LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Angerlarsimaffik Palleq Qipoqqaq 22, B-940, 3940 Paamiut Forstander-palleq@nanoq.gl Telefon nr Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d juli 2012 Forrige tilsyn udført d. Har ikke haft tilsyn før Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Set fysiske rammer og snakket med forstander og personalet. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn. Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer:42.31 Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen / Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Generelt tilsyns besøg. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Palleq er et hjem for unge og voksne psykisk udviklingshæmmede, hvor beboerne har behov for støtte i alle døgnets timer. Beboerne bliver optaget på institutionen, når de vurderes ikke at kunne drage fordel af behandling og træning under andre boformer. Institutionen er ikke egnet til personer med svære fysiske handicaps, autisme og psykoser. 2

3 Institutionens formål og målsætning er, at skabe et trygt og omsorgsfuldt bo-miljø med udgangspunkt i den enkelte beboers muligheder og behov, og støtte dem til at få en så normal tilværelse som muligt. Institutionen tilbyder arbejde i dagtimerne i det kommunale beskyttede værested Nuilaaq. Endvidere forsøger institutionen at integrere beboerne i det daglige arbejde. Der er normeret til 10 pladser, pt. er der indskrevet 8 beboere i alderen fra 26 op til 50 år. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Det vurderes som godt i forhold til den aktuelle beboersammensætning og målsætning. Ja og institutionen skal i gang med at lave årlige rapporter til kommunerne. Der laves løbende interne behandlingsplaner for beboerne. Ja Er ikke aktuelt, da det er en handicapinstitution. Ind- og udskrivelser sker i samarbejde med kommunerne. Forstander og afdelingsleder samt relevant samarbejdspartner fra sundhedsvæsenet er med i visitationsudvalget når nogen skal indskrives. Der er i alt 18 medarbejder på Palleq. Forstander er den eneste uddannede pædagog på institutionen, derudover er der 2 afdelingsleder der er uddannet som socialmedhjælpere. 1 køkkenleder der varetager køkken m.m. 1 pedel der varetager praktisk opgaver, 1 HK ansat som kontordame. Der er i alt 11 ufaglærte medhjælper med 2 faste nattevagter. 1 fast rengøringsdame. Med virkning fra februar 2012 er souschef stillingen nedlagt. Ja, normeringen er på 2,3. Der er 2 ledige pladser på Palleq. 3

4 Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Palleq har til huse i en tidligere almen beboelse som kommunen lejer ud og bliver brugt som døgninstitution. Inden den blev taget i brug som døgninstitution, var det 3 selvstændige lejligheder, som nu er lavet om til en sammenhængende bebyggelse. Huset er i 2 plan og placeret i et område der tydeligt har været sumpet område, det betyder, at husets struktur ændrer sig i forhold til vejrskift m.m. Udvendigt er husets arealer meget mærket af det, med slidte trapper der tydelig er skæve og hele gangarealet hælder ind mod huset. Indvendigt kan man tydeligt se, at væggene og loftet revner og hele huset er skævt. Institutionen har en båd (til 7 personer), en hytte på en lille ø og en bil (Mitsubishi Pajero). Institutionen består af 2 afdelinger: Etagerne er forbundet med 3 trapper fra stueetagen til 1. sal. Under 2 af trapperne står frysere, fordi der ikke er plads andre steder. Husets 1. sal rummer 10 værelser, hvoraf 2 værelser har eget badeværelse og 8 værelser deler badeværelse to og to. Der er også et badeværelse med boblebadekar, som kan benyttes af beboerne 1 gang ugentligt til hver. Stueetagen består af 2 dagligstuer med spiserum og 2 små køkkener. Derudover er der forstanderkontor, kontor til kontormedhjælper og kontor til afdelingsleder, depot, toiletter, mødelokale og et rum med motionsmaskiner. Ude i gangen er der skabe som ikke er aflåste med diverse kemikalie og væsker. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen Aktiviteterne er tilrettelagt til det beboerne kan klare, de skal opmuntres til at bruge motionsmaskinerne, de går ture, hører musik, ser tv, spiller på pc, laver håndarbejde o.l. Der skal lås på skabene ude i gangen. 4

5 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Beboerne opmuntres dagligt til at træne de færdigheder de kan, samt lære nye. Der arbejdes med individuel grænsesætning samt at personalet har de samme fremgangsmåder. Alle beboere har en fast kontaktperson som de er sammen med på deres hjemmedag. Kontaktpersonen vejleder om hygiejne samt sørger for kontakten til pårørende. Samarbejdet er godt og foregår oftest pr. mail og telefon. 1 gang årligt søges ferierejser til beboerne og dette bevilges altid af kommunerne. Beboerne er til tandlæge 2 gange årligt. Epilepsipatienter får taget blodprøve hver 3. måned. Nej, men omvendt har institutionen klaget over sundhedspersonale som har givet forkert medicin. et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på institutionen var noget mat og præget af ferietid. Det virkede som om beboere og personale ikke havde så meget at foretage sig. Der var en god stemning blandt beboere. Kontakten mellem beboerne og personalet var god. Nogle beboere var meget kontaktsøgende overfor personalet, som tog sig godt af dem. Hvad synes beboerne om at være her? Beboerne virker at trives godt. Vi fik oplyst, at de har hjemve når de er på ferie. 5

6 Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Der spises morgenmad ml. 07:00 09:00. Medicin udleveres til morgenmad. Beboerne er på det kommunale værested fra 09:00 12:00 alle hverdage, undtagen når de har hjemmedage. Der er hjemmedage for 2 beboere ad gangen mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Der er frokost ml. 12:00 13:00. Hjemmedage bruges til almindelige ting der skal ordnes, indkøb, bank o.l., det er også denne dag at beboerne har kontakt med pårørende. Hjemmetid er kl. 21:30 + særlige aftaler. Beboerne kan godt have besøg og kan også sove ude, hvis forholdene er i orden. Beboerindflydelsen på institutionen et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Beboerne har selv besluttet hvilken farve deres værelser skal have og de er også medbestemmende i madplan. Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Der er beboermøde 2 gange om måneden. Beboerne har selv lavet reger som f.eks. at man ikke må være sur når man spiser. Det gør beboerne selv. Beboerne får udbetalt lommepenge når de har hjemmedage, de får udbetalt kr. 100,- pr. uge. Cigaretforbrug styres således, at beboerne får 10 cigaretter om dagen. Der er 5 rygere. Beboerne får også kr. 15,- i timen når de er på værestedet. Beboerne sørger selv for deres hygiejneting. Hvis en beboer ikke er kommet hjem til tiden, ringer institutionen til vedkommende og spørger hvor vedkommende er, som så anmodes om at komme hjem. Nogen gange slukker beboerne mobilen. Nattevagten venter og noterer hjemkomsttid. Hvis en beboer har drukket, hentes vedkommende hjem. 6

7 Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Samarbejdet fungerer godt og kontakten er som oftest pr. telefon. Beboerne ringer til pårørende når de har hjemmedage. Kontaktpersonen ringer op. Nej. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Forstander oplyser, at de ikke har magtanvendelser, men at personale kender procedurerne. Ved samtale med personalet fremgik der, at de ikke helt er inde i reglerne. Nej. Nej. Regler og fremgangsmåde vedr. magtanvendelse bør løbende tages op. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja. Beboerne opmuntres og støttes til at dyrke motion. 7

8 Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret en misbrugspolitik? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Gives der tilbud om behandling for beboere? Ja, nogle gange og altid ved fødselsdage. Ja, sammen med køkkendamen. Aftenvagten laver aftensmad og beboerne kan deltage hvis de har lyst. Forstander oplyste, at institutionen bruger egen fangst af f.eks. fisk og lask, eller købes varer på brættet. Der er grønlandsk mad 1-2 gange om ugen. Personalet oplyser, at det sjældent er grønlandsk mad og at køkkenleder har fået oplyst, at hun skal spare og derfor ikke så tit kan købe grønlandsk mad. Ja, vand om dagen og saft om aftenen. I aflåst skab. Nej, ikke på skrift. Beboerne må gerne være kærester. Institutionen sørger for hjælpemidler og har også prævention. Rengøringsstandarden er god. Rengøringen er skemalagt. På hjemmedage gør beboerne rent på deres værelse. Toiletterne bliver rengjort dagligt. Hvidvarer rengøres løbende af køkkenmedhjælper. Der er hovedrengøring 1 gang om året. Nej, ikke formelt. Forstander oplyser, at der ikke er noget misbrug. 5 beboere ryger cigaretter og de får udleveret 10 stk. pr. dag. Nej, da der ikke er noget misbrug. 8

9 Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Institutionen har ikke hjælpemidler ud over gelænder i indvendigt trappeparti og en badestol. - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Der er i alt 18 medarbejder på Palleq. Forstander er den eneste uddannede pædagog på institutionen, derudover er der 2 afdelingsleder der er uddannet som socialmedhjælper. 1 køkkenleder, 1 pedel, 1 HK ansat som kontordame. Der er i alt 11 ufaglærte medhjælper og 2 faste nattevagter, nattevagterne skiftes 1 uge ad gangen. 1 fast rengøringsdame. Forstander oplyser, at personalet har været ansat i lang tid og de er dygtige. Personalet har god forståelse for beboerne. Der er ønske om neuropædagogik undervisning samt Kuno Bella test - som undersøger beboernes udvikling. I juni har der været kommunikationskursus som fortsætter. Der har også været brandøvelse. Der er sikkerhedsudvalg med forstander, køkkenleder og suppleant, de holder møde 1-2 gange om året. Personalet efterlyser relevante kurser. Vagtplaner laves af forstander og 1 afdelingsleder for 6 uger ad gangen. Ledelse og personale er tilfredse med arbejdstilrettelæggelsen. Vagterne er fordelt på følgende måde: 07:00 15:00, 08:00 16:00, 14:00 22:00 og 21:00 07:30. P.t. er det kun en på arbejde i weekenderne fra 07:00 til 14:00 hvor der møder 2 på arbejde. Der har været 2 nattevagter, men da en er sparet væk, har institutionen nu kun en nattevagt. 9

10 Torsdag er mødedag. Der er fællesmøde 1 gang om måneden. Gruppemøde hver 14. dag og ledermøde 1 gang ugentligt. Det er som regel forstander der har bagvagt, men nogle gange i weekenderne er det andre. Der blev oplyst, at køkkenleder og afdelingsledere ikke får indblik i budget, hvorfor f.eks. køkkenleder ikke ved, hvor meget hun har at gøre godt med om måneden. Nogle af personalet som tilsynet talte med, ønsker bedre indsigt i budgettet. Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til Dette er ikke aktuelt, da der kun er grønlandske medarbejdere. Supervision tilbydes af forstander ved behov. Der afholdes ikke MUS-samtaler. Personalet oplyser, at det sjældent er supervision og at de har behov for det. Ja. Ja, økonomisk og de har også brugt psykolog. Det psykiske arbejdsmiljø vurderes godt af ledelse og personale. Men det kan være svært at forene arbejde og privatliv når man har børn, pga skiftende vagter. Nogle personaler mener, at personalet er blevet mere åbne, og har mere tillid, glæde og stabile efter at souschefen er holdt op. Sygefraværet er minimalt og kun ved almindelige sygedomme som influenza o.l. Uenighed forsøges løst af parterne, derefter samtale og sidst tillidsrepræsentant hvor forstander inddrages. Nej. Forstander oplyser, at alle kender reglerne. 10

11 aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Ja, pga hårdhed mod andet personale og pga fravær og alkoholindtagelse når man har været ledsager. Medarbejderen blev opsagt. Normal procedure er, 1. og 2. advarsel, derefter partshøring og til sidst fyring. Forstander oplyser, at ledelsesformen er åben og demokratisk. Der lægges ansvarlighed til personalet. Der skal gennemføres MUS-samtaler og APV og magtanvendelse bør gennemgås løbende. Opfølgning fra tidligere tilsyn Der har ikke før været afholdt tilsyn på institutionen som blev oprettet i Generel vurdering af forholdene under tilsynet De fysiske forhold kunne være bedre, både udvendigt og indvendigt. Huset er placeret i en sumpet område der tydelige har givet problemer i selve husets konstruktion. Indvendigt er det det samme man ser. Huset er indrettet hjemligt og hyggeligt for beoerne, der giver præg af hjemlige forhold. Beboerne ser ud til at trives meget godt på stedet og personalet virker glade for beboerne. Strukturen fremstod umiddelbart noget slap og mangelfuld. Der bør kigges nærmere på strukturen i det pædagogiske arbejde. Beboerne havde ved tilsynet ikke så meget at lave, men gik frem og tilbage uden noget at foretage sig dette kan skyldes ferietid, men vi vurderer, at der burde være mere struktur for deres dagligdag. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Forstander er opfodret til at igangsætte MUS-samtaler samt afholde APV. Henstilling Påbud Der skal installeres låse på metalskabene i gangen. Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: August