Indhold: Testopgaver Øvelser Tankehavet Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7. Associationsteknik...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Testopgaver... 2. Øvelser... 4. Tankehavet... 6. Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7. Associationsteknik..."

Transkript

1 Indhold: Testopgaver Øvelser Tankehavet Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering.. 7 Associationsteknik Sekvensteknik Omvendt brainstorming Rolleperspektiv Impulsteknik Visuel teknik Sammenfatning Idésien Idéforbedringsteknik Situationsanalyse Kritikmetoden Cirkelteknik Idévurdering Produktvurdering Træningsopgaver Planlægning og forberedelse Idéstimulering

2 Testopgaver Et udvalg af testopgaver 1. Bordtennisbold (3 minutter) Du har tabt en bordtennisbold ned i et tomt rør, der er gravet 1 m ned i jorden. Hvordan kan du få bolden op? Alle hjælpemidler står til din rådighed. Hvilke forskellige muligheder kan du se? Gåde (2 minutter) Jeg har hverken begyndelse eller slutning og er i mig selv ingenting. Jeg har 9 nære slægtninge, som er større end jeg selv. Når en eller flere af dem går foran mig, hjælper jeg til at gøre dem endnu større. Hvem er jeg? Kuglen i flasken (3 minutter) En lille kugle er ophængt i en tråd inden i en flaske. Hvordan får man kuglen til at falde til bunds i flasken uden at røre hverken denne, flasken eller den tråd, kuglen er ophængt i? Hvilke forskellige muligheder kan du se? Stenen (3 minutter) En mand ønsker at få kælderen i sit hus dybere. Under arbejdet støder han på en kæmpesten, som han ikke kan få ud gennem døren. Hvad kan han gøre? Hvilke forskellige muligheder kan du se? Helbredende frugter (5 minutter) Du står ved et træ med meget sjældne og helbredende frugter. Det er meget vigtigt for dig at få fat i nogle af frugterne, men de sidder alle sammen i toppen af træet, som er 12 m højt. Du kan ikke klatre op i træet, da den nederste sidegren sidder 4 m over jorden. Hvordan skal du bære dig ad med at få fat i nogle af frugterne? Du har følgende hjælpemidler til rådighed: 1 æske tændstikker 1 kasse sure blommer 20 rafter 1 cykelslange 1 økse 3 lagner 1 kompas 200 m reb 1 kniv 1 pakke søm 1 hammer Hvilke forskellige muligheder kan du se? Tre kokosnødder (3 minutter) En mand har købt tre kokosnødder, som hver vejer 2 kg. Han kommer til en spinkel bro, der fører over en å på 6 m. Broen kan kun bære ham selv plus 4 kg. Hvordan får han alle kokosnødderne over? Hvor mange forskellige muligheder kan du se? 1 2 2

3 7. Alfabetet (5 minutter) A, a, B, b, C, c, D, d, E, e. Disse bogstaver kan opdeles i grupper på mange forskellige måder. Bogstaverne i en bestemt gruppe skal have et eller andet tilfælles. Hvor mange forskellige grupper kan du danne af bogstaverne? Ærterne (2 minutter) En landmand, der havde sået ærter på sin mark, sagde: "Hvis de kommer, kommer de ikke. Hvis de ikke kommer, kommer de. Det er bedre, at de ikke kommer, så de kan komme, end at de kommer, så de ikke kan komme." Hvad talte han om? Dødsdømt (5 minutter) I et lille fyrstendømme havde man for flere hundrede år siden den skik at give de dødsdømte en sidste chance ved inden henrettelsen at lade dem trække en seddel med et "Ja" eller et "Nej", som afgjorde deres endelige skæbne. Ved en bestemt lejlighed ville fyrstendømmets tyranniske regent under alle omstændigheder have henrettet en dødsdømt og skrev derfor "Ja" på begge sedler. Dette fik den dødsdømte at vide på forhånd. Hvad kunne han gøre?

4 Øvelser Øvelser til træning af personlig kreativitet Øvelse: Vekseltænkning Denne øvelse kan du udføre, når du læser din avis. du udvælger en artikel eller noget stof i avisen, der indeholder forslag, idéer eller omhandler et nyt projekt. Første gang, du læser stoffet igennem, forholder du dig negativt, kritisk og vurderende. du finder alle de indvendinger og modargumenter, du kan. Anden gang, du læser stoffet, forholder du dig positiv og åben over for de idéer og synspunkter, det indeholder. du finder nu alle de positive sider ved sagen og prøver at se, hvilke muligheder forslagene indebærer. Denne øvelse er en træning i at kontrollere din egen tænkning og skifte mellem kritisk og vurderende tænkning på den ene side og kreativ tænkning på den anden Øvelse: Associationsøvelse Denne øvelse kan du gennemføre på fem minutter. Vælg 2 forskellige ting, der ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre. Det kan fx være "bord" og "teske" eller hvad som helst, du kan få øje på. Det behøver ikke nødvendigvis at være fysiske genstande. Det drejer sig nu om i tankerne at forbinde de valgte ting med hinanden på så mange forskellige måder som muligt. Er der ligheder mellem dem? Modsætninger? Forskellige former for sammenhæng? Fælles egenskaber eller funktioner? Eller er der andre måder, du kan bringe de valgte ting i relation til hinanden på? Denne øvelse er en træning i at få associationer, og den vil styrke din kreativitet Øvelse: Produktudvikling Denne øvelse kan du gennemføre på fem minutter. Udvælg en ganske almindelig brugsting, fx en pencil, en stol, et termometer, et par sko eller hvad som helst, du kan få øje på. Prøv nu helt ukritisk og uden nogen form for teknik, at få så mange idéer som muligt til ændringer og forbedringer af den pågældende ting. Det må gerne være vilde idéer. Det drejer sig i øvelsen kun om at få idéer, ikke at vurdere om idéerne er anvendelige eller gennemførlige. Denne øvelse er en træning i produktion af idéer uden samtidig at vurdere

5 4. Øvelse: Billedassociationer Til denne øvelse kan du anvende en avis, et blad eller hvad som helst, der indeholder billeder. Dæk teksten til billedet over, så du ikke kan læse den. Du skal nu opfinde din egen historie med relation til billedet. Hvad sker der? Hvad skal der ske? Hvad er der sket? Hvad er baggrunden? Hvem er personerne? Hvorfor vises billedet? Denne øvelse er en træning i at få idéassociationer i relation til billeder, og den styrker dermed din kreativitet Øvelse: Mental visualisering Denne øvelse kan du bedst gennemføre, når du sidder uforstyrret for dig selv i ca. fem minutter. Genfremkald et synsindtryk, du kan huske fra dagens forløb. Det kan fx være en situation fra frokostbordet eller en situation fra din arbejdsplads. Fremkald situationen så detaljeret som muligt. Fasthold forestillingen et lille øjeblik. Grib nu ind i dette erindringsbillede og foretag en vilkårlig ændring. Anbring fx en person i billedet, som ikke var til stede, eller ændre et eller andet ved rummets indretning. Fasthold nu også det nye (ændrede) billede et lille øjeblik. Øvelsen styrker din visualiseringsevne og dermed også din kreativitet Øvelse: Digtning Denne øvelse kan du gennemføre på fem minutter, medens du sidder og ser fjernsyn. Det skal helst være en film eller en udsendelse med en vis handling. Skru helt ned for lyden, så du ikke kan høre, hvad der bliver sagt. Øvelsen går nu ud på, at du alene ved at betragte billederne, forestiller dig, hvad der sker, og hvad der bliver sagt. Det er uden betydning for øvelsen, om det, du forestiller dig, er rigtigt eller ej. Det afgørende er, at billederne sætter din fantasi i gang. Denne øvelse er en træning i at få idéassociationer ud fra visuelle impulser

