Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Transkript

1 Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning Vest frem til 31 maj Var rådgiver før og under Projekt faringsovervågning på Sdr. Randsig Brian Nielsen - Driftsleder på Sdr. Randsig frem til August Er pr. september 2012 blevet ejer af en svineproduktion - De nye udfordringer har gjort at Brian ikke havde tid til at medvirke ved kongressen, desværre Hvordan kan vi undgå disse situationer? Store levedygtige grise, der med rette fokus, bør ligge ved yveret Sæt overvågning og fødselshjælp i system! Det er ikke et spørgsmål om at have en arm i alle søer, men at vide hvilke søer der kræver hjælp! Hvordan defineres en dødfødt? Definition af en dødfødt Dødfødt/levendefødt Levendefødt? Navlestreng: våd/tør Klove: Snabelsko/slidt Hud: fostervand/tør 1

2 Definition af dødfødt gris Projekt Faringsovervågning Lunger flyder/synker Navlestreng: våd/tør Klove: Snabelsko/slidt Hud: fostervand/tør Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i erfaringsindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 12% dødfødte af totalfødte Besætningerne skulle acceptere at afprøve en ny strategi for faringsovervågning Projektet strakte sig over ~10 måneder Faringsovervågning trin for trin Fase 0 Fase 1 Fase 2 Udgangspunkt: 2,23 dødfødte/kuld (12,9%) 15,11 levendefødte/kuld Opstart (2-6 uger) Implementering af kendt viden Registrering af faringsforløb Observationsperiode (8 uger) Implementeret viden anvendes Der laves ingen nye ændringer i denne periode Fase 3 Ny strategi for faringsovervågning (8 uger) Aftenrunde eller forskudt arbejdstid Fase 1. Indsatsområder Huld ved faring Obs. ældre søer ved faring Obs. problemsøer ved faring Prioritering af arbejdsopgaver, faringsdage Foderstyrke op til faring, for meget/lidt Indsættelsestidspunkt i farestalden Halmtildeling Brug af oxytocin under faring Uro i farestalden Fokus på overlevering af arbejdsopgaver Vaccinationer Hygiejne ved faringshjælp Udgangspunktet for den gode faring Ensartet huld hos alle søer 12 2

3 Sådan udpeges problemsøer allerede inden faring Ældre søer er altid risiko søer Men hvornår skal vi ændre faringsovervågningen? Obs!! I denne besætning kræver søer ældre end 3. læg ekstra overvågning i forbindelse med faringen Udskrit fra Agrosoft Winsvin, Besætningsanalysen Samme analyse kan laves i Bedriftsløsning Hvilke søer skal vi være særligt opmærksomme på Obs!! I denne besætning kræver søer der havde mere end 3 dødfødte i forrige kuld ekstra overvågning Udskrift fra Agrosoft Winsvin, Effektanalyse Dødfødte Samme analyse kan laves i Bedriftsløsning Antal dødfødte/kuld ved forrige faring Udgangspunktet for den gode faring Ensartet huld hos alle søer Udpegning af problemsøer Tilstrækkelige energiressourcer til en normal faring og efterfølgende mælkeproduktion Ingen problemer med mavesår Korrekt vaccinationsprogram (PPV) Friske søer der rejser sig og æder ved hver fodring Målsætning før og efter indsættelse i farestalden Målsætning før og efter indsættelse i farestalden Problem søer er mærket op (ekstra overvågning!) Søerne sættes ind i en ren farestald, én uge før faring, vandforsyning er tjekket og halm tildelt Farestalden er helt udtørret, samt gulv- og rumtemperatur er justeret Farebøjler justeret ud, klovene tjekket og måtter placeret under risikosøer Alle søer er oppe og æde hver dag frem til faring 3.5 FE/dag ved indsættelse faring 2.5-3,0 FE 2-3 dage før 3

4 So klar til faring Halm/redebygning Tørre og rene omgivelser Gulvarmen er tændt Gødning bag soen fjernes dagligt Management under faring Ekstra fokus på de 3-4 dage med flest faringer Én person er 100% ansvarlig/fokuseret på faringer Max 2 timer mellem grisene <4 fødte Max 1 time mellem grise >4 fødte Problemsøer overvåges hver halve time Management under faring Eksempel på udfyldt faringsskema 21 Det er ikke alle søer der kræver faringshjælp Målsætning ved faring En normal faring varer 4-6 timer Max 10% dødfødte af de totalfødte Raskmelding af færdigfarede søer eller indgriben der tages aktivt stilling Frisk vand til soen, varme og mælk til de små 4

5 Resultater inden implementering af ekstra faringsovervågning 15,0 Har vi kunne flytte noget ved at anvende kendt viden? Resultater fra projekt faringsovervågning 14,0 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 Pæne fald i andelen af dødfødte i implementeringsperioden Hos nogle var 6-uger tilstrækkeligt til at miste fokus! 7,0 6,0 Implementering Fase 1 Normal tid Fase 2 Ekstra arbejde Fase 3 Før Fase 1 Fase 2 Fase 3 Resultater inden implementering af ekstra faringsovervågning 15,0 14,0 12,9% 13,0 12,0 11,0 10,0 9,0 8,0 11,4% 10,8% Pæne fald i andelen af dødfødte i implementeringsperioden Hos nogle var 6-uger tilstrækkeligt til at miste fokus! Fase 3 Intensiveret faringsovervågning 7,0 6,0 Implementering Fase 1 Normal tid Fase 2 Ekstra arbejde Fase 3 Før Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase III Indkøring af ny rutine omkring faringsovervågning Idéen: Færre timer med ubemandede faringer, bør reducere andelen af dødfødte 5 besætninger med størst udvikling Procent dødfødte af totalfødte Strategi 1: Forskudt arbejdstid Strategi 2: Aftenrunde kl Andelen af dødfødte sænkes ikke ved at anvende aftenrunde/forskudt arbejdstid 5

6 Dem vi ikke rigtig flyttede Erfaring fra en demobesætning Besætningsejer, Carl Skou, Stege Producerer 30 kg grise årssøer Brugte forskudt arbejdstid, Fase 3 Produktivitet Fase 0 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Levende fødte/kuld 14,5 14,9 14,9 15,3 Dødfødte/kuld 1,9 2 1,6 1,5 Døde indtil frav. Døde i % af totalfødte 11,4 11,6 11,1 8,5 11,6 11,8 9,7 8,9 Eksempler fra én af de deltagende besætninger De 5 vigtigste tiltag Overvågning af faringer er en arbejdsopgave, der skal prioriteres! Opmærkning af problemsøer Hurtigere indgreb (fødselshjælp) 1 time normalt ½ time ved problemsøer Optimal huldstyring Regulering af foderstyrken op til faring Tid til spændende spørgsmål 6