Økonomiske effekter for DanPilot som følge af forslag til ændring af lodsloven Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomiske effekter for DanPilot som følge af forslag til ændring af lodsloven Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger"

Transkript

1 Økonomiske effekter for DanPilot som følge af forslag til ændring af lodsloven Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger

2 Side 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Indledning Analysegrundlag Hvad er de økonomiske konsekvenser for DanPilot som følge af lovforslaget? Hvilke effekter kan forventes af konkurrenceudsættelsen? Forudsætninger Konklusioner Lodsmarkedet og forsyningspligten Lodsmarkedet Forsyningspligten DanPilots infrastruktur Omkostninger til forsyningspligten Indledning DanPilots omkostninger Delkonklusion Konsekvenser for DanPilot ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Indledning Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse Ressourceanvendelsen i henhold til gældende lodslov Konsekvens af forslaget om konkurrenceudsættelse Delkonklusion Konsekvenser for lodsmarkedet ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Indledning Økonomisk konsekvens af konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Modellen for konkurrenceudsættelse Delkonklusion... 25

3 Side 3 1 Baggrund 1.1 Indledning Søtransport har væsentlig betydning for det danske samfund, navnlig som følge af at Danmark er omgivet af hav, og som følge af at et af de mest travle stræder i verden er gennem dansk farvand. Samtidig er de danske farvande vanskelige at navigere i på grund af snævre løb, strømforhold og den høje trafikintensitet. I Danmark er der derfor tradition for et statsejet lodseri, der til enhver tid kan sikre en kvalificeret forsyning af lodser og som kan bistå ethvert rederi med anløb i, eller afgang fra danske havne eller gennemsejling af danske farvande. DanPilot varetager i dag dette ansvar på vegne af den danske stat. Overordnet set er der to typer af lodsydelser i danske farvande i form af regionale lodsninger, hvor en lods bistår et skib med anløb i eller afgang fra en dansk havn, og gennemsejlingslodsninger hvor en lods bistår et skib med at gennemsejle danske farvande. Selve lodsningsopgaverne er reguleret ved lov nr. 567 af 9. juni 2006 (lodsloven). I henhold til lodsloven er DanPilot pålagt forsyningspligt til at forestå alle typer af lodsydelser i danske farvande og eneret til at forestå gennemsejlingslodsninger. DanPilot er således garanten for, at skibe kan indsejle og udsejle danske havne og gennemsejle danske farvande, uden at skibene grundstøder eller kolliderer. Erhvervs og Vækstministeriet har til hensigt at fremsætte et lovforslag om ændring af lodsloven, hvorved gennemsejlingslodsninger i danske farvande konkurrenceudsættes. Lovforslaget vil således ophæve DanPilots eneret. Der er ikke tiltænkt andre væsentlige ændringer, og DanPilots forsyningspligt består derfor i hovedtræk uændret. Ophævelsen af DanPilots eneret og opretholdelsen af den eksisterende forsyningspligt medfører en række væsentlige økonomiske udfordringer for DanPilot. DanPilot har derfor bedt os om at vurdere de konkrete umiddelbare økonomiske effekter af, at forslaget om konkurrenceudsættelse gennemføres. 1.2 Analysegrundlag Analysen tager afsæt i de følgende to problemstillinger Hvad er de økonomiske konsekvenser for DanPilot som følge af lovforslaget? De økonomiske konsekvenser for DanPilot kan opgøres baseret på DanPilots omkostninger til opretholdelse af forsyningspligt sammenholdt med DanPilots mistede indtjening og eventuelle omkostningsbesparelser ved tab af gennemsejlingslodsninger. I afsnit 4 har vi derfor analyseret og gennemgået DanPilots omkostninger til opretholdelse af forsyningspligten, mens vi afsnit 5 har analyseret og gennemgået konsekvenserne for DanPilots økonomi, hvis konkurrenceudsættelsen gennemføres. Da DanPilot er ejet af staten, vil konsekvenserne i sidste ende kunne henføres til konsekvenserne for statens økonomi. Hensigten med denne analyse er at vurdere, i hvilket omfang konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger mest sandsynligt kan føre til øget effektivisering i lodsmarkedet, og dermed om konkurrenceudsættelsen kan have de forventede positive effekter, der beskrives i lovforslaget.

4 Side Hvilke effekter kan forventes af konkurrenceudsættelsen? Der kan knyttes en række observationer til Erhvervs- og Vækstministeriets forslag til konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger. I afsnit 6 har vi beskrevet navnlig tre væsentlige forudsætninger i lovforslaget i form af: - Er konkurrenceudsættelse den bedste måde at opnå en effektiv ressourceanvendelse på lodsmarkedet? - Er den valgte model for konkurrenceudsættelse hensigtsmæssig? - Hvilke forventninger kan der stilles til prisudviklingen? 1.3 Forudsætninger Analysen er baseret på offentlige tilgængelige oplysninger herunder det materiale, Erhvervs- og Vækstministeriet har fremlagt i forbindelse med lovforslaget samt oplysninger modtaget fra DanPilot. 2 Konklusioner Erhvervs- og Vækstministeriet har til hensigt at fremsætte et lovforslag om ændring af lodsloven, hvorved gennemsejlingslodsninger i danske farvande konkurrenceudsættes og DanPilots eneret ophæves. DanPilot har bedt os om at vurdere de konkrete umiddelbare økonomiske effekter af, at forslaget om konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger gennemføres, når DanPilot fortsat skal respektere den eksisterende forsyningspligt. Analysen er baseret på offentlige tilgængelige oplysninger, herunder det materiale Erhvervs- og Vækstministeriet har fremlagt i forbindelse med lovforslaget samt oplysninger modtaget fra DanPilot. Vore konklusioner er: - Grundtesen bag konkurrenceudsættelse er, at konkurrenceudsætning fremmer en effektiv ressourceanvendelse. Det er dog ikke givet, at konkurrenceudsættelse i sig selv vil fremme en effektiv ressourceanvendelse. Konkurrenceudsættelse er således ikke i sig selv et mål men et middel blandt flere til at fremme den effektive ressourceanvendelse. - Den nuværende forsyningspligt indebærer opretholdelsen af en infrastruktur bestående af et landsdækkende netværk af lodser, bådmænd og materiel. Opretholdelsen af infrastrukturen er forbundet med høje faste omkostninger og er derfor kendetegnet ved stordriftsfordele. Det betyder, at jo flere lodsninger der gennemføres via infrastrukturen, desto lavere er omkostningen pr. lodsning. - Ved konkurrenceudsættelsen af gennemsejlingslodsninger falder udnyttelsesgraden af infrastrukturen, samtidig med at DanPilot som følge af forsyningspligten ikke kan foretage en forholdsmæssig reduktion i kapaciteten i infrastrukturen.

5 Side 5 - Herudover bliver DanPilots muligheder for at optimere lodsernes tid også indskrænket ved tabet af gennemsejlingslodsninger, hvilket endvidere kan lægge et generelt opadgående pres på DanPilots gennemsnitlige omkostninger. - En profitmaksimerende kommerciel aktør må forventes at tilgå markedet med en cream skimming strategi og således alene fokusere på de mest rentable gennemsejlingslodsninger. Ved konkurrenceudsættelse af 800 gennemsejlingslodsninger forventes det ud fra de oplysninger vi har modtaget fra DanPilot at DanPilots tabte overskud ligger i omegnen af DKK 41 mio. - DanPilots tab betyder, at DanPilot ikke længere vil være i stand til at dække underskuddet til regionallodsninger. For at opretholde forsyningspligten og det nuværende prisniveau på regionallodsninger skal DanPilot derfor kompenseres for tabet. - Den mest sandsynlige måde at dække tabet på er enten ved prisstigninger for regionallodsninger eller ved statslige tilskud til DanPilot. I tilfælde af prisstigninger kræver dette gennemsnitlige prisstigninger på ca. 31 pct., mens et statsligt tilskud forventes at ligge i omegnen af DKK 41 mio. Henset til at DanPilot næppe kan reducere sine omkostninger i samme takt og styrke som tabet af overskud fra de tabte gennemsejlingslodsninger, er der risiko for, at tabet vil stige over tid. - Det er ikke sikkert, at konkurrenceudsættelsen fører til lavere priser eller mere konkurrence. Baggrunden er, at konkurrenceudsættelsen gennemføres efter en model, hvor DanPilot ikke må deltage, og hvor der således kun vil være én realistisk byder på de konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsninger. Reelt er der således risiko for, at modellen for konkurrenceudsættelse etablerer to eneretshavere, der ikke kan eller må konkurrere med hinanden, og hvor ingen af de to derfor har incitament til at konkurrere indbyrdes på pris. - Med konkurrenceudsættelsen forringes DanPilots muligheder for at sikre lave priser på regionallodsninger alt andet lige til fordel for, at en kommerciel aktør etablerer en ny infrastruktur, der leverer den samme ydelse som DanPilot men uden de samme forpligtelser. Konkurrenceudsættelsen kan derfor ikke forventes at være omkostningsneutral for staten. 3 Lodsmarkedet og forsyningspligten 3.1 Lodsmarkedet Lodsmarkedet i Danmark inddeles traditionelt mellem regionale lodsninger og gennemsejlingslodsninger. 1 Regionale lodsninger Regionale lodsninger er lodsninger ved indsejling til danske havne, der således vedrører lodsning af skibe, der skal lægge til kaj i danske havne enten med henblik på at laste eller losse eller begge dele. DanPilot varetog i 2013 ca regionale lodsninger i Danmark årligt, og ca. 55 pct. af disse er lovpligtige lodsninger, mens de resterende 45 pct. er frivillige. 1 Der foretages dog også højsølodsninger uden for det danske territorium.

