fv1: Rygestopprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "fv1: Rygestopprocessen"

Transkript

1 fv1: Rygestopprocessen Et endeligt rygestop er for de fleste rygere en stor udfordring. Det er de færreste, som klarer et rygestop uden problemer. For de fleste afhængige rygere er et rygestop en proces, som tager tid, og mange må prøve gentagne gange, før det lykkes helt. Der er udviklet en model over rygestopforløbet, som kaldes forandringscirklen. Forandringscirklen viser de faser, man skal igennem, når man skal ændre adfærd fra at være ryger til at blive ikkeryger eller røgfri. Faserne hedder før-overvejelse, overvejelse, beslutning, forberedelse, handling, vedligeholdelse og afslutning. Sommetider bliver handlefasen eller vedligeholdelsesfasen afbrudt af et tilbagefald, og så må man starte forfra. Det er normalt at gå igennem forandrings-cirklen tre til otte gange, før man bliver endelig røgfri. Førovervejelsesfasen Hvis du ikke synes, at rygning er noget problem, og ikke har tænkt dig at stoppe, befinder du dig i før-overvejelsesfasen i forandringscirklen. Som før-overvejer tænker du ikke så meget på, at rygning kan være farligt. Information om, at du kan dø af sygdomme, som opstår på grund af rygning, interesserer dig ikke. Overvejelsesfasen Du er i overvejelsesfasen, hvis du i et stykke tid måske meget længe har overvejet, om ikke det ville være godt for dig at stoppe med at ryge. Du er klar over, at rygning er farligt, og du ser en række ulemper ved at blive ved med at ryge. På den anden side holder du meget af at ryge og ved også, at det vil blive svært at stoppe helt og aldrig mere at skulle ryge. Du er ambivalent med hensyn til, om du skal stoppe eller ej. Beslutnings- og forberedelsesfasen Du har taget en fast beslutning om at stoppe med at ryge. Nu går du og overvejer, hvordan du skal gennemføre rygestoppet, og du er i gang med at forberede dig. Du lægger en plan, sætter en stopdato, snakker med familie, venner og kolleger og indstiller dig mentalt på at slippe cigaretterne. Handlefasen Du er stoppet med at ryge og oplever, hvordan det er at være helt røgfri. Du kan mærke, hvordan din krop føles anderledes end den plejer og dine tanker kredser om cigaretterne, selv om du ikke ryger. Måske har du abstinenser og føler indimellem, at du trænger meget til en cigaret. Men du er fast besluttet på at holde dig røgfri og arbejder målrettet med at bruge de strategier, du lagde, da du planlagde dit rygestop. Vedligeholdelse og afslutning Du har været røgfri i over et halvt år nu og har vænnet dig til en hverdag uden cigaretter. Du er glad for at være røgfri og har slet ikke lyst til cigaretter mere. Du ser dig selv som ikke-ryger. (Tilbagefald) Du er blevet overmandet af rygetrang og har røget en cigaret. Den ene cigaret har givet dig lyst til flere, og nu ryger du jævnligt til fester eller hver dag. Du er begyndt at ryge, fordi du ikke ved, hvordan du skal tackle din rygetrang i bestemte situationer, eller fordi du er blevet i tvivl om din motivation for rygestoppet. Måske synes du ikke længere, det er så vigtigt at lade være med at ryge. Hvis du er ked af, at du er faldet i, vil du eventuelt overveje et nyt rygestop.

2 fv2: Sygdom og rygning Du har sikkert hørt masser af gange, at rygning er sundhedsskadelig. Samtidig er du måske i tvivl og spørger dig selv: Vil jeg blive syg? Ingen kan vide det med sikkerhed. Man ved, at kroppen kan tage skade af de giftige stoffer i tobaksrøgen, men det er individuelt, hvor følsom man er for giften. Derfor er det også forskelligt, hvor hurtigt rygere bliver syge af at ryge. Farlig tobaksrøg Tobaksrøg indeholder kemiske stoffer, som kan virke kræftfremkaldende, nedbryde lungerne og medføre hjerte-kar-sygdomme. Det er årsagen til, at der hvert år dør danskere for tidligt som følge af rygning. Rygere lever gennemsnitligt ti år kortere end folk, der aldrig har røget. De sidste ca. ti år af livet er en ryger ofte ramt af sygdomme. Begyndende helbredsproblemer Hvis du ryger dagligt gennem mange år, vil rygning sandsynligvis begynde at give dig helbredsproblemer, når du er i slutningen af fyrrerne. De typiske helbredsproblemer vil være: Dårlig kondition, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, dårligt blodomløb, nedsat lungefunktion, daglig hoste, hyppige forkølelser og efterhånden hyppige lungebetændelser. Vigtigt at gå til lægen Som ryger er du måske bange for at gå til lægen og blive undersøgt for symptomer, som kan skyldes rygning. Det kan være svært at erkende sammenhængen mellem de daglige rygevaner og bestemte helbredsproblemer. Men jo før du bliver klar over denne sammenhæng, jo hurtigere kan du gøre noget for at passe på din krop. Det er vigtigt, at du går til lægen, så snart du får mistanke om, at din krop er belastet af rygning, så du kan få behandlet skaderne, inden de bliver livstruende. Kræft Tobaksrøg indeholder mindst fyrre kræftfremkaldende stoffer, og rygning er årsag til mere end ti forskellige kræftformer. Dermed er tobaksrøg den mest kræftfremkaldende kilde i vores miljø. Man anslår, at ca. hvert tredje kræftdødsfald skyldes rygning, Røgen påvirker hele kroppen. Når man ryger, suger man tobaksrøg gennem munden og luftvejene ned til lungerne. Derfor opstår mange kræfttilfælde i disse dele af kroppen. Fra lungerne føres nogle af de kræftfremkaldende stoffer med blodet rundt til kroppens organer, før de til sidst udskilles med urinen. På den måde kan rygning også give kræft i dele af kroppen, som ikke direkte er udsat for røg. Efter et rygestop vil risikoen for at få kræft over en årrække nærme sig risikoen hos dem, der aldrig har røget. Hjerte-kar-sygdomme Rygning er en medvirkende årsag til åreforkalkning. Åreforkalkning er en langsom belægning i kroppens blodårer, som gør, at blodet har vanskeligt ved at komme igennem. Røgen øger også antallet af blodplader og størrelsen på blodpladerne, og rygning af en cigaret får blodpladerne til at klumpe sig sammen. Hermed øges risikoen for blodpropper, og blot fem cigaretter om dagen fordobler risikoen for akut blodprop. Når du stopper med at ryge, opnår du en hurtig positiv effekt. Antallet af blodplader mindskes, de får normal størrelse og deres øgede tendens til at klumpe sig sammen forsvinder. Risikoen for blodpropper halveres i løbet af et år. Åreforkalkningen bliver langsomt mindre, og efter fem år vil du gennemsnitligt have samme lave risiko for blodpropper som en person, der aldrig har røget.

