S. A. Andersen. 13. maj januar 1969

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S. A. Andersen. 13. maj 1901-28. januar 1969"

Transkript

1 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 97 tf S. A. Andersen 13. maj januar 1969 I sommeren 1920 dimitteredes fra Sorø Akademi to unge vordende naturhistorikere, der begge senere har gjort sig særdeles bemærkede indenfor hvert sit specialområde; deres navne var Anton Fr. Bruun (medlem af DGF, død 1961), der blev en meget bekendt - for ikke at sige berømt - fiskeribiolog og oceanograf, den anden var vor kollega, geologen Svend Aage Andersen, der afgik ved døden d. 28. januar i år. 7 D.G.F. Årsskrift

2 98 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen De to kammerater var i Sorø i skoleårene under påvirkning af det særegne lokal-miljø, der synes at have været frugtbart for naturfagsstudier (tidligere var en fremtrædende kvartærgeolog - der førte istidsteorien til officiel anerkendelse herhjemme - prof. F. J. Johnstrup, lektor ved Akademiet ( )). De to havde som inspirerende lærer i naturfag lektor Kristen Simonsen, der var overmåde geologisk interesseret (ivrigt medlem af vor forening ), og da S. A. Andersen tilmed havde sit barndomshjem i Lynge Eskildstrup, tæt syd for Sorø, hvor hans fader Anders L. A. var gårdejer, og hvor han kom til verden d. 13. maj 1901, kan det ikke undre, at hans tidlig vakte interesse for kvartær- og glacialgeologi i første omgang blev knyttet netop til denne hans hjemegn. Lynge Eskildstrup ligger nede i den subglaciale tunneldal, der rummer Tystrup-Bavelse søerne. Andersens allerførste geologiske afhandling er fra april 1923:»Senglaciale Relikter i postglacial Tørv ved Lynge Eskildstrup«(DGF, bd. 6), og allerede året efter publicerede han smstds. de resultater, han fra 1921 havde fået ud af terrænmæssige og blokmæssige studier i egnen:»kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Med særlig Henblik paa Storebæltsgletscheren«. Han beskrev heri den allerede af V. Milthers antydede (1916) interlobat ved Sorø mellem østflanken af Storebæltsgletscheren og den midtsjællandske is og udredede i detaljer afløbsforholdene for isens smeltevand til og gennem interlobatområdet mod nord op til Aamoselavningen i NV. Sjælland. Disse små ungdomsarbejder fra studentertiden, som han udarbejdede i års alderen, var på en måde en retningspil for hans interessefelt; hele sit liv beskæftigede han sig med særlig glæde med fødeøens kvartær- og glacialgeologi. Universitetsstudiet i København afsluttede Andersen med magisterkonferens i geologi med specialet istidsgeologi. Samtidig med studiet havde han deltaget i DGU's sommerarbejder i Sønderjylland (1922 og 24) som assistent for statsgeologerne V. Nordmann og Axel Jessen, ligesom han studerede gletschere og deres moræner og smeltevandsaflejringer på en rejse til Island i Blandt universitetslærerne var det docent Poul Harder, der havde størst betydning for hans studium. Efter magisterkonferensen (juni 1926) studerede Andersen et år ved Stockholms Hogskola, hvor han satte sig ind i professor Gerard De Geer's studier over varv i senglacialtidens vandaflejrede, glaciale sedimenter (nu kalder man dem glaciolacustrine - glaciomarine), ligesom jeg havde gjort året før. Københavns Universitet udsatte samtidig en prisopgave om årsvarvene i det danske smeltevandsler fra istiden, som Andersen besvarede efter udstrakte undersøgelser, især på Sjælland (og Fyn). For besvarelsen fik han universitetets guldmedalje i 1929.

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 99 Andersen fortsatte imidlertid energisk sin uddannelse, først med studierejser til Syd-Tyskland og Schweiz og derefter i til U.S.A., hvor han studerede i Ann Arbor hos den bekendte professor W. H. Hobbs og også fik lejlighed til geologiske studier i andre, fjernere dele af staterne. Ind imellem var han et år lærer på Birkerød Statsskole og boede derefter på Elers' Kollegium, hvor han bearbejdede sine resultater fra flere års studier over Susaa-områdets isafsmeltningshistorie ud fra de varvige leraflejringer og smeltevandsåsene i Syd-Sjælland. Det blev til afhandlingen:»om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandområde og deres Vidnesbyrd om Isafsmeltningens Forløb«, der udkom 1931 (DGU, Il.r.nr. 54) og i marts 1932 blev forsvaret for den filosofiske doktorgrad (disputatsudgaven var dediceret mindet om den i 1931 afdøde docent Harder). S. A. Andersen var i novbr blevet ansat som assistent ved DGU, og det var direktør, dr. Victor Madsen sammen med prof. Bøggild, der havde antaget afhandlingen og var officielle opponenter. Ex auditorio opponerede dr. V. Nordmann, hvis indlæg formede sig som en meget skarp kritik, især mod Andersens opfattelse af dødisens optræden som udstrakte dødisdækker; dødis som mindre klumper og udfyldninger af mange af de nuværende søhuller i landskabet var accepteret af N. V. Ussing (1903) samt af V. Milthers og Hartz allerede omkring århundredskiftet (K. J. V. Steenstrup 1882: Recent dødis i Grønland), men først prof. R. F. Flint anvendte (1929) tanken om store sammenhængende dødisdækker, der overhyllede dale og plateauer i Ny-England staterne. S. A. Andersen hjembragte fra U.S.A. Flints ideer om dødis og overførte dem til Sjælland. Især hans eksempel med forsøg på at beregne dødisbræmmens bredde (fra Sorø til Grenaa) blev kraftigt imødegået af Nordmann. Et andet punkt, der dengang og senere har vakt modsigelse, var Andersens opdeling af de SØ-sjællandske åse i åscentre eller åskærner med de midtsvenske åse som forbillede. De sjællandske åse er principielt supramarine (supraaquatiske), medens de svenske er subaquatiske, afsat nede ved havbunden, successivt under den stejle ismurs tilbagerykning mod nord ved hver sommers tilbagesmeltning. Hans forsøg på opdeling af lagserien i de østsjællandske åse i vinter- og sommerlag er heller ikke blevet accepteret af eftertiden. Derimod kan vi nu - 40 år efter - se at Andersen i spørgsmålet om dødisbælterne havde principielt ret over for Nordmann. Andersens andet store arbejdsfelt i ungdomsårene var varvene (årslagene) i de sjællandske og fynske aflejringer af smeltevandsier fra sidste nedisnings afsmeltningsperiode. Her samlede han et stort iagttagelsesmateriale, hvoraf en væsentlig del er behandlet i hans ikke publicerede prisopgavebesvarelse fra 1929, men ellers kun fremstillet i en lille afhandling i GFF 1928 og i et par foredragsreferater. Ligesom jeg ved mine undersøgelser - og vi måtte arbejde uafhængigt af hinanden, da det var samme prisopgave, 7*

4 100 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen vi besvarede - kom også han til det resultat, at prof. De Geer og dr. Ernst Antevs ved deres målinger af lervarv på de danske øer oftest havde målt underafdelinger af den årlige cyclus. Andersen mente at kunne sammenstille en sjællandsk varvrække, dækkende 129 år, men han har aldrig fået publiceret sit udførlige varvmateriale. Jeg har omtalt disse forhold vedrørende uddannelsesår og ungdomsarbejdsområder så forholdvis udførligt, fordi jeg mener, at de giver et godt billede af Andersen som forskerpersonlighed. Det må anerkendes, at han med ildhu gik op i at skaffe sig en første klasses uddannelse og orientering over et bredt felt af kvartærgeologien, og at han var i besiddelse af en veludviklet, frugtbar, konstruktiv fantasi. At en sådan er af overordentlig stor betydning for al forskning er uomtvistelig, men den bør på den anden side afgrænses af en fornøden, forsigtig selvkritik, og det var nok her, at det kneb for S. A. Andersen, hvorfor han adskillige gange blev udsat for en ikke altid uberettiget kritik. Efter ansættelsen ved DGU i efteråret 1931 deltog han på flere områder i institutionens arbejde, bl.a. med geologisk kortlægning i Jylland (Horsens- Silkeborg egnen), hvor han studerede Harders østjydske israndslinie og de senglaciale æoliske aflejringer mellem denne linie og hovedopholdslinien udsendte Andersen:»Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling«på Munksgårds Forlag. Denne helhedsoversigt på 275 sider indbragte ham en del kritik fra bestemte sider - som jeg personlig ikke finder helt berettiget, men bogen blev alligevel i løbet af ganske få år udsolgt. I 1937 udsendte han et udmærket arbejde i DGU's Il.række:»De vulkanske Askelag ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark«, hvor han mere detailleret end Ussing og Bøggild havde gjort det, undersøgte de eocæne askelags tykkelser uden for molerområdet. Måske delvis på grund af skuffelser, som Andersen led ved besættelse af avancementstillinger, forlod han i 1939 DGU og fik ansættelse ved Danish American Prospecting Co., hvor han i et par år mest arbejdede i NV- Jylland, indtil firmaet nogen tid efter den tyske besættelse af Danmark måtte indstille sin virksomhed her i landet. S. A. Andersen startede derefter som et rent privat foretagende»geologisk Efterforsknings Selskab«; ved dette firma beskæftigede han i hvert fald i de første år én eller flere faggeologer. Resultaterne af arbejderne, der udførtes for private rekvirenter, er normalt ikke publicerede, men han undersøgte i disse krigsår bl.a. de tertiære jærnmalme ved Middelfart, gasforekomster i Vendsyssel og senere hen også grusforekomster f.eks. i Øst-Jylland og forekomster af»glassand«, altsammen med henblik på erhvervsøkonomisk udnyttelse. I nær tilknytning til Efterforskningsselskabet drev han i de sidste krigsår og de følgende årtier:»populær-videnskabeligt Forlag«, oprindelig ved Andersen & Gøtterup, senere alene. Denne opgave må ses i forbindelse med S. A. Andersens ret omfat-

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 101 tende virksomhed i retning af at popularisere geologien. Allerede 1937 startede han»naturhistorisk Tidende«, som han udgav for egen regning og risiko indtil 1941, da en kreds af jævnaldrende studiekammerater i foreningen»quum-quam«overtog udgivelse og redaktion, ligesom han var virksom i Folkeuniversitetet og med artikler i det gamle»naturens Verden«. Hans væsentligste indsats i populærgeologien var dog den allerede omtalte»det danske Landskabs Historie«, der som nævnt hurtigt blev udsolgt efter fremkomsten i 1933, hvorfor Andersen i krigsårene forberedte en 2. stærkt forøget udgave; denne lagdes meget stort an, men kun Bind I»Undergrunden«nåede at se dagens lys (1944). Bind II udkom aldrig, vistnok på grund af finansieringsvanskeligheder. Også denne nye udgave mødte nogen kritik, således sluttede den kendte geograf og geomorfolog Johs. Reumert sin anmeldelse:»med sine iøjnefaldende mangler og fortrin er S. A. Andersens bog værd at læse; men den må læses med en meget vågen kritik«. Hans populærvidenskabelige forlag udvidede i årene efter krigen til at arbejde med undervisningsmateriale, geologiske vægkort og geologiske gips-modeller samt indretning og restaurering af skolers geologiske samlinger. Som sidste led i S. A. Andersens populærgeologiske forfatterskab skal nævnes fra de senere år to»geologiske Førere«henholdsvis»over Vendsyssel (1961)«og»over Holmsland og dens klit (1963)«; i begge førere lægger han megen vægt på at gengive sine målinger af strømningsretninger for det vand, der afsatte det øvre smeltevandssand i hver egn. I Holmsland-føreren udvikler han sine ideer om, at Vesterhavet i sidste istid stod 7-12 m højere end det nutidige havspejl, en opfattelse, der er i stik modstrid med alle andre kvartærgeologers meninger om de eustatiske havspejlssvingninger. I forbigående bør vel nok nævnes S. A. Andersens interesse for visse emner udenfor det geologiske felt, for eks. en afhandling (1945) om tolkningen af guldhornene fra Gallehus og en artikel om bogstavsystemets oprindelse. Også i 1940'erne og 1950'erne fortsatte S. A. Andersen - til tider med økonomisk støtte fra Statens Videnskabsfond - sine indsamlinger af glacialgeologiske iagttagelser, f.eks. målinger af skurestriber på løse blokke og strømningsretninger i lagdelte, glaciale sandaflejringer, ligesom han holdt foredrag om strandlinieniveauer fra senglacial tid til nutiden. Blandt afhandlinger fra disse år kan nævnes Raageleje-egnens geologi (1950) og en udmærket fremstilling af»lolland i den sidste istid«(1957) samt»grusgravene i bakkerne ved Kalundborg«(1964). En særlig side af S. A. Andersens aktivitet på det geologiske felt var den polemiske. Visse emner f.eks. lédeblokke og isstrømme har han fortrinsvis behandlet som kritiske anmeldelser; den første så langt tilbage som 1932

6 102 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen (H. Gry: Ledeblokke i Skåne) og senere (1945): Keld Milthers: Ledeblokke og Landskabsformer (disputats 1942). Også i de senere år: (1963) Fyns glaciale terrænformer og deres opståen (Per Smed 1962) og endelig en diskussion fra de seneste år (1965) med professor Karl Gripp, Kiel, om»der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenå und Viborg«. I denne diskussion, der blev ret skarp, tror jeg, at alle danske kvartærgeologer vil slutte sig til Andersens synspunkter. Også min lille oversigt over Danmarks Kvartær (i Rankamas samleværk) er blevet taget under kritisk behandling af S. A. Andersen. For vor forening og dens liv har S. A. Andersen haft væsentlig betydning, selv om han aldrig har deltaget i bestyrelsesarbejdet; det var ved foredrag og diskussionsindlæg i hovedforeningen og vor»kvartærgeologisk Klub«han gjorde sig gældende; af dem i kvartærklubben er der ikke trykt referater i»meddr«. Det drejer sig om ca. en snes foredrag og mindst en halv snes større diskussionsindlæg. Endvidere var han ivrig ekskursionsdeltager og selv leder i mindst en halv snes tilfælde. Den sidste ekskursion han ledede var til Aarhus-Silkeborg egnen i Det er næppe uberettiget at hævde, at hans skriftlige fremstillingsform var væsentlig bedre end hans mundtlige, men alligevel kunne han på ekskursioner gå så livfuldt op i sin skildring af de glacialgeologiske forhold i et landskab, at han - også på de populære ekskursioner, han arrangerede uden for DGF - samlede en intenst lyttende skare om sig. Personlig kunne han i kammeratskabskredse - især i de første årtier - være særdeles charmerende og underholdende, men til andre tider kunne han være sky og tilbageholdende, så det kunne være vanskeligt at komme rigtig på talefod med ham. At udtale sig nærmere nu om varigheden af Andersens indflydelse på studiet af Danmarks kvartærgeologi fremefter vil nok være vanskeligt og utilrådeligt, men vi, der har kendt ham gennem de mere end 45 år, han virkede i dansk geologi's tjeneste, kan nok være enige om, at Dansk Geologisk Forening og dansk kvartærgeologi ved hans død har mistet en markant og ildfuld forskerpersonlighed. Jeg beder derfor medlemmerne om at tilslutte sig et Æret være hans minde! Sigurd Hansen (Mindetale ved Dansk Geologisk Forenings møde 28. april)

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] 103 Fortegnelse over S. A. Andersen's publikationer Udarbejdet af DGU's bibliotek under medvirken af Niels Løkkegaard 1923: Senglaciale Relikter i postglacial Tørv ved Lynge Eskildstrup. Meddr dansk geol. Foren. 6 (18), : (Foredragsreferat). Grænsen for den sidste Nedisning i Sønderjylland. Meddr dansk geol. Foren. 6, : Kvartærgeologiske Iagttagelser i Egnen Syd for Sorø. Med særligt Henblik på Storebæltsgletscheren. Meddr dansk geol. Foren. 6 (22), : Storebælt i Nutid og Fortid. Geol. Foren. Stockholm Forh. 49, : De danske Varv. Et par foreløbige bemærkninger om deres udvikling og konnektion. Geol. Foren. Stockholm Forh. 50, : Istiden og hvorledes man inddeler den. Naturens Verden 12, : (Foredragsreferat). Nyere Iagttagelser over Afsmeltningens Forløb på Sjælland. Meddr dansk geol. Foren. 7, : (Foredragsreferat). De sjællandske Varv. Meddr dansk geol. Foren. 7, : Uber die danischen autochthonen und allochthonen Warwen. Beretn. om det 18. Skand. Naturforskermøde i København, aug. 1929, : Uber Os-zentren, Winterschichten und die Gliederung in Jahresabschnitte in den siidostseelåndischen Osern und ihren Beweis von der Existens von Wintermoranen. Beretn. om 18. skand. Naturforskermøde i København 1929, : Om Aase og Terrasser inden for Susaa's Vandomraade og deres Vidnesbyrd om Isafsmeltningens Forløb. Danm. geol. Unders., række 2, 54, 201 pp. 1931: The Waning of the last continental Glacier in Denmark as illustrated by varved Clay and Eskers. /. Geol. 39, : Blokstudier og Isstrømme. I anledning af Helge Gry's Afhandling: Undersøgelser over Ledeblokke i Skaane. Meddr dansk geol. Foren. 8, : De Forenede Staters Nationalparker. Ledetraad ved folkelig Universitetsundervisning 16, 4 pp. 1933: Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling. 275 pp. Levin og Munksgaard. 1933: Lidt om Jordens Indre. Naturens Verden 17, : Den første Danmarks Geologi. Naturens Verden 19, : En Forekomst af Løss-lignende Finsand ved Hornborg Vest for Horsens. Meddr dansk geol. Foren. 8, : Bornholms Geologi. Min Hjemstavn 1, Hirschsprungs Forlag. 1936: Die eozanen Vulkane des Skagerak. Nordiska (19. skand.) Naturforskarmotet i Helsingfors, augusti : Midtsjællands Geologi. Min Hjemstavn 2, Hirschsprungs Forlag. 1936: Submarine Strandvolde i Faxe Bugt. Meddr dansk geol. Foren. 9, : De vulkanske Askelag i Vejgennemskæringen ved Ølst og deres Udbredelse i Danmark. Danm. geol. Unders, række 2, 59, 52 pp. 1937: Et par ejendommelige Aftryk af Forsteninger fra Moleret ved Ertebølle. Naturhist. Tidende 1937, : Et Vulkanomraades Livshistorie. Geol. Foren. Stockholm Forhandl. 59, : Jordlag og Landskabsformer. Min Hjemstavn 13, Hirschsprungs Forlag. 1937: Løvehovederne paa Bomholm. Naturhist. Tidende 1937, : (Nekrolog). Nicolai Hartz Naturhist. Tidende 1937, : (Anmeldelse). Matti Sauramo: Das System der spatglazialen Strandlinien im siidlichen Finnland. Meddr dansk geol. Foren. 9,

8 104 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen 1937: Oligocænet ved Aas. Meddr dansk geol. Foren. 9, : De danske Glassandsforekomster. Ingeniøren 47, : Den isdæmmede Sø, Demmevand i Norge. Naturhist. Tidende 1938, : Die Verbreitung der eozanen vulkanischen Aschenschichten in Danemark und Nordwestdeutschland. Z. Geschiebeforsch. u. Flachlandsgeologie 14, : Hvornaar er Flinten dannet? Naturhist. Tidende 1938, : (Foredragsreferat). Kolindsund i Litorinatiden. Naturhist. Tidende 1938, : Udviklingstanken og Fortidens Planteverden. (Anmeldelse af Heribert Nilssons Foredrag). Naturhist. Tidende 1938, : Blegekridt i Stevns Klint. Naturhist. Tidende, 1939, : Jordens Alder. Naturhist. Tidende 1939, : Den østjyske Israndslinie Nord for Aarhus. Naturhist. Tidende 1940, : Die Herkunft der vulkanischen Aschen im Alttertiar Danemarks und Schleswig- Holsteins. Zentralbl. Min. Geol. u. Paldont. 1940, Abt. B. 3, : Et dansk Jernmalmleje. Naturhist. Tidende 1940, : Skjulte værdier i Danmarks Jord. Dansk Arbejde 31 (14), : Vor Kalender. Naturhist. Tidende 1940, : Østjylland geologisk set. Østjydsk Hjemstavn 1940, : Det danske Hedeselskabs hydrometriske Undersøgelser. Naturhist. Tidende 1941, : En Tur omkring Kalø Vig for Aar siden. Østjydsk Hjemstavn 1941, : Grænsen mellem Midtjylland og Østjylland. Naturhist. Tidende 1941, : Naturgassen ved Frederikshavn. Naturhist. Tidende 1941, : Om Aarsvarvene ved Ruds Vedby og nogle Bemærkninger om Aarsvarvene i Danmark. Meddr dansk geol. Foren. 10, : (Foredragsreferat). Træk af Nordvestjyllands Geologi. Meddr dansk geål. Foren. 10, : (med flere). Diskussion om vore dislocerede Klinters Dannelse. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Blygangen ved Spidlegaard og Grønsand ved Læsaa. Naturhist. Tidende 1942, : Blygangen ved Spidlegaard paa Bornholm. Småafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen på hans 70 års fødselsdag den 8. juli 1942, p Bornholmsk Samfund. Rønne. 1942: Et Undergrundsproblem ved Laasby. Østjydsk Hjemstavn 1942, : Nordvestjyllands geologiske Struktur. Naturhist. Tidende 1942, : Om Tertiæret i Nordvestjylland. Naturhist. Tidende 1942, : Raastoffer i Danmarks Undergrund, og hvorledes man finder dem. Ledetraad ved folkelig Universitetsundervisning : (Foredragsreferat og Disk.) Strandlinieniveauer i Danmark fra senglacial Tid til Nutiden og deres Datering. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Det danske Landskabs Historie. Danmarks Geologi i almenfattelig Fremstilling. I. Undergrunden. 480 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1944: Guldhornene.iVatør/11'.sf. Tidende 1944, : Guldhornene fra Gallehus. 63 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1945: Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. Kritiske Bemærkninger til K. Milthers: Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. (D.G.U. II Rk. Nr. 69) m. svar og gensvar. Meddr dansk geol. Foren. 10, : Saltet ved Kolding. Naturhist. Tidende 1945,

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1969 [1970] : Dansk Salt til danske Virksomheder. Erhvervsliv 1 (12), : Det danske Lands Historie fra Istiden til Nutiden. Grundrids ved folkelig Universitetsundervisning 457, : Hvorledes Landet blev til. I: Landet mod Nordvest. Thy og Vester Hanherred 1, C. Brunsgaard og H. E. Pedersen (red.) Forlaget Bauta. 1946: Om Vindenes Afbøjning. Naturhist. Tidende 1946, : Palæozoiske Askelag paa Bornholm. Naturhist. Tidende 1946, : Atlantissagnet. Naturhist. Tidende 1947, : Hvorfor importerer vi aarligt for over 1 Million Kroner Sand? Erhvervsliv 3 (27), , : (Foredragsreferat). Klimavekslinger og Niveauforandringer i Kvartærtiden. Norsk geol. Tidsskr. 27, : Naturgassen ved Frederikshavn. Erhvervsliv 3 (31), 475^477, : Alfabetets gåder. 167 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1949: (Kritik). Den såkaldte tidlig-atlantiske transgression i Danmark. Meddr dansk geol. Foren. 11, : Hvad gemmer den danske jord? Hvilke råstoffer vi kan selvforsyne os med. Vor Viden 1, : Jernmalme. Erhvervsliv 4 (38), , : Naturparken ved Farum Sø. Naturhist. Tidende 1949, : Brunkul. Erhvervsliv 5 (10), , : Da Odsherred fødtes under isen. Det skønne Odsherred, J. Fr. Clausens forlag, Kbhvn. 1950: Hvem >opdagede«køkkenmøddingerne? Naturens Verden 1950, : Kalk og kridt. Erhvervsliv 5 (1), : Rågeleje Egnens Geologi. Meddr dansk geol. Foren. 11, : (Foredragsreferat). Inddelingen af Danmarks Kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 12, : Det danske lands historie fra istiden til nutiden. 2. udg. 16 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1952: En ny interstadial marin aflejring ved Lillebælt. Naturhist. Tidende 1952, : G. C. Simpson's teori om årsagerne til Istiderne. Naturhist. Tidende 1952, : Bornholm. Erhvervsliv 8 (1), : Et par Fabelmennesker. Naturhist. Tidende 1954, : Geologi og vandbevægelse. Hedeselsk. Tidsskr. 1955, : Gudenaaen og den østjyske israndslinie. Østjydsk Hjemstavn 1955, : Nyt fra de vestjyske Bakkeøer. Naturhist. Tidende 1955, : De jyske kildedale og deres problemer. Meddr dansk geol. Foren. 13, : En isskuret sten opstillet i Færgegården ved Frederikssund. Naturhist. Tidende 1957, : Lolland i den sidste istid. Meddr dansk geol. Foren. 13, : Vindslebne sten fra Nordsjælland. Naturhist. Tidende 1959, : Geologisk Samling til Undervisningsbrug. Katalog med oplysende Noter. Populær-Vidensk. Forlag. 1960: Vesterhavsfladen. Naturhist. Tidende 1960, : Geologisk fører over Vendsyssel. 207 pp. Historisk Samfund for Hjørring Amt. 1962: (Anmeldelse). Axel Garboe: Geologiens Historie i Danmark. I II. Naturhist. Tidende 1962, D.G.F. Årsskrift

10 106 SIGURD HANSEN: S. A. Andersen 1962: Jyske Ås er ingen randmoræne. Naturhist. Tidende 1962, : Geologisk fører over Holmsland og dens klit. 134 pp. Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. 1963: Geologisk samling til undervisningsbrug. 2. udg. 43 pp. Populær-Vidensk. Forlag. 1963: (Foredragsreferat). Nogle aktuelle problemer indenfor Danmarks kvartær. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Om Fyns glaciale terrænformer og deres opståen. Kritik af Per Smed: Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer (ibid. 1-74), med svar. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Et israndsliniekort - en advarsel. Biologi og Geografi 1964 (8), : Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg. Meddr dansk geol. Foren. 15, : Om Israndliniekort i Almindelighed - og Per Smed's Kort i Særdeleshed. Naturhist. Tidende , : Nogle kommentarer til K. Gripps afhandling: Der Verlauf der Eisrandlagen zwischen Grenå und Viborg. (Kritik med svar og gensvar). Meddr dansk geol. Foren. 15, : De såkaldte»hatformige«bakker. Meddr dansk geol. Foren. 16, : En fremstilling af Danmarks kvartærgeologi. Anmeldelse og vurdering af Sigurd Hansen: The Quaternary of Denmark. The Geologic Systems, edited by Kalerwo Rankama. - Interscience publishers, New York London - Sidney, Med svar og gensvar. Meddr dansk geol. Foren. 16, : (Nekrolog). Lauge Koch Naturhist. Tidende 1966, : Om navnene Ikast og Isenvad. Hardsyssels Årbog 60, Historisk Samfund for Ringkøbing Amt. 1967: Isens bortsmeltning i Limfjordsegnen. Nogle kommentarer til K. Gripps afhandling: Die Eisrandkerbe von Himmerland und der Abbau des wurmzeitlichen Eises im Bereich des Limfjordes. Meddr dansk geol. Foren. 17, : Ekskursion fra Aarhus gennem terrænet vest for byen. Meddr dansk geol. Foren. 18, : Ekskursion til egnen vest for København. Meddr dansk geol. Foren. 18, : Jordbund, i: Danmark. Gyldendals egnsbeskrivelse 2: Nordjylland,

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952.

(JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN. ;«). august 1868-27. juli 1952. (JimJ diyy/u^.\ AXEL H. JESSEN ;«). august 1868-27. juli 1952. Midt i sommer afgik statsgeolog AXEL JESSEN ved døden efter kortere tids svagelighed og i den høje alder af næsten 84 år. Han bor mindes i

Læs mere

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909.

Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Følgeblad til Meddelelser Nr. 15. 1909. Af MEDDELELSER FRA DANSI( OEOLOOlSI(,FORENINO er tidligere udkommet: Nr. 1 (1894): K. J. V. STEENSTRUP. Om Klitternes Vandring. Udsolgt. Nr. 2 (1895): VICTOR MADSEN.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning.

Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Nogle Iagttagelser over Strø Bjerges Opbygning. Af AKSEL NØRVANG. I nyere Tid har Problemerne om Aasenes Dannelse været meget diskuterede, og stærkt divergerende Anskuelser er kommet til Orde. Rigtigheden

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Rågeleje Egnens Geologi.

Rågeleje Egnens Geologi. Rågeleje Egnens Geologi. Af S. A. ANDERSEN. Abstract. A re-interpretation of certain Glacial morphological features of the northeast of Zealand, Denmark. Inden for Sjællands kvartærgeologi indtager egnene

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS

POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS POUL CHRISTIAN VILHELM MADSEN MILTHERS 1 1. september 1865-31. marls 1!)(>2 VILHELM MILTHERS blev født på Fastergård ved Skjern, der ejedes af hans fader MADS MILTERSEN, og fik efter gammel skik efternavnet

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

E. M. NØRREGAARD 17.1.1880 17.4.1959

E. M. NØRREGAARD 17.1.1880 17.4.1959 E. M. NØRREGAARD 17.1.1880 17.4.1959 Mindetale holdt ved Dansk Geologisk Forenings møde d. 16. november 1959 Sjældent går et menneske bort, der i den grad efterlader sig sorg og savn i menneskers sind

Læs mere

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922.

Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Januar til December 1922. Mødet den 23. Januar 1922 Hr. Victor Madsen holdt Foredrag om Terrainforholdene paa Skovbjerg Bakkeø. Foredragets

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Lolland i den sidste istid

Lolland i den sidste istid Lolland i den sidste istid af S. A. ANDERSEN Abstract Glacial striae on the upper surface of some erratic boulders covered by the superficial till on Lolland have verified the conception, that this till

Læs mere

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog

Danmarks Topografiske Kortværk. Produktkatalog Danmarks Topografiske Kortværk Produktkatalog maj 2000 ndhold ntroduktion 2 4-cm kortserien, Danmark 1:25.000 4 2-cm kortserien, Danmark 1:50.000 6 1-cm kortserien, Danmark 1:100.000 8 Færdselskort, Danmark

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 26. november 2010 Finansudvalget - FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt Lovtidende A Udgivet den 6. november. november. Nr. 85. Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse,

Læs mere

VALDEMAR JOHAN HEINRICH

VALDEMAR JOHAN HEINRICH VALDEMAR JOHAN HEINRICH NORDMANN 23.februar 1872-31.januar 1962 Dr. NORDMANN døde den 31. januar 1962, næsten 90 år gammel. Det er altid trist, når en god mand er borte, men det er ikke trist at mindes

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND

DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND DE MILTHERSKE SPALTEDALE I JYLLAND KAJ HANSEN HANSEN, K.: De miltherske spaltedale i Jylland. Dansk geol. Foren., Årsskrift jor 1970, side 47-53. København, 5. januar 1971. Mellem Ulstrup og Hammel i Jylland

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse

Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Ved is eller ved vand?

Ved is eller ved vand? Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,

Læs mere

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.

I Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret. Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet

Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet POUL ERIK NIELSEN DGF Nielsen, P. E.: Kvartærgeologiske undersøgelser i Korsørområdet. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1979, side 55-62. København, 18.

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013

Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 Årsplan geografi, ældste klasse 2012-2013 2 lektioner pr. uge Årsplanen tager udgngspunkt i Fælles Mål 2009 - Geografi, trinmål efter 9. klassetrin Trinmål for faget geografi efter 9. klassetrin Materialer

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Bakker og søer i Rudeskov

Bakker og søer i Rudeskov Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg

Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg Grusgravene i bakkerne ved Kalundborg af S. A. ANDERSEN Abstract The peninsula of Roesnaes (Røsnæs) on the northwest coast of Zealand has by some authors been regarded as a series of drumlins, by other

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Victor Madsen. 1865 1947.

Victor Madsen. 1865 1947. Victor Madsen. 1865 1947. Tirsdag den 15. Juli 1947 afgik Dansk Geologisk Forenings Æresformand, den tidligere Direktør for Danmarks Geologiske Undersøgelse, Dr. phil. VICTOR MADSEN, ved Døden paa Frederiksbergs

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Nitrat i grundvand og umættet zone

Nitrat i grundvand og umættet zone Nitrat i grundvand og umættet zone Forekomst og nitratreduktion. Cand. Scient Lærke Thorling Side 1 1. februar 2008 Århus Amt Side 2 1. februar 2008 Århus Amt Nitratfrontens beliggenhed på typelokaliteter

Læs mere

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF

Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel DGF Calcium- og magnesiummålinger - et muligt glacialstratigrafisk hjælpemiddel LARS KRISTIANSEN DGF Kristiansen, L.: Measurements of calcium and magnesium a possible glacio Stratigraphic tool. Dansk geol.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

GRUPPELIV 2015. Orientering om præmie, dækning og administrationsgodtgørelse

GRUPPELIV 2015. Orientering om præmie, dækning og administrationsgodtgørelse GRUPPELIV 2015 Orientering om præmie, dækning og administrationsgodtgørelse Orientering om satser i GruppeLiv 2015 20-11-2014 Præmie og dækning Overskuddet fra et heldigt skadesår i 2013 bruges nu til

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer

Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer Studier over den fynske øgruppes glaciale landskabsformer af PER SMED Abstract The main map is showing the glacial landscape on the island of Funen, Denmark. The most important signs are: "Randmoræner"

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Referat for FOA ungdoms formelle landsmøde

Referat for FOA ungdoms formelle landsmøde Referat for FOA ungdoms formelle landsmøde den 05 03 2016. Valg af dirigent Ebbe Jacobsen er indstillet af ungdoms netværket og enstemmigt valgt. Gennemgang af dagsorden Dagsordenen bliver vedtaget og

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN

KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som

Læs mere

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense.

En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. En isskuret»brolægning«fra Egnen NØ for Odense. Af SIGURD HANSEN. Blandt de glacialgeologiske Retningslinjer i Odense Egnen, som Statsgeolog V. MILTHERS i 1928 behandlede i en lille, men vigtig Afhandling

Læs mere

HELGI PJETURSS. Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949.

HELGI PJETURSS. Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949. HELGI PJETURSS Født 31. marls 1872 død 28. januar 1949. A. Noe-Nygaard fot. HBLGI PJETUESS, eller som han hed indtil 1907 HELGI PJETURSSON, var født i Reykjavik og blev student fra Menntaskölinn 1891.

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Anmeldelser og Kritikker.

Anmeldelser og Kritikker. Anmeldelser og Kritikker. Isstrømmenes Retninger over Danmark i den sidste Istid, belyst ved Ledeblokundersøgelser. (Kritiske Bemærkninger til K. MILTHERS : Ledeblokke og Landskabsformer i Danmark. D.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00

Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Referat fra Hjortevildtudvalgsmøde Mandag den 19. oktober 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Jens Venø (HB fung. Sydjylland)

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til august VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til august 2016 VisitDenmark, oktober 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse

Destinationsmonitor. Januar til september VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Destinationsmonitor Januar til september 2016 VisitDenmark, november 2016 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C.

Gunnar Larsen, Jørgen Liboriussen, Arne Villumsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, Universitetsparken, 8000 Aarhus C. KVARTÆRGEO LOGI SKE UNDERSØGELSER PÅ KORTBLADET RANDERS GUNNAR LARSEN, JØRGEN LIBORIUSSEN OG ARNE VILLUMSEN LARSEN, G., LIBORIUSSEN, J. og VILLUMSEN, A.: Kvartærgeologiske undersøgelser på kortbladet Randers.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke.

Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Israndens Tilbagerykning fra Østjylland til Sjælland Fyn, belyst ved Ledeblokke. Af V. Milthers. Hertil et Kort og en Tabel. Mit einer Zusammenfassung. (Denne Afhandling er ogsaa trykt i D. G. U. IV. Række,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere