Debatoplæg om grøn uddannelse og forskning
|
|
- Ellen Kjeldsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Debatoplæg om grøn uddannelse og forskning Grønt Dialogforum den 17. september 2010 Klima- og Energiministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
2 1. Indledning Det er regeringens ambition, at Danmark skal være en grøn vækstnation, uafhængig af fossile brændstoffer. Det indebærer, at en central del af den fremtidige danske erhvervsvækst i de kommende årtier skal finde sted inden for cleantech-området (grønne teknologier og løsninger). Samtidig skal Danmark også i fremtiden være en foregangsnation i forhold til at mindske verdens klima- og miljøbelastning. Det betyder, at vi ikke alene skal eksportere cleantech-løsninger, men også foretage en bredere grøn omstilling af dansk erhvervsliv og samfund vel at mærke på en måde, så vi opretholder eller forbedrer produktivitet og konkurrenceevne. Udvikling og eksport af nye grønne løsninger og omstilling af dansk erhvervsliv i det hele taget kan dermed på én gang mindske belastningen af miljø og klima og samtidig fremme vækst og velfærd i Danmark. Dansk erhvervsliv har i dag flere styrkepositioner inden for en række cleantech-sektorer på både energi- og miljøområdet. Alene den danske vindmølleindustri beskæftiger i dag over ansatte i Danmark. Samtidig er cleantech-virksomhedernes andel af beskæftigelsen og eksporten støt stigende. Den danske eksport af energiteknologi er fra starten af 1990 erne steget fra ca. 5 mia. kr. til i dag at udgøre i omegnen af 60 mia. kr. En kombination af energi- og klimapolitiske målsætninger samt hensyn til forsyningssikkerhed gør, at der globalt forventes massive investeringer i cleantech-løsninger de kommende årtier. 1 Den internationale konkurrence skærpes samtidig i takt med forventningerne om det store erhvervsmæssige vækstpotentiale. Hvis vi i Danmark også fremover skal udnytte vores erhvervsmæssige styrkepositioner og i det hele taget omstille os til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer, kræver det et solidt fundament af grøn forskning, udvikling og uddannelse. Grøn forskning og udvikling tilvejebringer fundamentet for morgendagens cleantech ikke mindst i forhold til at anvise nye veje og løsninger, også i et længere tidsperspektiv. Og gennem udbud af grønne uddannelser udklækkes de grønne kandidater og forskere, der fremover skal drive den grønne forskningsog innovationsindsats frem. Videnskabsministeriet lancerede i 2009 publikationen Grøn forskning status og perspektiver. Her understreges behovet for en bredt favnende forskningsindsats med henholdsvis 1) prioritering af investeringer i grøn forskning og innovation, 2) en koordineret og sammenhængende indsats, 3) etablering af grønne offentlig-private konsortier, 4) øget rekruttering af forskere og investering i infrastruktur og 5) styrket internationalt engagement. Publikationen anviser således sigtelinjer, der kan danne grundlag for den fremadrettede indsats. Senest har regeringen bragt behovet for grøn forskning og udvikling til debat på Vækstforums møde i februar IEA, International Energy Technology Perspectives 2010, Paris. 2
3 Klimakommissionen forventes den 28. september 2010 at offentliggøre deres rapport med anbefalinger til, hvorledes Danmark kan blive fossilfrit. Regeringen vil herefter udarbejde en samlet strategi for, hvordan Danmark skal omstille sig til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer. Det betyder, at der i den kommende tid skal foretages betydelige valg og prioriteringer. Det gælder ikke mindst, hvordan grøn uddannelse og forskning målrettet kan understøtte regeringens vision. I forlængelse af regeringens tidligere initiativer - og forud for Klimakommissionens rapport - ønsker videnskabsministeren og klima- og energiministeren på mødet d. 17. september 2010 en yderligere dialog om særligt udvalgte problemstillinger. Vi ønsker helt konkret at drøfte disse to spørgsmål: 1. Udbud og efterspørgsel af grønne uddannelser 2. Grøn forskning, udvikling og demonstration fokusering af indsatsen og viden ud til virksomhederne. Boks 1. Definitioner: Grøn forskning, udvikling og demonstration hhv. cleantech Grøn forskning, udvikling og demonstration defineres her som forskning, udvikling og demonstration, der kan bidrage til udvikling af nye grønne teknologier, grønne metoder eller organisatoriske tiltag, der mindsker belastning af miljø og klima ved eksempelvis at reducere drivhusgasudledninger og bæredygtig ressourceudnyttelse. Cleantech omfatter energi-, klima- og miljøteknologi. Med energiteknologi menes teknologier eller produkter, der har, eller giver, et reduceret energiforbrug eller producerer energi med mindre CO2 belastning. Med klima- og miljøteknologi menes teknologier eller produkter, der begrænser belastningen af miljøet og bidrager til tilpasning af igangværende klimaforandringer. 3
4 2. Udbud og efterspørgsel af grønne uddannelser Cleantech-sektoren rummer et betydeligt vækstpotentiale med mange jobs i navnlig udviklingsog innovationsfunktioner. Det store vækstpotentiale kan dog kun indfries, hvis virksomhederne også fremover har adgang til en veluddannet arbejdsstyrke. Flere rapporter og undersøgelser peger på, at såvel demografiske faktorer som trends i unges uddannelsesvalg kan være udfordrende for virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Der kan peges på tre grundlæggende udfordringer: Relativ lav dansk andel af teknisk og naturvidenskabeligt uddannede sammenlignet med andre OECD-lande Store ingeniørårgange nærmer sig pensionsalderen Danske uddannelser skal matche fremtidige behov i samfund og erhvervsliv, der opstår som følge af en grøn omstilling Helt generelt er den danske uddannelsessammensætning i mindre grad end andre OECDlande rettet mod højproduktive job med høje samfundsøkonomiske afkast. Andelen af nyuddannede inden for de tekniske og naturvidenskabelige fagretninger ligger således under niveauet for OECD, jf. Figur 1. Figur 1. Andel nyuddannede inden for tekniske og naturvidenskabelige fagretninger, 2007 Kilde: OECD, Education Database. Det er især problematisk i lyset af cleantech branchens rekrutteringsbehov for højtuddannet arbejdskraft, som en nylig undersøgelse har kortlagt. 2 Der mangler pt. højtuddannede til at dække behovet i danske cleantech virksomheder. Gabet forventes at blive øget fremover. Og det forventes at være navnlig teknisk og naturvidenskabeligt uddannende kandidater samt 2 Cleantech guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober
5 ph.d.ere, der mangler nu og fremtidigt. Hertil kommer, at store ingeniørårgange står til at gå på pension. Dette års optag af nye studerende på universiteterne er dog historisk højt, og især på det naturvidenskabelige område er stigningen markant med et øget optag på 18 pct. Den udvikling er positiv og viser, at de mange initiativer for at gøre det naturvidenskabelige område mere attraktivt for de unge begynder at bære frugt. Denne udvikling er der al mulig grund til at styrke. Også på området for tekniske uddannelser. Som bl.a. IDA peger på, er der en demografisk udfordring: Tilgangen i Danmark af nyuddannede ingeniører svarer kun til den naturlige afgang, og der kan derfor være fare for, at der i fremtiden opstår en situation med mangel på ingeniører. IDA slår samtidig til lyd for, at den generelle økonomiske og tekniske udvikling bl.a. vil indebære en øget efterspørgsel på netop ingeniører og at en evt. situation med mangel på ingeniører derfor kan blive yderligere forværret. 3 Dertil kommer ifølge IDA, at mellem hver anden og tredje virksomhed allerede nu oplyser, at de igennem flere år ikke har kunnet rekruttere alle de ingeniører, de har brug for. IDA vurderer, at det aktuelle underskud på uddannelsesbalancen formodentlig er i størrelsesordenen af ingeniører (understøttet af lignende vurderinger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen 4 ). Samtidigt er også de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vigtige i forbindelse med at løse klimaudfordringen. Humanister har ikke mindst en rolle i at formidle nødvendigheden af den samfundsmæssige omstilling og anskueliggøre hvornår og hvordan mennesker træffer afgørende valg. Dertil kommer, at sproglige, psykologiske og interkulturelle kvalifikationer ofte er en forudsætning for mange cleantech-virksomheders eksportsucces. På tilsvarende vis kan samfundsvidenskabelige uddannelser belyse juridiske, økonomiske og politiske implikationer af en grøn omstilling af det danske samfund. En mere grundlæggede problemstilling er at justere danske uddannelser så de i øget grad matcher samfundets aktuelle og fremtidige behov. Hvis Danmark skal omstille sig til et grønt vækstsamfund, er det afgørende, at vi på tværs af uddannelsessektoren sætter ind i forhold til at styrke interessen for og undervisning i det grønne område. Det er samtidig afgørende, at de færdiguddannede kandidaters erhvervsparathed styrkes. Det gælder generelt set men i høj grad også for grønne kandidater. Blandt andet skal uddannelsernes indhold tilrettelægges således, at kandidaterne kan gå direkte ud i beskæftigelse og dermed bidrage til vækst i samfundet. Uddannelserne skal fremme de studerendes evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi eller med andre ord at være entreprenante. De færdiguddannede skal kunne omsætte viden og idéer til eksport og værdi på det globale marked. 3 Prognose for ingeniørmangel, IDA, juni Det samlede udbud af ingeniøruddannet arbejdskraft i Danmark består af ca personer. Den gennemsnitlige produktion af færdiguddannede diplom- og civilingeniører har i perioden ligget på årligt. 4 IDA henviser til: Rekruttering på det danske arbejdsmarked, 2. halvår 2008, Arbejdsmarkedsstyrelsen. 5
6 Ny undersøgelse af matchet mellem udbud og efterspørgsel på grønne uddannelser Videnskabsministeren og klima- og energiministeren har netop iværksat en større analyse af det fremtidige grønne arbejdsmarked. Analysen skal afdække de danske cleantechvirksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft og forskere i de kommende år, fordelt på forskellige kompetencer og uddannelser. Den opgjorte efterspørgsel vil blive sammenholdt med nye fremskrivninger af den forventede produktion af kandidater og forskere på de relevante områder. Dermed skabes et så præcist billede som muligt af den udfordring, vi står overfor i forhold til uddannelse og rekruttering. Hvis vi fremover skal sikre en meget større produktion af kvalificerede medarbejdere og forskere på det grønne område, er der potentielt tale om en indsats, der rækker over hele fødekæden i uddannelses- og F&U-systemerne. Listen over mulige indsatsområder og initiativer er lang. Blandt eksemplerne kan være de følgende: Folkeskolen øget opbygning af interesse for de tekniske og naturvidenskabelige fag, fx via erhvervspraktik i 7. klasse på universiteter og i cleantech-virksomheder Ungdomsuddannelserne etablering af målrettede udannelsestilbud og rekruttering af unge til tekniske ungdomsuddannelser Videregående uddannelser øget tiltrækning af kvindelige studerende, etablering af særlige incitamenter for studerende på tekniske uddannelser, sommerskoler mv. Forskeruddannelsen samarbejde med virksomheder, mulighed for delte ph.d.- grader ( joint degrees ) mellem danske og udenlandske universiteter Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder samarbejdsaftaler kan indebære et fokus også på uddannelsesudbuddet og på at forpligte virksomhederne til at indgå som aktiv part Mere viden om kompetencer og kvalifikationer bedre dialog mellem universiteter og virksomheder om dimittenders kompetenceprofiler, idet virksomhederne mangler reel viden om, hvilke kvalifikationer de forskellige kandidater/dimittender besidder Fokus på nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet Øget tiltrækning af internationale forskere og studerende Bedre branding af grønne uddannelser og institutioner. Det er afgørende, at vi retter indsatsen derhen, hvor effekten vil være størst, og at alle parter uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og regeringen påtager sig et aktivt ansvar for at deltage i processen. Spørgsmål til debat om grønne uddannelser Hvis cleantech-branchens vækstpotentiale skal indfries, skal branchen sikres et helt essentielt råstof, nemlig de mennesker og hoveder, der skal udklække idéer, tænke kreativt, analytisk og udviklingsorienteret for at sikre innovationskraften. Uden den, mister Danmark terræn. Hvilke udfordringer indenfor den grønne fødekæde fra folkeskole over videregående uddannelser til rekruttering og fastholdelse bør regeringen, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet især have fokus på? Hvilke virkemidler bør især overvejes for at sikre den nødvendige vækst i rekrutteringsgrundlaget af medarbejdere og forskere på det grønne område? 6
7 3. Grøn forskning, udvikling og demonstration - fokusering af indsatsen og viden ud til virksomhederne Grøn forskning i Danmark et godt udgangspunkt Der er i dag flere indikatorer på, at kvaliteten af dansk forskning på grønne områder er god og dermed giver et godt udgangspunkt for at bidrage til at omstille Danmark til et grønt vækstsamfund, uafhængig af fossile brændstoffer. Den danske publicerings- og citationsprofil inden for energi- og miljøområder viser, at Danmark ligger i top 5 i OECD. Det gælder både antallet af publiceringer, og hvor meget publiceringerne bliver citeret af andre forskere. Kvaliteten af dansk forskning på grønne områder giver sig også udslag i Danmarks hjemtag af EU-midler. Det gælder især energiområdet, hvor det danske hjemtag under det 7. rammeprogram i 2009 var på 8,2 pct. af de samlede EU-midler på området det højeste hjemtag hidtil. Til sammenligning hjemtog Sverige blot 2,8 pct. af midlerne, Norge 4,3 pct. af midlerne, mens Finland hjemtog 5,2 pct. midlerne i Samtidig er de statslige midler til grøn forskning og innovation samt demonstration og udvikling øget fra 2006 til 2010, jf. tabel 1. Der er således sket en markant stigning i bevillingerne til Det Strategiske Forskningsråd, Rådet for Teknologi og Udvikling samt til det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Stigningen er bl.a. et resultat af udmøntningen af globaliseringsaftalen fra 2006 samt regeringens målsætning om at bruge 1 mia. kr. til forskning, demonstration og udvikling på energiområdet fra På fødevareområdet blev det i 2009 besluttet at oprette et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). I 2010 er der desuden afsat midler til initiativerne Green Lab og Center for grøn transport. Tabel 1. Statslige bevillinger til grøn forskning og udvikling, mio. kr. Institution/program Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Højteknologifonden EUDP Green Lab 60 Handlingsplan for miljøeffektiv teknologi Teknologipuljen (jordforurening) og bekæmpelsesmidler GUDP 229 Det rådgivende udvalg for fødevareforskning (RUFF) Innovationsudvalgt Landdistriktprogrammet Center for grøn transport 50 I alt
8 Anm.: De opgjorte tal for Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) samt Højteknologifonden (HTF) er baseret på en skønsmæssig sammentælling af tilsagn til grønne projekter. Der er foretaget en fremskrivning for 2009 og For RTI er Innovationsmiljøerne ikke medregnet. Tal for DSF er baseret på grønne midler afsat på finansloven. Under Videnskabsministeriet er grønne bevillinger i Det Frie Forskningsråd og Danmarks Grundforskningsfond ikke medtaget. Regionale midler samt midler fra EU er ej heller medtaget i opgørelsen. Center for Grøn Transport har en pulje på 200 mio. kr. til innovation i perioden , og heraf forventes der afsat 50 mio. kr. i Fokusering af den grønne forsknings-, demonstrations og udviklingsindsats En af de centrale udfordringer er at vurdere, hvordan grøn forskning bedst bidrager til at løse klima- og energipolitiske udfordringer og understøtte det erhvervsmæssige potentiale ved grøn vækst. Er der tilstrækkelig fokus i brugen af forskningsmidler til understøttelse af den danske indsats i de kommende årtier? Ifølge OECD var 6,4 pct. af de samlede danske forsknings- og udviklingsmidler i 2008 øremærket til energi og miljø. Danmark ligger på niveau med Tyskland og højere end Sverige og Norge, jf. nedenstående figur. Men der er stadig et stykke vej op til lande som Japan, New Zealand, Finland, Syd Korea og Frankrig. Danmarks placering hænger bl.a. sammen med, at størstedelen af de offentlige midler til forskning og udvikling ikke er øremærket til særlige indsatsområder, men derimod har et alment videnskabeligt sigte. Figur 2. Andel af samlede offentlige FoU-investeringer øremærket til energi og miljø, 2008 Japan New Zealand Finland Korea Italy France Spain Australia Germany Denmark Luxembourg Hungary Poland Czech Republic Slovak Republic Sw eden Portugal Norw ay Ireland Slovenia Belgium Netherlands United Kingdom Austria United States Iceland 10,2% 10,1% 10,0% 8,5% 8,3% 7,6% 6,7% 6,4% 6,2% 5,6% 5,6% 5,5% 5,0% 5,0% 4,9% 4,8% 4,3% 3,8% 3,6% 3,2% 3,0% 2,5% 2,2% 2,0% 13,5% 14,7% 0% 5% 10% 15% 20% Kilde: SourceOECD Science and Technology Statistics. Forskning der vedrører de to forskningsformål "Production, distribution and rational utilisation of energy" og "Control and care of the environment". 8
9 De statslige bevillinger bidrager i dag til udvikling af en bred vifte af forskellige teknologier. Viften af teknologier, som har modtaget støtte, omfatter både biomasse og biobrændstoffer, vindenergi, bølgeenergi, carbon capture and storage (CCS), energieffektivisering, solceller, solvarme, brændselsceller, brint og omdannelse af VE til el. 5 Også i andre lande er der i 2009 og 2010 sket en markant oprustning på det grønne område. Det gælder fx Sydkorea, Kina og USA, hvor der er foretaget betydelige investeringer i grøn forskning og udvikling i forbindelse med genopretningspakkerne efter den globale økonomiske krise. Kina afsætter fx ca. 28 pct. af det største strategiske forskningsprogram til energi, miljø og naturressourcer. I lyset af den stigende globale konkurrence kan der være behov for at foretage en yderligere dansk prioritering af de samlede midler til grøn forskning, udvikling og demonstration, herunder stillingtagen til hvilke indsatser, der er mest presserende og dermed bør prioriteres først. I forbindelse med spørgsmålet om yderligere fokusering af indsatserne på det grønne område er det vigtigt at differentiere mellem korte og lange tidshorisonter. På kort og det mellemlangt sigt har man forholdsvis god viden om hvilke teknologier, der er nødvendige at bringe i spil i en dansk kontekst. I de kommende årtier er det sikkert, at vedvarende energiteknologier som fx vindmøller og energieffektivisering udgør hjørnestenen i reduktionen af Danmarks drivhusgasser. Omvendt kan der på det lange sigt kun gisnes om hvilke teknologier, der vil være mest konkurrencedygtige. Forskningsaktiviteter, som igangsættes i dag, kan resultere i, at der i fremtiden bliver udviklet andre og mere effektive teknologier. Det faktum, at usikkerheden om den teknologiske udvikling vokser, jo længere man skuer frem i tiden, kan tale for, at man på det korte og mellemlange sigt fx udviklings- og demonstrationsprogrammer foretager teknologiske prioriteringer. Omvendt kan usikkerhederne om de langsigtede teknologiske udviklingsforløb være for store til, at man inden for den strategiske forskning på forhånd kan pege på konkrete teknologier. Dog kan fleksible forskningstemaer som fx udvikling af et energisystem, der er uafhængigt af fossile brændsler, være en frugtbar tilgang på lang sigt. I lyset af Danmarks begrænsede ressourcer er udfordringen i forhold til udviklings- og demonstrationsindsatserne at udpege de danske eksisterende og potentielle styrkepositioner, hvor vi er eller realistisk kan blive blandt de allerbedste, og hvor der er et væsentligt fremtidigt potentiale for vækst eller udviklingsbehov. Det gælder forskningsområder, der tjener både dansk fossil uafhængighed og grøn vækst og eksport kan have samfundsøkonomiske gevinster. Dette kunne være løsninger inden for teknologiområder som vindenergi, biomasse, energieffektiviseringer, systemløsninger men det kunne også vedrøre adfærdsændringer, politisk regulering eller økonomi. En fokusering af midlerne til udviklings- og demonstrationsprojekter på færre og snævrere områder er dog ikke uden visse risici. Hvilke kriterier skal vi bruge for at udpege de mest 5 Energi 2009 forskning, udvikling, demonstration, Energistyrelsen, Juni
10 løfterige områder? Hvordan kan vi være sikre på at udpege de rigtige områder? Derudover kan meget snævre fokuseringer medføre, at konkurrencen mindskes, hvis antallet af kvalificerede udviklingsmiljøer er for små. Samtidig viser studier af prioriteringsøvelser i regi af OECD, at der er en tendens til, at alle lande satser på de samme områder. Viden ud til virksomhederne Virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter og i særlig grad dem, der samarbejder med offentlige videninstitutioner har en højere produktivitet end andre virksomheder. En del af historikken bag den danske grønne erhvervssucces har således også partnerskaber om grøn forskning og forskningssamarbejde som omdrejningspunkt. Blandt danske cleantechvirksomheder arbejder fx 40 pct. sammen med Risø/DTU, og 26 pct. af dem har haft samarbejde med Aalborg Universitet. I et fremadrettet perspektiv ønsker 90 pct. af virksomhederne at indgå i udviklingspartnerskaber. Ca. hver sjette danske cleantech virksomhed oplyser, at de ønsker yderligere forsknings- og udviklingssamarbejde med danske offentlige videninstitutioner. 6 Skal Danmark fastholde og udbygge konkurrenceevnen, skal viden fra offentlige forskningsinstitutioner mere effektivt omsættes til nye løsninger og produkter i erhvervslivet. Viden og ny teknologi skal spredes og nyttiggøres blandt de mange små og mellemstore virksomheder, ikke mindst via GTS-systemet. Videnskabsministeriet har særlig fokus på, hvordan denne videnoverførsel kan ske mere effektivt, og ministeriet vil i løbet af 2010 lancere konkrete initiativer på området. Særligt på energiområdet er der allerede taget en række initiativer. De fem bevillingsgivere, der medfinansierer strategisk energiforskning og -teknologiudvikling 7, har deres egne profiler med en veldefineret placering i energiteknologiernes samlede udviklingskæde. Gennem de senere år har de styrket deres indbyrdes samarbejde, bl.a. om fælles teknologistrategier, og de sikrer gennem koordinering og fælles formidling, at virksomheder bliver betjent af det program, der bedst kan dække den enkelte virksomheds aktuelle behov. Desuden er der med EUDP-loven, den energipolitiske aftale om ForskVE-programmet og de nyeste initiativer inden for Green Labs DK taget politisk beslutning om at styrke de sidste led i energiteknologiernes udviklingskæde, der hidtil har udgjort en stor barriere for mange små og mellemstore iværksættervirksomheder. Spørgsmålet er, om denne udviklingskæde fungerer optimalt i dag? Kan koordinationen øges? Og kan der gøres mere for at fremme de små og mellemstore virksomheders deltagelse? 6 Cleantech guldægget i dansk økonomi, Brøndum & Fliess, oktober De fem bevillingsgivere er: Det Strategiske Forskningsråd, Energinet.dk, Dansk Energi, EUDP og Højteknologifonden. 10
11 Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation har søsat et ambitiøst nyt initiativ, Strategic Platforms for Innovation and Research (SPIR), som har til hensigt at skabe internationale platforme på bl.a. energiområdet. Det er intentionen, at universiteter igennem SPIR skal udvikle et bedre samarbejde med erhvervslivet herunder de mange små- og mellemstore virksomheder og innovationsaktører såsom GTS-institutter mv. Intentionen er at skabe en samarbejdsmodel, hvor erhvervslivet og virksomhederne i højere grad deltager i både planlægning og udførelse af centrenes aktiviteter, samt en kultur, hvor det er naturligt, at kandidater og forskere på universiteterne samarbejder med erhvervslivet og sammen sætter forskningsdagsordenen. Ambitionen er, at hvert SPIR-initiativ skal have et volumen på 100 mio. kr., hvoraf de to råd tilsammen bidrager med ca. 60 mio. kr., mens universiteter og offentlige og private virksomheder medfinansierer det resterende beløb. De første SPIR-bevillinger forventes uddelt i december 2010 på henholdsvis energi- og fødevareområdet. Der er behov for, at viden og forskningsresultater fra offentlige vidensinstitutioner bringes effektivt ud til danske cleantech-virksomheder. Der er dog samtidig behov for, at dansk erhvervsliv i bredere forstand får gavn af ny grøn viden og nye miljø- og energieffektive løsninger. En sådan mere omfattende videndeling om grønne løsninger er nødvendig for at Danmark kan foretage en markant grøn omstilling af dansk erhvervsliv og samfund og dette på en måde, så vi opretholder eller forbedrer produktivitet og konkurrenceevne. Ny undersøgelse af grøn forskning, udvikling og demonstration er der behov for at fokusere indsatsen? Videnskabsministeriet og Klima- og Energiministeriet vil igangsætte en analyse af styrkepositioner og behovet for særlige indsatsområder inden for grøn forskning, udvikling og demonstration. Analysen skal vurdere behovet og potentialet ved at foretage prioritering og fokusering af grøn forskning, demonstration og udvikling, og hvilke kriterier der i så fald skal lægges til grund. Regeringens ambition om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler og styrke grøn vækst og eksport kræver således viden om de danske kompetencer og styrkepositioner, der er nødvendige for at foretage den nødvendige omstilling af det danske samfund. Dette kan samtidig danne grundlag for at vurdere hvilke indsatser, der er mest presserende, og som i så fald bør prioriteres først. 11
12 Spørgsmål til debat om prioritering af grøn forskning, yderligere fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne og viden ud til virksomhederne Danmark kan ikke være førende på alle områder. Derfor bliver spørgsmålet, om der er behov for en yderligere prioritering af forskningsmidler på det grønne område, og om der er behov for en fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne. Samtidig er det vigtigt, at vi på det grønne område får bragt ny viden fra de offentlige forskningsinstitutioner hurtigt ud til virksomhederne. Hvordan er de danske forskningsmiljøers kapacitet inden for grønne områder i forhold til at udnytte potentialet på de globale vækstmarkeder og gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer? Hvilke kriterier kunne anvendes for at sikre en yderligere fokusering af udviklings- og demonstrationsmidlerne, og hvad er i så fald mest pressende at prioritere? Hvilke barrierer er der for effektiv udnyttelse af viden, og hvad kan der gøres for i endnu højere grad at få viden og ny teknologi omsat mere effektivt blandt de mange cleantech-virksomheder, som ønsker at indgå i udviklingspartnerskaber og offentligt-privat samarbejde? Hvorledes kan der skabes yderligere sammenhæng mellem leddene i innovationskæden fra grundforskning til markedsmodning? 12
13
14
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereAkademikernes arbejdsmarked
Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019
ROBOTINDUSTRIENS ANBEFALINGER 2019 En vækstskabende robotindustri 5 konkrete tiltag kan beskæftige 25.000 i 2025 i robotindustrien De sidste 20 år er det lykkedes at gøre Danmark til en af verdens førende
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs merePENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER
Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereHar i forsknings ideen?
Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs mereForsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer.
Forsk strategisk! 700 mio. kr. til forskning i samfundsudfordringer 2013 Vi ønsker at værne om den forskningsmæssige metodefrihed i strategisk forskning Hvad er strategisk forskning? styrke offentligt/privat
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereKonference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram
Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:
Læs mereAnbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation
Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal
Læs mereHub North. Den 30. November 2010
Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,
Læs mereDigital forskning fylder meget lidt
Jonas Orebo Pyndt, fagleder for forsknings- og innovationspolitik jopy@di.dk, 3377 4613 Mads Juul Sørensen, studentermedhjælper mjus@di.dk, 3377 3993 Digital forskning fylder meget lidt Digitaliseringen
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereSTRATEGI FOR MUDP
STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog
Læs mereEt arbejdsmarked rustet til fremtiden
Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioners forslag til et regionalt partnerskab for styrket kompetencematch t arbejdsarked ustet til remtiden Et arbejdsmarked rustet til fremtiden Danske Regioner
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereHvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
Læs mereNATIONAL VÆKSTPOLITIK. Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet
NATIONAL VÆKSTPOLITIK Andreas Blohm Graversen Kontorchef, Erhvervsministeriet Danmark som vækstnation Gode rammevilkår Det skal være attraktivt for danske og udenlandske virksomheder at investere i Danmark
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude
Læs mereErhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014
Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation
Læs mereNyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation
Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereDet gode projekt. - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP. Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6.
1 Det gode projekt - hvordan opnås medfinansiering fra EUDP Torsten Malmdorf, Senior Rådgiver, EUDP Dansk Fjernvarme, Kolding 6. februar 2018 Emner EUDP - formål og strategi Den gode ansøgning Udbud 2018
Læs mereSammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver
Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret
Læs mereAftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereKlimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI
Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen
Læs mereNotat 7. marts 2018 J-nr.: /
Notat 7. marts 2018 J-nr.: 199421 / 2477151 Energieffektivitet nedprioriteres i forsknings- og udviklingsmidlerne I Danmark støttes forskning, udvikling, og demonstration af ny energiteknologi af offentlige
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs mereDisposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011
Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien
Læs mereSkitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a
Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 Bilag 3a Maj/juni 2011 Forord Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål Syddanmarks
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereErhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef
Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereDanmark taber videnkapløbet
Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning
Læs mereDansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande
Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder
Læs mereStrategiske muligheder og anbefalinger
Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger
Læs mereNy erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden
Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?
Læs mereHouse of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter
1 House of Energy Netværksmøde om tilskudsmuligheder til energiprojekter Mads Lyngby Petersen 12. marts 2019 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og
Læs mereDanske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang
Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium
Læs mereKlimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder
Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for
Læs mereMUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram
RENERE LUFT OG MINDRE STØJ MUDP det miljøteknologiske udviklingsog demonstrationsprogram VAND OG KLIMATILPASNING Infomøder 2017 FÆRRE PROBLEMATISKE KEMIKALIER AFFALD OG RESSOURCER INDUSTRIENS MILJØUDFORDRINGER
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereVÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer
VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland
Læs mereForskning. For innovation og iværksætteri
Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk
Læs mereEnergiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010
Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter
Læs mereEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram
Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereBilag om bevillinger til offentlig forskning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november
Læs mereFREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark?
FREMTIDENS GIGANTER - hvordan skaber vi fremtidens store industrivirksomheder i Danmark? Vice President, Chemicals, R&D, Martin Skov Skjøth-Rasmussen, Haldor Topsøe A/S 1 Hovedanbefalinger Til universiteterne
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet. Maj 2013
Beretning til Statsrevisorerne om tilskud til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet Maj 2013 BERETNING OM TILSKUD TIL FORSKNING, UDVIKLING OG DEMONSTRATION PÅ ENERGIOMRÅDET Indholdsfortegnelse
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen
WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereUngdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år
Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien
Læs mereNy interaktion mellem jordbrug og forskning
Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.
Læs mereFondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:
Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte
Læs mereEn ny regerings udfordringer
En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80
Læs mereSDSD CLEAN. Innovating Green Solutions
SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereNOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 APRIL Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft. [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig]
[Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke nødvendig] APRIL 2018 NOTAT ATV VIDENSBAROMETER 2018 Delrapport 1: Adgang til kvalificeret arbejdskraft Side 1 af 11 [Valgfrit sidehoved. Slet teksten hvis ikke
Læs mereKøbenhavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS
Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der
Læs mereBekendtgørelse om forretningsorden for bestyrelsen for Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram og Green Labs DK-programmet
BEK nr 318 af 11/04/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- og Energimin., Energistyrelsen, j.nr. 2004/1518-0001 Senere
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereGrønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram GUDP Annette Abildskov, Fødevareministeriet GUDP er ét af initiativerne i Grøn Vækst Lov nr. 1502 af 27. december 2009 om Grønt Udviklingsog demonstrationsprogram.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereEUDP STRATEGI
EUDP STRATEGI 2017-19 I N D H O L D 3-4 Om EUDP 5-9 Strategi 2017-19 - afsæt og rationale 10-12 Vurderingskriterier - effektmål 13-14 Projektopfølgning - profilering 15-16 Internationalt fokus 17 Kontakt
Læs mereNuværende platforme for Ph.d. samarbejde
PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets
Læs mereÅbent hus på DTU Risø Campus
Åbent hus på DTU Risø Campus Program : Foredrag kl. 16.00 Vindenergi i Danmark Forskningsmøllen Den nationale vindtunnel Tur til møllerækken kl 17.15 Indvielse af møllen med forfriskninger kl. 17.40 1
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereF&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater
F&U på energiområdet: Samfundsøkonomiske principper og empiriske resultater af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd Professor Københavns Universitet og Universitetet i Bergen EnergiForsk2013
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereIntelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011
Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer Energistrategi 2050 19. maj 2011 1. Intelligent elsystem Det intelligente elsystem - hvad sker? Elpatronloven er gjort permanent Bekendtgørelse om harmoniserede
Læs mereENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012
ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede
Læs mere