6 Side 6 Regionallodsninger blev konkurrenceudsat i 2006, og ethvert lodseri er lovmæssigt berettiget til at tilbyde regionallodsninger i overensstemmelse med den gældende lodslov, hvilket betyder, at andre virksomheder kan tilbyde regionallodsninger i konkurrence med DanPilot. Selv om regionallodsninger er konkurrenceudsat har DanPilot stadig forsyningspligt i alle danske havne, og DanPilot er derfor forpligtet til at opretholde et beredskab, i tilfælde af at et skib anmoder om assistance. DanPilots regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger er prissat på baggrund af takstregulering, jf. bekendtgørelse nr af 15. november 2011, som DanPilot er forpligtet til at respektere. Takstbladet som ikke gælder for konkurrenterne fastsættes af Erhvervs- og Vækstministeriet. Det er almindelig kendt, at taksterne ikke modsvarer DanPilots omkostninger til at levere regionallodsninger, herunder DanPilots omkostninger til at opretholde forsyningspligten. DanPilot krydssubsidierer derfor indtjeningen fra gennemsejlingslodsninger til regionallodsninger, således at prisen på regionallodsninger holdes nede. Konkret overførte DanPilot DKK 34 mio. i 2013 fra gennemsejlingslodsninger til regionallodsninger. Gennemsejlingslodsninger Gennemsejlingslodsninger er lodsninger af skibe gennem danske farvande, der ikke har et ærinde i Danmark, men alene skal passere Danmark. Efter den gældende regulering har DanPilot eneret på gennemsejlingslodsninger i danske farvande. Der er ikke pligt til at anvende lods ved gennemsejling, men i henhold til den Internationale Maritime Organisation (IMO) anbefales en række skibe at anvende lods i danske farvande, og erfaringer herfra er, at 96,3 pct. af disse skibe anvender lods, selv om de ikke er forpligtede til det. DanPilot varetog i gennemsejlingslodsninger. DanPilot har overskud på gennemsejlingslodsninger, og dette overskud anvendes til at opretholde det nuværende prisniveau for regionallodsninger. 3.2 Forsyningspligten Som det fremgår, er DanPilot forpligtet til at opretholde forsyningspligt. Forsyningspligten fremgår af 19 i lodsloven: 19. Det statslige lodsvæsen er inden for et fastsat varsel forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som måtte ønske det, eller som er omfattet af lodspligt. Stk. 2. Området, hvori det statslige lodsvæsen er forpligtet til at stille lods til rådighed, er det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone samt uden for disse i andre kyststaters eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter de i stk. 1 nævnte varsler og nærmere regler om, hvordan lods bestilles. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte maksimale takster for enhver form for lodsning udøvet af det statslige lodsvæsen. Stk. 5. Det statslige lodsvæsen kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af den i stk. 1 nævnte pligt. I forslaget til lov om ændring af lodsloven opretholdes forsyningspligten grundlæggende i sin nuværende form, om end der er foreslået visse tilpasninger i relation til frister. DanPilot er således forpligtet til at opretholde et beredskab for at kunne levere lodsydelser inden for et kort varsel.

7 Side 7 For at opretholde forsyningspligten skal DanPilot så at sige tilrettelægge en infrastruktur, der gør det muligt at respektere forsyningspligten. Det betyder, at DanPilot skal have adgang til en række lodsbåde, bådmandsførere og lodser, og disse skal være positioneret strategisk korrekt, således at varslingsfristerne til hver en tid respekteres. På den måde er DanPilot sammenlignelig med DSB, der også er nødsaget til at have togsæt, togfører og lokomotivførere positioneret forskellige steder i Danmark for at kunne opfylde de fastlagte køreplaner. 3.3 DanPilots infrastruktur DanPilots infrastruktur råder samlet set over 34 lodsbåde og 22 lodsstationer. DanPilot har 287 operationelle medarbejdere, hvoraf de 152 er lodser og 89 er bådmænd, mens de restende 20 og 26 medarbejdere er henholdsvis operationel disponering og administration. Figur 1 viser et overblik over omfanget af infrastrukturen. Figur 1. Kapacitet til forsyningspligten DanPilots infrastruktur er tilrettelagt således at det er muligt at dække forsyningspligten i hele Danmark. Tilrettelæggelsen sikrer, at DanPilot kan optimere lodsernes og bådmændenes tid mest optimalt. Eksempelvis foretager lodser i Nordjylland også lodsydelser i resten af Danmark. Såfremt DanPilot ændrer i strukturen, vil det ikke være muligt at respektere den nuværende forsyningspligt. I Figur 2 er dette illustreret ved at opdele havnene i Danmark efter størrelse i tre kategorier.

8 Side 8 Figur 2. Havne i Danmark Note: Inddelingen er baseret på DanPilots aktiviteter Det følger af Figur 2, at DanPilot for at respektere forsyningspligten skal stå til rådighed i havne over hele Danmark. Mere end 80 havne i Danmark efterspørger således lodsydelser. I boks 1 er der som eksempel redegjort for, hvordan aktiviteten i Løgstør havn fordeler sig. Boks 1. Eksempel på DanPilots aktiviteter i Løgstør Løgstør er en af de mindre havne placeret i Limfjorden i Nordjylland og er et typisk eksempel på DanPilots underskudsgivende aktivitet i en af de mindste havne, jf. Figur 2. I 2013 havde DanPilot i alt 79 regionallodsninger i Løgstør og omsatte for i alt ca. DKK For at opretholde forsyningspligten til at dække Løgstør havn afholdte DanPilot imidlertid omkostninger for i alt ca. DKK DanPilots aktiviteter i Løgstør havn indebærer således et gennemsnitligt underskud på ca. DKK 3.000, hver gang DanPilot gennemførte en lodsning i havnen. Dette betyder et årligt underskud på ca. DKK DanPilot har ikke mulighed for at reducere dette underskud, med mindre forsyningspligten ophæves eller prissætningen sættes fri. DanPilots forretning i Løgstør havn er således alene baseret på forsyningspligten.

9 Side 9 4 Omkostninger til forsyningspligten 4.1 Indledning Opbygningen og opretholdelsen af infrastrukturen beskrevet i afsnit 3.2 indebærer en række omkostninger for DanPilot. Ved at opgøre disse omkostninger kan DanPilots samlede omkostninger til opretholdelsen af lodstjenesten beregnes, og henset til at DanPilot ikke udfører andre opgaver end lodsninger, er DanPilots omkostninger udtryk for omkostningen til at opretholde forsyningspligten DanPilots omkostninger Ved opgørelse af en virksomheds omkostninger sondres mellem faste og variable omkostninger. De faste omkostninger er de omkostninger, som virksomheden uanset sin produktion altid skal afholde. Dette kunne for eksempel være produktionsapparatet eller som i DanPilots tilfælde infrastrukturen. Variable omkostninger er de omkostninger, der afhænger af produktionen. De samlede variable omkostninger stiger i takt med, at produktionen stiger, mens de falder, hvis produktionen falder. En variabel omkostninger er i DanPilots tilfælde for eksempel brændstof til lodsbådene, fordi bådene bruger mere brændstof i takt med, at forbruget af lodsydelser stiger. I 2013 udgjorde DanPilots samlede omkostninger til forsyningspligten DKK 344 mio., hvor de direkte operationelle omkostninger udgjorde ca. DKK 312 mio., mens de administrative omkostninger udgjorde ca. DKK 32 mio. Hovedparten af DanPilots omkostninger er faste omkostninger til materiel som for eksempel lodsbåde og omkostninger til personale i form af lodser og bådmænd. I 2013 udgjorde de faste omkostninger ca. 90 pct. af de samlede omkostninger. De variable omkostninger består hovedsagligt af brændstof og lodsernes rejseomkostninger i forbindelse med en lodsningsydelse. Disse omkostninger er variable, fordi brændstofomkostninger er direkte afhængige af antallet af lodsninger. I 2013 udgjorde de samlede variable omkostninger ca. 10 pct. af de samlede omkostninger. Figur 3 viser fordelingen mellem variable og faste omkostninger. 2 Der kan være visse muligheder for effektiviseringer af infrastrukturen, der kan medføre, at omkostningerne til forsyningspligten på sigt kan reduceres. I analysen er det lagt til grund, at omkostningerne er uændrede i forhold til det nuværende niveau, idet det bemærkes, at omkostningerne ikke vil reduceres som følge af konkurrenceudsættelsen, idet lovændringen ingen betydning har for regionallodsningerne.

10 Side 10 Figur 3. DanPilots omkostninger til forsyningspligt Figur 3 viser, at DanPilots faste omkostninger til at opretholde forsyningspligten er relativt høje i forhold til de samlede omkostninger. Det skyldes, at DanPilot er forpligtet til at kunne foretage en lodsning med kort varsel, og at DanPilot derfor skal have såvel lodsbåd, bådmand som lods placeret strategisk flere steder i landet for at kunne opfylde forsyningspligten. Forsyningspligten og det deraf følgende krav til infrastrukturen tilsiger høje faste omkostninger. Markeder med høje faste omkostninger til opretholdelse af denne type infrastruktur er typisk kendetegnet ved stordriftsfordele. Jo flere lodsninger der gennemføres via infrastrukturen, desto lavere er omkostningen pr. lodsning. Omvendt vil omkostningen pr. lodsning blive højere, hvis antallet af lodsninger falder, idet omkostningerne til opretholdelse af forsyningspligten ikke falder, selv om antallet af lodsninger falder. DanPilot er således forpligtet til at opretholde infrastrukturen i form af lodsbåde, bådmænd og lodser, selv om antallet af lodsninger falder. Til sammenligning er DSB s omkostning pr. rejsende over en togstrækning også faldende, afhængig af hvor mange rejsende der er med toget. I 2013 foretog DanPilot omtrent lodsninger i Danmark, der er fordelt på ca ruter over hele Danmark. Dette indebærer opretholdelse af en landsdækkende kapacitet og herigennem afholdelse af en række faste omkostninger, der er uafhængige af antallet af lodsninger pr. år. Det følger heraf, at DanPilot har væsentlige stordriftsfordele. DanPilots stordriftsfordele betyder, at de gennemsnitlige totale omkostninger falder i takt med øget aktivitet, idet de faste omkostninger fordeles over en større produktion. For DanPilot betyder dette, at øget aktivitet giver lavere gennemsnitlige totale omkostninger pr. lodsning. Figur 4 illustrerer betydningen af stordriftsfordele.

11 Side 11 Figur 4. Betydningen af stordriftsfordele Figur 4 viser, at øget aktivitet i et marked med stordriftsfordele betyder lavere totale omkostninger pr. produceret enhed. I DanPilots tilfælde betyder det, at jo flere lodsninger, desto lavere er de gennemsnitlige totale omkostninger pr. lodsning. Det betyder også, at jo bedre infrastrukturen udnyttes og jo flere lodsninger, der kan gennemføres via infrastrukturen, desto lavere er de gennemsnitlige totale omkostninger pr. lodsning og desto bedre er mulighederne for, at DanPilot kan prissætte effektivt over for kunderne. Modsat vil et fald i antallet af lodsninger betyde, at de gennemsnitlige omkostninger pr. lodsning vil stige. Hvis ikke efterspørgslen modsvarer kapaciteten i infrastrukturen, vil omkostningen til infrastrukturen blive relativ høj, hvilket reelt betyder, at udnyttelsesgraden af infrastrukturen er lav og dermed ineffektiv. Priserne for udnyttelse af en sådan ineffektiv infrastruktur vil normalt være høj. Omkostningsstrukturen er derfor også afspejlet i prisstrukturen for lodsninger, hvor DanPilot opkræver et engangsgebyr og herefter en fast takst baseret på antallet af sømil. Prisstrukturen sikrer, at skibene opnår faldende omkostninger pr. sømil, og dermed får fordel af stordriftsfordelen. Når udnyttelsesgraden er lav, vil indehaveren af infrastrukturen typisk sænke sin kapacitet med henblik på også at reducere sine omkostninger. Eksempelvis ville DSB ved lavere efterspørgsel kunne reducere antallet af togvogne og dermed antallet af togførere, eller DSB kunne reducere antallet

12 Side 12 af afgange. For eksempel er der færre afgange i mindre tæt befolkede områder end i tæt befolkede områder. Under DanPilots nuværende forsyningspligt er det imidlertid ikke muligt forholdsmæssigt at reducere omkostningerne til infrastrukturen, idet DanPilot til en hver tid skal kunne tilbyde lodsning inden for et kort varsel. I DanPilots tilfælde betyder færre lodsninger derfor lavere udnyttelsesgrad og dermed større omkostninger pr. lodsning og tilsvarende relative højere priser. Et fald i antallet af lodsninger vil således betyde en lavere udnyttelsesgrad af DanPilots eksisterende materiel og mandskab og derved øge den gennemsnitlige totale omkostning pr. lodsning. Dette skyldes, at lodsbådene, bådmændene og lodserne fortsat skal stå klar til at foretage lodsninger, idet andre lodserier ikke vil være forpligtede til at dække efterspørgslen. Dette er illustreret i Figur 5. Figur 5. Dårligere udnyttelse af kapaciteten øger omkostningerne Figur 5 viser, at jo ringere udnyttelsesgraden af en infrastruktur er, desto højere er de gennemsnitlige totale omkostninger pr. aktivitet. I DanPilots tilfælde bliver de gennemsnitlige totale omkostninger pr. lodsning større jo færre lodsninger, der gennemføres i infrastrukturen, uden at DanPilot har mulighed for i samme forhold at reducere sine omkostninger tilsvarende. DanPilots mulighed for at sænke omkostningerne til infrastrukturen hænger sammen med mulighederne for at øge udnyttelsesgraden af lodsernes tid. Figur 6 illustrerer DanPilots udfordring i forhold til at få optimeret perioder med over- og underkapacitet.

13 Side 13 Figur 6. Optimal udnyttelse af infrastruktur I Figur 6 illustrerer, at der i nogle perioder er underkapacitet i infrastrukturen, i andre perioder overkapacitet og at der endelig også kan være perioder hvor kapaciteten i infrastrukturen passer til efterspørgslen. De grønne områder udtryk for de perioder, hvor der er overkapacitet blandt lodserne, mens de røde områder viser perioder med særlig og uforudsigelig høj efterspørgsel, som indebærer, at DanPilot er underbemandet. 3 Dette svarer til, at DanPilots kapacitet på tidspunktet ikke er tilstrækkelig til at afdække efterspørgslen inden for rammerne af forsyningspligten. I forhold til perioder med underkapacitet dækker DanPilot efterspørgslen ved at indkalde lodserne til overtidsarbejde. Det er i den sammenhæng muligt at øge kapaciteten til et niveau, hvor der yderst sjældent er underbemanding. Dette er imidlertid ikke en rentabel løsning, idet dette ville indebære flere perioder med tomgang det vil sige perioder, hvor lodserne ikke udfører lodsningsydelser. Når DanPilot afholder omkostninger til at dække perioder med ekstraordinær høj efterspørgsel i stedet for at ansætte flere lodser, er dette med baggrund i en hensigt om at drive lodstjenesten så effektivt som muligt. Tilsvarende gælder for perioder med ledig kapacitet. I relation til ledig kapacitet kan DanPilot dog optimere udnyttelsen af infrastrukturen, idet lodserne kan anvendes til to forretningsområder i form af enten gennemsejlingslodsninger eller regionallodsninger. Muligheden for at udnytte kapaciteten på flere forretningsområder øger således fleksibiliteten, og medvirker til at DanPilot opnår en høj udnyttelsesgrad af den infrastruktur, der nødvendig for at respektere forsyningspligten. Det følger heraf, at perioder med ledig kapacitet er omkostningsmæssigt dyre, idet lodserne og aktiverne ikke udnyttes. 3 Figur 6 tager alene afsæt i forsyningspligten. Sygdom eller anden udeblivelse er ikke afspejlet i figuren.

14 Side 14 For at kunne optimere driften og derved reducere omkostningerne skal DanPilot have mulighed for at udnytte tomgangen på gennemsejlingslodsninger bedst muligt. Når mulighederne ved gennemsejlingslodsninger indskrænkes, indebærer det, at mulighederne for at optimere driften af mandskabet og aktiverne i forsyningspligten også indskrænkes. Dette lægger et opadgående pres på Dan- Pilots omkostninger, og udfordrer dermed muligheden for effektivisering. Figur 7 illustrerer de forventede effekter for omkostningerne ved at opretholde forsyningspligten, når gennemsejlingslodsninger konkurrenceudsættes. Figur 7. Effekt af konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Det følger af Figur 7, at konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger fører til lavere udnyttelsesgrad af DanPilots infrastruktur. Det følger også af Figur 7, at DanPilot som følge af effekterne af konkurrenceudsættelsen vil få vanskeligere ved at optimere sin infrastruktur i form af omkostningsreduktioner. De forventede effekter af konkurrenceudsættelsen er således, at omkostningerne pr. lodsning stiger, mens DanPilot ikke i tilsvarende grad kan reducere sine omkostninger, fordi en stor del af omkostningerne er faste omkostninger, og derfor ikke beror på antallet af lodsninger. 4.3 Delkonklusion Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger medfører, at udnyttelsesgraden af DanPilots infrastruktur falder, samtidig med at DanPilot ikke i samme grad kan reducere kapaciteten i sin infrastruktur. Forsyningspligten medfører således, at DanPilot ikke kan reducere sine omkostninger til infrastrukturen, og at DanPilots derfor mest sandsynligt vil opnå et tab, der stiger både som følge af tabt indtjening og som følge af uændrede omkostninger.

15 Side 15 Tabet af gennemsejlingslodsninger indebærer derfor mest sandsynligt dårligere udnyttelse af den kapacitet, der er nødvendig for at sikre forsyningspligt i Danmark. DanPilots muligheder for at optimere lodsernes tid bliver også indskrænket ved tabet af gennemsejlingslodsninger, hvilket endvidere lægger et generelt opadgående pres på DanPilots gennemsnitlige omkostninger. 5 Konsekvenser for DanPilot ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger 5.1 Indledning I afsnit 4 fremgår det, at konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger vil have direkte konsekvenser for udnyttelsesgraden af DanPilots infrastruktur, uden at DanPilot har mulighed for i samme relative grad at sænke sine omkostninger til infrastrukturen, idet DanPilot er pålagt forsyningspligt, der ikke tillader, at kapaciteten i infrastrukturen væsentligt nedsættes. I afsnit 5 har vi analyseret de sandsynlige økonomiske konksekvenser af konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger. Analysen tager afsæt i DanPilots forhold og den forsyningspligt, DanPilot er pålagt at opretholde. 5.2 Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse Grundtesen bag konkurrenceudsættelse er, at konkurrenceudsætning vil fremme effektiv ressourceanvendelse og deraf skabe samfundsmæssige gevinster. Det er dog ikke givet, at konkurrenceudsættelse i sig selv vil fremme effektiv ressourceanvendelse. Konkurrenceudsættelse er ikke i sig selv et mål, men et middel blandt flere til at fremme den effektive ressourceanvendelse. Grundlæggende er det gavnligt for samfundet at investere i en ny infrastruktur, hvis den nye infrastruktur kan levere produkter, som den eksisterende infrastruktur ikke kan levere, eller hvis der er mangel på kapacitet i den eksisterende infrastruktur. Endelig kan det være gavnligt, hvis den nye infrastruktur medfører betydelige omkostningsbesparelser til gavn for slutbrugerne. Hvis dette ikke gør sig gældende, vil supplerende infrastruktur blot føre til overkapacitet og derved dårligere udnyttelse af den eksisterende kapacitet. Dette er sjældent samfundsøkonomisk gavnligt. I tidligere eksempler på konkurrenceudsættelse af infrastrukturer har konkurrenceudsættelsen derfor også være rettet mod driften af infrastrukturen og ikke infrastrukturen i sig selv. I de situationer, hvor konkurrenceudsættelsen er rettet mod infrastrukturen, er der typisk opstået en overkapacitet i markedet. Boks 2 indeholder et eksempel herpå.

16 Side 16 Boks 2. Eksempel på konkurrenceudsættelse af infrastruktur TDC s infrastruktur i form af kobbernettet blev konkurrenceudsat ved regulering i 1990 erne. Konkurrenceudsættelsen bestod i, at TDC skulle give adgang til andre teleselskaber med henblik på, at disse kunne anvende TDC s kobbernet og sælge teleydelser til slutkunderne i konkurrence med TDC. Det var således selve driften af telenettet, der blev konkurrenceudsat og ikke selve infrastrukturen i form af telenettet. I begyndelsen af år 2000 erne begyndte elselskaberne at konkurrere med TDC på infrastrukturen ved at elselskaberne udrullede et fibernet, der kunne konkurrere med TDC s kobbernet. Det er almindelig kendt, at elselskaberne ikke har haft den forudsatte succes med denne strategi, selv om fibernettet ikke kun indebar priskonkurrence, men også indholdsmæssig konkurrence, fordi fibernettet umiddelbart kunne tilbyde kvalitativt bedre produkter end kobbernettet kunne. Resultatet af satsningen på fibernettet er imidlertid, det der er skabt overkapacitet i infrastrukturen, og udnyttelsesgraden har dermed været for lav i forhold til at skabe den forventede rentabilitet. Konkurrenceudsættelse af infrastrukturen har derfor ikke fremstået rentabel endnu, og det til trods for, at telemarkedet er kendetegnet ved et marked med stigende efterspørgsel. Eksemplet i Boks 2 viser, at konkurrenceudsættelse ikke altid indebærer en mere effektiv ressourceanvendelse. Omvendt forholder det sig på elmarkedet, hvor staten opretholder lokale monopoler i elnettet, men gennemfører en markedsmæssig regulering, der tilsigter, at netselskaberne har samfundsmæssige optimale incitamenter, jf. Boks 3. Boks 3. Eksempel på regulering af elmarkedet I Danmark er distributionen af el overordnet inddelt i et transmissionssystem, der transmitterer el fra kraftværkerne mellem landsdelene og mellem ind- og udland, og et distributionsnet der distribuerer el fra transmissionsnettet og ud til forbrugerne. Transmissionsnettet drives af Energinet.dk, der ejes af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Energinet.dk reguleres efter et hvile-i-sig-selv-princip, der giver mulighed for at indregne omkostninger, som afholdes ud fra driftsøkonomiske overvejelser for at opretholde effektiv drift. Konsekvensen af hvile-i-sig-selv-princippet er, at årets regnskabsmæssige resultat over tid vil være nul. Distributionsnettet, der transporterer strømmen det sidste stykke ud til forbrugeren, ejes af lokale elselskaber, der har forsyningspligt. Energitilsynet regulerer imidlertid priserne på distribution af el og sikrer derved et nedadgående pres på elselskabernes omkostninger gennem forskellige effektivitetskrav. Konsekvensen har været, at flere mindre elselskaber har fusioneret for at kunne leve op til de fastsatte effektiviseringskrav. Da lodsforsyningspligten indeholder mange af de samme overordnede karakteristika som i elmarkedet, vil eksemplet gengivet i Boks 3 mest sandsynligt være et bedre afsæt for effektiviseringer i lodsmarkedet sammenholdt med eksemplet gengivet i Boks 2.. Som det følger af afsnit 4 sikrer forslaget om konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger imidlertid ikke en mere optimal d rift af infrastrukturen. Forslaget indebærer derimod, at kapacite-

