APRIL Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin

Transkript

1 JYSK FODBOLD O D APRIL 2007 Jysk Fodbold er Jydsk Boldspil-Unions officielle fodboldmagasin

2 JYSKE 3-BOLD Jyske 3-bold storstævner igen i 2007 Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav Ud med resultatfiksering og ophidsede forældre. Ind med glæde, leg og teknisk fodbold. JBU og Jyske Bank følger op på sidste års succes med ni nye Jyske 3-bold storstævner for børnespillere. Storstævnerne gennemføres i løbet af maj, august og september og afvikles på 16 små baner afgrænset af bander. Der kåres ingen mestre og vindere. Der registreres ingen resultater. Der er ingen niveaudeling. Til gengæld er der medaljer til alle. Helt i tråd med JBU s holdninger til børnefodbolden. Tilbuddet omfatter spillere i U6, U7, U8 og U9, og JBU lægger vægt på, at stævnerne er præget af fodboldglæde, sjovt spil, god stemning og en hyggelig atmosfære. Samtidig er positiv forældreopførsel en utrolig vigtig del af stævnekonceptet. Det handler bl.a. om at opmuntre børnene i stedet for at fjernstyre dem. Jyske 3-bold storstævnerne afholdes i Gødvad d. 6. maj Nørresundby d. 13. maj Tarp d. 17. maj Lyseng d. 20. maj Herning d. 26. august Hjørring d. 2. september Taulov/Skærbæk d. 9. september Viby d. 16. september Viborg d. 23. september Deltagelse i stævnerne er gratis. Hvert hold består af tre spillere og evt. en udskifter. Hver kamp varer otte minutter, og hvert hold spiller fire kampe ved stævnet. Hold kan tilmeldes indtil 14 dage før det pågældende stævne. Læs mere på Ved tilmelding af flere hold fra samme klub opfordres til at gøre dem sportsligt lige stærke, idet der ikke er niveaudeling ved stævnet. Storstævnerne er et element i den fem-årige samarbejdsaftale, som Jyske Bank og JBU indgik i 2006 for at understøtte udviklingen af fremtidens børnefodbold. 2

3 Indhold TEMA: Man skal aldrig være bange for at stille krav TEMA: Den gode, den onde og den grusomme 10 PIGERNES SÆRLIGE PLADS i det blå hjerte 14 EN VITAMININDSPRØJTNING til ungdomsarbejdet HÅRDTSLÅENDE TIPS til Kvaglund IF 25 BADEBYENS STOLTE skude krænger 28 HVORDAN TACKLER vi den nye børnekultur? 34 FYRTÅRNET fra Esbjerg SÅDAN ER REGLERNE for fotos i fodboldklubben 43 TRADITION for gode serieresultater 47 VI SKAL BLIVE BEDRE til det, vi er gode til! EN LUFTIG LØSNING for børnene KLUBFORMÆND FORENET i fire JBU-netværksgrupper 57 HVIS COACHING VAR SVARET, hvad var så spørgsmålet? FC FODBALLE JBU S FODBOLDMAGASIN JYSK FODBOLD FORMÅL Jysk Fodbold udgives for de mange tusinde ledere, trænere og spillere i unionens 915 medlemsklubber. Jysk Fodbold er et forum, hvor de jyske fodboldklubber kan hente erfaringer om foreningsarbejde, ideer, tips og råd om nye tiltag og projekter og komme til orde med holdninger til fodboldrelevante emner. 29. årgang. UDGIVER Jydsk Boldspil-Union, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Telefon: Telefax: jbu@jbu.dbu.dk ANSVARLIG OVER FOR PRESSELOVEN Kommunikationschef Mads D. Larsen ANNONCER Kontakt FL SportMarketing og hør nærmere på tlf Mandag til torsdag mellem kl og Fredag fra kl til kl ABONNEMENT Pris kr. 125,- inkl. moms for seks numre. Tegning af abonnement kan kun ske ved skriftlig henvendelse til JBU s kontor, Nøddevej 1, 8260 Viby J. Abonnementsperioden løber fra d. 1. april til d. 31. marts. Hvis der tegnes abonnement i løbet af året, opkræves følgende pris: Fra nr. 2. april: kr. 125,00 Fra nr. 3. juni: kr. 105,00 Fra nr. 4. august: kr. 85,00 Fra nr. 5, oktober: kr. 65,00 Fra nr. 6. december: kr. 45,00 Fra nr. 1. februar: Gratis UDGIVELSESTERMINER Medio februar, medio april, medio juni, medio august, medio oktober, medio december. FORSIDE FOTO Med den hidtil største satsning inden for klubudvikling er JBU netop nu i færd med at understøtte børne- og ungdomsarbejdet i 29 jyske fodboldklubber. Indsatsen sker via målrettet personlig uddannelse og coaching af klubbernes børne- og ungdomskonsulenter. JBU investerer i alt kr. i projektet. Foto: Henrik Bjerregrav LAYOUT OG TRYK FL SportMarketing OPLAG: INDLÆG TIL BLADET Sendes til mdla@jbu.dbu.dk Deadline for næste nummer: Tirsdag d. 15. maj Indlæg bedes sendt via . Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte tilsendte indlæg. De enkelte artikler i Jysk Fodbold behøver ikke nødvendigvis at være sammenfaldende med JBU s opfattelse og holdning. 3

4 FORÆLDRE-INVOLVERING Man skal aldrig være bange for at stille kra Rekruttering af frivillige ledere og trænere er i dag den største udfordring i en fodboldklub. Men kan man overhovedet undgå fænomenet Tordenskjolds soldater? Svaret er ja, men i nogle fodboldklubber kan det være en proces, som på kort sigt kræver megen energi, siger JBUkonsulent, Peter Tornbo. Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav Når man skal have flere frivillige hjælpere inddraget i klubarbejdet, er man som ledelse i en fodboldklub nødt til at forholde sig til følgende udsagn: Hvis du og din klub gør, som I altid har gjort, så får I det resultat, som I altid har fået. Ønsker I andre resultater, må I gøre noget andet!! Sådan siger konsulent, Peter Tornbo, der fungerer som rådgiver og sparringspartner for fodboldklubberne i JBU Region 2 s område bl.a. med fokus på rekruttering og fastholdelse af frivillige ledere. Netop udfordringen med at finde tilstrækkeligt mange frivillige hænder er ifølge alle nye undersøgelser idrætsforeningernes største udfordring. JBU-konsulenten understreger, at det derfor også kan være nødvendigt at tænke alternativt og utraditionelt, når man skal rekruttere frivillige til klubben. Men man skal først og fremmest få slået fast i klubbens ledelse, at det er helt naturligt for alle at bidrage til arbejdet i en idrætsforening: - Man skal aldrig være bange for at stille krav til klubbens medlemmer og forældrene. Samtidig er det en kendsgerning, at både forældrene og medlemmerne rent faktisk gerne vil hjælpe, men de vil vide, hvad de siger ja til. Altså hvilke opgaver der skal løses, og vejledning i hvordan man løser dem, forklarer Peter Tornbo. Han anbefaler også, at man som klub er opmærksom på at bruge både forældre og seniorspillere til nogle af de opgaver, som de er gode til eller har interesse for. - På den måde kan man f.eks. spørge håndværkere om hjælp til renovering af klubhuset. Andre som f.eks. arbejder med formidling kan måske være med til at lave invitationer, hjemmeside eller fotografere. Og nogen har typisk erfaring med projektledelse. De kan jo med fordel stå for at organisere nogle af ungdomsafdelingens arrangementer, forklarer Peter Tornbo. REELT AT STILLE KRAV Forudsætningen for at rekruttere nye frivillige er imidlertid, at man er klar til at stille krav til andre, og Peter Tornbo fortæller, at han bruger megen energi på at få klubbernes ledelser til at erkende, at det er i orden at stille krav til forældre, seniorspillere og så videre: - Nogle klubledere har svært ved at bryde igennem den barriere, hvor man stiller sig op og siger: Hej, vi har nogle spændende opgaver, hvor du kan understøtte dit barns fritidsaktivitet! Så vælger man i stedet at gøre det selv. Men her skal man som leder helt grundlæggende spørge sig selv: Hvorfor skal jeg bruge tid på andres børn, hvis de ikke selv som forældre er villige til at yde en indsats? Men herudover handler det naturligvis også om at formidle budskaberne på den rigtige måde. Gør kravene til noget positivt. For det er jo i bund og grund positive oplevelser, 4

5 v! som vi tilbyder forældrene. Derfor behøver man heller ikke at sige undskyld, når man henvender sig. Det er der slet ingen grund til. For min skyld kan man også sagtens kalde det for noget andet end krav. Bare det dækker over det samme indhold, siger Peter Tornbo. JBU-konsulenten peger også på en anden problematik nemlig opfølgningen på et rekrutteringstiltag: - Det er ikke nok alene at sætte f.eks. forældreinvolvering på dagsordenen. Man skal også ville det. Det handler bl.a. om at afsætte de nødvendige ressourcer til at følge op på de tilbagemeldinger, som man har fået på f.eks. tipskupon-modellen, hvor man beder forældrene om tilkendegivelser på de opgaver, som de gerne vil løse. Samtidig skal det være en ledelsesfacon, som man synes om altså at påtage sig rollen som den, der leder og fordeler opgaverne, påpeger Peter Tornbo og tilføjer, at de investerede ressourcer i rekrutteringen vil give et langsigtet afkast i form af en bedre og mere bæredygtig fodboldklub: - Jeg mener helt principielt, at man skal stille krav til alle. Til trods for at denne proces på kort sigt vil beslaglægge mere tid for de frivillige ledere, der i forvejen har meget travlt. Men det er løsningen, ellers vil mange frivillige ledere blive ved med at sige: Jeg gør det lige selv. Og det er isoleret heller ikke noget problem, hvis ikke det bare var fordi, man sagde det adskillige gange i løbet af et år, understreger JBU-konsulenten. SLAGT DE HELLIGE KØER Peter Tornbo råder klubberne til at slagte alle hellige køer i fodboldklubben, når det handler om lederrekruttering. Førsteholds-spillerne: - Stil krav til alle også førsteholdsspillerne. De kan sagtens dømme alle 7-mandskampe for eksempelvis pigeholdet i løbet af en sæson. Mange er beklemte ved at stille krav til netop denne medlemsgruppe, fordi man er bange for, at de flytter til naboklubben. Men min oplevelse er, at mange seniorspillere får større indsigt og respekt for klubben, når de selv bliver involveret i arbejdet. Og den med at flytte til naboklubben? Lad dem flytte. Isoleret kan det være ligegyldigt, om man spiller i Serie 2 eller Serie 3, hvis man har en flok spillere, der ikke vil involvere sig i en forening. Selvfølgelig spiller vi for at vinde. Men min 5

6 Frigør din opsparing i boligen. Ring til Boligejernes Hus i Randers på

7 påstand er, at sandsynligheden for at rykke op rent faktisk er større, hvis man stiller krav, end hvis man giver et par fodboldstøvler. For spillerne vil føle et ansvar for klubben, når de er involveret i det frivillige arbejde, og det smitter også af på banen, siger Peter Tornbo. Oldboys-spillerne: - Hvad med Oldboys-logerne, som findes i mange klubber? Her kan der også stilles krav. Det er mange gange dygtige mennesker, som har en stor erfaring og måske også et stort netværk, som fodboldklubben kan drage nytte af. Oldboys-spillerne kan f.eks. stå for et årligt arrangement (sommerfest eller lignende) eller bidrage med deres arbejdsindsats et andet sted i foreningen, og ofte er det jo en temmelig ressourcestærk gruppe medlemmer, vurderer Peter Tornbo. Forældrene: - Som fodboldklub skal man naturligvis også stille krav til de unge spilleres forældre, og her skelner jeg mellem holdopgaver og klubopgaver. Naturligvis må man forvente, at forældrene bakker op om deres eget barns hold ved at varetage holdlederfunktioner, være fotograf, deltage i kørselsordninger o.s.v. Det er en god idé at begynde med mindre og overskuelige opgaver. Til trods for at mange forældre sandsynligvis vil sige, at de er bundet meget op i hverdagen, er det vigtigt at få inddraget forældrene, og så vil de jo opleve at blive en del af en masse spændende og et netværk. Herudover er der klubopgaverne. Det vil sige deltage i sponsorudvalg, arrangere sportsfester, stå i boder eller hvad det nu kan være. For klubben er det vigtigt at få skabt en kultur omkring forældreinddragelse, og det bør reelt starte op allerede i forbindelse med børnenes første år, påpeger Peter Tornbo. EN GOD ORGANISATION ER AFGØRENDE Undersøgelser af det danske foreningsliv dokumenterer, at der aldrig har været flere frivillige personer involveret i klubarbejdet. Alligevel er der mangel på de frivillige ressourcer i mange klubber. Derfor er succes på netop dette felt i høj grad afhængig af den organisation, som klubben får skabt omkring f.eks. forældreinvolvering. - Man kan løse lederkrisen i sin klub ved at lade forældrene komme ind og snuse til arbejdet. Så kommer de også tilbage igen. De skal kunne se sig selv ind i en opgave og ud af den igen. Men det kræver, at vi som klubledelse er nødt til at blive bedre til at organisere for at udnytte de ressourcer, der er til rådighed, understreger Peter Tornbo. Gode råd om lederrekruttering Her følger en række gode råd i forbindelse med rekruttering af nye ledere og trænere primært fra forældregruppen: Klubben skal afklare forventninger og holdninger til forældresamarbejdet, inden indsatsen sættes i gang. Klubben skal prioritere og have konkrete mål med forældresamarbejdet. Aktiviteter med oplevelser er tiltrækkende for forældre. Forældre behøver klar besked på, hvad klubben ønsker de skal lave. Hvad kræver det af tid? Hvor mange gange skal man møde op i løbet af året? Og så videre. De færreste forældre er klar til at træde direkte ind i bestyrelsen. Men nogle vil blive det med tiden. Aftal spilleregler internt i klubben for arbejdet med at inddrage forældrene. Find ildsjæle i klubben til arbejdet med at inddrage forældrene. For det kræver en ekstra indsats på kort sigt, men det lønner sig på længere sigt. Involver børnene i arbejdet med at få forældre i tale. For hvem kan sige nej til sit eget barn? Respekter de aftaler, som er indgået med de enkelte forældre. Selvom Frederiks far er er god til at løse opgaver i klubben, kan det ikke betale sig at drive rovdrift på hans velvillighed. Så gider han sandsynligvis ikke næste år 7

8 FORÆLDRE-INVOLVERING Tre rekrutterings-modeller Den gode, den onde Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav JBU-konsulent, Peter Tornbo, har mange forskellige rekrutterings-redskaber, som han benytter i samarbejdet med de jyske fodboldklubber. Populært kan tre af dem kaldes: den gode, den onde og den grusomme - Mange kender sikkert tipskupon-systemet, hvor forældre kan krydse af, hvilke opgaver de ønsker at løse: F.eks. vaske spilletøj, køre til kamp, bage kage og så videre. Jeg hører fra nogle klubber, at det har man prøvet og det duer ikke. Men når det gælder tipskupon-modellen, er det helt afgørende, at man sikrer sig et system, hvor man får kuponerne retur. For hvis vi blot smider dem i postkassen eller deler dem ud til forældrene er det helt sikkert, at de fleste tænker: Det her vedrører ikke mig! Derfor skal man lave et arrangement, hvor forældrene får kuponerne udleveret, og så skal de udfyldes, inden forældrene forlader lokalet, påpeger Peter Tornbo. - Så findes der også, hvad man kan betegne som piskemetoden nemlig det differentierede kontingent, som bl.a. praktiseres i klubber som Haderslev FK og Skjern GF. Modellen indebærer, at man opererer med to kontingentsatser. Det vil med andre ord sige, at man som klub forsøger at forpligte forældrene til at erlægge et kontingent samt en nærmere defineret arbejdsindsats i klubben. Hvis man ikke yder et bestemt antal timer for klubben, bliver man opkrævet det forhøjede kontingent. Nogle klubber ønsker ikke modellen, fordi man betegner den som asocial. I min optik er det nu ikke tilfældet, og problematikken omkring økonomisk dårligt stillede børn bør naturligvis behandles helt parallelt med sådan en ordning. Men grundtanken med modellen er, at den skal pirke til forældrenes samvittighed, for de fleste kan betale sig fra et forhøjet kontingent, men det er på bekostning af at understøtte sit barns fritidsaktivitet. Og hvordan har man det så lige med det, spørger Peter Tornbo. klubhuset, hvor jeg er blevet inviteret til at stå for forløbet. På sådan en seance er det nemmere for mig at gå tæt på forældrene, da jeg ikke har personlige relationer til dem. Det kan være sværere for bestyrelsen. Men i bund og grund hjælper jeg blot forældrene med at prioritere deres tid, og min filosofi er, at aktive mennesker altid kan finde tid til at bakke op om deres børn. Aktive mennesker sidder eksempelvis ikke og spilder tiden foran TV et, og jeg har også et par historier, som plejer at fungere som øjenåbnere for mange af de tilstedeværende og som ofte medfører, at mange forældre stiller deres arbejdskraft til rådighed for klubben. Det er i virkeligheden ret banalt, men det handler helt kontant om, hvordan vi prioriterer vores liv og vores børn. Nogle gange kræver det blot, at man sætter tingene lidt på spidsen, fastslår Peter Tornbo. og BISSEN SKRUES PÅ - Så har vi også den metode, hvor vi for alvor skruer bissen på. Her samler klubben forældre og børn til et introarrangement - typisk inden sæsonstarten. Børnene går for sig selv og bruger formiddagen på sjove aktiviteter, gøgl og måske autograf-skrivning af en lokal SAS Liga-spiller, som er inviteret til klubben. Forældrene bænkes holdvis i Forældre-netværk er en anden rekrutteringsmodel, som bliver mere og mere udbredt. Modellen kan håndteres på forskellige måder. - Een måde er at bygge et netværk op omkring det enkelte hold, hvor f.eks. et forældreudvalg aktiverer en gruppe af foræl- 8

9 den grusomme dre omkring sig. En anden model kan være, at fodboldudvalget eller fodboldbestyrelsen fordeler samtlige forældre i klubben imellem sig og tager personlig kontakt for at invitere dem til at deltage i det frivillige arbejde. I en gennemsnits fodboldklub vil det måske kræve kontakter for et udvalg eller en bestyrelse på otte personer. Det kræver selvfølgelig en indsats af fodboldudvalget, men udbyttet plejer afgjort at være indsatsen værd, påpeger Peter Tornbo. KLUBBENS EGET VALG - I sidste ende er det afgørende, at den enkelte klub laver sin egen model for rekrutteringen. Det kan være gulerods-modellen eller det kan være med piske-modellen. Det må man afgøre med sig selv. Jeg plejer at sige, at man ikke umiddelbart kan kopiere en rekrutterings-model fra en klub til en anden, men man kan altid hente værdifuld inspiration ved at kigge andre klubber over skulderen og efterfølgende tilpasse det til sin egen klub, siger Peter Tornbo, der anbefaler tre timers-kurset Forældre i spil som et godt værktøj til klubber, som ønsker at gå i gang med rekruttering af nye frivillige ledere. Kontakt Rene Jensen, JBU Uddannelse, på rjen@jbu.dbu.dk eller på direkte tlf for at høre nærmere om kurset. Du kan også kontakte en af JBU s fem konsulenter for at få hjælp til rekruttering af flere frivillige ledere og trænere i din klub. 9

10 Pigernes særlige plads i det blå Tekst: Niels Henriksen Nørresundby Boldklub satser målrettet på at tiltrække og fastholde pigespillere, og indsatsen giver pote. I år forventer klubben, at pigeafdelingen runder 130 aktive spillere, og hele klubben nyder godt af fremgangen. 10

11 PIGEFODBOLD hjerte Nørresundby Boldklub er blevet et federe sted at være, siden pigerne kom til i Pigerne er nemlig med til at skabe et helt andet klubliv og give en anderledes bredde hos De Blå Matadorer på Solsiden. Derfor satser NB også målrettet mod at blive den bedste og den største pigeklub i Danmark. For det arbejde modtog klubben sidste år på anbefaling af JBUs Region 1 titlen som Årets Pigeklub Med titlen fulgte en kontant belønning fra DBU på kr. samt en t-shirt til alle pigespillerne. Nørresundby Boldklub er i den store offentlighed mest kendt for herrefodbold og for at være hjemklub for Henning Jensen, der havde en glorværdig karriere hos både Real Madrid og Borussia Münchengladbach. Men i virkeligheden var klubben en af de første i Danmark, der tog pigefodbolden til sig i 1970 erne. NB var en ganske stor pigeklub på det tidspunkt, men afdelingen smuldrede, indtil nogle ildsjæle omkring årtusindskiftet besluttede sig for, at pigerne igen skulle være en del af Nørresundby Boldklub. MÅLRETTET SATSNING - NB var på det tidspunkt inde i en økonomisk turbulent periode, men alligevel var der enighed i bestyrelsen om, at vi skulle satse målrettet mod at få stablet en decideret pigeafdeling på benene for at styrke bredden og få et bedre socialt liv i klubben, fortæller ungdomsformand Arne Schürer. - Vi havde i flere år arrangeret en DUS-cup, hvor 500 børn kom og spillede indefodbold i Solside Hallen ved siden af NBs anlæg. Her gik vi målrettet efter at gøre pigerne interesseret i at begynde at spille fodbold. Vi delte information ud på skolerne, og der kom mange af piger fra otte års-alderen og opefter. Vi havde en ambition om at stille med hold i alle rækker, og den ambition har vi kunnet opfylde igennem de seneste tre år, hvor antallet af piger i Nørresundby Boldklub er vokset og vokset, således at vi i denne sæson forventer at runde 130 piger ud af et samlet medlemstal i ungdomsafdelingen på omkring 400. I nogle rækker er der sågar flere piger end drenge, siger Arne Schürer, der selv i en lang årrække har været involveret i ungdomsarbejdet i både JBU og DBU. LEDERE OG TRÆNERE - Vi havde og har stadigvæk en god gruppe af ledere og forældre, som var villig til at være med til at satse på pigerne. Vi har en dygtig stab af trænere, der har den rigtige indstilling og forståelse for pigerne, og derfor har vi ikke blot været i stand til at tiltrække pigerne men også fastholde dem i klubben. Mange af vore juniorpiger har således været med helt fra begyndelsen, fortæller ungdomsformanden. - Alle små drenge skal spille fodbold, men sådan er det ikke hos pigerne. Her vælger forældrene ofte en anden fritidsbeskæftigelse for pigerne, men når de bliver lidt ældre og får deres eget netværk, eksempelvis i skolen, så begynder de også at spille fodbold, for det gør flere af veninderne, og praktisk alle pigerne kommer fra Nørresundby. 11

12 12

13 Mange af de nuværende Pige Junior-spillere har været med i klubben siden 2001, da NB for alvor satte fokus på pigefodbolden. ARBEJDER MED INTEGRATION - Igennem nogle år har vi yderligere forsøgt at integrere piger med anden etnisk baggrund end dansk. Her har vi et glimrende samarbejde med Aalborg Kommunes fritidsforvaltning, og igennem kommunens ambassadør-ordning, hvor pigerne får en lille, kontant belønning for at gøre indvandrerpiger interesseret i fodbold, er det lykkedes for os at få et stigende antal piger til at komme her og spille bold, fortæller Arne Schürer. - I NB sørger vi for ikke at glemme pigerne. Vi sørger for at have et synligt værdiggrundlag, hvor der er plads til alle, og vi forsøger hele tiden at være med på de nye trends, således at børnene synes, at det er interessant at komme her. Vi sørger for at have de rigtige trænere, der forstår og anerkender, at pigerne måske skal behandles en lille smule anderledes end drengene. - I år er vi således begyndt på et nyt projekt i ungdomsafdelingen. Vi har nemlig besluttet, at drengene og pigerne i den samme årgang skal træne på samme tidspunkt. Vi tror på, at det vil give mere liv i klubben og være med til at fastholde både drenge og piger i NB. Vi oplever jo, at mange af drengene er her alligevel, når pigerne træner og omvendt, smiler Arne Schürer. ET FEDERE STED - Nørresundby Boldklub er helt klart blevet et federe sted at være, efter at vi har fået gang i pigefodbolden. Pigerne er meget mere sociale end drengene, og de er med til at sætte ekstra kulør på vore fester. - Vi har i flere år haft syv-mands kvindehold, men i år har vi tilmeldt et 11-mandshold, og ganske utraditionelt er det organisatorisk tilknyttet ungdomsafdelingen. Om et par år bliver omkring 30 af vore juniorpiger seniorer, og derfor vil vi i ungdomsafdelingen gerne have hånd i hanke med, hvordan seniorholdet bliver. På sigt skal vi måske have oprettet en decideret pigeafdeling. - I NB lægger vi ikke skjul på, at vi har ambition om at være den bedste pigefodboldklub i Danmark, men vi lægger heller ikke skjul på, at satsningen aldrig må blive på bekostning af det sociale i klubben, fastslår Arne Schürer. Arne Schürer er ungdomsformand i Nørresundby Boldklub og en af arkitekterne bag klubbens satsning på pigefodbold. 13

14 UNGDOMSARBEJDE En vitamin-indsprøjtn 14

15 ing Med den hidtil største satsning inden for klubudvikling er JBU netop nu i færd med at understøtte børne- og ungdomsarbejdet i 29 jyske fodboldklubber. Indsatsen sker via målrettet personlig uddannelse og coaching af klubbernes børne- og ungdomskonsulenter. JBU investerer i alt kr. i projektet. til 29 klubber BØRNEFODBOLD Tekst: Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav Plump! En sten kastes i vandet, og ringene breder sig ud i et smukt harmonisk mønster. Sådan er filosofien bag JBU s nye og ambitiøse klubudviklingsprojekt, Børne- & Ungdomskonsulent, der p.t. er forankret i 29 jyske fodboldklubber. Via projektet kobler JBU en personlig coach på de involverede klubbers børne- og ungdomskonsulenter. Den målrettede indsats skal efterfølgende forplante sig i form af bl.a. større fokus på uddannelse af trænere, en rød tråd i organiseringen af børneog ungdomsarbejdet, bedre forældreinvolvering, forstærket fokus på JBU s og DBU s nye tanker og holdninger til børnefodbold o.s.v. Kort sagt initiativer der styrker hele fundamentet for ungdomsarbejdet i klubben og som dermed i sidste ende skaber et bedre udviklingsmiljø for spillerne. Eller med andre ord: Ringe i vandet. - Vi ønsker med projektet at understøtte børne- og ungdomsarbejdet helt ude i yderste led i den enkelte klub, og det sker via en opkvalificering af børne- og ungdomskonsulenterne, som spiller en nøglerolle i forhold til eksempelvis organisering af træningen og de overordnede holdninger til børne- og ungdomsfodbolden, som den praktiseres i den enkelte klub. Samtidig hviler hele grundtanken i projektet på JBU s helt principielle holdning til, at det i fremtiden bør være ligeså naturligt for en fodboldklub at tilknytte en Børne- og Ungdomskonsulent som at tilknytte en førsteholdstræner til seniorholdet, forklarer Henriette K. Jensen, afdelingsleder for JBU Udvikling, der koordinerer projektets forløb. PERSONLIG UDDANNELSE JBU indslusede de første 10 klubber i projektet i efteråret I løbet af efteråret 2006 og de første måneder af 2007 er antallet vokset med yderligere 19. Uddannelsen af klubbernes børneog ungdomskonsulenter sker via såkaldte JBU Coaches. Hver ungdomskonsulent har tilknyttet en personlig coach, som via bl.a. sparring, supervision og coaching arbejder på at løfte ungdomsarbejdet i de 29 klubber. - Såvel den enkelte ungdomskonsulent som hele klubben bliver understøttet af JBU via dette projekt, og det sker med fokus på de områder, som klubben selv vælger, forklarer Henriette K. Jensen og fortsætter: - Indsatsområderne er meget forskellige fra klub til klub. Nogle klubber sætter fokus på det organisatoriske, mens andre er helt målrettede på det sportslige. Overvejende flest klubber har valgt at arbejde med de organisatoriske forhold som en del af projektet, og det kan være helt elementære forhold som f.eks. forretningsgangene i klubben. Hvem tager sig af hvad? Hvor jeg kan jeg finde kegler og overtræningsveste? Og 15

16 STØT DIN FORENING KØB JYSKE LOD KØB ET JYSKE LOD OG VIND STORE GEVINSTER PRIS 25,- pr. SKRABELOD Hovedsponsor for JYSKE LOD: PRÆMIE LISTE: 1. Rejsegavekort for 2 personer Århus Charter 2. Bowlinggavekort 3. Gavekort til Djurslands Bank 4. Mini Cruise for 2 personer 5. Luksus weekendophold for 2 personer på Helnan Marselis Hotel 6. Kro og Hotel ophold gavekort 7. Vin fra PL Vinimport 8. Mobil telefon 9. Equinox gavekort 10. Sæsonkort til Tivoli stk. voksen + 2 stk. børnebilletter til AGF kamp på Århus Stadion stk. håndbold billetter til Århus GF kamp i Atletion 13. Jyske Lod pakke med flotte gevinster Samlet værdi af gevinster for over kr. Ønsker du/i at sælge Jyske Lod og tjene penge til din klub, forening, hold så kontakt nedenstående jyskelod@aarhusmail.dk 16

17 herefter synliggøre det i klubben. Det er dog vigtigt at præcisere, at der er fodboldfaglige elementer i forløbet for alle 29 klubber, idet implementeringen af de nye tanker omkring børnefodbolden, Holdninger & Handlinger, indgår som et naturligt element i projektet, forklarer Henriette K. Jensen. EN BETINGELSE FOR SUCCES Der er to helt bestemte forhold, der skal afklares i deltagerklubberne, inden projekt Børne- & Ungdomskonsulent sættes i gang. Det handler om ungdomskonsulentens arbejdsbeskrivelse samt en gensidig forventningsafklaring mellem ungdomskonsulenten og klubben. - En præcis og realistisk arbejdsbeskrivelse er helt afgørende for at nå i mål med succes. Det handler med andre ord om at få nedfældet præcis de opgaver, som ungdomskonsulenten skal udføre. For det andet er forventningsafklaringen også meget vigtig. Hvad kan klubben forvente af ungdomskonsulenten og omvendt? Præcis elementet omkring arbejdsbeskrivelsen er vi meget skarpe omkring, og det hænger ganske enkelt sammen med, at arbejdsbeskrivelsen er et helt afgørende omdrejningspunkt for at få succes med projektet. Det viser vores første del-evalueringer, forklarer Henriette K. Jensen. I løbet af de18 måneder på projektets første trin vil JBUcoachen besøge ungdomskonsulenten sammenlagt ca gange. - Vi arbejder i øjeblikket med et korps bestående af 10 JBU-coaches, som er koblet på ungdomskonsulenterne i de 29 deltagerklubber. Vi sammensætter bl.a. holdene efter de opgaver, som den enkelte klub ønsker at arbejde med, og her er der som nævnt væsentlige forskelle. Eksempelvis fokuserer Vejle Boldklub helt målrettet på den sportslige udvikling af ungdomsafdelingens ældste årgange, og det kræver en coach med et højt fagligt fodboldniveau, mens en klub som Aabyhøj IF primært arbejder med en organisatorisk indgang til projektet: Etablering af forældremøder, informationsarbejde og en rød tråd i uddannelsen Sådan fungerer projekt Børne- & Ungdomskonsulent I alt 29 jyske fodboldklubber er i øjeblikket omfattet af JBU s projekt Børne- & Ungdomskonsulent. Målet med projektet er, at alle jyske fodboldklubber med ungdomsfodbold, der har eller ønsker at tilknytte en Børne- og Ungdomskonsulent, får muligheden for at gøre brug af JBU s tilbud om tilknytning af en JBU-Coach. Formålet med projektet er: at udvikle klubber med ungdomshold såvel organisatorisk som sportsligt. at fastholde ungdomsspillerne til fodboldspillet eller som trænere/ledere/dommere i klubben. at sikre JBU s og DBU s organisation et direkte link til ungdomsfodbolden i klubberne. JBU har indtil nu optaget deltagerklubber i projektet via to ansøgningsrunder. For at deltage har klubberne bl.a. accepteret en række betingelser. Bl.a. forpligter deltagerklubberne sig til at sikre ungdomsfodboldens status gennem en høj prioritering af såvel menneskelige som økonomiske ressourcer. Det er også en betingelse, at man som projekt-klub skal være parat til at gå forrest for at implementeringen af danske fodbolds nye børnefodboldkoncept Holdninger & Handlinger i børne- og ungdomsarbejdet. JBU vil løbende åbne for nye deltagerklubber. Yderligere information om dette via JBU s hjemmeside og JBU s e- nyhedsbrev, KlubService. 17

18 18

19 af trænerne. Det kræver nogle andre kompetencer og dermed en anden type coach. Men det er fælles for alle klubber, at der arbejdes med de nye tanker omkring børnefodbolden, og dermed er vi som organisation med til at understøtte klubbens udvikling på dette vigtige område, understreger Henriette K. Jensen. ET BEDRE UDVIKLINGSMILJØ Netop coachens rolle er banebrydende i forhold til tidligere klubudviklingsprojekter i fodboldverdenen. - Coachens opgave er at åbne for ungdomskonsulentens potentiale. Hertil har han/hun forskellige værktøjer: Rådgivning, vejledning, faglig sparring, supervision og coaching. Igennem denne proces kvalificeres ungdomskonsulenten til at styrke hele ungdomsarbejdet i klubben, og når coachen til sin tid trækker sig ud af klubben, skal klubben og ungdomskonsulenten stadig kunne stå. Coaching er fundamentet i samarbejdet mellem JBU og den enkelte klub, og allerede i den første evaluering viser det sig, at denne form har været et godt middel til at afdække de organisatoriske og sportslige forhold i klubben. Desuden har arbejdsmetoden bidraget til at bevidstgøre og dermed hurtigt igangsætte ungdomskonsulenten til selv at opdage mulige løsninger på de forskellige opgaver, understreger Henriette K. Jensen. Succeskriterierne for projektet favner bredt. For det første handler om at skabe en holdningsændring i forhold til prioritering af børne- og ungdomsfodbolden. Men derudover handler det også om at opkvalificere ungdomstrænerne i deltagerklubberne og om at skabe et bedre udviklingsmiljø for spillerne. - Også gerne dygtigere spillere, men ikke nødvendigvis. Projektet handler først og fremmest om at skabe bedre klubber til gavn for alle spillere uanset niveau, fastslår Henriette K. Jensen. ANDEN FASE I EFTERÅRET 2007 De første ungdomskonsulenter og klubber afslutter projektet uddannelsestrin 1 i juni De får mulighed for at bygge yderligere et niveau på forløbet uddannelsestrin 2. I denne fase som påbegyndes i november 2007 og som sammenlagt vil strække sig over et år - vil JBU sætte fokus på coaching, aldersrelateret træning, fastholdelse og rekruttering af trænere. Hver ungdomskonsulent vil desuden få udarbejdet en personprofil og hele forløbet afsluttes med en uddannelsestur. JBU vil desuden stå for dannelsen af et decideret netværk for børne- og ungdomskonsulenterne. Hver deltagerklub betaler kr. i egenbetaling for at deltage i projektet. Dette beløb dækker kun en del af projektets faktiske omkostninger. Projektets øvrige omkostninger dækkes via et tilskud fra JBU s interne initiativpulje på i alt kr. 29 klubber omfattet af projekt Børne- & Ungdomskonsulent Følgende 29 jyske klubber er blevet indlemmet i projekt Børne- & Ungdomskonsulent. Projektstart 2005: Dronninglund IF, Farsø/Ullits IK, Gug Boldklub, Ringkøbing IF, Tangsø fs, Mariehøj IF, AIA/Tranbjerg, Grindsted GIF, Graasten Boldklub, Brørup GF. Projektstart 2006: Løgstør IF, Hadsund Boldklub, Brønderslev IF, Ørslevkloster IF, Højslev St. IF, Vellev IF, Taulov-Skærbæk IF, tst, Vejle Boldklub, Hornslet IF, FC Horsens, Bramdrupdam GIF (to konsulenter), VRI, Haderslev FK, BNS, Aabyhøj IF, Snedsted IF, FC Skanderborg, Vinding SF. 19

20 PROFESSIONEL TRÆNING PÅ DIN HJEMMEBANE KLUB TILBUD GLOBAL GOAL HOME + NET TIL FODTENNIS KUN KR. Global Goal Home inkl. net til fodtennis. Leveret gratis, direkte til klubbens adresse. Kun kr , Med Global Goal Home kan du nu træne på samme måde som de gør på lands holdet, i superligaen og på DBUs fodboldskoler. Global Goal Home er nemlig en "lillebror" til Global Goal Pro, som bruges af de professionelle. Home-udgaven er det perfekte redskab til sjov og varieret træning hjemme i haven, i gården eller andre steder. Du kan træne alene eller sammen med vennerne, og der er uanede mulig - heder for at træne alle de forskellige teknikker, der gør dig til en endnu bedre fodboldspiller. KLUB TILBUD Lige nu har vi et super tilbud, som vi har lavet sammen med en række af landets fodboldklubber. Du sparer mindst 500 kroner i forhold til normal - prisen, og samtidig kan du være med til at støtte din klub. Klubben får nemlig bonus, når flere end ti medlemmer har købt et Global Goal Home. Normalprisen for Global Goal Home / Fodtennis er kr ,- plus fragtomkostninger (mindst kr. 350,-). Øster Allé København Ø Tlf info@globalgoal.dk Se den nye træningsvideo og bestil dit Global Goal Home på 20

21 KVAGLUND IF En flok interesserede forældre og ledere fra Kvaglund IF var mødt op for at høre den århusianske stjernebokser og formand for Brabrand Bokseklub, Reda Zam Zam, fortælle om sine erfaringer med indvandrere i foreningslivet. Hårdtslående tips til Kvaglund IF JBU havde inviteret den århusianske stjernebokser og formand for Brabrand Bokseklub, Reda Zam Zam, til Kvaglund IF, hvor han delte ud af sine erfaringer med indvandrere i foreningslivet bl.a. om forældreinvolvering og rekruttering af unge. Tekst & foto: Leif Christensen Sportslig set er der stor forskel på fodbold og boksning, men set med foreningslivets briller er forskellen ikke så stor. Det gælder om at få de unge mennesker aktiveret og draget ind i landets omfattende foreningsliv, og det gælder både danskere og unge med anden etnisk baggrund. Nogle områder har mange unge med en anden etnisk baggrund end dansk, og det kan være svært at få dem med, men den århusianske stjernebokser, Reda Zam Zam, har bevist, at det er muligt, hvis ellers der arbejdes for sagen. Han er sideløbende med sin aktive karriere formand for den forholdsvis nye forening, Brabrand Bokseklub, der på få år har udvidet medlemstallet fra 25 til nu 200, og omkring otte ud af 10 medlemmer er anden generationsindvandrere. Hvordan det er lykkedes at få fat i de unge, fortalte han gerne om ved et arrangement hos Kvaglund IF en forstad til Esbjerg mens han til gengæld måtte erkende, at også han og de øvrige ledere i klubben har et problem: - Det er svært at få deres forældre med svært at få deres far op af sofaen, og det er rigtig ærgerligt, påpegede Reda Zam Zam, der oplever en stor søgning af unge til klubben, hvor de tilsyneladende hygger sig. 21

22 22

23 Bokseren Reda Zam Zam understregede vigtigheden af, at der sættes grænser over for de unge indvandrerdrenge i foreningslivet. DET HANDLER OM GRÆNSER Reda Zam Zam der var inviteret til Esbjerg-klubben af JBU og Danmarks Idræts-Forbund - vil gerne gøre en ekstra indsats for at få forældrene ind i klublivet, men desværre kunne han ikke ryste den metode ud af ærmet, der får indvandrerforældrene med ind i klubberne. Til gengæld kunne han give flere bud på, hvordan bokseklubben får fat på og ikke mindst holder på de unge: - Mange indvandrere kan godt lide den lidt hårde måde, lød det fra Reda Zam Zam. Han påpegede samtidig, at det på ingen måde handler om brug af vold. Det gælder om at sætte grænser og sige, hvad der kan accepteres i klubben og gerne sige»du skal sgu«, som Reda Zam Zam sagde. - I klubben accepterer vi ikke, at de opfører sig ubehøvlet eller ikke viser respekt for andre. Opførslen skal være i orden, fastslår Reda Zam Zam. Det er sjældent de nye, der giver problemer i klubben. Det er unge, der har været med gennem en periode, men det bliver der hurtigt sat en stopper for. De får selvfølgelig en, to eller tre chancer, men klubben skal også tage hensyn til de 200 andre medlemmer, så derfor er der grænser for, hvad der kan accepteres. FORVIRREDE SNOTHVALPE Brabrand Bokseklub ligger i hjertet af Gellerup, der er præget af mange uroligheder med bl.a. påsatte brande, og Reda Zam Zam og de øvrige ledere i klubben åbner på frivillig basis klubben syv dage om ugen og stiller sig på den måde til rådighed for de unge. Alligevel er der langt mellem de tilskud, som klubben får fra myndighedernes side, og Reda Zam Zam lægger ikke skjul på, at han undrer sig over den måde, pengene bruges på. Han er ikke i tvivl om, at det vil være langt bedre at støtte klubberne. Reda Zam Zam har selv prøvet mange ting. Har arbejdet forskellige steder og også spillet og spiller fodbold ved siden af boksningen og klubarbejdet. Han tog HG og har arbejdet som pædagogmedhjælper: - Jeg er glad for at arbejde med de unge og har banket dem i bordfodbold. Der er reelt tale om forvirrede små snothvalpe, der ikke ved, hvad de vil. Vi skal ind og give dem nogle muligheder, og vi lever i et land, hvor der er masser af muligheder for sport og uddannelse. De unge skal videre, så de ikke smadrer ting eller påsætter brande, fastslog Reda Zam Zam. - Drengene ved ikke, hvad de vil. De har måske aldrig dyrket sport, men jeg mener, at vores klub fortæller, at det godt kan lade sig gøre, fortsætter Reda Zam Zam, der meget tydeligt brænder for at få gang i de unge. - Vi skal give drengene en vilje, men også lære drengene om hygge, sammenhold og respekt i klubben. Det sociale er lige så vigtig for dem, og to gange om måneden holder vi filmaften med chips og sodavand, og efter træning sidder vi også og snakker. Det tror jeg er meget vigtigt, understreger Reda Zam Zam. Han tror, at den næste generation bliver bedre, for de unge finder ud af, at der er en anden måde at opdrage børn på, end de selv er blevet. De har stor respekt for derhjemme, men det går så ud over andre udenfor hjemmet, og netop Gellerup har været hårdt plaget. Reda Zam Zam gør en ihærdig indsats for de unge, men som han siger: - Jeg kan ikke redde hele verden 23

24 24

25 Hovedformand Niels Glyø (til venstre) og fodboldformand Jens Sørensen må konstatere, at det er mere end svært at fastholde spillerne i badebyen. Alligevel rykkede førsteholdet i sidste sæson op i Serie 2. FODBOLD PÅ FERIEKYSTEN Badebyens stolte skude krænger Trods usædvanligt gode forhold har GVL Løkken svært ved at holde på fodboldspillerne, men formanden har en idé Tekst: Niels Henriksen For 30 år siden var der ikke mange af fodboldspillerne i GVL Løkken, der havde en studentereksamen. Derfor var der heller ingen problemer med at holde på spillerne, når de havde afsluttet skolen. De kom i lære og blev boende i byen. I dag er situationen en ganske anden. Rigtig mange forlader gymnasiet med den hvide hue på hovedet, og uddannelsesinstitutionerne i de store byer trækker. Det betyder, at spillerne flytter i stor stil, og den populære badebys stolte fodboldskude er derfor begyndt at krænge voldsomt. I mange år var GVL Løkken om end ikke en magtfaktor men så dog områdets klart mest dominerende klub med et førstehold i Serie 1 eller 2 og et andethold i Serie 3 eller 4. Hertil mindst ét yderligere seniorhold samt flere old boys hold. I sæsonen 2007 stiller GVL Løkken med et nyoprykket Serie 2 hold og et hold i Serie 6. Sidste efterår valgte klubben at trække et Serie 4-hold ud af JBU s turnering. 25

26 26

27 FORTRYDER UDMELDING - Set i bakspejlet skulle vi aldrig have trukket Serie 4-holdet ud sidste år. Vi skulle i stedet have meldt afbud til de resterende kampe. Det ville alt andet lige have været noget mere interessant for de spillere, som i år er på vippen til førsteholdet. Forklaringen dengang var, at pludselig mistede vi seks spillere, som skulle læse videre. Desuden havde vi fire langtidsskadet, så vi syntes ikke, at det ville være fair overfor modstanderne at bevare Serie 4-holdet, når vi på forhånd vidste, at vi ikke kunne stille hold, forklarer fodboldformand Jens Sørensen og GVL Løkkens hovedformand Niels Glyø. GVL Løkken er i sin nuværende konstruktion fra 1967, hvor idrætsklubberne Gølstrup Boldklub fra 1908, Vittrup Idrætsforening fra 1936 og Løkken Idrætsforening fra 1935 blev slået sammen. På programmet er foruden fodbold også tennis, gymnastik og volleyball. Klubben ejer og driver selv sit store anlæg, hvor der i 1978 blev opført et moderne klubhus, som siden er blevet udvidet og moderniseret flere gange. Foruden sponsorindtægter har GVL Løkken i adskillige år mest med stor succes afviklet den årlige Løkken Koncert samt i nogle år et beachvolley-stævne, som også har skæppet fornuftigt i klubkassen. Hertil kommer en ikke ubetydelig udlejning af fodboldbaner til norske og svenske klubber, der er på træningsophold i Løkken Hallen. Udlejningen af baner betyder, at græstæppet og forholdene på stadion altid skal være i fineste form, og derfor er ansat en stadioninspektør på fuld tid. GODE FORHOLD De gode baner og den fornuftige økonomi sætter GVL Løkken i stand til at tilbyde fodboldspillerne på usædvanligt gode forhold. De bedste seniorspillere behøver ikke tænke på træningstøj. Det stiller klubben til rådighed, ligesom der er kørselsgodtgørelse til de spillere, der har flere end fem kilometer til træning. Kontingentet er lavt, men alligevel må klubben se i øjnene, at det i de senere år har været overordentligt vanskeligt at holde på spillerne. - Jeg tror ikke, at man finder bedre forhold i andre serieklubber i landsdelen. Alligevel må vi konstatere, at det ikke er nok. Vi er afhængige af spillere udefra. Således bor kun tre af førsteholdsspillerne i Løkken. Nogle kommer fra Hundelev, som vi også på ungdomssiden har et glimrende samarbejde med, mens andre kommer fra andre byer, fortæller Jens Sørensen. KLUBBEN HÅRDT RAMT - Geografisk ligger vi et skidt sted. Mod vest har vi havet, mod syd har vi først og fremmest Jetsmark men også Saltum. Mod øst Vrå og Brønderslev og mod nord Hjørring. Jeg ved ikke, om andre serieklubber oplever det samme, men i Løkken er vi i hvert fald utroligt hårdt ramt af, at spillerne rejser fra byen, når de skal videreuddanne sig, og da vi mangler et naturligt flow fra junior og ynglinge, så får vi selvsagt problemer på seniorplan, påpeger Niels Glyø, der sidder for bordenden i GVL Løkken på fjerde år. I 2001 spillede GVL Løkkens bedste kvindehold i Danmarksserien. I dag er der ingen hold i Løkken. Det er der i Hundelev, hvor kvindespillerne fra Løkken så kører til. Derimod er det GVL, der sørger for fodbolden hos drengene i ungdomsrækkerne, og her er der masser af liv på banerne. POSITIVE ELEMENTER - Nu er det jo ikke sådan, at GVL Løkken er en klub i krise og på vej mod bunden. Så langt fra. GVL Løkken har et sted mellem 250 og 300 fodboldmedlemmer. Vi har en rigtig god klub, hvor mange hver eneste dag bruger en god del af deres fritid. Vi har tre old boys hold veteran, grand old boys og almindelig old boys og det er spillere, der har hygget sig sammen i mange, mange år. Selv om det generelt er svært at finde frivillige ledere, så har vi dygtige folk på alle pladser. Vi har en fornuftig økonomi, og vi bruger mange penge på ungdommen og på seniorerne igennem en såkaldt socialpulje, der giver spillerne mulighed for at tage til eksempelvis landskamp sammen, holde fester eller andet, som kan ryste dem sammen. Vi har igennem årene fostret mange dygtige fodboldspillere, og i dag løber der en del talenter fra GVL rundt på andre højere rangerende hold i landsdelen, og dem ser vi naturligvis gerne i GVL igen på et tidspunkt, siger Niels Glyø. SÅRBAR OVER FOR SPILLERAFGANG - Men der er ingen hemmelighed, at det sportsligt er svært at være en forholdsvis lille klub. Har vi et talent ud over det sædvanlige, skal han naturligvis til en større klub for at udvikle sig. Det er der slet ingen tvivl om, men det bliver hurtigt et problem, hvis flere talenter rejser samtidig. Så er der måske pludselig kun 10 spillere tilbage hos juniorerne, som så ikke længere kan stille hold. Her kunne jeg godt savne, at eksempelvis JBU kigger på de små klubbers situation, når talenterne flytter. Måske kunne man yde en eller anden form for hjælp, således at de talenter, der flytter, i et vist omfang stadig gerne må hjælpe deres moderklub. Måske i en overgangsperiode, blot således at det hele ikke smuldrer. Man kunne måske også oprette et regionshold, som omfatter de bedste i en årgang. Spillerne skulle så træne sammen og fungere som et hold men stadig have bindingen til moderklubben. Regionsholdene kunne spille mod hinanden i en turnering, mens spillerne sideløbende spiller for deres oprindelige klubber. - Noget synes jeg i hvert fald, at der bør gøres, for alt for mange klubber smuldrer, når en, to eller tre af de bedste i en årgang flytter for at udvikle et åbenlyst talent, mener Niels Glyø. 27

28 BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan siger psykolog Jakob Freil, Dansk Pædagogisk Forum og Center for Idræt ved Århus Universitet, i denne snak om fastholdelse af ungdomsspillere. 28

29 Vend bøtten på hovedet! Tekst: Mikael Sand & foto: Per Kjærbye De traditionelle holdsports-grene har svært ved at tiltrække ungdommen. Det bliver sværere og sværere at stille hold, for der falder spillere fra sæson til sæson. Det er svært at være ungdomstræner i dag, for ungerne er svære at styre, og de hører ikke efter, hvad der bliver sagt. Ledere og trænere i en lang række fodboldklubber kan med statsgaranti nikke genkendende til ovenstående citater. I hvert fald oplever mange fodboldklubber i disse år en markant tilbagegang i antal medlemmer i ungdomsafdelingen. Senest har medlemstal fra Danmarks Idræts-Forbund dokumenteret det faktum, at dansk fodbold siden 2000 i visse områder - har mistet 33 procent af de årige medlemmer. Ikke rar læsning for de mange frivillige trænere og ledere, som yder en kæmpe indsats for den lokale fodboldklub. INGEN FACITLISTE Vi har bedt psykolog Jakob Freil, der blandt andet er tilknyttet Dansk Pædagogisk Forum og Center for Idræt ved Århus Universitet, komme med et bud på, hvad der kan få fodbolden ud af denne negative skrue. I den forbindelse er den ændrede børne- og ungdomskultur nogle af nøgleordene for Jakob Freil. Det er kort og godt tid til at vende bøtten på hovedet, hvis klubberne skal undgå frafald og få succes med at rekruttere og fastholde fremtidens seniorspillere, mener Jakob Freil. - Jeg vil godt slå fast, at jeg ikke kan komme med en facitliste på løsningen af denne problemstilling, for i mine øjne findes der ikke en facitliste. Det handler for klubberne om at finde deres egen vej til succes med at fastholde de unge spillere, siger Jakob Freil, der er overbevist om, at klubbernes ledere og trænere må se i øjnene, at ungdomskulturen har ændret sig radikalt i takt med, at forældre i dag opdrager deres poder til at være mere selvstændige individer i forhold til for år siden. - Børn og unge i dag kræver at blive set og hørt som unikke individer, og de er i højere grad opdraget til at få deres ønsker opfyldt her og nu. Når udviklingen er gået i den retning, bliver klubberne også nødt til at følge med. Det er derfor, jeg mener, at bøtten skal vendes på hovedet. 29

30 30

31 INDIVIDUALITET OG FÆLLESSKAB En af de store udfordringer ifølge psykologen er, at klubbernes trænere og ledere i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt, hvilket der har været en mangeårig tradition for. - Vi må for eksempel se i øjnene, at nutidens unge hellere selv vil søge deres rolle på et hold end bare blive sat til eksempelvis at spille højre back, hvis de drømmer om at spille på midtbanen. Den tankegang var muligvis brugbar for flere år siden, men ikke i dag. Fastholdes den måde at skabe et fællesskab på, så er jeg ret overbevist om, at endnu flere unge spillere helt ned til års alderen vil falde fra. De vil ganske enkelt ikke finde sig i, at voksne udsteder ordrer på den måde, mener Jakob Freil, som selv giver svaret på, hvor det er blevet sådan: - Nutidens unge har det lidt lige som den sang, hvor Amy Diamond synger What s in it for me. De unge mennesker vil gerne hjælpe holdet og være en del af et fællesskab, men fællesskabet skal give mening for dem selv. Hvis de bliver sat til at spille højre back, og deres drøm er en plads på midtbanen, så er der jo ikke meget in it for them, om man så må sige. Nej, de unge vil have fleksible muligheder for at afprøve sig selv og deres rolle på et hold. KORTSIGTET TANKEGANG Nu er der jo mange klubber, som sætter en ære i at have hold i Mesterrækken eller A-rækken. Hvordan kan det ønske kombineres med, at spillerne selv skal have indflydelse på, hvor de spiller? - Det kan fint kombineres. Men når jeg hører trænere sige, at lige nøjagtig den kommende lørdags kamp er den vigtigste, må jeg bare sige, at det er for kortsigtet at tænke på den måde. Det er ikke, fordi jeg ikke er tilhænger af konkurrenceidræt, hvor målet er at vinde flest mulige kampe. Jeg mener bare, at et kortsigtet taktisk resultathensyn til næste lørdags kamp kan stå i vejen for spillernes udvikling og motivation og dermed holdets resultater over tid. Den tankegang er for kortsigtet. Jeg forestiller mig ikke, at spillerne skifter pladser hver anden uge, men hvis en ung spiller for eksempel hen over sæsonen får lov og tid til at udvikle sig på en anden plads, kan det være, at chancerne for sejre øges. Måske ikke den førstkommende lørdag, men måske om to måneder eller to år. Først og fremmest er min pointe dog, at klubberne i jagten på gode resultater bør fokusere mere på kvaliteten i træningen og uddannelsen af trænerne frem for indholdsfattige resultatmålsætninger om at vinde den næste kamp eller spille i en særlig række. Gode ungdomsspillere, der både bevarer lysten til at spille og opnår evner til at begå sig i de bedste rækker, udvikles især af god træning og langsigtede hensyn til individets alsidige udvikling, ikke af en træners evne til at lave effektive taktiske her-og-nu-løsninger i de enkelte kampe. Træningskulturen er derfor også efter Jakob Freils opfattelse et centralt punkt. Dagens børn og unge er kvalitetsbevidste, og vi skal byde på kvalificeret træning med leg og kreativitet som bærende elementer. Der skal så at sige være daglig gevinst for den enkelte. Kortsigtede resultatmål eller langsigtede holdmål om at rykke op eller vinde rækken er ikke tilstrækkelig motivation, - og slet ikke hvis ønsket er at fastholde en bredere del af en årgang i ungdomsårene. RISIKO FOR FORTSAT FRAFALD Mange ungdomstrænere har en alder, så de på egen krop har oplevet at blive placeret på en position og har spillet der uden at stille spørgsmålstegn ved trænerens beslutning. Hvordan skal trænere og for den sags skyld klubledelsen få et indblik i den ungdomskultur, som, du mener, er så meget anderledes? UDVIKLING OG FASTHOLDELSE AF BØRN OG UNGE FEM FOKUSPUNKTER: Resultater skabes over tid. Hold fokus på individets udviklingsmuligheder. Kampen på lørdag er aldrig holdets vigtigste. Træningskulturen kvalitet i træningen. Resultater skabes i træningen, ikke til kampe. Fokus på individet i fællesskabet den enkeltes udvikling og motivation. Leg og kreativitet som bærer af resultater. Fleksible udviklingsmuligheder og rammer for individet især i ungdomsårene Løbende dialog om retningslinier, mål og midler unge/forældre/trænere/ledere. Enevældige styreformer respekteres hverken af unge eller deres forældre Jakob Freil 31