af ledere og medarbejdere fra centralkøkkenet Mad til hver Dag og de to plejecentre Bauneparken og Sophienborg. FRA MAD TIL HVER DAG KENDTE ANSIGTER SKABER BEDRE DIALOG Medarbejderne fra Mad til hver Dag fortæller, at de oplevede en meget negativ stemning til kickoff-sessionen. Det virkede som om, det var DEM mod OS. Men efterhånden som medarbejderne fra køkken og plejecentre gennem projektet mødtes flere gange blev dialogen mere og mere positiv. Personalet fra centrene har jo fundet ud af, at vi faktisk er nogle helt almindelige mennesker. Så det har virkelig gavnet dialogen, at vi gennem det her projekt har fået nogle ansigter og navne på hinanden. Når jeg får en mail fra en medarbejder fra et af centrene, som starter med et Hej Jytte!, eller en medarbejder ringer hjemmefra, fordi hun lige vil sige noget til mig, så bliver jeg rigtig glad og kan mærke, at projektet har båret frugt STØRRE FORSTÅELSE FOR HINANDENS ARBEJDE Udover bedre dialog oplever medarbejderne i køkkenet også, at plejecentrenes medarbejdere har fået en større forståelse for den måde, som Mad til hver Dag pakker maden på - og at det nogle gange ikke er muligt at gøre det anderledes. Men den øgede forståelse går begge veje. Medarbejderne fra Mad til hver Dag fortæller, at de også har fået en anden forståelse for plejecentrenes virklighed: Vi har gennem køkkensessionerne set deres begrænsede muligheder, og at der nemt kan opstå hændelser, som gør, at de ikke har så meget tid til maden. GENKENDELSENS GLÆDE OG ET FÆLLES MÅL Medarbejderne fra Mad til hver Dag oplevede det meget positivt, at de mødtes med plejecentrenes medarbejdere flere gange. Dialogen blev bedre fra gang til gang. Vi kunne spørge ind til noget fra sidst, og vi havde en oplevelse af, at vi arbejdede mod et fælles mål. 23

24 VIDENDELING OG GODE TIPS Køkkensessionerne og workshopforløbene har givet medarbejderne fra Mad til hver Dag lejlighed til at fortælle, hvordan plejecentrene kunne gøre maden bedre. Og efterhånden som projektet skred frem, oplevede de, at medarbejderne fra plejecentrene blev bedre og bedre til at gøre maden til deres egen. STØRRE VIDEN OM KØKKENETS MULIGHEDER Mad til hver Dag oplever også, at plejecentrene gennem projektet er blevet meget mere bevidste om køkkenets mange muligheder. At man eksempelvis kan bestille ferske varer, som fx en hel kylling eller en flæskesteg, kage eller andre råvarer. 24

25 FRA BAUNEPARKEN PLEJECENTER NU ER DET VORES MAD Bauneparken Plejecenter fortæller, at deres deltagelse i Projekt Måltidsoplevelser har været med til at ændre oplevelsen af aftensmaden. Nu ser vi ikke længere aftensmaden, som noget der blot kommer fra centralkøkkenet - nu er det vores måltid. For at gøre maden og måltidet til deres eget har medarbejderne på Bauneparken Plejecenter bl.a. haft gode oplevelser med at udnævne et smagehold bestående af både personale og beboere, som smager maden til, inden den serveres. De har også eksperimenteret med at stege rå flæskesteg og kylling på de enkelte fløje, så svær og skind bliver sprødt, som beboerne gerne vil have det. Andre tiltag har bl.a. været at eksperimentere med at lave ekstra tilbehør til de retter, som centralkøkkenet leverer - fx nystegte bløde løg til hakkebøfferne, brunede kartofler, og at pifte kartoffelmosen op med fløde og krydderier. INDDRAGELSE AF BEBOERNE Medarbejderne på Bauneparken Plejecenter har også arbejdet med, hvordan de kan inddrage beboerne mere aktivt i måltiderne - fx er der blevet afholdt beboermøder, hvor beboerne kunne komme med forslag til nye tiltag. Og derudover har de haft fokus på at dække bord og folde servietter i fællesskab med beboerne. På en af fløjene har beboerne i en måned haft til opgave at kvalitetsbedømme måltidet. Maden på tallerkenen blev bedømt med kokkehuer fra 1-5 i forhold til smag, temperatur, udseende og kødets kvalitet. Og da oplevelsen af måltidet er mere end bare maden, så skulle bordplan, borddækning, servering og det sociale samvær også bedømmes med karakterer fra 1-5. Her var det smileys - og ikke kokkehuer - som blev uddelt. HVEM RØRER I GRYDERNE? For at skabe en tættere relation til centralkøkkenet er der blevet arrangeret et besøg i centralkøkkenet for beboerne, så de kan se, hvem der til dagligt rører i gryderne og smager sovsen til. Det har været et ønske fra både medarbejdere og beboeres side. 25

