Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundervisningen mellem

Transkript

1 Rammeaftale på det sociale område, det almene boligområde og dele af specialundervisningen mellem Regionsrådet i Region Sjælland og kommunalbestyrelserne i regionen 2011

2 Indledning Rammeaftale 2011 er en aftale mellem Regionsrådet og de 17 kommunalbestyrelser i region Sjælland om planlægning og udvikling på det sociale område og specialundervisningsområdet 1. I rammeaftalen koordineres udbuddet af pladser med kommunernes behov og takster for alle tilbud fastsættes. Rammeaftale 2011 er en aftale om ca pladser. Oversigt over de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, findes i bilagsmappen. Tilbudsoversigter på de forskellige serviceområder viser pladsantal i de enkelte tilbud samt beliggenhedskommune og driftsherre. Tilbudsoversigter bygger på tal for Først i november 2010, når kommunerne indberetter deres takster, kan der etableres et sikkert overblik over udbud af pladser i Når det sker, vil tilbudsoversigterne i bilagsmappen blive ændret til 2011-udbudstal. Bilagsmappen findes på Rammeaftalen bygger på aftalte mål og principper for udvikling på det specialiserede socialområde, se kapitel 3. Organisering af samarbejdet omkring rammeaftalen er beskrevet i kapitel 5. Rammeaftalen er udarbejdet af Region Sjælland på grundlag af kommunernes oplysninger om afvigelser i udbud og kommunernes vurdering af udvikling i efterspørgsel 2 i forhold til de tal, der blev meldt ind med rammeaftalen for Afvigelser karakteriseres ved antal og indhold, så det kan læses ud af den kommunale redegørelse fx at en øget efterspørgsel efter døgninstitutionspladser til handicappede voksne vedrører ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Parallelt med spørgsmål om afvigelse i udbud og efterspørgsel stiller redegørelsesskabelonen for 2010 spørgsmål om kommunernes langsigtede planer, der vil få konsekvenser for de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen. Behandling af de oplysninger, der er meldt ind med de kommunale redegørelser, er sket i et samarbejde mellem kommunerne og Region Sjælland, se kapitel 6. Det er ønsket, at rammeaftalen og samarbejdet i regionen skal understøtte den fortsatte udvikling af det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. På er Rammeaftale 2010 med tilhørende bilag tilgængelig. På hjemmesiden kan man også holde sig orienteret om arbejdet med rammeaftalen. 1 Rammeaftalen er en aftale mellem 18 parter og vedtages af såvel Regionsråd som de 17 Kommunalbestyrelser senest d. 15. oktober De indmeldte tal for efterspørgsel baserer sig på skøn, der forholder sig både til udvikling i sagsantal/sagsindhold og serviceniveau. Rammeaftale 2011 side 2 af 45

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 KAPITEL 1: OPSUMMERING NYE FOKUSOMRÅDER... 7 KAPITEL 2: RAMMEAFTALENS PARTER PARTERNES GENSIDIGE FORPLIGTELSER Overdragelse af tilbud Myndighedsansvar for forsyningsansvar ÆNDRING AF EN INDGÅET RAMMEAFTALE KAPITAL 3: FÆLLES MÅL OG PRINCIPPER MÅL OG VISION FOR REGIONAL UDVIKLING KAPITEL 4: AFTALER VEDRØRENDE ØKONOMI BETALINGSMODELLER LOVBESTEMT OBJEKTIV FINANSIERING KAPITEL 5: SAMARBEJDET OM RAMMEAFTALEN NETVÆRKSGRUPPER Netværksgruppen for handicappede børn og unge Netværksgruppen for sikrede institutioner Netværksgruppen for stofmisbrug Netværksgruppen for voksne handicappede Netværksgruppen for sindslidende Netværksgruppen for herberg og forsorgshjem Netværksgruppen for Specialundervisning og Hjælpemidler PERMANENTE ARBEJDSGRUPPER mandsarbejdsgruppen Økonomigruppen Arbejdsgruppen vedrørende tilsyn Arbejdsgruppe om tilsyn med udviklingshæmmede lovovertrædere AD HOC ARBEJDSGRUPPER Bruger- og pårørende arbejdsgruppen KAPITEL 6 UDVIKLING PÅ RAMMEAFTALENS SERVICEOMRÅDER HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE SIKREDE INSTITUTIONER PERSONER MED MISBRUG VOKSNE HANDICAPPEDE VOKSNE SINDSLIDENDE HERBERG OG FORSORGSHJEM KVINDEKRISECENTRE SPECIALUNDERVISNING OG HJÆLPEMIDLER: VISO KAPITEL 7: OPFØLGNING FOKUSOMRÅDER KAPITEL 8 AFTALER VEDRØRENDE GRØNLAND OG FÆRØERNE GRØNLAND FÆRØERNE Bilagsliste Bilag kan ses på Rammeaftale 2011 side 3 af 45

4 Kapitel 1: Opsummering De kommunale redegørelser for 2011 tegner et billede af udviklingen på det specialiserede socialområde, hvor efterspørgsel af pladser i det store og hele er dækket af tilbuddene på området. Mange kommuner arbejder for udbygning af kapacitet i eget regi, idet der ønskes en højere grad af selvforsyning og nærhed i tilbudsstrukturen. Der meldes dog samtidig om behov for samarbejde om de specialiserede tilbud, der ikke er underlag for at etablere i de enkelte kommuner. I det følgende gives et kort resume af udviklingen af på de serviceområder, der er omfattet af rammeaftalen. Handicappede børn og unge Døgntilbud til børn og unge blev i rammeaftalen for 2010 udpeget som fokusområde, fordi de kommunale redegørelser viste et pladsunderskud på 20 set i forhold til forbruget på området. Samtidig beskrev de kommunale redegørelser en udvikling, hvor forbrug af pladser til børn med autisme og ADHD er stigende samtidig med at forbruget af traditionelle pladser til børn fx med downs syndrom er faldende. Holbæk påtog sig forpligtelsen til i samarbejde med de store udbydere på området at undersøge og beskrive mulige løsninger på området. Ud over Holbæk er den store udbyder på området Region Sjælland. I januar 2010 iværksatte Holbæk en undersøgelse for at følge op på oplysningerne i de kommunale redegørelser. Holbæk skrev til kommunerne og spurgte, om der fortsat var grundlag for at etablere nye pladser på området. Holbæks undersøgelse viste, at der målt i antal ikke længere var grundlag for at etablere pladser. I forhold til pladserne indhold var situationen dog uændret. Der er brug for flere pladser til børn med autisme og ADHD og færre pladser til de traditionelle målgrupper. Holbæks resultater blev bekræftet af de kommunale redegørelser til rammeaftalen for Her viser det sig, at forbrug af pladser reduceres parallelt med udbud af pladser. Området for botilbud til børn kalder således ikke længere på initiativ for så vidt antal af pladser. Derimod kalder det på opmærksomhed hos driftsherrerne på området, at der er brug for pladser med et andet indhold end det oprindelige. Også på området for dagtilbud til børn og unge vokser udbud af pladser mere end forbrug. En del af de pladser, der udbydes flere af, er pladser til børn med autisme, hvilket efterspørges af kommunerne. Et mindre merudbud kalder ikke på initiativer, da der også på dagtilbudsområdet er tradition for at sælge pladser til kommuner uden for region Sjælland. På området klubtilbud for børn og unge vokser forbrug af pladser mere end udbud. Området vurderes imidlertid ikke at kalde på initiativer, da det forventes, at de kommuner, der har brug for pladser, selv kan etablere disse. Umiddelbart kalder området for aflastningstilbud for børn og unge på initiativer, da der både i 2011 og overslagsårene efterspørges 12 til 15 pladser flere end der udbydes. Hertil kommer efterspørgsel efter flere aflastningstilbud i weekends. Rammeaftale 2011 side 4 af 45

