KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING"

Transkript

1 KAN DANSKERE IDENTIFICERE NORDISKE DIALEKTER? CHARLOTTE GOOSKENS OG KARIN BEIJERING 1. Indledning Vi vil i denne artikel beskrive et lytteeksperiment, som er udført med det formål at få indblik i, hvor godt unge københavnere er i stand til at identificere forskellige nordiske dialekter 1 fra Norge, Sverige, Færøerne, Finland og Danmark. Viden om danskeres evne til at høre, hvorfra en nordbo kommer, giver indsigt i deres kendskab til forskellige nordiske dialekter. Hvor godt er de f.eks. i stand til at høre, om en taler kommer fra Sverige eller Norge, og er der forskelle alt efter, hvilke dialekter de hører? Ved at undersøge, hvilke dialekter de fejlagtigt tillægger et land, kan man desuden få et indtryk af, hvilke lingvistiske og ikke-lingvistiske faktorer, der spiller en rolle ved identificeringen af nordiske dialekter. Vi vil se på, hvor meget kontakt testpersonerne har haft med de forskellige nordiske sprog. Man må rimeligvis forvente, at det er lettest at identificere dialekter, som man har erfaring med. Vi vil også måle de lingvistiske afstande mellem rigsdansk og de undersøgte dialekter, eftersom det f.eks. er sandsynligt, at meget afvigende (og derfor uforståelige) dialekter placeres uden for Danmark, Norge og Sverige. Det er ligeledes sandsynligt, at norske og svenske dialekter, som ligner hinanden, i nogle tilfælde placeres i nabolandet, hvorfor vi også vil måle afstandene mellem dialekterne i disse to lande. 2. Metode En del af materialet, som blev brugt til lytteeksperimentet, var allerede indsamlet. Det drejer sig om optagelser af fablen Nordenvinden og solen på mere end 50 forskellige norske dialekter. 2 Vi valgte otte af disse dialekter ud fra to kriterier, nemlig geografisk spredning og spredning på det norske dialektkort. Vi gik ud fra, at disse faktorer har betydning for identificeringen af dialekterne, eftersom det skandinaviske sprogområde udgør et dialektkontinuum. Som det fremgår af Fig. 1, er dialekterne rimeligt fordelt over det norske sprogområde. Desuden er de en god repræsentation af den dialektologiske inddeling af landet (se f.eks. Skjekkeland 1997). Der 1

2 er to nordnorske (Tromsø og Rana), to vestlandske (Gaular og Fyresdal), to trønderske (Bjugn og Oppdal) og to østlandske (Trysil og Oslo) dialekter. Fig. 1. De 18 dialekters placering i Norden. For at kunne sammenligne identificeringen af de norske dialekter med identificeringen af andre dialekter i Norden lavede vi ekstra optagelser af færøsk (Thorshavn), rigssvensk (Stockholm) og fire svenske dialekter, som repræsenterer de største svenske dialektgrupper (se Bergman 1968), nemlig Gryttinge (sydsvensk), Lidköping (götamål), Storliden (nordlandsk) og Helsinki (østsvensk), samt rigsdansk (Lyngby) og tre jyske dialekter, nemlig Høgsted (vendelbomål), Katrad (vestjysk) og Hjordkær (sønderjysk). Ni talere var kvinder, og ni var mænd. Deres gennemsnitsalder var 43 år. Den yngste var 24 år og den ældste 66 år. De norske dialekter er optaget i et lydstudie og har en lidt bedre kvalitet end de øvrige optagelser, som er indspillet på minidisk på talernes hjemsted. Talehastigheden var gennemsnitligt 0,33 sekund pr. ord. Taleren fra Thorshavn talte langsomst (0,42 sekund/ord). De øvrige talere havde talehastigheder mellem 0,28 sekund/ord (Hjordkær og Rana) og 0,38 2

3 sekund/ord (Lidköping). Uvedkommende lyde og fortalelser blev fjernet fra optagelserne, og teksterne blev klippet i seks stykker svarende til historiens seks sætninger. Eftersom testpersonerne fik hver af fablens 6 sætninger at høre på en anden dialekt, kunne hver gruppe testpersoner kun testes i 6 dialekter. Derfor blev de 18 dialekter opdelt i tre grupper. Dialekterne fra hvert land blev fordelt så ligeligt som muligt over disse tre grupper. For hver gruppe af dialekter lavede vi 6 forskellige tests, således at identificeringen af hver dialekt kunne blive testet med alle 6 sætninger. Dette resulterede i 18 forskellige versioner af lytteprøven. Inden for hver version blev sætningerne og dialekterne præsenteret i vilkårlig rækkefølge. Testpersonerne var elever fra 18 københavnske gymnasieklasser, en klasse pr. testversion. I alt deltog 351 elever i undersøgelsen, 112 drenge og 224 piger samt 15 elever, som ikke opgav deres køn. 3 Deres alder varierede mellem 15 og 20 år (gennemsnitsalderen var 17;5 år). Vi var kun interesserede i, hvor godt unge mennesker med dansk som modersmål var i stand til at identificere dialekterne, og derfor blev elever, der angav at de talte et andet sprog end dansk hjemme, udelukket fra analysen. Vi gik ud fra, at alle testpersonerne talte en rigssprogsvariant eller i hvert fald havde grundigt kendskab til rigsdansk, eftersom de boede i København. Testpersonerne blev for hver sætning bedt om at angive, hvilket land de troede, at taleren kom fra ved at sætte et kryds ved et af landene (Færøerne, Norge, Sverige, Finland eller Danmark). Efter testen fulgte en liste med spørgsmål vedrørende testpersonernes alder, køn sprogkendskab samt sprogholdninger Resultater I Tabel 1 gives en oversigt over testpersonernes svar i procent. Tallene med fed skrift viser procentdelen af korrekte identifikationer af landet, hvor talerne kommer fra, samt gennemsnittet over alle dialekter inden for givet et land. Disse resultater omtales i Sektion 3.1. De øvrige tal viser, hvor ofte dialekterne er placeret i et andet land, end de tales i virkeligheden. I Sektion 3.2 vil vi se nærmere på disse forkerte identifikationer. 3

4 Tabel 1. Procentdel identifikationer af land for de 18 nordiske dialekter samt gennemsnit pr. land. Korrekte identifikationer er gengivet med fed skrift. Identifikation Dialekt Norge Sverige Finland Danmark Færøyene intet svar Hjordkær 0 1,8 0 95,5 1,8 0,9 Høgsted 1,5 2,3 3,0 78,2 12,8 2,3 Katrad 2,8 2,8 2,8 66,7 23,6 1,9 Rigsdansk (Kbh.) ,1 0,9 0,9 DANMARK 84,6 Bjugn 7,3 2,7 49,1 0,9 37,3 2,7 Fyresdal 30,8 25,6 18,0 0,8 21,8 3,0 Gaular 32,7 50,9 3,6 0 11,8 0,9 Oppdal 23,6 13,6 28,2 0,9 27,3 6,4 Rana 21,3 41,7 13,0 0,9 17,6 5,6 Tromsø 32,3 40,6 12,0 0 11,3 3,8 Trysil 50,9 19,4 13,9 0 13,9 1,9 Oslo 60,2 29,3 2,3 2,3 1,5 4,5 NORGE 32,4 Lidköping 19,5 66,9 3,8 0,8 6,8 2,3 Gryttinge 19,1 40,9 12,7 4,5 19,1 3,6 Storliden 19,4 23,1 37,0 0 15,7 4,6 rigssvensk (Stkh.) 42,7 47,3 0 0,9 7,3 1,8 SVERIGE 44,6 Helsinki 21,3 53,7 12,0 0 9,3 3,7 Thorshavn 3,0 5,3 53,4 0 34,6 3,8 Faktorer som kan forklare resultaterne Som nævnt i indledningen er der tre slags information, som vi vil bruge til at forklare resultaterne. For det første vil vi undersøge, hvor meget erfaring testpersonerne har med de forskellige sprog fra Norden. I Fig. 2 vises testpersonernes svar på spørgsmålet om, hvor ofte de hører sprogene, som tales i hvert af landene i undersøgelsen. 4,5 5 3,5 4 2,5 3 1,5 2 0,5 1 0 jysk sjællandsk norsk svensk finlandssvensk færøsk Fig. 2. Gennemsnitligt svar pr. land(sdel) på spørgsmålet Hvor ofte hører du? på en skala fra 0=aldrig til 5=hver dag. 4

