Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Transkript

1 Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige viden og erfaring, der skal til for at bane vej for industriel dyrkning af blåmuslinger i mængder, kvalitet og ensartedhed, som kræves av markedet, at undersøge dyrkningsområders bærekapacitet, samt at få igang en industriel dyrkning af blåmuslinger på Færøerne på forsøgsbasis. ii) Fremskaffe tilstrækkelig basisviden for at kunne blive koblet på netverk i andre nordlige land, til udveksling af viden og erfaringer m.h.t. erhvervsmæssig dyrkning af blåmuslinger. Forsøgets udførelse og resultater Forsøget er udført på tre lokaliteter i Kaldbaksfjørður (Figur 1). På hver af de tre lokaliteter er der udsat ét bøjestræk (Figur 2). Længden horisontalt er ca. 5 meter og i hvert stræk er der udsat steintov der har fungeret som yngelsamlere. Steintovets længde på hvert bøjestræk var ca. 4 meter Figur 1. Kaldbaksfjørður samt placeringerne på de tre bøjestræk.

2 Bøjer Fortøjning Yngelsamlere Figur 2. Skitse over bøjestrækkene. Bøjestrækkene blev sat ud i maj 26. I forbindelse med udsætningen blev der taget prøver af veligerlarver i vandet for at sikre, at tidspunktet for udsætning og larvenedslag var godt. Da yngelsamerne blev sat ud, var der små veligerlarver i vandet. Dette viser, at den lokale muslingepopulations gydning var startet og at den ville vare et stykke tid endnu, før det meste larvenedslag ville foregå. Tidspunktet for udsætning var således velvalgt. Der er også foretaget målinger af fytoplanktonets mængder (klorofyl a målinger av vandet foråret 27, foruden at der findes et stort antal målinger fra andre undersøgelser i fjorden. Forsøgsanlæggene fik fred til indsamling og vækst hele den første sommer. Arbejdet ved anlæggene igennem det første sommer, bestod således kun i at sikre at tovene var i forsvarlig stand, at der var bøjer nok osv. Prøver den 9. oktober 27 Den 9. oktober 27 blev de første prøver taget af anlæggene. Anlægget havde nu stået ude i næsten 5 måneder, med det formål at samle ind yngel fra gydningen samt at sikre vækst av ynglen igennem den første sommer. Der blev taget prøver fra ca. én meters dybde (helt oppe ved bærelinen) samt nederst (ca 4-5 meters dybde). Resultaterne er vist på figur 3. Størrelsen var 6,3 mm i gennemsnit over alle tre stationer, hvilket er mindre end ventet. Antallet var i gennemsnit 635 pr. meter, og var størst på station 3. Tætheden var generelt tilstrækkeligt til dyrkning, men var dog ikke så stor, at udtynding i strømper var aktuel. I tillæg var muslingerne for små til udtynding. På alle stationer var der mere yngel dybere i vandet end oppe ved overfladen. Der skal bemærkes, at de minste muslinger, der sidder inde i selve steintovene, ofte er umulige at få fat i, hvorved den reelle tæthed af muslinger sandsynligvis har været noget større.

3 1 8 Station 1, 9/ Station 2, 9/ Station 3, 9/ Figur 3. Ynglens tæthed og størrelse den 9. oktober Prøver den 13. april 28 Den 13. april 28 blev der taget et nyt sæt prøver. Dette var efter vinterens lave fytoplanktonkoncentrationer og lige før næste sæsons produktion startede. Resultaterne er vist på Figur 4. Størrelsen var nu 7,2 mm over alle stationer. Ynglen var således ikke vokset mærkbart i løbet af vinderen. Dette var ikke overraskende, da fytoplanktonets koncentrationer er meget lave om vinteren. Den lave vækst i sommeren 27 og derved også vinterens små størrrelser var dog ikke ventet før forsøgets start. De var betydelig mindre efter den første vinter, end i tilsvarende forsøg i Trongisvágsfjørður i Tætheden var i gennemsnit 68 stk pr. meter, hvilket var omtrent det samme som i oktober 27.

4 Yngel på steintovene den 9. oktober 27

5 25 2 Station 1, 13/ Station 2, 13/ Station 3, 13/ Figur 4. Ynglens tæthed og størrelse den 13. april 28. Prøver den 8. oktober 28 Det tredje sæt prøver blev taget den 8. oktober 28. Den næste sommersæson var nu overstået og muslingerne havde nu haft et helt sommer til vækst. Resultaterne er vist i figur 5. Stationerne 2 og 3 havde stor størrelsesfordeling, hvilket skyldtes at der var to årgange (henholdsvis årgang 27 og 28) på steintovene. Det er vanskeligt at adskille disse to årgange med sikkerhed, men da de små yngels størrelsesfordeling var meget lig den i 27, anslås, at de muslinger, der var mindre end 13 mm, hovedsagelig var fra 28 og de der var 13 mm og større, hovedsagelig var fra 27. Årgang 27 var nu vokset til en gennemsnitsstørrelse på 23,5 mm. Dette var således den vækst, som muslingernes næste sommerperiode havde givet. Væksten er betydelig mindre end ventet. Til sammenligning kan nævnes, at tilsvarende vækstforsøg i Trongisvágsfjørður i 1985 gav en gennemsnitsstørrelse på godt 5 mm.

6 2 Station 1, 8/ , Station 2, 8/ , Station 3, 8/ , Figur 5. Ynglens tæthed og størrelse den 8. oktober 28. Tætheden af årgang 27 var omkring 2 stk. pr. meter i genemsnit på alle tre stationer, og var således reduceret til ca. 1/3 i forhold til april 28. En vis mortalitet af små muslinger er ventet, og kan dels skyldes bølgegang og dels predation, f.eks. fra edderfugle. Der var ingen målbar forskel på den gennemsnitlige individvækst på de tre stationer. Derimod var der kun settling af årgang 28 på station 2 og 3, mens station 1 (den yderste station) havde ingen yngel af denne årgang. På de to inderste stationer var der ingen målbar forskel i tæthed af yngel.

7 I juni 28 blev der sat nye yngelsamlere ud. Men undersøgelser i oktober 28 viste, at der ingen yngel var kommet på disse samlere. Da vi samtidig kunne konstatere settling af 28 årgangen på de gamle steintov må vi konkludere, at steintovene i 28 har været sat ud for sent i forhold til settling af larverne. Muslingelarver foretrækker i lighed med fleste andre arter en vis modning av det substrat, hvor de skal fæste sig. Bl. a. er bakteriebelægning på substratet oftest en forudsætning for, at larverne vil settle. Derfor kan der have været en vis settling af larver på de gamle steintov, umiddelbart efter at de nye var blevet sat ud. Diskussion Blåmuslingernes gydning startede i maj, sammenfaldende med starten af fytoplanktonets produktion. Larvenedslaget har hovedsagelig fundes sted i juni. Settling og tæthed af muslinger på steintovene er ikke høj, men dog brugbar. Den var dog langtfra så stor, at udtynding i strømber var aktuel. Vi var derfor desværre nødt til at undlade denne del af det planlagde arbejde. Den laveste tæthed var nær bærelinen, som derfor godt kan sænkes noget ned. Det mest overraskende resultat er den lave væksthastighed. Efter første sommer var størrelsen i gennemsnit 6-7 mm og efter endnu en sommer var størrelsen i gennemsnit kun 23,5 mm. Denne lave vækst står i kontrast til tilsvarende forsøg i Trongisvágsfjørður i 1984, hvor de nåede en gennemsnitsstørrelse på over 5 mm efter den næste sommer. Væksten er også betydelig lavere end i vore nabolande, f.eks. på norske opdrætsanlæg. Umiddelbart kunne lave koncentrationer af føde (fytoplanktonets mængder) om sommeren mistænkes som den mest sandsynlige årsag til den lave væksthastighed. Men såvel fytoplanktonets vækst (primærproduktion) samt fytoplanktonets mængder er høje i de færøske fjorde. Målinger af primærproduktion i Kaldbaksfjord i viste produkton på ca. 3 gc/m 2 /år og en gennemsnitlig fytoplankton biomasse i de 1 øverste meter af vandsøjlen om sommeren på ca. 8 µg chl. a/l. Kaldbaksfjørður har derved (i lighed med de andre færøske fjorde) meget høj primærproduktion og har meget høje mængder af fytoplankton om sommeren. Såvel fytoplanktonets produktion som mængder er betydelig højere end f.eks. i norske fjorde og er så høje, at muslingerne, hvad føde angår, kan opretholde en maksimal væksthed, relateret til temperaturen. Der må derfor findes andre årsager end direkte mængder af fytoplankton (muslingernes føde), til den lave væksthastighed, som vi har observeret. Disse årsager vil blive undersøgt nærmere. Der kan endvidere nævnes, at temperaturen i Kaldbaksfjørður var stort set den samme som i de før nævnde vækstforsøg i Trongisvágsfjørður i Fordi de færøske fjorde har stor produktion og så høje mængder af fytoplankton, er fødeforholdene grundlæggende gundstige for dyrkninger af muslinger. Hvad fødeforhold angår, overstiger de klart tilsvarende forhold i vore nabolande. Vi vil derfor anbefale, at der arbejdes videre med dette projekt, blandt andet om kvaliteten af fytoplanktonet kan være af betydning.