Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt
|
|
- Helle Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden for dette notat er den aktuelle diskussion af de helbredsmæssige konsekvenser af et stort saltforbrug, som bl.a. har udspillet sig på Altinget.dk. Her har HjerneSagens direktør advokeret for, at der skrides til handling med henblik på at reducere danskernes forbrug af salt. Med dette notat vil HjerneSagen formidle noget af den viden, der allerede findes vedrørende de helbredsmæssige konsekvenser af et for stort saltforbrug. Det er foreningens håb at dette, i kombination med et indblik i hvad man f.eks. har gjort i andre lande, vil inspirere de politiske beslutningstagere og sikre den nødvendige handling. De helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser af for højt saltindtag i Danmark Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger skal kvinder og mænd højst have henholdsvis 6 og 7 gram salt om dagen. 1 World Health Organization anbefaler endda, at der ikke indtages mere end 5 gram om dagen. Danskerne indtager dog i gennemsnit 10 gram salt om dagen, hvoraf kvinder spiser 7-8 gram, mens mænd spiser gram salt om dagen. 2 3 Et højt saltindtag kan medføre forhøjet blodtryk og dermed øge risikoen for blodpropper, hjerneblødning og hjertekarsygdomme. 4 Desuden er et for højt saltindhold i vores fødevarer ikke kun skadeligt for voksne, men i høj grad også for børn og unge, da det øger risikoen for livstruende sygdomme senere i livet. 5 Hvis danskernes saltforbrug kunne nedsættes med blot tre gram om dagen, ville det årligt betyde ca færre apopleksier og 1000 færre hjertetilfælde. 6 Hver dag året rundt ville fire mennesker således kunne undgå at få en blodprop i hjernen. Den ramte og de pårørende ville blive sparet for at skulle slås med de store handicap, der oftest er konsekvensen af en apopleksi, og samfundet ville kunne spare betydelige beløb, da hver ny apopleksi i snit udløser en direkte omkostning på ca pr patient. 7 1 De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) 2004 er udarbejdet af en projektgruppe nedsat af Nordisk arbejdsgruppe for Kost og Ernæring (NKE) under Embedsmandskomiteen for Levnedsmiddelspørgsmål (EK- LIVS), Nordisk Ministerråd. 2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, oktober, 2010, Link. 3 Ringe effekt af frivillige saltordninger, Hjerteforeningen, november, 2010, Link. 4 Population Strategies to Decrease Sodium Intake and the Burden of Cardiovascular Disease. A Cost- Effectiveness Analysis, April 2010, Annals of Internal Medicine (volume 152, pages ), C.M. Smith- Spangler, J.L. Juusola, E.A. Enns, D.K. Owens, and A.M. Garber. 5 Compelling Evidence for Public Health Action to Reduce Salt Intake, The New England Journal of Medicine, Lawrence & Anderson, 6 Torben Jørgensen, professor og ledende overlæge, Link. 7 Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi, opdateret 2005, p. 59. De samlede direkte omkostninger til behandling af apopleksi er opgjort til 2,7 mia. årligt opgjort i 2001-priser. 1
2 Undersøgelser har samtidig vist, at et reduceret saltindtag mere end svarer til fordelene ved en reduktion i forbruget af tobak 8. Fødevarernes betydning for saltindtaget 70 procent af det salt danskerne indtager, kommer fra færdigproducerede fødevarer. 15 procent får vi gennem råvarerne, mens vi kun selv står for de resterende 15 procent, når vi salter vores mad. 9 Set i det perspektiv har danskere med forhøjet blodtryk en udfordring, for ofte vil det ikke engang være nok at droppe det salt, de selv putter på maden. Således er det næppe muligt for den enkelte forbruger at reducere saltindtaget med mere end to-tre gram dagligt. Og det er vel at mærke, hvis man både sparer på husholdningssaltet og vælger de mindst saltede fødevarer i supermarkedet. Problemet er, at det i Danmark er frivilligt at oplyse om saltindholdet i varedeklarationen. Det betyder, at rigtig mange varer slet ikke er deklareret, hvad angår indholdet af salt. Med til at gøre det svært for forbrugerne er desuden, at salt i varedeklarationer kan optræde under forskellige betegnelser herunder salt, Natrium (Na), NaCl eller Sodium. Derfor spiller fødevareproducenterne en helt afgørende rolle, hvis det skal lykkes at reducere danskernes saltindtag. Saltreduktion i andre lande eksempel fra Finland Finland har en lang historie i forhold til initiativer med det formål at reducere befolkningens saltindtag. Allerede i 1970 erne blev der på nationalt plan gjort en indsats for at reducere saltindholdet i en lang række fødevarer. Fra 1979 til 2002 førte det til en reduktion fra ca. 13 gram til 10 gram for mænd og fra ca. 10,5 gram til 7,6 gram for kvinder. I 2007 blev en tilsvarende undersøgelse gennemført, hvoraf det fremgik, at forbruget nu var reduceret til 9,3 gram for mænd og 6,8 gram for kvinder. 10 Reduktionen af saltindtaget i Finland er især en konsekvens af lovgivningen omkring mærkning af fødevarer med højt saltindhold indført i Lovgivningen blev til som følge af et samarbejde mellem Handels- og Industriministeriet og Social- og Sundhedsministeriet. Lovgivningen indebar, at der blev sat grænser for, hvor meget salt produkter i bestemte fødevaregrupper måtte indeholde. Hvis produkterne overskred de fastsatte grænser, blev de mærket, så forbrugerne tydeligt kunne se, de havde et højt saltindtag. I januar 2008 blev selve definitionen af, hvad der betegner fødevarer med højt saltindhold desuden skærpet. 11 Den finske fødevareindustri har parallelt med denne udvikling tilpasset sin produktion således, at saltindholdet i brød, kød, ost og færdigretter er reduceret med procent siden begyndelsen af 1990erne. Siden 1970erne er antallet af dødsfald, som følge af blodpropper i hjernen og hjertesygdom faldet markant (blandt personer under 65 år er faldet på hele 80 procent). Desuden er det 8 Bibbins-Domingo et al. Projected Effect of Dietary Salt Reductions on Future Cardiovascular Disease, The New England Journal of Medicine, January 20, Ifølge Torben Jørgensen, professor og ledende overlæge. 10 National Salt Initiatives - implementing the EU Framework for salt reduction initiatives, June 2009, High Level Group on Diet, Physical Activity and Health, Link. 11 World Action on Salt Finland Salt Action Summary, Link. 2
3 gennemsnitlige finske blodtryk faldet markant og gennemsnitslevealderen er øget med 5-6 år i løbet af de sidste 25 år Saltreduktion på europæisk niveau Hjerte-kar-sygdomme er årsagen til næsten halvdelen af alle dødsfald i EU. Fra europæisk hold er der derfor igangsat flere initiativer med det formål at reducere saltindtaget i medlemslandene. I 2006 offentliggjorde Europaparlamentet og Rådet for den Europæiske Union en forordning med det formål at strømline ernærings- og sundhedsanprisningerne af fødevarer i medlemslandene. 15 I forhold til salt gav dette især anledning til debat om mærkning af fødevarer. På grund af uenighed pågår forhandlingerne om forordningen således fortsat. Debatten betød, at der i 2008 blev nedsat en gruppe, High Level Group (HLG), der havde til formål at sætte fokus på ernæring og fysisk aktivitet. 16 HLG tog efterfølgende initiativ til et netværk Salt Action Network, som har til formål at nedbringe saltindholdet i europæiske fødevarer. 17 Helt konkret betyder det, at saltindholdet i udvalgte fødevaregrupper bliver reduceret med 16 procent over en periode på 4 år. Reguleringen er tilrettelagt således, at forbrugerne i medlemslandene får lejlighed til gradvist at vænne sig til et lavere saltindhold i maden. Særligt kigges på fødevaregrupperne ost, brød, kød, morgenmadsprodukter og færdigretter. Danmark har tilsluttet sig denne frivillige aftale. 18 I 2010 vedtog de europæiske fødevare- og sundhedsministre i forlængelse af disse initiativer, at saltforbruget skal reduceres yderligere både gennem aftaler med producenterne og gennem nationale handlingsplaner. 19 Aftalen er dog ikke bindende. Fødevaremyndighedernes position Fødevarestyrelsen har flere gange plæderet for, at danskernes saltforbrug skal ned og gjort sin indflydelse gældende på både europæisk niveau og nationalt niveau. 20 Styrelsen er bl.a. repræsenteret i EU High Level Group, i Network of Nutrition and Physical Activity samt i Salt Action Network fora, der alle har til formål at reducere saltindtaget i medlemslandene i EU. Via arbejdet i Salt Action Network har Fødevarestyrelsen valgt at fokusere på kategorierne: Ost, brød, færdigretter, kødprodukter og morgenmadsprodukter. På nationalt plan har Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet i slutningen af 2010 indgået et samarbejde om reduktion af salt med industrien i form af en partnerskabsaftale. Samarbejdet 12 Finland s experiences in salt reduction, Pirjo Pietinen, Professor, 2009, Link. 13 Reformulating food products for health: context and key issues for moving forward in Europe, Jacqui Webster, the George Institute for International Health. 14 Cardiovascular Diseases, Heikki Karppanen & Eero Mervaala, Vol. 49, No. 2 (September/October), 2006: pp EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006, Link. 16 National Salt Initiatives - implementing the EU Framework for salt reduction initiatives, June 2009, High Level Group on Diet, Physical Activity and Health, Link. 17 På dansk også kaldet det Europæiske saltinitiativ. 18 Fødevarestyrelsen, 2010, Link. 19 Council conclusions on action to reduce population salt intake for better health, The Council of the European Union, June 2010, Link. 20 Saltforbruget skal ned, Fødevarestyrelsen d. 9. juni,
4 foregår bl.a. med DI Fødevarer, Forbrugerrådet og Dansk Erhverv og har til formål at reducere forbrugernes saltindtag og forbedre folkesundheden Projektet skal endvidere også overvåge og koordinere indsatsen i forhold til initiativerne på europæisk niveau. Partnerskabet tager bl.a. afsæt i den aftale som de europæiske fødevareministre og sundhedsministre indgik om nedsættelse af saltforbruget i juni Fødevarestyrelsen mener i forlængelse heraf ikke, at dansk særlovgivning er vejen frem. Styrelsen ønsker således at afvente resultatet af EU-programmet fra HLG med henblik på at se, om det er muligt at opnå en reduktion i saltforbruget på 16 procent over 4 år. 23 Fødevareindustriens position Fødevareindustrien har som nævnt indgået en partnerskabsaftale med Fødevarestyrelsen, der skal bidrage til at nedsætte saltindholdet i fødevarer. 24 Aftalen er dog ikke bindende. DI Fødevarer fremhæver, at fødevarevirksomhederne ønsker at gå frivillighedens vej og har eksplicit taget afstand fra et eventuelt lovforslag om en saltskat. Industrien mener, at de allerede gør deres til at reducere saltindholdet i forarbejdede fødevarer. 25 Derudover mener virksomhederne også, at deres engagement kommer til udtryk igennem forskellige mærkeordninger som Nøglehullet, GDA og Fuldkornspartnerskabet, der alle stiller krav til saltindholdet i fødevarerne. Sagen om transfedtsyrer Af hensyn til folkesundheden har Danmark, som det første land i EU, reguleret industrielt fremstillet transfedt i fødevarer. Siden den 1. januar 2004 har indholdet af industrielt fremstillet transfedt i olier og fedtstoffer højst måttet udgøre 2 gr. pr. 100 gr. olie eller fedt (2 %). 26 Efter at de danske regler om transfedt er trådt i kraft, er der ikke konstateret ændringer i vareudbuddet. Så vidt det vides, er der heller ikke sket prisstigninger af betydning under henvisning til udskiftningen af transfedtsyrerne med andre typer af fedtsyrer. Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet har undersøgt effekten af lovgivningen. I 2003 havde 26 procent af de undersøgte fødevarer et for højt indhold af transfedtsyrer. I 2005 og 2007 var indholdet faldet til henholdsvis 11 procent og 9 procent. 27 Lovgivningen har blandt andet bidraget til, at Danmark nu det land i Norden med det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme, hvor vi tidligere lå på en kedelig andenplads. I følge forskere skyldes det bl.a., at vi spiser mindre transfedtsyre Fokus på salt, af Dansk Erhverv, december 2010 & Salt, af DI Fødevarer, december, Mindre salt skal redde liv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, maj, Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsen, juni, 2010, Link. 24 Et initiativ som blandt andre også Arla har tilkendegivet at følge, Arla Salt-log, Link. 25 Chefkonsulent Gitte Hestehave fra DI Fødevareindustrien, juni, 2010, Link. 26 Fødevarestyrelsen, 4. marts Link. 27 Fødevarestyrelsen, Transfedtsyrer, Link. 28 Specialist i forebyggelse af hjertesygdomme og ledende overlæge ved Gentofte Hospital, Steen Stender, Link. 4
5 På europæisk plan er der endnu ikke vedtaget lovgivning omkring transfedtsyrer. Dog har Schweiz, Østrig og senest i Island fulgt det danske eksempel med lignende lovgivning. 29 HjerneSagens anbefalinger Som nævnt stammer ca. 70 procent af det salt, vi indtager, fra forarbejdede fødevarer, mens det salt vi selv drysser på maden kun udgør en lille del af vores forbrug. Undersøgelser har vist, at der kunne fjernes mellem 10 og 20 procent af saltet fra de forarbejdede fødevarer uden, at det vil gå ud over smagen Nøglehulsmærket, som produkter kan blive forsynet med, hvis de lever op til krav om bl.a. lavt indhold af fedt, sukker og salt, kan være med til at trække fødevareindustrien i den rigtige retning. Desværre har erfaringen har vist, at det er en langvarig proces at reducere indholdsstoffer i industrielle fødevarer ad frivillighedens vej. Tidligere har et af argumenterne imod lovgivning på området været, at den dokumenterede effekt af reguleringen ikke var helt god nok. Kigger man på erfaringerne fra de lande, der er gået foran i kampen for at skære ned på saltet, står det klart, at en regulering har effekt. Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke blodtrykket og forebygge en lang række dødsfald som følge af iskæmisk hjertesygdom og apopleksi hvert år. Mindre salt vil have størst effekt på den knap ene million danskere, der i forvejen lider af forhøjet blodtryk. Men også for personer med normalt blodtryk vil risikoen for blodpropper kunne reduceres, hvis det lykkes at nedbringe saltforbruget. Europæiske initiativer kan være vejen frem, men tidsperspektivet er en stor udfordring. Samtidig er de forskellige europæiske landes udgangspunkter meget forskellige, hvilket gør det vanskeligt at sætte mål for saltniveauet i fødevarer på europæisk plan. Set i det lys finder HjerneSagen det nødvendigt at opfordre til dansk enegang i spørgsmålet om salt i vores industrielle fødevarer. Akkurat som tilfældet i sin tid var i forhold til transfedtsyrerne. HjerneSagen har følgende konkrete anbefalinger til Folketingets Sundhedsudvalg: - Konkrete mål for industrien, der sikrer en reduktion af saltet i de industrielle fødevarer på gennemsnitligt 30 procent i løbet af de kommende tre år, herefter yderligere en reduktion på 20 procent de efterfølgende tre år. 50 procent af saltet skal altså væk over en periode på seks år. Begrundelse: I en travl hverdag kan man ikke forlange, at forbrugerne skal kunne gennemskue saltindholdet i forarbejdede fødevarer. Det bliver for kompliceret at beregne for den enkelte, hvor meget salt vedkommende har fået. Derfor må reduktionen være tvungen og ske efter en fast køreplan. 29 Hjertesygdom og transfedt i Danmark, Det Biovidenskabelige Fakultet, december 2010, Link. 30 Projected Effect of Dietary Salt Reductions on Future Cardiovascular Disease, Bibbins-Domingo et al. The New England Journal of Medicine, January 20, Teknologisk Institut i Kolding. 5
6 - Indførelse af differentieret moms på sunde fødevarer herunder fødevarer med et reduceret saltindhold. Begrundelse: Uanset om fødevareindustrien får reduceret indholdet af salt i forarbejdede fødevarer, vil der stadig være typer af produkter, som af natur indeholder meget salt. Det kan f.eks. være chips og andre snacks samt slik. Her vil en generel differentiering af momsen være et vigtigt signal til befolkningen om, at vælge de usunde fødevarer fra. - Indførelse af en saltskat på industrielt forarbejdede fødevarer. Som alternativ til differentieret moms kunne en saltskat i stedet indføres. Begrundelse: På samme måde som en differentieret moms, skal saltskatten på industrielt forarbejdede fødevarer tydeliggøre for forbrugerne, at visse fødevarer er forbundet med en helbredsrisiko. Foruden signalværdien kan en afgift reducere forbruget af bestemte produkter som det f.eks. er intentionen bag den nyligt indførte fedtskat. De ovennævnte initiativer kan efter HjerneSagens opfattelse understøttes af kampagner, der skal medvirke til at øge befolkningens generelle opmærksomhed, når det gælder salts skadevirkninger. Set med HjerneSagens øjne er det vigtigste dog, at der tages konkrete myndighedsinitiativer, der kan banevejen for, at saltforbruget begrænses til gavn for hundredetusinder af danskeres blodtryk. 6
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Monitorering Ulla Toft 1 WHO, ekspertgruppe: 8 trin til succes 1. Etablere støtte 2. Undersøge status (indtag og indhold) 3. Fastsætte et mål og en tidsramme 4. Udvælge mest relevante initiative 5. Kampagne
Læs mereVejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion
10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra
Læs mereSalt, sundhed og sygdom
Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1
Læs mereRevideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning
Læs mereHjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Læs mereSaltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT
Læs mereBeretning. GDA-mærkning
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt
Læs mereInnovationspartnerskab
Stormøde Aarhus 31. januar Innovationspartnerskab Initiativ i regeringens nye strategi for sundere mad og måltider Fødevarestyrelsen Møder med detail, ngo er og branche organisationer 2 / Fødevarestyrelsen
Læs mereTale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 170 Offentligt Den 28. november 2018 MFVM 720 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
Læs mereNordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder
Læs meretlf
Måltidspartnerskabet Etableringen af Måltidspartnerskabet Ernæring og sundhed er et emne, der i stadigt stigende omfang optager samfundet. Med henblik på at kunne medvirke til at få befolkningen - via
Læs mereKostråd og udfordringer
Kostråd og udfordringer Sukker er vi for søde LEVS, 24. okt 2017 Else Molander, Fødevarestyrelsen Fristelser: 2 / Fødevarestyrelsen / Titel på præsentation Agenda 1. Kostrådet hvad, hvordan 2. Råderum
Læs mereHanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag 2011-2012
Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 194 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 194 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 31. marts 2015 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSkal kostrådene ændres? DMA januar 2008
Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser
Læs mereAstrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu
Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige
Læs mereForord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget
Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereNordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse samlet grafikrapport Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2015 Indhold Metode side 3-6 Resultater side 7-66 Om YouGov side 67-69
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008
Læs mereEuropaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereNordisk saltundersøgelse resultater for Danmark. Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder
Nordisk saltundersøgelse resultater for Danmark Befolkningsundersøgelse gennemført på vegne af de nordiske fødevaremyndigheder Juli 2014 Metode Metodebeskrivelse Baggrund og formål De nordiske fødevaremyndigheder
Læs mereForbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?
Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering
Læs mereComwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereUdarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012
Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August
Læs mereFødevarenyt 13. oktober 2011. Det nye regeringsgrundlag med tidsler
Fødevarenyt 13. oktober 2011 1. Det nye regeringsgrundlag med tidsler 2. EU-regler om fødevaremærkning vedtaget 3. Fokus på mindre salt i fødevarer 4. Ny kontrolkampagne vedr. brugt produktionsudstyr 5.
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereApril 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Spar på saltet og undgå for højt blodtryk 10 tips til at sænke dit blodtryk Så meget salt er der i dine råvarer Top 12
Læs mereNOTAT Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede saltede hele kødstykker (skinke, hamburgerryg, pulled kød) og middagspølser, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereSamarbejde med patientforeninger. Workshop ved TR-Forum 2011
Samarbejde med patientforeninger Workshop ved TR-Forum 2011 Sådan går det 100 medlemmer, fra de er 20 til 65 år Pct. Mænd Kvinder Alderspension 72 72 Dødsfald 14 8 Førtidspension 14 20 Kritisk syg 18 15
Læs mereHurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
Læs mereOver 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år
PRESSEMEDDELELSE April 2011 Over 72.000 tons solgte produkter med fuldkornslogo det sidste år så Fuldkornskampagnen fortsætter tre år endnu Danskerne har taget så godt imod det orange fuldkornslogo og
Læs mereDanskerne får for lidt
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Danskerne får for lidt men fuldkorn på morgenbordet er i massiv vækst Fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo på morgenbordet er i massiv vækst, og det er gode
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker. 5. september 2018
5. september 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakket ost der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereFødevarestyrelsen har modtaget høringssvar fra 5 virksomheder og organisationer:
NOTAT Kemi og Fødevarekvalitet J.nr. 2016-27-31-00237 Ref. BENAG Dato: 26-10-2018 Høringsnotat til udkast til jodbekendtgørelsen Problemstilling Bekendtgørelse om tilsætning af jod til husholdningssalt
Læs mereDanskernes fuldkornsindtag
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede kartoffelprodukter der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereDer ryger fuldkorn over disken som aldrig før
PRESSEMEDDELELSE oktober 2010 Der ryger fuldkorn over disken som aldrig før Salget af fuldkornsprodukter med det genkendelige orange logo oplever en massiv vækst hos danskerne, som i stigende grad vælger
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede pålægssalater der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereÆg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning
Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?
Læs mereReform af tilskuddet til høreapparater
Sundhedsudvalget 2010-11 (Omtryk) SUU alm. del Bilag 71 Offentligt Reform af tilskuddet til høreapparater Et forslag fra Dansk HøreCenter Foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg den 24. november 2010 ved
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereNOTAT. Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker. 30. april 2018
30. april 2018 NOTAT Saltindhold i færdigpakkede supper der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereRetningslinjer for GDA mærkning i Danmark
Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline
Læs mereFiskeolie: Er dine penge spildt?
Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard
Læs mereForslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereHA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 232 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 232 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. april 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSyg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag
Læs mereFødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer
12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret
Læs mereSund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1
Sund madglæde Fødevareministeriets mad- og måltidspolitiske udspil August 2012 1 Forord Vores liv påvirkes på godt og ondt af vores madvaner. Mad, måltider og motion giver os gode oplevelser, trivsel og
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereTeknisk gennemgang 18. maj 2010
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger
Læs mereFødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereDet Sunde Liv - et inspirationsoplæg. Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007
Det Sunde Liv - et inspirationsoplæg Ulla Blicher-Mathiesen, Ph.D. Vækstforum Region Syddanmark 10. december 2007 FI: Organisation 229 medlemmer Generalforsamling Bestyrelse (10) Sekretariat (13) Fødevarelovgivning
Læs mereNOTAT. Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet
NOTAT Saltindhold i frosne pizzaer der sælges i danske dagligvarebutikker Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold i frosne pizzaer
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereHVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?
HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereKolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol
Kolesterol-alarm: Sådan undgår du det "grusomme" kolesterol Der er det gode kolesterol, det onde kolesterol - og nu også det grusomme, som kan tredoble din risiko for livstruende hjertesygdom og alt for
Læs mereDen 1. februar 2010 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereSAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007
Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 108 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Ernæring/Fødevareenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-27-221-01521/Dep.sagsnr. 16039
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?
Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude
Læs mereOm reklame for sund mad på spisesteder
Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt
Læs mereForslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 184 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. marts 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mere