17 Side 17 ten i markedet stiger, selv om efterspørgslen mest sandsynligt vil være uændret, og selv om der heller ikke på længere sigt er udsigt til, at efterspørgslen vil stige. Ligeledes medfører forslaget ikke, at DanPilot forholdsmæssigt kan reducere sine omkostninger til infrastrukturen, idet forsyningspligten opretholdes. DanPilot er således pålagt at opretholde sin eksisterende kapacitet, mens andre aktører inviteres til at udrulle ny infrastruktur. 4 Samtidig indebærer konkurrenceudsættelse af infrastrukturen, at samfundet afholder omkostninger til at opretholde to infrastrukturer, det mest sandsynligt vil være ineffektive frem for en effektiv infrastruktur. 5.3 Ressourceanvendelsen i henhold til gældende lodslov Priserne på regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger reguleres af staten. Reguleringen af priserne på regionallodsningerne giver i dag ikke dækning for de gennemsnitlige omkostninger, og DanPilot har derfor underskud på regionallodsninger. Omvendt forholder det sig for gennemsejlingslodsninger, hvor priserne overstiger de gennemsnitlige omkostninger og DanPilot derfor skaber et overskud. For at dække underskuddet på regionallodsningerne overfører DanPilot en del af overskuddet fra gennemsejlingslodsningerne. I 2013 udgjorde underskuddet på regionallodsninger i alt ca. DKK 34 mio., mens overskuddet fra gennemsejlingslodsninger udgjorde ca. DKK 52 mio. DanPilot overførte derved ca. DKK 34 mio. til regionallodsninger og havde herefter et samlet overskud på DKK 18 mio. Figur 8 sammenfatter situationen i dag, hvor gennemsejlingslodsninger ikke er konkurrenceudsat og derfor finansierer underskuddet på regionallodsninger. 4 DanPilot vil i nogen grad kunne forventes at reducere kapaciteten, men reduktionen vil ikke stå mål med aktivitetsnedgangen som følge af opretholdelsen af forsyningspligten.

18 Side 18 Figur 8. Krydssubsidiering mellem regionallodsninger og gennemsejlingslodsninger Figur 8 viser, at DanPilots omkostninger til regionallodsninger overstiger indtægterne, men at indtægterne fra gennemsejlingslodsninger til gengæld overstiger omkostningerne hertil. Det samlede resultat er derfor, at DanPilot er i stand til at overføre DKK 34 mio. fra gennemsejlingslodsninger til regionallodsninger, og dermed udligne DanPilots tab på regionallodsninger. Et eventuelt overskud tilfalder staten som eneejer, hvis ikke det geninvesteres i DanPilot. Et alternativ til krydssubsidiering er at hæve priserne for regionallodsninger, således at priserne følger omkostningerne og derved bliver markedskonforme. Det vurderes dog ikke at være hensigtsmæssigt, da højere priser på regionallodsninger kan betyde, at færre anvender lods. Der er således et hensyn om at sikre højst mulig sejladssikkerhed for eksempel ved at tilskynde skibene til at anvende lods, når skibene anløber en havn. I Forsvarsministeriets risikoanalyse fra 2007 om olieog kemikalieforurening i danske farvande lægges det således også til grund, at skibe med lods forudsættes at have halvt så stor sandsynlighed pr. sejlet sømil for grundstødning som skibe uden lods. 5 Prisstigninger for regionallodsninger vil dertil mest sandsynligt skulle betales af forbrugerne, idet øgede transportomkostninger for rederierne må forventes at blive overvæltet på forbrugerne. I overensstemmelse med den gældende lodslovgivning har DanPilot derfor eneret til gennemsejlingslodsninger. Dette sikrer den bedst mulige udnyttelse af infrastrukturen for lodsninger i Danmark. 5 Side 76 i Forsvarsministeriets risikoanalyse fra 2007 om olie- og kemikalieforurening i danske farvande.

19 Side Konsekvens af forslaget om konkurrenceudsættelse Lovforslaget om ændring af lodsloven lægger op til konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger og dermed ophævelse af DanPilots eneret. Konkret lægger forslaget op til: - At andre aktører end DanPilot skal have adgang til at foretage gennemsejlingslodsninger på hele eller dele af strækningen mellem Bornholm-Skagen og Skagen-Bornholm. - At 300 lodsninger konkurrenceudsættes fra At DanPilot ikke kan byde på de konkurrenceudsatte lodsninger. Det er hensigten, at ordningen skal udvides, således at flere gennemsejlingslodsninger konkurrenceudsættes, og således at konkurrenceudsættelsen er fuldt implementeret i Det er en forudsætning, at andre aktører bidrager til driften af regionallodsninger, men det er ikke præciseret, hvordan dette skal udmøntes, herunder om en sådan ordning er juridisk mulig. Efterfølgende har vi forstået, at ministeriet overvejer at øge antallet af lodsninger til 800 allerede fra ordningens indførelse i 2016 og at udvide ordningen til også at vedrøre strækningen gennem Øresund. Alt andet lige lægges der således op til at reducere DanPilots eneret endnu mere og endnu hurtigere end først forslået, og derved udfordre effektiviteten i den eksisterende infrastruktur endnu mere. Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger giver kommercielle aktører mulighed for at overtage en delmængde af lodsningerne. Der er ikke i forslaget indarbejdet rammer for, hvordan konkurrenceudsættelsen skal gennemføres, men det må forventes, at andre aktører vil gå efter at overtage de økonomisk mest rentable lodsninger. Sådanne cream skimming strategier er en naturlig følge af, at kommercielle aktører har et naturligt mål om at profitmaksimere frem for et medansvar for opretholdelsen af forsyningspligten. Erfaringer fra konkurrenceudsættelse af regionallodsninger bekræfter, at kommercielle aktører alene har etableret sig i de mest rentable havne. Det mest sandsynlige er derfor, at DanPilot mister de mest rentable gennemsejlingslodsninger. Det betyder, at en konkurrent til DanPilot mest sandsynligt vil have interesse for de større skibes nordgående gennemsejlinger gennem Storebælt. Årsagen er, at prisen på lodsninger afhænger af skibets størrelse og af skibets dybdegang. Den nordgående sejlads gennem Storebælt er særligt kendetegnet ved større skibe med fuld last, der derfor stikker dybt, mens skibe i sydgående som oftest ikke er tungt lastet og derfor ikke stikker lige så dybt. Et eksempel på en særlig rentabel gennemsejlingslodsning er en nordgående sejlads på strækningen Bornholm til Skagen, idet der er tale om større og fuldt lastede skibe fra Østersøen, der skal passere de danske farvande, jf. Figur 9.

20 Side 20 Figur 9. Bornholm til Skagen Figur 9 illustrerer, at et skib tager lods ombord ved Bornholm, og at lodsen herefter følger skibet til Skagen via Storebælt. Dette er den længste gennemsejlingsrute i danske farvande, og derfor en kommercielt attraktiv rute. Det er også den rute, der bidrager mest til at dække omkostningerne til den nuværende forsyningspligt og dermed til at opretholde det nuværende prisniveau for regionale lodsninger. I 2012 og 2013 gennemførte DanPilot henholdsvis 622 og 524 gennemsejlingslodsninger fra Bornholm til Skagen, hvilket i 2013 svarede til en omsætning på ca. DKK 38,7 mio., hvilket underbygger rutens betydning. Udover skibets størrelse og dybde er antallet af sømil med lods ombord tillige en central del af prisen for gennemsejlingslodsningen, hvorfor den næstmest rentable gennemsejlingslodsning er den sydgående strækning fra Skagen til Bornholm. I 2012 og 2013 gennemførte DanPilot henholdsvis 434 og 367 gennemsejlingslodsninger fra Skagen til Bornholm, hvilket i 2013 svarede til en omsætning på ca. DKK 24 mio. En profitmaksimerende kommerciel aktør vil forventeligt fokusere på de mest profitable strækninger, og det er derfor mest sandsynligt, at aktøren først vil gå efter de lange nordgående gennemsejlinger fra Bornholm til Skagen og dernæst fylde op til 800 med strækningen fra Skagen til Bornholm. Som alternativ kan en kommerciel aktør i stedet nøjes med at lodse delstrækninger. Dette ændrer dog ikke på, at DanPilot mest sandsynligt mister den fulde omsætning for hele strækningen,