5 For det andet vil vi undersøge sproglige afstande mellem dialekterne. Disse afstande er målt med den såkaldte Levenshtein-metode og baseres på fonetiske transskriptioner af de 18 dialekter. Levenshteinafstande mellem rigsdansk og en af de 17 andre dialekter er omkostningerne ved at ændre et ord på rigsdansk til det samme ord på den pågældende dialekt. Jo flere omkostninger, desto større afstande. Basisomkostningerne er tilføjelser, fjernelser og erstatninger af fonetiske symboler. Der findes flere versioner af metoden (se Heeringa 2004). Grundet pladsmangel kan vi ikke gå i detaljer med den version, som vi har brugt. Vi henviser derfor til Gooskens (indsendt). Resultaterne af afstandsmålingerne præsenteres i Fig % 50% 45% 40% 35% Fig.3. Levenshtein-afstanden fra rigsdansk til de øvrige 18 dialekter i undersøgelsen. 4a. lingvistiske afstande til svensk 4b. lingvistiske afstande til norsk Levenshtein-afstande % Oslo Gaular Fyresdal Rana Trysil Tromsø Høgsted Bjugn Katrad Hjordkær Tromsø Rana Bjugn Oppdal Gaular Trysil Oslo Fyresdal Gryttinge Lidköping Storliden rigssvensk Helsinki Thorshavn Danmark Norge Sverige Finland Færøerne Oppdal Levenshtein-afstande % Helsinki Lidköping Gryttinge Stockholm Storliden Fig. 4. Rangordnede Levenshtein-afstande fra rigssvensk til de norske dialekter (4a.) og fra norsk til de svenske dialekter (4b.). Ud over afstandene mellem rigsdansk og de 17 andre dialekter blev også afstandene mellem rigssvensk og de norske dialekter samt mellem norsk 5 og de svenske dialekter regnet ud med Levenshtein- 5

6 metoden (se Fig. 4). Resultaterne af disse målinger kan forklare, hvilke norske og svenske dialekter, man især forveksler. 3.1 Korrekte identificeringer Testpersonerne er bedst til at lokalisere de danske dialekter (gennemsnitligt 84,6% korrekte identifikationer, se Tabel 1). Det gælder især rigsdansk (98,1%) og sønderjysk (Hjordkær 95,5%). Vendelbomål (Høgsted 78,2%) er lidt sværere, og den vestjyske dialekt fra Katrad er der kun 66,7% af testpersonerne, der identificerer som en dansk dialekt. Som det fremgår af Fig. 2, har testpersonerne ikke meget mere erfaring med jysk end med svensk. En stor del af testpersonerne ved således ikke, hvordan jysk lyder, og det gælder tilsyneladende især vestjysk, selvom denne dialekt ikke er specielt afvigende (se Fig. 3). Gennemsnitligt har testpersonerne svært ved at identificere norske dialekter (32,4%). Dialekten fra Oslo identificeres bedst (60,2%), hvilket man også kunne forvente. Denne dialekt er den norske dialekt, som danskere oftest hører via medierne. Trysil, der ligesom Oslo hører til den østnorske dialektgruppe, identificeres også som en norsk dialekt af halvdelen af testpersonerne. Sværest er det at identificere de trønderske dialekter fra Bjugn og Oppdal (7,3 og 23,6%) samt den nordnorske dialekt fra Rana (21,3%). Disse dialekter lyder tilsyneladende ikke norske i danske ører. Den anden nordnorske dialekt fra Tromsø identificeres korrekt af næsten en tredjedel. Denne dialekt er ikke så afvigende fra Oslo-dialekten (se Gooskens & Heeringa 2004). Gennem historien har der været en del kontakt mellem Nordnorge og områderne sydpå, ligesom Nordnorge var påvirket af daniseringsprocessen. Desuden er der sket en dialektudjævning i Nordnorge, og bokmål har været oplæringssprog i skolerne (se Jahr & Skare 1996). Alle disse faktorer har sandsynligvis været medvirkende til, at de nordnorske dialekter ligner de sydnorske mere, end man skulle forvente ud fra den geografiske afstand, hvilket gør det lettere for testpersonerne at identificere dem som norske dialekter end de trønderske dialekter. Generelt set havde testpersonerne lettere ved at identificere de svenske dialekter end de norske dialekter (44,6 versus 32,4%). Dette kan måske forklares med, at testpersonerne kom fra København og oftere hører svensk end norsk (se Fig. 2). Desuden tyder afstandsmålingerne i Fig. 3 på, at der er større sproglige variation i 6

7 det norske sprogområde end i det svenske. Dette gør det givetvis sværere for testpersonerne at danne sig et tydeligt billede af, hvordan norsk lyder, mens de har en bedre fornemmelse af, hvorledes svensk lyder. Man kunne forvente, at de ville have lettest ved at identificere rigssvensk, som de formodentlig kender bedst fra medierne eller den skånske dialekt fra Gryttinge, fordi den ligger geografisk tæt på København, men det viser sig at Lidköping er lettere at identificere (66,9%) som en svensk dialekt end Gryttinge (40,9%) og rigssvensk (47,3%). Storliden-dialekten er som forventet sværest at identificere (23,1%). Den ligger geografisk og lingvistisk (se Fig. 3) fjernest fra Danmark. Finlandssvensk (Helsinki) identificeres dårligt (12,0%). Det er muligt, at testpersonerne ikke ved, at der tales svensk i dele af Finland. Testpersonerne har åbenbart heller ikke nogen tydelig ide om, hvordan Færøsk lyder. Kun en tredjedel af testpersonerne er i stand til at identificere dialekten fra Thorshavn som færøsk. 3.2 Forkerte identificeringer Fig. 5. Dialekter som blev forvekslet med andre lande i mere end 20% af tilfældene. Forvekslingerne angives med pile fra dialekterne til de lande, hvor de blev placeret. 7

8 I Fig. 5 gives en oversigt over de forkerte identifikationer, som er over chanceniveauet (20%). Ved at se på disse fejlagtige identifikationer kan man i en vis udstrækning få information om testpersonernes strategier, da de placerede de 18 nordiske dialekter. De danske dialekter blev identificeret så godt, at der ikke er tale om systematiske forvekslinger. En undtagelse er den vestjyske dialekt fra Katrad, som i 23,6% af tilfældene forveksles med færøsk. Det er ikke, fordi denne dialekt er specielt afvigende lingvistisk set (se Fig. 3). Tilsyneladende lyder den dog fremmed i testpersonernes ører, og derfor placerer de den i et land, hvor der tales et sprog, som de ikke kender særligt godt. Fem af de norske dialekter blev identificeret som svenske dialekter. Det er rimeligt at forvente, at disse dialekter ligner svensk mest. Derfor er det nyttigt at se på en oversigt over den lingvistiske afstand mellem svensk og de norske dialekter i undersøgelsen (se Fig. 4). Heraf fremgår det, at de dialekter, som ligner svensk mest, også er dem, der oftest bliver identificeret som svenske dialekter. De to dialekter, Bjugn og Oppdal, som ligner svensk mindst, bliver ikke forvekslet med svensk. Af Fig. 3 fremgik det, at disse to dialekter også er meget afvigende fra dansk. De er altså så afvigende, at man ikke længere opfatter dem som hverken norske eller svenske. Konsekvensen er, at de er blevet placeret på Færøerne og i Finland. Sandsynligvis fungerer disse lande som en ved ikke kategori, ligesom det var tilfældet med det vestjyske Katrad. I Sverige er rigssvensk den eneste dialekt som i mere end 20% af tilfældene placeres i et andet land, nemlig Norge. Som det fremgår af Fig. 4b, kan dette ikke forklares ud fra lingvistiske afstande til norsk. Bortset fra Storliden er Stockholms-dialekten den dialekt i vores undersøgelse, som ligner norsk mindst. På den anden side ligner rigssvensk dialekten i Oslo mest af alle de norske dialekter (se Fig. 4a), og eftersom det sandsynligvis er denne norske dialekt, som testpersonerne er mest fortrolige med, og som derfor repræsenterer Norge for dem lingvistisk set, kan det være forklaringen på, at stockholmsk så ofte placeres i Norge. Det er ikke overraskende at finlandssvensk hyppigt placeres i Sverige. Som nævnt ovenfor lader det til, at de fleste testpersoner er uvidende om, at der tales svensk i dele af Finland. De hører, at der er tale om en svensk dialekt og placerer den derfor i Sverige. Færøsk placeres i over halvdelen af tilfældene i Finland. Her gælder formodentlig - ligesom ved de meget afvigende norske 8

9 dialekter fra Bjugn og Oppdal - at testpersonerne hører en dialekt, der er uforståelig for dem. De vælger at placere disse dialekter i Finland, hvor de ved, at der tales et sprog, som er uforståeligt for skandinaver. 4. Konklusion Denne undersøgelse har vist, at unge danskere fra København har svært ved at høre, i hvilket land forskellige nordiske dialekter tales. Der er dog stor variation fra den ene dialekt til den anden. Især de lingvistisk mest afvigende dialekter havde testpersonerne svært ved at placere korrekt. Svenske dialekter placerede de generelt set bedre end norske dialekter, formodentlig fordi de oftere hører svensk end norsk samt på grund af den store sproglige variation i norske dialekter. I et stort antal tilfælde har testpersonerne svært ved at høre forskel på svenske og norske dialekter. Især forveksler de ofte svensk dialekt med norsk dialekt. Mange dialekter identificeres fejlagtigt som færøsk eller finsk. Sandsynligvis har disse to lande fungeret som en slags ved ikke kategori. Det ville have været brugbart at tilføje en sådan svarkategori, idet vi nu ikke ved, hvornår testpersonerne virkeligt troede, at de hørte en dialekt fra Færøerne eller Finland. Der ser ud til, at dialekter, som ligner nabosproget mest, oftest placeres i det pågældende naboland. Dette gælder især for de norske. Der er altså en tydelig sammenhæng mellem lingvistiske faktorer og dialektidentificering. Vores undersøgelse giver ikke nogen information om, hvilke sproglige kendemærker, der især bevirker, at man kan identificere en dialekt. Det er muligt, at det er tilstrækkeligt for testpersonerne at høre enkelte typiske ord eller udtalefænomener for at kunne placere en dialekt. Tidligere undersøgelser (Van Bezooijen & Gooskens 1999, Gooskens 2005) har desuden vist, at især intonationen er vigtig for identificeringen af dialekter. Det ville være interessant at gentage undersøgelsen i de andre nordiske lande. Efter al sandsynlighed ville de fleste andre nordboere være bedre til opgaven end danskerne. Danskerne ikke vant til at høre dialektal variation, og derfor har de ikke så megen erfaring med at placere folk efter deres sproglige kendetegn. Desuden ville opgaven nok være lettere for nordmænd og svenskere, eftersom de ikke vil have de samme problemer med at høre forskel på norsk og svensk, som danskerne har, mens danske dialekter er så afvigende, at man ikke vil forveksle dem med hverken norsk eller svensk. 9

10 Noter 1 I virkeligheden drejede det sig om både dialekter og standardsprog. For nemheds skyld henviser vi til alle 18 sprogvarianter med termen dialekt i resten af artiklen. 2 Optagelserne blev lavet af Jørn Almberg i samarbejde med Kristian Skarbø fra NTNU. De er tilgængelige via hvor man også kan finde de fonetiske transskriptioner samt oplysninger om informanternes baggrund. Vi vil gerne takke for tilladelsen til at bruge materialet. 3 Analysen af resultaterne viste, at der ikke var nogen signifikant forskel mellem drengenes og pigernes procentdel korrekte svar. Derfor behandles de samlet. 4 Denne undersøgelse var del af et større studium af skandinavisk sprogforståelse. Før identificeringseksperimentet blev testpersonerne bedt om at oversætte de seks sætninger (se Gooskens indsendt). 5 Som bekendt findes der intet standardsprog i Norge. Norsk repræsenteres her af taleren fra Oslo. Litteratur Bergman, Gösta (1968). Kortfattad svensk språkhistoria : en översikt över det svenska språkets utveckling från de äldsta nordiska runinskrifterna fram till vår egen tid. Stockholm: Prisma. Bezooijen, Renée & Charlotte Gooskens (1999). Identification of language varieties. The contribution of Different Linguistic Levels. Journal of language and social psychology, 18 (1), pp Bø, I. (1978) Ungdom og naboland. Stavanger: Rogalandsforskning (rapport 4). Börestam, U. (1987) Dansk-svensk språkgemenskap på undantag. Uppsala: Uppsala Universitet. Delsing, Lars-Olof and Lundin Åkesson, K. (2005) Håller språket ihop Norden? En forskningsrapport om ungdomars förståelse av danska, svenska och norska. Copenhagen: Nordiska ministerrådet. Gooskens, Charlotte (2005). How well can Norwegians identify their dialects? Nordic Journal of Linguistics, 28 (1), pp Gooskens, Charlotte (indsendt). Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. - Sammenhængen mellem lingvistiske afstande og forståelsen af forskellige skandinaviske dialekter blandt unge danskere. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Gooskens, Charlotte & Wilbert Heeringa (2004). Perceptive evaluation of Levenshtein dialect distance measurements using Norwegian dialect data. Language variation and Change,16 (3), pp Jahr, Ernst Håkon & Olav Skare Oversyn over nordnorske dialektar kart og målprøver. In Ernst Håkon Jahr & Olav Skare (eds.) Nordnorske dialektar. Oslo: Novus forlag, Maurud, Øyvind (1976) Nabospråksforståelse i Skandinavia: en undersøkelse om gjensidig forståelse av tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige. Stockholm: Skandinaviska rådet. Skjekkeland, Martin. (1997). Dei norske dialektane. Tradisjonelle særdrag i jamføring med skriftmåla. Kristiansand: Høyskoleforlaget. 10

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland)

af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen Universitet, Holland) Peter Widell og Ulf Dalvad Berthelsen (udg.): 11. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2006 Internordisk sprogforståelse i et dialektperspektiv. af Charlotte Gooskens (Skandinavisk afdeling, Groningen

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Charlotte Gooskens 1 Groningen Universitet, Holland 1. Indledning Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder

Læs mere

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske

Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske Hvilken indflydelse har danske stød og svenske ordaccenter på den dansksvenske ordforståelse? Charlotte Gooskens & Sebastian Kürschner 1. Indledning Som bekendt er de skandinaviske sprog så nært beslægtede,

Læs mere

De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1

De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1 De moderne norske dialekters stilling indenfor den nordiske sprogfamilie. 1 Af Charlotte Gooskens og Wilbert Heeringa 1. Introduktion Formålet med vores undersøgelse var at få større indsigt i de norske

Læs mere

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode

Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Interskandinavisk ordforståelse: En internetbaseret undersøgelsesmetode Sebastian Kürschner & Charlotte Gooskens Skandinavisk Afdeling, Groningen Universitet, Holland 1. Baggrund Ved Skandinavisk Afdeling

Læs mere

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier

Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Nordisk sprogforståelse og kommunikationsstrategier Sabine Kirchmeier & Eva Skafte Jensen Sammenfatning I denne artikel fremlægges resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse udført i sommeren 015. Formålet

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske Ur Språk talesprogsforståelse & stil NF 19, 2009 105 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse Af GERARD DOETJES og CHARLOTTE GOOSKENS Abstract

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 Dansk i Vestnordens klasserum ANDEL I DET NORDISKE IMAGE? BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1 BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 2 AFSTANDE BEFOLKNING Grønland 55.

Læs mere

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1

Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Skriftsprogets rolle i den dansk-svenske talesprogsforståelse 1 Gerard Doetjes & Charlotte Gooskens Abstract Doetjes, Gerard, gerard.doetjes@fremmedspraksenteret.no, research fellow, Norwegian Centre for

Læs mere

Nordisk som mål blålys eller nordlys?

Nordisk som mål blålys eller nordlys? S I S TE U T K AL L E L SE TI L DE T N O R DI S KE S P R Å KFE LLE SSKAP E T? Nordisk som mål blålys eller nordlys? Foto: Merete Stensby Hovedbudskabet i denne artikel er at undervisningen i talesprog

Læs mere

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik.

Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik. Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nabosprogsundervisning i Island og Deklarationen om nordisk sprogpolitik Guðrún Kvaran Sprog i Norden, 2011, s. 31-46 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jørn Lund Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 97-106 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Håller språken ihop Norden?

Håller språken ihop Norden? Debatoplæg til seminaret Håller språken ihop Norden? Arrangeret af Språkförsvaret den 21. oktober 2009 i Stockholm om det nordiske sprogfællesskab Af Jørgen Christian Wind Nielsen Sprogligt og kulturelt

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis.

Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Man skal bare kaste sig ud i det en interviewundersøgelse af unge i Nordens nabosprogsforståelse i praksis. Eva Theilgaard Brink Foredrag, Hanasaari. 23.11.17. Publiceret i juni 2016 Finansieret af Nordisk

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012

TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 TIMSS 2011 resultater præsentation ved pressemøde 11. december 2012 Peter Allerup Aarhus Universitet nimmo@dpu.dk tel 21653793 - Hvilke elev, lærer og skole faktorer har betydning for en god matematik

Læs mere

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen.

Fåtöljer, kartofler og hybelkaniner i skolen. NORDISK I NORSKFAGET kartofler og hybelkaniner i skolen. Nabosprogsundervisningens vilkår en lille tilstandsrapport. 1 I 2006 skete der noget enestående. Fem nordiske kultur- og undervisningsministre samt

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog?

Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Dansk og svensk Fra nabosprog til fremmedsprog? Hvor godt forstår den unge generation af danskere og svenskere hinanden? Ikke særlig godt, ifølge en undersøgelse foretaget i Malmø og København i efteråret

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk

comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk comp lex li Nordisk sprogforståelse møder de sociale netværk Oktober 2011 1 Introduktion Vores projekt, hvis arbejdstitel er NordChat, er at lave et website, der etablerer kontakt mellem børn og unge i

Læs mere

TIMSS 2015 RESULTATER

TIMSS 2015 RESULTATER TIMSS 2015 RESULTATER Præsentation ved pressemøde 29. november 2016 Aarhus universitet, DPU Peter Allerup nimmo@edu.au.dk Sara Kirkegaard saki@edu.au.dk Maria Nøhr Belling mahr@edu.au.dk Vibe Thorndal

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s

Sprog i Norden. Nabosprog i undervisningen. Kilde: Sprog i Norden, 2015, s Sprog i Norden Titel: Forfatter: Nabosprog i undervisningen Lis Madsen Kilde: Sprog i Norden, 2015, s. 107-114 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Forfatterne og Netværket for

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk?

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller dansk? CHARLOTTE GOOSKENS 1 Groningen Rijksuniversiteit, Holland The Scandinavian languages are so alike that their speakers often communicate,

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen

100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen 100 nordiske kvinder giver svar på tiltale om mobilen SonyEricsson undersøger 100 nordiske kvinders holdninger til mobiltelefonen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er på vegne af SonyEricsson foretaget

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 75 50 5 016 Karsten Juul GRUPPEREDE DATA 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?...1 1. Hvad er grupperede og ugrupperede data?...1 1.1 Eksempel pä ugrupperede data...1 1. Eksempel

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013.

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i dansk 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2013. Rettelser vedr. bacheloruddannelsen i dansk: Rettelserne er understreget. 22.

Læs mere

for matematik pä B-niveau i hf

for matematik pä B-niveau i hf for matematik pä B-niveau i hf 014 Karsten Juul TEST 1 StikprÅver... 1 1.1 Hvad er populationen?... 1 1. Hvad er stikpråven?... 1 1.3 Systematiske fejl ved valg af stikpråven.... 1 1.4 TilfÇldige fejl

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Resultat af Dækrazzia 2014

Resultat af Dækrazzia 2014 Resultat af Dækrazzia 2014 Rådet for Større Dæksikkerhed FDM Teknologisk Institut Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk Rigspolitiet Dækimportørforeningen Dæk Specialisternes Landsforening Side 2 af

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen - men også høj mobilitet

Høj kundetilfredshed i forsikringsbranchen - men også høj mobilitet EPSI Rating EPSI Forsikring 2017 Dato: 2017-11-13 For yderligere information besøg vores hjemmeside (www.epsi-denmark.org) eller kontakt Direktør, Helene Söderberg. Telefon: 31 75 40 38 E-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Nordisk sprogsamarbejde på nye betingelser Jørn Lund Sprog i Norden, 2000, s. 104-111 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språkråd

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke?

Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Nordisk sprogforståelse. Hvor lykkes det i praksis, og hvor lykkes det ikke? Jörn Lund Hovedvægten bliver lagt på sprogforståelsen mellem dansk, norsk og svensk, altså skandinavisk i snævrere forstand.

Læs mere

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet.

LÆSEKOMPONENTER: EKSEMPEL PÅ SPØRGSMÅL OM ORDS BETYDNING. Respondenten bliver bedt om at sætte en ring rundt om det ord, der passer til billedet. BILAG 1 EKSEMPLER PÅ OPGAVER Dette bilag indeholder nogle eksempler på opgaver, som er stillet i PIAAC s prøveundersøgelse, men ikke har indgået i den endelige hovedundersøgelse. Eksemplerne er frigivet

Læs mere

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats)

Referat. 35/13 Godkendelse af dagsorden. 36/13 Betænkning over meddelelse ang. Rek. *8/2010-Udvisning af nordiske medborgere (første og anden at-sats) Nordisk Råd Mødegruppe Medborgar- och konsumentutskottet, MK Mødetid 25. juni 2013 Mødested Flensburg Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel +45 3396 0400 Fax +45 3311 1870 nordisk-rad@norden.org www.norden.org

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK Nordisk e-handel for 34 milliarder i første kvartal Forord Værdien af den nordiske e-handel i første kvartal af 2014 beløb sig til omkring 34.000 millioner

Læs mere

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles

Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles 10. september 2012 Betydelig del af de lidt større virksomheder har kendskab til Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles. En tredjedel af de lidt større virksomheder (20-250

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Fra nabosprog til fremmedsprog? Frans Gregersen, INSS, DGCSS, CSS Københavns Universitet

Fra nabosprog til fremmedsprog? Frans Gregersen, INSS, DGCSS, CSS Københavns Universitet Fra nabosprog til fremmedsprog? Frans Gregersen, INSS, DGCSS, CSS Københavns Universitet Indledning INDLEDNING OM DEN NORDISKE IDEOLOGI Før nationalstaten Dansk som begreb, dansk tunge som lingua franca

Læs mere

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015 Tema: Vejen til e-handelskøbet E-handel i Norden Q2 2015 Nordisk e-handel for 40,5 mia. SEK i 2. kvartal FORORD E-handlen i Norden steg kraftigt i 2. kvartal. De nordiske forbrugere handlede for 40,5 mia.

Læs mere

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk! Af Monica C. Madsen Et intensivt sprogbad på fem dage, hvor lærerstuderende fra hele

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter

Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Nordisk sprogforståelse i skolen erfaringer fra projektet Nordiske sprogpiloter Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter, programchef for Læreruddannelsen i Professionshøjskolen UCC Skolen og lærerne

Læs mere

Kønsproportion og familiemønstre.

Kønsproportion og familiemønstre. Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET Nordisk e-handel til en værdi af 34,5 mia. SEK FORORD De nordiske forbrugere anslår, at de i 3. kvartal har handlet på nettet for 34,5 mia.

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

E-handel i Norden. Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017

E-handel i Norden. Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017 E-handel i Norden Temperaturmåling Julehandlen i Norden 2017 E-handel i Norden Nordboerne planlægger at købe julegaver på nettet for 16,1 mia. kr. i år RESUMÉ Julehandlen i Norden er kommet godt i gang.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber

Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Kapitel 1 Statistiske grundbegreber Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 1 Indledning 2 Population versus stikprøve 3 Variabeltyper og måleskalaer 4 Parametrisk versus ikke-parametrisk

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Originalt emballagedesign

Originalt emballagedesign Originalt emballagedesign Af Jesper Clement Designer mdd, Ph.D. i marketing Underviser i emballagedesign på DMJX En undersøgelse af hvad re-design af emballager kan medføre Hvilket emballagedesign er bedst?

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater

Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes resultater Kommunernes sprogvurderingspraksis efter ny lov og børnenes

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4

Indhold. Side 2 af 11. Sammenfatning Baggrund Risici Mønsterdybde Lufttryk Vinterdæk om foråret... 4 Resultat af dækrazzia maj 2012 Side 2 af 11 Indhold Sammenfatning..................................... 3 Baggrund......................................... 4 Risici.................................... 4

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18

indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n indgang 2009.indd 1 12/10/09 11.18 indgang 2009.indd 2 12/10/09 11.18 d a n s k i v e r d e n m o d e r s m å l - s e l s k a b e t s å r b o g 2 0 0 9 f o r l a g e t v a n d k

Læs mere

Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer

Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Nyvig as mtm@nyvig.dk Og: Afdelingsleder Martin Fischer Aalborg

Læs mere

Sprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s

Sprog i Norden. Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed. Kilde: Sprog i Norden, 2009, s Sprog i Norden Titel: Forfatter: Sprogdeklaration, sprogkultur og parallelsproglighed Ari Páll Kristinsson Kilde: Sprog i Norden, 2009, s. 45-51 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Dansk økonomi vokser, mens bankkundernes tilfredshed falder

Dansk økonomi vokser, mens bankkundernes tilfredshed falder EPSI Rating Bank Dato: -10-02 For yderligere information besøg vores hjemmeside (www.epsi-denmark.org) eller kontakt Helene Söderberg, Direktør Telefon: 31 75 40 38 E-mail: helene.soderberg@epsi-rating.com

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

SPROGNOTER for mindrebemidlede

SPROGNOTER for mindrebemidlede AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR LINGVISTIK HANS GÖTZSCHE SPROGNOTER for mindrebemidlede Emne: SPROG og TEKSTLIG FREMSTILLING version opd/prt 2011-09-07 Teori og eksempler: ORD OG SÆTNING BLIVER TIL TEKST

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Hvordan går det egentlig med nabosprogsundervisningen?

Hvordan går det egentlig med nabosprogsundervisningen? Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Hvordan går det egentlig med nabosprogsundervisningen? Henrik Møller Sprog i Norden, 2002, s. 59-72 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere