FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN Opgave nr. 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt havde hun kun indbo. Midlerne var placeret dels i værdipapirer, og dels som et indestående på en bankkonto nr Kurt tjente noget mere end Lone, men ingen af dem havde særlig store indtægter. De havde i de første år adskilt økonomi, dog således at de hver betalte ½ af de fælles udgifter til husleje, mad, el, telefon, forsikringer mv. via en fælles budgetkonto. Da Lone i slutningen af 1998 blev gravid, besluttede de at gifte sig. Bryllup og barnedåb blev holdt under et i Kurts forældres hjem i september 1999, og Kurt stod for det hele. Han havde bestilt maden udefra, lejet stort telt til haven, og han havde i det hele taget ikke sparet på noget. Lone, der havde været gift før, var helst fri for bryllupsarrangementet, og da hun ikke var medlem af folkekirken, var hun heller ikke indstillet på barnedåben. Men hun havde efter nogen diskussion med Kurt - og til dels også med Kurts forældre - ladet Kurt få sin vilje for at få fred. De fik en del gaver. Fra Kurts forældre kom et videoapparat og et videokamera. Lones forældre kom med alt tænkeligt udstyr til den nyfødte Sofie og med kr. til Sofies børneopsparingskonto. Da Lones barselsorlov i november 1999 var ved at udløbe, enedes Lone og Kurt om, at det var bedst, at Lone blev deltidsansat, og at de fremover fik fælles økonomi. De lagde et fælles budget, og det viste sig, at de dårligt kunne få økonomien til at hænge sammen, medmindre der blev ryddet op i Kurts gæld. Kurt fortalte i strid med sandheden, at han havde betalt regningerne fra bryllup og barnedåb, og at han herefter havde i alt kr. i gæld. Efter nogle overvejelser lånte Lone Kurt de sidste kr. af sine arvede kontante midler - resten var gået til forskellige løbende udgifter - således at han kunne indfri sin resterende gæld. Han skulle nedbringe lånet fra Lone med to tusinde kroner om måneden, der aftaltes betalt af midlerne fra en nyoprettet fælles bankkonto, hvorpå begges løn fremover blev indbetalt - første gang 1. december Afdragene skulle indsættes på konto De skulle hver have et beløb til rådighed månedlig til egne særlige udgifter til tøj og lommepenge. Kurt skulle have kr. og Lone kr., da Kurt

2 dels brugte flest penge, dels tjente mest. De fælles udgifter blev stadig betalt via budgetkontoen. I februar 2000 blev det klart for Lone, at kr. af regningerne fra brylluppet og barnedåben ikke var betalt. Kurt havde også i december 1999 åbnet en konto i Magasin. På denne konto havde han købt tøj til sig selv for kr. - to par sko, tre skjorter, undertøj, en frakke, et jakkesæt, og et par slips. Han havde yderligere købt sine julegaver til Sofie og Lone: en Peter Plys-sparkedragt til 200 kr. til Sofie, samt et køkkenknivsæt til 300 kr. og to flasker rødvin til 120 kr. til Lone. Da Lone spurgte ham, om han havde penge til at betale gælden med, fortalte han, dels at han ikke havde pengene, og dels at han ikke havde indsat de to tusinde kr. fra Lones forældre på Sofies børneopsparing. I marts 2000 blev Lone og Kurt separeret. Lone fik forældremyndigheden over Sofie. Bortset fra de gældsposter, der kom for dagen i februar, var der kun en regning for efterbetaling af varme i Lones lejlighed for perioden på kr. Der var i samme periode til udlejeren betalt á conto varme med lejen over budgetkontoen. Lone modtog regningen en måned efter separationen og betalte den af sin løn for april. Af aktiver var der kun videoudstyret til en værdi af kr., udstyret til Sofie til en værdi af kr., indbo, der var Lones, til en værdi af kr., Lones værdipapirer til en værdi af kr. og Lones bankkonto 5467 på kr. Hvordan skal boet kvantitativt deles, og parternes mellemværender i øvrigt afregnes? 2