21 Side 21 fordi de pågældende skibe næppe vælger at tage lods ombord på de dele af strækningen, hvor den kommercielle lods ikke tilbyder lodsning. 6 Under forudsætning af at en ny aktør vil overtage 600 gennemsejlingslodsninger fra Bornholm til Skagen og 200 fra Skagen til Bornholm, vil konkurrenceudsættelsen indebære et omsætningstab på ca. DKK 57,3 mio. for DanPilot. Beregningerne er opsummeret i Tabel 1. Tabel 1. Forventet omsætningstab ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Strækning Antal Gennemsnitlig pris Tabt omsætning i gennemsejlingslodsninger (DKK) DKK mio. Bornholm til Skagen ,3 Skagen til Bornholm ,0 I alt ,3 Som beskrevet i afsnit 4 er det ikke muligt for DanPilot at reducere omkostningerne forholdsmæssigt med nedgangen i aktiviteten, idet DanPilot fortsat har forpligtelser i forhold til forsyningspligten. DanPilot vurderer, at nedgangen i aktiviteten vil indebære afskedigelse af ca. 13 lodser og ca. 3 bådmænd, hvilket svarer til en årlig besvarelse på ca. DKK 15,7 mio. Med et omsætningstab på ca. DKK 57,3 mio. årligt indebærer dette en forventet nedgang i overskuddet på ca. DKK 41,6 mio. Det forventede tab for DanPilot er opsummeret i Tabel 2. Tabel 2. Forventet tabt overskud ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Tab DKK mio. Tab omsætning 57,3 Besparelse på lodser (ca. 13 mand) 13,4 Besparelse lodsbåd (ca. 3 mand) 2,3 I alt tabt overskud på gennemsejlingslodsninger 41,6 Konkurrenceudsættelsen af 800 gennemsejlinger indebærer derved, at DanPilots overskud på gennemsejlingslodsninger forventes at falde fra nuværende ca. DKK 52 mio. til ca. DKK 10 mio. årligt. 5.5 Delkonklusion Det er ikke altid hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte infrastruktur, da risikoen for overkapacitet i markedet er overhængende. Overkapacitet betyder lav udnyttelsesgrad, og dermed høje omkostninger pr. enhed, hvilket derfor alt andet lige vil føre til højere priser. Fremfor at konkurrenceudsætte selve infrastrukturen, bør driften af en infrastruktur derfor konkurrenceudsættes, hvis hensigten er øget konkurrence. 6 Alternativet vil være, at et skib skal skifte lods op til tre gange i en gennemsejling af Danmark. Det virker usandsynligt, men det virker mere sandsynligt, at skibet vil håndtere de resterende strækninger uden lods.

22 Side 22 Ved at konkurrenceudsætte gennemsejlingslodsningerne konkurrenceudsættes samtidig infrastrukturen i lodsmarkedet. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet udnyttelsesgraden af den eksisterende infrastruktur falder, og at priserne for anvendelse af denne infrastruktur alt andet lige må stige, hvis ikke der kompenseres på anden måde for tabet. Konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger vil derfor alt andet lige betyde tab af omsætning for DanPilot. Gennemsejlingslodsningerne er rentable, og derfor vil tab af omsætning også betyde, at DanPilots resultat bliver dårligere. Det skyldes, at DanPilot ikke kan reducere sine omkostninger til forsyningspligten i samme grad som tabet af det overskud, gennemsejlingslodsningerne giver DanPilot. 6 Konsekvenser for lodsmarkedet ved konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger 6.1 Indledning I afsnit 4 har vi redegjort for DanPilots omkostninger til opretholdelsen af den nuværende infrastruktur og dermed til den nuværende forsyningspligt. I afsnit 5 har vi vist, hvad de økonomiske konsekvenser for DanPilot er, hvis konkurrenceudsættelsen gennemføres. I dette afsnit redegør vi for, hvad de direkte konsekvenser for lodsmarkedet og for DanPilots ejer, staten, mest sandsynlig vil være, hvis konkurrenceudsættelsen gennemføres som foreslået. 6.2 Økonomisk konsekvens af konkurrenceudsættelse af gennemsejlingslodsninger Som anført mister DanPilot omsætning som følge af lovforslaget, uden at DanPilot kan reducere sine omkostninger i samme grad. Alt andet lige vil DanPilot derfor få et mindre overskud i relation til gennemsejlingslodsninger og dermed også til at dække underskuddet i relation til regionallodsninger. Dette er illustreret i Figur 10. Figur 10. Udvikling af underskuddet for regionallodsninger

23 Side 23 Figur 10 viser, at DanPilot i dag kanaliserer ca. DKK 34 mio. fra gennemsejlingslodsninger til regionallodsninger med henblik på at dække det tab, der opstår i forbindelse med regionallodsninger. Gennemføres lovforslaget vil DanPilot kun være i stand til at overføre ca. DKK 10 mio., og der vil således mangle DKK 24 mio. til at dække underskuddet. 7 Hvis overskuddet fra gennemsejlingslodsninger ikke kan dække underskuddet fra regionallodsninger, vil DanPilot have et samlet underskud. Staten har derved som ejer tre muligheder for at skabe balance. For det første kan staten beslutte at hæve priserne for regionallodsninger. I 2013 gennemførte DanPilot regionallodsninger med en gennemsnitlig pris på ca. DKK 7.276, hvilket medførte et underskud på ca. DKK 34 mio., der dækkes af krydssubsidieringen fra gennemsejlingslodsninger. Efter konkurrenceudsættelsen reduceres krydssubsidieringen imidlertid til ca. DKK 10 mio., hvilket efterlader et underskud på ca. DKK 24 mio., der skal finansieres ved prisstigninger. Hvis prisstigningen fordeles ligeligt over alle regionallodsninger, svarer dette til en gennemsnitlig prisstigning på ca. DKK svarende til en prisstigning på ca. 31 pct. Figur 11 illustrer den forventede prisudvikling på regionallodsninger, hvis løsninger bliver at regulere priserne for regionallodsninger. Figur 11. Forventede prisudvikling på regionallodsninger Figur 11 viser, hvor meget priserne skal stige for regionallodsninger, for at DanPilots tabte omsætning og overskud neutraliseres. Det ses, at prisen for regionallodsninger skal stige med gennemsnitligt ca. 31 pct. Konsekvenserne af sådanne prisstigninger vil formentlig have størst effekt i de min- 7 Tabet af overskuddet vil endvidere forringe DanPilots evne til at geninvestere i infrastrukturen, herunder investeringer i materiel så som lodsbåde etc.

24 Side 24 dre havne, og prisstigninger kan således føre til afledte effekter som for eksempel lukning af mindre havne, eller skibe der vælger lods fra, fordi lodsydelsen er for dyr. I tilfælde af prisstigningen er det således sandsynligt, at yderligere selvforstærkende effekter opstår. DanPilot vil for eksempel mest sandsynligt miste omsætning i de små havne, men DanPilot skal fortsat sikre forsyningspligten i disse havne og kan derfor ikke begrænse kapaciteten. Konsekvensen bliver derfor mest sandsynligt, at DanPilot taber yderligere omsætning, men også at DanPilot ikke kan reducere sine omkostninger, da forsyningspligten skal opretholdes. Det er også en mulig effekt, at skibsfarten fra de mindre havne til de større havne kunne få betydning for industri og erhverv i udkantsområderne af Danmark, hvilket kan betyde tab af arbejdspladser med videre i disse områder. Endelig er det også en mulig effekt, at konkurrenceudsættelsen kan styrke DanPilots konkurrent(er) på markedet for regionallodsninger, hvorved der skabes et yderligere forstærkende nedadgående pres på DanPilots regionallodsningsomsætning, hvilket skaber et større underskud og derved et øget krav til prisstigninger. Figur 12 opsummerer disse mulige afledte effekter for regionallodsninger. Figur 12. Afledte effekter af højere priser for regionallodsninger Såfremt tabet ikke kan kompenseres via prisstigninger, kan staten for det andet vælge at dække underskuddet ved hjælp af en støtteordning. Dette svarer til, at staten i år et skal tilføre DanPilot DKK 24 mio. svarende til den prisstigning, der ellers skulle gennemføres af regionallodsninger, jf. Figur 12 oven for. Endelig kan staten for det tredje beslutte at gennemføre en betydelig revision af forsyningspligten, således at DanPilot kan reducere sine omkostninger i samme takt, som DanPilot mister omsætning.

25 Side 25 Det forekommer dog at være usandsynligt, at omkostningerne kan reduceres i samme forhold som tab af omsætning og overskud, med mindre forsyningspligten helt ophæves. Alt andet lige skal DanPilot således kompenseres for tabet af tabt omsætning og overskud på den ene eller den anden mode, hvis forsyningspligten og prissætningen for regionallodsninger skal opretholdes. I takt med at konkurrenceudsættelsen øges, vil DanPilot miste yderligere omsætning, og kompensationen skal derfor mest sandsynligt øges enten ved endnu højere priser eller ved større tilskud til DanPilot. 6.3 Modellen for konkurrenceudsættelse Forud for den foreslåede konkurrenceudsættelse er der to betydende aktører i markedet, der udfører lodsninger. DanPilot er den ene, mens Danish Pilot Service er den anden. Disse to aktører konkurrerer i dag inden for regionallodsninger. Det må således forventes, at det også er disse to aktører, der skal konkurrere om gennemsejlingslodsninger. Imidlertid følger det af lovforslaget, at DanPilot ikke må byde på de konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsninger. Der er således ikke reelt tale om liberalisering eller konkurrenceudsættelse, men derimod om oprettelse af et nyt eneretsområde. Om end tredjeaktører kan byde i konkurrence med Danish Pilot Service på de konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsninger, så har dette formodningen mod sig. Det skyldes, at opstartsomkostningerne i et marked med væsentlige faste omkostninger er høje. Etablering af en infrastruktur kræver typisk høje opstartsinvesteringer. I forhold til et lodseri kræver det for eksempel indkøb af både og opretholdelse af et beredskab af lodser og lodsmænd, hvor det afgørende er at undgå tomgangsperioder. Det betyder også, at der skal relativt mange lodsninger til for at dække de faste omkostninger. Det er derfor mest sandsynligt, at konkurrence om de konkurrenceudsatte gennemsejlingslodsninger alene vil indeholde én tilbudsgiver i form af Danish Pilot Service. Danish Pilot Service har ikke forsyningspligt og kan derfor selv designe deres infrastruktur i forhold til deres forretning. Danish Pilot Service kan således sikre en optimal udnyttelse af sin infrastruktur herunder lodsernes arbejdstid. Det indebærer, at de gennemsnitlige omkostninger pr. lodsning for Danish Pilot Service må forventes at være lavere end DanPilots. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at de lavere omkostninger kommer slutbrugerne til gode. Da Danish Pilot Service er den eneste tilbudsgiver, vil Danish Pilot Service mest sandsynligt opkræve en pris, der er tæt på DanPilots. Reelt kan prisen faktisk sættes højere, eller Danish Pilot Service kan levere en ringere service, uden at dette får konsekvenser for Danish Pilot Service. Det skyldes, at modellen for konkurrenceudsættelse ikke forudsætter priskonkurrence, når kun én aktør vil være i stand til at byde. Der er således intet incitament til priskonkurrence. Ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv havde det været mere hensigtsmæssigt ikke at afskære konkrete aktører fra at byde. Det ville betyde, at DanPilot og Danish Pilot Service ville konkurrere på både pris og kvalitet om de konkurrenceudsatte lodsninger, hvilket efter omstændighederne kunne betyde større konkurrence og dermed også mulighed for lavere priser. 6.4 Delkonklusion Gennemførelse af lovforslaget i sin nuværende form vil alt andet lige betyde, at DanPilots omsætning og overskud falder. For at opretholde forsyningspligten og prisniveauet til regionallodsninger

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lodsloven og forskellige andre love

Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lodsloven og forskellige andre love DanPilot Søfartsstyrelsen Att.: Specialkonsulent Krista Risgaard Svendborg 16. januar 2014 Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lodsloven og forskellige andre love DanPilot har den 20. december

Læs mere

Forsvarsministeren Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K. Udtalelse fra Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens 2, stk.

Forsvarsministeren Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K. Udtalelse fra Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens 2, stk. Forsvarsministeren Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K 26. november 2003 Sag 3/1107-0300-0032 / HLA Deres ref. 5. kt. 99-509/i19-1 Udtalelse fra Konkurrencerådet i medfør af konkurrencelovens

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet.

Danske Havnes mål er, at alle skibe til alle havne kan få lods på rimelige vilkår både hvad angår pris, fleksibilitet og effektivitet. Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Specialkonsulent Krista Risgaard Søfartsstyrelsen Carl Jacobsens Vej 31 2500 Valby Telefon 3370 3137 Ref. NEH neh@danskehavne.dk Dir 3370 3369 www.danskehavne.dk

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer

Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer Rigsrevisionens notat om beretning om staten som selskabsejer Oktober 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om staten som selskabsejer (beretning nr. 18/2014) 29. september 2017

Læs mere

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER

FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER FORBRUGERNES FORDELE OG ULEMPER VED DYNAMISK PRISSÆTNING OG GEBYRER TORBEN THORØ PEDERSEN 10. DECEMBER 2018 1 OPGAVE OG KONKLUSIONER Bornholms Regionskommune har bedt Copenhagen Economics om at vurdere

Læs mere

Konkurrenceudsætning af lodsvæsenet

Konkurrenceudsætning af lodsvæsenet Konkurrenceudsætning af lodsvæsenet Journal nr. 3/1107-0300-0032/HLA/ISA Rådsmødet den 26. november 2003 Resumé 1. Der er fra flere sider, herunder Rigsrevisionen, fremsat kritik af lodsvæsenets organisation

Læs mere

Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger

Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger Vejledende priser for DanPilots ydelser 2016 Transitlodsninger og højsølodsninger 2 1. Transitlodsninger og højsølodsninger, 1.1. Hvad er transitlodsning og højsølodsning? En transitlodsning, er en lodsning

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet

Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Analyse: Liberalisering og øget konkurrence på postområdet Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af postområdet indgår i

Læs mere

Analyse af det danske lodsmarked. 20. december 2013

Analyse af det danske lodsmarked. 20. december 2013 Analyse af det danske lodsmarked 20. december 2013 2/40 Resumé Med ændringen af lodsloven i 2006 blev lodsningsydelsen opdelt i hhv. regionale lodsninger, som er lodsninger til eller fra en dansk havn,

Læs mere

Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift

Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Dato: 6. juli 2017 Liberalisering og konkurrenceudsættelse af togdrift Sammenfatning 1 Om analysen Denne analyse er gennemført af Lauritzen Consulting v/ Finn Lauritzen for CEPOS. Analysen af togområdet

Læs mere

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse

Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse Til Energitilsynets sekretariat Att.: Henrik Thomsen Kommentarer til SET s udkast af 12. september 2012 til afgørelse om metodegodkendelse af reservation på den elektriske Storebæltsforbindelse 20. september

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr.

Budgetrevision I. Det samlede resultat for hele Holbæk Kommune forventes at blive et overskud på 76,0 mio. kr. Budgetrevision I Resultatet af Budgetrevision I er samlet set en forbedring på 10,8 mio. kr. Det skyldes færre udgifter på beskæftigelsesområdet og på det almene børneområde. Derudover øges indtægterne,

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling

Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling Til Henrik Nygaard Sekretariatet for Energitilsynet Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg 19. august 2014 NSY/JDA 1. Indledning I dette notat redegøres der for, at den af

Læs mere

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet:

Sagens omstændigheder: I skrivelsen af 22. oktober 2003 udtalte Finanstilsynet: Kendelse af 18. oktober 2004. (j.nr. 03-237.271) Pengeinstitut kan ikke vægte aktiver i Arbejdsmarkedets Tillægspension med 0,2 ved opgørelsen. Bank- og sparekasselovens 21 samt bekendtgørelse om kapitaldækning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens støtte til solcelleanlæg Oktober 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte.

