Input til branchebilag for krematorieanlæg Kommentarer og begrundelser. Dato 23. september 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Input til branchebilag for krematorieanlæg Kommentarer og begrundelser. Dato 23. september 2005"

Transkript

1 Dato 23. september 2005 Mogens Kriegbaum Teknologisk Institut Ernst Jensen Danske Krematoriers Landsforening

2 Dato side 2 af Anvendelsesområde Vedr. Referencetilstand Omregning til referencetilstand sker f. eks. for CO efter formlen: CO(mg / nm3) 21 O2ref = COmålt(ppm) 1,25 21 O2målt Der har hidtil i DK været anvendt en referencetilstand ved 10 % O 2 for krematorieanlæg. Det har været almindelig praksis at anvende 11 % ved forbrændingsanlæg for affald. I vore nabolande anvendes 11 % for krematorier. Det anbefales, at omregne til 11 % O 2 for krematorieanlæg, så omregningen til referencetilstand svarer til international praksis. For el-opvarmede ovne foreslås dog anvendt en referencetilstand ved 15 % O 2 med følgende begrundelse: I el-opvarmede ovne fortyndes røggasserne ikke med røggas fra støttebrændere der har et lavere iltindhold (ca. 8%) i forhold til røggassen fra selve kremeringen (15%). Røggas fra støttebrændere bidrager med ca. 25% af røggasvolumet og derved straffes el-opvarmede anlæg når der måles koncentrationer af støv, CO eller Hg og der omregnes til samme referencetilstand. I Tyskland anvendes også 15% O 2 som referencetilstand for el-opvarmede krematorieanlæg. 2. Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold Ved udarbejdelse af udkastet er der skelet til de grænseværdier, som er fastlagt i de af vore nabolande, der allerede har krav om røggasrensning på krematorier. Grænseværdierne samt krav til driften i Sverige, Norge, England og Tyskland er vist i bilag 1. Nedenstående er forskellige emittenter beskrevet, - dels med begrundelse for at de ikke er medtaget og dels begrundelse for den anbefalede grænseværdi: Vedr. støv Der foreslås en grænseværdi på 10 mg/normal m 3 (som Norge og Sverige). Med røggasrensning vil den grænseværdi altid være overholdt med god margin. Vedr. CO For CO middelkremering anbefales 50 mg/normal m 3. Det er som den nugældende og som Sverige og Tyskland. Vil normalt kunne overholdes med god margin. For CO spids anbefales en grænseværdi på 500 mg/normal m 3 som 2 minutters middelværdi. Det er egentlig en lempelse i forhold til nugældende, som er 500 mg/normal m 3 som 1 minuts middelværdi, men rent måleteknisk giver en 2-minutters midlingsperiode en større sikkerhed for korrekt beregning.

3 Dato side 3 af 13 Forklaringen er, at der er tale om måling af O 2 og CO med 2 forskellige analysatorer (måleceller) med forskellig responstid, og det er derfor behæftet med en vis usikkerhed at bestemme, hvornår den målte CO og det målte iltindhold tidsmæssigt hører sammen. Der ses overskridelser af grænseværdien ved 1 minuts midling som ikke er reelle, men netop skyldes forskellen i responstid for de to måleceller. Især ved indsætning af kisten, hvor lågen er åben, og der strømmer rumluft gennem ovnen, kan der i ca. ½ minut måles 20-20,9 % O 2 i røggassen. Som følge af varmestrålingen fra ovnens murværk foregår der en afgasning og deraf følgende CO dannelse. Lige netop i denne periode på 1-2 minutter opstår den højeste CO spids i kremeringsforløbet. Miljømæssigt er der ingen betænkeligheder ved at fastsætte den anbefalede grænseværdi. Der vil ikke være synlig røg, og emissionen er meget kortvarig (normalt 1-2 minutter). Vedr. PCDD + PCDF (dioxiner) PCDD + PCDF kan være til stede i røggasserne, men anlæg forsynet med filtre for primært at tilbageholde Hg vil samtidig tilbageholde PCDD+PCDF. Dette er dokumenteret ved målinger på Bispebjerg og Sundby krematorier. På baggrund af kendte målinger af PCDD+PCDF er det beregnet at massestrømsgrænsen for at måle PCDD+PCDF iht. Luftvejledningen ikke er overskredet. Da måling af PCDD+PCDF samtidig er meget kostbar, mener vi ikke det er rimeligt at forlange præstationskontrol af denne parameter, og anbefaler således heller ikke en grænseværdi, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med Luftvejledningen. Vedr. Hg (kviksølv) og andre tungmetaller Der anbefales en grænseværdi for Hg på 0,1 mg/m3 (svarende til Luftvejledningens krav for andre anlægstyper). Der hersker en del usikkerhed om mængden af kviksølv i afdødes tandfyldninger. Der har i de senere år været fortaget forskellige undersøgelser af tandlægers forbrug af amalgam, og man har ud fra de fremkomne oplysninger foretaget forskellige skøn. Der er naturligvis betydelige usikkerhedsmomenter der gør sig gældende. F. eks.: Hvor mange tænder er fjernet inden døden Hvor mange amalgamfyldninger er udskiftet med andet materiale Hvor stort spild (hos tandlægerne) skal der regnes med I Miljøprojekt massestrømanalyse for kviksølv i Danmark fremsættes en antagelse af, at det vil være rimeligt at regne med et indhold på 4 gram kviksølv som gennemsnit i afdødes tænder. Også denne antagelse må imidlertid anses for at være behæftet med ovennævnte usikkerhedsmomenter. Konkrete målinger af kviksølvemissioner fra kremeringer er foretaget på Odense, Kolding og Bispebjerg krematorier. Måleresultaterne er vist i bilag 2.

4 Dato side 4 af 13 Disse målinger viser et gennemsnitligt udslip på 1,119 gram pr. kremering, altså væsentligt lavere end antaget i Miljøprojekt 808. Antallet af målinger (51) gør resultatet rimeligt repræsentativt, og der kan derfor være grund til betvivle rigtigheden af de antagelser, der alene baserer sig på statistisk materiale og oplysninger fra hhv. tandlæger, leverandører o.a. Det er imidlertid en udbredt antagelse indenfor branchen, at indholdet af Hg i afdødes tænder vil øges i de kommende år. I Sverige antages det, at indholdet vil øge frem til år 2020, hvorefter det vil falde som følge af, at amalgam er under udfasning som fyldningsmateriale. 0,1 mg/m3 røggas vil svare til at der kan være op til 4,4 g i afdøde ved en filtervirkningsgrad på 95%, altså stor sandsynlighed for at det kan overholdes altid og at der det meste af tiden vil være langt mindre (idet filtervirkningsgraden normalt vil være væsentligt højere end 95%) Nedenstående skema viser forskellige sammenhænge mellem indhold af Hg i afdøde og Hgkoncentration i røggassen ved forskellig filtervirkningsgrad: Indhold i afdøde g Hg Filtervirkningsgrad % Indhold mg/kremering , , , , , , ,1 4, ,2 * Koncentration af Hg i røggassen mg/m3 (n,t) * Ved beregning af koncentration i røggassen er der regnet med et totalt røggasvolumen på 2400 m3/kremering Der er ingen anbefaling om grænseværdier for andre tungmetaller som f. eks. Bly og Cadmium. Det er givet, at rensning for Hg automatisk indebærer, at der også renses for disse. Da det samtidig kræves at der kun anvendes kister godkendt iht. kistedeklarationen sikres det at kistematerialerne er fri for unødige indhold af uønskede stoffer herunder tungmetaller. Det må derfor anses for overflødigt og unødvendigt omkostningskrævende, at fastsætte grænseværdier for andre tungmetaller. Vedr. NO x Der er målt NOx i forbindelse med Kisteprojektet 1. Der måltes et indhold op til 2000 mg/m 3 (omregnet til NO 2 ) men kun i det første kvarter af en kremering, herefter falder NOx indholdet til et meget lavt niveau. Indholdet af NO x er optil 10 gange højere for kister fremstillet af spånplade i forhold til massivtræskister. Forbrændingsmæssigt vil det ikke være muligt at ændre på noget med henblik på at minimere NOx indholdet og rensning forekommer ikke relevant. Det anses for unødvendigt at fastsætte en grænseværdi. 1 Miljøvurdering af kister og undersøgelse af forbrændingstekniske egenskaber i forbindelse med kremation

5 Dato side 5 af 13 Vedr. SO 2 SO 2 dannes primært ved forbrænding af svovlholdig olie som støttebrændsel. Da der kun anvendes let fyringsolie anses det ikke at være relevant at fastsætte en grænseværdi. Vedr. PAH og lugtstoffer For PAH og lugtstoffer kan drages samme konklusion som for PCDD + PCDF. Krav til driften Vedr. krav til skorstenshøjde og røggastemperatur En afkasthøjde på 3 m over tagryg sikrer, at røgfanen går fri af bygningen. Kravet til røggastemperaturen ved indgang til skorsten har hidtil været minimum 150 o C. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke har været stillet krav om røggasrensning, og at det var ønskeligt, at øge spredningen. Det har hidtil været uproblematisk, at opretholde en høj temperatur, idet der ikke har været røggaskølere på krematorierne. Røggastemperaturen uden røggaskøler er typisk o C efter iblanding af køleluft. Efter etablering af røggasrensningsanlæg vil røggastemperaturen ved indgang til skorsten ikke naturligt være mere end C. Røggassen skal nedkøles til denne temperatur, dels af hensyn til materialerne i posefiltre, og dels af hensyn til virkningen af aktivt kul til adsorption af tungmetaller. Der anbefales derfor en skorstenshøjde på 3 m over tagryg, og en røggastemperatur ved tilgang til skorsten på mindst 110 o C. For at kontrollere, at B- værdien for Hg, støv og NO x overholdes ved disse data, har vi foretaget en OML beregning med følgende forudsætninger: Røggasvolumenstrøm 1800 normal m 3 /h (typisk for 1 ovn) Kremeringstid 80 min Skorstenshøjde 10 m over terræn Generel bygningshøjde (tagryg) 7 m over terræn Røggastemperatur 110 o C Hg emission 0,08 mg/normal m 3 (4 g input og filtervirkningsgrad 95 %) Støvemission 10 mg/normal m 3 NO x emission 185 mg/normal m 3 (højeste middelværdi fra målingerne under kisteprojektet, når der regnes med at halvdelen af NO x -emissionen er NO 2 ) Skorstenslysning ø 300 mm Ved samtidig drift med 2 ovne er forudsat, at røgfanerne smelter sammen, og den resulterende indvendige diameter er beregnet til d i = 420 mm.

6 Dato side 6 af 13 De maksimale 99 % fraktiler ved drift med hhv. 1 og 2 ovne er vist i nedenstående skema: Stof Antal ovne Emission B værdi i afstand Emissionsgrænseværdi Luftvejledning 20 m 40 m 60 m 100 m Tilladelig B-værdi iht. Luftvejledning Stk. mg/nm 3 mg/nm 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 µg/m 3 Hg 1 0,0282 0,0281 0,0243 0,0163 0,08 0,1 2 0,0516 0,0506 0,0480 0,0326 0,1 Støv NO x Resultaterne viser, at Luftvejledningens B- værdier for Hg, støv og NO x er overholdte i de gennemregnede tilfælde. Konklusionen på ovenstående er grundlaget for, at vi ikke anbefaler krav om OML beregninger i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Vedr. temperatur i EBK Der har hidtil været krævet en temperatur på mindst 850 o C før indsætning af kisten og under kremeringen. De senere års etablering af nye ovne med dataovervågning har imidlertid givet et indgående kendskab til procesforløbet. Det kan konstateres, at temperaturen i EBK stort set altid under selve kremeringen er over 850 o C, uanset at ovnen kun er forvarmet til 800 o C (graf vedlagt som bilag 4). Ved indsætning af kisten i hovedforbrændingskammeret (HBK) sker en antændelse af kistematerialerne, som består af tørt træ - enten massivtræ eller spånplader 2. Efter ca min. falder kisten sammen og den egentlige ligbrænding begynder. Under den første del af processen (0 15 min.) tilsættes meget lidt primær forbrændingsluft i HBK og meget sekundær forbrændingsluft i EBK. I HBK sker en begrænset forbrænding og en kraftig pyrolyse. Gasserne fra pyrolysen (hovedsagelig kulbrinter) føres til EBK, hvor de brænder ved tilsætningen af sekundærluften. Tilsætningen af sekundærluft er iltstyret. Hele processen varer typisk 80 min. I de første par minutter efter indsætningen stiger temperaturen i både HBK og EBK. For vurdering af dioxinemission er det temperaturen i EBK, der er relevant. Uanset om starttemperaturen i EBK ved indsætning er 800- eller 850 o C stiger den i løbet af de første 1-2 min. til o C. Den fortsætter normalt med at stige frem til sidste fase af kremeringen. Under sidste fase sker en færdigglødning af trækul, hidrørende fra kistematerialerne, og en udkalcinering af knoglemateriale fra liget. Under denne fase opretholdes den krævede temperatur i EBK, om nødvendigt, af støttefyring. 2 Alle kister til kremering skal være mærkede og overholde kravene i DKL s deklaration vedrørende kister egnet til brænding (Bilag 3).

7 Dato side 7 af 13 Temperaturforløbet i EBK er typisk og ensartet ved normale kremeringer. Der vil dog undtagelsesvis forekomme kister med atypisk indhold, f. eks. barnekister, hvor forløbet kan blive afvigende. Under selve ligbrændingen vil der være klor til stede i forbrændingsprocessen, hvilket er en betingelse for dannelsen af dioxiner og furaner. Menneskekroppen har et indhold af klor i form af PCB, NaCl (kogesalt) og HCl (saltsyre). Under den første fase, hvor kun kisten brænder, vurderes, at der ikke er klor til stede i røggassen, eller i hvert fald meget lidt. Det samme er tilfældet under den sidste fase, hvor det må antages at alle stoffer med et indhold af klor er brændt væk eller fordampede. Konklusion er, at det forekommer usandsynligt at en ændring af vilkåret fra 850 o C til 800 o C i EBK alt andet lige - vil medføre et øget udslip af dioxiner, eftersom temperaturen alligevel vil være over 850 o C under den periode af processen, hvor der er klor til stede. Etableringen af røggasrensningsanlæg vil under alle omstændigheder reducere emissionen af PCDD+PCDF til et minimum.. Den mindre forvarmning medfører en reduktion af olie- eller gasforbruget på typisk ca. 25 %, og dermed også en ikke ubetydelig reduktion af udledningen af CO 2. Vi mener derfor, at ændringen medfører en forbedring af miljøet samtidig med, at krematorierne opnår lavere driftsomkostninger, samt længere levetid for ovnenes ildfaste udmuring. Vedr. Iltindhold i røggassen Der er ikke anbefalet nogen øvre grænse for iltindholdet i røggassen. Standardvilkårenes krav til indhold af CO sikrer en effektiv forbrænding med passende iltindhold.

8 Dato side 8 af 13 Bilag 1: Grænseværdier og driftskrav i andre lande CO CO Spids Partikler Kviksølv Sverige Norge 3 England 4 Tyskland 5 Emissionsgrænser mg/nm mg/nm mg/nm 3 50 mg/nm 3 ved 11 % O 2 ved 11 % O 2 ved 11 % O 2 ved 11 % O 2 5 min middel 500 mg/nm 3 ved 11 % O 2 Middel kremering 20 mg/nm 3 ved 11 % O mg/kremering eller 0,08 mg/nm 3 ~ ca. 97 % udsk. v. 3 g 10 min middel 150 mg/nm 3 ved 11 % O Middel kremering Middel kremering 20 mg/nm 3 80 mg/nm mg/nm ved 11 % O ved 11 % O 2 ved 11 % O 2 2 0,05 mg/nm 3 ved 11 % O 2 Dioxiner mg for 4 krem. 50 µg/nm 3 ved 11 % O 2-0,45 µg som ITEQ for 3 krem. 0,1 ng/nm 3 v. 11 % 0,1 ng/nm 3 Ved 11 % O 2 NO x 900 g./krem Skorsten Højde Opholds tid O 2 procent Krav til driften 3 m. over tagryg 3 m. over tagryg? 3 m over tagryg 10 m over terræn - 1 sek. 2 sek (3) % - EBK o C Skorsten o C - 150? - Skorsten Røghast. mindst 8 m/sek. mindst 10 m/sek. (første 30 min.)? - 3 For krematorier med mindst 200 kremeringer/år 4 For nye krematorier 5 Ved elektrisk opvarmede ovne er referencetilstanden 15 % O 2

9 Dato side 9 af 13 Bilag 2: Målinger af Hg Krematorium Tidspunkt og måleinstitut Målt emission Måleperiode = kremeringstid Målt emission pr. kremering Fælleskrematoriet i Kolding Odense Krematorium Okt April Juni Febr Febr.2003 Ovn 1 Ovn 2 Ovn 1 Ovn 2 Ovn 1 Ovn 2 Ovn 1 Ovn 2 Ovn 1 Ovn 2 min. g g/h 3, ,400 0, ,009 1, ,712 0, ,028 0, ,001 0, ,003 1, ,760 0, ,406 0, ,128 1, ,025 1, ,913 0, ,015 0, ,006 0, ,003 0, ,001 0, ,047 0, ,000 0, ,003 0, ,069 0, ,007 0, ,005 0, ,011 0, ,008 0, ,492 0, ,747 5, ,726 0, ,006 2, ,840 0, ,007 2, ,282

10 Dato side 10 af 13 Bispebjerg Krematorium* Sundby Krematorium 30. Marts 2004 Ovn 1 og juni 2004 Ovn 1 og juni 2004 Ovn 3 og juni 2004 Ovn 1 1, ,049 1, ,049 1, ,049 1, ,049 1, ,049 1, ,049 1, ,786 1, ,786 1, ,786 1, ,786 1, ,786 1, ,786 0, ,213 0, ,213 0, ,213 0, ,213 0, ,213 0, ,213 2,716 2,716 2,716 2,716 2,716 2,716 Middelværdier 0, ,119 *Bispebjerg er målt på fælles røgkanal for 2 ovne. Kremeringstiden er derfor længere end anført, men Hg værdierne er korrekte. Middel af kremeringstid er derfor ekskl. Bispebjerg

11 Dato side 11 af 13 Bilag 3: Formål Kistedeklaration Deklarationen omfatter alle kister, der leveres til brænding på danske krematorier. Dette indebærer, at kister som ikke er mærkede i henhold til kravene vil kunne afvises af krematoriet. Formålet med godkendelse af kister egnet til brænding er at sikre, at brændingen af den enkelte kiste kan foretages på en sådan måde, at alle eksisterende krav til internt og eksternt miljø samt al øvrig gældende lovgivning kan overholdes. Dette indebærer, at antændelse og forbrænding af kisten skal forløbe roligt og resulterer i en fuldt udbrændt aske. Indholdet af ubrændbare komponenter f. eks. jern og metal skal begrænses til det mindst mulige. Konstruktion og dimensioner Kistekonstruktionen skal være så solid, at kisten er egnet til sit formål. De maksimalt tilladelige dimensioner inklusive håndtag er følgende: Længde 210 cm - Bredde 80 cm - Højde 80 cm Til afsætning af kisten skal bunden være forsynet med en ubrudt sarg i hele bundens omkreds. Af hensyn til en sikker afsætning af kisten i ovnene skal bredden på sargen målt udvendig være mindst 50 cm. Materialer Til kistens bund, sider og låg kan anvendes enten massivtræ eller spånplader i kvaliteten E1 med en tykkelse på mindst 12 mm. Endvidere kan kisten indeholde en begrænset mængde af MDF- plade til sarg og lister samt en begrænset mængde af masonit til låget. Kisten og kistens udsmykning må ikke indeholde PVC, polystyren eller andre plastmaterialer af nogen art. Til samling af kistens elementer skal anvendes et minimum af ubrændbart materiale. Kistens samlede indhold af jern og metal må ikke overstige 100 gram. For kister i overstørrelse kan der dispenseres fra denne bestemmelse. Lime til samling af kistens enkeltdele må ikke være klassificeret som allergi- eller kræftfremkaldende. Indholdet af frit formaldehyd må ikke overstige 0,5 % i de anvendte lime. Lime må ikke indeholde forbindelser med tungmetaller som tin, bly, kadmium, krom og kviksølv. Håndtag Kisten skal være forsynet med mindst 2 håndtag på hver side med passende styrke. Der kan endvidere være håndtag i enderne. Håndtagene skal være udført af træ, hamp, sisal eller andet naturmateriale eventuelt i kombination, og må ikke være overtrukket med PVC eller andet plastmateriale. Fastgørelsen af håndtag til kistens sider (og evt. ender) skal være udført med et minimum af ubrændbart materiale (jern og metal). Anvendelse af bræddebolte eller lignende af jern eller metal er ikke tilladt. For kister i overstørrelse kan der dispenseres fra denne bestemmelse.

12 Dato side 12 af 13 Såfremt kisten er smykket med påsatte ornamenter eller lignende må disse kun indeholde træfibre eller andet naturmateriale. Udsmykningen må ikke indeholde jern og metal, PVC, polystyren, plast eller andre kunstmaterialer af nogen art. Udsmykning Overfladebehandling Maling og lakering af kisteoverfladen skal være foretaget med maling/lak som opfylder kravene i EU's miljømærke ("blomsten"). Den anvendte type må ikke indeholde tungmetaller. Andre typer af overfladebehandling f. eks. laminater af plast eller andet kunstmateriale er ikke tilladt. Der skal anvendes maling/lak, som ikke giver anledning til for hurtig antændelse ved indsætning af kisten i ovnen. Antændelsesperioden bør være mindst 25 sek. ved en ovntemperatur på 800 o C. Lågskruer Benyttes lågskruer med påstøbte symboler af metal (jern, zink, bly o.l.) eller af kunststof (plast o.l.), skal symbolerne kunne aftages uden brug af værktøj, og uden at kistelåget frigøres. Dette afsnit henvender sig til bedemændene, som er ansvarlige for lukning af kisten. Mærkning Alle kister, som leveres til brænding på danske krematorier skal udvendigt være præget med et mærke, som identificerer fabrikant eller importør. Det prægede mærke kan være et nummer eller tilsvarende bogstav med en højde på mindst 8 mm. Ud over tallet eller bogstavet kan prægningen indeholde firmalogo. Mærket skal være placeret diskret på kistens hovedgavl lige under låget således at det tydeligt kan føles og ses. Danske Krematoriers Landsforening udarbejder og opdaterer liste over fabrikanter/importører, hvis produkter overholder kravene i denne deklaration. Af listen vil fremgå den pågældende fabrikants/importørs nummer og bogstav. Godkendelse af fabrikater Fabrikanter og importører kan få tildelt godkendelsesnummer og bogstav ved at indgå aftale med Danske Krematoriers Landsforening om at de kister de leverer til brænding på danske krematorier overholder kravene i denne deklaration. Aftaler vil blive indgået ved særskilt dokument. Uoverensstemmelser Hvis et krematorium konstaterer uoverensstemmelser mellem de kister de modtager og kistedeklarationen, skal der ske indberetning til Danske Krematoriers Landsforening, som tager kontakt til kisteproducenten. Ikrafttrædelse Denne deklaration træder i kraft 1. august 2001 og er gældende indtil der udgives en ny.

13 Dato side 13 af 13 Bilag 4: Graf for EBK-temperatur over et kremeringsforløb (eksempel) Grafen viser bl. a. temperaturen i EBK over to hele kremeringsforløb (rød graf og skala). Ovnen er justeret til en minimumstemperatur i EBK på 800 o C før indsætning af kisten, og under kremeringen. Det fremgår af grafbilledet, at EBK temperaturen hurtigt stiger til over 850 o C, og først kommer ned på minimumstemperatur igen i ved slutningen af kremeringen.

OML-beregning af CO + Støv

OML-beregning af CO + Støv OML-beregning af CO + Støv Data og formler til brug ved OML-beregning af CO og Støv fra flisfyringsanlæg 0,99 MW Se endvidere Bilag 1 - Data OML Oplysninger fra KEM Engineering Flisfyringsanlæg < 0,99

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark

Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark Analyse af omkostningerne for rensning for kviksølv på krematorier i Danmark Ole Schleicher og Lars K. Gram FORCE Technology Miljøprojekt Nr. 1191 2008 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling

Bilag 14. Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Råstof og Genanvendelse Selskabet Selinevej 4 2300 København S Bilag 14 Påbud om vilkårsændring i miljøgodkendelse af 8. maj 2003 til RGS 90 PVC-Recycling Vestsjællands Amt ændrer hermed vilkår 2.1 i miljøgodkendelse

Læs mere

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014

Bilag 5 VOC 2. OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg. d. 15-4-2014 d. 15-4-2014 Bilag 5 VOC 2 OML-beregninger for malekabine på Pilvads nye maskinværksted, Præstemosevej 2, 3480 Fredensborg Eksisterende produkter (Glasurit): VOC er dimensionsgivende (sammenholdes med

Læs mere

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

ÅRSRAPPORT AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget ÅRSRAPPORT 2017 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget MILJØDATA Nøgletal for forbrændingsanlægget Input Metode 1) Enhed 2017 2016 2015 2014 2013 Affaldsmængder Dagrenovation M tons 92.976

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi ÅRSRAPPORT 2018 Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi MILJØDATA Nøgletal for affaldsenergianlægget Input Metode 1) Enhed 2018 2017 2016 2015 2014 Affaldsmængder Dagrenovation M tons

Læs mere

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi

Vedr.: Rådata/Baggrundsdata OML Fangel Bioenergi Bilag 5 Baggrundsdata til Fangel_20171020_rev5.docx BILAG NOTAT, ENVIDAN Dato: 21. november 2017 Revision: 05 Projektnavn: Fangel Biogas Projekt nr.: 1161048 Udarbejdet af: Christian A. Tidmarsh Mads Kjærgaard

Læs mere

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012 Vigtigste miljøgodkendelser og revision godkendelserne: REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 J nr. 52103-00108 Udkast 7. august 2012 Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, nr. 2 og nr. 8, 7 a, stk. 1 og 2,

Læs mere

Anlæg # 4, forgasningsgas

Anlæg # 4, forgasningsgas Anlæg # 4, forgasningsgas Gasmotoranlæg, Jenbacher J320 Målerapport 731-28-4 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 4 1/26 Anlæg # 4 Gasmotor: Jenbacher J320, forgasningsgas Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk

Læs mere

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1. Fjernvarme Horsens A/S, Horsens Kraftvarmeværk Endelavevej 7 8700 Horsens Sendt med digital post til CVR 35520104 Sendt med e-mail til mgj@fjhor.dk Virksomheder J. nr. MST-1272-00010 Ref. SURHE/ULSEE Den

Læs mere

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser...