5 Imidlertid er det i et møde indkaldt af Slagelse, der i 2009 blev udpeget som initiativkommune på området, blevet oplyst, at Holbæk har delvis ledig kapacitet og i et vist omfang vil kunne udbyde aflastning til børn og unge fra andre kommuner og at Slagelse, såfremt andre kommuner anmoder derom, vil kunne udvide deres kapacitet på området. Sikrede institutioner I de kommunale redegørelser til rammeaftalen for 2010 oplyste kommunerne at der manglede pladser i de sikrede institutioner og at dette havde en negativ konsekvens blandt andet for gennemførelse af ungdomssanktion. I 2010 er etableret 5 nye pladser og ventelisten er stort set elimineret. Pladserne på det sikrede område koordineres på landsplan. I forbindelse med sænkning af den kriminelle lavalder til 14 år planlægges etablering af yderligere 10 sikrede pladser, der skal ibrugtages i De kommunale redegørelser til rammeaftalen for 2011 bekræfter at kapaciteten på området matcher forbruget. Driftsherrerne i på området opfordres til at skabe klarhed over, hvad der er kommunernes økonomiske forpligtelser i forbindelse med de unges ophold på en sikrede institutioner. Det er en opfordring der gælder de sikrede institutioner i hele landet, da de unge ikke nødvendigvis anbringes i den region, de hører til, men på den institution, hvor der er plads. Personer med misbrug Forbrug af pladser i behandlingstilbud til misbrugere vokser mere end udbuddet i de offentlige tilbud. Området er imidlertid kendetegnet af stor dynamik og kendetegnet af, at mange opgaver kan løses i privat regi. På grund af vigende efterspørgsel til Misbrugscenter Sæbyhus undersøger Kalundborg muligheden for at nedlægge misbrugscenteret. Misbrugscenteret Sæbyhus har 23 pladser, der er de eneste døgnbehandlingspladser i regionen. Roskilde og Køge ønsker at trække deres behandlingstilbud til misbrugere ud af rammeaftalen, da tilbuddene alene benyttes af kommunernes egne borgere. På området aktivitets- og samværstilbud til misbrugere sker ingen forandringer. Voksne handicappede Såvel udbud af pladser som forbrug af pladser er dalende på området for beskyttet beskæftigelse til voksne handicappede. Netværksgruppen bemærker, at indførelse af ungdomsuddannelser til unge med særlige behov kan være en af årsagerne hertil, idet unge der kommer igennem uddannelsen forbedrer deres mulighed for at få et skånejob på en virksomhed. På aktivitets- og samværsområdet til voksne handicappede er forbrug af pladser større end udbud. Da nærhed til bopæl imidlertid er centralt på dette området anbefaler netværksgruppen, at de kommuner der efterspørger pladser, samarbejder med en nabokommune, om etablering af pladerne. På området for botilbud til voksne handicappede er udbud af pladser er større end forbrug. Det er ikke en situation der nødvendigvis kalder på initiativer, da tilbuddene har tradition for at sælge pladser til kommuner uden for region Sjælland. Derimod kalder det på opmærksomhed hos driftsherrerne på området, at en generel faldende efterspørgsel dækker over forskydninger, hvor behov for pladser til voksne med psykiske Rammeaftale 2011 side 5 af 45

6 og fysiske handicap falder, mens behovet for pladser til voksne med autisme og ADHD er voksende. Netværksgruppen på området får til opgave løbende at følge med i, og forholde sig til, hvordan en eventuel overkapacitet på det samlede område for botilbud til voksne handicappede kan håndteres. For så vidt angår aflastningstilbud til voksne handicappede er der balance mellem udbud og efterspørgsel. Voksne sindslidende På området beskyttet beskæftigelse til voksne sindslidende sker en udbud justeres i nedadgående retning blandt andet i forbindelse med, at heldagspladser omlægges til halvdagspladser. På området aktivitets- og samværstilbud til voksne sindslidende sker ingen forandringer. På området botilbud til voksne sindslidende er forbrug af pladser stort set konstant både i 2011 og i overslagsårene. Udbud forandres både med etablering af nye pladser og nedlæggelse af gamle. I 2011 etableres 19 pladser flere end der nedlægges. Pladserne repræsenterer ikke nødvendigvis overkapacitet, men kan i lige så høj grad være udtryk for en forskydning i forbrug indenfor henholdsvis udenfor rammeaftalens område, herunder forbrug af private tilbud. Området er kendetegnet af et betydeligt antal private pladser. I overslagsårene er ikke klarhed over de pladsmæssige konsekvenser af forandringerne på området, men bevægelserne i op- og nedadgående retning forventes stort set at udligne hinanden. Området har fået gang i en udvikling, hvor pladser med det specialiserede indhold, som kommunerne konkret efterspørger, bliver etableret samtidig med at almene pladser nedlægges i forbindelse med planlagte renoveringer. Herberg og forsorgshjem På området herberg og forsorgshjem vurderer 14 kommuner at kapaciteten er tilpas i forhold til behovene. Kun 3 kommuner oplyser at det nogle gange er vanskeligt at få en plads. Enkelte kommuner efterlyser, at tilbuddene gør mere for at informere kommunerne, når deres borgere har taget ophold på et herberg eller forsorgshjem. Med konsekvenser for udbud på området oplyser Guldborgsund, at der er igangsat en politisk proces for stillingtagen til såvel struktur som pladstal på forsorgshjemmet Saxenhøj. Stillingtagen til Saxenhøjs fremtid er foranlediget af, at to bygninger på forsorgshjemmet er nedbrændt. Kvindekrisecentre Også på området kvindekrisecentre vurderes kapaciteten som tilstrækkelig. Kun 3 kommuner oplyser, at det nogle gange er vanskeligt at få en plads. Enkelte kommuner efterlyser at tilbuddene gør mere for at informere kommunerne, når deres borgere har taget ophold på et herberg eller forsorgshjem. Specialundervisningsområdet Rammeaftalen for 2010 beskrev en bæredygtighedsproblematik på området, der har baggrund i, at kommunerne hjemtager de relativt mindre specialiserede undervisningsopgaver på tale-høre-området og derved fjerner driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver. De kommunale redegørelser for 2011 bekræfter at der består en bæredygtighedsproblematik, men at problematikken er særlig aktuel på børn- og ungeområdet. Rammeaftale 2011 side 6 af 45

