S. A. Andersen. 13. maj januar 1969
|
|
- Frida Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 97 tf S. A. Andersen 13. maj januar 1969 I sommeren 1920 dimitteredes fra Sorø Akademi to unge vordende naturhistorikere, der begge senere har gjort sig særdeles bemærkede indenfor hvert sit specialområde; deres navne var Anton Fr. Bruun (medlem af DGF, død 1961), der blev en meget bekendt - for ikke at sige berømt - fiskeribiolog og oceanograf, den anden var vor kollega, geologen Svend Aage Andersen, der afgik ved døden d. 28. januar i år. 7 D.G.F. Årsskrift
2 98 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen De to kammerater var i Sorø i skoleårene under påvirkning af det særegne lokal-miljø, der synes at have været frugtbart for naturfagsstudier (tidligere var en fremtrædende kvartærgeolog - der førte istidsteorien til officiel anerkendelse herhjemme - prof. F. J. Johnstrup, lektor ved Akademiet ( )). De to havde som inspirerende lærer i naturfag lektor Kristen Simonsen, der var overmåde geologisk interesseret (ivrigt medlem af vor forening ), og da S. A. Andersen tilmed havde sit barndomshjem i Lynge Eskildstrup, tæt syd for Sorø, hvor hans fader Anders L. A. var gårdejer, og hvor han kom til verden d. 13. maj 1901, kan det ikke undre, at hans tidlig vakte interesse for kvartær- og glacialgeologi i første omgang blev knyttet netop til denne hans hjemegn. Lynge Eskildstrup ligger nede i den subglaciale tunneldal, der rummer Tystrup-Bavelse søerne. Andersens allerførste geologiske afhandling er fra april 1923:»Senglaciale Relikter i postglacial Tørv ved Lynge Eskildstrup«(DGF, bd. 6), og allerede året efter publicerede han smstds. de resultater, han fra 1921 havde fået ud af terrænmæssige og blokmæssige studier i egnen:»kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Med særlig Henblik paa Storebæltsgletscheren«. Han beskrev heri den allerede af V. Milthers antydede (1916) interlobat ved Sorø mellem østflanken af Storebæltsgletscheren og den midtsjællandske is og udredede i detaljer afløbsforholdene for isens smeltevand til og gennem interlobatområdet mod nord op til Aamoselavningen i NV. Sjælland. Disse små ungdomsarbejder fra studentertiden, som han udarbejdede i års alderen, var på en måde en retningspil for hans interessefelt; hele sit liv beskæftigede han sig med særlig glæde med fødeøens kvartær- og glacialgeologi. Universitetsstudiet i København afsluttede Andersen med magisterkonferens i geologi med specialet istidsgeologi. Samtidig med studiet havde han deltaget i DGU's sommerarbejder i Sønderjylland (1922 og 24) som assistent for statsgeologerne V. Nordmann og Axel Jessen, ligesom han studerede gletschere og deres moræner og smeltevandsaflejringer på en rejse til Island i Blandt universitetslærerne var det docent Poul Harder, der havde størst betydning for hans studium. Efter magisterkonferensen (juni 1926) studerede Andersen et år ved Stockholms Hogskola, hvor han satte sig ind i professor Gerard De Geer's studier over varv i senglacialtidens vandaflejrede, glaciale sedimenter (nu kalder man dem glaciolacustrine - glaciomarine), ligesom jeg havde gjort året før. Københavns Universitet udsatte samtidig en prisopgave om årsvarvene i det danske smeltevandsler fra istiden, som Andersen besvarede efter udstrakte undersøgelser, især på Sjælland (og Fyn). For besvarelsen fik han universitetets guldmedalje i 1929.
3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 99 Andersen fortsatte imidlertid energisk sin uddannelse, først med studierejser til Syd-Tyskland og Schweiz og derefter i til U.S.A., hvor han studerede i Ann Arbor hos den bekendte professor W. H. Hobbs og også fik lejlighed til geologiske studier i andre, fjernere dele af staterne. Ind imellem var han et år lærer på Birkerød Statsskole og boede derefter på Elers' Kollegium, hvor han bearbejdede sine resultater fra flere års studier over Susaa-områdets isafsmeltningshistorie ud fra de varvige leraflejringer og smeltevandsåsene i Syd-Sjælland. Det blev til afhandlingen:»om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandområde og deres Vidnesbyrd om Isafsmeltningens Forløb«, der udkom 1931 (DGU, Il.r.nr. 54) og i marts 1932 blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad (disputatsudgaven var dediceret mindet om den i 1931 afdøde docent Harder). S. A. Andersen var i novbr blevet ansat som assistent ved DGU, og det var direktør, dr. Victor Madsen sammen med prof. Bøggild, der havde antaget afhandlingen og var officielle opponenter. Ex auditorio opponerede dr. V. Nordmann, hvis indlæg formede sig som en meget skarp kritik, især mod Andersens opfattelse af dødisens optræden som udstrakte dødisdækker; dødis som mindre klumper og udfyldninger af mange af de nuværende søhuller i landskabet var accepteret af N. V. Ussing (1903) samt af V. Milthers og Hartz allerede omkring århundredskiftet (K. J. V. Steenstrup 1882: Recent dødis i Grønland), men først prof. R. F. Flint anvendte (1929) tanken om store sammenhængende dødisdækker, der overhyllede dale og plateauer i Ny-England staterne. S. A. Andersen hjembragte fra U.S.A. Flints ideer om dødis og overførte dem til Sjælland. Især hans eksempel med forsøg på at beregne dødisbræmmens bredde (fra Sorø til Grenaa) blev kraftigt imødegået af Nordmann. Et andet punkt, der dengang og senere har vakt modsigelse, var Andersens opdeling af de SØ-sjællandske åse i åscentre eller åskærner med de midtsvenske åse som forbillede. De sjællandske åse er principielt supramarine (supraaquatiske), medens de svenske er subaquatiske, afsat nede ved havbunden, successivt under den stejle ismurs tilbagerykning mod nord ved hver sommers tilbagesmeltning. Hans forsøg på opdeling af lagserien i de østsjællandske åse i vinter- og sommerlag er heller ikke blevet accepteret af eftertiden. Derimod kan vi nu - 40 år efter - se at Andersen i spørgsmålet om dødisbælterne havde principielt ret over for Nordmann. Andersens andet store arbejdsfelt i ungdomsårene var varvene (årslagene) i de sjællandske og fynske aflejringer af smeltevandsier fra sidste nedisnings afsmeltningsperiode. Her samlede han et stort iagttagelsesmateriale, hvoraf en væsentlig del er behandlet i hans ikke publicerede prisopgavebesvarelse fra 1929, men ellers kun fremstillet i en lille afhandling i GFF 1928 og i et par foredragsreferater. Ligesom jeg ved mine undersøgelser - og vi måtte arbejde uafhængigt af hinanden, da det var samme prisopgave, 7*
4 100 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen vi besvarede - kom også han til det resultat, at prof. De Geer og dr. Ernst Antevs ved deres målinger af lervarv på de danske øer oftest havde målt underafdelinger af den årlige cyclus. Andersen mente at kunne sammenstille en sjællandsk varvrække, dækkende 129 år, men han har aldrig fået publiceret sit udførlige varvmateriale. Jeg har omtalt disse forhold vedrørende uddannelsesår og ungdomsarbejdsområder så forholdvis udførligt, fordi jeg mener, at de giver et godt billede af Andersen som forskerpersonlighed. Det må anerkendes, at han med ildhu gik op i at skaffe sig en første klasses uddannelse og orientering over et bredt felt af kvartærgeologien, og at han var i besiddelse af en veludviklet, frugtbar, konstruktiv fantasi. At en sådan er af overordentlig stor betydning for al forskning er uomtvistelig, men den bør på den anden side afgrænses af en fornøden, forsigtig selvkritik, og det var nok her, at det kneb for S. A. Andersen, hvorfor han adskillige gange blev udsat for en ikke altid uberettiget kritik. Efter ansættelsen ved DGU i efteråret 1931 deltog han på flere områder i institutionens arbejde, bl.a. med geologisk kortlægning i Jylland (Horsens- Silkeborg egnen), hvor han studerede Harders østjydske israndslinie og de senglaciale æoliske aflejringer mellem denne linie og hovedopholdslinien udsendte Andersen:»Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling«på Munksgårds Forlag. Denne helhedsoversigt på 275 sider indbragte ham en del kritik fra bestemte sider - som jeg personlig ikke finder helt berettiget, men bogen blev alligevel i løbet af ganske få år udsolgt. I 1937 udsendte han et udmærket arbejde i DGU's Il.række:»De vulkanske Askelag ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark«, hvor han mere detailleret end Ussing og Bøggild havde gjort det, undersøgte de eocæne askelags tykkelser uden for molerområdet. Måske delvis på grund af skuffelser, som Andersen led ved besættelse af avancementstillinger, forlod han i 1939 DGU og fik ansættelse ved Danish American Prospecting Co., hvor han i et par år mest arbejdede i NV- Jylland, indtil firmaet nogen tid efter den tyske besættelse af Danmark måtte indstille sin virksomhed her i landet. S. A. Andersen startede derefter som et rent privat foretagende»geologisk Efterforsknings Selskab«; ved dette firma beskæftigede han i hvert fald i de første år én eller flere faggeologer. Resultaterne af arbejderne, der udførtes for private rekvirenter, er normalt ikke publicerede, men han undersøgte i disse krigsår bl.a. de tertiære jærnmalme ved Middelfart, gasforekomster i Vendsyssel og senere hen også grusforekomster f.eks. i Øst-Jylland og forekomster af»glassand«, altsammen med henblik på erhvervsøkonomisk udnyttelse. I nær tilknytning til Efterforskningsselskabet drev han i de sidste krigsår og de følgende årtier:»populær-videnskabeligt Forlag«, oprindelig ved Andersen & Gøtterup, senere alene. Denne opgave må ses i forbindelse med S. A. Andersens ret omfat-
5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 101 tende virksomhed i retning af at popularisere geologien. Allerede 1937 startede han»naturhistorisk Tidende«, som han udgav for egen regning og risiko indtil 1941, da en kreds af jævnaldrende studiekammerater i foreningen»quum-quam«overtog udgivelse og redaktion, ligesom han var virksom i Folkeuniversitetet og med artikler i det gamle»naturens Verden«. Hans væsentligste indsats i populærgeologien var dog den allerede omtalte»det danske Landskabs Historie«, der som nævnt hurtigt blev udsolgt efter fremkomsten i 1933, hvorfor Andersen i krigsårene forberedte en 2. stærkt forøget udgave; denne lagdes meget stort an, men kun Bind I»Undergrunden«nåede at se dagens lys (1944). Bind II udkom aldrig, vistnok på grund af finansieringsvanskeligheder. Også denne nye udgave mødte nogen kritik, således sluttede den kendte geograf og geomorfolog Johs. Reumert sin anmeldelse:»med sine iøjnefaldende mangler og fortrin er S. A. Andersens bog værd at læse; men den må læses med en meget vågen kritik«. Hans populærvidenskabelige forlag udvidede i årene efter krigen til at arbejde med undervisningsmateriale, geologiske vægkort og geologiske gips-modeller samt indretning og restaurering af skolers geologiske samlinger. Som sidste led i S. A. Andersens populærgeologiske forfatterskab skal nævnes fra de senere år to»geologiske Førere«henholdsvis»over Vendsyssel (1961)«og»over Holmsland og dens klit (1963)«; i begge førere lægger han megen vægt på at gengive sine målinger af strømningsretninger for det vand, der afsatte det øvre smeltevandssand i hver egn. I Holmsland-føreren udvikler han sine ideer om, at Vesterhavet i sidste istid stod 7-12 m højere end det nutidige havspejl, en opfattelse, der er i stik modstrid med alle andre kvartærgeologers meninger om de eustatiske havspejlssvingninger. I forbigående bør vel nok nævnes S. A. Andersens interesse for visse emner udenfor det geologiske felt, for eks. en afhandling (1945) om tolkningen af guldhornene fra Gallehus og en artikel om bogstavsystemets oprindelse. Også i 1940'erne og 1950'erne fortsatte S. A. Andersen - til tider med økonomisk støtte fra Statens Videnskabsfond - sine indsamlinger af glacialgeologiske iagttagelser, f.eks. målinger af skurestriber på løse blokke og strømningsretninger i lagdelte, glaciale sandaflejringer, ligesom han holdt foredrag om strandlinieniveauer fra senglacial tid til nutiden. Blandt afhandlinger fra disse år kan nævnes Raageleje-egnens geologi (1950) og en udmærket fremstilling af»lolland i den sidste istid«(1957) samt»grusgravene i bakkerne ved Kalundborg«(1964). En særlig side af S. A. Andersens aktivitet på det geologiske felt var den polemiske. Visse emner f.eks. lédeblokke og isstrømme har han fortrinsvis behandlet som kritiske anmeldelser; den første så langt tilbage som 1932
6 102 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen (H. Gry: Ledeblokke i Skåne) og senere (1945): Keld Milthers: Ledeblokke og Landskabsformer (disputats 1942). Også i de senere år: (1963) Fyns glaciale terrænformer og deres opståen (Per Smed 1962) og endelig en diskussion fra de seneste år (1965) med professor Karl Gripp, Kiel, om»der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenå und Viborg«. I denne diskussion, der blev ret skarp, tror jeg, at alle danske kvartærgeologer vil slutte sig til Andersens synspunkter. Også min lille oversigt over Danmarks Kvartær (i Rankamas samleværk) er blevet taget under kritisk behandling af S. A. Andersen. For vor forening og dens liv har S. A. Andersen haft væsentlig betydning, selv om han aldrig har deltaget i bestyrelsesarbejdet; det var ved foredrag og diskussionsindlæg i hovedforeningen og vor»kvartærgeologisk Klub«han gjorde sig gældende; af dem i kvartærklubben er der ikke trykt referater i»meddr«. Det drejer sig om ca. en snes foredrag og mindst en halv snes større diskussionsindlæg. Endvidere var han ivrig ekskursionsdeltager og selv leder i mindst en halv snes tilfælde. Den sidste ekskursion han ledede var til Aarhus-Silkeborg egnen i Det er næppe uberettiget at hævde, at hans skriftlige fremstillingsform var væsentlig bedre end hans mundtlige, men alligevel kunne han på ekskursioner gå så livfuldt op i sin skildring af de glacialgeologiske forhold i et landskab, at han - også på de populære ekskursioner, han arrangerede uden for DGF - samlede en intenst lyttende skare om sig. Personlig kunne han i kammeratskabskredse - især i de første årtier - være særdeles charmerende og underholdende, men til andre tider kunne han være sky og tilbageholdende, så det kunne være vanskeligt at komme rigtig på talefod med ham. At udtale sig nærmere nu om varigheden af Andersens indflydelse på studiet af Danmarks kvartærgeologi fremefter vil nok være vanskeligt og utilrådeligt, men vi, der har kendt ham gennem de mere end 45 år, han virkede i dansk geologi's tjeneste, kan nok være enige om, at Dansk Geologisk Forening og dansk kvartærgeologi ved hans død har mistet en markant og ildfuld forskerpersonlighed. Jeg beder derfor medlemmerne om at tilslutte sig et Æret være hans minde! Sigurd Hansen (Mindetale ved Dansk Geologisk Forenings møde 28. april)
7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 103 Fortegnelse over S. A. Andersen's publikationer Udarbejdet af DGU's bibliotek under medvirken af Niels Løkkegaard 1923: Senglaciale Relikter i postglacial Tørv ved Lynge Eskildstrup. Meddr dansk geol. Foren. 6 (18), : (Foredragsreferat). Grænsen for den sidste Nedisning i Sønderjylland. Meddr dansk geol. Foren. 6, : Kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Med særligt Henblik på Storebæltsgletscheren. Meddr dansk geol. Foren. 6 (22), : Storebælt i Nutid og Fortid. Geol. Foren. Stockholm Forh. 49, : De danske Varv. Et par foreløbige bemærkninger om deres udvikling og konnektion. Geol. Foren. Stockholm Forh. 50, : Istiden og hvorledes man inddeler den. Naturens Verden 12, : (Foredragsreferat). Nyere Iagttagelser over Afsmeltningens Forløb på Sjælland. Meddr dansk geol. Foren. 7, : (Foredragsreferat). De sjællandske Varv. Meddr dansk geol. Foren. 7, : Uber die danischen autochthonen und allochthonen Warwen. Beretn. om det 18. Skand. Naturforskermøde i København, aug. 1929, : Uber Os-zentren, Winterschichten und die Gliederung in Jahresabschnitte in den siidostseelåndischen Osern und ihren Beweis von der Existens von Wintermoranen. Beretn. om 18. skand. Naturforskermøde i København 1929, : Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade og deres Vidnesbyrd om Isafsmeltningens Forløb. Danm. geol. Unders., række 2, 54, 201 pp. 1931: The Waning of the last continental Glacier in Denmark as illustrated by varved Clay and Eskers. /. Geol. 39, : Blokstudier og Isstrømme. I anledning af Helge Gry's Afhandling: Undersøgelser over Ledeblokke i Skaane. Meddr dansk geol. Foren. 8, : De Forenede Staters Nationalparker. Ledetraad ved folkelig Universitetsundervisning 16, 4 pp. 1933: Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling. 275 pp. Levin og Munksgaard. 1933: Lidt om Jordens Indre. Naturens Verden 17, : Den første Danmarks Geologi. Naturens Verden 19, : En Forekomst af Løss-lignende Finsand ved Hornborg Vest for Horsens. Meddr dansk geol. Foren. 8, : Bornholms Geologi. Min Hjemstavn 1, Hirschsprungs Forlag. 1936: Die eozanen Vulkane des Skagerak. Nordiska (19. skand.) Naturforskarmotet i Helsingfors, augusti : Midtsjællands Geologi. Min Hjemstavn 2, Hirschsprungs Forlag. 1936: Submarine Strandvolde i Faxe Bugt. Meddr dansk geol. Foren. 9, : De vulkanske Askelag i Vejgennemskæringen ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark. Danm. geol. Unders, række 2, 59, 52 pp. 1937: Et par ejendommelige Aftryk af Forsteninger fra Moleret ved Ertebølle. Naturhist. Tidende 1937, : Et Vulkanomraades Livshistorie. Geol. Foren. Stockholm Forhandl. 59, : Jordlag og Landskabsformer. Min Hjemstavn 13, Hirschsprungs Forlag. 1937: Løvehovederne paa Bomholm. Naturhist. Tidende 1937, : (Nekrolog). Nicolai Hartz Naturhist. Tidende 1937, : (Anmeldelse). Matti Sauramo: Das System der spatglazialen Strandlinien im siidlichen Finnland. Meddr dansk geol. Foren. 9,
8 104 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen 1937: Oligocænet ved Aas. Meddr dansk geol. Foren. 9, : De danske Glassandsforekomster. Ingeniøren 47, : Den isdæmmede Sø, Demmevand i Norge. Naturhist. Tidende 1938, : Die Verbreitung der eozanen vulkanischen Aschenschichten in Danemark und Nordwestdeutschland. Z. Geschiebeforsch. u. Flachlandsgeologie 14, : Hvornaar er Flinten dannet? Naturhist. Tidende 1938, : (Foredragsreferat). Kolindsund i Litorinatiden. Naturhist. Tidende 1938, : Udviklingstanken og Fortidens Planteverden. (Anmeldelse af Heribert Nilssons Foredrag). Naturhist. Tidende 1938, : Blegekridt i Stevns Klint. Naturhist. Tidende, 1939, : Jordens Alder. Naturhist. Tidende 1939, : Den østjyske Israndslinie Nord for Aarhus. Naturhist. Tidende 1940, : Die Herkunft der vulkanischen Aschen im Alttertiar Danemarks und Schleswig- Holsteins. Zentralbl. Min. Geol. u. Paldont. 1940, Abt. B. 3, : Et dansk Jernmalmleje. Naturhist. Tidende 1940, : Skjulte værdier i Danmarks Jord. Dansk Arbejde 31 (14), : Vor Kalender. Naturhist. Tidende 1940, : Østjylland geologisk set. Østjydsk Hjemstavn 1940, : Det danske Hedeselskabs hydrometriske Undersøgelser. Naturhist. Tidende 1941, : En Tur omkring Kalø Vig for Aar siden. Østjydsk Hjemstavn 1941, : Grænsen mellem Midtjylland og Østjylland. Naturhist. Tidende 1941, : Naturgassen ved Frederikshavn. Naturhist. Tidende 1941, : Om Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark. Meddr dansk geol. Foren. 10, : (Foredragsreferat). Træk af Nordvestjyllands Geologi. Meddr dansk geål. Foren. 10, : (med flere). Diskussion om vore dislocerede Klinters Dannelse. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Blygangen ved Spidlegaard og Grønsand ved Læsaa. Naturhist. Tidende 1942, : Blygangen ved Spidlegaard paa Bornholm. Småafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen på hans 70 års fødselsdag den 8. juli 1942, p Bornholmsk Samfund. Rønne. 1942: Et Undergrundsproblem ved Laasby. Østjydsk Hjemstavn 1942, : Nordvestjyllands geologiske Struktur. Naturhist. Tidende 1942, : Om Tertiæret i Nordvestjylland. Naturhist. Tidende 1942, : Raastoffer i Danmarks Undergrund, og hvorledes man finder dem. Ledetraad ved folkelig Universitetsundervisning : (Foredragsreferat og Disk.) Strandlinieniveauer i Danmark fra senglacial Tid til Nutiden og deres Datering. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling. I. Undergrunden. 480 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1944: Guldhornene.iVatør/11'.sf. Tidende 1944, : Guldhornene fra Gallehus. 63 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1945: Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. Kritiske Bemærkninger til K. Milthers: Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. (D.G.U. II Rk. Nr. 69) m. svar og gensvar. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Saltet ved Kolding. Naturhist. Tidende 1945,
9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] : Dansk Salt til danske Virksomheder. Erhvervsliv 1 (12), : Det danske Lands Historie fra Istiden til Nutiden. Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning 457, : Hvorledes Landet blev til. I: Landet mod Nordvest. Thy og Vester Hanherred 1, C. Brunsgaard og H. E. Pedersen (red.) Forlaget Bauta. 1946: Om Vindenes Afbøjning. Naturhist. Tidende 1946, : Palæozoiske Askelag paa Bornholm. Naturhist. Tidende 1946, : Atlantissagnet. Naturhist. Tidende 1947, : Hvorfor importerer vi aarligt for over 1 Million Kroner Sand? Erhvervsliv 3 (27), , : (Foredragsreferat). Klimavekslinger og Niveauforandringer i Kvartærtiden. Norsk geol. Tidsskr. 27, : Naturgassen ved Frederikshavn. Erhvervsliv 3 (31), 475^477, : Alfabetets gåder. 167 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1949: (Kritik). Den såkaldte tidlig-atlantiske transgression i Danmark. Meddr dansk geol. Foren. 11, : Hvad gemmer den danske jord? Hvilke råstoffer vi kan selvforsyne os med. Vor Viden 1, : Jernmalme. Erhvervsliv 4 (38), , : Naturparken ved Farum Sø. Naturhist. Tidende 1949, : Brunkul. Erhvervsliv 5 (10), , : Da Odsherred fødtes under isen. Det skønne Odsherred, J. Fr. Clausens forlag, Kbhvn. 1950: Hvem >opdagede«køkkenmøddingerne? Naturens Verden 1950, : Kalk og kridt. Erhvervsliv 5 (1), : Rågeleje Egnens Geologi. Meddr dansk geol. Foren. 11, : (Foredragsreferat). Inddelingen af Danmarks Kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 12, : Det danske lands historie fra istiden til nutiden. 2. udg. 16 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1952: En ny interstadial marin aflejring ved Lillebælt. Naturhist. Tidende 1952, : G. C. Simpson's teori om årsagerne til Istiderne. Naturhist. Tidende 1952, : Bornholm. Erhvervsliv 8 (1), : Et par Fabelmennesker. Naturhist. Tidende 1954, : Geologi og vandbevægelse. Hedeselsk. Tidsskr. 1955, : Gudenaaen og den østjyske israndslinie. Østjydsk Hjemstavn 1955, : Nyt fra de vestjyske Bakkeøer. Naturhist. Tidende 1955, : De jyske kildedale og deres problemer. Meddr dansk geol. Foren. 13, : En isskuret sten opstillet i Færgegården ved Frederikssund. Naturhist. Tidende 1957, : Lolland i den sidste istid. Meddr dansk geol. Foren. 13, : Vindslebne sten fra Nordsjælland. Naturhist. Tidende 1959, : Geologisk Samling til Undervisningsbrug. Katalog med oplysende Noter. Populær-Vidensk. Forlag. 1960: Vesterhavsfladen. Naturhist. Tidende 1960, : Geologisk fører over Vendsyssel. 207 pp. Historisk Samfund for Hjørring Amt. 1962: (Anmeldelse). Axel Garboe: Geologiens Historie i Danmark. I II. Naturhist. Tidende 1962, D.G.F. Årsskrift
10 106 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen 1962: Jyske Ås er ingen randmoræne. Naturhist. Tidende 1962, : Geologisk fører over Holmsland og dens klit. 134 pp. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. 1963: Geologisk samling til undervisningsbrug. 2. udg. 43 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1963: (Foredragsreferat). Nogle aktuelle problemer indenfor Danmarks kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Om Fyns glaciale terrænformer og deres opståen. Kritik af Per Smed: Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer (ibid. 1-74), med svar. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Et israndsliniekort - en advarsel. Biologi og Geografi 1964 (8), : Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Om Israndliniekort i Almindelighed - og Per Smed's Kort i Særdeleshed. Naturhist. Tidende , : Nogle kommentarer til K. Gripps afhandling: Der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenå und Viborg. (Kritik med svar og gensvar). Meddr dansk geol. Foren. 15, : De såkaldte»hatformige«bakker. Meddr dansk geol. Foren. 16, : En fremstilling af Danmarks kvartærgeologi. Anmeldelse og vurdering af Sigurd Hansen: The Quaternary of Denmark. The Geologic Systems, edited by Kalerwo Rankama. - Interscience publishers, New York London - Sidney, Med svar og gensvar. Meddr dansk geol. Foren. 16, : (Nekrolog). Lauge Koch Naturhist. Tidende 1966, : Om navnene Ikast og Isenvad. Hardsyssels Årbog 60, Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. 1967: Isens bortsmeltning i Limfjordsegnen. Nogle kommentarer til K. Gripps afhandling: Die Eisrandkerbe von Himmerland und der Abbau des wurmzeitlichen Eises im Bereich des Limfjordes. Meddr dansk geol. Foren. 17, : Ekskursion fra Aarhus gennem terrænet vest for byen. Meddr dansk geol. Foren. 18, : Ekskursion til egnen vest for København. Meddr dansk geol. Foren. 18, : Jordbund, i: Danmark. Gyldendals egnsbeskrivelse 2: Nordjylland,
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND
FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side
Læs mereKLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE
KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mere(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.
(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereFølgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.
Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs mereBilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen
Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.
Læs mereFælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning
Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.
Læs mereGeologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler
Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereNogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.
Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereRågeleje Egnens Geologi.
Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato:. maj 9 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereISENS BORTSMELTNING I LIMFJORDSEGNEN.
138 Anmeldelser og kritikker ISENS BORTSMELTNING I LIMFJORDSEGNEN. Nogle kommentarer til K. GRIPPS afhandling: Die Eisrandkerbe von Himmerland und der Abbau des viirmzeitlichen Eises im Bereich des Limfjordes.
Læs mereQ1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?
Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs merePOUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS
POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS 1 1. september 1865-31. marls 1!)(>2 VILHELM MILTHERS blev født på Fastergård ved Skjern, der ejedes af hans fader MADS MILTERSEN, og fik efter gammel skik efternavnet
Læs mereBeskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.
Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information
Læs merePå kryds og tværs i istiden
På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ
Læs mereLolland i den sidste istid
Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mere22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område
22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov
Læs mereE. M. NØRREGAARD 17.1.1880 17.4.1959
E. M. NØRREGAARD 17.1.1880 17.4.1959 Mindetale holdt ved Dansk Geologisk Forenings møde d. 16. november 1959 Sjældent går et menneske bort, der i den grad efterlader sig sorg og savn i menneskers sind
Læs mereGunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.
KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereBornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie
Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010
Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs merePLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereKvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende
Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende GUNNAR LARSEN, JENS BAUMANN og OLAV BJØRN DGF Larsen, G., Baumann, J. og Bjørn, O.: Kvartærgeologiske forhold under havbunden i Læsø Rende. Dansk
Læs mereMiljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017
Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel
Læs mereRegler for valg af forbrugergruppemedlemmer i PenSam Liv forsikringsaktieselskab
PenSam Liv forsikringsaktieselskab Regler for valg af forbrugergruppemedlemmer i PenSam Liv forsikringsaktieselskab Reglerne for valg af forbrugergruppemedlemmer er i overensstemmelse med politik for etablering
Læs mereTematisk arbejde med kort
Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen
Læs mereArbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt
22. marts 2009 Jeppe Druedahl og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Kontakt Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 eller 40 25 18 34 Arbejdsløsheden stiger overalt Jylland hårdest ramt Arbejdsmarkedet
Læs mereKlage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland
RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af
Læs mereHovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord
Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland
Læs mereVejret i Danmark - februar 2017
Vejret i Danmark - februar 2017 Varmere, vådere og solfattigere ift. gennemsnit 2006-2015. Blæsevejr 22-23. og 28. februar Produktionstidspunkt: 2017-03-01 Februar 2017 fik en middeltemperatur på 1,9 C
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der
Læs mereVejret i Danmark - marts 2017
Vejret i Danmark - marts 2017 Varm med overskud af nedbør og underskud sol ift. gennemsnit 2006-15. Næsthøjeste maksimumtemperatur i en marts måned siden 1874. Midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereMarselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde
Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker
Læs mereOversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets
Læs merePLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år Hovedbudskaber Antallet af praktiserende læger er faldet med næsten 300 læger siden 2007 Èn ud af fire læger er
Læs mereVALDEMAR JOHAN HEINRICH
VALDEMAR JOHAN HEINRICH NORDMANN 23.februar 1872-31.januar 1962 Dr. NORDMANN døde den 31. januar 1962, næsten 90 år gammel. Det er altid trist, når en god mand er borte, men det er ikke trist at mindes
Læs mereLandskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn
PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereDanmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog
Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDanskernes afstand til nærmeste skadestue
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereDE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND
DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereHARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906
HARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906 Nyhedsbrev nr. 20 - februar 2019 Hardsyssel Historisk Samfund udsender med jævne mellemrum et elektronisk nyhedsbrev til vores medlemmer med stort og småt om arrangementer,
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.
Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse
Læs mereNotat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro
Notat Arbejdspladser i kommunerne Bo Panduro Arbejdspladser i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-17-1 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale Forsknings-
Læs merePRISLISTE ONLINE PRODUKTER
LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereNotat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.
Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde
Læs mereOp mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Læs mereAnalyse 19. august 2013
19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereI Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.
Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse
Læs mereKvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet
Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.
Læs mereGeologiske kort i Danmark
Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Læs mereFLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet
FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur
Læs mereVejret i Danmark - januar 2018
Vejret i Danmark - januar 2018 Produktionstidspunkt: 2018-02-02 Varmere, vådere og solfattigere ift. perioden 2006-2015. Næsthøjeste maksimumstemperatur i en januar måned. Januar 2018 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereFKA IC Q It E AMT I»:C5. ISogladeppis Kp. 4,00 SAMFINI> FOK RIBE AMT UDGIVET ÅF HISTORISK. 8. BilKlM 4. Hæfte. p. haase ä son - kobenhatn
FKA IC Q It E AMT I»:C5 UDGIVET ÅF HISTORISK SAMFINI> FOK RIBE AMT 8. BilKlM 4. Hæfte i v"< w. ISogladeppis Kp. 4,00 p. haase ä son - kobenhatn - 1935 Danmarks riges breve. Ved fælleshistovisk møde,
Læs mereMedlemstallene i lokale landbo-, fælles- og regionale familielandbrugsforeninger pr. 20. august 2015
Landboforeninger Medl.bevæg. Medl.bevæg. Aktive medlemmer 2015 2014 2014-15 2013-14 Landboforeningen Gefion 1.777 1.868-4,9-2,0 Nordsjællands Landboforening 870 911-4,5-3,7 Odsherreds Landboforening 327
Læs mereDanskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere
Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.
Læs mereÅrsplan geografi, ældste klasse 2012-2013
Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereCalcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF
Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.
Læs mereNaturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,
Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland
Læs mereNARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK
NARKOTIKA-RELATEREDE DØDSFALD I DANMARK 2014 2017 Antidote Danmark er en NGO der arbejder på at nedsætte den store dødelighed blandt stofbrugere i Danmark. Antidote Danmark har fået aktindsigt fra Rigspolitiet
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereVejret i Danmark - maj 2017
Vejret i Danmark - maj 2017 Produktionstidspunkt: 2017-06-01 Tørrere, varmere og lidt solrigere end gennemsnittet for 2006-15. Midlet af de daglige minimumtemperaturer 8. højeste (sammen med maj 1998,
Læs mereVejret i Danmark - december 2017
Vejret i Danmark - december 2017 Varm december ift. gennemsnit 1961-1990. For 7. år i træk misser Danmark landsdækkende hvid jul. December 2017 fik en døgnmiddeltemperatur på 3,7 C for landet som helhed.
Læs mereOm Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark.
^^L. 'îacc/^ Om Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark. AI S. A. ANDEESEN. Den 25. April 1927 besøgte jeg for første Gang Teglværksgraven tæt Vest for Ruds-Vedby Station
Læs mereUdeskoleNet et landsdækkende netværk om udeskole. Af Karen Barfod, formand for UdeskoleNet og Niels Ejbye-Ernst, VIA UC
UdeskoleNet et landsdækkende netværk om udeskole Af Karen Barfod, formand for UdeskoleNet og Niels Ejbye-Ernst, VIA UC UdeskoleNet er et landsdækkende netværk af personer med særlig interesse for udeskole.
Læs mereStudier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer
Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer af PER SMED Abstract The main map is showing the glacial landscape on the island of Funen, Denmark. The most important signs are: "Randmoræner"
Læs mereMaringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt
Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,
Læs mereOline-Lokalebørs Statistikken
Nr. August. Kvartal SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed for erhvervslokaler Ledigheden for kontorlokaler er fortsat med at stige gennem det seneste kvartal. Således er ledigheden nu,
Læs mereNotat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen
Læs mereHELGI PJETURSS. Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949.
HELGI PJETURSS Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949. A. Noe-Nygaard fot. HBLGI PJETUESS, eller som han hed indtil 1907 HELGI PJETURSSON, var født i Reykjavik og blev student fra Menntaskölinn 1891.
Læs mereNotat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro
Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale
Læs mereFase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S
M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00
Læs mere