26 STJERNESTUNDER MELLEM MÅLTIDERNE På Bauneparken har de også arbejdet med at skabe flere stjernestunder for beboerne mellem måltiderne. Medarbejderne fortæller, at de bl.a. har inddraget beboerne i bagning af klatkager og kager til aftenkaffen, og så har de med succes varmet op til melodigrandprix med lækre kager og champagne. 26

27 FRA SOPHIENBORG PLEJECENTER SMÅ HANDLINGER GØR EN STOR FORSKEL Sophienborg Plejecenter fortæller, at deltagelsen i Projekt Måltidsoplevelser helt overordnet har øget bevidstheden blandt medarbejderne i forhold til, hvor stor en forskel ganske små handlinger og aktiviteter i hverdagen kan gøre. Gode eksempler på små handlinger, som medarbejderne har haft succes med, har fx været at inddrage beboerne i at folde servietter, dække bordet og rydde af igen, når alle er færdige med at spise og hyggesnakke. MAN BEHØVER IKKE AT VÆRE GOURMET Medarbejderne på Sophienborg Plejecenter har også oplevet, hvor stor en forskel, det gør for beboernes oplevelse af måltidet, at maden bliver pyntet med lidt grønt. Igen er det de små handlinger, som er i fokus. Derudover er der blevet skabt en fælles bevidsthed om, at den gode måltidsoplevelse ikke er betinget af plejemedarbejdernes gastronomiske udfoldelser. Medarbejdernes lyst til at skabe en hyggelig stund, hvor alle føler sig godt tilpas, er mindst lige så vigtig for beboernes måltidsoplevelse. PRAKSISNÆRE REDSKABER OG MERE EJERSKAB Gennem projektet har medarbejderne fået nogle enkle og praksisnære redskaber, der kan være med til at skabe større ejerskab til maden og bedre måltidsoplevelser for beboerne i hverdagen. Og medarbejdernes indsats gennem projektet har båret frugt. Medarbejderne fortæller, at beboerne udtrykker deres glæde for maden og selskabet omkring bordet. Og det er ikke sjældent, at beboerne siger: Tak, hvor har det været en dejlig dag. KØKKENETS MULIGHEDER GIVER TID MED BEBOERNE Medarbejderne er blevet mere fortrolige med køkkenets mange muligheder. Både med hensyn til køb af rå og ferske varer, men også i forhold til, at Mad til hver Dag kan være behjælpelig med at opfylde andre særlige ønsker. En af boenhederne på Sophienborg Plejecenter valgte fx at benytte sig af muligheden for at købe smørrebrød hele december måned, så der blev tid til at bage honninghjerter og køre på juleudstilling med beboerne. 27

28 Generelt oplever Sophienborg Plejecenter, at det har rigtig stor betydning for samarbejdet med køkkenet, at de nu føler, at de kender køkkenets medarbejdere. MAD UDEFRA MINDSKER IKKE BEBOERNES VALGFRIHED Selvom menuplanerne kommer fra køkkenet, så oplever medarbejderne alligevel, at der tilpas med valgmuligheder sådan, at beboerne stadig kan være med til at planlægge menuen for den enkelte boenhed. At maden laves et andet sted, betyder derfor ikke, at beboernes ikke kan blive inddraget og have indflydelse på, hvad de skal spise. Det er medarbejderne rigtig glade for, da det er en aktivitet, som har stor betydning for den enkelte beboers identitetsfølelse. 28

29 KONTAKT Projektgruppen har bestået af: Helle Thyge, køkkenchef (Mad til hver Dag) Anni Anker Thomsen, plejecenterleder (Bauneparken Plejecenter) Margit Bundgaard, kostansvarlig (Bauneparken Plejecenter) Jeanette Hjermind, plejecenterleder (Sophienborg Plejecenter) Lillian Engelhardt Kristiansen, områdeleder (Sophienborg Plejecenter) Nanna Weinholt Sardorf, konsulent (Livingplusfood) Jon Høyrup, konsulent (Livingplusfood) Har du spørgsmål til projektet, er du meget velkommen til at kontakte os. Helle Thyge, køkkenchef (Mad til hver Dag) Anni Anker Thomsen, plejecenterleder (Bauneparken Plejecenter) Jeanette Hjermind, plejecenterleder (Sophienborg Plejecenter) Nanna Weinholt Sardorf, konsulent (Livingplusfood) 29