7 I redegørelse om børnetilbud på tale-høre-området oplyser Slagelse, der er driftsherrer for CSU-Slagelse, at hjemtagelse af den relativt mindre specialiserede undervisning af talehøre-børn fjerner driftsgrundlaget for de mere specialiserede undervisningsopgaver, der forudsætter stor specialviden: Stammen, læbe-gane-anomali, oralmotoriske forstyrrelser og cochlear-implantering. Opgavernes omfang vil ikke løbende kunne udfylde hele stillinger og kræver derfor andre mindre specialiserede opgaver ved siden af. Slagelse Kommune har afholdt møder med de omhandlede kommuner med henblik på at skabe forskellige driftsmodeller for videreførelsen af de små specialer, men der har ikke været tilstrækkelig interesse herfor. Slagelse Kommune må derfor som hidtidig driftsherre frasige sig forsyningsforpligtelsen på område også hvad angår de meget smalle specialer. Slagelse Kommune søger at løse flest mulige opgaver i eget regi og kan eventuel indgå bilaterale aftaler om specifikke ydelser, men må i øvrigt henvise kommunerne at købe ydelser i København eller Odense. Hjælpemidler Rammeaftalen for 2010 viste et fald i efterspørgsel efter de ydelser, der udbydes af Specialrådgivningen i Holbæk. Rammeaftalen for 2010 stillede spørgsmålet: Hvor stor en nedgang i efterspørgsel kan Specialrådgivningen tåle, uden at forsyningssikkerheden på området bliver truet. De kommunale redegørelser for 2011 tydeliggør yderligere problemstillingen, idet Kalundborg oplyser selv at ville overtage driften af de opgaver, der tidligere er løst af Specialrådgivningen. Problemstillingen har i løbet af 2010 været behandlet i netværksgruppen på området og Holbæk har optaget forhandling med de involverede kommuner. Holbæk har med baggrund heri meldt ud, at sagen ind til videre kan sættes i bero. Driftsunderlaget for 2011 er sikret. Holbæk vil imidlertid indlede drøftelser af muligheder for et tættere samarbejde mellem kommunerne om den fremtidige udvikling og styring af Specialrådgivningen herunder afdække mulighederne og interessen for at nedsætte en fælleskommunal styregruppe ved Specialrådgivningen. Takstudvikling KKR anbefaler, at taksterne for 2011, i lighed med 2010, maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. For øvrige aftaler om økonomi, se kapital 4. Den aktuelle situation i kommunerne Rammeaftalen skrives færdig tidligere end vedtagelsen af de kommunale budgetter. Kommunerne gør derfor opmærksom på, at analyse af struktur og indhold af pladser, (også) på det specialiserede område, kan give ændringer både i forbrug af pladser og i udbud af pladser ud over de ændringer, der allerede er indmeldt med de kommunale redegørelser. 1.1 Nye fokusområder De dyreste særforanstaltninger Vidensteam vedrørende problemskabende adfærd har i foråret 2010 gennemført en kortlægning af tilbud til borgere med problemskabende adfærd inden for områderne udviklingshæmning, senhjerneskade og autismespektrumforstyrrelse. Rammeaftale 2011 side 7 af 45

8 De borgere, der er omfattet af kortlægningen, benytter tilbud hvis døgntakt ligger imellem kr. svarende til ca. 1,8 mio. årligt og kr. svarende til 6,9 mio. kr. årligt. Kortlægningen har omfattet i alt 171 sager fra 71 kommuner, herunder 17 sager fra kommunerne i region Sjælland. Vidensteam vedrørende problemskabende adfærd anbefaler som følge af kortlægningens konklusioner, at der indsamles erfaringer med etablering af specialboenheder, heruneder hvordan man kan høste de økonomiske fordele, kortlægningen tyder på der er, ved at etablere tilbuddene i sammenhæng med andre tilbud - samtidig med, at det faglige indhold er af så høj en kvalitet og intensitet, at der kan skabes en positiv udvikling for borgeren i form af bl.a. en reduktion i den problemskabende adfærd. I regi af styregruppen for rammeaftalen iværksættes i 2011 en indsamling af erfaringer med etablering af de dyreste særforanstaltninger med henblik på at beskrive løsninger, der både fagligt og økonomisk sikrer den bedste udnyttelse af de ressourcer, der anvendes på området. Rammeaftale 2011 side 8 af 45

9 Kapitel 2: Rammeaftalens parter Samarbejdet om rammeaftalen involverer følgende politiske og administrative organer. Politiske niveau Administrativt niveau 17 Kommunalbestyrelser Kommunernes Kontaktråd Kommunale forvaltninger Arbejdsgrupper med medlemmer fra både kommuner og region: Ad hoc arbejdsgrupper Bruger- og interesseorganisationer Kontaktudvalget Styregruppen for Rammeaftale Permanente arbejdsgrupper Regionsrådet Region Sjælland 7 netværksgrupper Politiske organer Regionsrådet i Region Sjælland og de 17 kommuners kommunalbestyrelser. Kontaktudvalget bestående af de 17 borgmestre i regionen og formanden for Regionsrådet. Kontaktudvalget sikrer samarbejdet mellem kommunalbestyrelserne og Regionsrådet. Kommunekontaktrådet, nedsat af KL til at samordne kommunernes virksomhed i region Sjælland, består af de 17 borgmestre og 13 supplerende medlemmer i alt 30 medlemmer. På det politiske niveau træffes beslutningerne som led i rammeaftalen først og fremmest i de enkelte kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. Det sker som udgangspunkt ved kommunalbestyrelsernes og Regionsrådets godkendelse af selve rammeaftalen. Imellem de årlige rammeaftaler behandler kontaktudvalget sager med tilknytning til rammeaftalen. Administrative organer Styregruppen for rammeaftalen er nedsat af kontaktudvalget. På administrativt plan er aftalt samarbejde mellem sekretariaterne for rammeaftalen og det regionale udviklingsråd. På administrativt niveau er styregruppen initiativtager til og ansvarlig for de samarbejdsprojekter, der skal virkeliggøre rammeaftalens målsætninger. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper, se kapitel 5. Rammeaftale 2011 side 9 af 45

10 2.1 Parternes gensidige forpligtelser Såvel kommuner som region har i henhold til lov om social service 5 pligt til at drive de sociale tilbud, som de overtog fra de tidligere amter. Tilbuddene skal drives og udvikles i overensstemmelse med rammeaftalen 3. Hertil har regionerne i henhold til lov om social service 6 pligt til at koordinere kapaciteten og sammensætningen i de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Koordineringen skal sikre, at der på landsplan er den nødvendige kvalitet, det nødvendige antal pladser og at regionerne gensidigt kan aflaste hinanden. Tilbuddene omfatter specialundervisningstilbud, sociale tilbud og sikrede afdelinger til børn og unge 4. Såfremt en kommunalbestyrelse har overtaget et af de omhandlede tilbud, overtages også koordineringsforpligtelsen Overdragelse af tilbud Kontaktudvalget skal mindst en gang i hver valgperiode drøfte, om der er sociale tilbud og/eller specialundervisningstilbud, som drives af Region Sjælland, der mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommune. Denne drøftelse finder sted i forbindelse med rammeaftalens indgåelse. En kommune kan til enhver tid rejse anmodning om overtagelse af tilbud drevet af Region Sjælland, men det er aftalt, at en sådan anmodning normalt indgår i den almindelige rammeaftaleproces via den kommunale redegørelse. Hvis en kommune ønsker at ændre ejerskabet for en institution beliggende i kommunen for eksempel fra regionen til kommunen, skal dette forinden drøftes i Kontaktudvalget. Kommunalbestyrelsen meddeler via den kommunale redegørelse sit ønske til regionen, som sørger for, at sagen fremlægges i Kontaktudvalget. I Kontaktudvalget vurderes, om den ønskede ændring har konsekvenser for den vifte af tilbud, som efterfølgende vil stå til rådighed. Beslutning om overdragelse og tidspunkt herfor indgår i den efterfølgende rammeaftale. Den beliggenhedskommune, som overtager et regionalt drevet tilbud, kan ikke nedlægge tilbuddet eller omlægge det til andre målgrupper, med mindre det aftales i forbindelse med indgåelse af eller ændring af rammeaftalen. Udgangspunktet for fastsættelsen af vilkårene for en kommunes overtagelse af en institution er servicelovens 186 med tilhørende bekendtgørelse nr. 782 af 6. juni Medarbejderne i tilbuddet overdrages i henhold til lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (Virksomhedsoverdragelsesloven). I forbindelse med overdragelsen af et regionalt drevet tilbud skal Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet indgå en forpligtende aftale om overdragelse af aktiver, passiver, rettigheder og pligter knyttet til tilbuddet. Kommunalbestyrelsen overtager den regionale forsyningsforpligtelse i forhold til det overtagne tilbud, og tilbuddet skal indgå i rammeaftalen. 3 Både kommuner og region kan oprette enkeltmandstilbud efter konkret indgået aftaler om finansiering. 4 Forpligtelsen omfatter i Region Sjælland Kolonien Filadelfia, Refsnæs Synscenter, Kofoedsminde, sikret institution for voksne udviklingshæmmede og Stevnsfortet samt Bakkegården, sikrede institutioner for børn og unge. Rammeaftale 2011 side 10 af 45

11 2.1.2 Myndighedsansvar for forsyningsansvar Forholdet mellem myndighedsansvar og forsyningsansvar er centralt i den situation, hvor en driftsherre ønsker at nedlægge et tilbud, som benyttes af kommuner, der ønsker tilbuddet bevaret. I en sådan situation skal der optages forhandling enten bilateralt imellem involverede parter eller i Kontaktudvalget. Selvom der ikke kan opnås en forhandlingsløsning, kan en driftsherre godt nedlægge et tilbud, hvis det økonomisk set ikke er rentabelt. En driftsherre kan ikke pålægges at drive et ikke rentabelt tilbud. Hvis en driftsherre nedlægger et tilbud, der indgår i forsyningsforpligtelse overfor andre kommuner, så har driftsherren pligt til at anvise køberkommunerne andre muligheder for at købe ydelser i andre kommuner, regioner eller hos private leverandører. I sidste instans falder forsyningsansvar imidlertid tilbage på den kommune, der er handlekommune for borgeren. Pågældende kommune har forsyningsansvaret overfor borgeren og må undersøge hvor det konkret er muligt at finde et tilbud til borgeren. Hvis forløb om nedlæggelse af et tilbud fører til en køberkommunes ønske om at klage, kan klage rettes til de kommunale tilsynsmyndigheder. En kommune kan klage, hvis der i forløbet ikke er udvist tilstrækkelig samarbejdsvilje. Der kan ikke klages over at et tilbud nedlægges, hvis det ikke er økonomisk rentable. Nedlæggelse af et tilbud er rammeaftalestof: Det skal indmeldes og skrives ind i rammeaftalen og godkendes med vedtagelse af rammeaftalen. 2.2 Ændring af en indgået rammeaftale Regionsrådet og kommunalbestyrelserne skal i forbindelse med den årlige rammeaftale fastlægge en procedure, der sikrer, at tilbuddenes kapacitet løbende tilpasses behovene på området. Den løbende tilpasning skal undgå henholdsvis tomme pladser og dermed høje takster samt for få pladser og dermed ventelister. Det aftales, at rammeaftalens parter gensidigt har pligt til at holde hinanden orienteret om justeringer, herunder konsekvenser for taksterne, ved indberetning til styregruppen. Driftsherrer kan uden godkendelse ændre deres produktion med +/- 20 % af årets bruttobudget. Sager om større ændringer og sager om oprettelse og nedlæggelse af tilbud forelægges Kontaktudvalget via styregruppen. Derved sikres styregruppens overblik over udviklingen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Sager, der skal behandles af styregruppen, fremsendes til Region Sjælland, som varetager sekretariatsfunktionen for styregruppen. Når en sag har været behandlet i Kontaktudvalget, indgår sagen i den kommende rammeaftale, hvor den formelle godkendelse af ændringen sker. Såfremt en driftsherre står med akut behov for at reducere antallet af pladser ud over de 20 % eller at nedlægge en institution, skal driftsherren sikre, at styregruppen involveres så tidligt som muligt, at der etableres en dialog med de kommuner, der er brugere af institutionen og at der for de brugere, som nedlæggelsen berører, er etableret alternative Rammeaftale 2011 side 11 af 45

12 foranstaltninger 5. Hvis styregruppen i en konkret sag vurderer, at reduktion eller nedlæggelse af pladser vil udgøre et akut problem for forsyningssikkerheden, kan styregruppen i forbindelse med, at sagen videresendes til Kontaktudvalget, anmode driftsherren om gennemførelse af den planlagte reduktion/ændring afventer Kontaktudvalgets behandling. Styregruppen kan foretage nødvendige mindre korrektioner i rammeaftalen, som er forårsaget af åbenlyse fejl eller forglemmelser. Ligeledes kan styregruppen initiere udviklingstiltag i form af udredninger og andre forberedelser, der sigter på drøftelse i forbindelse med en kommende rammeaftale. Sager om takstændringer besluttes ikke af styregruppen, men kan undtagelsesvis forelægges Kontaktudvalget. 5 Der henvises til takstaftalen: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i regions Sjælland og Regions Sjælland 2009 for beskrivelse af aftale om finansiering af tomgangsudgifter i forbindelse med opbygning eller nedlukning af tilbud. Takstaftalen findes i bilagsmappen. Rammeaftale 2011 side 12 af 45

13 Kapital 3: Fælles mål og principper Rammeaftalen er et planlægningsredskab, som skal medvirke til den nødvendige koordinering og udvikling af tilbuddene i regionen. Som overordnede pejlemærker herfor er aftalt en række mål og principper. Koordinering af tilbud skal sikre, at den til enhver tid eksisterende kapacitet bliver udnyttet så effektivt som muligt. For at sikre koordinering er der aftalt en række overordnede principper: Information og dialog om ændrede behov og prioritering på myndigheds- og brugerniveau. Rettidig omhu også på andre myndigheders vegne. Dynamiske kapacitetsjusteringer med fokus på udvikling og nye behov. Brugerhensyn, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. Fælles ansvar for brugere der kan være svære at finde plads til. Med de centrale principper for koordinering understreges det, at både Regionen og kommunerne under hensyn til de generelle økonomiske vilkår er forpligtet til at tilpasse kapaciteten til efterspørgslen med respekt for både brugere, andre myndigheder og udbydere. Udvikling af tilbud hviler på tilsvarende fælles mål og visioner. Det er aftalt, at regionens tilbud, uanset driftsherre, skal sikre; borgere med særlige behov, adgang til specialiserede tilbud og behandling, således at den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise borgerne benytter sig af, understøttes og udvikles. borgerne en dynamisk og fleksibel socialsektor, der tager afsæt i den enkeltes ønsker, behov og muligheder. borgerne en socialsektor, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. borgerne en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af kommune- og regionsgrænser og på tværs af sektorer, dog ud fra et nærhedsprincip. Den socialpolitiske linje tegnes af den enkelte kommune, der formulerer mål og visioner for egne tilbud. Med til at tegne samarbejdet i region Sjælland er endvidere de 7 principper, som kommunerne har fastlagt i regi af Kommunekontaktrådet for samarbejdet vedrørende forsyning og udvikling af tilbud på social- og specialundervisningsområdet: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området. At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommuners overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i relevant KKR-regi). At det drøftes i KKR-regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om. Rammeaftale 2011 side 13 af 45

14 At indgåelse af forsyningsaftaler el.lign. mellem to eller flere kommuner også skal inddrage hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed. At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalancere såvel sælgerkommunens som køberkommunens hensyn. At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Der er god overensstemmelse mellem de mål og visioner, som kommunerne og Regionen i fællesskab arbejder for og de mål og principper, som er fastlagt i samarbejdsaftalen mellem kommunerne. De mellemkommunale aftaler er skrevet ind i rammeaftalen i ønske om, at rammeaftalen skal afspejle de konkrete prioriteringer, strategier og politiske visioner, der arbejdes med på rammeaftalens område. 3.1 Mål og vision for regional udvikling Blandt rammeaftalens parter er det aftalt, at region Sjælland skal være en attraktiv region med gode rammer for udvikling i relation til at arbejde, bo og leve. Historisk betinget er der i regionen flere pladser i de sociale tilbud, end kommunerne i regionen benytter. Der er tradition for at sælge pladser til kommuner uden for regionen. Det er en målsætning at fastholde antallet af sociale tilbud som led i at styrke beskæftigelse, bosætning og dermed regional udvikling. I forbindelse med salg af pladser er det driftsherren for tilbuddet, der tager stilling til konkrete anmodninger om køb af pladser. Rammeaftale 2011 side 14 af 45

15 Kapitel 4: Aftaler vedrørende økonomi Omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO har indgået kontrakt om 6. Med rammeaftalen træffes beslutning om takster for de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen samt en række overordnede principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller Kommunerne har tilkendegivet, at de samme principper anvendes i forbindelse med beregning af taksterne på skal-tilbuddene. Aftaler om økonomi hviler på følgende principper: Mindst mulig administration Der lægges vægt på, at takstsystemet skal være gennemsigtigt og let at administrere for kommuner, region og institutioner. Det indebærer bl.a., at de enkelte takster så vidt muligt omfatter et så bredt felt af ydelser, så hyppige forhandlinger om enkeltydelser undgås. Færrest mulige takster Brugerne af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen har ofte et varierende og svingende funktionsniveau og deraf følgende behov for bistand, pleje eller omsorg. Der lægges derfor vægt på, at takststrukturen udformes på en sådan måde, at det giver det enkelte tilbud mulighed for en fleksibel ressourceudnyttelse inden for samme målgruppe. Såfremt et tilbud opererer med forskellige taksniveauer skal der foreligge beskrivelse af, hvad der er forskellen på takstniveauerne. Færrest mulige tillægsydelser Der lægges vægt på, at taksten dækker de ydelser, som tilbuddets målgruppe har behov for pædagogisk, behandlingsmæssigt m.v. Behov for tillægsydelser vil derfor ikke forekomme ofte. Der tages stilling til omfanget af tillægsydelsen ved visitation. Takstudvikling KKR anbefaler, at taksterne for 2011, i lighed med 2010, maximalt må stige med den generelle pris- og lønudvikling fratrukket 2 procentpoint. 6 Se afsnit 6.9 om VISO 7 Principperne er fastlagt i takstaftalen: Aftale om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet mellem kommunerne i region Sjælland og Region Sjælland Aftalen findes i bilagsmappen. 8 Aftalen om omkostningsberegninger og betalingsmodeller har hjemmel i Lov om social service, Sundhedsloven, Folkeskoleloven og Lov om specialundervisning for voksne. Videre hviler takstaftalen på KL s og Amtsrådsforeningens fælles vejledning om omkostningsberegning og betalingsmodeller på det specialiserede socialområde og dele af specialundervisningsområdet fra oktober Rammeaftale 2011 side 15 af 45

