,{åe& AGRAR. t-& *3?r;m. i,'; i;$rs..rrtur. Mere indhold iden digita le udgave. t'h /j. p;df l# "t x. 'å: Fs.*:4 FREMTI DENS PI.ANTEAVLER. .,,*..a'.

Transkript

1 FREMT DENS P.ANTEAVLER å m,{åe& i,';,f :i / /' t'h /j s*srøl t-& f1 c---*e'f t' i;$rs..rrtur ;..*'.,,*..a'.s,.,' *3?r;m 'å: Fs.*:4 "1.* p;df l# "t x Mere indhld iden digita le udgave AGRAR

2

3 r Prtejntndhldet i krn bestemmes af mange frskellige faktrer sm klimaet, srtsvalget, nedmuldniig af halm åg gødningsmængden. Ft: Clurbx. Vinteren 2A3-4 var meget mild, g krnets vækst startede meget tidligt i frå ret. Dette gav krnet i Danma rk en lang vækstsæsn g re_ sulterede iet højt udbytte. År med høje udbyttervil nrmalt resultere i lavt prteinindhld i krnet, g sm frventet var det gennemsnitlige prteinindhld i 2014 lavt. Det var dg ikke kun i 2014, at prtein_ indhldet var lavt. Faktisk falder det gennemsnitlige prteinindhld gradvist fra år ti å r, hvilket skyldes blandt andet pla ntefrædli ng g en gradvist længere vækstsæsn sm følge af klimafrandrlnger. Ngle plitikere har, uden at undersøge de faglige sammenhænge nærmere, straks kædet det faldende prteinindhld sammen med indførelsen af kvælstfkvterne i r99g eller andre af de mlljøtiitag, der begrænser kvælstfgødskningen 1 dansk landbrug. Prteinindhldet i krn bestemmes dg af mange frskellige faktrer sm kijmaet, srtsvaiget, nedmuldning af halm g gødningsmæng_ den. Det er således krrekt, at gødnlngsmængden g især kvælstf_ mængden har indflydelse på prteintndhldet i krn, men der er jkke fagligt beiæg fr at sige, at det frtsat gradvise fard i prteinindhrdet har sammenhæng med gødningsnrmerne, idet disse har ligget ngerlurde stabilt i flere år. Fr at finde den rette medjcin til patienten er det vigtigt at finde de rette å rsager ti prblemet, g det er fr primitivt blt at gjve gødning_ sntrnerne skylden fr udviklingen, uden at inddrage betydningen af ardre faktrer i aralyser. Maltbyg Danmark er g har altid været et af verdens førende maltbyg,prdu_ cerende lande, netpfrdi man i maltbygønskeret højt stivelsesindhld til at danne sukker tii arkhl g et frhldsvis lavt prteinind- hld fr at frhindre ukiarhed iøllet. De fleste lande har klimatiske betingelser, der gør, at de har svært ved at prducere maltbyg med tilstrækkeligt højt stivelsesindhid g lavt prteinindhld. Danmark derimd har generelt fugtige smre, hvjlket er ptimalt fr prdukti_ n af ma ltbyg, g selv m der gså j Da nmark er ngle å rmed prble_ mer i ngle marker med enten fr hø1t eller fr lavt prteinindhld, erdet lykkedes med plantefrædling at lave srter, sm giver gde chancer fr at pnå netp det prteinindhld, sm i vrt klima g vre dyrkningsbetingeiser giver et ptimalt indhld. Dansk maltbyg har jkke et generelt prblem med fr lavt prteinindhld. Derjmd så kan det mere usta bi le vejr, vi ha r set i de senere år, gøredet vanskeligt at finde den rette srt, sm passer netp tjl årets klimatjske betingelser, hvilket kan resultere i både fr højtgfr lavt prteinindhld afhængigt af årets betingelser. Markedet fr dansk maltbyg er ikke begrænset af fr lavt prtejnind- hld. Frskellige srter har lrskelligt prteinindhld, g malterierne udvælger i samarbejde med grvvarebranchen den srt, der frventes at have netp det prteinindhld, sm man ønsker ud fra betingelserne fr jrd, klima g gødningsniveauer. Der er strt set frit valg på alle hyldertilatvælge en srt med det prteinindhld, man ønsker, g det vjl der være uanset, m rnan har en str eller hlle gødningsmængde til rådighed. Når prteinindhldet ngie år er fr højreller fr lavt, så skyldes det, at de anbefalede maltsrter lkke passer tjl årets klima, sm ikke var kendt, da man valgte maltbygsrt. Brødhvede Hvede adskiller sigfra maltbygved, at man tjl mei Ønskeret højt prte_ inindhld, g især i vinterhvede udgør detdanske klima en udfrdrlng med hensyn til at udvælge en srt, der giver et tilstrækkeligt højt pr- teinindhld GRO ] FEBRUAR 15

4 r Fr at fi nde den rette rnedrcin til patlenten er det vigtigt at fi nde de rette årsager trl prblemet, g det er fr prirnjtivt blt at give gødningsnrmerne sky den fr udviklingen, uden at inddrage betydningen afandre faktreri analysen. Ft: C urbx. År 1996 rs Srtsb andinger Udvlklingen i prteinindhld j de sidste 2O år Lineær {Srtsb andinger) 2A a BrødhvedesrtenHereward - Lineær (Brødhvedesrten Hereward) - r Udviklingen i prteinindhld i dansk hvede. Prteinindhldet falder i srtsblandingerne, frdi disse øbende udskiftestjl de højestydende srter, men ser man på en enkelt srt sm eksempe vis Hereward, så er derjkke sket nget fald i prteinindhld jde sjdste 20 år, hvrvandmiljøplanerne er blevetimplementeret. Kilde: Den Lvpligtige Værdiafprøvning ( NaturErhvervstyrelsen udarbejder på baggrund aftal fra blandt andet landsfrsøgene en liste ver srter, srn anbefales ti1 brødhvede, g hvert år udføres der ekstra frsøg med disse srter, sm vjser udbytte g prteinindhld. Frsøgene inkluderer hvert år både en srtsblanding alde mest dyrkede hvedesrter g referencesrten Hereward, sm er kendt fr at have en udmærket bagekvalitet. Sm det ses affigur 1, så er prteinindhldet i Hereward i disse frsøg fuldstændig ufrandret igennem de seneste 20 år, mens der er en tendens til, at prteinindhldet j srtsblandingerne er svagt faldende. Sammensætningen af srtsblandjngerne ændres fra år til år, g det laldende prteinindhld skyldes en ændret srtssarnmensætning i srtsblandingerne. Frsøgene er en del af den lvpligtige værdiafpr øvning, hvr dyrkni ngsfrhldene afspej ler den a lmindelige praksls i dansk landbrug, herunder de ændrede de gødningsntmer, sm er indførtfr at beskytte vandmiljøet. Der er altså intet, der tyder på, at en ændret gødnjngspraksis j de seneste 20 år har haft ngen indflydelse på prteinindhldet r de knkrete srter, men derjmd er der en tendens til, at srterne løbende udskiftes til srter med stadigt lavere p rtei ni nd hl d. Der vjl altid være en negativ sammenhæng mellem en krnsrts udbytte g indh det af prtein. år, hvr udbyttet er højt på grund af nedbør g vækstsæsnens længde, vil prteinindhldet generelt være lavt. Det samme gælder de frskellige srter, hvr srter med højt udbytteptentiale generelt har lavere prteinindhld end srter med lavt udbytte. Dette fremgår tydeligt af figur 2, sm viser udbytte g prteinindhld j de brødhvedesrter, der blev dyrket i 2O).2. Frsøget i figur 2 blev dyrket under de gdkendte gødningsnrmer fr brødhvede, sm ligger 40 prcent ver gødningsnrmerne fr almindelig fderhvede. Frsøg med dyrkning af brødhvede med et gødningsniveau fr brødhvede blev gennemført i alle årene 2O ingen af årene havde ngen af de gdkendte brødhvedesrter et prteinindhld, der ikke kunne leve p til kva- jtetskravet fr brødhvede på 11,5 prcent prtein, g i alle årene var der srter, sm lå langt højere på prcent, hvilket er fuldt på højde med gd brødhvede fra udlandet. Der er altså intet, der tyder på, at man idanmarkikke kan prducere brødhvede med tjlstrækkeligt prteinindhld, heller ikke i år med klimabetinget lavt p rtei n nivea u. Danmark afregnes krn efter en strt set fast pris plus et tillæg fr brødhvedesrter, der har ver 11,5 prcent prtein. Landmanden får sjældent en høiere afregning fr hvede, der ligger på 12 eller 13 prcent prtein, g landmanden har så edes lille eller slet intet incitament tjl at vælge srter, sm glver et meget højt prteinindhld, sm alt andet lige vil give et lavere udbytte. Derfr vil landmanden altid vælge srter, sm med gd sandsynlighed vll ligge ver kvalitetskravet fr brødhvede, men ikke højere end hø1stnødvendigt. mange andre lande har landmændene et langt større incitament til at vælge bedre brødhvedesrter, end man gør i Danmark, frdj de d6r får en gradvis højere pris ved stigende prteinindhld. Tyskland dyrkes eksempelvis en kategri af brødhvedesrter, der kaldes elitesrter, g sm har en bedre bagekvalitet ghøjere prteinindhld end almindelig brødhvede. Danmark dyrkes denne type brødhvede strt set ikke, da landmændene ikke har et tilsvarende jncitament til at gå på kmprmis med udbyttet. Dette sammen med klimaet er hvedårsagen til, at dansk brødhvede generelt har et lavere prteinindhld end vre sydligere na ber. AGRO FEBRUAR 15

5 Hvis ngen i grvvarebranchen ønsker sig, at der i Danmark var en større prduktin af brødhvede med højt prteinindhld, vjlle de nemt kunne skaffe sig dette ved at give en højere pris fr krn med højt prteinindhld, fr der er mange srter, der j det danske klima g med det nuværende eller endnu lavere gødningsniveau kan give et mere end tilstrækkeligt prteinindhld. Vårhvede dyrkes strt set ikke i Danmark, sm man gør i udlandet, selvm det er velkendt, at prteinindhldet er væsentlig højere end i vjnterhvede, g ptentialet fr at dyrke højprteln hvede i Danmark er slet ikke udnyttet, blandt andet på grund af afregningsmdellen. Der vil derfr heller ikke i fremtiden med de nuværende eller med endnu lavere gødningsnrmer være nget prblem med at skaffe tilstrækkelige mængder af dansk brødhvede med tilfredsstillende prteinlndhld. Det er udelukkede et spørgsmål m pris g srtsvalg, frdihø1t prteinindhld kster udbytte, således sm det altjd har gjrt både i Danmark g i a/le andre lande. Det sidste århundrede de sidste 150 år har plantefrædlingen stræbt efter at udvikle srter med et stadigt højere udbytte, g en af knsekvenserne afdenne udvikling har været et stadigt faldende prteinindhld. Efterhånden sm prteinindhldet j hveden er faldet, er det frsøgt hldt ppe ved tildeling af stigende gødningsmængder. Derfr er prteinindhldet jkke faldet helt så meget i praksis, sm man skule frvente ud fra den udbyttestigning, der er et resultat af plantefdrædling. Gødningstilførs en blev femdblet alene i periden fra mkring anden verdenskrig g frem tjl liekrjsen satte jnd i 973. Selvm der i den samme peride er sket en udbyttestigning på mkring 5O prcent, så var resu{tatet en markant Øget brutttildellng af kvælstfgødning, sm har været med til at hlde prteinindhldet j mderne krn næsten ppe på niveauet fr de gamle krnsrter fra før 'andbrugets'^drsrrial'sering. Omkstningen har så været, at kvælstfverskuddet, altså det tab til mgivelserne af kvælstf, sm ikke udnyttes af planterne, steg fra mkring 30 kg pr hektar i 1947 ti) mkring 180 kg pr hektar i Dette massive tab, sm resulterede i frureningen af vrt vandmiljø, var baggrunden fr indførelsen af diverse vandmiljøplaner, sm har tvunget landbruget til at frbedre udnyttelsen af næringsstfferne. Myten m, at vi i Danmark ikke kan prducere hvede g byg med tilstrækkeligt højt prteinindhld er pstået ved, at man har bserveret et faldende prteinindhld ifderkrnet. Ngle plitikere g lbbyister har så brugt det sm argument fr at stppe indsatsen fr at frbedre vandmiljøet, men her blander man tingene sammen. Det er rigtigt, at prteinindhldet ifderkrnet erfaldende, men det er en prces, der gså fregår i andre lande, g sm har stået på i ver 100 år gså i perider med stigende gødningstilførsel. Denne udvikling er en følge af plantefræd ling g måske klimafra nd ringer, g der er ikke nget, der tyder på, at dette gradvise fald i prteinind, hldet er accelereret efter indførelsen af vandmjljøplanerne. GennemfØrelsen af vandmiljøplanerne har ikke haft ngen indflydelse på prtelnindhldet i hverken Hereward (figur 2) eller andre srter, sm har været dyrket i de seneste 20 år. Derimd er der sket et fald i det gennemsnitlige prteinindhld i krnet, frdi man frtsat frædler g vælger nye krnsrter med stadigt højere udbytte g tilsvarende lavere prteinindhld. Det vil frtsat være muligt at vælge srter tii brød g mait, sm har et tilstrækkeligt prteinindhld, men man må i Danmark såvei sm i alle andre lande acceptere, at hvis man vil prducere krn med højt prteinindhld, så vjl det altjd betyde et lavere udbytte. At ti lade øget gødningstilførsel g husdyrtæthed fr at kmpensere fr de nyeste højtydende srters lave prtelnindhld vil være at gentage den strategi, sm man har haft siden 2. verdenskrig med at lade miljøet betale prisen fr plantefrædllngens landvindinger. Det vil nk kunne kmpensere fr en del af det faldende prtein-indhld j fderkrnet, men resu ltatet vi igen føre til øget f ru reni ng af va ndmiljøet, g det vil ikke få ngen effekt på prteinindhldet j hverken brødkrn eller maltbyg, da dette styres af at vælge de rette srtertil de givne betingelser. 4 Frsøg med brødhvede 2012 Fng med Xvedærtcr l91e c q c L 13, ,5 L2 11,5 95.\-r nvvj ruu urn\ \ tbasan >- r-" KWSMagic.t '\n*.--n Udbytte hkg/ha N!*a&vi-hved r Sammenhængen mellem udbytte g prteinindhld idanske brødhvede srter. Srter med højt prteinindhld dyrkes kun meget sjældent i Danmark, frdi udbyttet i djsse srter er lavere. Kilde: Landsfrsøgene ( r25 St$dfd-l... {Vclbullsblm).,.! 40.7 Tritlium-H. (Trtflium)...,.. i 40.4 Pansrr-H. (Sralø0.,,, ,, 40,1 Dsnle.H. (Abed) ,-... :' gs.g Smuhved l (Tysttrc)r). ^ lfilteltrinr-h, ll (Hllrnd),..,r 3?.8 Sl-H. [Srs'l)...,..i, 3?.t Fylgla.H. (Svelef) ' 3?.? Ekstrg Sgrlreherd ltr (Sutø0. li æ.s Sqrdchc.d Mrsrer.H. (englmd)ll 30,? s8.0 6{.S 85.5 : 6as 65.0 ' 63.e l ss.6 i lml æl ssl 98, s4 0.1 i s3j 93 s)0 r rsl 6 t S 5.t 5.O r O c.; +s. s. ++.r Vqt tæggc. pr. Hl.1 6u;6. Kg. 75" ? /) ?5' l3.l l26 ta3 t?.9 r2.c t3.4 t2.6 t3.0 t42 t Frsø1, derviser, at hveden i gamle dage havde et lavere udbytte, men et høji prteinlndhld sm gennemsnit ver fem år på trds al at gødningsti iørslen var langt lavere end vre dages gødningsnrmer. (Æggehvide = prteinindhld). Kilde: Landbrugets Kulturplanter 1926 af K.Hansen go.chrjstensen. 29