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Evaluering Det Gode Måltid

Evaluering Det Gode Måltid RAPPORT Evaluering Det Gode Måltid Ældre og Sundhed September 2015 Blank side/kolofon Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Indhold Baggrund og projektplan...4 Projektets formål...5 Organisering af projektet...5

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Aftencafé et tilbud til friske beboere

Aftencafé et tilbud til friske beboere Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune APPETIT PÅ LIVET Mad- og Måltidspolitik. Social, Sundhed og Beskæftigelse Morsø Kommune 2019-2021 1 Forord Morsø Kommune ønsker med mad- og måltidspolitikken at bidrage til øget livskvalitet og trivsel

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Dagcenter udført den 30. oktober 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter,

Læs mere

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI`

OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` OMSORG OG SUNDHED MADSERVICE - TIL BORGERE PÅ PLEJECENTRE HER LAVER VI MAD, DU KAN LI` 1 INDHOLD Kære beboer 3 Fra jord til bord 4 Den rigtige kost til dig 4 Menuplaner 5 Din kostpakke 6 Tilpasset mad

Læs mere

Brugerundersøgelse af MAD til hver DAG

Brugerundersøgelse af MAD til hver DAG Brugerundersøgelse af MAD til hver DAG - Plejecentrenes tilfredshed med det varme måltid Spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt plejecentre i kommunerne: Allerød, Frederikssund, Halsnæs og Hillerød

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Ældrepolitisk konference 25. april 2017

Ældrepolitisk konference 25. april 2017 Madservice Viborg Viborg Kommune Ældrepolitisk konference 25. april 2017 Mad og ernæring. Viborg kommunes indsats med at skabe et aktivt liv i Bo-enhederne med fokus på hjemlighed og hverdagsliv Hvem er

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017

Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem. Beboertilfredshed 2017 Analyse af maden på Fremtidens Plejehjem Beboertilfredshed 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND 3 METODE..4 RESULTATER FRA INTERVIEWS.5 OPSUMMERING 11 BILAG.13 Kolofon: Bent Sørensen og Mikkel Lerche, Kvalitets-

Læs mere

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Job, Social og Sundhed Ældre og Sundhed Rapport fra Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Sophienborg 22. november 2011 Tilsynsførende: Afdelingschef Inge Ketelsen Specialkonsulent Christian Blaase Johansen

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Dagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider.

Dagens måltider. Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. Dagens måltider Her kan du se, hvad DKM kan servere for dig til dagens måltider, fødselsdage og særlige højtider. 2018 Velkommen til DKM Kære borger Vi vil gøre vores bedste for, at maden bliver et højdepunkt

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer

Tallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit

Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit Fortæl verden om JERES fejring af STORE SMAGEDAG Pressekit 1 PRESSETIPS Jeres køkken skal da i pressen! Lækker veltillavet mad, glade inspirerede medarbejdere og tilfredse mætte kunder er værd at fortælle

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Mad der smager af meget mere

Mad der smager af meget mere Din lokale madleverandør Mad der smager af meget mere Se mere på www.fælleskøkkenet.dk Fælleskøkkenet er en aktiv medspiller i lokalsamfundet som en god arbejdsplads, og fordi vi støtter initiativer, der

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 19. august 2013 Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os, er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og

Læs mere

Vordingborg Madservice

Vordingborg Madservice Vordingborg Madservice God og veltilberedt mad lige til døren September 2015 Vordingborg Madservice mad med høj kvalitet - og den gode smag Vi tilbereder velsmagende mad af friske råvarer, fra de bedste

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE

DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller

Læs mere

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK

LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge

Læs mere

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018

Vejerslev Ældrecenter. Oktober 2018 Vejerslev Ældrecenter Oktober 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Vejerslev Ældrecenter. Det er vores vurdering,

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Centralkøkken Skovparken og Café Støberigården. December 2018

Centralkøkken Skovparken og Café Støberigården. December 2018 Centralkøkken Skovparken og Café Støberigården December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Centralkøkken Skovparken

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Plejecentre i Esbjerg Kommune

Plejecentre i Esbjerg Kommune Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre. Desuden kan du læse om, hvad

Læs mere

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg Kostpolitik for Dalens Børnehuse Ellekonedalen 4-8 8800 Viborg Redigeret nobember 2017 1 Kostpolitik for Dalens Børnehuse I Dalens Børnehuse har vi en madordning som er obligatorisk for alle børn. Vi har

Læs mere

Til middag hos... Aktivitets-overview

Til middag hos... Aktivitets-overview Aktivitet: Til middag hos... Fag: Madkundskab Klassetrin: Mellemtrin, Udskoling Side: 1/14 Til middag hos... Forfattere: Martha Freja Andreassen, Rasmus Petersen Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer:

Læs mere

Breelteparkens madservice

Breelteparkens madservice Velkommen til Breelteparkens madservice Hørsholm Kommune Breelteparkens madservice Breelteparken 1 2970 Hørsholm Telefon 45 16 09 75 Tak Kære Borger Fordi du har valgt Breelteparkens madservice som madleverandør.

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Udsigten, Søparken udført den 27. oktober 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Udsigten, Søparken udført den 27. oktober 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Udsigten, Søparken udført den 27. oktober 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg

Mad hjem til dig- Plejecentre. Madservice Viborg Mad hjem til dig- Plejecentre Madservice Viborg Velkommen og velbekomme Vi er glade for at kunne byde dig indenfor i Madservice Viborg. Velkommen til et køkken med gamle dyder, friske råvarer og mange

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november

Læs mere

Rolstruplund Plejecenter. December 2018

Rolstruplund Plejecenter. December 2018 Rolstruplund Plejecenter December 2018 1. TILSYNETS SAMLEDE RESULTAT 1.1 Overordnet vurdering På vegne af Morsø Kommune har Evidentia foretaget et tilsyn med Rolstruplund Plejecenter. Det er vores vurdering,

Læs mere

Ernæringsindsatser på Abildgården

Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet 27. juni 2013 Kære borger i Bornholms Regionskommune Formålet med at udarbejde en mad- og måltidspolitik for ældreområdet er, at skabe et fælles formuleret grundlag

Læs mere

Aktiviteter med beboerne

Aktiviteter med beboerne Aktiviteter med beboerne Vinteren har stået på mange sjove, hyggelige og traditionsbåndende aktiviteter sammen med de skønne beboere i klynge 1. I december blev der hver dag hygget med kalendergaver, et

Læs mere

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter

Tilsynsrapport 2010. Uanmeldt tilsyn Hedebo Plejecenter Tilsynsrapport 2010 Uanmeldt tilsyn Uanmeldt tilsyn 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Lovgrundlag... 3 1.3. Læsevejledning... 3 1.4. Grundlag for tilsynet... 4 2. Metode...

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Madservice på dit plejecenter

Madservice på dit plejecenter Madservice på dit plejecenter Velkommen til Madservice Her kan du finde praktiske oplysninger vedrørende: Bestilling Afbestilling Betaling Mellemmåltider Ønskemenu/tilkøb Pårørende/gæster I Madservice

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt?

Værdig ældremad. Hvad er værdig ældremad? Hvorfor er mad vigtigt? Præsentation Værdig ældremad Hvad er værdig ældremad? Det er mad man har lyst til at spise fordi det ser lækkert ud, dufter dejligt og smager godt Hvorfor er mad vigtigt? Det er dejligt Det er livsnødvendig

Læs mere

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi

INDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk

Læs mere

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ

VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ VELKOMMEN TIL SAMSØVEJ 1 Velkommen til Samsøvej Samsøvej er et nyt og moderne plejecenter med 75 boliger og et dagcenter. Alle boliger med fællesareal er 75 m2. De er indrettet med stue og soveværelse.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Oplægsholdere. Fra Kastaniehaven: Camilla Johnsen social- og sundhedsassistent. Fra Mellemtoft: Susanne Madsen. Birgit Skødeberg

Oplægsholdere. Fra Kastaniehaven: Camilla Johnsen social- og sundhedsassistent. Fra Mellemtoft: Susanne Madsen. Birgit Skødeberg Oplægsholdere Fra Kastaniehaven: Camilla Johnsen social- og sundhedsassistent Susanne Madsen social- og sundhedsassistent Birgit Skødeberg social- og sundhedsassistent Fra Mellemtoft: Tove Husted sygehjælper

Læs mere

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter

Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Uanmeldt tilsyn 2011 Tilsynsrapport Dybbøl Plejecenter Indholdsfortegnelse 1. TILSYN OMFANG OG GENNEMFØRELSE... 2 1.1 Interview... 2 1.2 Rapport... 2 2. KONKLUSION OG ANBEFALINGER PÅ TILSYNSBESØGET...