16 4.1 Betalingsmodeller Inden for rammerne af ovenfor nævnte principper er aftalt følgende betalingsmodeller: Traditionel takstbetaling Afregning for tillægsydelser Betalingsaftale Objektiv finansiering Betalingsaftale kan anvendes, når kommunerne indgår aftaler med driftskommunerne om kommunikationscentrenes ydelser vedr. tale-høre-syn. Arbejdet med at sikre en større gennemsigtighed i kommunikationscentrenes ydelser fortsættes. 4.2 Lovbestemt objektiv finansiering Som hovedregel dækkes udgifterne til de lands- og landsdelsdækkende tilbud af en takst for brugen af tilbuddet. Der er dog visse undtagelser fra denne hovedregel fastsat ved bekendtgørelse. Udgifter til specialrådgivningsfunktionerne ved de sociale tilbud fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte rådgivningen. Tilsvarende fordeles udgifterne til specialrådgivningsfunktionerne, der alene omhandler småbørn på de kommuner, der kan benytte tilbuddene efter antallet af 0 6-årige i de pågældende kommuner. Udgifterne til driften af Kofoedsminde, sikret institution for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom til ophold på sikret afdeling, fordeles mellem alle landets kommuner efter folketal. På sikrede institutioner for børn og unge finansieres driften forskelligt alt efter grundlaget for den unges ophold. Ophold på social indikation finansieres som øvrige ophold for børn og unge ved takst, mens ophold der træder i stedet for varetægtsfængsling og ophold, der er et led i en idømt ungdomssanktion fordeles efter folketal på de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Taksten for de lands og landsdelsdækkende undervisningstilbud afregnes efter en objektiv finansiering efter folketal i de kommuner, der har adgang til at benytte tilbuddet. Rammeaftale 2011 side 16 af 45

17 Kapitel 5: Samarbejdet om rammeaftalen Styregruppen er ansvarlig for samarbejdet om rammeaftalen. Som rettesnor for samarbejdet er aftalt følgende principper: At styrke samarbejdet omkring kvalitetsudvikling med afsæt i kommunale og regionale kompetencer. At styrke den faglige indsats overfor borgerne, blandt andet i form af vidensdeling og fælles faglige uddannelsesinitiativer. At styrke faglige netværk på tværs af kommune- og regionsgrænser. At der løbende tages udviklingsinitiativer på det sociale område, hvor der arbejdes med fælles temaer. Under styregruppen er nedsat en række netværksgrupper og arbejdsgrupper permanente og ad hoc. 5.1 Netværksgrupper Styregruppen har nedsat 7 netværksgrupper, der inden for hver deres serviceområde skal give input, der kan understøtte styregruppens opgave med at følge op på udvikling og kvalitet samt sikre, at central faglig viden faglig og organisatorisk er et fælles grundlag for opgaveløsningen i region Sjælland. Netværksgruppernes opgaver i forhold til rammeaftalen er beskrevet i kapitel 6. Yderligere oplysninger om netværksgrupperne og referater fra møderne er tilgængelige på Kommissorium for netværksgrupperne findes i bilagsmappen Der er netværksgrupper inden for områderne: Børn og Unge Sikrede Institutioner Stofmisbrug Voksne Handicappede Voksne Sindslidende Herberg og Forsorgshjem Specialundervisning og Hjælpemidler Netværksgrupperne er fortrinsvis sammensat af medarbejdere i myndigheds- og planlægningsfunktioner. KKR udpeger de kommunale deltagere og Region Sjælland udpeger regionens deltagere. Udgifter i forbindelse med netværksgruppernes arbejde afholdes på skift af de deltagende kommuner og regionen. Der sendes ikke regninger til deltagerne. Tovholder for netværksgruppen er ansvarlig for fordeling af udgifter. Netværksgrupperne redegør for deres arbejde i årsrapporten til styregruppen. Styregruppen behandler årsrapporten i møder, hvor tovholderne for netværksgrupperne deltager. Årsrapporterne kan læses i deres helhed på Rammeaftale 2011 side 17 af 45

18 I det følgende beskrives de udfordringer på netværksgruppernes respektive serviceområder, som netværksgrupperne har beskrevet i årsrapport På visse af serviceområderne har styregruppen i forbindelse med netværksgruppernes afrapportering for 2009 stillet netværksgrupperne særlige opgaver for indeværende års arbejde (2010). Fælles opgave for alle netværksgrupper er herudover i henhold til kommissorium at følge op på udvikling og kapacitet og sikre, at central faglig viden er et fælles grundlag for opgaveløsningen på de serviceområder, netværksgrupperne beskæftiger sig med Netværksgruppen for handicappede børn og unge Tilbud til børn og unge omfattet af rammeaftalen er: Dagtilbud efter 32 SEL Klubtilbud efter 36 SEL Aflastningstilbud efter 67 stk. 2 SEL Døgntilbud efter 67 stk. 2 SEL De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen 9. Årsrapport I 2009 er det med et klart fokus på handicappede børn og unge lykkes at få gang i netværksgruppens arbejde. 12 kommuner og Region Sjælland deltager i arbejdet. Netværksgruppen har i 2009 arbejdet med hjemmetræning og Familievejlederordningen, som begge repræsenterer ny lovgivning på området. I forhold til hjemmetræning drøftede netværket både hvordan de enkelte kommuner har organiseret sig for at løse denne opgave samt eksempler på konkrete sager. Netværket har ligeledes fulgt op på de ankede sager på dette område. I forhold til Familievejlederordningen er procedurerne i de enkelte kommuner drøftet. I møde med repræsentant fra Økonomigruppen har netværksgruppen drøftet udviklingen i taksterne på området. Fokus i drøftelsen var styring af de enkelte kommuners økonomi i forbindelse med budgetlægningen og hvordan kommunerne kan undgå takstforøgelser. I indeværende år arbejder netværksgruppen med praksisundersøgelse vedrørende merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, Erhvervet hjerneskade, STU, klager ved specialtilbud og rettidige overgange fra barn til voksen. Desuden planlægges sammen med Faggruppen af Familiechefer et møde med Ankestyrelsen, der skal afklare centrale punkter vedrørende Barnets Reform: Afbureaukratisering, sammensætning af Børn- og ungeudvalg og uddybning af allerede vedtagen lovgivning. Netværksgruppen har i lighed med de øvrige netværksgrupper bidraget til analyse af de kommunale redegørelser for Se afsnit Netværksgruppen for sikrede institutioner Rammeaftalen omfatter: Sikrede døgninstitutioner for børn og unge efter 67, stk. 3 SEL Sikrede døgninstitutioner for voksne efter 108 SEL (Kofoedsminde) 9 Tilbudsoversigter bygger på tal for Først i november 2010, når kommunerne indberetter deres takster, kan der etableres et sikkert overblik over udbud af pladser i Når det sker, vil tilbudsoversigterne i bilagsmappen blive ændret til 2011-udbudstal. Rammeaftale 2011 side 18 af 45