3 Løsningsvejledning til opgave nr. 1 Det er uden betydning, om det arvede særeje, der jf. RVL 28 a er gyldigt, er skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje, da Lone og Kurt skal separeres. En boopgørelse er udelukkende et opgør mellem ægtefællerne. Det for boopgørelsen afgørende er derfor, hvem der i det indbyrdes forhold skal betale de enkelte passiver. Da en ægtefælle, der hæfter udadtil for et passiv, som den anden i det indbyrdes forhold skal betale, kan kræve, at den anden betaler sin del af gælden eller stiller sikkerhed herfor, jf. FSKL 65 a, eller eventuelt kan sikre sig ved modregning, er det også nødvendigt at fastslå hæftelsen udadtil for i videst muligt omfang at få afregnet parternes mellemværender. Bryllupsfesten og barnedåben kr. Det er Kurt, der har stået for bestillingerne, så han hæfter udadtil for regningerne på kr. Lone hæfter ikke udadtil, da de ved bestillingerne ikke var gift, og RVL 11 allerede af denne grund ikke er anvendelig. Lone skal heller ikke i det indbyrdes forhold betale, medmindre det er forudsat eller aftalt, idet dispositionen ikke er omfattet af RVL 2. Der er intet der tyder på en udtrykkelig aftale. Det er næppe heller forudsat, at Lone, der var meget modvillig over for arrangementet og som slet ikke deltog i planlægningen, skulle betale en del - selv om man i mange situationer i mangel af oplysninger vil falde tilbage på en ligedeling af sådanne udgifter. Den omstændighed, at Kurt under samtalerne i november om budgetlægningen oplyste Lone om, at regningerne var betalt, tyder også på, at disse regninger alene var Kurts problem. - Dertil kommer, at hele forudsætningen for lånearrangementet, budgetlægningen og den fælles økonomi var, at Kurt havde afholdt udgifterne. Lægges det derfor ikke til grund, at Kurt fra starten alene skulle betale, må han i hvert fald i forbindelse med disse forhandlinger have pådraget sig denne forpligtelse. Videoudstyret kr. Der er tale om en større gave fra Kurts forældre. I mangel af oplysninger om andet anses sådanne gaver for at tilhøre den, fra hvis familie de kommer. Udstyret til Sofie kr. Udstyret er som udgangspunkt Sofies - festen var også en barnedåb. I det omfang det ikke er Sofies, kan det udtages forlods efter reglen i FSKL 68 a, stk. 2. Sofies aktiver indgår ikke i boet. Pengene til børneopsparingskontoen kr. Pengene var Sofies. Da Kurt har brugt dem, skylder han Sofie dem. De kr. er et passiv i Kurts bodel, men ikke et aktiv i boet, da fordringen er Sofies. Lones lån til Kurt kr. Aftalen er en gyldig låneaftale, jf. RVL 29. Der er intet i vejen for, at afdragsordningen 3

4 finansieres af den fælles bankkonto som led i det samlede arrangement - det er ikke en gave. Der skyldes efter aftalen stadig kr., som er et passiv i Kurts bodel, og et aktiv i Lones særeje, da lånet stammer fra det arvede særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Midlerne er ikke blandet sammen med fællesejemidler. Bankkonto kr. Jf. ovenfor er disse afdrag Lones særeje, jf. RVL 28, stk. 3. Varmeregningen kr. Da regningen vedrører en periode, der ligger før skæringsdagen, er den et passiv i boet. Regningen vedrører en periode, hvor Kurt og Lone ligedelte denne udgift efter aftale, og de skal derfor hver betale halvdelen. Det er uden betydning for boopgørelsen, at Lone har betalt regningen, idet den er betalt med midler, der ikke indgår i boet, men betalingen medfører, at Lone kan modregne i boslodstilsvaret. Gælden til Magasin Da det er Kurt, der har åbnet kontoen, hæfter han som kontohaver. Lone hæfter kun udadtil, i det omfang købene er omfattet af RVL 11: Kurts indkøb af tøj til sig selv er ikke omfattet af 11. Reglen om ting til personligt brug dækker kun kvinders indkøb til eget brug. Det er uden betydning for 11, at der er tale om julegaver. Købet af dragten til Sofie er omfattet af 11, stk. 1, idet den omfattes af børnenes fornødenheder. Knivsættet og vinen er omfattet af den daglige husholdnings fornødenheder. Købene er sædvanlige, da det er almindelige ting, og beløbene ikke er urimelige. Lone hæfter for disse beløb, i alt 620 kr., hvorfor FSKL 65 a, skal bruges på dette beløb. I det indbyrdes forhold er det af betydning, at der er tale om gaver. Uanset deres aftale om udgiftsfordeling skal Kurt bære udgiften. Passivet på i alt kr. er alene Kurts. Indboet er Lones aktiv på kr. Det er ikke omfattet af særejet. Værdipapirerne er Lones særeje - de er ikke sammenblandet med andre midler. 4

5 Boopgørelse: M H Bryllupsfest kr. Videoudstyr kr. Børneopsp.gæld kr. Lån kr. Magasin kr. Varmeregning 650 kr. 650 kr. Indbo kr. Nettobodele kr kr. Boslodder kr kr. Lone skal aflevere kr. som boslodstilsvar til Kurt. Heri kan hun delvis modregne sit krav på kr. Lone kan forlange betaling af den del af gælden til Magasin, som også hun hæfter for, 620 kr., eller betale denne gæld og modregne. Hun kan også modregne Kurts 650 kr. af varmeregningen. Modregningen dækker imidlertid ikke hendes samlede krav. Lone kan ikke indkræve Sofies kr. ved at modregne. Lone har et særeje på i alt kr. Litteratur: Familieret 1996 s. 353, , 361, 400, , , , 495, , , ,

6 Opgave nr. 2 Magnus Magnusson havde igennem ½ år lidt af mavesmerter og havde efter pres fra hustruen Hilda langt om længe søgt læge herfor i september måned Lægen konstaterede, at Magnus havde mavekræft, og at kræften nu var så fremskreden, at den ikke længere kunne helbredes. Dette blev Magnus ikke overrasket over, da han altid så sort på tingene og straks ved smerternes begyndelse havde forestillet sig det værste. Han havde derfor den 20. august 1999 indgået en aftale med sin kompagnon om, at denne per 1. december 1999 vederlagsfrit skulle overtage hele den virksomhed, som de hver ejede halvdelen af, og drive denne videre. Virksomheden var vurderet til 1,2 mio. kr. Magnus Magnusson døde den 1. oktober 1999 af sin kræftsygdom. Han efterlod sig hustruen Hilda, datteren Anna og sønnen Boris. Endnu en datter (Camilla) var død året før, og havde efterladt sig en mand (Sylvester) og en søn (Daniel). Det samlede fællesbo var på 2,4 mio. kr. (incl. Magnus sejlbåd til en værdi af kr.). Derudover ejede Magnus et sommerhus, som ifølge en formgyldig ægtepagt oprettet ved ægteskabets indgåelse var hans fuldstændige særeje. Sommerhuset havde en friværdi på kr. Omfattet af ægtepagten om fuldstændigt særeje var også dels et antikt hårbørstesæt, som var gået i arv til Magnus efter hans mor, dels aktier til en værdi af kr. Hårbørstesættet havde en værdi af kr., og var igennem mange år dagligt blevet brugt af Hilda. Ved opgørelsen af Magnus bo fandtes et formgyldigt testamente, oprettet af Magnus i Testamentet indeholdt følgende testamentariske dispositioner: Det antikke hårbørstesæt skal min datter Anna arve. Derudover skal hun foruden sin tvangsarv have kr. Min søn Boris må vælge mellem min sejlbåd og mit sommerhus. Min datter Camilla skal udover sin tvangsarv have kr., som hjælp til mit elskede barnebarn Daniel, der er født handicappet. Resten af min formue skal fordeles således: Mine 3 kortmakkere i bridgeklubben Karl, Viggo og Leif skal hver have 1/3. Det viste sig, at Leif var død, men havde efterladt sig en søn Torben. I forbindelse med boopgørelsen var Hilda noget utilfreds med Magnus 6

7 disposition over virksomheden, da hun ønskede at drive denne. Kan Hilda gøre krav gældende i anledning af virksomhedsoverdragelsen? Hilda ønskede ikke at sidde i uskiftet bo. Fordel arven kvantitativt og kvalitativt under hensyntagen til, at både Anna og Hilda ønsker at få hårbørstesættet, at Boris primært ønsker båden og sekundært sommerhuset udlagt, at Hilda ønsker både sommerhus og sejlbåden udlagt, og at alle i øvrigt ønsker mest muligt. 7

8 Løsningsvejledning til opgave nr. 2 1) Virksomhedsoverdragelsen. Overdragelsen af Magnus halvdel af virksomheden til kompagnonen må betegnes som en livsgave. Uanset gaven først fuldbyrdes efter Magnus død er der tale om en livsdisposition, da meningen ikke var en overdragelse ved Magnus død men derimod en overdragelse i Magnus levende live. Der er heller ikke tale om en dødslejegave, da Magnus ikke i august måned, hvor aftalen indgås, var klar over sin alvorlige sygdom. Overdragelsen af virksomheden skal derfor ikke opfylde testamentskravene, jvf. AL 70. Virksomheden er gyldigt overdraget, og Hilda kan ikke få denne tilbage. Ved at give en gave til en værdi af kr. har Magnus på uforsvarlig måde formindsket sin bodel i væsentlig grad. Hilda kan derfor rejse et vederlagskrav på i alt kr. i forbindelse med opgørelsen af boet, RVL 23, stk. 1 og 24. Litteratur: Arveret (1998), s. 321, 328. Familieret (1996), s ) Arven efter Magnus. Hårbørstesættet kan Hilda udtage forlods efter AL 7 a, stk. 1, da sættet udelukkende har tjent til hendes personlige brug, og værdien ikke står i misforhold til ægtefællernes formueforhold. Magnus kan ikke ved testamente fratage Hilda retten efter 7a, jvf. AL 24 d modsætningsvis. Sættets værdi på kr. skal derfor ikke medregnes ved boets opgørelse. Legale arvinger efter Magnus er hustruen Hilda, datteren Anna, sønnen Boris og barnebarnet Daniel, AL 6 smh. med 1, stk. 1 og 2. Fællesboet er på i alt 2,4 mio. kr. Hilda har et vederlagskrav, RVL 23, stk. 1, på kr., og efter Magnus falder således kr. ((2,4 mio ): 2) fra fællesejet. Dertil kommer kr. fra særejet. Som tvangsarv arver Hilda 1/6 efter AL 6, smh. med 25, dvs kr. af fællesejet og kr. fra særejet, i alt kr. Anna, Boris og Daniel arver som tvangsarv tilsammen 1/3 af fællesejet, dvs kr. ( kr. hver) samt 1/3 af særejet, dvs kr. ( kr. hver), AL 6 smh. 1, stk. 1 og 2 og 25. Litteratur: Arveret (1998), s. 42, 11-12, 29-33, ) Sejlbåden og sommerhuset. Af hensyn til Hildas udlægsrettigheder skal fællesejet og særejet holdes adskilt (følger direkte af AL 24 b og 24 c, jvf. 24 d). Der kræves ikke Hildas samtykke til testation over sejlbåden, AL 66, stk. 2. Den kvalitative testation til en værdi af i alt kr. kan ikke holdes indenfor den testationsfrie del af fællesejet ( kr.), AL 26, stk. 1 smh. med 25. Da Boris er 8

9 livsarving, kan Magnus med hjemmel i AL 26, stk. 2 give Boris fortrinsret til sejlbåden. Hildas udlægsret går imidlertid forud, AL 26, stk. 2, 2. pkt., og Hilda kan overtage båden efter AL 24 b, stk. 1. Magnus kan kvalitativt testere over sit sommerhus uden Hildas samtykke, da sommerhuset er særeje, AL 66, stk. 1. Da sommerhuset har en friværdi på kr. overskrides den kvantitative testationskompetence over særejet ( kr.), AL 26, stk. 1 smh. med 25. Boris kan som livsarving få sommerhuset udlagt efter AL 26, stk. 2. Hildas fortrinsret efter AL 24 c går forud, jvf. AL 26, stk. 2, 2. pkt., men da Hildas tvangsarvelod af særejet kun er på kr. kan hun ikke kræve sommerhuset udlagt, hvis Boris ønsker det. Boris får således sommerhuset til en værdi af kr. ( kr. tvangsarv og kr. af friarven). Selvom sommerhuset er mindre værd end båden, kan det ikke antages, at Boris skal have et sumlegat svarende til differencen, da bestemmelserne herom i testamentet alene må fortolkes som værende kvantitative i det omfang, det er nødvendigt for at den kvalitative testation kan gennemføres. Litteratur: Arveret (1998), s , ) Øvrige testationer. Anna får udover sin tvangsarv kr. ifølge testamentet. Datteren Camilla er død og begunstigelsen på kr. bortfalder som udgangspunkt, AL 5. Begrundelsen for begunstigelsen var imidlertid at hjælpe Daniel, der er handicappet. Daniel er Magnus barnebarn, og da det yderligere fremgår af testamentet, at Magnus er meget knyttet til Daniel, må man ved konkret fortolkning antageligt komme frem til, at det er i overensstemmelse med Magnus ønske i stedet at tillægge Daniel de kr. Alternativet til denne fortolkning er fordeling mellem Karl, Viggo og Leif, jvf. nedenfor, hvilket Magnus næppe ville ønske. Tilbage af friarven er nu kr. Ifølge testamentet skal Karl, Viggo og Leif dele pengene med 1/3 til hver. Leif er død og arver derfor ikke, AL 5. Der er således en ledig lod på kr. Intet tyder på, at Magnus ønsker, at Leifs livsarving skal overtage dennes lod. Da det må antages, at Magnus har haft til hensigt at testere over hele friarven resten af min formue... må det ved valget mellem fordeling mellem de legale arvinger eller tilvækstret til Karl og Viggo yderligere tillægges disse kr. hver. Karl og Viggo modtager således hver kr. Litteratur: Arveret (1998), s

10 5) Den endelige fordeling af Magnus aktiver. Hilda: Anna: Boris: Daniel: Karl: Viggo: det antikke hårbørstesæt kr. (båden udtages af Hilda på baggrund af tvangsarv og boslod) kr. ( kr. tvangsarv og kr. friarv) sommerhuset til en værdi af kr. ( kr. tvangsarv og kr. friarv) kr. ( kr. tvangsarv og kr. friarv) kr kr. I alt kr. 10

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Samlevertestamenter.

Samlevertestamenter. - 1 Samlevertestamenter. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med arveloven, der trådte i kraft den 1. januar 2008, blev der bl.a. vedtaget regler om de såkaldte samlevertestamenter. Jeg har

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER

NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER NYE REGLER OM ÆGTEFÆLLERS PENSIONSRETTIGHEDER Med virkning pr. den 1. januar 2007 trådte en ny lov om, hvordan ægtefællers pensionsrettigheder skal behandles, når ægtefæller bliver separeret, skilt eller

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS

Familieog. Arveret. Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen. 7. udgave THOMSON REUTERS Familieog Arveret Anitta Godsk Pedersen Hans Viggo Godsk Pedersen 7. udgave THOMSON REUTERS Forord 5 I. Indledning 13 Kapitel 1. Introduktion 15 II. Formueforholdet mellem ægtefæller 17 Kapitel 2. Generelt

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

Særeje efter de nye regler

Særeje efter de nye regler - 1 Særeje efter de nye regler Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i maj 2017 ny lovgivning om ægtefællers formueforhold, der træder i kraft den 1. januar 2018. Hovedelementerne

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 01-09-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter HVAD RÅDER

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen.

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en del af sagsøgers pensioner skal indgå i parternes fællesbo i forbindelse med bodelingen. Ratten i Holbæk Udskrift af dombogen BOM Afsagt den 1. april 2014 i sag nr, BS SKSæ-JNffpØlt: 4300 Holbæk mod 4300 Holbæk Sagens baggrund og parternes påstande Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en

Læs mere

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE

ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 16-03-2017 ARV, TESTAMENTE OG BEGUNSTIGELSE 1. Økonomi i parforhold og særeje 2. Arveregler 3. Testamente 4. Pensionsordninger og livsforsikring 5. Afgifter ÆGTESKABETS

Læs mere

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse

Økonomiske konsekvenser i forbindelse med etablering af papirløst samliv og indgåelse Kristian Dalsgaard, Advokat (H) Bent Aagaard, Advokat (H) Karsten Hjorth Larsen, Advokat (H) Janny L. Mikkelsen, Advokat (L) Ruth Caddock Hansen, Solicitor Morten Elbrønd, Advokat Flemming Schiøler, Advokat

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje

Nogle praktiske forhold vedrørende særeje - 1 Nogle praktiske forhold vedrørende særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved skilsmisse og dødsfald har det afgørende betydning for delingen af parternes formue, om en formue er fælleseje

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

Arv Gave Testamente. April 2015

Arv Gave Testamente. April 2015 Arv Gave Testamente 1 April 2015 Indholdsfortegnelse Hvem arver dig side 3 Hvordan fordeles arven side 4 Ugift samlevende side 5 Testamente side 6 7 Særeje side 8 Gave side 9 Andet side 10 Stikordsregister

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR.

Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. - 1 Bodeling ændring af bodelingsoverenskomst - udredelse af pengekrav ved salg af fast ejendom - SKM2012.578.LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse

Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse - 1 06.13.2017-44 (20171104) Fælles lån mellem ægtefæller og samlevende Afvikling af fælles lån ved skilsmisse eller samlivsophævelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når ægtefæller eller

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2016 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Lukkede døre HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 3. november 2016 Sag 46/2016 (1. afdeling) M (advokat Johan Hartmann Stæger, beskikket) mod H (advokat Jørgen U. Grønborg, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du kommer godt ud på den anden side. KOM GODT VIDERE Har du mistet en af dine nærmeste, vil der sikkert hurtigt melde sig en række spørgsmål:

Læs mere

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse:

Arveloven 2008. Lov nr. 515 af 06.06.2007. Indholdsfortegnelse: Arveloven 2008 Lov nr. 515 af 06.06.2007 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Slægtninges arveret 1-8 Kapitel 2 Ægtefællens arveret 9-14 Kapitel 3 Svogerskabsarv efter en længstlevende ægtefælle 15-16 Kapitel

Læs mere

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab

Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab Særeje? Advokatens råd om særeje og ægteskab To særejeformer Man kan vælge mellem to særejeformer i Danmark: Fuldstændigt særeje og Skilsmissesæreje. Ved skilsmisse og under ægteskabet er de to særejeformer

Læs mere

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet.

Boopgørelse. Her skal du være opmærksom på at vælge den rigtige dato for afslutning af boet. Eksempel og forklaring på de felter, der af og til kan være tvivl om, når man skal udfylde en boopgørelse Sagsnr. SKS. nr. CPR nr. Afdødes cpr nr. Boopgørelse Opgørelse over aktiver og passiver vedrørende

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Ægtefællers formuer. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Ægtefællers formuer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selv når der er almindeligt formuefællesskab mellem ægtefællerne, kan det have betydning, hvem der ejer hvad. Det gælder i henseende

Læs mere

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave

Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv, Testamente, Ægtepagt og Gave Arv Hvem arver dig uden testamente? Hvis man ikke har oprettet testamente, bestemmer reglerne i arveloven fordelingen af arven. Arven tilfalder således en eventuel ægtefælle

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding. Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Kolding Kolding Åpark 11, 6000 Kolding Telefon 99 68 68 40 E-mail: skifte.kol@domstol.dk Åbningstid: Alle hverdage fra kl. 8.30 til 15.00 Indledning...

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING?

FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET HAR DU HUSKET AT TAGE STILLING? FAMILIE- OG ARVERET Har du husket at tage stilling? FORFATTER Malene Dall Hardt Hansen mdhh@seges.dk Rikke Høgsaa Roding rhr@seges.dk LAYOUT OG GRAFIK

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende

Arv og testamente. Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Arv og testamente Hjernesagen skaber bedre vilkår for mennesker med hjerneskade og deres pårørende Hjernesagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen, andre hjerneskadede,

Læs mere

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk

Dødsboskifte. Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg. Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Viborg Klostermarken 10, 8800 Viborg Telefon 89 25 80 00 E-mail: skifte.vib@domstol.dk Åbningstid: Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 15.00

Læs mere

Behandling af et fransk dødsbo

Behandling af et fransk dødsbo Behandling af et fransk dødsbo Når en person er fast bosiddende i Frankrig på tidspunktet for sin død, så skal boet efter den pågældende skiftes i Frankrig efter fransk proces- og arveret uanset afdødes

Læs mere