Kollokationer i et kontrastivt perspektiv

Transkript

1 Kollokationer i et kontrastivt perspektiv Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet Konferencen Lingua Nordica Lingua Franca Islands Universitet 8. og 9. oktober 2012

2 Centrale problemstillinger Hvorfor er kollokationel kompetence vigtig? L2 indlæreres problemer med at tilegne sig kollokationer Kan vi forklare disse problemer? L1 baserede fejl det kontrastive aspekt Kontrastiv tilgang i undervisningen? Forskellige typer af kollokationer skal de gribes forskelligt an i undervisningen? Brug for tværsproglige databaser, som giver adgang til at sammenligne kollokationerne på de nordiske sprog

3 Birgit Henriksen (forthcoming) Research on L2 learners collocational competence and development a progress report. In Bardel, Camilla, Laufer, Batia & Lindqvist, Christina (Eds.), L2 vocabulary acquisition, knowledge and use. New perspectives on assessment and corpus analysis.eurosla Monographs Series, 2. EUROSLA = en oversigt over L2 forskning om kollokationer fra 1990 til 2011 Arbejde på et projekt, som undersøger universitetslæreres brug af kollokationer, når de underviser på engelsk, med fokus på generelle, akademiske og fagspecifikke kollokationer. I samarbejde med Pete Westbrook Perspektiver til det nordiske??

4 Kollokationer = hyppige, konventionaliserede, 2-3 ords syntagmatiske forbindelser Vi har en forventning om, at de vil optræde sammen (begå mord/*lave mord) De kan være leksikalske (forbindelser mellem navneord, verber, adjektiver og adverbier, f.eks. stærkt argument, tage parti, ekstrem glad) eller grammatiske (forbindelser med præpositioner, f.eks. præsentere for, lege med) De har ikke en pragmatisk funktion (sproghandling) eller en diskursfunktion (gambit) men fungerer primært som referentielle enheder, dvs. de fungerer som syntaktiske fraser/sætningsled (e.g. Nattinger and DeCarrico 1992, Howarth 1998)

5 Kollokationel kompetence gør det muligt for L1 og L2 sprogbrugeren at: træffe idiomatiske valg tale som en indfødt (Pawley & Syder 1983; Boers, Eyckmans & Stengers 2006) forstå betydningen af polysemer (Durrant 2008) grøn låge grøn student grøn politik forstå ords konnotationelle betydning (Durrant 2008) semantisk prosodi (Sinclair 2004) begå: fejltagelse, forbrydelse, indbrud, mord, tyveri, hærværk, vold, voldtægt forårsage: ulykke, smerte, bekymring negative konnotationer Men: begå en genistreg

6 processere sprog hurtigt i her-og-nu kommunikation (Pawley & Syder 1983; Boers, Eyckmans & Stengers 2006) behøver ikke at genere enheden ord for ord bruge kollokationerne som sikkerhedszoner / sproglige heller (Boers et. al. 2006, Durrant 2008) kan koncentrere sig om at generere mere krævende sproglige strukturer bruge kollokationerne som centrale referentielle enheder til at skabe præcision, som tegn på ekspertise, til at signalere medlemskab af en akademisk/faglig gruppe (Howarth 1998, Li & Schmitt 2009)

7 Hvad er hovedresultaterne om L2 brug af kollokationer? Kollokationer beherskes ikke særligt godt både i forhold til kvantitet (antal og typer af kollokationer) and kvalitet (antallet af fejl og typen af fejl) (e.g. Schmitt 2004; Revier og Henriksen 2006; Gyllstad 2007; Barfield and Gyllstad 2009) Underrepræsentation af nogle kollokationer og overforbrug af andre, sammenlignet med L1 brugere = lille repertoire Primært et produktivt problem Mange L1 baserede fejl direkte oversættelse fra L1

8 Kan disse problemer forklares? L2 indlærere får ikke tilstrækkeligt input i varierede kontekster og ko-tekster så ingen skabelse og konsolidering af associative forbindelser mellem ordene (repeated priming) Mange kollokationer forårsager ikke forståelsesproblemer og bemærkes derfor ikke som en enhed L2 indlærere, lærere og undervisningsmaterialer fokuserer på individuelle ord og på at lære nye ord, dvs. at akkumulere ord og ikke udvide kendskabet til allerede kendte, hyppige ord

9 Kan disse problemer forklares? (fortsat) Manglende bevidtshed om kollokationer Manglende kendskab til brug af ordbøger som kilde til kollokationer, herunder kendskab til kollokationsordbøger Manglende bevidsthed om forskelle mellem L1 og L2 sprogbrug For stor brug af L1 overførsel i form af direkte oversættelse i forhold til de ikke-ækvivalente kollokationer Tør ikke overføre fra L1 i forhold til de ækvivalente kollokationer

10 L1 overførsel = L1 baserede fejl? Mange L2 indlærere bruger L1 baserede, direkte oversættelser (se f.eks. Biskup 1992, Bahns and Eldaw 1993, Granger 1998, Nesselhauf 2003, Jiang 2008, Fan 2009) - ækvivalenter mellem L1 og L2 positiv transferens - ikke-ækvivalenter mellem L1 og L2 negativ transferens Revier og Henriksen (2006): Analyse af gymnasielevers stile på både dansk og engelsk. Engelske stile: 25 % af informanternes kollokationer på L2 var uacceptable 47 % af den fejlagtig brug kunne forklares som resultat af negativ transferens Men: mange af de korrekte forekomster kunne også forklares udfra L1 og L2 ækvivalens

11 Nyere undersøgelser Wang and Shaw (2008): Tendensen til at overføre afhænger af L2 brugerens opfattelse af sprognærhed mellem L1 og L2 (jvnfr. Kellerman perception of transferability) Yamshita og Jiang (2010): Receptivt er ækvivalente kollokationer hurtigere og nemmere at bedømme som korrekte af L2 brugere end ikke-ævivalente kollokationer. ESL brugere klarere sig bedre end EFL brugere, dvs. omfanget af input spiller også en rolle. Som Wang og Shaw, påpeges L2 brugerens opfattese af sprognærhed som en faktor. Fremhæver nødvendigheden af også at kigge på kollokationernes frekvens. Bliver L2 indlærere bedre til at navigere udenom L2 over tid? [FORSKELLIGE TYPER]

12 Leśniewska and Witalisz (2007): Avancerede indlærere ser ikke ud til at afvise eller acceptere kollokationer i en bedømmelsestest på baggrund af L1 lighed. Bliver L2 indlærere bedre til at navigere uafhængigt af L1 over tid? [ADVERBIUM + ADJEKTIV] Wolter og Gyllstad (2011): L2 indlæreres reaktionstid er længere i en bedømmelselstest for ikke-ækvivalente kollokationer sammenlignet med ækvivalente kollokationer. Foreslår at der skal lægges mere vægt på de ikkeækvivalente kollokationer i sprogundervisningen. Men også de ækvivalente skal betones, da eleverne kan være nervøse for at overføre (re Kellerman).

13 Pædagogiske implikationer? Bahns (1993) foreslår en kontrastiv tilgang [VERBUM + NAVNEORD, NAVNEORD+VERBUM] Revier og Henriksen (2006) foreslår en kontrastiv tilgang [VERBUM + NAVNEORD] Chan og Liou (2005) effektstudie brug af et bilingvalt konkordans program til indlæring af kollokationer. Øvelser inddrog bla. oversættelse fra L1 til L2. Forskel på indlæringseffekt for forskellige typer af kollokationer (bl.a. de-leksikalske og ikke-ækvivalente kollokationer). [VERBUM + NAVNEORD] Laufer og Girsai (2008) effektstudie brug af en kontrastiv tilgang med udgangspunkt i oversættelse af kollokationer

14 Vi mangler viden om og opmærksomhed på forskellige undertyper af kollokationer herunder deres L1 L 2 ækvivalens Distinktioner: 1. Grad af gennemskuelighed: tung kuffert >< tung byrde >< tung beslutning 2. Nogle er helt arbitrære andre er motiverede, f.eks. fonologisk harsk smør/sur fløde >< søge støtte 3. Nogle har høj grad af semantisk kohærens (MI), andre mindre harsk smør, forudfattede meninger >< lave mad, kraftig regn

15 Forskellige undertyper af kollokationer 4. Forskelle mellem generelle, akademiske og tekniske/fagspecifikke kollokationer GK: bruge tiden; skyfri himmel AK: stærkt argument; fremlægge et problem TK: fibrøst bindevæv; finanspolitiske tiltag 5. Leksikalske og grammatiske kollokationer herunder: - leksikalske verber (grave grøfter, spejle æg) - de-leksikalske verber (lave ballade, stå skoleret) 6. Frekvens

16 Brug for udvikling af og bedre kendskab til korpusbaserede leksikografiske materialer og redskaber med mulighed for kollokationsangivelser med tværsproglige links Eckhard Bick (2010) :DeepDict et korpusbaseret relationelt leksikon. LexicoNordica GramTrans Den Danske Ordbog (DDO) med link til Korpus 2000 En ny dansk begrebsordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

17 Referencer Bahns, J. (1993) Lexical collocations: a contrastive view. ELT 47 (1): Barfield, A. (2009). Exploring productive L2 collocation knowledge. In T. Fitzpatrick & A. Barfield (Eds.), Lexical processing in language learners: Papers and perspectives in honour of Paul Meara (pp ). Clevedon: Multilingual Matters. Barfield, A. & Gyllstad, H. (Eds.) (2009), Researching collocations in another language: Multiple interpretations. Basingstoke: Palgrave Macmillan. Bick, E. (2010) DeepDict et korpusbaseret relationelt leksikon. LexicoNordica Boers, F., Eyckmans, J. & Stengers, H. (2006). Motivating multiword units. Rationale, mnenomic benefits and cognitive style variables. EUROSLA Yearbook 6, Braasch, A. (2005) Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler. Hermes, Journal of Linguistics no Chan, T.P. & Liou, H.C. (2005). Effects of web-based concordancing instruction of EFL students learning of verb-noun collocations. Computer Assisted Language Learning, 18(3), Durrant, P. (2008). High frequency collocations and second language learning. (Unpublished doctoral dissertation). The University of Nottingham, Nottingham. Groom, N. (2009). Effects of second language immersion on second language collocational development. In A. Barfield & H. Gyllstad (2009), (pp ).

18 Gyllstad, H. (2007). Testing English collocations: Developing receptive tests for use with advanced Swedish learners. Lund: Lund University. Howarth, P. (1998). Phraseology and second language proficiency. Applied Linguistics, 19(1), Laufer, B. & Girsai, N. (2008). Form-focused instruction in second language vocabulary learning: A case for contrastive analysis and translation. Applied Linguistics, 29(4), Li, J. & Schmitt, N. (2009). The acquisition of lexical phrases in academic writing: A longitudinal case study. Journal of Second Language Writing 18, Nattinger, J.R. and DeCarrico, J.S. (1992) Lexical phrases and language teaching. Oxford: Oxford University Press. Pawley, A., & Syder, F. (1983). Two puzzles for linguistic theory: Native-like selection and native-like fluency. In J. Richards, & R. Schmidt (Eds.), Language and communication (pp ). London: Longman. Revier, R.L. and Henriksen, B. (2006). Teaching collocations. Pedagogical implications based on a cross-sectional study of Danish EFL. In M. Bendtsen, M. Björklund, C. Fant & L. Forsman (Eds.), Språk, lärende och utbilding i sikte (pp ). Pedagogiska fakulteten Åbo Akademi:Vasa. Schmitt,N. (2004) (Ed.) Formulaic sequences: Acquisition, processing and use. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamin s Publishing Company. Sinclair, J.M., Jones, S.Daley and R. Krishanmurthy (2004). English collocation studies: The OSTI report. The University of Birmingham.

19 Tak for jeres opmærksomhed! Konferencen Lingua Nordica Lingua Franca Islands Universitet 8. og 9. oktober 2012