19 Sikrede døgninstitutioner er karakteriseret ved, at de omfatter mindst én sikret afdeling, der af Socialministeriet er godkendt til at have yderdøre og vinduer konstant aflåst. Sikrede institutioner for børn og unge Børn og unge, som placeres i sikrede afdelinger, skal opfylde betingelserne herfor i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Opholdet kan herefter være begrundet i farlighed, en indledende og absolut påkrævet iagttagelsesperiode, et længerevarende behandlingsforløb, at opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, at opholdet sker som led i afsoning, når visse betingelser er opfyldt, eller at opholdet er et led i en idømt ungdomssanktion. Endvidere kan unge udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark anbringes på en sikret afdeling. Region Sjælland driver 2 af landets 7 sikrede institutioner for børn og unge: Stevnsfortet, der i 2011 har 20 pladser og Bakkegården der i 2011 har 29 sikrede pladser og 5 pladser i åbent regi. Børn og unge anbringes på sikrede institutioner uafhængigt af tilhørsforhold til kommune og region. Spørgsmålet om hvor en ung anbringes afhænger primært af, hvor der er en ledig plads. Sikrede institutioner for voksen udviklingshæmmede Kofoedsminde er Danmarks eneste behandlingsinstitution med sikrede afdelinger for voksne lovovertrædere med varig og betydelig, nedsat psykisk funktionsevne. Når man er straffri efter straffelovens 16 og får en foranstaltningsdom efter Straffelovens 68, 68a, 69, 69a eller varetægtsfængsles i surrogat efter retsplejelovens 765, kan man blive anbragt på Kofoedsminde. Anbringelse kræver som hovedregel en beslutning fra justitsmyndighederne en dom, en domsændring eller en kendelse. Region Sjælland driver Kofoedsminde, der i 2011 har 34 sikrede plader, 24 botilbudspladser i åbent regi og 50 pladser til beskyttet beskæftigelse. Lolland Kommune har i 2009 spurgt Socialministeriet om en borger, der er dømt til anbringelse i en sikret afdeling, kan afvises. Ministeriet har svaret, med henvisning til bekendtgørelsen om magtanvendelse, at Lolland Kommune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsminde og i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud jf. servicelovens 108 stk. 6 nr. 1 3 jf. Såfremt Kofoedsminde ikke kan dække behovet for sikrede pladser, anviser ministeriet Lolland Kommune at henvende sig til Region Sjælland, der er driftsherre på tilbuddet. Koordinationsforpligtelsen på de sikrede institutioner Regionerne har koordineringsforpligtelsen for så vidt angår kapacitet og tilrettelæggelse af tilbud på de sikrede institutioner for børn og unge samt voksne domfældte udviklingshæmmede. Eftersom disse tilbud anvendes tværregionalt og landsdækkende, indebærer oordineringsforpligtelsen samarbejde mellem de fem regioner. Og som følge deraf er der større fokus på tværregionalt samarbejde, end på samarbejde mellem kommuner i region Sjælland og Regionen. Årsrapport Netværksgruppen har organiseret årets arbejde i to undergrupper. En gruppe for voksne domfældte udviklingshæmmede (Kofoedsminde) og en gruppe for sikrede børn- og ungeinstitutioner (Stevnsfortet og Bakkegården). Rammeaftale 2011 side 19 af 45

20 Hver af de 2 undergrupper har afholdt workshops for kommunerne dels med præsentation af tilbuddene på områderne og dels med drøftelse af fremtidige udfordringer. I workshop for voksne udviklingshæmmede blev de særlige udfordringer, der ligger i det kriminalpræventive tilsyn drøftet. Det er aftalt i et kommende møde at drøfte muligheder for at etablere et tværfagligt sammensat samråd, i lighed med det, der er etableret i andre regioner. Workshop for voksne udviklingshæmmede behandlede endvidere problemer med manglende indsats overfor udviklingshæmmede, der har en såkaldt psykiatrisk overbygning. Det er i forlængelse heraf aftalt, at Socialområdet i Region Sjælland tager spørgsmålet op på møde med Psykiatrien i Region Sjælland. Workshop for børn og unge på sikrede institutioner beskæftigede sig med tilsyn og forebyggelsen især i forbindelse af tilrettelæggelse af ungdomssanktionens fase 2 og 3, som blandt andet foregår på private opholdssteder. Deltagerne i workshoppen gav udtryk for at tilsynsopgaven fylder en del i den kommunale sagsbehandling og ønsker kompetenceudvikling og vidensdeling både i forhold til tilsyn og arbejde med individuelle handleplaner. Også på dette område vil netværket gå ind i en nøjere drøftelse af en eventuel samrådskonstruktion. I indeværende år viderefører netværksgruppen drøftelserne om de samrådskonstruktioner, der er sat på dagsordenen i Endvidere fastholder netværksgruppen fokus på behov for vidensdeling om tilsynsopgaven og arbejde med handleplaner. Netværksgruppen forsøger endeligt at etablere sig som dialogforum for den forebyggende indsats, der arbejdes med i kommunerne. Netværksgruppen har i lighed med flere af de øvrige netværksgrupper bidraget til analyse af de kommunale redegørelser for Se afsnit Netværksgruppen for stofmisbrug Tilbud til stofmisbrugere omfattet af rammeaftalen er: Behandlingstilbud efter 101 SEL Dagtilbud efter 103 SEL Dagtilbud efter 104 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 samt Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i udbudstabeller i bilagsmappen. Årsrapport Netværksgruppen har i 2009 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne vedrørende organisering, kapacitet og udvikling på området. 12 kommuner har medvirket ved besvarelse. På baggrund af kommunernes besvarelser konkluderer netværksgruppen, at døgnbehandling forudsætter samarbejde mellem kommuner og at dagbehandling med fordel kan etableres i samarbejde. Rammeaftale 2011 side 20 af 45

21 Samtidig peges på behov for at udvikle tilbud til unge misbrugere. Mest markant er behovet blandt unge med ADHD og anden etnisk baggrund. Netværksgruppen bemærker, at behovene på området også vedrører unge under 18 år. I indeværende år viderefører netværksgruppen arbejdet med at følge op på udvikling og kvalitet og sikre, at central faglig viden er et fælles grundlag for opgaveløsningen i regionen Netværksgruppen for voksne handicappede Tilbud til mennesker med handicap omfattet af rammeaftalen er: Dagtilbud efter 103 SEL Dagtilbud efter 104 SEL Aflastningstilbud 107 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 samt Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen. Årsrapport Netværksgruppen har i 2009 haft fokus på autisme og senhjerneskade. På autismeområdet har netværksgruppen gennemført en rundspørge i kommunerne der viser, at 27 personer fra kommuner i region Sjælland står på venteliste til et autismetilbud. 11 af de 27 har allerede et tilbud, men efterspørger et mere målrettet autismetilbud. Ud over de 27 personer fra kommunerne i region Sjælland omfatter ventelisten 13 borgere fra andre regioner. Netværksgruppen anbefaler på denne baggrund, at der tilvejebringes flere pladser til autister, geografisk spredt i regionen og gerne i tilknytning til de kendte autismetilbud. Gruppen vurderer at pladserne vil kunne etableres inden for den samlede udbudsramme, der allerede findes på voksen handicapområdet. Det vil sige, at der vil kunne lukkes pladser til målgrupper, hvis behov er nedadgående, samtidig med at pladser til autister etableres. På senhjerneskadeområdet overvejer netværket at nedsætte 4 geografisk opdelte grupper, der hver især skal kvalificere opgørelsen af behov på området. Hver gruppe skal være tilknyttet en af de 4 specialiserede neurorehabiliteringsinstitutioner: Søndersøhjemmet i Maribo, Kurhus i Dianalund, Kildebo i Faxe og BOMI i Roskilde, som er geografisk fordelt i region Sjælland. De 4 grupper vil være undergrupper til netværksgruppen og være et åbent tilbud til sagsbehandlere i visitation og jobcentre. De 4 grupper skal træde i stedet for de tidligere hjerneskadeteams, hvor sagsbehandlere kunne få supervision og vejledning især i forbindelse med visitation. Netværksgruppen vil fortsat overvåge udviklingen på området for senhjerneskadede og foreslår at skabelon for de kommunale redegørelser i fremtiden skal tilføjes rubrikker til oplysning om forbrug af pladser til henholdsvis neurorehabilitering og længerevarende botilbud. I sammenhæng hermed finder netværksgruppen det nødvendigt af definere begrebet rehabilitering. I indeværende år er netværksgruppens opgave at videreføre arbejdet med at afdække kapacitet både på autisme- og hjerneskadeområdet. Styregruppen tager ikke stilling til hvordan netværksgruppen organiserer sit arbejde herunder hvilke undergrupper, der etableres. Rammeaftale 2011 side 21 af 45

22 Netværksgruppen har endvidere til opgave i løbet af 2010 at vurdere, hvilke af de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen, der på længere sigt kan siges at være så specialiserede, at kommunerne har brug for at samarbejde om de målgrupper, tilbuddene betjener. Netværksgruppen har i lighed med de øvrige netværksgrupper bidraget til analyse af de kommunale redegørelser for Se afsnit Netværksgruppen for sindslidende Tilbud til voksne sindslidende omfattet af rammeaftalen er: Beskyttet beskæftigelse efter 103 SEL Aktivitets- og samværstilbud efter 104 SEL Døgntilbud efter 107 og 108 SEL og Almenboligloven 115 De pladser som rammeaftalen konkret vedrører, er beskrevet i tilbudsoversigter i bilagsmappen. Årsrapport Et overordnet fokus i netværksgruppens arbejde er at skabe fleksibilitet og flow i de socialpsykiatriske tilbud, så det bliver muligt hele tiden at ændre sammensætning af de tilbud, der tilbydes den enkelt i forhold til den udvikling, der sker i den enkeltes liv. For at sikre en fælles faglig viden, der understøtter fleksibilitet og flow, gennemfører netværksgruppen en række temadage. I 2009 har netværksgruppen stået for 2 temadage, hvor netværksgruppen inviterer relevante samarbejdspartnere på området; repræsentanter for tilbuddene på området og kollegaer fra andre forvaltningsgrene. Den ene temadag havde fokus på de forudsætninger, der skal være til stede for, at mennesker med ophold i botilbud, men som er blevet klar til at flytte til egen bolig, får mulighed for det. Den anden temadag havde fokus på håndtering af misbrugsproblematikker i botilbud. For så vidt angår kapacitet og udvikling på området er det netværksgruppens vurdering at der samlet set er pladser nok i de socialpsykiatriske botilbud, men at pladserne ikke bliver brugt til det rigtige formål og ikke har det rigtige indhold. En konkret udfordring ser netværksgruppen blandt mennesker med sindslidelse, der får brug for et somatisk plejehjemtilbud, fordi deres sindslidelse træder i baggrunden og deres plejeog omsorgsbehov bliver dominerende. En anden udfordring er at skabe en proces, i hvilken der udvikles pladser til mennesker der er udadreagerende, karakterafvigende, har misbrug eller spiseproblemer, samtidig med at de ordinære pladser, som flow på området efterhånden skal frigøre, nedlægges. Det er netværkets vurdering at mange kommuner arbejder for at skabe det nødvendige flow ved at udbygge deres bostøtteordninger. Vanskeligere står det til med at få udviklet de specialiserede pladser, der er brug for. Konkret anbefaler netværksgruppen at der etableres 10 til 12 botilbudspaldser til dobbeltdiagnostiserede med udadreagerende adfærd og 8 til 10 botilbudspladser til unge med selvskadende adfærd og spiseforstyrrelser. Netværksgruppen tilbyder i 2010 at bringe sig i spidsen for en proces, hvor der dannes overblik over hvilke konkrete tilbud der har mulighed for at udvikle den type pladser der mangler, og hvilke kommuner der overvejer initiativer, der evt. vil afvikle en del af den eksisterende kapacitet fx som følge af ombygning. Rammeaftale 2011 side 22 af 45