Læs mere

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter

Ringsted Kommune. Kostkoncept for forplejning på plejecenter Ringsted Kommune Kostkoncept for forplejning på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet beskriver rammerne for forplejningen på plejecentrerne i Ringsted Kommune. Kostkonceptet er et internt arbejdsredskab

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Den gode spiseoplevelse

Den gode spiseoplevelse Den gode spiseoplevelse Basismodel, der skal afprøves i pilotprojekt fra 1. september 2018 4 udvalgte pilotkøkkener på: Søkilde Møllehjørnet Præstehaven Tjørnehaven 1 Den gode spiseoplevelse Baggrund Rehabilitering

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem

Læs mere

Holmegården Plejecenter

Holmegården Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...

Læs mere

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider

Læs mere

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke

Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Har du lyst til at prøvesmage vores mad - kan du som ny kunde få en GRATIS prøvepakke Velkommen Din Private Kok glæder sig til at give dig nogle dejlige og varierede madoplevelser hver dag. Vi har mange

Læs mere

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening?

imod nye Tag godt Citat Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? Hvorfor tror I, folk kommer langvejs fra for at deltage i netop jeres forening? imod nye Tag godt Det er nok det med, at de fleste af os i bestyrelsen er gode til lige at gå hen og lige sige hej, hvis

Læs mere

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende.

fra os til dig fra os til dig og maden er pakket, så den også vigtigt for os i Køkkenet, være behjælpelig. velduftende og velsmagende. mad til hver dag fra os til dig fra os til dig den mad, vi spiser, er vigtig for vitaminerne og udseendet Go MAD til hver DAG indhold vores livskvalitet. du har måske bedst muligt. vakuumering De daglige

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1

BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG. Fælledgården. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 BRUGERUNDERSØGELSE april 2015 PLEJEBOLIG Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2015: Plejebolig 1 Brugerundersøgelse 2015 Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og

Læs mere

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem

Erfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tilsyn plejecentrene 2015

Tilsyn plejecentrene 2015 Vinter Tilsyn plejecentrene Indhold 1. Indledning... 3 2. Overordnet tilfredshed... 4 3. Boligforhold og praktisk hjælp... 5 4. Personlig hjælp og pleje... 7 5. Genoptræning/vedligeholdelsestræning...

Læs mere

Fælles måltider mere end mætte maver

Fælles måltider mere end mætte maver Fælles måltider mere end mætte maver Hvad mener vi når vi siger Maddannelse Her og nu Engagement: - udvikle nysgerrighed, madmod og madglæde Handleerfaringer: - ved at få skeen i egen hånd Viden og indsigt:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Norddjurs Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Madservice Kronjylland Indhold Telefonkontakt... 2 Madservice Kronjyllands hjemmeside... 3 Afbestille og bestille maden... 3 Chaufføren... 4 Ta selv

Læs mere

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2013 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave 1. Om boenheden Boenhed Adresse Plejehjemmet Svendebjerghave Svendebjergvej 28A Tilsynsdato 18. juni 2014 Antal pladser 33 plejeboliger (og 13 aflastningspladser).

Læs mere

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer

Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Status på køkkenområdet

Status på køkkenområdet Status på køkkenområdet Program Status på plejeboligplanen køkkener i fremtiden Overskrifter Plejebolig plan i store træk på køkkenområdet ændringer, specialiseringer, Sølund, delkomponenter i fremtiden

Læs mere

Nyhedsbrev fra klynge 2

Nyhedsbrev fra klynge 2 Nyhedsbrev fra klynge 2 Så blev det til det sidste nyhedsbrev i år 2014. Den har stået på masser af julehygge i december måned, hvilket nyhedsbrevet også bærer præg af. Der har været en fantastisk opbakning

Læs mere

Fra køkken til patient

Fra køkken til patient Fra køkken til patient Lise Munk Plum Klinisk udviklingssygeplejerske Kirurgisk gastroenterologisk klinik Rigshospitalet Krav til kostforplejning Fleksibilitet system Medindflydelse til brugeren Nemt at

Læs mere

ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER

ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER ODENSEMODELLEN MAD OG MÅLTIDER REHABILITERING, MAD OG MÅLTIDER Ældre- og Handicapforvaltningens transformation til en rehabiliterende forvaltning er kendt i hele Danmark, og udenlandske gæster kommer jævnligt

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Daghjem udført den 16. november 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Daghjem udført den 16. november 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Daghjem udført den 16. november 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter,

Læs mere