Desuden beskriver notatet, hvilke forbedringer der arbejdes med på et længere sigte. NOTAT Oprettet: 19/10/18 Senest revideret: 30/10/18 Ref.: 1-30-75-7-101-2-18/OS Modtager: RN/NJ/NT NJ s togkøreplan fra december 2018 (K19) I august 2017 overtog Region Nordjylland, NT og NJ regionaltogsbetjeningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05)

Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) O:\Folketinget\Folketing jobs\aktstykker\533876\dokumenter\akt084.fm 01-02-05 10:57:13 k02 TN 1 Forelagt for og behandlet af Finansudvalget som fortroligt Akt. D. (2004-05) 84 Trafikministeriet. København,

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar. 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 232 Offentligt J.nr. 2011-269-0039 Dato: 15. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 10. januar.

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen.

1. Indledning. Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. ! "#$ $ %&% (((% 1. Indledning Efter servicelovens 186 kan en kommunalbestyrelse vælge at overtage regionale tilbud, der er beliggende I kommunen. Dette notat beskriver overordnede principper for regulering

Læs mere

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 17. marts 2006 FM 2006/21 Bemærkninger til forordningsforslaget 1. Baggrunden for forordningsforslaget Almindelige bemærkninger Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004, der trådte i kraft den 1.

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Energinet.dks erhvervelse af ti regionale transmissionsselskaber.

Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Energinet.dks erhvervelse af ti regionale transmissionsselskaber. Dato: 13. august 2012 Sag: ITE-12/06453 Sagsbehandler: /MOH, LVS KONKURRENCE- OG FORBRU- GERSTYRELSEN Godkendelse på baggrund af en forenklet sagsbehandling af Energinet.dks erhvervelse af ti regionale

Læs mere

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

09. maj 2016 EM2016/xxx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 09. maj 2016 EM2016/xxx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstingslov nr. 7 af 31. maj 2001 om udnyttelse af is og vand med henblik på eksport (isog vandeksportloven)

Læs mere

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner

Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner Vurdering af den økonomiske risiko ved at overtage Amtsinstitutioner September 2005 1. Indledning og formål Strukturreformen betyder at Kommunerne fremover får mulighed for at overtage driftsansvaret for

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015

Energiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne. Lovforslag nr. L 102 Folketinget Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Behandling af høringssvar

Behandling af høringssvar Notat Behandling af høringssvar Der har i forbindelse med behandling af projektforslag for fjernvarme i Glamsbjerg, været to fokusområder Den samfundsøkonomiske beregning og Det økonomiske forhold, hvilket

Læs mere

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Side 2/14 ENERGITILSYNET INDHOLD UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1 DECEMBER 2016... 3 ENERGITILSYNETS STATISTIK

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Takstbudget Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s

Takstbudget Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Takstbudget 2015 Skanderborg Forsyningsvirksomhed a/s Takster 2015 18. november 2014 1. Introduktion Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S har udarbejdet selskabets 6. budget siden selskabsudskillelsen

Læs mere

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer

Februar Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarsministeriets effektiviseringer Februar 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om Forsvarsministeriets effektiviseringer (beretning nr.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02

RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02 RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om lodsvæsenet (lodserierne og lodsreguleringsfonden) (beretning nr. 4/00) 1. I

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Notat Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2016 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato:

Læs mere

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

FM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via mail. Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 TDC A/S regulering@tdc.dk Dato 25. september 2013 /Jonas Østrup Fremsendes alene via mail Tillægsafgørelse vedrørende fastsættelse af maksimale engrospriser for uncontended VULA ved POI0 Indledning TDC

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018

Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren. Forsyningssurvey August 2018 Indsatsområder og udviklingstendenser i forsyningssektoren Forsyningssurvey August 2018 INDHOLD Emne Forord Hovedkonklusioner Undersøgelsesresultater Bilag 2 FORORD Pluss og EY har for tredje år gennemført

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis

PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Næsten 800 speciallæger i almen medicin arbejder uden for almen praksis Hovedbudskaber Ud af 4.404 speciallæger i almen medicin er 770 beskæftiget uden for

Læs mere

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi

Journal nr 3:1120-0401-5/cp/Energi 1 af 6 03-07-2012 12:32 DONG s efterlevelse af tilsagn, afgivet i forbindelse med Konkurrencerådets godkendelse af fusionen mellem DONG og Naturgas Sjælland, og miljø- og energiministerens svar på rådets

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud

Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Svar på ofte stillede spørgsmål DISPENSATION FRA ANSØGNINGSFRISTEN... 2 KAN KOMMUNALBESTYRELSEN VEDTAGE ÆNDRINGER I TAKSTER OG TILSKUD FØR KOMMUNEN HAR

Læs mere

Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt

Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Transportudvalget, Transportudvalget, Transportudvalget 2013-14 L 136 Bilag 1, L 136 A Bilag 1, L 136 B Bilag 1 Offentligt Lovforslaget betyder også, at kommunernes incitamenter til at lade regionerne

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Grønlandsudvalget 2014-15 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt MINISTEREN Grønlandsudvalget Folketinget Dato J. nr. 17. april 2015 2014-4402 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Åben tillægsdagsorden. til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Åben tillægsdagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 23. marts 2012 kl. 09.00 Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Forslag til takstnedsættelser 1 1 1-25-1-11

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Rå fiber til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_Rå_fiber_v_141016-2141016 Side 1 af 6 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST2

It-sikkerhedstekst ST2 It-sikkerhedstekst ST2 Overvejelser om sikring mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab i forbindelse med Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST2 Version

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsfremme UDKAST 6.december 2013 Fremsat den {FREMSAT} af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Ophævelse af reglerne om industrisamarbejde i forbindelse

Læs mere

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde

Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Bilag 1: Katalog med effektiviseringsforslag til budget 2017

Bilag 1: Katalog med effektiviseringsforslag til budget 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Strategi og Økonomi Bilag 1: Katalog med effektiviseringsforslag til budget 2017 Bilag 1 indeholder følgende forslag: Effektiviseringsforslag til budget

Læs mere

Lodslov. Forslag. til. Kapitel 1

Lodslov. Forslag. til. Kapitel 1 Fremsat den XX. marts 2006 af forsvarsministeren (Søren Gade) Forslag til Lodslov Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven finder anvendelse på lodsning, der foretages 1) på dansk søterritorium eller

Læs mere

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling NOTAT Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling Energistyrelsen har i notat dateret 15. marts 2013 og som drøftet på møde den 30. april 2013 bedt SBi om at omlægge sin praksis for

Læs mere

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel

OMTRYK. Lovforslag nr. L 198 Folketinget OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2010-11 OMTRYK Korrektion af lovforslagets titel Fremsat den 29. april 2011 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om nedsættelse af statstilskuddet

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Ministeriet kan efter hovedkontraktens pkt tilkøbe billetprisreduktioner for op til 50 mio. kr. årligt uafhængigt af Mols-Liniens tilbud.

Ministeriet kan efter hovedkontraktens pkt tilkøbe billetprisreduktioner for op til 50 mio. kr. årligt uafhængigt af Mols-Liniens tilbud. NOTAT Dato J. nr. 19. januar 2017 2016-3941 Opfølgning på spørgsmål Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm Ministeriet deltog i et møde med kontaktrådet den 15. december 2016 for at præsentere

Læs mere

Små virksomheders andel af offentlige

Små virksomheders andel af offentlige VELFUNGERENDE MARKEDER NR 26 19 Små virksomheders andel af offentlige I artiklen fremlægges nye data, som belyser små virksomheders andel af de offentlige opgaver, som sendes i EU-udbud. Analysen viser

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet

Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen / Økonomiforvaltningen NOTAT Til ØU Aftale om kommunernes økonomi 2018 konsekvenser på parkeringsområdet Den 1. juni 2017 blev aftale om kommunernes økonomi

Læs mere

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012.

Ad. side 14, Figur 2: Beløbene vedr. recepturgebyr, variabel og fast avance fremgår af bekendtgørelse nr. 183 af 20. februar 2012. Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kfst@kfst.dk SHA@kfst.dk Dato: 22. maj 2012 Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 5 afsnit: Notat Forvaltning: Økonomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 21. september 2010 Udfærdiget af: Brian Hansen Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2011 Notatet sendes/sendt til: Økonomiudvalg

Læs mere

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester

Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester Produkttillæg: Rå fiber til Rammeaftale om levering og drift af TDC s engrostjenester PT_Rå fiber_v_std_220114.docx Side 1 af 6 1 Præambel Dette Produkttillæg indeholder de produktspecifikke vilkår for

Læs mere