6 Tankehavet Meditation eller metafor Meditation: Tankehavet Du lever i lufthavet Luften er en livsbetingelse for dig Du trækker vejret for at opretholde livet. Hvis du ikke får luft, mister du livet Gennem lungerne står du i forbindelse med lufthavet omkring dig Du ånder rytmisk og står dermed hele tiden i forbindelse med omverdenen. Der er således ingen grænser mellem dig og kosmos På samme måde, som du lever i lufthavet, lever du også i tankehavet Tankerne findes overalt omkring dig Tankerne findes i hele kosmos Tankerne i kosmos er en betingelse for, at du kan tænke og få idéer. Åben dig for tanker og idéer fra kosmos Ligesom du trækker luft ind i lungerne, modtager du også tanker og idéer fra tankehavet omkring dig. Hvor det er lungerne der optager ilt fra luften, er det hjernen, der optager tanker og idéer fra tankehavet. Din hjerne er et fintfølende instrument. Jo bedre den er indstillet, jo bedre modtager du tanker og idéer fra kosmos Lad din hjerne virke som en åben kanal for tanker og idéer fra kosmos Din tænkning er en kosmisk åbenbaring 6

7 Arbejdsskema og checkliste: Kreativ fokusering ❶ Opgavebeskrivelse Giv en kort beskrivelse (stikord) af den opgave eller det problem, hvor der skal søges efter nye idéer eller løsninger Opgavebeskrivelse: ❷ Fokusering Fokusområder: Hvordan Formuler opgaven eller problemet som fokusområder så vidt mulig i overensstemmelse med de fem grundregler for fokusering: 1. Formuler opgaven som spørgsmål, helst med spørgeordet "Hvordan" Hvordan...? Hvordan 2. Anvend en åben og kort formulering, helst kun i én sætning 3. Formulering af opgaven ud fra forskellige synsvinkler Checkliste for fokusering: Hvordan... (gøre billigere)...? Hvordan... (gøre mere attraktivt)...? Hvordan... (dække nye eller andre behov)...? Hvordan... (tilpasse)...? Hvordan... (gøre [mere] brugervenligt)...? Hvordan... (udnytte nye muligheder)...? Hvordan... (udnytte ny viden)...? Hvordan... (skabe [bedre] samarbejde)...? Hvordan... (undgå vanskeligheder)...? Hvordan... (skabe [bedre] service)...? Hvordan... (gøre hurtigere)...? Hvordan... (opnå tidsbesparelse)...? Hvordan... (afhjælpe mangler og ulemper)...? Hvordan... (gøre let og praktisk)...? Hvordan... (forøge værdien)...? Hvordan... (skabe interesse)...? Hvordan... (anvende på nye måder/områder)...? Hvordan... (forbedre og videreudvikle)...? Hvordan... (anvende nye metoder)...? Hvordan... (markedsføre)...? Hvordan... (forenkle processen)...? Hvordan... (organisere eller omorganisere)...? Hvordan... (kombinere)...? Hvordan Hvordan Hvordan Hvordan ❸ Valg af fokusområder Hvordan Udvælg det eller de Fokusområder fra pkt. 2, der virker mest idéskabende og som samtidig er sagligt relevant 7

8 Associationsteknik Vejledning Bilag: Arbejdsskema Teknikken består af fire arbejdsfaser: 1. Associationskæde Første fase består i, at vi danner en helt vilkårlig ordkæde uden relation til opgaven. Vi må derfor "glemme" opgaven under denne fase. At "glemme" opgaven kan være en vanskelighed i associationsteknik. Men hvis vi ikke "glemmer" opgaven, kan vi ikke danne en idéskabende ordkæde. Erfaringen viser nemlig, at jo mindre ordene i ordkæden har med opgaven at gøre, jo bedre vil de være til at skabe nye idéer. Når vi har "glemt" opgaven vælger vi et helt tilfældigt "startord". Det kan vi gøre ved at se os omkring i rummet og vælge det første vore øjne falder på. Det kan fx være et bord, et billede, en bestemt person eller hvad som helst andet. Når vi har valgt et "startord", fx bord, bruger vi det som start og dermed som udgangspunkt for en ordkæde. Ordkæden danner vi derefter ud fra umiddelbare tankeassociationer. Eksempel: Bord(startord)... Mad... Kød... Dyr... Plante... Planet... Kikkert... Skibsfart... Navigation... Kompas... Magnetisme... Sydpolen... Isbjerge... osv.... En ordkæde på ord vil som regel være passende. Ordene noteres på en flipover, så de er synlige for alle i gruppen, eller i kolonne 1 i arbejdsskemaet, hvis vi arbejder alene. 2. Fokusering Når vi har dannet ordkæden, går vi over til anden fase, fokusering. (Måske har vi arbejdet med fokusering i forvejen. Vi kan da anvende et af de fokusområder, vi allerede har formuleret) Under fokuseringen formulerer vi opgaven, så den egner sig som grundlag for en kreativ proces. Den sproglige formulering af opgaven er vigtig, idet selve formuleringen øger stærk indflydelse på, hvilke idéer, der kommer ud af processen. Under fokuseringen anvendes grundreglerne for kreativ fokusering: (Se beskrivelse af kreativ fokusering) Formuler opgaven som spørgsmål på forskellige måder: Hvordan...? Vælg det mest idéskabende fokusområde og noter det på flipover eller i kolonne 2 i arbejdsskemaet. Medens vi arbejder med opgaveformuleringen, vil der måske spontant opstå nogle idéer. For ikke at blande faserne sammen er det bedst, at vi straks noterer dem i kolonne 3 i arbejdsskemaet og i øvrigt ikke opholder os ved dem under fokuseringen. 3. Idéskabelse Når vi har formuleret opgaven, tager vi ordene i ordkæden enkeltvis og konfronterer dem med det valgte fokusområde. Herved vil der opstå idéer og indfald, som vi noterer ned. Nogle af ordene i ordkæden vil skabe en eller flere idéer, andre ord vil måske ikke skabe idéer. Men alt i alt vil en ordkæde på

9 ord almindeligvis skabe en del spontane idéer. Idéer og indfald noteres på flipoveren eller i kolonne 3 i arbejdsskemaet. Under denne fase vil der også opstå idéer, idet deltagerne i gruppen bygger videre på hinandens indfald og idéer. Også disse idéer noteres ned. 3. fase er en ren kreativ fase. I denne fase drejer det sig om at "komme op at flyve" og producere mange idéer. Her må vi hverken være kritiske over for egne eller andres idéer. Hvis vi begynder at vurdere idéerne i denne fase, bremser vi den kreative proces. Det vil tit være de skøre og vilde idéer, der opstår i denne fase. De kan få os til at se nogle helt nye muligheder. I denne fase kommer der tit idéer, der ikke har nogen relation til ordkæden. Ordkæden har blot bidraget til at starte den kreative proces, og det er også formålet med den. 4. Konkretisering I modsætning til 3. fase er 4. fase en mere konstruktiv fase. De spontane idéer, vi har fået i 3. fase, vil nok være af meget blandet kvalitet. Nogle af idéerne vil måske kun være simple tankeassociationer. Det er derfor hensigtsmæssigt at gå alle idéerne igennem enkeltvis og forsøge at konkretisere dem. Det gør vi lettest ved at stille en række hvordan-spørgsmål: Hvordan kan dette gøres...udføres...formes...osv...? "Hvordan" er et spørgeord, vi med fordel kan anvende, når vi ønsker at uddybe eller konkretisere en idé. Det skaber næsten altid nye idéassociationer med relation til idéen. Nogle af idéerne er vi i stand til at konkretisere, nogle af idéerne er måske konkrete i forvejen og nogle af idéerne er vi ikke i stand til at gøre noget ved. De konkretiserede idéer noteres på flipover eller i kolonne 4 i arbejdsskemaet, og er dermed slutresultatet af denne teknik. 9

10 Arbejdsskema: Associationsteknik ❶ Associationskæde Vælg et vilkårligt Startord. Dan en ordkæde på ca ord. ❷ Fokusering Formuler opgaven på forsk. måder og vælg den mest idéskabende formulering. Indram den og brug den til at skabe idéer. Startord: 1. formulering: Ordkæde: 2. formulering: 3. formulering: ❸ Idéskabelse Konfronter ordene i ordkæden enkeltvis med den valgte opgaveformulering. Noter de idéer og indfald, der opstår! ❹ Konkretisering Se på de idéer og indfald, Du har produceret og prøv at konkretisere dem ved at spørge: Hvordan...? 10

11 Sekvensteknik (Udvidet Associationsteknik) Vejledning Bilag: Arbejdsskema Teknikken består af seks arbejdsfaser, som beskrives med henvisning til arbejdsskemaet: 1. Relevant fokusering I denne fase formulerer vi et eller flere fokusområder. De skal være relevante og idéskabende for den aktuelle opgave. Ved formulering af Fokusområder følger vi de sædvanlige grundregler for fokusering: 1. Formuler opgaven som et spørgsmål, start med spørgeordet: Hvordan. Hvordan...? 2. Anvend en åben og kort formulering af opgaven, helst udtrykt i kun én sætning. Disse regler er uddybet i en særskilt beskrivelse af kreativ fokusering. Måske har vi tidligere formuleret opgaven som fokusområder. Vi kan da anvende disse fokusområder. For let at kunne skelne mellem de betegnelser, der anvendes i denne teknik i fase 1 og 2, er det hensigtsmæssigt at betegne fokusområderne i denne fase som relevante fokusområder. De relevante fokusområder noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet. Det mest idéskabende udvælges og understreges. 2. Forskudt fokusering I denne fase formulerer vi nogle nye og anderledes fokusområder. Det skal være Fokusområder, der er lidt forskudte i forhold til de relevante Fokusområder, som vi formulerede i fase 1. Fokusområderne her skal følge de samme grundregler, som er anført under fase 1, men det skal være fokusområder, hvor vi prøver at se opgaven ud fra en anden synsvinkel. Det vil sige, vi flytter fokus. Dermed vil det føre til lidt andre idéer end dem, vi faktisk søger efter. Disse fokusområder kalder vi forskudte fokusområder. Forskellen mellem de to slags fokusområder kan bedst illustreres med et eksempel: Relevante fokusområder: Forskudte fokusområder: (Egentlige formål) - Hvordan markedsføre - Hvordan kan produkt X produkt X på en ny måde? bruges af andre målgrupper? De forskudte fokusområder noteres i kolonne 2 i arbejdsskemaet. Det mest idéskabende udvælges og understreges. 3. Associationskæde Denne fase gennemføres ligesom i associationsteknik. Her danner vi en helt vilkårlig ordkæde af ord, der ikke har relation til opgaven. Vi må derfor glemme opgaven under denne fase. At glemme opgaven kan være en vanskelighed i denne teknik. Men hvis vi ikke glemmer opgaven, kan vi ikke danne en idéskabende ordkæde. Erfaringen viser nemlig, at jo mindre ordene i ordkæden har med opgaven at gøre, jo bedre vil de være til at skabe nye idéer. 11

12 Når vi har glemt opgaven vælger vi et helt tilfældigt startord. Det kan vi gøre ved at se os omkring i rummet og vælge det første vore øjne falder på. Det kan fx være en plante, en lampe, et billede, en bestemt person eller hvad som helst andet. Når vi har valgt et startord, fx plante, bruger vi det som start og dermed som udgangspunkt for en ordkæde. Ordkæden danner vi ud fra umiddelbare tankeassociationer. Det kan vi gøre ved hele tiden at vælge det første ord, der falder os ind efter det foregående ord. Eksempel: Plante(startord)... Grøn... Miljø... Forurening... Storby... Trafik... Tog... Skinner... Stål... Miner... Undergrund... Havbund... Bølger... Sejlbåd... Kompas... Nordpol... osv. En ordkæde på ord vil som regel være passende. Ordene noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet. 4. Idéskabelse Når vi har dannet associationskæden, konfronterer vi i denne fase ordene i kæden enkeltvis med det forskudte fokusområde, vi har valgt og understreget i kolonne 2. Herved vil der sikkert opstå en række spontane idéer og indfald. Nogle af ordene i ordkæden vil skabe en eller flere idéer, andre ord kan måske ikke skabe idéer. Men alt i alt vil en ordkæde på ord almindeligvis skabe en del spontane idéer. Disse idéer og indfald noteres i kolonne 4 i arbejdsskemaet. Nu er de idéer, der her opstår nok ikke præcis de idéer, vi søger efter, idet vi har anvendt det forskudte fokusområde. Men de udgør et nyttigt mellemtrin på vejen mod mere relevante idéer. Idéerne i fase 4 må således gerne være skøre og vilde, og man må hverken være kritisk over for egne eller andres idéer, men derimod gerne bygge videre på hinandens idéer. De idéer, der opstår i denne fase, betegner vi som idéer 1 (Idéer af 1. grad) 5. Idéudvikling Når vi har fået så mange idéer 1 som muligt og noteret dem i kolonne 4, bruger vi nu disse idéer, ligesom vi før brugte ordene i ordkæden. Men nu konfronterer vi dem med det relevante fokusområde, som vi valgte og understregede i kolonne 1. Herved opstår der nye idéer, som vi betegner som idéer 2. (Idéer af 2. grad) Disse idéer noteres i kolonne 5 i arbejdsskemaet. Da vi her anvender det relevante fokusområde, vil de idéer, der nu opstår, sikkert være mere i overensstemmelse med det, vi faktisk søger efter. I denne fase vil der desuden opstå nye idéer, idet deltagerne bygger videre på hinandens idéer. Også fase 5 er en kreativ fase, hvor vi hverken må være kritisk over for egne eller andres idéer. Det vil bremse den kreative proces. 6. Konkretisering De idéer vi har fået i fase 5, og som vi har betegnet som idéer 2 (Idéer af 2. grad). De vil nok være af lidt blandet kvalitet. Nogle af dem er måske diffuse og uklare. Det er derfor hensigtsmæssigt at forsøge at konkretisere dem. Det gør vi lettest ved at gå alle idéerne igennem enkeltvis og stille spørgsmålet til hver idé: Hvordan...? "Hvordan" er et spørgeord, vi med fordel kan anvende, når vi øn- 12

13 sker at uddybe eller konkretisere en idé. Det skaber næsten altid nye idéassociationer med relation til idéen. Nogle af idéerne er vi i stand til at konkretisere, nogle af idéerne er måske konkrete i forvejen, og nogle af idéerne er vi ikke i stand til at gøre noget ved. De konkretiserede idéer betegner vi som idéer 3, og noterer dem i kolonne 6 i arbejdsskemaet. Disse idéer er teknikkens slutresultat Ole Striim

14 Arbejdsskema: Sekvensteknik (Udvidet Associationsteknik) ❶ Hvordan Relevant Fokusering... ❷ Forskudt Fokusering Hvordan Hvordan Hvordan ❸ ❹ ➎ ➏ Hvordan Hvordan Associationskæde Idéskabelse Idéudvikling Konkretisering Startord: Idéer 1 : Idéer 2 : Idéer 3 : Ordkæde: U k i R Ti 14

15 Omvendt Brainstorming Vejledning Teknikken består af fire faser: Bilag: Arbejdsskema 1. Positiv opgaveformulering Ligesom ved andre teknikker formuleres opgaven ganske kort som fokusområde Hvis opgaven eller problemet allerede er formuleret, kan man eventuelt anvende denne formulering. I omvendt brainstorming kaldes man ikke som i andre teknikker formuleringen af opgaven for fokusområde, men for positive opgaveformulering i modsætning til formuleringen i 2. fase som kaldes negative opgaveformulering. Den positive opgaveformulering er dog ikke så vigtig i omvendt brainstorming som i andre teknikker. Der er derfor ingen grund til at bruge megen tid på den. 2. Negativ opgaveformulering I fase 2 omformuleres opgaven, så formuleringen bliver omvendt eller fordrejet i forhold til den positive formulering i fase 1. Eksempel: Positiv opgaveformulering: - Hvordan gøre Århus til en interessant turistby? kan fx omformuleres til følgende negative opgaveformuleringer: 1) - Hvordan skabe vanskeligheder for turismen i byen? 2) - Hvordan undgå turister i Århus? 3) - Hvordan skræmme turister ud af byen? 4) - Hvordan gøre det umuligt for turister at orientere sig i byen? osv. Negativ opgaveformulering kan varieres på mange forskellige måder. Og det er en fordel at formulere opgaven på flere forskellige negative måder. Vælg de mest negative og ekstreme formuleringer og brug dem. Det vil føre til flest idéer i de efterfølgende faser. 3. Negative idéer Producer nu idéer ud fra de negative opgaveformuleringer i fase 2. Det bliver en slags negative, omvendte og fordrejede idéer i forhold til det, vi virkelig tilstræber. Det er som regel meget let at producere et stort antal negative idéer. Disse negative idéer skal bruges som et mellemtrin til de positive idéer, vi skal skabe i sidste fase. Fase 3 er ren kreativ proces og skal gennemføres spontant og helt kritikløst, og uden nogen vurdering af egne og andres idéer under processen. Jo mere negative og urealistiske idéerne er, jo bedre og mere idéskabende vil de vise sig at være i den efterfølgende fase. 4. Positive idéer Når der der ikke kan produceres flere negative idéer, stoppes processen. De negative idéer skal nu bruges som mellemtrin eller indfaldsvinkel til at skabe positive idéer, der er i overensstemmelse med den positive opgaveformulering. De positive idéer producerer vi ved at gennemgå alle de negative 15

16 idéer enkeltvis. Her vil det sikkert viser sig, at nogle af de negative idéer umiddelbart kan ændres til positive idéer, og nogle af de negative idéer får os til at få helt andre idéer eller se helt nye muligheder. På den måde opstår de idéer, vi virkelig søger efter. Selv om fase 4 er en konstruktiv fase, er den dog ligesom fase 3 en kreativ fase, hvor der ikke må foretages nogen form for vurdering eller bedømmelse af idéerne. Det vil standse idéproduktionen. De positive idéer er slutresultatet af teknikken. De kan videreudvikles med andre kreative teknikker. 16

17 Arbejdsskema: Omvendt Brainstorming ❶ Positiv opgaveformulering Formuler opgaven som et spørgsmål: Hvordan...? ❷ Negativ opgaveformulering Formuler opgaven omvendt eller fordrejet: Hvordan...? Opgaveformulering: 1. formulering: 2. formulering: 3. formulering: 4. formulering: ❸ Negative idéer Producer negative idéer ud fra de negative opgaveformuleringer! ❹ Positive idéer Brug de negative idéer som indfaldsvinkel til at skabe positive idéer! 17

18 Rolleperspektiv Vejledning Bilag: Arbejdsskema Teknikken består af 4 arbejdsfaser, som beskrives med henvisning til arbejdsskemaet: 1. Fokusering Ligesom ved andre teknikker formuleres opgaven kort og åbent som et fokusområde: Hvordan...? Ved formulering af opgaven anvendes de sædvanlige regler for fokusering. Hvis opgaven eller problemet allerede er formuleret, kan man eventuelt anvende denne formulering. Fokusering er ikke så vigtig en fase i rolleperspektiv. Der er derfor ingen grund til at bruge megen tid på den. Det valgte fokusområde noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet. 2. Rollevalg I denne fase vælges en række roller, faggrupper eller specialister, der ikke har nogen relation til den aktuelle opgave eller problem. Da vi i næste fase skal se på opgaven ud fra de valgte rollers synsvinkel, er det vigtigt, at vi vælger nogle roller, der kan give os en række forskelligartede synsvinkler. Eksempel på forskellige roller: Kunstmaler Børnehavepædagog Designer Turistchef Fremtidsforsker Cirkusdirektør Rationaliseringsekspert Forslag til forskellige roller er vist på en liste i arbejdsskemaet. De roller, vi vælger at anvende, noteres i kolonne 2 i arbejdsskemaet. 3. Spontane idéer I denne fase bruger vi de roller, vi har valgt i fase 2. Her bruger vi dem som udgangspunkt for en idéproduktion. Det gør vi ved at se på opgaven ud fra hver enkelt rolles specielle synsvinkel, idet vi spørger os selv: Hvordan ville rolle X løse opgaven? Denne fase er absolut en kreativ og spontan fase. Her må vi gerne producere vilde og urealistiske idéer, idet vi anlægger en helt overdreven ensidig betragtning ud fra de enkelte rollers specielle synsvinkler. For at stimulere idéskabelsen må vi her gerne opfatte de roller, vi har valgt, som om der er tale om en fuldstændig ensporet fagidiot, der kun kan anlægge egne faglige synsvinkler over for alt, hvad han møder. Vi må ikke i denne fase underkaste egne og andres idéer nogen form for kritisk vurdering. De spontane idéer noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet. 4. Brugbare idéer Fase 4 er også en kreativ fase, men alligevel en mere realistisk fase end den foregående. De idéer, vi har produceret i fase 3, vil nok være af meget blandet kvalitet. I fase 4 ser vi enkeltvis på disse idéer. Nu ikke læn- 18

19 gere ud fra de forskellige rollers perspektiv, men ud fra vort eget perspektiv og i overensstemmelse med det fokusområde, vi formulerede i fase 1. Vi ser på den enkelte idé og spørger: Hvordan kan denne idé ændres, så den bliver realistisk og brugbar? På denne måde gennemgår vi alle de spontane idéer og prøver at ændre dem til brugbare idéer. Nogle af idéerne kan sikkert ændres, så de bliver brugbare. Nogle af idéerne viser sig måske at være brugbare i forvejen. Nogle af de spontane idéer vil måske kunne afføde andre idéer, der er brugbare. En stor del af idéerne fra fase 3 kan vi sikkert ikke få noget ud af. Alle de brugbare idéer noteres i kolonne 4 i arbejdsskemaet. Det er teknikkens slutresultat. 19

20 Arbejdsskema: Rolleperspektiv Fokusering Formuler opgaven som et spørgsmål: Hvordan...? Fokusområde: ❶ ❷ Rollevalg Vælg et antal markante samfundsroller uden relation til den aktuelle opgave! Rolle: Rolle: Rolle: Rolle: Rolle: Rolle: Rolle: Rolle: ❸ Spontane idéer Producer idéer ud fra de enkelte rollers synsvinkel: Hvordan ville rolle X løse opgaven? Forslag til forskellige roller: Kunstmaler Miljøaktivist Revisor Bygningskonstruktør Journalist Bilmekaniker Fisker Designer Detektiv Bedemand Turistchef Skraldemand Kanonfotograf Sømand Autonome Fysioterapeut Kassedame Nattevægter Billedhugger Fremtidsforsker Narkoselæge Præst Børnehavepædagog Politiker (venstre- eller højreorient.) ❹ Gravør Jagerpilot Arkitekt Jazzmusiker Svineproducent Skatteinspektør Damefrisør Planlægningschef Golfspiller EDB-operatør Modehandler Cirkusdirektør Optiker Færdselsbetjent Skiltemaler Reklametegner Dykker Rationaliseringsekspert Gør-det-selv m/k Pantefoged Pottemager Pensionist Brugbare idéer Udvikel brugbare idéer ud fra de spontane og rollefokuserede idéer! 20

21 Impulsteknik Vejledning Bilag: Arbejdsskema Impulsteknik består af to arbejdsfaser: 1. Udviklingsområder I fase 1 anvender vi den liste, der er vist i kolonne 1 i arbejdsskemaet over 30 udviklingsområder Her udvælger vi de udviklingsområder, som er relevante for den aktuelle opgave eller for den aktuelle idé, vi ønsker at videreudvikle. Med relevante udviklingsområder menes de områder, hvor det er nærliggende at søge efter idéforbedringer. Der vil dog kun være en del af de anførte udviklingsområder, der passer til en bestemt opgave. De udviklingsområder, der udvælges, afkrydses i listen. 2. Idéforbedringer 2. fase er i princippet en kreativ fase, men også med logisk tænkning kan vi opnå resultater i denne fase. Her anvender vi de udvalgte udviklingsområder, idet vi arbejder med ét udviklingsområde ad gangen. Ud for hvert udviklingsområde i arbejdsskemaet er der formuleret et spørgsmål. Dette spørgsmål tilpasser eller omformulerer vi, så det passer til og kan anvendes på den aktuelle idé eller opgave. Derefter retter vi spørgsmålet mod idéen. Spørgsmålet vil da "tvinge" os til at tænke på opgaven ud fra en bestemt synsvinkel. Det vil i mange tilfælde få os til at se helt nye muligheder for forbedringer eller videreudvikling af idéen. De idéer, vi herved får til videreudvikling, noteres som stikord i kolonne 2 i arbejdsskemaet. Som afslutning på teknikken kan vi prøve at kombinere den oprindelige idé med de nye idéer til videreudvikling, vi har fået ved at anvende spørgsmålene. Hermed har vi gennemført en forbedring af den oprindelige idé. 21

22 Arbejdsskema: Impulsteknik ❶ Udviklingsområder Udvælg de områder, hvor det er relevant at søge efter idéforbedringer. Sæt kryds ud for de valgte udviklingsområder ❷ Idéforbedringer Anvend spørgsmålene under de udvalgte udviklingsområder til at søge efter idéforbedringer KONTAKTBEHOV - Kan idéen bidrage til menneskelig kontakt? - Hvordan? DESIGN - Hvordan kan idéen forbedres gennem et andet design? FORENKLING - Kan idéen forenkles? - Hvordan? OPLEVELSE - Kan idéen give mennesker oplevelser? - Hvordan? ALDERSFORDELING - Hvordan kan idéen tage hensyn til aldersfordeling i samfundet? ATTRAKTIV - Hvordan gøre idéen mere attraktiv for målgruppen? LUKSUS - Kan idéen tilfredsstille menneskers behov for luksus og velvære? BILLIGGØRELSE - Er der noget, der kan gøres billigere? - Hvordan? UDSTYR - Kan der anvendes andet udstyr og materialer? - Hvilket? TEKNIK - Kan der anvendes anden teknik eller teknologi? - Hvilken? VALGMULIGHED - Kan idéen give mulighed for individuelle valg? - Hvordan LIVSKVALITET - Kan idéen bidrage til øget livskvalitet? - Hvordan? SUNDHED - Kan idéen bidrage til sundhed og velvære? - Hvordan? MILJØ - Kan idéen gøres mere miljøvenlig? - Hvordan? PERSONLIG UDVIKLING - Kan idéen give mulighed for personlig udvikling? - Hvordan? UDFORDRINGER - Kan idéen skabe udfordringer for målgruppen? - Hvordan? ERSTATNING - Kan idéen erstatte noget andet? - Hvad? - Hvordan? BRUGSVÆRDI - Hvordan kan idéen gøres mere værdifuld for brugerne? UNDERHOLDNING - Kan idéen bidrage til underholdning og leg? - Hvordan? INDIVIDUALISME - Hvordan kan idéen tilpasses individuelle ønsker og behov? FAMILIEMØNSER - Kan idéen passe ind i fremtidens familiemønstre? - Hvordan? TIDSFAKTOREN - Kan idéen føre til tidsbesparelse? - Hvordan? BEHOV - Hvordan få idéen til at dække flere behov? ANVENDELSE - Hvilke andre anvendelsesmuligheder kan findes for idéen? BESPARELSER - Hvor kan idéen skabe besparelser? - Hvordan? BRUGERVENLIG - Hvordan gøre idéen mere brugervenlig? SERVICE - Hvordan kan ideen gøres servicevenlig eller vedligeholdelsesfri? SYSTEMER - Hvordan kan idéen indgå i et samspil eller i et system med andet? KOMBINATIONER - Kan idéen med fordel kombineres med noget andet? - Hvad? FORBRUGERMØNSTRE - Kan idéen tilpasses nye forbrugermønstre? - Hvordan? 22

23 Visuel teknik Vejledning Denne vejledning er specielt rettet mod mødelederen, idet teknikken kræver en forberedelse og instruktion fra hans side. Materialer I teknikken anvendes et udvalg af billeder. Det kan både være farverige abstrakte billeder og naturalistiske billeder. De naturalistiske billeder skal, for at virke idéskabende, fortrinsvis være billeder af forskellige former for aktiviteter, fx sport, hobbyaktivitet, arbejdssituationer, naturfænomener mv. Eller det skal være billeder af forskellige former for værktøj, redskaber og maskiner. Billederne skal foreligge som overheadfilm eller som dias, så de kan vises for gruppen på et lærred med henholdsvis en overheadprojektor eller en diasfremviser. Forberedelse Det giver det bedste resultat under den kreative proces, når mødelederen i forvejen har udvalgt de billeder, han vil vise for gruppen. Han skal ikke vælge billeder, der har en umiddelbar relation til opgaven. De virker ikke særligt idéskabende. Han skal vælge billeder med meget forskelligartede motiver og arrangere dem i en rækkefølge, så de abstrakte billeder og de naturalistiske billeder bliver blandet mellem hinanden. Derudover kan der ikke gives klare regler for, hvilke billeder der egner sig bedst for bestemte opgaver. Den bedste metode for mødelederen til udvælgelse af egnede billeder er, at han gennemser hele sin billedsamling og udvælger et passende antal af de billeder, der virker mest idéskabende på ham selv. De billeder, der virker idéskabende på ham selv, vil sikkert også virke idéskabende på deltagerne i gruppen. Instruktion Inden gruppen påbegynder sit arbejde, giver mødelederen en kort beskrivelse af teknikken. Under denne instruktion laver han en kort demonstration for gruppen. Her viser han et af billederne (fase 1) og beskriver selv, hvad han ser i billedet (fase 2). Derefter præsenterer han et par idéer, som han har fået ved at se på billedet (fase 3 og 4). Når gruppen således ved, hvordan processen foregår, kan mødelederen starte med det første billede. For hvert enkelt billede skal de fire faser gennemgås Teknikken indeholder fire faser, som styres af mødelederen: 1. Billede I første fase vises et billede for gruppen. Billedet skal blive stående synligt på lærredet under de efterfølgende to faser (Fase 2 og 3) 23

24 Hvis billedet giver nogle af deltagerne associationer og idéer med relation til den aktuelle opgave noterer de det hver især ned. 2. Beskrivelse I anden fase beder mødelederen en af deltagerne beskrive, hvad han ser i billedet og hvad han forbinder med billedet. Mødelederen kan, i det omfang han finder det hensigtsmæssigt, stimulere deltageren i hans beskrivelse af billedet ved at stille en række spørgsmål: - Hvad forestiller billedet? - Hvad ser du på billedet? - Hvad forbinder du med billedet? - Hvordan oplever du billedet? - Hvilke kræfter er virksomme på billedet? - Hvilke materialer og stoffer ser du på billedet? - Hvilke principper finder du på billedet? - Hvilke former og farver ser du på billedet? - Hvilke aktiviteter foregår på billedet? - Hvilke symboler ser du på billedet? Mødelederen kan også selv fremsætte tanker og idéer ud fra billedet for at sætte gang i den kreative proces. Hvis beskrivelsen af billedet giver nogle af deltagerne associationer og idéer med relation til den aktuelle opgave noterer de det hver især ned. 3. Idéskabelse Tredje fase er en individuel fase, hvor deltagerne får en tænkepause til at arbejde videre med de tanker og idéer, de har fået ved at se på billedet og ved at høre på beskrivelsen af billedet. Her bruger deltagerne således både selve billedet og beskrivelsen af billedet som stimulering for deres personlige kreativitet. Både under denne fase og under de to foregående faser kan der opstå associationer og idéer umiddelbart ud fra den visuelle påvirkning fra billedet, men billedet kan også virke indirekte ved at stimulere deltagernes fantasi og kreativitet, så de idéer, der opstår, ikke umiddelbart kan henføres til billedet. Andre idéer kan opstå som associationer ud fra den beskrivelse, som en af deltagerne har givet af billedet. Alle de idéer, der opstår, og som har relation til den opgave, som gruppen arbejder med, noteres ned. Hver deltager noterer sine egne idéer ned. 4. Præsentation I fjerde fase præsenterer hver deltager efter tur sine idéer for hele gruppen. Idéerne noteres på en flipover eller en tavle, så de er synlige for gruppen. Nogle af idéerne vil måske gå igen. Dubletterne noteres ikke, da de forstyrrer overblikket over den samlede idéproduktion

25 Præsentationen af idéer kan gennemføres således, at hele gruppen bygger videre på hver enkelt idé, efterhånden som den præsenteres. Hvis det ikke er en alt for stor gruppe, og der ikke produceres alt for mange idéer, vil dette være en hensigtsmæssig fremgangsmåde. Hvis det derimod er en stor gruppe og der produceres mange idéer, vil det være uhensigtsmæssigt og for tidskrævende straks at bygge videre på idéerne, når de præsenteres. 25

26 Sammenfatning Vejledning 1. Gruppering Første fase er en analytisk fase. Her gennemgår vi hver enkelt af de idéer, vi har produceret (idépuljen), og deler dem ind i grupper efter naturlig samhørighed. Man kan vælge forskellige kriterier for gruppering af idéerne. Hvis det drejer sig om idéer til et nyt produkt, kan vi fx gå ud fra materialevalget og sortere idéerne i grupper efter de materialer, der skal anvendes til de enkelte idéer. Eller vi kan fx sortere idéerne ud fra ligheder og forskelle i teknologi eller konstruktion. Vi vælger blot de sorteringskriterier, der er relevante for den aktuelle opgave, og som samtidig giver os mulighed for at sortere idéerne i et passende antal grupper, som giver os et godt overblik over forskelle og ligheder mellem de producerede idéer. 2. Overlapning I denne fase undersøger vi, om den enkelte idé er indeholdt eller dækket af en af de øvrige idéer i den samlede idépulje: - Er denne idé indholdt i eller omfattet af en af de øvrige idéer? Hvis det er tilfældet, slettes den. Under idéproduktionen kan der let opstå idéer, der på forskellig måde lapper ind over hinanden. Det skader overblikket, at der i idépuljen findes flere idéer med det samme eller næsten det samme idéindhold. Derfor er det vigtigt, at overflødige idéer slettes. 3. Kombination Derefter undersøger vi, om den enkelte idé naturligt kan kombineres eller sammenskrives med en af de øvrige idéer i puljen: - Kan denne idé kombineres eller sammenfattes med en af øvrige idéer? Det kan fx foregå på den måde, at idéen kan indgå som et underpunkt eller en tilføjelse til en anden idé eller omvendt. En gennemgang af idéerne ifølge fase 3 vil således som regel føre til en reduktion af antallet af idéer i puljen og til en forbedring af de tilbageblevne idéer. 4. Konkretisering I fjerde fase vurderer vi, om den enkelte idé er klar og konkret, og om alle forstår den. Hvis vi finder, at idéen er uklar, forsøger vi at konkretisere den. Det gør vi lettest ved at spørge: - Hvordan...? (rettet mod idéen) Hvis vi ikke er i stand til at konkretisere en idé, slettes den. Fjerde fase vil således også føre til en vis reduktion af antallet af idéer i puljen, men samtidig til en konkretisering og forbedring af de tilbageblevne idéer. 26

27 5. Relevans Den sidste fase er en udrensning af idéer uden værdi for opgaven. Her anvender vi følgende spørgsmålet over for hver enkelt idé: - Er denne idé relevant i forhold til opgaven? Hvis vi vurderer, at idéen ikke er relevant, slettes den. En gennemgang af idéerne ifølge fase 5 kan tit føre til en kraftig reduktion af antallet af idéer i idépuljen og dermed give os et bedre overblik. 27

28 Idésien Vejledning Idésien indeholder tre faser: 1. Valg af kriterier Først vælger gruppedeltagerne i fællesskab et eller to meget enkle vurderingskriterier. Det kan fx være et eller to af følgende kriterier: - Er idéen interessant? - Er idéen gennemførlig? - Er idéen brugbar? - Er idéen ny? - Dækker idéen et reelt behov? - Er idéen hurtig at realisere? - Er idéen økonomisk overkommelig? Der vil dog også forekomme opgaver, hvor det vil være hensigtsmæssigt at vælge nogle helt andre kriterier. Det afgørende er, at der vælges nogle kriterier, som er relevante for opgaven, og som de enkelte deltagere i gruppen hurtigt kan tage stilling til. 2. Individuel vurdering Hver deltager i gruppen tager i denne fase personligt stilling til, hvordan han vil vurdere hver enkelt idé i forhold til de vurderingskriterier, som gruppen er blevet enige om. Ud fra sin vurdering tildeler deltagerne idéerne points efter følgende skala: Kriterie(r) opfyldt... 2 p. I tvivl... 1 p. Kriterie(r) ikke opfyldt... 0 p. Det er i denne teknik praktisk at nummerere alle idéerne, så der kan henvises til numrene ved optællingen i tredje fase. 3. Sammentælling og prioritering Når hver deltager for sig selv har vurderet alle idéerne, foretager mødelederen en optælling af points. Det kan i en lidt større gruppe praktisk gennemføres ved håndsoprækning og med stregtælling på tavle eller flipover. Når pointene er optalte, anvendes de opnåede point til en prioritering af idéerne. 28

29 Idéforbedringsteknik Vejledning Idéforbedringsteknik gennemføres i seks faser: Bilag: Arbejdsskema 1. Idébeskrivelse Når en gruppe i fællesskab skal videreudvikle en idé, er det nødvendigt at alle har det samme billede af idéen. Teknikken starter derfor med en beskrivelse af idéen, indtil alle forstår den og har det samme billede. 2. Stærke sider I denne fase finder vi alle de stærke sider ved den aktuelle idé. Umiddelbart ville man nok starte med de svage og problematiske sider. Men det har psykologisk betydning, at vi starter med det stærke og positive ved idéen. Det styrker vor interesse for idéen og dermed vor mulighed for at forbedre den. De stærke og positive sider, vi finder ved idéen, noterer vi som stikord i arbejdsskemaet. 3. Svage sider Efter, at vi i den foregående fase har forholdt os positivt til idéen, skal vi nu forholde os kritisk til idéen. Vi søger i 3. fase at finde alle de svage og problematiske sider ved idéen og notere dem ned som stikord i arbejdsskemaet. (Fase 3 kan med fordel udføres af en helt anden person eller af en anden gruppe end den, der har genereret og hidtil arbejdet med den pågældende idé. En anden person eller en anden gruppe vil sandsynligvis finde flere negative og problematiske sider ved idéen og muligvis også flere stærke sider) 4. Idéudvikling Når vi har listet såvel de stærke som de svage sider ved idéen, ser vi igen på de stærke sider. Vi ser på hver enkelt af de stærke sider og spørger os selv: - Hvordan kan denne stærke side forbedres eller udbygges? Medens faserne 2 og 3 var analytiske faser, er fase 4 en kreativ fase. Nu drejer det sig om at få idéer, der fører til forbedring og videreudvikling af den oprindelige idé. Her kan vi tit med fordel anvende nogle af de andre teknikker til at få idéer til impulser og idéer til videreudvikling af de stærke sider. Vi vil sikkert ikke kunne forbedre alle de stærke sider ved den idé, vi arbejder med. Men er vi blot i stand til at forbedre nogle få af dem, vil det jo være en forbedring af den oprindelige idé. Alle de idéer, der opstår til forbedring af den oprindelige idé, accepterer vi helt ukritisk i denne fase. 5. Idéudvikling Ligesom fase 4 er fase 5 også en kreativ fase. Her ser vi på de svage sider, vi har listet ved vor oprindelige idé. Vi ser på de svage sider enkeltvis og spørger os selv: - Hvordan kan denne svage eller problematiske side fjernes eller ændres til noget positivt? Vi vil nok ikke kunne ændre alle de svage sider ved den idé, vi arbejder med. Men blot vi er i stand til at ændre nogle af de svage sider, vil det jo bidrage til en forbedring af den oprindelige idé. Også i denne fase, accepterer vi helt ukritisk de idéer, der opstår. 29

30 Under den kreative proces i faserne 4 og 5 vil der tit opstå helt nye og selvstændige idéer til løsning af den opgave, vi arbejder med. Disse idéer kan vi notere ned. Men det er vigtigt, at vi holder dem ude fra den proces, vi er i gang med, og venter med at tage dem op, til vi har gennemført teknikken. 6. Sammenfatning I 6. og sidste fase vurderer vi de idéer og forslag, vi har udviklet i 4. og 5. fase. De idéer og forslag, der efter vor vurdering kan anvendes, sammenfatter vi med den oprindelige idé. Hermed har vi gennemført en videreudvikling og forbedring af den idé, vi startede med. 30

31 Arbejdsskema: Idéforbedringsteknik ❷ Stærke sider Noter de stærke sider ved idéen! ❶ Idébeskrivelse Beskriv den idé, der skal arbejdes med, så alle får et klart billede af den! ❹ Idéforbedring Se på de stærke sider fra fase 2. Hvordan kan de stærke sider forbedres eller udbygges? ❸ Svage sider Noter de svage og problematiske sider ved idéen! ❺ Idéforbedring Se på de svage sider fra fase 3. Hvordan kan de svage sider fjernes eller ændres til noget positivt? ➏ Sammenfatning Se på forslagene til ændringer og forbedringer fra faserne 4 og 5. Vælg det, der kan bruges og sammenfat disse forslag med den oprindelige idé til én forbedret idé! 31

32 Situationsanalyse Vejledning Bilag: Arbejdsskema Teknikken består af to arbejdsfaser: 1. Analyse Første fase er en analytisk fase. Her behandler vi idéen, idet vi går ud fra fire forskellige perspektiver: a. - Hvilke fordele indeholder idéen? b. - Hvilke muligheder indeholder idéen? c. - Hvilke problemer er knyttet til idéen? d. - Hvilke trusler kan idéen blive udsat for? Alle fire perspektiver behandles hver for sig. Herved undersøger vi i fase 1, hvilke umiddelbare fordele og muligheder, den aktuelle idé indebærer. Det noteres som stikord på det tilhørende i arbejdsskema. Desuden undersøger vi i denne fase, hvilke problemer og trusler, der er knyttet til idéen. Konklusionerne noterer vi ligeledes i arbejdsskemaet. 2. Idéer Når vi således analytisk har gennemgået den analytiske fase og fundet en række fordele og ulemper ved idéen, skal vi omstille os, for 2. fase er en kreativ fase, hvor vi skal anvende kreativ tænkning. Her ser vi igen på opgaven ud fra de fire forskellige perspektiver, men nu med det formål at finde frem til hvordan vi bedst kan udnytte de fordele, vi har fundet, samt undgå de ulemper, vi har fundet. Her anvender vi de fire perspektiver på en anden måde: a. - Hvordan udnytte eller forbedre fordele? b. - Hvordan udnytte muligheder? c. - Hvordan undgå eller løse problemer? d. - Hvordan imødegå eller undgå trusler? De idéer, vi finder frem til noteres i arbejdsskemaet. Under den kreative behandling kan vi ofte med fordel anvende forskellige andre af de teknikker, der er beskrevet i bogen. Det vil føre til flere idéer under denne fase. 32

33 Arbejdsskema: Situationsanalyser Fordele ❶ ANALYSE Hvilke fordele? ❷ IDÉER Hvordan udnytte eller forbedre fordele? Muligheder Hvilke muligheder? Hvordan udnytte muligheder? Problemer Hvilke problemer? Hvordan undgå eller løse problemer? Trusler Hvilke trusler? Hvordan imødegå eller undgå trusler? 33

34 Kritikmetoden Vejledning Teknikken omfatter fire arbejdsfaser: Bilag: Arbejdsskema 1. Fokusering Ligesom ved andre teknikker formuleres opgaven ganske kort som fokusområde. Her anvender vi grundreglerne for kreativ fokusering (Se beskrivelse af kreativ fokusering) Hvis opgaven eller problemet allerede er formuleret, kan man eventuelt anvende denne formulering. Fokusområdet noteres i kolonne 1 i arbejdsskemaet. Fokusering er ikke så vigtig en fase i kritikmetoden. Der er derfor ingen grund til at bruge megen tid på den. 2. Interessenter I denne fase skal vi finde frem til de interessenter eller interessegrupper, der har en relation til sagen eller en interesse i opgaven. Det kan være bestemte faggrupper, leverandører, konkurrenter, forbrugere, specialister og mange andre, der på en eller anden måde påvirkes af opgaven. Find interessenterne ved at spørge: Hvem har faglige interesser, forretningsmæssige interesser eller brugerinteresser i denne sag? Også interessemodsætninger kan det her være hensigtsmæssigt at medtage. De interessenter, vi på denne måde finder frem til, noteres i kolonne 2 i arbejdsskemaet. 3. Kritikpunkter I fase 3 anvender vi den liste af interessenter, vi har fundet frem til. Nu bruger vi de enkelte interessenter som udgangspunkt i en søgen efter kritik, idet vi spørger: Hvad kan denne interessent kritisere ved...? Det drejer sig om at finde så mange kritikpunkter som muligt, idet vi ser på sagen ud fra interessenternes synsvinkel. Alt, hvad vi kan forestille os af kritik og indvendinger, er her relevant. Selvom fase 3 hedder : Kritikpunkter, er det i virkeligheden en kreativ fase, så vi skal ikke underkaste vor egen eller andres kritik nogen nærmere overvejelse eller vurdering. Jo flere kritikpunkter, vi kan finde, jo flere muligheder får vi for idéer. Alle kritikpunkterne noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet 4. Afhjælpning Når vi har fundet så mange kritikpunkter som muligt, går vi i gang med at producere idéer. Nu drejer sig om at få idéer til, hvordan vi kan afhjælpe eller undgå de kritikpunkter, vi har 34

Velkommen til. Projektstyring

Velkommen til. Projektstyring Velkommen til Dag 2 på Akademifaget Projektstyring m/u PRINCE2 Foundation certificering i samarbejde med PRINCE2 is a registered trade mark of the Cabinet Office 1 Projektfaser Ide / behov Analyse Planlægning

Læs mere

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011

Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 DREJEBOG Svendborg Erhvervsskole 28. april 2011 Program 09.00 Møde i Foredragssalen, Porthusvej 71, 5700 Svendborg 09.10 Morgenmad 09.40 Introduktion til dagen 10.00 Idéudvikling 12.30 Frokost 13.00 Klargøring

Læs mere

Boligselskabet Sjælland 14.01.12

Boligselskabet Sjælland 14.01.12 Boligselskabet Sjælland 14.01.12 1. Hvordan skaffer vi engagerede personer som vil deltagere i beboerdemokratiet? 2. Hvordan rekrutterer vi unge mennesker til bestyrelsesarbejdet? 3. Hvordan sikrer vi

Læs mere

Erhvervsøkonomi intro modul

Erhvervsøkonomi intro modul Erhvervsøkonomi intro modul - Fra konkret udfordring til forretningskoncept - Fagplan blok 1-5 Odense, Slagelse, Kolding, Esbjerg 1 Indholdsfortegnelse Program (udleveres lokalt) Udfordring (udleveres

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept

PROOF OF CONCEPT. Metode til konceptudvikling og proof of concept PROOF OF CONCEPT Metode til konceptudvikling og proof of concept Introduktion Metoden for proof of concept er et generisk redskab, som kan bruges som en integreret del af en virksomheds produktudvikling.

Læs mere

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER

SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER FØR DU STARTER SÅDAN SKABER DU NYE AKTIVITETER Brug denne model, når I skal udvikle nye aktiviteter. Gå igennem faserne step for step, så er I tættere på en succesfuld aktivitet. Start fra bunden. 4. ORANGE

Læs mere

Skriftlig fremstilling

Skriftlig fremstilling Skriftlig fremstilling Det at skulle formulere noget skriftligt kan være meget svært. Især hvis det er noget, man ikke gør ret tit. Hvordan skal man dog komme i gang, hvordan skal det struktureres, og

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet. Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde

Spilstrategier. 1 Vindermængde og tabermængde Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende type: Spil der spilles af to spillere A og B som skiftes til at trække, A starter, og hvis man ikke kan trække har man tabt. Der

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst?

Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE. Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Det er dine papirer: LÆRINGSSTILE Hvordan lærer du bedst? Hvordan arbejder du bedst? Hvordan tænker du bedst? Side 1 Vi bruger alle læringsstilene, men mest 2 eller 3. Så find dine stærkeste stile, og

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER

LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER LEKTION 1:7 FÅ OVERBLIK OG FLERE IDÉER FÅ EN IDÉ Når vi står overfor en udfordring, uanset om det er privat eller professionelt, så går vores hjerne automatisk igang med at generere idéer, der kan løse

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Ideskabelse, ideudvikling og ideudvælgelse

Ideskabelse, ideudvikling og ideudvælgelse Kap. 8,9,10,11 orange bog kap. 3 i blå lærebog. Ideskabelse, ideudvikling og ideudvælgelse Jeres YE-gruppe skal nu til at have fundet og udvalgt én idé, som gruppen vil arbejde videre med resten af året.

Læs mere

Tool Trainings Tools

Tool Trainings Tools Business Tool Trainings Tools Tool Trainings Tools Oversigt Intro Åbne afsæt Åbne afsæt Søgerammen Sæt holdet Hv-spørgsmål Omverden Omverdensanalyse Benchmarking Segmentering Trendspotting Strategy Canvas

Læs mere

Strategi viaart - værktøj

Strategi viaart - værktøj FORRETNINGSVÆRKTØJER Strategi viart - værktøj Forløb i 7 trin med øvelser udviklet af harlotte Prang, playscapes denmark Trin 2 med øvelser Strategi - værktøj, Side 1 af 5 Trin 2 Hvilke muligheder har

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Ideer til undervisningsmetoder

Ideer til undervisningsmetoder Ideer til undervisningsmetoder Udvælgelsen af undervisningsmetode skal understøtte opnåelsen af læringsmålene for kurset bedst muligt. Generelt anbefales en kombination af forskellige metoder, og at disse

Læs mere

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Pædagogisk Rådsmøde Øst

Pædagogisk Rådsmøde Øst Pædagogisk Rådsmøde Øst 9. Februar 2009 Mål for i dag! At starte processen på at formulere visionen for Skole Øst. At se på muligheder og udfordringer i udviklingen af Skole Øst. At lære mine kollegaer

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

De rigtige reelle tal

De rigtige reelle tal De rigtige reelle tal Frank Villa 17. januar 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Tool Training Tools. Social Entrepreneurship. www.idea-house.dk. IDEA House. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION

Tool Training Tools. Social Entrepreneurship. www.idea-house.dk. IDEA House. Vi investerer i din fremtid DEN EUROPÆISKE UNION Social Entrepreneurship Tool Training Tools DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond Vi investerer i din fremtid Tool Training Tools Oversigt Intro Idé Vurdering Åbne afsæt Åbne afsæt Søgerammen

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Introduktion - Modul 2

Introduktion - Modul 2 Introduktion - er det andet forløb af 4 og er i materialet sat til to dage. handler om at få nye ideer, at drømme om hvad der er muligt og blive klogere på kreativitet og hvordan man kan tænke nye tanker.

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede:

PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Billede: PV5: Kreativitetsworkshop idéer til projektopstart Hvad skal vi i dag? Finde svar på spørgsmålene: Hvad er kreativitet? Brainstorms er det så simpelt? og anvende metoderne til: Udvikling af jeres problemformuleringer

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Lærervejledning til OPFINDELSER

Lærervejledning til OPFINDELSER Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+

Læs mere

Sådan håndterer du et forumspil!

Sådan håndterer du et forumspil! Sådan håndterer du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til: Studerende Undervisere HR-ansvarlige Proceskonsulenter Peter Frandsen, Forumkonsulent

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING

KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING KREATIV IDÉ- & KONCEPTUDVIKLING AGENDA Divergent vs. Konvergent tænkning Idéudvikling Kickstart kreativiteten Kreative metoder til idé- & konceptudvikling Konceptudvikling DIVERGENT VS. KONVERGENT Divergent

Læs mere

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre?

Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Lars Carlsen Hvad fortæller du egentlig dig selv? - og andre? Inspireret af Georges Philips & Tony Jennings: Verbal Antidotes om Sprog, Ord og Tale om Sprog, Ord og Tale Jeg siger det du hører Alt, der

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Registreringsskema 3-årige børn

Registreringsskema 3-årige børn Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne

Læs mere

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42

Demo rapport. Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by. Demo rapport - 1 / 42 Demo rapport Rapporten genereret den: 8-10-2011 Powered by Demo rapport - 1 / 42 Få udbytte af din feedback Det er almindelig kendt at arbejdsglæde og høj performance ofte er sammenhængende. UdviklingsKompas

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole.

Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. Evaluering 2012-2013, Hardsyssel Efterskole. 1. Del omhandler efterskoleopholdet generelt. 2. Del omhandler undervisningen på Hardsyssel efterskole. 3. Del omhandler skolens værdigrundlag. 1. del 1. Hvor

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesdelen

Vejledning til bedømmelsesdelen Vejledning til bedømmelsesdelen Denne vejledning fungerer som et hjælpeværktøj til, hvordan du udfærdiger en bedømmelse og afholder en bedømmelsessamtale i FOKUS. Personelbedømmelsens formål FOKUS bedømmelsen

Læs mere

Godt samarbejde - MBK A/S

Godt samarbejde - MBK A/S Samarbejde, trivsel og konflikthåndtering i teams. Vil I have fokus på jeres samarbejde, trivsel og indbyrdes kommunikation? Vil I have redskaber til at skabe et godt samarbejde? Vil I reflektere over

Læs mere

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen

Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Jagten på den gode idé Af Dorte S. Nielsen Startskuddet har lydt. Du sidder med en opgave eller et problem, som skal løses. Jagten på den gode idé er gået ind. Nogle dage falder det let. Idéerne vælter

Læs mere

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13

Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00. Valgfag 2012-13 Rolf Krake Skolen Rolf Krakes Vej 7A 7500 Holstebro tlf. 96 11 63 00 Valgfag 2012-13 I valgfaget billedkunst er formålet at du skaber, oplever og analyserer billeder og derved dygtiggøres i at anvende

Læs mere

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen?

Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Vil du have 15-20 minutter mere om dagen? Af: Søren Dybdal, NYE Visioner & Niels Overgaard, No Communication Du kan få mere fra hånden på kortere tid, hvis du lærer at arbejde mere effektivt. Denne artikel

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

4 trin + en dag REDOK

4 trin + en dag REDOK Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en dag Udfordringen Formålet I dette mærke bliver pigerne udfordret på deres kommunikationsevner, kreative tænkning og logiske sans. Pigerne vil lære om skjulte

Læs mere