Hjertedissektion Xciters

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjertedissektion Xciters"

Transkript

1 Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en faglig beskrivelse af hjertet og dets funktioner samt en drejebog med forslag til, hvordan du kan bygge din hjertedissektion op. Vejledningen indeholder en gennemgang af hjertet og hvordan blodet bevæger sig rundt i kroppens blodårer. Derefter er der en beskrivelse af, hvordan du kan gennemføre dissektionen og formidle indholdet til dit publikum. Der er også plads til, at du kan skrive dine egne noter, så du kan skrive ned, hvad du synes er vigtigt, og hvordan formidlingen virker for dig. Inden du møder dit publikum Der er nogle praktiske ting, du skal ordne, inden du møder dit publikum: Skyl hjertet, fjern evt. slim og blod, som sidder på overfladen og se om du har alle de ting, du skal bruge, fx: en skarp kniv saks model af hjertet planche over hjertet - og hjerteklapper tegning af kroppens blodårer og et stort spækbræt Forbered hvad du vil sige, inden du går i gang. Hvis I er to, som formidler sammen, er det vigtigt, at I på forhånd har aftalt hvem, der siger hvad. Gode råd under dissektionen Når du dissekerer, er det vigtigt at lade publikum røre hjertet. Det gør det sjovere, og publikum husker bedre, det du fortæller dem. Fortæl om det du laver, imens du gør det ligesom i tv-køkkenet. Så har du hele tiden publikums opmærksomhed. Stil gerne spørgsmål til deres viden og oplevelser med hjertet. Folk vil som regel gerne fortælle om deres egne oplevelser, og det hjælper dem med at huske, det du fortæller. I vejledningen giver vi løbende forslag til spørgsmål og samtaler. Nu er du klar til at gå i gang.

2 Præsenter hjertet Når du møder dit publikum er det vigtigt, at du præsenterer hjertet. Lad dit publikum røre ved den og snak med dem, om hvad de kan se. Stil gerne spørgsmål. Mange synes sikkert, at det er lidt ulækkert. Det er vigtigt ikke at skræmme dem væk. Du kan for eksempel fortælle publikum, at det man forestiller sig, tit er mere ulækkert end det der i virkeligheden sker. Derfor er det bedre at kigge på end at kigge væk. Vis gerne din egen fascination, mens du fortæller. Det får mange til at glemme deres modvilje. Fortæl hvad publikum vil komme til at opleve, og hvad du gerne vil vise dem. Fortæl at det er et grisehjerte I skal dissekere, men at det ligner et menneskehjerte. Grisehjertet er allerede skåret igennem. Det kræver loven at dyrlægen gør - på den måde kan han se at der ikke er sygdom i grisen før kødet bliver til mad. Bed publikum om at knytte deres hånd, og forklar dem at deres eget hjerte er ligeså stort som deres knyttede hånd. Placer din knyttede hånd over dit hjerte, og bed publikum om at gøre det samme. Så ved alle hvor deres hjerte sidder i brysthulen. Noter til præsentation

3 Hjertets funktion Fortæl dem, hvad der er den vigtige historie, nemlig at hjertet er et livsvigtigt organ, der kun har én funktion: at sørge for at pumpe blod rundt i kroppen lige præcis så hurtigt som kroppen har behov for, så den kan få nok blod med ilt og næringsstoffer. Hjertet er en stærk muskel. Dets opgave er at pumpe blod gennem blodkredsløbet. Hver dag trækker hjertet sig sammen (pumper) ca. 100,000 gange. Hos en voksen mand i hvile sendes der ca. 5 liter blod per minut rundt i kroppen. Det bliver til ca l på et døgn altså lidt over 7 m 3. Blodkredsløbet er et net af blodårer, som blodet løber igennem. Blodet bringer ilt og næringsstoffer (mad) med ud til hele kroppen. Det er også blodet der bringer affaldsstoffer væk fra cellerne i kroppen. Blodet bliver renset (i nyrer og lever og lunger) før hjertet sender det ud i kroppen igen. Hvis alle blodårerne fra et menneske blev lagt i forlængelse af hinanden, ville de nå rundt om jorden ( km). Hjertet sørger for at pumpe blodet rundt i kroppen Det er hjertets eneste funktion Lade hjertet gå rundt, og lad publikum mærke på det. I kan forklare at det faktisk ikke er andet end mad. Man kan købe hjerter i de fleste supermarkeder. Idéer til spørgsmål og samtaler: I kan spørge om hvornår hjertet arbejder mest og hvordan det mon kan være. Måske er der nogen der har smagt hjerter? Måske er der fedt på hjertet, det ses som noget hvidt udenpå hjertet.

