ØKONOMISKE PRINCIPPER II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKONOMISKE PRINCIPPER II"

Transkript

1 ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 30 Claus Thustrup Kreiner Introduktion Hvorfor har vi ikke enøre mønter mere? 1

2 Introduktion Definition: Inflation = stigning i det generelle prisniveau Definition: Deflation = fald i det generelle prisniveau Generelle prisniveau forbrugerprisindeks, BNP-deflator Inflationsrate = vækstrate i det generelle prisniveau (typisk år til år vækstrate) Hyperinflation: Inflationsrate over 50% om måneden Ændring i prisniveau versus ændring i inflationsraten Log prisindeks Tid 2

3 Den klassiske teori om inflation Kvantitetsteorien: teori for, hvad der på langt sigt bestemmer det nominelle prisniveau og inflationsraten Prisniveau bestemmes af udbud og efterspørgsel efter penge Konsekvens af inflation: Man skal betale mere for varer og serviceydelser Værdien af penge er faldet, da man nu kan købe mindre mængder for en given pengebeholdning Den klassiske teori om inflation Antag at udbud af penge er bestemt af centralbank (i praksis har centralbanken kun indirekte indflydelse på pengemængden som diskuteret i kap. 29) Pengeefterspørgsel afhænger af flere ting: Prisniveau Indkomst Rente Mulighed for at bruge elektronisk betaling På langt sigt er det afhængigheden af prisniveauet, som er helt central, idet det er prisniveauet som clearer pengemarkedet på langt sigt 3

4 Den klassiske teori om inflation Værdien af penge Penge-udbud Prisniveau (Høj) Et overudbud vil presse prisniveauet op og pengeværdien ned (Lav) Ligevægts -pris (Lav) (Høj) Pengemængde Den klassiske teori om inflation Værdien af penge MS MS Prisniveau (Høj) (Lav) Stigning i pengemængden Fald i værdien af penge (Lav) Pengeefterspørgsel Ligevægtspengeværdi Pengeefterspørgsel Stigning i prisniveau (Høj) Pengemængde 4

5 Den klassiske teori om inflation På langt sigt er real BNP bestemt af produktionsteknologi og produktionsfaktorer til rådighed: Realløn Real lejepris L K Den klassiske teori om inflation Ifølge kvantitetsteorien bestemmes værdien af penge og dermed det generelle prisniveau af udbud og efterspørgsel efter penge Centralbanken styrer pengemængden og har dermed kontrol over udviklingen i det generelle prisniveau og inflationsraten Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge 5

6 Den klassiske dikotomi Hvad vil man forvente der sker, hvis alle pengesedler + mønter får et par ekstra nuller? Ifølge den klassiske dikotomi/tvedeling kan nominelle variable (priser, lønninger mv. målt i kroner) og reale variable (produktion, beskæftigelse, realløn ) separeres teoretisk Det monetære system er afgørende for nominelle variable, men har ingen indflydelse på reale variable. Reale variable bestemmes udelukkende af reale forhold i økonomien Der er pengeneutralitet: ændringer i pengemængden påvirker ikke reale variable Den klassiske dikotomi OBS: Klassisk dikotomi medfører pengeneutralitet, men ikke omvendt OBS: Den klassiske teori (og dermed den klassiske dikotomi) anvendes på langt sigt og er typisk ikke særlig egnet på kort sigt 6

7 Penges omløbshastighed og kvantitetsligningen Penges omløbshastighed måler, hvor hurtigt én krone i seddel og mønt (pengemængde) skifter hænder (gennemsnitlig antal gange én enhed af M bliver brugt til at købe nye varer og serviceydelser) Omløbshastigheden er defineret som: V = (P Y) / M, hvor M er pengemængden, P er BNP-deflatoren, og Y er real BNP Omskriv til kvantitetsligningen: M V = P Y Penges omløbshastighed og kvantitetsligningen Kvantitetsligningen, M V = P Y, viser at en pengemængde stigning må give sig udslag i enten en stigning i real BNP, en stigning i priserne eller en stigning i omløbshastigheden Kvantitetsteorien antager, at V er konstant (OBS: fra identitet til teori). God approksimation på langt sigt Konsekvens: BNP i løbende priser er proportional med pengemængden 7

8 Penges omløbshastighed og kvantitetsligningen Danmark Index (1982=100) Pengemængde (M2) Nominel BNP Omløbshastighed Penges omløbshastighed og kvantitetsligningen Kvantitetsligning + konstant omløbshastighed Kvantitetsteori Kvantitetsteori M P Y Kvantitetsteori + antagelse om, at Y på langt sigt er bestemt af produktionsteknologi og produktionsfaktorer til rådighed M P Dvs. vækst i pengemængden skaber alt andet lige inflation Centralbanken kan kontrollere prisudviklingen på langt sigt 8

9 Princip 9: Priserne stiger, hvis staten trykker for mange penge Inflation rate (percent) Denmark 1910s s s 1990s 1890s 1950s 1900s 1960s 1940s 1980s s s Growth rate in money supply (percent) 9

10 Møntningsgevinsten Staten kan finansiere sine udgifter ved Skatter Gældsoptagelse (udstedelse af statsobligationer) Pengeudstedelse (møntningsgevinst, seigniorage) Ved pengeudstedelse slipper man for skatter og gæld, MEN pengeudstedelse Årsag til hyperinflation? Inflation og rente: Fisher effekten Fra tidligere: Nominel rente realrente + inflation Pga. den klassiske dikotomi påvirkes realrenten ikke af nominelle variable Realrenten bestemmes af Fisher-effekten: 1%-point højere inflation 1%-point højere nominel rente Dvs. når centralbanken øger pengemængevæksten, så betyder det højere inflation og højere nominel rente på langt sigt 10

11 Inflation og rente: Fisher effekten Nominel udlånsrente Inflation Samfundsmæssige omkostninger ved inflation OBS: Er ikke, at inflation stjæler købekraft fra folk... OMKOSTNINGER VED FORUDSET INFLATION (i) Skolæderomkostninger: Høj årlig inflation høj alternativomkostning ved at holde penge tit "i banken" (ii) Menuomkostninger: Virksomheder skal ændre priser tit, hvilket kan være omkostningsfyldt (iii) Grus i markedsmekanismen: Pga. menuomkostninger ændres priser ikke "jævnt" Stor variabilitet i relative priser (iv) Forstyrrer penges egenskab som måleenhed (v) Beskatning besværes og forvrides 11

12 Samfundsmæssige omkostninger ved inflation OMKOSTNINGER VED UFORUDSET INFLATION Mere omkostningsfuld en forventet inflation Omfordeler arbitrært formue: Omfordeling mellem kreditorer og debitorer i nominelle fordringer (obligationer) Mere variabel inflation større usikkerhed ulempe, da folk normalt er risikoaverse Samfundsmæssige omkostninger ved inflation Hvorfor er der ofte meget fokus på inflation? Makro teorien for det korte sigt (kapitel 33-35) giver en yderligere forståelse heraf 12

13 Post Scriptum Inflation allows you to live in a more expensive neigbourhood without moving 13

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISK PRINCIPPR II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 32 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Introduktion Kapitel 31 Åben versus lukket økonomi

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 10 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi anmarks samhandel med andre lande 700000 600000 Mio.

Læs mere

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at

Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at Jeg har skrevet et papir, som forsøger at af- og remontere teorien om pengepolitik med udgangspunkt i finanskrisen. Jeg hører til dem, som mener, at centralbanker også bør beskæftige sig med teori. Det

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Introduktion Vi har indtil videre kun beskrevet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare?

MAKRO 2 STRUKTUREL LEDIGHED. Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor falder (real-) lønningerne ikke bare? STRUKTUREL LEDIGHED MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 10 Kapitel 13 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro Arbejdsløshed = Kompetitivt (løntagende) overudbud af arbejdskraft. Hvorfor

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve. Forelæsning 14. Pensum: Mankiw kapitel 15. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 14 Pensum: Mankiw kapitel 15 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/pbs/courses.htm OFFENTLIG GÆLD Temaer: - Hvad er udsigterne for den offentlige gæld? - Hvordan bør den offentlige

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi Claus Thustrup Kreiner OPGAVE 1 1.1 Forkert. En isokvant angiver de kombinationer af inputs, som resulterer i en given

Læs mere

J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation

J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1. Kapitel 8. Penge og inflation J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 8, side 1 Kapitel 8 Penge og inflation 1. Hvad er penge? Pengeudbud og -efterspørgsel Den traditionelle definition af penge er, at det

Læs mere

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t.

MAKRO 2 DEN BASALE SOLOW-MODEL. Y t = BK α t L 1 α. K t+1 K t = sy t δk t, L 0 givet. L t+1 =(1+n) L t, 2. årsprøve. r t = αb L t. DEN BASALE SOLOW-MODEL Y t = BK α t L 1 α t MAKRO 2 K t+1 K t = sy t δk t, L t+1 =(1+n) L t, K 0 givet L 0 givet 2. årsprøve Forelæsning 4 Kapitel 3 og 4 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f07/makro

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup

Claus Munk. kap. 1-3. Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Esben Kolind Laustrup Claus Munk kap. 1-3 1 Dagens forelæsning Grundlæggende introduktion til obligationer Betalingsrækker og låneformer Det danske obligationsmarked Pris og kurs Effektive renter 2 Obligationer Grundlæggende

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne

Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Kommer der inflation efter krisen? - Weimar tilstande vildt overdrevne Regeringerne og centralbankerne kæmper side om side for at stoppe den økonomiske krise spørgsmålet er, om de kortsigtede initiativer

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Investeringsteorien bag DLBR INVE

Investeringsteorien bag DLBR INVE Investeringsteorien bag DLBR INVE Denne vejledning omhandler, hvordan beregningerne i INVE er definerede. Vejledningen omhandler det teoretiske grundlag for vurdering og beregning af rentabiliteten for

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...3

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

På vej mod Ny Økonomi? 1

På vej mod Ny Økonomi? 1 På vej mod Ny Økonomi? 1 Claus Thustrup Kreiner, ph.d., lektor Økonomisk Institut og EPRU, Københavns Universitet Artiklen belyser følgende spørgsmål: Hvad er Ny Økonomi? Hvorfor er begrebet opstået? Er

Læs mere

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18.

INFLATION 18 Testopgaver Opgave 18.1 Øvelsesopgaver Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 Opgave 18.3 The summer of 2008 Opgave 18. INFLATION 18 Opgave 18.1 Testopgaver I følgende tabel ser du udviklingen i forbruger- og i nettoprisindekset. Udviklingen i prisindeks, marts 2009-marts 2010 direkte forringelse af priskonkurrenceevnen?

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser

Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015. Penge og priser Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen, d.23/2 2015 Penge og priser Penge og priser...1 Prisen og markedet i klassisk forstand...2 Pengene i klassisk forstand...2 Virkelighedens penge...3 Virkelighedens priser...4

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1

Forelæsningsnoter. Makroøkonomi 1 Forelæsningsnoter Makroøkonomi 1 Kapitel 2 Vigtige økonomiske indikatorer Der findes (mindst) tre vigtige økonomiske mål, som alle vidner om et lands økonomisk tilstand. Nemlig: - bruttonationalproduktet

Læs mere

HVORFOR ER PRISSTABILITET

HVORFOR ER PRISSTABILITET PRISSTABILITET: HVORFOR ER PRISSTABILITET VIGTIG FOR DIG? INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 3 4 5 Forord 5 Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? 6 Sammendrag 6 2 Kapitel 2 Pengenes historie -

Læs mere

modeludvikling for energiprojekter

modeludvikling for energiprojekter Teknisk-økonomisk modeludvikling for energiprojekter Morten Boje Blarke Civilingeniør M.Sc. Eng. International Energy Planning Ph.D. Bæredygtig Energiplanlægning Adjunkt v/ Inst. for Samfundsudvikling

Læs mere

Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde

Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde Finanspolitikkens indvirkning i en likviditetsfælde Speciale for cand.scient.oecon graden i matematik-økonomi. Institut for matematiske fag, Københavns Universitet. Thesis for the Master degree in Mathematics-Economics.

Læs mere

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager

KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager Return on Knowledge KAB & Lejerbo Lavrentemiljø udfordringer og årsager 16. april 2015 Dagsorden Årsagen til de lave renter Nationalbankens og ECB s pengepolitiske tiltag herunder opkøb af obligationer

Læs mere

Statens nye inflationsindekserede obligation

Statens nye inflationsindekserede obligation 1 Danmarks Nationalbank Statsgældsforvaltningen Statens nye inflationsindekserede obligation Offentliggjort 22. maj 2012 2 Indhold HVAD ER EN INFLATIONSINDEKSERET OBLIGATION?...3 UDVIKLINGEN PÅ MARKEDET

Læs mere

Undervisningsnotat nr. 9:

Undervisningsnotat nr. 9: HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET, foråret 2004 Undervisningsnotat nr. 9: Kursgevinstbeskatning Valdemar Nygaard KURSGEVINSTBESKATNING: Notatet bygger på kapitel XV i Almen skatteret. Indledning: Reglerne om

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning

DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION. Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning DANMARKS NATIONALBANK NATURLIG REAL RENTE OG LANGVARIG STAGNATION Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling, Økonomisk Forskning Overblik Hvad er langvarig stagnation/ secular stagnation? Tæt sammenhæng med

Læs mere

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer Skitsering af lånemarkedet i DK vs. kontantlån Fastforrentede lån tilpasningslån (FlexLån) udvikling og huspriser Warning: kortfattet simplificeret skitsering af et komplekst område! Den interesserede

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Investering i fast ejendom

Investering i fast ejendom Ejendomsforeningen Danmark Investering i fast ejendom Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Aktuelt: Ny lejelov hvad kan vi forvente? L97 Ny lejelov 1. behandling

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2010 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013

Hovedopgave. Pengepolitik i en krisetid. - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier. Semester: Forår 2013 Hovedopgave Pengepolitik i en krisetid - Federal Reserve og den Europæiske Centralbanks strategier Semester: Forår 2013 Uddannelsesretning: HD Finansiering Studerende: Kim Lindekron Afleveringsdato: mandag

Læs mere

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00

Eksamen på Økonomistudiet 2009-I. Makro 2. Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Eksamen på Økonomistudiet 2009-I Makro 2 2. årsprøve Udleveres d. 14. januar kl. 10.00 A everes d. 16. januar kl.10.00 Der er fokus på at undgå tilfælde af eksamenssnyd I tilfælde af formodet eksamenssnyd,

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer:

Bilag. Bilag 1 Boligmodellen i ADAM. phk pc. Boligefterspørgsel: Boligudbud: Boligbeholdning, ultimo: K K. phk NI g IX pi. Nettoinvesteringer: Bilag Bilag 1 Boligmodellen i ADAM Boligefterspørgsel: phk K D f Y, i,, infl,... pc Boligudbud: S K K 1 Boligbeholdning, ultimo: K K 1 NI Nettoinvesteringer: phk NI g IX pi D S Kontantpris: phk h K K,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- juni 2011 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Finansiering

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse. Forecast for dansk turisme 2010-13. April 2010 Udgivet af: VisitDenmark April 2010 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Kan gratis downloades på www.visitdenmark.com/analyser.

Læs mere

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program

Energi og Økonomi. Kursusgang 2. Dagens program Energi og Økonomi Kursusgang Poul Alberg Østergaard 1 Dagens program Introduktion til økonomisk analyse med Renter Renters rente Tidsprioritering Tilbagediskontering intern rente Nutidsværdi Annuitet Tilbagebetalingstid

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Rentesregning. Kalkulationsrenten

Rentesregning. Kalkulationsrenten Rentesregning Kapitel 2 1 Kalkulationsrenten Renten er et udtryk for prisen på penge. Den viser, hvad det koster at kunne disponere over 1 kr. i 1 termin Investors kalkulationsrente må opfattes som det

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK

MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK MÅLING AF SKATTEEFTERRETTELIGHED I DANMARK Indlæg ved SAS Institute seminar Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet & De Økonomiske Råd April 2013 Baggrund SKATs complianceprojekt Unikt samarbejde

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening

Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark. Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet. Nationaløkonomisk forening Hvordan bekæmpes skattesnyd? Resultater fra et unikt kontroleksperiment i Danmark Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet Nationaløkonomisk forening September 2011 A. Introduktion Hvor stort er omfanget

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009

Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Økonomi Makroupdate, uge 28, 2009 Svær balancegang forude USA klik her Euroland klik her Danmark klik her Grafer klik her Udarbejdet af: Cheføkonom Jan Størup Nielsen, tlf. 65 20 44 66, jsn@fioniabank.dk

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK

NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK KAPITEL 1 1 THERKILD THERKILDSEN NATIONALREGNSKAB OG ØKONOMISK STATISTIK 2 KAPITEL 1 KAPITEL 1 3 THERKILD THERKILDSEN Nationalregnskab og økonomisk statistik Økonomisk velfærd som den belyses i officiel

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo november 2011 I november opnåede afdelingen et afkast på -0,12% og har dermed givet et afkast i 2011 på 6,66 %. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion November har som sagt været

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer

Axcelfuture Lead. En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer Axcelfuture Lead En kortsigts-fremskrivningsmodel for private investeringer De faste bruttoinvesteringer frem mod 2020 Begyndende vækst i erhvervsinvesteringer men investeringsgab fortsat højt: 82 mia.kr.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN

EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN www.exactinvest.dk EXACT INVEST MAKROOPDATERING PÅ BRASILIEN HANDS-ON IN LATIN AMERICA februar 015 BRASILIEN: OPDATERING OG ØKONOMISKE NØGLETAL Brasiliens BNP-vækst var beskedne 0,1% i 3. kvartal 014,

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 i:\september-99\5-b-sb-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 og Steen Bocian 20. september 1999 RESUMÈ RENTEUDVIKLINGEN, ÅRSAG OG KONSEKVENSER Henover sommeren er de internationale renter

Læs mere

Indhold Problemfelt... 3

Indhold Problemfelt... 3 Indhold Problemfelt... 3 Metode... 4 Afgrænsning... 4 Teori... Begrebsdefinition... Pengemængde... Rente... 6 Ejendomsskat... 6 Ejendomsværdiskat... 6 Skattestoppet... 6 Kvantitetsteorien... 8 Den klassiske

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene?

Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Offentlige investeringer eller skattelettelser hvordan får vi mest vækst for pengene? Jan Rose Skaksen, Økonomisk Institut, CBS Jens Sand Kirk, DREAM Peter Stephensen, DREAM 1. Introduktion Danmark har

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk

Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk Matematikøkonomi? Michael Møller m.fi@cbs.dk 3 centrale områder Information og markeder Incitamenter Mønstergenkendelse Kvotientrækker Opstår naturligt i forbindelse med tilbagediskontering af cash-flow

Læs mere

Finanspolitik under finanskrisen

Finanspolitik under finanskrisen Finanspolitik under finanskrisen Hvorfor er det vanskeligt at føre den rigtige finanspolitik? Studieretningsprojekt Vejledt af: Sandru Surendran, 3.x Nakskov Gymnasium & HF Abstract This study examines

Læs mere

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7

Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB. Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 Bilag 2 Obligationsejermøde for ejerne af obligationer udstedt af Allokton Properties AB Fuldstændige beslutningsforslag for dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 I dette fuldstændige beslutningsforslag er anvendt

Læs mere