3 Lungesygdomme Lungerne irriteres og ødelægges af røgens indhold af ætsende stoffer, og funktionen nedsættes gradvist. Lungerne kan derfor ikke rumme samme mængde luft som raske lunger. Når funktionen af lungerne kommer under et vist niveau, kalder man det for rygerlunger eller kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL er en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som kan give invaliderende åndenød. Betændelsen medfører øget slimdannelse i lungerne, og KOL kan i værste fald føre til kvælning. Ved rygestop forsvinder den kroniske infektion, og det giver en lille forbedring af lungefunktionen. Slimproduktionen og risikoen for lungebetændelse falder også til normalt niveau. Nedbrydningen af lungerne aftager, men det ødelagte lungevæv kan ikke gendannes. Nogle KOL-patienter vil fortsat lide af åndenød, men fysisk aktivitet kan medvirke til, at den tilbageværende lungefunktion udnyttes bedst muligt. Andre sygdomme Rygning kan medføre en række andre helbredsproblemer: Dårligt immunforsvar og flere infektioner. Flere problemer i forbindelse med en operation. Åreforkalkning, som kan medføre smerter, dårlig heling af sår og koldbrand i benene. Bleg og grålig hud, flere rynker, mere gråt hår og skaldethed hos mænd. Større risiko for at udvikle blindhed og nyresygdom hos rygere, som har sukkersyge. 3-6 gange så stor risiko for paradentose og løse tænder. Nedsat frugtbarhed hos mænd og kvinder og deraf følgende ufrivillig barnløshed. Problemer med overførsel af næringsstoffer og ilt til barnet i forbindelse med graviditet. Barnet fødes oftere for tidligt og/eller med lav vægt. Der er en forøget risiko for dødfødsel og en fordoblet risiko for, at barnet dør i løbet af det første år. Et rygestop indenfor de første tre måneder af graviditeten fjerner den øgede risiko for barnet.

4 Rygning påvirker kroppen Kræftsygdommme Lunge Mundhule Svælg Strubehoved Spiserør Bugspytkirtel Urinblære Nyrebækken Nyre Mavesæk Livmoderhals Leukæmi Andre sygdomme Hjerte-kar-sygdomme Åreforkalkning Blodprop i hjertet Hjerneblødning og blodpropper Udposning og bristning af hovedpulsåren fra hjertet Lungesygdomme Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), rygerlunger Dårlig kontrol af astma Forringet vækst af lungerne hos unge rygere Akut luftvejssygdom in klusiv lungebetændelse, hoste, slim, hvæsen og åndenød Nedsat lungefunktion (tidlig start og accelereret fald) Øget sygefravær og forøget brug af lægehjælp Nedsat sårheling ved operation Paradentose Mavesår og sår på tolvfinger tarm Grå stær Knogleskørhed og hoftebrud Graviditet Nedsat frugtbarhed hos kvinder og mænd For tidlig fødsel Nedsat fødselsvægt Reduktion i lungefunktion hos børn født af rygere Vuggedød ved rygning under og efter graviditeten Øget risiko for dødfødsler

5 fv3: Sundhed og rygestop Et rygestop vil altid være en gevinst for din sundhed. Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. Jo tidligere i livet du stopper, jo større er gevinsten. Nogle af gevinsterne ved at stoppe kommer hurtigt, mens andre først kommer efter mange år. Det første døgn Kondition: Din kondition bliver meget hurtigt forbedret. Det skyldes, at tobaksrøg indeholder kulilte, som fortrænger ilten fra de røde blodlegemer. Der går blot fire til fem timer, fra du slukker den sidste cigaret, til blodets indhold af kulilte er halveret, og efter et døgn er kulilten ude af kroppen. Din kondition forbedres med fem til ti procent, fordi du har mere ilt. Den første uge Smags- og lugtesans: Tobaksrøgen indeholder ca. fire tusinde kemiske stoffer. En del af disse stoffer ødelægger smags- og lugtesansen. Når du stopper med at ryge, vil du genvinde din fulde evne til at lugte og smage. Hjerte-kar-sygdomme: Hvis du lider af hjerte-kar-sygdomme, vil din risiko for at få blodpropper nu være betydelig mindsket, da blodpladernes antal og størrelse normaliseres. Deres tendens til at klumpe sig bliver som hos en ikke-ryger. Den første måned Hoste: Raske lunger renses af små fimrehår, som fejer irriterende partikler ud. Hos dagligrygere bliver fimrehårene med årene ætset væk af kemikalierne i røgen. I stedet øges slimproduktionen i lungerne, så partiklerne fra røgen kan hostes ud sammen med slimen. Når tobaksrøgen forsvinder, vil produktionen af slim også falde. Men i de første dage efter et rygestop vil der stadig sidde skadelige partikler i lungerne, og du vil opleve øget hoste. Efterhånden vil partiklerne dog forsvinde, og hosten vil blive mindre, end da du røg. Med tiden vil fimrehårene også delvist blive gendannet, og din hoste vil måske forsvinde helt. Rygerlunger: Hvis du har fået konstateret rygerlunger, forsvinder den kroniske infektion efter rygestoppet. Det første år Blodomløb: Dit blodomløb vil langsomt forbedres, og du får mere farve i kinderne. Samtidig falder risikoen for komplikationer, hvis du f.eks. har sukkersyge eller skal igennem en operation. Din risiko for blodpropper er halveret i løbet af et år. På lang sigt Kræft: Kræft udvikles langsomt. Der går ofte ti til tyve år, fra man udsættes for et giftstof, til kræften giver symptomer. Efter rygestoppet vil din risiko for en række kræftformer være mindre, end hvis du røg. I løbet af ca. 15 år vil risikoen for lungekræft nærme sig en aldrig-rygers. Risikoen for kræft stiger dog generelt med alderen. Blodpropper: En af årsagerne til blodpropper er åreforkalkning, som er aflejringer i blodårerne. De er lang tid om at forsvinde helt. Med en sund livsstil med motion og fornuftig kost, vil risikoen for blodpropper dog blive fuldstændig normal ca. fem år efter et rygestop. Lungefunktion: Som ryger vil du muligvis have tabt unormalt meget af din lungefunktion. Lungefunktionen falder altid med alderen, men hos rygere går det hurtigere. Efter et rygestop vil din lungefunktion fremover falde i normalt tempo. Den tabte lungefunktion kan du ikke genvinde, men hvis du begynder at være mere fysisk aktiv, kan du udnytte den tilbageværende lungefunktion bedst muligt. Levetid: Rygere som ryger hele livet, mister i gennemsnit ti leveår. Hvis man holder op, inden man fylder fyrre år, mister man dog i gennemsnit kun et år. Hvis man stopper som halvtredsårig, mister man gennemsnitlig fire år, og hvis man stopper som tresårig, mister man gennemsnitlig syv år.

6 Kroppen får det hurtigt bedre 20 minutter 1 døgn 2 døgn 3 døgn 2 uger - 3 måneder 3-12 måneder 5 år 10 år Blodtryk og puls bliver normaliseret Risikoen for blodpropper er mindsket Du har fået mere blod til huden og varme i tæer og fingre Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste) Smagssansen og lugtesansen er nu blevet markant bedre Konditionen er blevet bedre, da kulilten er helt ude af kroppen Bronkierne begynder at slappe af og vejrtrækningen bliver nemmere Kredsløbet bliver gradvist bedre og bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner Din hud har fået en friskere farve Du har stoppet den hurtigere ældning af huden (rynker) Din frugtbarhed er blevet bedre Du får mindre hoste Du er mere frisk Mange sover bedre, end da de røg Din vejrtrækning er blevet endnu bedre Din risiko for at få en blodprop er nu halveret Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger Din risiko for at få kræft er nu kun halvt så stor, som da du røg

7 fv4: Afhængighed af tobak Al tobak indeholder større eller mindre mængder af nikotin. Nikotin er en nervegift, som påvirker de kemiske stoffer i hjernen, der sender beskeder mellem nerverne. Nikotin skaber forandringer i balancen mellem bestemte kemiske stoffer, som bl.a. har betydning for dit humør, din koncentration, din oplevelse af stress og din evne til at kontrollere, hvor meget du vil ryge. Afhængighed udvikles i hjernen Afhængighed af nikotin udvikles gradvist, efterhånden som nikotin skaber vedvarende forandringer i nervesystemet i hjernen. Hvis du har røget dagligt gennem flere år, vil du have udviklet fysiologisk afhængighed, kroppen er blevet afhængig af nikotin. Tolerance Da du for mange år siden røg en cigaret for allerførste gang, kan du måske huske, at du blev svimmel, hostede og fik kvalme. Efterhånden som du begyndte at ryge mere regelmæssigt, forsvandt de ubehagelige symptomer, og din krop vænnede sig til nikotin. Du kan nu ryge ti, tyve, tredive eller flere cigaretter hver dag uden at blive dårlig. Nogle udvikler tolerance for op til firs cigaretter dagligt. For en ikkeryger, som aldrig har været afhængig, vil nikotinmængden fra ca. halvtreds cigaretter være en dødelig dosis. Abstinenser Nervesystemet vænner sig efterhånden til, at der er en bestemt mængde nikotin til stede i kroppen hele tiden. Når du ikke får den mængde nikotin, som du er vant til, opstår der symptomer som rygetrang, uro, rastløshed, tristhed, stressfornemmelse, søvnløshed og øget sult. Disse symptomer kaldes tilsammen for abstinenser. Belønningsstoffet dopamin Det kemiske stof i hjernen, som har allerstørst betydning for udviklingen af afhængighed, er dopamin. Når du ryger en cigaret, udløses der dopamin. Dopamin er et belønningsstof, som hjernen også producerer naturligt i forbindelse med adfærd, som er med til at sikre vores overlevelse. Stoffet udløses normalt, f.eks. når vi spiser, drikker vand eller dyrker sex. Dopamin giver en følelse af velbehag, nydelse og afslapning. Når du ryger, snydes din hjerne til at tro, at rygning er godt for din overlevelse, fordi der udløses dopamin. Men hjernen får en fejlagtig besked, da rygning gennem lang tid kan ende med at slå dig ihjel. Når du ryger, bliver der kunstigt udløst dopamin for hvert sug, du tager. Derfor sænker kroppen efterhånden sin naturlige produktion af dopamin. Det betyder, at du som ryger bedst kan slappe af og føle dig veltilpas ved at ryge. Du mangler nemlig noget af den naturlige dopamin, som skaber nydelse, velbehag og afslapning hos ikke-rygere. Ud af afhængigheden Der er to måder at komme ud afhængigheden på. Enten ved at trappe langsomt ud af nikotinen eller ved at tage en kold tyrker. Udtrapningen kan vare mellem en uge og seks måneder. For at komme helt ud af afhængigheden, skal du stoppe med at indtage nikotin. Ethvert indtag af nikotin gennem cigaretter eller nikotinerstatning er med til at vedligeholde afhængigheden.

8 Valg af nikotinprodukter AFHÆNGIGHEDSPROFIL BEHANDLINGSFORSLAG (DOSIS) Mild afhængighed 1-2 point på Fagerströms test 5-10 cigaretter 1-2 procent kulilte Har du en mild afhængighed, er det ikke nødvendigt at bruge nikotinerstatning. Du skal først og fremmest arbejde med at ændre dine vaner i hverdagen. Du kan i nødsfald i de første uger i stedet for at tage en smøg, tage en microtab, en sugetablet eller et stykke tyggegummi (2 mg), indtil du har lært andre måder at klare rygetrangen på. Moderat afhængighed 3 eller flere point i Fagerströms test Op til 15 cigaretter 2-4 procent kulilte Har du en moderat afhængighed, kan du de første 2-3 uger bruge plaster. Hvis du ikke kan tåle plaster, kan du tage op til 12 stk. 4 mg tyggegummi de første ca. tre uger. Du kan i starten supplere plasteret med en inhalator, en sugetablet, en microtab eller et stykke tyggegummi (2 mg) i særlige situationer. Efter tre uger skal du trappe ned. Først stopper du med at bruge inhalator,sugetablet, microtab eller tyggegummi, og derefter trapper du plasterets dosis ned. Behold eventuelt inhalatoren til særlige risikosituationer. Stor afhængighed 5 eller flere point i Fagerströms test cigaretter 3-6 procent kulilte Har du en stor afhængighed, kan du de første 3-6 uger bruge plaster plus 6-12 doser af inhalator, microtab, sugetablet eller tyggegummi ved behov. Dog ikke mere end to gange i timen. Mundspray kan bruges alene 1-2 pust ad gangen, max 64 pust om dagen. Bruges den som supplement til plaster, er det max 6-12 doser. Efter højst seks uger skal du trappe ned. Først stopper du med at bruge inhalator, microtab, sugetablet eller tyggegummi. Derefter trapper du plasterets dosis ned. Behold eventuelt inhalatoren til særlige risikosituationer. Meget stor afhængighed 7 eller flere point i Fagerströms test cigaretter 6-8 procent kulilte Hvis du har en meget stor afhængighed, kan du bruge plaster plus doser af inhalator, microtab, sugetablet eller tyggegummi plus evt. mundspray eller næsespray ved behov. Du kan bruge produkterne, indtil du føler, at abstinenserne og rygetrangen er blevet mindre. Herefter kan du fortsætte i ca. tre uger inden du trapper ned. Når du begynder nedtrapningen, skal du de første par uger stoppe med inhalator, microtab, sugetablet eller tyggegummi. Herefter kan du trappe mundspray eller næsespray ned. Endelig skal du trappe plasterets dosis ned. Du kan evt. beholde inhalatoren til særlige risikosituationer. Oversigten er vejledende.

9 fv5: Nikotinerstatning Nikotin er det stof, som skaber afhængighed. Når kroppen mangler nikotin efter rygestop, kan der kommer abstinenser: rygetrang, rastløshed, humørsvingninger, sult, søvnbesvær m.m. Nikotinerstatning kan dæmpe disse symptomer. Hvis du vælger at bruge nikotinerstatning i starten af dit rygestop, kan du koncentrere dig om at arbejde med vanerne, de psykologiske og sociale sider af afhængigheden. Senere, når du har bedre kontrol over disse sider, kan du trappe ud af nikotinerstatningen. Målet er at blive helt fri for nikotinafhængighed. Effekten af nikotinerstatning Nikotin øger chancerne for at blive røgfri - både på kort og på lang sigt. Man får det største udbytte af nikotinerstatning, hvis man samtidig modtager kvalificeret rådgivning i en gruppe eller individuelt. Der er ikke lavet undersøgelser af effekten af nikotinerstatning på unge rygere. Man ved heller ikke, hvor god effekten af nikotinerstatning er, når man køber produkterne i håndkøb uden samtidig at få rådgivning til sit rygestop. Hvis man ryger mindre end ti cigaretter om dagen, øger man ikke sine chancer for at blive røgfri ved at bruge nikotinerstatning Bivirkninger De nikotinerstatningsprodukter, der er i fri handel, indeholder så små doser nikotin, at der ikke er risiko ved at bruge dem i en kortere periode, hvis du i øvrigt er rask. Det er ikke undersøgt, hvad et varigt forbrug gør ved helbredet. Risikoen ved at ryge videre er dog større end risikoen ved nikotinerstatning. Eventuelle bivirkninger skyldes, at nikotin nedsætter blodomløbet i kroppen, virker lokalirriterende på slimhinder og er giftigt i større doser. Hold en pause med produkterne, hvis du bliver utilpas, får kvalme, hjertebanken, svedeture, hovedpine, svimmelhed, opkastning eller diarré. Der er størst risiko, hvis du både bruger nikotinerstatning og ryger samtidig. Det frarådes. Hvis du får anden medicin end nikotinerstatning, kan det være nødvendigt at justere din medicin i forbindelse med et rygestop. Det skyldes, at nikotin kan øge nedbrydningen af medicin i leveren. Gå derfor til lægen og find ud af, om der skal justeres. Vær ekstra opmærksom på, hvordan din krop reagerer på nikotinerstatning, hvis du har hjerte-kar-sygdomme. Tal med lægen, inden du bruger produkterne. Du kan læse mere om bivirkninger i Lægemiddelkataloget: Nedtrapning For mange er formålet med rygestop både at kvitte tobakken og slippe afhængigheden af nikotin. Hvis du bruger nikotinerstatning, risikerer du at fastholde afhængigheden af nikotin. Et varigt forbrug er desuden en økonomisk belastning, som de fleste gerne vil undgå. Det er derfor vigtigt, at du sammen med din rygestoprådgiver laver en plan for nedtrapning. Brugen af nikotinerstatning i forbindelse med et rygestop bør ikke stå alene. For at du kan blive i stand til at holde dig røgfri, når du stopper med at bruge nikotinerstatning, er det vigtigt, at du også arbejder på at få kontrol over afhængigheden på andre måder. Du skal arbejde aktivt med at ændre vaner i hverdagen. Du skal f.eks. lære nye måder at belønne dig selv på og finde ting, du kan nyde i stedet for cigaretterne. Du skal også lære at trøste og berolige dig selv på andre måder.

10 fv6: Bupropion (Zyban) Zyban er en pille, som virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop. Det virksomme stof i pillen er bupropion, men den sælges under navnet Zyban. Pillen indeholder ingen nikotin. Stoffet bupropion påvirker de nervebaner i hjernen, som normalt udløser abstinenser ved et rygestop. Bupropion blev oprindelig udviklet og godkendt til behandling af depression, men det viste sig, at en del af forsøgspersonerne holdt op med at ryge. Zyban-pillen er blevet afprøvet og godkendt til rygeafvænning. Virkningen af Zyban De undersøgelser, der er lavet af virkningen af Zyban, er lavet med rygere, som ryger mere end 15 cigaretter om dagen, og som samtidig får hjælp til deres rygestop af en rygestoprådgiver. Undersøgelserne viser, at Zyban er lige så effektivt som nikotinerstatning, når man måler på chancen for at være røgfri et år efter et rygestop. Brugen af Zyban bedrer altså dine chancer for at gennemføre et rygestop, men det er ikke noget mirakelmiddel. Du vil stadig selv skulle gøre en indsats for at lægge dine daglige vaner om og f.eks. undgå social rygning, fest rygning og brugen af cigaretter som belønning. Hvis du vælger at bruge Zyban, vil du i starten af rygestoppet kunne koncentrere dig om at bryde den vanemæssige, psykologiske og sociale afhængighed af cigaretterne, mens de fysiske abstinenser dæmpes af Zyban. Bivirkninger og risici Zyban kan have nogle bivirkninger, som du skal være opmærksom på. De mest almindelige bivirkninger er søvnbesvær og mundtørhed. Der kan i sjældnere tilfælde forekomme sygdomslignende symptomer som kvalme, opkast, mavesmerter, hovedpine, svimmelhed og feber. I meget sjældne tilfælde kan der opstå krampeanfald. De symptomer, som du normalt kan få i forbindelse med et rygestop, f.eks. rastløshed, uro og nedtrykthed, kan du også få, når du bruger Zyban. Anbefalinger Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi anbefales Zyban nu på linje med nikotinprodukter og Vareniclin (Champix). Zyban frarådes dog, hvis du tidligere har haft krampeanfald, har epilepsi, nedsat leverfunktion eller lider af en spiseforstyrrelse. Dertil skal du være opmærksom på, at Zyban kan interagere med en række andre lægemidler. Da Zyban kan have alvorlige bivirkninger, er det receptpligtigt og fås gennem lægen. Det ordineres normalt til ca. to måneder, og der er derfor ikke nogen risiko for et varigt forbrug. Du begynder at bruge Zyban ca. en uge inden, du stopper med at ryge. Du kan evt. læse mere i lægemiddelkataloget på: eller på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside:

11 fv7: Vareniclin (Champix) Champix er ligesom Zyban en pille, som virker ved at reducere rygetrangen og mindske abstinenserne ved et rygestop. Det virksomme stof i pillen er vareniclin. Stoffet virker ved at blokere de steder i hjernen, som ellers påvirkes af nikotin, så abstinenser ved et rygestop mindskes. Vareniclin er den første pille, som er udviklet specielt til rygestop. Afprøvninger og effektivitet Pillen er blevet afprøvet på forskellige grupper af raske rygere, som meldte sig til et rygestopforsøg. Deltagerne fik en kort rygeafvænning og blev udtrukket til henholdsvis Champix og placebo (piller uden virksomt stof) i 12 uger. I grupperne, som fik Champix, lykkedes det % at holde sig røgfri i et år efter starten af behandlingen, hvilket var væsentligt bedre end grupperne, som fik placebo, hvor kun 8-10 % forblev røgfri. Når man sammenligner Champix med nikotinprodukter, viser det sig, at de er ca. lige effektive i forhold til, om folk er røgfri efter et år. Bivirkninger og risici Den hyppigste bivirkning ved Champix er kvalme, som 30 % af deltagerne i forsøgene klager over. Derudover ses øget appetit, drømmeforstyrrelser, søvnløshed, svimmelhed, søvnighed, smagsforstyrrelser, opkastninger, forstoppelse, diarré, ondt i maven, oppustethed og mundtørhed. Champix interagerer ikke med andre lægemidler. Anbefalinger Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi anbefales Champix nu på linje med nikotinprodukter og Zyban. Du må dog ikke anvende Champix, hvis du er gravid eller ammer. Champix kan have alvorlige bivirkninger og er derfor receptpligtigt og fås gennem lægen. Det skal tages som to tabletter dagligt i 12 uger. 12 ugers behandling koster ca kr. Du kan evt. læse mere i lægemiddelkataloget på: eller på Institut for Rationel Farmakoterapis hjemmeside:

12 fv8: E-cigaretter Betegnelsen E-cigaretter, eller elektroniske cigaretter, bruges om en lang række produkter. Markedet for e-cigaretter er stort og mangfoldigt, og e-cigaretterne er ikke underlagt nogen godkendelsesordning. Der er derfor heller ikke nogen lovpligtige deklarationer på e-cigaretterne. I Danmark er det ikke tilladt at sælge e-cigaretter med nikotin. Ikke en sikker hjælp til at blive røgfri Der findes endnu ikke videnskabelig dokumentation for, at e-cigaretter er virksomme i forhold til rygeafvænning. Det er uvist og ikke undersøgt, om der er helbredsrisici forbundet med rygning og indånding af dampe (passiv rygning) fra e-cigaretter. Synet af røg kan fremkalde rygetrang Rygning af e-cigaretter slører billedet af røgfri lokaler og omgivelser. E-cigaretter ryges undertiden, hvor anden rygning ikke er tilladt. Den tilsyneladende harmløse e-cigaret kan friste rygere til at fastholde vanen med at ryge på noget, og den kan friste eksrygere til at genoptage rygning. Elektroniske cigaretter kan lære unge at ryge Der findes elektroniske cigaretter med smag af cola, chokolade og jordbær. Som det tidligere er set med vandpiber, opfattes de af både børn og forældre som uskadelige og tiltrækker børn og unge, der ellers ikke ville være begyndt at ryge. Vi risikerer en ny generation af brugere af et produkt, der skaber afhængighed og er potentielt sundhedsskadeligt. Røgfrit inden døre også for e-cigaretter Mange lokaleejere vælger at lade e-cigaretter følge samme regler som almindelige cigaretter: Hvis rygning er forbudt et sted, så er e-cigaretter det også. E-cigaretterne fik dog en særstilling i den seneste lov (Lov om røgfri miljøer, 2012). Hele problematikken om e-cigaretterne kan undergå ændringer. Vi opfordrer derfor interesserede til selv at følge med på Sundhedsstyrelsens hjemmeside hvorfra oplysningerne på denne side er hentet. Kræftens Bekæmpelse, august 2013.

13 fv9: Mad og rygestop Når du stopper med at ryge, vil du forbrænde ca. 175 kalorier mindre om dagen, end mens du røg. Det betyder, at du vil tage et halvt kilo på om måneden i ca. seks måneder, hvis du fortsætter med at spise og bevæge dig, som du plejer. Cirka firs procent af alle rygere, der stopper med at ryge, tager mellem tre og seks kilo på. En lille del tager mere på, og en lille del taber sig. Det du spiser: Når du holder op med at ryge, kan du blive mere sulten, end du normalt er. Det skyldes, at du ikke længere indtager nikotin, som ellers umiddelbart får blodsukkeret til at stige. I abstinensperioden vil dit blodsukker derfor være lidt lavere, end det var, mens du røg, og det kan give sultfornemmelse og trang til søde sager. Hvis du ønsker at begrænse en vægtstigning i forbindelse med rygestoppet, kan du følge kostrådene nedenfor. De tre lister viser, hvilken type mad du kan spise meget af, begrænset af og lidt af, når du er sulten eller har rygetrang: 1. Spis så meget som du har lyst til: Rugbrød Fedtfattigt pålæg (max. 15% fedt) Grovknækbrød Al frugt Alle grøntsager Kartofler 2. Spis begrænsede mængder: Pasta (en 1 /2 tallerken) Ris (en 1 /2 tallerken) Hvidt brød, boller (max. 2 skiver/stk. pr. dag) Tørret frugt * Du kan spise mere hvis du vælger groft brød, grovpasta og brune ris. Lyst kød (max. 10% fedt) Mælkeprodukter (max. 2% fedt og uden tilsat sukker) Havregryn Mysli (max. 6% fedt og uden tilsat sukker) 3. Spis og drik ikke, eller kun meget lidt: Kager Slik Chips Smør Fed dressing Opbagt sovs Sukker Sodavand Alkohol Hav kun det i huset, som du ønsker at spise Det er nemmest at styre, hvad du spiser, hvis der kun er det i huset, som du ønsker at spise. Smid chips, slik og kagedepoter ud. Du kan altid købe en lille portion af noget sødt, hvis du bliver meget trængende en dag. Sørg for altid at have noget frugt i huset, som du kan lide.

14 Når du har spist, men stadig har lyst til noget at putte i munden I den første periode efter rygestoppet kan du ind imellem få lyst til noget sødt, selv om du ikke er rigtig sulten. I stedet for at spise chokolade, kager og is kan du spise: Din yndlingsfrugt En gulerod Et stykke grovknækbrød Sukkerfri slik/pastiller Almindeligt tyggegummi Når du er færdig med et måltid Når du er færdig med et måltid, tænker du måske i starten af rygestoppet på en cigaret. I stedet for at ryge kan du: Tage ud af bordet Vaske op med det samme Lave en kop te Gå i gang med noget, du har lyst til Når du hygger med venner og familie Når du skal hygge sammen med venner og familie, har I måske nogle traditioner med at spise kager, slik og desserter. Hvis du har brug for alternativer i de situationer, kan du: Selv medbringe frugt, hvis du spiser hos andre Lave frugt-smoothies til dessert Købe youghurtis i stedet for flødeis Vælge honningkage frem for flødeskumskager Vælge bolcher frem for chokolade Drikke lightsodavand Begrænse alkoholindtaget Når du begynder at købe anderledes ind, end du plejer, synes du måske, at dine nye indkøb virker dyre. Men lad det ikke afholde dig fra at købe noget lækkert pålæg, dine yndlingsfrugter eller dine yndlingsgrøntsager. Du sparer mange penge ved ikke at ryge og ved at købe færre chips, kager, sodavand, øl og vin, end du plejer. Derfor har du råd til at forkæle dig selv på en ny måde.

15 fv10: Nikotin får blodsukkeret til at stige rygning/nikotin sympatiske nervesystem aktiveres hjertet slår hurtigere, øget udskillelse af stress-hormon (adrenalin) insulinmængden i blodet sænkes øget blodsukker-koncentration mæthedscentret stimuleres og appetitten sænkes

16 fv11: Koffein og medicin Vær særlig opmærksom på dit forbrug af medicin samt kaffe, cola og andre energidrikke, der indeholder koffein, når du stopper med at ryge. Hos mennesker, der ryger, omsættes koffein og nogle typer af lægemidler hurtigere i kroppen end hos ikkerygere. Efter et rygestop normaliseres kroppens omsætning (nedbrydningsmekanisme) i løbet af få dage. Det betyder, at der kan opstå forgiftninger, hvis man fortsætter med at indtage samme mængde af koffein eller medicin. Disse forgiftninger kan opleves som nikotinabstinenser, hvor du føler rastløshed, uro og ubehag. Men de kan også være voldsommere, hvis der er tale om en medicinforgiftning. Begræns derfor indtagelsen af koffeinholdige drikke i forbindelse med rygestop. Tag din læge med på råd, når der skal korrigeres i medicinmængden (her er især tale om diabetesmedicin, hjertemedicin og psykofarmaka).

17 fv12: Fysisk aktivitet og rygestop Når du stopper med at ryge og ikke længere indtager nikotin, kan du få abstinenssymptomer i en periode på gennemsnitlig tre til fire uger. Abstinenssymptomerne kan bl.a. være rygetrang, irritabilitet, rastløshed, tristhed, stressfølelse, søvnløshed, sult og forstoppelse. Fysisk aktivitet kan lindre abstinenssymptomer Abstinenssymptomerne skyldes ubalancer i hjernens kemiske signalstoffer som følge af længere tids daglig nikotinindtagelse. Nogle af de stoffer, som er i ubalance er dopamin, serotonin, noradrenalin og stresshormon. Mange af abstinenssymptomerne efter et rygestop kan mildnes gennem fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet løfter humøret Gennem intensiv fysisk aktivitet kan du frigøre signalstoffer som endorfiner og serotonin. Endorfi ner giver en følelse af velbehag og glæde. Serotonin løfter dit humør og styrker dit overblik, så du bedre kan tage den med ro og tænke dig om, inden du handler. Du får dermed større overskud til at finde på noget andet end at ryge, i situationer hvor du føler dig fristet. Fysisk aktivitet afleder din opmærksomhed Ved at lave forskellige former for fysisk aktivitet kan du aflede din opmærksomhed fra rygetrangen. Det kan være i nogle minutter eller en halv time. Hvis du bliver meget optaget af det, du laver, kan du måske glemme din rygetrang i op til en time eller mere. Bagefter er kroppen afslappet, og den uro og rastløshed, som du havde, før du gik i gang, vil være lidt mindre. Fysisk aktivitet mindsker din stressfølelse Fysisk aktivitet får koncentrationen af stresshormoner til at falde. Det gør, at du føler dig mindre stresset efter moderat eller intensiv fysisk aktivitet. Samtidig frigøres der naturlige endorfiner, som giver dig en oplevelse af velbehag, afslapning og glæde. For at frigøre endorfiner er det nødvendigt at lave fysisk aktivitet i ti minutter ved høj intensitet eller tredive minutter ved moderat intensitet. Endorfiner findes altid i kroppen, men fysisk aktivitet får koncentrationen til at stige. Fysisk aktivitet forbedrer din søvn Når du føler dig stresset og anspændt, er det svært at falde i søvn og sove roligt hele natten. Da fysisk aktivitet virker afstressende på kroppen, får du også lettere ved at falde i søvn og sove godt. Fysisk aktivitet forebygger vægtøgning Efter et rygestop kan du føle dig mere sulten end du plejer og få mere lyst til lækker mad og slik. Sulten er et abstinenssymptom, og du oplever måske en følelse af at være sulten hele tiden. Tredive til tres minutters fysisk aktivitet om dagen forbedrer din appetitregulering, så du lettere kan mærke, hvornår du er sulten, og hvornår du er mæt. Ved fysisk aktivitet øger du også dit daglige energiforbrug og forebygger en uønsket vægtstigning. Intensiv fysisk aktivitet kan dog gøre dig mere sulten, fordi du forbrænder en masse kalorier. Du kan i så fald spise lidt større portioner til hovedmåltiderne eller flere mellemmåltider, bare du sørger for at spise sundt.

18 fv13: Stress og rygestop Når du stopper med at ryge, kan du opleve en følelse af stress. Det skyldes, at din krop udskiller stresshormon, når den ikke længere får den mængde nikotin, som den plejer. Stress er altså et abstinenssymptom. Da du sandsynligvis har været vant til at tage en cigaret for at berolige dig selv i stressede situationer, kan du føle, at du nu mangler metoder til at dæmpe din stress med. At klare stress i abstinensperioden uden at ryge Her er fire gode råd til, hvordan du kan klare stress i abstinensperioden uden at ryge. 1. Sørg for at være fysisk aktiv i løbet af dagen. Udskillelsen af stresshormoner mindskes efter fysisk aktivitet. Fysisk træthed gør dig afslappet på en behagelig måde og dæmper uro og rastløshed i kroppen. 2. Hold igen med kaffe, alkohol og store mængder sukker, da alle former for stimulanser kan forværre stressfornemmelsen i kroppen. 3. Sørg for at holde dit blodsukker stabilt med mange små måltider, da lavt blodsukker også giver stressfornemmelse. 4. Benyt dig af afslapningsøvelser og åndedrætsteknikker. De får musklerne i kroppen til at slappe af og virker beroligende. Mængden af stresshormon i blodet kan sænkes gennem afspænding. At klare stress i livet uden at ryge Når du er kommet igennem abstinensperioden, vil dit liv selvfølgelig ikke være uden stress. Alle mennesker føler sig ind imellem stressede. For at du aktivt kan gøre noget for at mindske din stress, skal du lære at mærke, hvornår du er stresset og at blive klar over, hvad det er, der stresser dig. Ting der stresser, kan f.eks. være: Arbejdsmængde at du er utilfreds med dit arbejde/jobsituation at du skal nå for mange ting på én gang at du har ansvar for mere, end du kan klare at du mangler privatliv Relationer at du har konflikter med nære familiemedlemmer eller venner at du er alene længere tid, end du ønsker at være at du føler dig afvist af andre mennesker at andre ikke værdsætter din indsats nok Bolig og økonomi at du har økonomiske problemer at du er utilfreds med din boligsituation Sundhed at du er utilfreds med din krop eller dit helbred

19 Forandringer og tilpasning at der er sket mange positive eller negative forandringer i dit liv de sidste 12 måneder at du har ændret livsstil indenfor de sidste 12 måneder at du har oplevet væsentlige tab indenfor de sidste 12 måneder At dække sine behov For at lette følelsen af stress er det nødvendigt, at du tager din stress alvorligt og forsøger at få de behov opfyldt, som ligger bagved. Det kan f.eks. være behov for: Jævnlige samtaler med nogen, som lytter til dig og støtter dig At komme af med nogle af dine arbejdsopgaver på jobbet eller hjemme At komme til lægen eller få anden hjælp til dine helbredsproblemer At komme i gang med en fritidsinteresse At få tid til dig selv Nogle af dine behov kan du måske få opfyldt med det samme som f.eks. samtaler med nogen, som lytter til dig, eller at få mere tid til dig selv. Andre behov kan kun opfyldes, hvis du arbejder hen imod det gennem længere tid, som f.eks. at finde en anden bolig eller et nyt arbejde. Du kan lette din stress For at lette din stress kan du gøre følgende: Find dine stressområder Find ud af, hvilke behov du har Meddel andre, hvad du kan og ikke kan Tal med din partner, venner og kolleger og find ud af hvem der kan hjælpe, støtte og aflaste dig. Accept af livets begrænsninger Måske vil du i starten opleve det som ubehageligt at skulle erkende dine behov og udtrykke dem over for andre. Men når du har øvet dig i et stykke tid, vil du efterhånden føle dig mere rolig ved at fortælle andre, hvad du kan, og hvad du ikke kan. Hvis du vil forebygge stress i hverdagen betyder det: at du må acceptere, at du ikke kan gøre alting perfekt at du må acceptere, at du ikke kan stille alle mennesker tilfreds at du må acceptere, at der er ting, du ikke kan deltage i at du må glæde dig over livets muligheder og acceptere begrænsningerne Overskud og glæde i hverdagen Når du begynder at lette din stress, vil du efterhånden få mere overskud. Det vil komme både dig selv, din familie og din arbejdsplads til gode. Når du sørger for at få dine behov opfyldt, undgår du at blive psykisk udbrændt og fysisk syg. Ved at drage omsorg for dig selv, vil du komme til at føle større glæde i hverdagen. Vær tålmodig og tag ét skridt ad gangen.

20 fv14: Røgens indhold Kræftfremkaldende stoffer Formaldehyd Nitrosaminer Benzpyren Vinylklorid Benzen Cadmium Bly Almindelige luftarter Kvælstof Kuldioxid Ilt Andre stoffer Aldehyder Ketoner Phenoler Methan Aromastoffer TJÆRE 8% GAS OG DAMPE 92% Giftige stoffer Nikotin Kulilte Ammoniak Hydrogencyanid

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE

INDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE RYGESTOP-GUIDE 2014 INDHOLD Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014 Du kan

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Januar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan gør du: Bliv røgfri i 2014 Sådan bliver du røgfri med medicin Sådan bliver du røgfri med rådgivning Sådan bliver du røgfri

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst.

Graviditet & Rygning. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox 1881 2300 København S. Telefon 7222 7400 Telefax 7222 7411 sst@sst. Er det rigtigt, at rygere føder mindre børn? Hvad sker der med fostret? Er det for sent at holde op i 3. måned? Og hvad nu, hvis man bare ikke kan lade være... Mange gravide rygere vil gerne vide, hvad

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop

_ VIGTIGT at FORBEREDE SIG GRUNDIGT. FORTÆLLE pårørende/venner/kolleger om rygestop FØRSTE MØDE _ Byde hjertelig VELKOMMEN _ Alle skal skrive NAVNESKILTE _ Vise og forklare GRUNDREGLER i rygestophold. Vigtigt at komme hver gang!!! _ Lave en PRÆSENTATIONSRUNDE Dig: navn, alder, uddannelse,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Kategori: rådgivning, rygestop, rygning. Elektronisk version ISBN: 978-87-7676-588-0 Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-590-3. www.sst.

Kategori: rådgivning, rygestop, rygning. Elektronisk version ISBN: 978-87-7676-588-0 Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-590-3. www.sst. rygestop-guide 2008 Indhold nyttige adresser Forberedelse www.sst.dk 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer

Læs mere

rygestop-guide 2008/09

rygestop-guide 2008/09 rygestop-guide 2008/09 Indhold nyttige adresser Forberedelse www.sst.dk 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm Patientvejledning Irritabel tarm Tyktarm Irritabel tarm (colon irritable) er en tilstand, hvor tyktarmens normale bevægelser er ændret, så tarmindholdet ikke føres fremad mod ende tarmen på normal vis.

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider.

5.1 Kryds og bolle. Det skal du bruge En tavle, flip-over eller lignende og de ni spørgsmålsark, som du finder på de følgende sider. Øvelser på tværs. Kryds og bolle Kort om øvelsen Eleverne spiller i plenum kryds og bolle, hvor de skal svare rigtigt på spørgsmål om rygning for at kunne lægge en brik. Spillet består af spørgsmål om

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Hjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte. Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Bedes udfyldt inden kostvejledning og medbringes! Brug god tid til besvarelsen, det du kan og vil, da hvert spørgsmål er af stor vigtighed. Anette Gammelgaard + Ernæringsterapeut

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag

Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag Sund på jobbet. Sådan kommer du i gang med en sundere hverdag. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen og De Regionale

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere