Om den nye danske højmesseordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om den nye danske højmesseordning"

Transkript

1 Om den nye danske højmesseordning lokal dansk økumenisk af Holger Villadsen Indlæg ved den første nordiske kontaktkonference for gudstjenesteliv, Oslo januar Indhold 1. Frivillighed og decentralisering 2. Genkendelighed 3. Alterbogstillægget 4. Sammenligning med Erneuerte Agende Frivillighed og decentralisering Ifølge den danske lov om menighedsråd kan nye ritualer og nye liturgiske bøger først indføres i det enkelte sogn, når præsten og menighedsrådet er enige om det. Og hvis præst og menighedsråd ikke kan blive enige, så er det de gamle ritualer og de gamle liturgiske bøger, der skal bruges. Sognets liturgiske skik fortsætter altså uændret, indtil præst og menighedsråd er blevet enige om at ændre. Man kan også formulere det på den måde, at der er tale om en dobbelt vetoret. Parallelt hermed findes der i Danmark end en praksis, hvorefter gamle ritualer og gamle liturgiske bøger ikke bliver erklæret ugyldige. De kan altså fortsat anvendes og vil normalt først efter en længere periode gå helt ud af brug. Selv om der i juni sidste år (1992) blev autoriseret ved kongelig resolution en ny alterbog og nye ritualer, er altså ikke sådan, at menighederne i den danske folkekirke fra en bestemt dato skal gå over til at bruge den nye alterbog og de nye ritualer. Det er med andre ord ganske frivilligt og overladt til lokal beslutning, om man ønsker at tage ny liturgi og nye ritualer i anvendelse. Strengt taget ved vi derfor endnu ikke meget om, hvordan den nye alterbog og de nye ritualer vil slå an. I teorien kan det tænkes, at den nye ordning kun vil taget i brug af et mindretal. Efter mit skøn vil den nye alterbog dog være taget i brug af over 90% i løbet af dette år. Denne danske tradition for frivillighed og decentralisering er af ganske stor betydning for arbejdet med gudstjenestefornyelse, idet den har en del afledede konsekvenser. En af konsekvenserne er, at den danske proces nok forløber lidt langsommere og i minde skridt end den gør mange andre steder. Ordninger, der ikke selv kan slå igennem ad frivillighedens vej, har ikke mange muligheder i den danske folkekirke. Og ordninger, der kun kan gennemføres på denne måde, kræver forholdsvis lang tid. Det kan i hvert fald konstateres, at den HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 1

2 danske proces er forløbet ganske langsomt; men måske kan det have andre årsager. En anden konsekvens er blevet, at den nye danske ordning er præget af en forholdsvis stor bredde. Der er i større omfang end hidtil mulighed for alternativer og variationer, som dog holdes sammen af en fælles struktur og fælles bøger. Det er altså ikke en énsporet løsning, men en flersporet løsning, som i den henseender kan minde om den tyske Erneuerte Agende (Vorentwurf 1990). På grund af frivilligheden er man er nødt til at vente på en bred konsensus, som har været vanskelig at etablere. Der har været gjort flere forsøg, som er kæntret undervejs i processen, formentlig fordi de var for smalle og for ensidige. Bl.a. derfor er løsningen blevet en større bredde end hidtil. Nogle af kritikerne bl.a. i den tidligere liturgikommission mener, at bredden er blevet for stor, og at variationsmulighederne er for mange. I realiteten drejer denne diskussion sig dog snarest om, hvordan bredden i gudstjenesteordningen skal præsenteres: Om det skal være i to eller tre store samlede pakker, eller om der skal være mulighed for variationer for de enkelte hoveddele i gudstjeneste eller for de enkelte led. Man har tidligere haft en forestilling om en helt ensartet dansk gudstjeneste i alle landets kirker; men den forestilling har de fleste vist opgivet som urealistisk og uønskelig. På den anden side er det nødvendigt med en vis genkendelighed og et vist praktisk fællesskab om alterbog og salmebog. 2. Genkendelighed Åbenheden i Danmark overfor lokale variationer svarer til den holdning, der kommer til udtryk i Confessio Augustana artikel 7, hvor det hedder i dansk oversættelse:»og til kirkens sande enhed er det tilstrækkeligt at være enig om evangeliets forkyndelse og sakramenternes forvaltning. Det er ikke nødvendigt, at der overalt er ensartede menneskelige traditioner og riter eller ceremonier, der er indstiftet af mennesker, sådan som Paulus siger: Én tro, én dåb, én Gud og alles Fader osv. «Hvis man gennemførte denne åbne linje helt konsekvent, så ville man formentlig ende med helt at overlade det til det enkelte sogn at fastlægge sin egen gudstjenesteordning. Men så radikale er der vist ikke mange, der er og i hvert fald har de ikke gjort sig gældende i debatten. I praksis er der enighed om, at der skal være en rimelig stor genkendelighed mellem gudstjenesteformerne i de enkelte sogne i Danmark. Derimod er det ikke mit indtryk, at det bekymrer ret mange, at der på visse punkter er forskelle mellem gudstjenester i Danmark på den ene side og gudstjenester i andre lande på den anden side. Her vil de fleste nok forholdsvis ubekymret kunne tilslutte Confessio Augustanas ord om, at det ikke er nødvendigt, at der overalt er ensartede menneskelige traditioner og riter eller ceremonier, der er indstiftet af mennesker. I mere ekstrem form bliver dette standpunkt til en selvsikker og afvisende holdning overfor gudstjenesteformer, der afviger fra den danske tradition. Jeg tror ikke, at denne ekstreme form er ret udbredt, men den findes. I de fleste tilfælde skyldes det manglende kendskab til andre gudstjenesteformer, men det er ikke altid tilfældet. I store træk er der dog i praksis stor overensstemmelse mellem den danske gudstjenesteordning og gudstjenesteordninger i andre kirker. Og hvor der i den nye danske gudstjenesteordning er forandringer, har den hovedsageligt bevæget sig i samme retning som de fleste andre kirker, selv om den ikke er gået så langt og selv om danske særtraditioner er bevaret. Som karakteristiske eksempler kan man pege på gammeltestamentlige læsninger, der er indført i perikopeordningen ligesom i mange andre kirker, og HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 2

3 på indgangsbønnen og udgangsbønnen, der som udgangspunkt er bevaret som danske særtraditioner. Grundstrukturen i den danske gudstjeneste er uændret den klassiske med fire hoveddele: Indledning, Ordet, Nadver og Afslutning. Der er sådan ikke meget nyt i det, selv om det i Danmark på det formelle plan er en nyhed, at nadverliturgien indgår som en del af højmesseordningen. Men i praksis har det længe været sådan, at almindelig dansk højmesse var en gudstjeneste med nadver. I tilknytning til den autoriserede højmesseordning har biskopperne udarbejdet en vejledning. I denne vejledning indgår også en kort beskrivelse af fællesnævneren i dansk gudstjenestestruktur. Jeg vil godt citere denne korte beskrivelse: I. Efter sammenringning indledes gudstjenesten med musik, bøn og lovsang. II. Herefter følger Ordet bestående af tre bibelske læsninger, trosbekendelse, prædiken og kirkebøn. Imellem læsningerne samt før og efter prædikenen synges salmer. III. Nadveren indledes med en nadverbøn, der efterfølges af Fadervor og indstiftelsesordene. Derefter uddeles brødet og vinen. IV. Velsignelse, salme, bøn og musik afslutter gudstjenesten. Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. Dåb under en højmesse kan finde sted på trosbekendelsens plads, i tilknytning til første læsning, efter salmen efter prædikenen eller efter nadveren. Når der er dåb, kan trosbekendelsen som selvstændigt led af gudstjenesten bortfalde. Skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning eller indgå som et led i gudstjenesten. 3. Alterbogstillægget Liturgikommissionens forslag om at indføre en udgangslæsning er ikke blevet gennemført som en del af den nye autoriserede ordning. Dette forslag gik som måske bekendt ud på at flytte epistlen til gudstjenestens afslutning, efter nadveren og forud for velsignelsen. Dette ville såfremt det var blevet gennemført have været en markant ny dansk særtradition. Men selv om udgangslæsningerne ikke indgår i den autoriserede alterbog, er de dog alligevel blevet en del af den danske gudstjenesteordning som helhed. Der udsendes nemlig et tillæg til alterbogen. Dette tillæg er ikke blevet autoriseret, men udsendes med biskopperne som udgivere. Og dette alterbogstillæg er nok et karakteristisk led i det danske nationale kompromis på det liturgiske område. Alterbogstillægget knytter formelt og juridisk til ved en bestemmelse i den danske lov om menighedsråd, hvorefter biskoppen kan give tilladelse til, at man i det enkelte sogn afviger fra den autoriserede liturgi, når præst og menighedsråd er enige om at ønske en sådan ændring. Biskoppen er ikke forpligtet til at give en sådan tilladelse, men kan gøre det ud fra et konkret skøn. Alterbogstillægget udgør i denne sammenhæng en samling af tekster, hvor det på forhånd må anses for givet, at biskoppen vil give tilladelse til at anvende de pågældende tekster hvis man ellers er enige lokalt. Man kan også formulere på den måde, at alterbogstillægget repræsenterer en indbygget mulighed for løbende revision og fornyelse af gudstjenesteordningen. Nye tekster kan afprøves her af de sogne, der måtte ønske det, uden at det har forpligtende konsekvenser for andre sogne, sådan som det normalt vil være tilfældet, når der er tale om en mere officielt autoriseret liturgi. Alterbogstillægget består især af tre nye kollektserier, hvor den autoriserede alterbog fortsætter med gamle kollekter, herunder især kollekterne af Veit Dietrich og de oldkirkelige HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 3

4 latinske kollekter (missalekollekter). Af én eller anden grund har den liturgiske debat i Danmark i forbløffende stort omfang koncentreret sig om indledningskollekterne. De nye kollektserier i alterbogstillægget er forfattet af Anna Sophie Seidelin, der er lægkvinde, Johannes Johansen, der er biskop, og Holger Lissner, der er sognepræst. Alle tre kollektserier er forfattet inden for de sidste år og indeholder desuden en indgangsbøn og en udgangsbøn. Desuden indeholder alterbogstillægget en serie udgangslæsninger, som normalt er epistlerne fra første række. Hvis disse udgangslæsninger anvendes, læses der under Ordet kun to læsninger: først en læsning fra Det gamle Testamente, og dernæst dagens evangelietekst. Sammenligning med Erneuerte Agende 1990 Den nye danske gudstjenesteordning er blevet til nogenlunde samtidigt med den nye tyske Erneuerte Agende, og så vidt jeg kan se, er der i visse henseender nogle påfaldende paralleller mellem den nye tyske ordning, som jeg indtil videre kun kender fra det såkaldte Vorentwurf fra Der er ikke tale om nogen tilstræbt overensstemmelse, men desto mere interessant er det at kunne konstatere nogle fælles træk. Det tyske Vorentwurf, som jeg for nemheds skyld kalder det, har efter højmesseordningen og perikopebogen et stort afsnit med alternative tekster. Dette tekstafsnit minder en del om det danske alterbogstillæg. Det danske alterbogstillæg er af næsten lige så stort omfang som det tyske teksttillæg, men det danske tillæg koncentrerer sig stort set kun om indledningskollekten, mens det tyske teksttillæg har alternative former til næsten alle gudstjenestens led. Den tyske ordning går ud fra en grundordning med 4 hoveddele: A. Eröffnung und Anrufung B. Verkündigung und Bekenntnis C. Abendmahl D. Sendung At den tilsvarende fire-deling også findes i den nye danske ordning er ikke så overraskende, for det er jo den grundstruktur, der har været der hele tiden og som f.eks. afspejles i de allerede eksisterende danske navne på nogle af gudstjenestens led som f.eks. indgangsbøn og indgangssalme og udgangssalme og udgangsbøn. Mere påfaldende var derimod overensstemmelse i den formelle opbygning, hvor det tyske Vorentwurf for hver af gudstjenestens fire hoveddele har nogle varianter. En tilsvarende opbygning fandtes i en tidligere fase af det danske gudstjenesteoplæg (dec. 1990), hvor der for hver af gudstjenestens fire hoveddele var anført nogle såkaldte alternativer. I den autoriserede form er denne opbygning forladt i det formelle, idet man har fremhævet grundordningen og reduceret alternativerne til noter til visse af gudstjenestens enkeltled; men sagligt set er der så vidt jeg kan se ikke tale om den store forskel i selve tilgangen til sagen. Der har dog hele tiden været tale om en betydelig mindre spændvidde i den danske ordning end i den tyske ordning. Den danske Indledning har fem led: 1. Orgelpræludium 2. Indgangsbøn 3. Indgangsalme 4. Hilsen 5. Indledningskollekt Specielt for den danske indledning er indgangsbønnen, og at der ikke er noget Kyrie og Gloria. Den danske indledning kan dog nu HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 4

5 udvides med Kyrie og Gloria, og tilsvarende kan de udelades i nogle af de tyske varianter. Når den danske indledning udvides med Kyrie og Gloria, kan indgangsbønnen bortfalde. Der er endvidere mulighed for i hvert fald ved enkelte gudstjenester eller i visse perioder at erstatte indgangsbønnen med syndsbekendelse og absolution. Faste punkter i den tyske indledning er musik, indgangssalme og dagens kollekt. De samme faste punkter findes i den danske indledning. Den danske anden hoveddel, Ordet, har følgende ni led: 6. Læsning fra Det gamle Testamente 7. Salme mellem læsningerne 8. Læsning fra Det nye Testamente (epistel) 9. Trosbekendelse 10. Salme før prædikenen 11. Evangelielæsning (fra prædikestol) 12. Prædiken 13. Kirkebøn 14. Salme efter prædikenen. Der er som udgangspunkt tre læsninger: Først fra Det gamle Testamente, dernæst epistlen, og til sidst evangelielæsningen, som samtidig er prædiketekst. Men der er en forkortelsesmulighed, sådan at der kun er to læsninger. I dette tilfælde er den første læsning normalt en epistel, men i ca. 25% af tilfældene er det en læsning fra Det gamle Testamente. Endvidere kan man også fortsætte med den gamle danske ordning, hvor der er to evangelielæsninger, og hvor den sidste er prædiketekst. Prædiketeksterne i Danmark er under alle omstændigheder dagens evangelielæsning, så der skelnes i Danmark ikke mellem læsetekster og prædiketekster, sådan som man gør i Tyskland. Den tyske ordning har tilsvarende muligheder for at udvide og forkorte antallet af bibelske læsninger. Den tyske spændvidde i henseende til antallet går fra 1 til 4 læsninger, mens den danske spændvidde er begrænset fra 2 til 3 læsninger og kun én prædiken. Trosbekendelsen har i den danske ordning to placeringsmuligheder: enten fra alteret efter anden læsning eller fra prædikestolen i forbindelse med prædikenen. Endvidere har den danske ordning to placeringsmuligheder for kirkebønnen: fra prædikestolen i tilknytning til prædikenen, eller efter salmen efter prædikenen. I begge tilfælde er spændvidden i de tyske variationsmuligheder betydeligt større. Den danske ordning fastholder eksempelvis, at trosbekendelsen og kirkebønnen hører hjemme i anden hoveddel, Ordet, mens det tyske Vorentwurf anviser andre placeringsmuligheder. Den danske nadverliturgi er underopdelt i fire punkter: 15. Nadverbøn 16. Fadervor 17. Indstiftelsesordene 18. Nadvermåltidet Variationsmulighederne i den danske nadverliturgi findes stort set kun i nadverbønnen, hvor der er tre muligheder, som hver for sig repræsenterer forskellige nadverliturgier. Indstiftelsesordene er opretholdt som et forholdsvis selvstændigt led i liturgien umiddelbart forud for uddelingen. Som følge deraf er Fadervor placeret forud for indstiftelsesordene. Den første nadverbøn har karakter af en nadverformaning eller nadverforklaring. Den anden mulighed er en videreførelse af den nuværende danske nadverliturgi, hvor Helligsangen siges eller messes af præsten, og hvor Agnus Dei synges som en del af nadverindledningen. Den sidste og nyeste mulighed er en lidt HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 5

6 mere klassisk model med Helligsangen sunget af menigheden og Agnus Dei sunget forud for uddelingen eller under udddelingen. Paralleller til de danske varianter findes blandt de tyske varianter; men igen gælder det, at spændvidden i de tyske variationsmuligheder er betydeligt større end i de danske. Man kan også sige det på den måde, at genkendeligheden inden for den danske ordning er større. Den danske Afslutning er næsten helt symmetrisk opbygget i forhold til indledningen. Den indeholder stort set de samme fem led som Indledningen blot i omvendt rækkefølge: 19. Slutningskollekt 20. Aronitisk velsignelse 21. Udgangssalme 22. Udgangsbøn 23. Orgelpostludium. I Afslutningen er variationsmulighederne små i den danske højmesseordning. Udgangsbønnen kan udelades i de tilfælde, hvor også indgangsbønnen kan udelades, dvs. når Kyrie og Gloria anvendes. Desuden er der fra alterbogstillægget muligheden for at have en udgangslæsning efter slutningskollekten og forud for den aronitiske velsignelse. I den danske højmesseordning er slutningskollekten anført som en del af afslutningen. Det kan måske undre, men hænger blandt andet sammen med, at der også er anvisninger for, hvilke slutningskollekter der skal anvendes, når der ikke har været nadver. Den danske afslutning er fyldigere og mere énsporet end det tyske Vorentwurf. Det er formentlig en afledet konsekvens af den danske særtradition med en udgangsbøn. HOLGER VILLADSEN: Om den nye danske højmesseordning (Oslo 1993) 6

På vej til ny gudstjenesteordning

På vej til ny gudstjenesteordning På vej til ny gudstjenesteordning af Holger Villadsen Efterfølgende er en samlet udgave af en serie artikler i Menighedsrådenes Blad forud for den nye gudstjenesteordning i 1992.De blev trykt over en længere

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Den nye alterbog og højmesseordning

Den nye alterbog og højmesseordning Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), 873-883. Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

På vej til den ny gudstjenesteordning

På vej til den ny gudstjenesteordning På vej til den ny gudstjenesteordning Foredrag ved provstidag i Lyngby provsti, den 12. september. 1992 af Holger Villadsen Redaktionelt forord (april 2009) Efterfølgende er et let redigeret manuskript

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tradition og fornyelse

Tradition og fornyelse Tradition og fornyelse Om arbejdet med revision af den danske gudstjenesteordning. af Holger Villadsen Manuskript til artikel i Helsingør Stiftsbog 1989. Den trykte form afviger på nogle punkter fra efterfølgende

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013.

Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. Børnegudstjeneste til Diakoniens dag 2013. v/ sognepræsterne Lene Sander, Haurum-Sall-Houlbjerg-Granslev og Tina Skov Løbner, Marie Magdalene-Koed. HØR - DET GROR!" Når vi laver børnegudstjenester tænker

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned

= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned = Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

RITUALBOG. GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE. for

RITUALBOG. GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE. for RITUALBOG for GUDSTJENESTELEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE Ritualbog for GUDSTJENESTE LEDERE og KOMMUNIONSUDDELERE 1 Udarbejdet af Pastoralseminariet efter anmodning fra Præsterådet 1 maj 1976 Revideret udgave

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens vegne. Når vi taler om liturgi, tænker vi på menigheden,

Læs mere

Gudstjenestens forløb

Gudstjenestens forløb Gudstjenestens forløb Klokkeringning fra Funder, Balle, Alderslyst, Dybkjær kirker Præludium og fane-indmarch alle rejser sig Indgangsbøn siddende Salme: Det dufter lysegrønt af græs Præst: Hilsen kollekt

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 I. Indledning Førend gudstjenesten begynder, ringes der 3 gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. 1 INDGANG

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Bibelske og liturgiske tekster

Bibelske og liturgiske tekster Bibelske og liturgiske tekster til Den Danske Folkekirkes døvemenigheder Lukasevangeliet på dansk tegnsprog Folkekirkens ritualer og udvalgte tekster fra kirkeåret på dansk tegnsprog Folkekirkens ritualer

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten 3.søndag i advent, 15.12.2013. Domkirken 10 og Gråbrødre 17: (90 Op glædes alle), 80 Tak og ære, 89 Vi sidder i mørket, 86 Hvorledes skal jeg møde, 117 En rose, Nadver: D. 88 Hør det, Zion, G: 78 Blomstre

Læs mere

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning. VEDTÆGTER FOR FRIMENIGHEDEN KIRKEN VED TANGE SØ 1 Navn og Hjemsted Stk 1. Menighedens navn er Kirken ved Tange Sø. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den folkekirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Vejledende liturgihå ndbog for Evångelisk Luthersk Missions frimenighed i Dånmårk

Vejledende liturgihå ndbog for Evångelisk Luthersk Missions frimenighed i Dånmårk Vejledende liturgihå ndbog for Evångelisk Luthersk Missions frimenighed i Dånmårk Indhold Indledning... 2 Vejledende gudstjenesteliturgi... 3 Menighedsbøn... 6 Nadver... 7 Offentligt skriftemål... 9 Tekstlæsning/bøn...

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Optakt til reformationsjubilæet i 2017

Optakt til reformationsjubilæet i 2017 Optakt til reformationsjubilæet i 2017 S O L A S C R IP T U R A Forslag til gudstjeneste omkring den 31. oktober 2015 Biskop Lise- Lotte Rebel anbefaler, at sognene i Helsingør Stift som optakt til reformationsjubilæet

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse

Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Medvirken ved gudstjeneste/kirkelige handlinger Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse Undervisningsministeriet. 1-12-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 I den forgangne uge har der været et hav af børn til julegudstjenester i Jægersborg Kirke. De har sunget salmer af hjertens lyst og lytte

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække

Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Orientering om biskoppernes alterbogsforslag

Orientering om biskoppernes alterbogsforslag Orientering om biskoppernes alterbogsforslag og ritualforslag af Holger Villadsen Redaktionelt forord Efterfølgende er manuskriptet til et foredrag på Århus Stifts præstestævne på Ry Højskole 20. - 22.

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17

Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 1 Sidste søndag efter helligtrekonger, 25. januar 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (2. mos 34,27-35) Mt 17,1-9 Salmer: 392, 434, 161, 348, 122, 467 v.4-6, 765 Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen

Bøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen 3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke

Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke Målsætninger, aktivitets- og handleplan for Rindum Kirke 2011 Mission Rindum Kirkes opgave er at forkynde det kristne budskab i mødet med mennesker der, hvor de er, og samtidig være tro over for kirkens

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 16. december 2010 Dok.nr. 125846/10 Kirkeministeriet Kirkeministeriet fremsendte med brev af 17. september 2010 (dok.nr. 87502/10) rapport om folkekirken og registreret

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken Mariae bebudelse

Prædiken Mariae bebudelse Prædiken Mariae bebudelse Salmer DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 71: Nu kom der bud fra englekor DDS 441: Alle mine kilder DDS 117: En rose så jeg skyde // DDS 72; Maria hun var

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst

Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. Sept. okt. 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 28. september Høstgudstjeneste /15. søndag efter trinitatis Den 5. oktober 16. søndag efter

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 25. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter H3K, Matt 17,1-9.. tekstrække Salmer DDS 417: Herre Jesus, vi er her DDS 62: Jesus, det eneste DDS

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Gudstjenesten dengang jeg blev døbt

Gudstjenesten dengang jeg blev døbt dengang jeg blev døbt Jeg blev døbt d.: Søndagens navn: Der blev prædiket over (Evangelieteksten): Hvilke personer forekommer i teksten? Evangelietekst Epistel/lektie Hvem taler (især)? Evt. Gammel Testamentetekst

Læs mere

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER

DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER DE GAMMELTESTAMENTLIGE LÆSNINGER I DEN DANSKE ALTERBOG 1992 Holger Villadsen, november 2015 Efterfølgende er en oversigt over, hvor de gammeltestamentlige læsninger i alterbogen 1992 først forekommer i

Læs mere

Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær

Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær Workshop på årsmøde 2017: Gudstjenesteliturgi v. Karen Stubkjær Oplæg: Gudstjenester, der er folkekirkens vigtigste kerneydelse, er en fælles opgave for præster og menighed. Hvordan skal vi udvikle gudstjenestelivet

Læs mere

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 15 livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn 1 »Vi vil leve i bøn«sådan lyder en af kerneværdierne i IMU, og derfor ønsker vi at sætte fokus på bøn. 15 livliner er en opfordring til at

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse. 10.30-højmesser. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015

Spørgeskemaundersøgelse. 10.30-højmesser. i Christianskirken. Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken Årsmødet 23. august 2015 Spørgeskemaundersøgelse 2015 i Christianskirken, Frederikshaldgade 15, 8200 Aarhus N. 109 besvarelser i alt 63 på papir 46 elektronisk

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel.

Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Vejledning 2008 til Fastelavns søndag, 2. tekstrække ud fra en diakonal synsvinkel. Af sognepræst Marianne Christiansen, Thisted. Der er tre tekster i gudstjenesten alle har de aspekter, der kunne belyses

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

Rapport om gudstjenestelivet i Københavns Stift 2015

Rapport om gudstjenestelivet i Københavns Stift 2015 Rapport om gudstjenestelivet i Københavns Stift 2015 Introduktion til spørgeskemaundersøgelsen I oktober 2013 udsendte Københavns Stiftsudvalg for gudstjeneste og salmer en stor spørgeskemaundersøgelse.

Læs mere