4 Hjertets opbygning Hjertet er en muskel med fire hulrum, som kaldes kamrene. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Hjertet er faktisk to pumper i en: Den højre hjertehalvdel leverer blod til lungekredsløbet, hvor blodet optager ilt. Den venstre hjertehalvdel sender blodet ud i resten af kroppen hvor ilten forbruges. Man kan se, at væggen i det venstre hjertekammer er tykkest (2 cm) - det er her hjertet skal være stærkest, det skal jo pumpe blodet rundt i hele kroppen. Højre hjertekammer skal ikke pumpe blodet så langt (hjertet ligger lige mellem og meget tæt på lungerne) og det kræver ikke så meget muskelstyrke, så her er væggen ikke så tyk (0,5 cm). Øverst på hjertet er de to forkamre (ligner krøllede vedhæng til hjertet). Forkamrenes væg er tynd og nærmest krøllet. Ved at hænge sammen som en enhed spares der energi. Hjertet er egentlig to pumper, der bare hænger sammen for at spare energi. Højre hjertehalvdel sender blodet ud til lungerne Venstre halvdel sender blodet ud i kroppen. Vis de tynde og krøllede hjertekamre. Prøv om publikum selv kan se hvilken hjertehalvdel der er venstre - med den tykke væg. Snak om at en muskels størrelse hænger sammen med hvor kraftig den er. Det kender vi andre eksempler på. Idéer til spørgsmål og samtaler: Prøv at lave sammenligninger: Er der andre steder på kroppen hvor der er forskel på højre og venstre side? Hvis der er noget koaguleret blod i hjertet, så lad publikum gætte hvad det er.

5 Hjerteklapperne Hjertet har fire klapper, som åbner og lukker for at sikre at blodet kun strømmer den rigtige vej igennem hjertet. Der er to typer klapper; poseklapper og fligklapper. Poseklapperne (er svære at finde) sidder i de to blodårer som fører ud af hjertet. De er nærmest som tre poser der hænger på væggen af blodåren. Når poserne bliver fyldt med blod der strømmer den modsatte vej buler de ud mod hinanden og lukker for blodstrømmen, så der ikke kommer mere blod den forkerte vej. Fligklapperne sidder mellem forkamrene og hjertekamrene. De kaldes fligklapper fordi de har tynde fibre ned til små muskler i hjertekamrene. Musklerne holder fast på klapperne så de kun kan åbne en vej og derved sørge for at blodet ikke løber tilbage hvor det kom fra, når hjertet pumper. Hvert hjertekammer er derfor lukket i begge ender af hjerteklapperne. Hjertets kamre kan lukkes så blodet ikke løber den forkerte vej. Det er hjerteklapper der lukker af for blodstrømmen, så blodet ikke kan løbe tilbage. Vis fligklapperne, som er nemme at finde inde i hjertet. Lad fingeren løbe inde i hullet mellem hjertekamrene, så man kan se den meget tynde hinde, der er en hjerteklap. Prøv om I kan finde poseklapperne. Vis på tegningen hvordan de fungerer. Idéer til spørgsmål og samtaler: Prøv at spørge om der er nogen i publikum, der ved hvad der kan ske hvis hjerteklapperne ikke virker ordentligt? (hjertet kan blive fyldt med blod, man kan dø) Måske har de forslag til hvad man kan gøre hvis hjerteklapperne ikke virker. (indoperere en kunstig)

6 Blodets vej gennem hjertet Når blodet vender tilbage til hjertet fra kroppen er der ikke særlig meget ilt tilbage fordi ilten er brugt ude i kroppen. Blodet ankommer til hjertet fra to store vener - en fra overkroppen og en anden fra underkroppen. Vener hedder de blodårer der fører blod uden ilt tilbage til hjertet. De to store vener ender i højre forkammer. Blodet løber ind i højre forkammer og direkte videre ned i højre hjertekammer. Når højre hjertekammer er fyldt skubber blodet fligklapperne sammen så de begynder at lukke. Når klapperne er lukket trækker hjertekamret sig sammen og sender det meste af indholdet ud i lungearterien til lungerne, hvor blodet kan optage ilt. Blodet kommer fra lungerne til venstre forkammer. Venstre hjertekammer fyldes på samme måde som højre. Når hjertet trækker sig sammen forlader blodet venstre hjertekammer gennem den store pulsåre (aorta) og løber gennem den videre ud i kroppen. En pulsåre fører blodet væk fra hjertet og iltet blod ud i kroppen. Pulsårer hedder også arterier. Fra kroppen vender blodet tilbage til højre hjertehalvdel, som sender det videre til lungerne. Blodet løber hele tiden rundt i et kredsløb Blodet er kroppens transportåre (vejnet) og hjertet er den motor der holder det hele i gang. Følg blodets vej gennem hjertet - for eksempel ved at stikke fingrene igennem blodårer og hjerteklapper Vis venerne der bringer blodet til hjertet og den store legemspulsåre (aorta) der fører blod ud i hele kroppen (den har en meget tyk væg - fordi den skal være stærk). Idéer til spørgsmål og samtaler:

7 Hjerteslag Højre og venstre hjertehalvdel trækker sig sammen (pumper) samtidig. Så det der er beskrevet ovenfor sker altså samtidig. Lyde fra hvert hjerteslag: "lub-dub, lub-dub, lub-dub" er lyden af hjerteklapperne der lukker. Den første lyd, "lub", er lyden af hjerteklappen mellem forkammer og hjertekammer, der lukker når sammentrækningen begynder. Den anden lyd, "dub", er lyden af klapperne i den store legemspulsåre og lungepulsåren der lukker, når hjertet er færdigt med sammentrækningen og begynder at udvide sig igen. Hvis hjertet skal fungere ordentligt, skal de fire kamre slå i takt. Det er nogle specielle celler i hjertet - sinusknuden - der styrer hjertet ved at udsende elektriske impulser der får hjertet til at slå. Sinusknuden sidder i den øverste del af højre forkammer. Følelser kan påvirke styringen, så hjertet for eksempel slår hurtigere hvis man bliver forskrækket - eller ved forelskelse. Hjertet slår ca. 70 gange og pumper ca. 5 liter blod pr minut, når man er afslappet. Under hård anstrengelse kan man nå op på en puls på 200 og en blodcirkulation på 20 liter i minuttet. Man kan høre når hjertet arbejder - hjerteslag. Lad et stetoskop gå på omgang og lad publikum lytte til deres eget eller hinandens hjerte. Lad også publikum finde deres egen puls på håndleddet eller ved halsen. Det man kan mærke, er at blodårerne udvider sig, når hjertet pumper blod ud i dem. Find og vis sinusknuden i hjertet. Det er herfra de elektriske impulser udsendes. Idéer til spørgsmål og samtaler: Har I prøvet når hjertet slår hurtigere hvis man for eksempel bliver bange eller er spændt?

8 Hjerte og blod En voksen har ca. 5,5 liter blod i kroppen. Blodet består mest af vand (55%) og af røde blodlegemer (45%). Det er de røde blodlegemer der kan binde ilt til blodet så ilten kan komme rundt i kroppen Ilt er det stof, som kroppen har allermest brug for. Hvis hjernen får for lidt ilt i bare få sekunder, besvimer man med det samme, og hvis den ikke får ilt i få minutter, bliver den skadet. Da hjernen styrer resten af kroppen, får det hurtigt alvorlige konsekvenser, hvis iltforsyningen til hjernen bliver nedsat eller stopper. Alle kroppens celler bruger ilt som brændstof, og de dør, hvis de må undvære ilt. Nogle dør efter 10 minutter og andre først efter ca. 4 timer. At transportere ilt er blodets allervigtigste opgave. Men ikke den eneste. Blodet transporterer også næringsstoffer glukose, proteiner og fedt til cellerne. Affaldsstoffer transporteres i blodet fra cellerne til kroppens "rensningsanlæg" - leveren, nyrerne og lungerne. Immunsystemets celler flyder også rundt i blodet, parate til at angribe ethvert fremmedlegeme. Det er også blodet selv (blodplader i blodet) der sørger for at det kan størkne og danne sår, når der kommer et hul. Det kræver meget energi at pumpe fem liter blod rundt i kredsløbet hvert minut. Hjertemusklen skal bruge store mængder af både ilt og næringsstoffer. Hjertet har brug for brændstof, lige som enhver anden muskel. Derfor har hjertet sin egen brændstof-forsyning via to blodårer kaldet kranspulsårer. Kranspulsårerne forgrener sig ud over hjertets ydre overflade og ender i helt små blodårer - kapillærer. Det er disse kapillærer, der forsyner hjertemusklen med iltet blod. Hjertet er en muskel der skal have ilt og næring som enhver anden muskel. Hvis hjertet ikke får ilt, kan det ikke fungere og vi dør. Blodet er kroppens transportsystem. Blodet sørger også for heling af sår og bekæmpelse af sygdomme (immunsystemet). Prøv at finde blodårerne på ydersiden af hjertet. Det kan være svært hvis der er meget fedt på hjertet. Følg blodårerne på planchen - og lade publikum kigge efter blodårer på sig selv.

9 Idéer til spørgsmål og samtaler: Blodpropper - når små sår (eller andet) i blodåren river sig løs og sætter sig fast et andet sted, så blodet ikke kan komme forbi. Blødninger - man kan højst tåle at miste 2 liter blod. Sår.

10 Afslutning Som afslutning kan du følge blodets vej i hjertet og kort gentage blodets forskellige funktioner og opsummere de faglige pointe. Oprydning Du har nu gjort et godt stykke arbejde med at formidle din viden om hjertet. Nu mangler du kun oprydningen. Put hjertet og de afskårne dele i en solid pose, sæt knude på og smid posen ud. Vask alle de andre ting grundigt af med sæbe og varmt vand. Du kan finde mere information på her kan du blandt andet læse om sygdomme i hjertet. Forfatter: Lone Skafte Jespersen, februar 2006

11 Tjekliste Inden du møder dit publikum Skyl hjertet. Fjern evt. slim og blod Se om du har de ting, du skal bruge: en skarp kniv saks model af hjertet planche over hjertet - og hjerteklapper tegning af kroppens blodårer og et stort spækbræt Forbered hvad du/i vil sige Hvis I er to: aftal hvem siger hvad. Præsenter hjertet Hjertets funktion Hjertets opbygning Hjerteklapperne Blodets vej gennem hjertet Hjerteslag Hjerte og blod Afrunding

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen

Patientinformation. Sygdomme i aortaklappen Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007

HTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007 1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

2. Studieprodukt Fysiologi

2. Studieprodukt Fysiologi 2. Studieprodukt Fysiologi Åndedræt og kredsløb Diskussion af kritisk syn på praktisk arbejde Afleveret af: Mette Sejerskilde Lyhne 1 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Teori...

Læs mere

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen

introduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.

En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed

Kurser. Kursus 1. Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Kurser Mål At styrke den enkelte elevs faglighed Indhold Der afholdes 4 gange 4 kurser af 3 lektioners varighed i løbet af skoleåret. Kurserne er delt op i et humanistisk og et naturfagligt forløb. Kurserne

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2

Kredsløbet. Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 Kredsløbet Ved: Sasha, Esra, Jannick & Mathias Klasse 1.2 1 -' Indholdsfortegnelse: Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Forside Indholdsfortegnelse Indledning & kredsløbet Blodtryk & blodpropper

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb Før besøget i Tivoli De fysiologiske virkninger af g-kræfter. Spørgsmål der skal besvares: Hvorfor er blodtrykket større i fødderne større end blodtrykket i hovedet? Hvorfor øges pulsen, når man rejser

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.

HJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001. HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim

Læs mere

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Krop, kost og kondi. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum

fokus Alinea særtryk ELEVBOG Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum 7 fokus Alinea ELEVBOG særtryk Finn Sandby Mogens Riis Arne Bjerrum INDHOLD FOKUS INTRO 3 KREDSLØB OG ÅNDEDRÆT, ET KAPITEL FRA ELEVBOGEN 4 FÆLLESFAGLIGE FOKUSOMRÅDER 18 FYSIK-KEMIFOKUS 20 GEOGRAFIFOKUS

Læs mere

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED

Sundhedsplejen TJEK DIN SUNDHED. Arbejdshæfte. Navn:... TJEK DIN SUNDHED Sundhedsplejen Arbejdshæfte Navn:... INDHOLD Tjek din krop Tjek dine sanser Tjek dit kredsløb Tjek din koncentration Tjek din viden om Tjek din styrke Tjek dig selv i forhold til dine omgivelser Sundhedstjenesten

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge:

Materialer: Sådan bygges kikkerten! (lærer vejledning) Side 1 af 9. Til én klasse skal du bruge: Side 1 af 9 Materialer: Til én klasse skal du bruge: til hver elev: fire slags paprør, nr. 1-4 en linse et okular (sørg for at hver gruppe nogle forskellige okularer) en saks to runde stykker sort karton

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Førstehjælp. Indledning:

Førstehjælp. Indledning: Førstehjælp Indledning: I det følgende vil vi primært beskæftige os, med emnerne førstehjælp i forbindelse med elektrisk stød og/eller forbrænding, da det er de væsentligst forekomne skader i forbindelse

Læs mere

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

KAG. En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 KAG En røntgenfremstilling af hjertets kranspulsårer Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvor foregår undersøgelsen? Undersøgelsen foregår på Skejby Sygehus, hvortil du vil blive overflyttet

Læs mere

Ung til Ung formidling Til eleverne

Ung til Ung formidling Til eleverne Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og

Læs mere

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren

Når hjertet flimrer. Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Når hjertet flimrer Et praktisk værktøj til dig, der lever med atrieflimren Til dig, der lever med atrieflimren Formålet med dette hæfte er at give dig overblik og viden om, hvad atrieflimren er, hvad

Læs mere

Aorta Aneurisme operation

Aorta Aneurisme operation Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112

1. Sikkerhed. 2. Vurder. 3. Tilkald hjælp. 4. Førstehjælp. Konsulent112 1. Sikkerhed 2. Vurder 3. Tilkald hjælp 4. Førstehjælp Sikkerhed for dig selv og andre Sluk motor, havariblink, advarselstrekant, vest, træk i sikkerhed, el, giftige stoffer, temperatur, skarpe genstande.

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb

Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb DK.RIM.07.03.06 Kend din hjerterisiko! Hjertet og diabetes En vejledning i, hvordan du passer på dit hjerte og kredsløb 5 vigtige mål for hjerterisiko: 1. Taljemål 2. HDL (det gode) og LDL (det dårlige)

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2).

At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). - Formål At måle og korrelere et EKG-signal og pulsen i hvile (Forsøg 1) samt ved varme- og kuldepåvirkning (Forsøg 2). Teori Hjertets cyklus omfatter de sekventielle sammentrækninger af hjertets forkamre

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Patientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje. Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg

Patientinformation. AV fistel/graft. Dialyseadgangsveje. Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg Patientinformation AV fistel/graft Dialyseadgangsveje Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Hæmodialyseafdelingen, Sønderborg Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om AV fistler

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600)

Blodtryk. Materiale Computer (PC) Data acquisition unit (DAS) (IX/228) USB-kabel Puls-plethysmograf (PT-104) Blodtryksmåler (BP-600) Blodtryk Formål At bestemme det systoliske og diastoliske blodtryk hos en rygliggende person (Forsøg 1), samt undersøge tyngdekraftens betydning for blodtrykket og den perifere blodcirkulation (Forsøg

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster

Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Patientvejledning Praktisk information om anvendelse af smerteplaster Vejledning til brugere Denne patientvejledning kan være en hjælp til dig, der bruger smerteplaster. Her finder du råd om korrekt brug

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Cox MAZE III (operation for atrieflimren)

Cox MAZE III (operation for atrieflimren) Cox MAZE III (operation for atrieflimren) 2 Sidst revideret d. 27. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. Det raske hjerte... 5 4. Hjertets elektriske

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Rehnés. of Denmark. Smykker med effekt

Rehnés. of Denmark. Smykker med effekt Rehnés of Denmark Smykker med effekt Alle smykker er magnetsmykker udført i kirugisk rustfrit stål og er 100% nikkelfri, de er enten rhodineret eller forgyldt med 24 karat guld og kan tåles af alle dog

Læs mere

The Bloody Test Students handbook

The Bloody Test Students handbook The Bloody Test Students handbook Kilder: Bloddonere i Danmark www.bloddoner.dk www.redcrossblood.org www.videnskab.dk Et undervisnings værktøj udviklet i samarbejde med Velkommen til The Bloody Test The

Læs mere

Når kræften banker på slipper vi kemokrigerne løs

Når kræften banker på slipper vi kemokrigerne løs Når kræften banker på slipper vi kemokrigerne løs Oskars far har kræ* - men hvad er kræ*? Oskars far har kræ*. Han er indlagt på Roskilde hospital, hvor lægerne gør alt hvad de kan for at ;erne kræ*en.

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Kroppene i kølerummet

Kroppene i kølerummet 2 Kroppene i kølerummet I kapellet på Regionshospitalet Viborg står der hvide gummistøvler klar til obduktioner. Kølerum passer på ligene. Kapelassistenterne går blandt de døde og har vænnet sig til lugten

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA

Natur/teknologi. Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA 3 Natur/teknologi Lise Fabricius Wadskjær Ida Guldager Peter Jepsen Ida Toldbod ALINEA INTRO En sund dag Hvilke sunde ting, kan man gøre i løbet af dagen? Sådan gør I: 1. Gå sammen i grupper på 4. 2. I

Læs mere

Kroppen. Distriktsturnering 2008. Bævere, ulve og juniorer. , hvor spejderne skal på opdagelse i det ydre og det indre af kroppen.

Kroppen. Distriktsturnering 2008. Bævere, ulve og juniorer. , hvor spejderne skal på opdagelse i det ydre og det indre af kroppen. Kroppen 诲诲诲诲 睎 睎 Distriktsturnering 2008 Bævere, ulve og juniorer 2 stjerneløb med temaet Kroppen,, hvor spejderne skal på opdagelse i det ydre og det indre af kroppen. Lavet af: Karin Thomsen, Krista

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere