Videnscenter for Specialpædagogik

Transkript

1 Videnscenter for Specialpædagogik - et samarbejde mellem Faxe, Guldborgsund, Lolland, Vordingborg og Næstved Kommune Kortlægning og analyse af ydelser i forhold til specialisering Delrapport 1 og 2 Marts 2015

2 Delrapport 1 Denne udgave er opdateret med baggrund i temamøde for bestyrelsen, d.29.april Delrapport 1 Side 2

3 Indhold Resumé... 4 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP)... 5 Baggrunden for denne analyse... 5 Specialisering... 6 Borgerperspektivet i analysen... 6 Niveauer for specialisering... 7 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Valg af terminologi til denne analyse Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Pakkemodel Hovedstadens finansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Kilder Delrapport 1 Side 3

4 Resumé Styregruppen for Rammeaftale Sjælland har bestilt en kortlægning og analyse af ydelser fra Videnscenter for Specialpædagogik. Dette med baggrund i at få et overblik over forsyning fra det specialiserede område. Der er behov for at udvikle ViSP således, at det matcher kommunernes behov. Herunder er der behov for at afklare, hvilke opgaver kommunerne evt. ønsker at varetage. Analysen er betinget af, at der fra ministeriel side ikke findes konkrete definitioner af specialiseringsbegrebet i relation til funktionsnedsættelser og undervisning. Specialisering er derfor defineret med afsæt i Danske Regioners rapport fra 2012, om Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap. Høj specialisering er en forudsætning for, at borgeren gennem undervisning, rådgivning og vejledning bliver kompenseret for sin funktionsnedsættelse. Høj specialisering forudsætter, at der er bæredygtige faglige miljøer og mulighed for et tværfagligt samarbejde, idet begge forhold er nødvendige for at løse komplekse problemstillinger for og med borgeren. Økonomisk bæredygtighed er en af grundpillerne i analysen. Her opererer vi med to begreber: Value-formoney og LEON princippet, som hver især sætter perspektiv på bæredygtighed i forhold til drift af området. Opgaveløsning og forsyningsforpligtelse kan ses i disse perspektiver. I et forsøg på at skabe et samlet overblik over de konkrete ydelser og deres konkretisering i forhold til specialiseringsgrad, er alle ViSP s ydelser listet op i delrapport 2. Gennem arbejdet med analysen erkender vi, at høj specialisering ikke kan ses isoleret. ViSP arbejder på et højt eller moderat specialiseret niveau. Denne indsats er altid koblet til andre niveauer, idet undervisning og rehabilitering af borgere altid sker i en koordineret indsats med andre aktører kommuner, sundhedsvæsen, pårørende for hermed at skabe sammenhængende og holdbare resultater for den enkelte borger. Delrapport 1 Side 4

5 Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) er et kommunikationscenter, som drives af Næstved Kommune. ViSP har abonnementsaftaler med fem kommuner: Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune. ViSPs specialiserede ydelser er en del af Rammeaftale Sjælland, hvor Næstved Kommune har indgået aftaler med de nærliggende kommuner om drift og anvendelse af tilbuddet. Dette samarbejde omtales som klyngesamarbejde. ViSP arbejder hovedsagelig under Lov om specialundervisning for voksne (LBK nr. 929 af 25/08/2011), men leverer også ydelser under Servicelovens (hjælpemidler og forbrugsgoder), Folkeskoleloven og Lov om aktiv beskæftigelse. Baggrunden for denne analyse Abonnementsaftalen har sikret forsyningsforpligtelse i forhold til specialundervisning for voksne i de fem kommuner. Aftalen har betydet, at den samlede specialviden, som ViSP repræsenterer, er kommet alle kommuner til gode, uagtet antal af borgere eller komplekse sager, som den enkelte kommune måtte have de enkelte år. To af ViSP`s samarbejdskommuner ønsker fra januar 2016 selv at varetage væsentlige dele af opgaverne i den nuværende abonnementsaftale. Dette har afstedkommet, at styregruppen for Rammeaftale Sjælland, for at få et overblik over det specialiserede niveau, som opgaverne løses på, har bedt ViSP om at analysere og kortlægge de opgaver, som ViSP løser i dag. Dette med henblik på at afdække muligheder for ændret opgavefordeling og aftalestruktur under hensyntagen til faglig og økonomisk bæredygtighed. Udviklingsstrategien i Rammeaftale Sjælland bygger på KKR (Kommunernes Kontaktråd) Sjællands syv principper for samarbejde på det specialiserede social- og undervisningsområde, som samtlige 17 kommuner i region Sjælland har tilsluttet sig. (bilag til Rammeaftale Sjælland 2015) Principperne er: At alle kommuner arbejder for, at tilbuddenes indhold og metodeanvendelse løbende udvikles og svarer til god praksis på området At kommunerne på tværs drøfter kvalitetsudvikling, sammenhæng mellem pris og effekt, den samlede tilbudsportefølje m.v. At såvel brugerkommunernes overvejelser om ændringer i indsats og brug af tilbud m.m. som driftskommuners overvejelser om etablering af nye tilbud eller ændring/nedlæggelse af eksisterende tilbud drøftes så tidligt som muligt mellem driftskommune og brugerkommune (og om nødvendigt i KKR regi) At det drøftes i KKR regi hvilke områder/tilbud, der skal samarbejdes om Delrapport 1 Side 5

6 At indgåelse af forsyningsaftaler eller lignende mellem to eller flere kommuner skal inddrages under hensyn til, at aftalen giver mulighed for hensigtsmæssig opgaveløsning for kommunerne i området som helhed At aftaler om køb/salg af pladser og andre ydelser bør afbalanceres såvel sælgerkommunes økonomi som køberkommunes økonomi At driftsherren vedstår sig ansvaret for, at det enkelte tilbud drives økonomisk effektivt. Med ændring i abonnementsaftalen er der grund til at vurdere indholdet af det specialiserede tilbud som ViSP leverer til samarbejdskommunerne. For at kunne tage stilling til, hvordan ViSP skal drives fra 2016 og fremadrettet, er det nødvendigt at gøre det klart og gennemsigtigt, hvad der konkret er indeholdt i de enkelte ydelser som borgerne tilbydes i ViSP. Dette skal give et overblik over ydelsernes specialiseringsgrad samt relationen til øvrige aktører i de enkelte forløb. Vi har i denne rapport anvendt dele andre rapporter, hvilket vil fremgå af kildehenvisninger. Herudover henviser vi til ViSP s årsberetning 2014 samt statistikmateriale for de enkelte kommuner. Såvel delrapport 1+2 skal ses som dynamiske rapporter, der kan modelleres og justeres som følge af proces og dialog med kommunerne. Specialisering I analysen vil der indgå en definition af begrebet specialisering, som vil danne baggrund for kortlægning af ViSP ydelser i dag. Der er siden kommunalreformen sket en forskydning af det specialiserede niveau, hvor opgaver, der tidligere har været varetaget af specialinstitutioner, nu i nogen grad varetages af kommunerne selv. Det faglige niveau er højnet i kommunerne, hvilket betyder, at opgaver indenfor almenområdet kan varetages af medarbejdere med efteruddannelse eller kurser, målrettet borgeres behov for en særlig indsats i daglig pleje/undervisning/træning. Analysen sætter fokus på: det højt specialiserede som naturligt løses i et fagligt højt specialiseret, tværgående miljø sammenhængen mellem høj specialisering, moderat specialisering samt det almene område og sammenhængen mellem de enkelte niveauer, for hermed at skabe et overblik, ikke mindst set i et borgerperspektiv. Borgerperspektivet i analysen Nogle borgere har meget sammensatte behov, som kræver indsatser fra en bred vifte af instanser. Selv om der skal holdes et skarpt blik på specielle behov, og det specialiserede tilbud skal være til stede, er det vigtigt også at have øje for det hele menneske med mangeartede behov. På den måde kræves der koordination og overblik for, at sammenhængen i tilbuddet sikres. Delrapport 1 Side 6

7 Det betyder, at vi i denne analyse kobler indsatserne til hinanden, idet den højt specialiserede indsats ikke kan stå alene, men forstærkes ved samarbejde, opfølgning og koordinering. Konkret sker dette bl.a. ved, at ViSP indgår aftaler med kommunerne om at efteruddanne personale til at understøtte deres opgavevaretagelse af borgere med specielle behov. Specialisering er således et relationelt begreb, der står i forhold til noget andet. Når kommunerne på nogle områder løfter opgaver på et let specialiseret niveau, understøttes dette af et højt specialiseret fagligt niveau. Herigennem kan kvalificeres indsatserne yderligere. Niveauer for specialisering I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, handler specialisering om, hvordan man kan imødekomme særlige behov hos den enkelte borger og sikre levering af specialydelser til den lavest mulige enhedspris og samtidig bevare den særlig faglige ekspertise, der er behov for i tilbuddet. I rapporten Specialisering nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, ligeledes fra Danske Regioner, beskrives karakteristika for det specialiserede som følgende: Det specielle behov kan opstå på baggrund af mange forskellige årsager som fx når det almene system ikke kan rumme den særlige indsats, der er behov for når der er tale om et betydeligt handicap i svær grad når der er tale om sjældne former for funktionsnedsættelser når behovet for indsats er komplekst med flere funktionsnedsættelser behovet kan være behandlingskrævende Den specialiserede ydelse er kendetegnet ved: et tilbud, der kræver særlig viden at det kan være komplekst og kræve indsatser fra flere aktører at det kan betjene borgere fra et større geografisk område at det ofte involverer flere forskellige sektorer og faggrupper at tilbuddet er individuelt tilrettelagt, tidsbegrænset og målsat Betingelser for opretholdelse og udvikling af det specialiserede: en afgrænset målgruppe med sammenlignelige behov, hvad angår vanskelighedernes art og sværhedsgrad faglige vidensmiljøer, som sikrer faglig sparring mellem medarbejderne stabilt økonomisk fundament, der muliggør planlægning og udvikling kræver en vis volumen for opretholdelse og udvikling passende geografisk størrelse Delrapport 1 Side 7

8 Formålet med at yde en specialiseret indsats i et kommunikationscenter er at gøre den enkelte borger i stand til at mestre sin hverdag og være mest muligt selvhjulpen. Tilbuddet er tidsbestemt og i overensstemmelse med rehabilitering af borgere. En klar niveauinddeling af ydelsernes specialiseringsgrad kan medvirke til at sikre høj faglig kvalitet og helhed i ydelserne under hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse. Der skelnes mellem forskellige specialiserede niveauer, hvorpå en indsats kan ske. Danske Regioner definerer specialisering på social- og kommunikationsområdet som: Det højt specialiserede Det moderat specialiserede Det let specialiserede og Almenområdet Socialstyrelsen skelner mellem indsatser på Højt specialiseret niveau Specialiseret niveau og Alment niveau For begge gradueringer gælder, at det højt specialiserede niveau kræver høj faglig ekspertise/kompetencer (fx følger evidensbaserede/erfaringsbaserede metoder), højt kvalificerede faglige miljøer(fx fagpersoner arbejder primært med målgruppen) samt at målgruppen for tilbuddet er lille og har særlige behov. Disse niveauer kan til en vis grad sidestilles med Sundhedsstyrelsens definition af specialisering, som defineres på følgende niveauer: Højt specialiseret niveau Avanceret niveau Basalt niveau Sundhedsstyrelsens definition nævnes her, i det at der i sundhedsvæsenet opereres med denne forståelse af specialisering. Som virksomhed må ViSP ligeledes kunne koble sig til denne tilgang i samarbejdet om borgere, der har behov for en koordineret indsats mellem sundhedsvæsen, kommuner og specialundervisning. Der kan således optræde forskellige definitioner af specialisering omkring samme borger, afhængig af hvilken kontekst det defineres i. I praksis er det vigtigt at kende til ligheder og forskelle i begrebernes betydning, så samarbejdet mellem forskellige indsatser kan fungere på bedste vis. Delrapport 1 Side 8

9 Specialiseringsgrader Figur 1: Uddrag fra tre rapporter over deres forskellige definitioner på specialiseringsgrader Danske Regioner* Socialstyrelsen** Sundhedsstyrelsen*** Det højt specialiserede - Krav om høj faglig ekspertise - Målgruppen ofte lille og med særlige behov - Opretholdelsen kræver et geografisk større område end kommunegrænser - Kan være tilbud af midlertidig karakter - Borgeren bliver udredt og modtager undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede - Målgruppens størrelse og bredde mere snæver end i det let specialiserede tilbud - Kræver højere faglig ekspertise - Målgruppen har mere komplekse behov - Behov for samarbejde kommunerne imellem for at sikre kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse Det let specialiserede - Opgaver der i dag varetages af kommunerne - Målgruppen er stor i antal og bredde - Forskelligartede og mindre specialiserede behov - De mest basale livs- og hverdagsfunktioner Højt specialiseret - Karakteriseret ved fagpersoner som fx talepædagoger, og speciallærere som ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komlekse problemstillinger for derved at opnå viden om, hvordan de skal håndteres - Samarbejder med lokale, regionale og nationale vidensmiljøer - Tæt samarbejde med sygehussektoren - Målgruppen meget lille - Kompleksitet i problemstillingerne - Behov for samarbejde kommuner og regioner imellem Specialiseret niveau Ikke defineret i rapporten Alment niveau Ikke defineret i rapporten * Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap.(2012) ** Socialstyrelsen den nationale koordinationsstruktur (november 2014) ***Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus (maj 2014) Specialiseret niveau - Varetages på sygehus eller af rehabiliteringsenheder -Lille forekomst af borgere med samme problemstillinger Behov for særligt kostbart udstyr - Komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsnedsættelser, som eventuelt sammen med helbredsforhold kræver særlige faglige kompetencer hos bestemte faggrupper Avanceret niveau - Moderat forekomst af borgere med samme problemstillinger - Samarbejde med sygehuse eller enheder på specialiseret niveau - Ofte behov for en koordineret indsats - Indsatser varetages i i tværfagligt regi af fagpersoner med særlige kompetencer inden for fagområdet /efteruddannelse på højt niveau - Muligvis behov for særligt udstyr, som Ikke er tilgængeligt på basalt niveau - samarbejde med specialiseret niveau med henblik på supervision og rådgivning Basalt niveau - Varetages af kommunernes sædvanlige tilbud - Muligvis alene et behov for genoptræningsindsats - Forekomst af borgere med samme problemstillinger er stor - Almindelig forekommende hjælpemidler, som ikke kræver særlige kompetencer at anvende. - Ingen særlige krav til organisering, koordinering og samarbejde. Delrapport 1 Side 9

10 Specialisering i praksis hvem løser hvilke opgaver? Vi vil kort her skitsere og sammenfatte kendetegn ved de forskellige specialiseringsniveauer: Højt specialiserede niveau Opgaven løses primært på de højt specialiserede institutioner. Der er tale om tilbud, der kræver høj faglig ekspertise, ydelserne leveres f.eks. på lands- og landsdelsdækkende tilbud og kommunikationscentre. For et højt specialiserede tilbud gælder det, at der kan være tale om: en lille målgruppe og/eller borgere med behov for et særligt, højt fagligt specialiseret tilbud at borgerens problemstilling er sjældent forekommende at borgeren har kontakt med flere offentlige sektorer eller specialister, fx sygehussektoren. Der er ofte behov for tværfaglighed at borgeren har en midlertidig tilstand, der kræver specialindsats et behov for en vis kritisk masse at borgeren har flere samtidige funktionsnedsættelser at borgeren ofte har behov for særligt tilrettelagte tilbud, fx ene-undervisning at tilbuddet kan have en midlertidig karakter, hvor borgeren bliver udredt og modtager intensiv støtte og/eller undervisning i en tidsafgrænset periode Det moderat specialiserede niveau Opgaven løses overvejende i det specialiserede socialområde fx på specialundervisningsskoler, STU uddannelser, special/støtteteams i kommunerne, høreomsorg m.v. målgruppens størrelse og bredde er mindre end for det det let specialiserede niveau højere faglig ekspertise, da målgruppen har mere komplekse behov der kan være behov for samarbejde mellem flere kommuner for både kvantitet og effektiv ressourceudnyttelse tilbuddene skal suppleres med fx socialkompenserende indsatser og/eller specialpædagogiske/behandlingsmæssige indsatser Det let specialiserede niveau Opgaven løses overvejende af fx kommunale specialiserede institutioner. der er tale om forskelligartede, mindre specialiserede behov tilbuddet bidrager med og støtter borgeren i de mest basale livs - og hverdagsfunktioner der kan være behov for mindre behandlingsmæssige eller specialpædagogisk støtte Alment niveau Opgaverne løses primært af personale ansat på kommunalt niveau såsom på plejecentre, uddannelsesinstitutioner og produktionsskoler. Delrapport 1 Side 10

11 Valg af terminologi til denne analyse Vi har i denne analyse valgt at anvende terminologien fra Danske Regioner, da den specifikt opstiller graduering i forhold til specialisering på social- og specialundervisningsområdet (se figur 1 side 9) Omsat til ViSP og den specialiserede indsats betyder det, at de tre forskellige niveauer for specialisering står i et dynamisk forhold til hinanden, idet der er behov for en gensidig dialog, koordinering og løbende erfaringsudveksling for at kunne skabe det bedste resultat for borgeren. Figur 2: Dynamisk model, der viser bevægelsen mellem l de tre specialiseringsniveauer Forholdet mellem specialiseringsniveauer Det højt specialiserede ViSP yder udredning, undervisning og rådgivning og vejledning Det moderat specialiserede ViSP yder supervision og kurser Det let specialiserede/basale ViSP yder kurser og rådgivning samt vejledning Delrapport 1 Side 11

12 Faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed i drift af kommunikationscentre efter Lov om specialundervisning for voksne og Servicelovens 112 og 113 I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap nævnes følgende forudsætninger for at drive, etablere og udvikle de højt specialiserede tilbud: Stort befolkningsgrundlag Høj faglig ekspertise med specialviden på området Bæredygtige faglige miljøer Muligheder for nært samarbejde med sundhedsvæsnet Rapporten nævner, ud over de relevante uddannelser, elementer som teknologiske, organisatoriske samt ledelsesmæssige forudsætninger for at løse opgaverne effektivt, samt at erfaring og rutine er kendetegnende for et fagligt bæredygtigt miljø. Der peges i rapporten desuden på vigtigheden af, at medarbejdere med en snæver faglighed arbejder side om side med kolleger med en viden på beslægtede og tilgrænsende områder. I praksissammenhæng betyder faglig bæredygtighed At medarbejderne skal have relevante uddannelser, og At medarbejderne løbende sikres mulighed for kompetenceudvikling i forhold til nyeste effektive metoder og hjælpemidler Relevant uddannelse kan ikke stå alene, praksiserfaring er vigtig (øvelse gør mester) Praksiserfaring og rutine kræver et større fagligt miljø Det er vigtigt at der arbejdes tæt sammen med andre faglige miljøer (for eksempel sundhedsvæsnet) At teknologiske løsninger er en integreret del i ydelserne Den faglige bæredygtighed hænger nøje sammen med organisatorisk bæredygtighed. Tendensen i sundhedsområdet er, at man samler de specialiserede funktioner, mens der inden for kommunikationscentrene, landsdækkende, har været den modsatte tendens. Det har blandt andet haft konsekvenser for de små specialer: Den fragmentering af indsatsen (inden for kommunikationsområdet), som er sket over de seneste år, betyder, at det i mindre og mindre grad er muligt at opretholde de faglige miljøer inden for delmålgrupperne / subspecialerne (Citat: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.29) Dette udfordrer den faglige bæredygtighed ved blandt andet at gøre det vanskeligere at sikre praksisoplæring og videndeling. Delrapport 1 Side 12

13 Organisatorisk bæredygtighed involverer At understøtte den nødvendige specialiserede faglighed i tilbud til borgere med behov for kompenserende specialundervisning At sikre mulighed for videndeling og faglige netværk Fleksible tilbud, som er gennemskuelige for fagpersoner, borgere og pårørende Hensigtsmæssig tilgang til resurseudnyttelse og omkostningseffektivitet Økonomisk bæredygtighed vedrører ressourceforbrug med henblik på at skabe størst mulig effekt for borgerne med de midler, der er til rådighed. En mulighed kan være, at man sammenholder principperne Value-for-money (at investere for at genere værdi) og LEON-princippet (Laveste effektive omkostningsniveau, Sundhedsvæsnet) Value-for-money eller bedst egnede til billigste pris som det betegnes, når der er tale om hjælpemiddelområdet, sikres ved faglig viden om, hvad der har den største effekt = value, med kortest mulig intervention i tid (eller billigt egnede hjælpemiddel) = money. En vej til at sikre lavest effektive omkostningsniveau i forhold til rehabilitering af borgere med funktionsnedsættelser med behov for specialundervisning for voksne er at sikre samarbejde og koordination på det højt specialiserede niveau og aktører på det moderat og let specialiserede niveau: Undervisning af medarbejdere, der arbejder med borgere med funktionsnedsættelser, varetaget af højt specialiserede medarbejdere inden for den relevante faglighed Brobygning mellem specialiseringsniveauerne Samtidighed i opgaveløsningen på flere specialiseringsniveauer med mulighed for samarbejde og sparring For at drive et område økonomisk hensigtsmæssigt skal en finansieringsmodel rumme mulighed for og incitament til: Faglig udvikling i opgaveløsningen Rationel drift At give det nødvendige og tilstrækkelige tilbud til den enkelte borger Sikre minimale transaktionsomkostninger og bureaukrati (Kilde: Danske Regioner Kvalitet og bæredygtighed. s.23) Delrapport 1 Side 13

14 Der vil generelt være stordriftsfordele ved at samle ensartede ydelser i samme organisatoriske og fysiske enheder. Større enheder vil alt andet lige kunne drive en organisation mere økonomisk fordelagtig med lavere enhedsomkostninger end mindre enheder. Der vil herudover ofte være en større faglig kvalitet og robusthed i større organisatoriske enheder. Større fysiske enheder vil alt andet lige medføre lavere enhedsomkostninger, og dermed en mere økonomisk fordelagtig drift. Større enheder vil spare penge på ledelse, administrationen, bygningsdrift mm. i forhold til mindre enheder. Finansieringsmodeller mulige modeller til fremtidig drift af ViSP I det følgende vil vi kort beskrive 4 mulige finansieringsmodeller, som kan danne grundlag for samarbejde om de specialiserede ydelser, som ViSP i dag leverer til kommunerne. Modellerne er beskrevet i følgende to rapporter, som danner baggrund for dette afsnit: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtighed, KORA udarbejdet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (2014), samt Administrative merudgifter ved takstfinansiering ved CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen, for borgere fra Greve og Lejre Kommuner, (2011) udarbejdet af arbejdsgruppe vedr. administrative merudgifter ved takstfinansiering af CSU, Roskilde, Kommunikation. Disse rapporter berører flere af de samme problemstillinger, som ViSP aktuelt arbejder med, og vi har derfor ladet dele af dem indgå i denne delrapport. Modellerne som er aktuelle at inddrage her er: Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansieringsmodel Modellerne kan ses som et spænd over to poler, hvor abonnementsmodellen udgør den ene pol og fuld takstfinansiering udgør den anden. I det følgende beskriver vi tanken bag hver model. For at markere forskellen mellem de to ydre poler (abonnementsmodellen og fuld takstfinansiering) beskriver vi fordele og ulemper ved netop disse to modeller. Abonnementsmodel Pakkemodel Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Fuld takstfinansiering Delrapport 1 Side 14

15 Abonnementsmodel ViSP er i dag drevet på baggrund af denne model. Prisen udregnes hvert år for den enkelte kommune på baggrund af indbygger antal. Der er fri trækningsret for kommunerne indenfor abonnementsaftalen. Fordele: Abonnementsmodellens på forhånd kendte rammebudget giver mulighed for at planlægge bemandingen og øvrige afsatte ressourcer til de serviceydelser, man skal levere, og de fastlagte mål man skal opnå. Særligt hvis der er usikkerhed om den forventede efterspørgsel, betyder det, at modellen kan sikre vished om økonomi og muligheden for at levere ydelser, når man skal. Ulemper: Abonnementsmodellens primære ulempe er den manglende indbyggede transparens og automatiske kobling mellem budget og aktivitet. Der er mulig uretfærdig fordeling af omkostninger. Dermed kan det være uklart, om de samarbejdende kommuner får det, de betaler for, og om de betaler det rigtige. Pakkemodel Pakkemodeller kan ses som muligheden for at kombinere elementer fra abonnementsmodellen og takstmodellen. Logikken bag en sådan model er, at man kan sikre et beredskab på nogle områder, mens man på andre områder i højere grad vil lade efterspørgslen styre. En finansieringsmodel baseret på en kombination af pakker og taksfinansierede ydelser kan sammensættes med forskellig vægtning elementerne imellem og med forskellig detaljeringsgrad. En pakke- model kan eksempelvis udformes således: Grundpakke Grundpakken kan tænkes som en forsikringspakke, der f.eks. kan indeholde følgende: Forsikringspakke Fri trækningsret Ikke aktivitetsafhængig Afhængig af antal indbyggere Svarende til en abonnementsmodel Grundpakken hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Er ikke aktivitetsafhængig Kommunerne har fri trækningsret Afregning sker svarende til abonnementsmodel d.v.s. med udgangspunkt i antal borgere i den enkelte kommune. Fagpakker Hjerneskadepakke Høre Læsning og læring Kommunikation stemme/stamme IKT pakke Arbejdsmarkedsområdet Delrapport 1 Side 15

16 Det skal vurderes, om pakkerne med fordel skal beskrives med underopdelinger i forskellige niveauer med heraf følgende forskelligt indhold / ydelser. Pakkerne hviler på følgende økonomiske forudsætninger: Pris opgøres pr. pakke Prisen vil afhænge af den enkelte kommunes aktivitets- og ressourcetræk på de respektive pakker. Der tages ikke højde for eventuelle forskelle i det konkrete ressourcetræk indenfor den givne pakke pr. borger. Afregning sker således i forhold til pakker og ikke i forhold til enkeltydelser. Tilkøbes grundpakke og fagpakkerne vil dette skulle svare til det nuværende niveau / forbrug. Tilkøb af enkelte takstfinansierede ydelser Der er her mulighed for at tilkøbe ydelser til takstpris. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser på arbejdsmarkedsområdet. Region Hovedstadens takstfinansieringsmodel Denne model rummer en basisdel eller grundtakst, hvor borgere kan henvende sig og blive udredt og eventuelt visiteres videre til et kortere undervisningsforløb på max.5 timer. Timer herudover afregnes til fuld takstfinansiering. Fuld takstfinansiering Ved takstfinansiering får købere af ydelser i visitationen i højere grad mulighed for at skele til prisen for de ydelser, man overvejer at købe. Myndighed er ene beslutningstager i alle forløb. Fordele Modellen sikrer retfærdig fordeling af omkostninger og større omkostningsbevidsthed i visitationen af ydelser. Der er i denne model indbygget budgettilpasning til ændret efterspørgsel. Ulemper Modellen giver lav forsyningssikkerhed og budgetsikkerhed. Det er vaskeligere at lave en langsigtet planlægning og kompetenceudvikling. Der er en større administrativ belastning og potentielt højere enhedspriser grundet risikoafdeækning. Skitse af modellerne I det følgende har vi skitseret alle modeller med et borgerperspektiv for øje. Skitserne viser gangen i et givent forløb, og hvordan borgeren bevæger sig igennem forskellige forløb, afhængig af model. Delrapport 1 Side 16

17 Abonnementsmodel (ViSPs nuværende finansieringsmodel) Fase 1: Fri henvendelsesret Borgeren henvender sig frit til virksomhed med henblik på udredning/løsning af opgaven. Fase 2: Visitation Udredning af borger Fase 3: Korte eller lange forløb Virksomhed skønner, at borger har behov for undervisningstilbud Iværksættelse og forløb af tilbud Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 17

18 Pakkemodel Der skelnes mellem tre pakketyper: Grundpakke Fagpakker Takstfinansierede enkeltydelser som tilkøb Kommunen træffer beslutning om køb af pakketyper, som sikrer dem fri trækningsret. Fase 1: Grundpakke Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Forløbet afsluttes Virksomhed foretager udredning af borger Fase 3: Fagpakker Hjerneskade Kommunikation Stemme/stamme Arbejdsmarkeds området Høre Læsning og læring IKT Fase 3 4: Takstfinansierede enkeltydelser Enkeltydelser tilkøbes til fuld takstpris, hvis kommunen skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Delrapport 1 Side 18

19 Hovedstadens finansieringsmodel Undervisningspakke (kortvarig) Grundtaks for 5 timer / konsultationer eller undervisning (i 2011 til en pris på kr. pr. forløb) Timetakst (kun ved forbrug over 5 timer) Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Fase 1: Fri henvendelsesret Borger henvender sig til virksomhed. Virksomheden foretager målgruppevurdering Fase 2: Udredning Virksomhed laver en udredning på borger Borger uden for målgruppe sendes til en anden virksomhed. Fase 3: Myndighed kontaktes Hvis virksomhed skønner, at borger har et undervisningsbehov kontaktes myndighed. Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Myndighedsbeslutning Myndighed har 3 dage til indsigelser Fase 5: Kortvarig indsats Undervisningsforløb på maks. 5 timer. Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af borgers undervisningsbehov. Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning. Fase s: Langt forløb Kommune skønner, at borger har behov for yderligere undervisning i X antal timer Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Fase 9: Opfølgning Virksomhed laver opfølgning Virksomhed skønner, at borger ikke har yderligere behov for undervisning Delrapport 1 Side 19

20 Fuld takstfinansieringsmodel Timetakst Bestilleren betaler for det omfang, hvori ydelsen leveres på basis af virksomhedens timetakst, som indeholder samtlige ydelser forbundet med tilbuddet. Fase 1: Borgerhenvendelse Borger henvender sig til kommunen Fase 2: Udredning Kommune laver selv udredning på borger eller køber sig til ydelsen Kommune vurderer, at der ikke er behov for udredning. Fase 3: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Kommune skønner, at borger ikke har behov for undervisningstilbud Fase 4: Iværksættelse af forløb Virksomhed iværksætter forløb på kommunens bestilling Fase 5: Opfølgning Virksomhed skønner, at borger har et yderligere undervisningsbehov Virksomhed skønner, at borger ikke har behov for yderligere undervisning Fase 6: Myndighedsbeslutning På anbefaling fra virksomhed foretager kommunen en vurdering af Borgers undervisningsbehov. Fase 7: Undervisningsbehov Kommune kontakter virksomhed efter eget valg, og bestiller forløb på X antal timer eller undervisningspakke Kommune skønner, at borger ikke har behov for et yderligere undervisningstilbud Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 20

21 BILAG 1. Administrative merudgifter ved takstfinansiering Der har i andre kommuner tidligere været arbejdet med at belyse forholdene omkring forskellige typer finansieringsmodeller. Dele af dette arbejde har vi inddraget i denne rapport. Nedenstående er uddrag fra rapport se kildeangivelse nederst på siden. Administrative aktiviteter opfattes her som de aktiviteter, der ikke har direkte med kerneydelsen at gøre. Man kan tænke på administration som kolde hænder og kerneydelsen som varme hænder. Hvis fx der kræves en større skriftlighed i forhold til sagsbehandlingen, opfattes det her som en administrativ meraktivitet på linje med regningsbetaling mv. Også under abonnementsordningen er der naturligvis udgifter til administration. Disse forsøges ikke opgjort her, hvor fokus er på de administrative merudgifter, takstfinansiering vil indebære. De administrative aktiviteter omfatter: Fagligt merarbejde som forberedelse til visitation. Fagligt merarbejde ved selve visitationen Forberedelse og gennemførelse af afregning Henvendelser mellem kommune, borger og CSU vedr. afklaring af spørgsmål Nogle brugere vil indebære en større administrativ meraktivitet end andre. Arbejdsgruppen har valgt at opstille konkrete skøn på gennemsnitlig meraktivitet pr. bruger, hvorefter den samlede meraktivitet opgøres ved at opskalere med antallet af brugere. Arbejdsgruppen har valgt at se på de administrative merudgifter både i den fulde takstmodel og i Hovedstadens takstmodel. Hovedstadens takstmodel: Hovedstadens takstmodel indebærer mindre administration, fordi der er en art bagatelgrænse på op til 5 timers samlet indsats, som købes samlet som en pakke. Prisen for denne pakke er kr (i 2011), og det koster det altså også, hvis den samlede indsats fx kun er 2 timer. En stor del af brugerne har et lille ressourcetræk på CSU Kommunikation, hvor udredning, visitation og undervisning kan gennemføres med en samlet indsats på under 5 timer. I en række tilfælde smelter udredning, visitation og undervisning sammen i en kort indsats, og de administrative merudgifter ved at adskille udredning, visitation og undervisning i selvstændige dele af processen vil være forholdsvis meget store. Den fulde takstmodel: Den fulde takstmodel er en BUM-model (bestiller-udfører-modtager), hvor udredning, visitation og undervisning er selvstændige dele af processen. Blandt andet KL foreslår, at kommunerne på meget specialiserede områder, hvor den faglige ekspertise i høj grad er placeret på virksomhederne og i knapt så høj grad hos myndigheden selv, som alternativ overvejer modificerede udgaver af BUM-modellen, hvor virksomhedernes ekspertise bringes i spil før selve udførelsen. Bagatelgrænsen kan også ses i det lys. Ovennævnte gennemgang af fordele og ulemper ved de idealtypiske modeller giver et billede af fordele og ulemper ved modellerne i deres rene form. Citat: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 21

22 BILAG 2. Vurdering af de administrative merudgifter ved takstfinansiering Fra samme rapport har vi inddraget følgende vurdering af merudgifter ved takstfinansiering. I denne kilde anvendes begrebet scenarie. Der opereres med fire scenarier, hvor vi har valgt at inddrage de to: Scenarie 1: Fuld takstmodel Scenarie 2: Hovedstadsmodellen Arbejdsgruppen har beregnet de administrative merudgifter. Med henblik på at bidrage til hjemkommunens vurdering af de administrative merudgifter har arbejdsgruppen sammenlignet den del af den nuværende abonnementsbetaling, som kan henføres til løn til CSU s personale med de administrative merlønudgifter. En oversigtstabel fremgår nedenfor og beregningerne forklares i de to efterfølgende afsnit.. Greve Kommune Lejre Kommune Scenarie Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Nuværende bidrag til lønudgifter Adm. Lønmerudgifter Omkostningsstigning i % % 36% Bemærk, at der vedr. scenarie 1 og scenarie 2 herudover må påregnes nettomerudgifter for hjemkommunen ved selv at varetage hjælpemiddelpark specialistfunktion tilknyttet dertil Scenarie 1 og scenarie 2 CSU s samlede abonnementsindtægt i 2011 er kr. I abonnementsberegningen for 2011 udgør de samlede lønudgifter på CSU svarende til 55 % af abonnementsbetalingen. Greve Kommunes abonnementsbetaling er kr. og Lejre Kommunes abonnementsbetaling er kr. Greve Kommunes og Lejre Kommunes bidrag til de samlede lønudgifter på CSU kan dermed opgøres til hhv kr. og kr. Disse 55 % af abonnementsbetalingen, der direkte kan henføres til løn på CSU, vedrører altså de samlede nuværende budgetterede udgifter til kolde hænder (=administration) og varme hænder (=undervisning/konsulentydelse) Det er muligt at få et indtryk af størrelsesordenen af de administrative merudgifter ved takstfinansiering ved at sammenligne de nuværende totale udgifter til løn (varme og kolde hænder med de administrative merudgifter (kolde hæder), takstfinansiering vil indebære. I scenarie 1 hhv. scenarie 2 vil der være en omkostningsstigning på 71 % hhv. 36 %. Kilde: Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 22

23 Kilder Danske Regioner: Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap, 2012 Danske Regioner: Specialisering Nyt tankesæt om specialisering på social- og specialundervisningsområdet, 2012 Sundhedsstyrelsen: Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus 2014 Socialstyrelsen: Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, 2014 KORA: Analyse af Center for Hjælpemidler og Kommunikations bæredygtig, 2014 Rapport: Administrative merudgifter ved takstfinansiering af tilbud på CSU Roskilde, Kommunikationsafdelingen for borgere fra Greve Kommune og Lejre Kommune 2011 Delrapport 1 Side 23