1 Indledning Måleresultater fra anlæg til direkte tørring Referencetilstand Problemer med målingernes detektionsgrænser... Rapport nr.: 72 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Undertitel Forfatter(e) Ole Schleicher, Knud Christiansen Arbejdet udført, år 2014 Udgivelsesdato 27. november 2015 Revideret,

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget

GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:

Læs mere

Generelle vilkår. Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg

Generelle vilkår. Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Frederiksberg Kommune Vej- & Parkafdelingen Rådhuset 2000 Frederiksberg Miljøgodkendelse af Søndermark Krematorium, matr. nr. 34a, Roskildevej 59-61 Danske Krematoriers Landsforening har på vegne af virksomheden

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B2. Januar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B2 Januar 2009 RAPPORT NR.: 09-782 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1.

Vilkårsændringen drejer sig om en ændring af 4- og 60 timers-reglen, som følge af ændring af affaldsforbrændingsbekendtgørelsens 43 1. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Aarhus, Forbrændingsanlægget, Lisbjerg Teknik og Miljø Aarhus Kommune Bautavej 1 8210 Århus V Virksomheder J. nr. MST-1272-00082 Ref. SURHE/CARRE Den 26. juni 2018 Sendes

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013.

Med påbuddet ændres vilkår C2 og C7 i Revurdering - samt Miljøgodkendelse af ny Produktionslinje for DEAE-dextran dateret den 4. januar 2013. Pharmacosmos A/S Rørvangsvej 30 4300 Holbæk Att.: Hans Berg Andreasen, hba@pharmacosmos.dk Virksomheder J.nr. MST-1272-00638 Ref. jamul/hebec Den 7. marts 2014 Påbud om ændring af vilkår Pharmacosmos A/S

Læs mere

AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune

AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune 18. december 2017 Sagsnr. NMK-10-01081 KlageID: 100319 ANJAK-NMKN AFGØRELSE i sag om revurdering af miljøgodkendelse til virksomhed i Herning Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse

Læs mere

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER

Paamiut Varme- og nød-elværk. Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER Notat Paamiut Varme- og nød-elværk Vurdering af luftemissioner fra Paamiut Varme- og nød-elværk 7. december 2015 Projekt nr. 22190 Dokument nr. 121810654 Version 1 Udarbejdet af LEC Kontrolleret af JVP

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 Indholdsfortegnelse 1. Anvendelsesområde 2. Definitioner 3. Regler om kommunal anvisning 3. Anmeldelse 4. Indretning og drift 5. Emissionsgrænseværdier 6. Overvågning af emissioner

Læs mere

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder

Bekendtgørelse om forbrænding af visse typer af træaffald på trævareforarbejdende virksomheder BEK nr 1447 af 20/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-52103-00108 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer

Dagens tema. Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan skal vi strukturere kortlægningen? Kortlægning af problematiske stoffer Kortlægning af problematiske stoffer Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 27. august 2013 Dagens tema Hvilke stoffer skal kortlægningen omfatte? Hvordan

Læs mere

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret

Indskærpelse af vilkår, samt accept af og bemærkninger til emissionsmåling fra vådelektrofilteret Novopan Træindustri A-S Fabriksvej 2 8550 Ryomgård Sendes pr E-mail til: jw@novopan.dk 4. december 2013 Sagsnr.: 13/33604 Kontaktperson: Anders Sloth Møller Tlf.: 87 53 52 59 apsm@syddjurs.dk Indskærpelse

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg

Affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg Miljøberetning 2011 I. Miljøberetning 2011 1 1. Miljøpolitik Nordforbrændings hovedformål er på et højt fagligt grundlag at drive en effektiv forsyningsvirksomhed inden for miljø-

Læs mere

Halmfyr og afstandskrav

Halmfyr og afstandskrav Halmfyr og afstandskrav Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. november 2017 Per Løfstrøm Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal sider: 17 Faglig kommentering:

Læs mere

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud

Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud Sådan ser en køreplan ud for etablering af separeringsanlæg ud v/landsdækkende rådgiver Biogas & Separering Torben Ravn Pedersen Hvem skal spørges? Hvilke myndigheder skal involveres hvornår? Plantedirektoratet

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg B3. Februar 2009 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg B3 Februar 2009 RAPPORT NR.: 09-2213 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik

Læs mere

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene

Spørgsmål og bemærkninger til ansøgningen om nyt filteranlæg til spåntørringsanlæggene Novopan Træindustri A-S 29. februar 2011 Fabriksvej 2 Sagsnr.: 11/38464 8550 Ryomgård Sagsbehandler: Helle Kløcher Brevet sendes kun pr. e-mail til: Tlf.: 87 53 52 65 asm@novopan.dk Spørgsmål og bemærkninger

Læs mere

Dioxinemission fra affaldsforbrænding

Dioxinemission fra affaldsforbrænding Rapport nr. 31 2006 Dioxinemission fra affaldsforbrænding 2003-05 Ole Schleicher FORCE Technology, Energi & Miljø Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften FORCE Technology,

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A2. August 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A2 August 2008 RAPPORT NR.: 08-6772 Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør Sven-Erik Lykke Laboratoriechef 2009-09-18

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg Special Waste System A/S Hertadalsvej 4a 4840 Nr. Alslev post@sws.dk Roskilde Ref. molut Den 1. april 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionser på SWS, Special Waste System A/S, Affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Kildesorteret organisk dagrenovation

Kildesorteret organisk dagrenovation Kildesorteret organisk dagrenovation Håndtering og kvalitet ØKOLOGIKONGRES 17 29. NOVEMBER 2017 Fra jord til bord og retur igen Hvor påvirkes kvaliteten Figur: Linda Bagge, Miljøstyrelsen 2 Regler og krav

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme Emissionsmålinger. Anlæg A1. September 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A1 September 2008 RAPPORT NR.: 08-11063 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg. Mariehøj Sogns Menighedsråd Almindsøvej Silkeborg

For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg. Mariehøj Sogns Menighedsråd Almindsøvej Silkeborg 30-03-2016 MILJØGODKENDELSE For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg Matrikel nr.: 1637a, Silkeborg Markjorde CVR-nummer: 27459161 P-nummer: 1.010.235.444 Listepunkt nr.: Ejendommens

Læs mere

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende: P-nummer: 1.003.387.611 Tilsynsmyndighed: Miljøstyrelsen Godkendelsespunkt: 5.2: Bortskaffelse eller nyttiggørelse af affald i affaldsforbrændingsanlæg eller affaldsmedforbrændingsanlæg. Hovedaktivitet:

Læs mere

Jordforurening med PCB

Jordforurening med PCB 1 Jordforurening med PCB Kilde til foto: nyu.edu Rune Østergaard Haven ATV Jord og Grundvand, 12. oktober 2011 Jordforurening med PCB 2 PCB er en miljøgift, der kan skade mennesker og miljø. Stor fokus

Læs mere

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,

Læs mere

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010 I/S NORDFORBRÆNDING Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 7 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009

Anlæg # 3. Fueloliefyret dampturbineanlæg. Målerapport Maj 2009 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Målerapport 731-28-3 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 3 1/16 Anlæg # 3 Fueloliefyret dampturbineanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007

RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 2007 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 RenoSam SO2-emissioner ved affaldsforbrænding Delrapport 2: Historiske data Juni 27 Ref 65718A 834-61471(Final) Version

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

MILJØGODKENDELSE. For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg. Godkendelsen ændrer vilkår om røggastemperatur.

MILJØGODKENDELSE. For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg. Godkendelsen ændrer vilkår om røggastemperatur. 11-11-2014 MILJØGODKENDELSE For: Silkeborg Krematorium, Vestergade 100, 8600 Silkeborg Matrikel nr.: 1637a, Silkeborg Markjorde CVR-nummer: 27459161 P-nummer: 1.010.235.444 Listepunkt nr.: Ejendommens

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6.

Miljøgodkendelse. Ole Schleicher. FORCE Technology. VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler. Tirsdag den 6. Miljøgodkendelse Ole Schleicher FORCE Technology VEKS formiddagsmøde om spids- og reservelast centraler Tirsdag den 6. september 2011 Min baggrund 15 år på Junckers Industrier i Køge - Ansvarlig for alt

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10.

Ændringen medfører at vilkår C3 og C5 i miljøgodkendelse af 11. november 2009 ændres til nedenstående og, at der indføjes et nyt vilkår C10. Daka AmbA Dakavej 10 8723 Løsning Aarhus J.nr. MST-1272-00006 Ref. Chell/Anaje Dato 27. marts 2012 Att.: Kjær Andreasen Sendt pr. mail: ka@daka.dk Påbud om ændrede emissionsgrænser for luft Miljøstyrelsen

Læs mere

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING

Til Dem, som dette måtte vedrøre. Dokumenttype Notat. Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING Til Dem, som dette måtte vedrøre Dokumenttype Notat Dato Maj 2013 NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND FOR NORDFORBRÆNDING NOTAT: TEKNISKE SVAR PÅ HENVENDELSE TIL BESTYRELSESFORMAND

Læs mere

Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ

Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og trykimprægneret træ Rammevilkår og kriterier for forbrænding af shredderaffald og tryk Shredder og Elisabeth Paludan Cirkulær Økonomi & Affald Forbrænding af shredderaffald og Disposition: 1) Forbrænding af shredderaffald

Læs mere

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006

Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker. Projektrapport Februar 2006 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Projektrapport Februar 26 Formaldehydimmission fra danske kraftvarmeværker Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 26 Titel : Formaldehydimission

Læs mere

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012 Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Miljøprojekt nr. 1433, 212 Titel: Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland Redaktion: Linda

Læs mere

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen.

Værket er et A/S, der i dag ejes af Forsyning Helsingør og I/S Nordforbrændingen. Forsyning Helsingør, Helsingør Kraftvarmeværk Att.: Claus Bo Frederiksen Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 4928 2454 mka55@helsingor.dk www.helsingor.dk

Læs mere

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme

Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme Emissionsmålinger på Dall Energy biomasse ovn Sønderborg Fjernvarme April 2015 RAPPORT NR.: 150323-2 Rekvirent: Dall Energy Att.: Jens Dall Bentzen Venlighedsvej 2 2970 Hørsholm Udført af: DGtek A/S Snarremosevej

Læs mere

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002

PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 PSO 3141 Kortlægning af emissioner fra decentrale kraftvarmeværker Anlæg A4 April 2002 Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg Tlf.: 39 555 999 Fax: 39 696 002 23-01-2003 Projektnr.: Udarbejdet af: 18.254/A4

Læs mere

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde

Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Nuup Kommunea Forvaltning for Teknik og Miljø OML-beregning for placering af boliger i nuværende lufthavnsområde Udgivelsesdato : 14. oktober 2008 Projekt : 40.4492.02 Udarbejdet : Knud Erik Poulsen Side

Læs mere

Vurdering af butanudledning og OML

Vurdering af butanudledning og OML Vurdering af butanudledning og OML Dåseknuser Stena Recycling A/S, Vissenbjerg Projekt: 2018/31 Dåseknuser godkendelse Revision Dato Beskrivelse Udfærdiget af Kontrolleret af Godkendt af Rev. A 01/2018

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018.

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune. Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Fredensborg Kommune Vedtaget af Byrådet i Fredensborg Kommune d. 26. februar 2018. Formål Fredensborg Kommune har udarbejdet denne forskrift for at forebygge og

Læs mere

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug.

Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Fortolkning af måleresultater fra QAL2 og AST målinger. 25 minutter Fortolkning af QAL2/AST måleresultater og deres brug. Det er vigtigste at huske er, at standarder er ikke en lovtekst, som man følger

Læs mere

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Miljøbelastning ved manuel bilvask Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-09-2016 - Opfølgning på foretræde vedlagt) MOF Alm.del Bilag 591 Offentligt Miljøbelastning ved manuel bilvask Landemærket 10, 5. Postboks 120 1004 København

Læs mere

I marts og senest den 31. marts 2015 at foretage måling for dioxin følgende. steder; efter posefilter, efter skrubber/før blæser og i skorstenen.

I marts og senest den 31. marts 2015 at foretage måling for dioxin følgende. steder; efter posefilter, efter skrubber/før blæser og i skorstenen. Kara/Noveren Forbrændingsanlæg Håndværkervej 70 4000 Roskilde Sendt til CVR-nr: 13507406 som digital post Virksomheder J.nr. MST-1272-00614 Ref. clben/anbri Den 5. marts 2015 Påbud om dioxinmåling under

Læs mere

Montage - og brugervejledning til "BONFILS" ildsted

Montage - og brugervejledning til BONFILS ildsted Holte maj 2008 Montage - og brugervejledning til "BONFILS" ildsted Erklæring: Alle lokale forordninger, inklusive dem der henviser til nationale og europæiske standarder, skal overholdes ved installation

Læs mere

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24.

Rapport. Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning. Bilag B. Februar Lars Kristensen Pillevej Lemvig. 24. Bilag B Sagsnr. 222824B-151-122/Rev.1 Rapport Lemvig Biogas A.m.b.A. Kortlægning af lugtspredning Februar 2015 Rekvirent: Lemvig Biogas A.m.b.A. Lars Kristensen Pillevej 12 7620 Lemvig Dato: Udført af:

Læs mere

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%?

De vægtede ecodesign emissioner. Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? De vægtede ecodesign emissioner Hvad sker der, når målingen ved lavlast går ind med hele 85%? jsa@teknologisk.dk Ecodesign forordning EU215/1189 Årsvirkningsgrad; 85% fra LL + 15% fra NOM - 3% F(2)+F(3)

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding AffaldPlus Slagelse forbrænding Dalsvinget 11 4200 Slagelse v/ Ole J. Andersen Peter Valsøe MST- Roskilde J.nr. Ref. anbri Den 31. marts 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier

Læs mere

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009

Anlæg # 2. Dieselmotoranlæg, regulerkraft. Målerapport 731-28-2 Maj 2009 Anlæg # 2 Dieselmotoranlæg, regulerkraft Målerapport 731-28-2 Maj 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 2 1/16 Anlæg # 2 Dieselmotor, regulerkraft Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 DGC-rapport

Læs mere

Regulering af mellemstore fyringsanlæg

Regulering af mellemstore fyringsanlæg Regulering af mellemstore fyringsanlæg Til Dansk Fjernvarmes fællesmøde for flis- og brændselspillegruppen samt halmgruppen den 10/10-2017 Anne Jensen Forbehold Oplægget tager udgangspunkt i det udkast

Læs mere

Kedlen. Fakta. Du er her

Kedlen. Fakta. Du er her Kedlen For at varmen fra ovn (ca. 1050 ) kan blive til varme i radiatorerne derhjemme, skal røgens varme opvarme fjernvarmevandet. Det sker i kedlen, hvor vandet bliver tvunget rundt i et rørsystem på

Læs mere

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme. Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune

Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Forskrift for brug af brændeovne, pillefyr og andre ovne til fast brændsel i Lejre Kommune Formål med forskriften Forskriften har til formål dels at forbygge røggener for omkringboende og dels at afhjælpe

Læs mere

Natur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne

Natur & Miljø. Forskrift for brug af brændeovne Natur & Miljø Forskrift for brug af brændeovne Formål Forkert brug af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende samtidig med, at udledningen

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET Basisoplysninger Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.008.477.821 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Halosep flyveaske behandling DAKOFA

Halosep flyveaske behandling DAKOFA Halosep flyveaske behandling DAKOFA 12-12-2017 af Erik Rasmussen, Stena Recycling Disposition Halosep flyveaske behandling Halosep produkter OS materiale (X-RGA > 1mm) Behandlet flyveaske (X-RGA) Saltprodukt

Læs mere

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009

Anlæg # 7. Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg. Målerapport 731-28-7 November 2009 Anlæg # 7 Gasmotoranlæg, MAN, renseanlæg Målerapport 731-28-7 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 7 1/17 Anlæg # 7 Gasmotor, MAN, renseanlæg Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Sådan brænder vi for naturen

Sådan brænder vi for naturen Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,

Læs mere

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler

Notat til Energistyrelsen. Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Notat til Energistyrelsen Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Titel: Opdatering af virkningsgradsberegner til standardløsning for biobrændselskedler Udarbejdet

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. Kapitel 1 Definitioner Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 20. august 2004 om miljøgodkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v. I medfør af 7, 16, stk. 2 og stk. 3 og kapitel 5, 46 og 47 i landstingsforordning nr.

Læs mere

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk

Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2012. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2012 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2012 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne

Forskrift for brug af fastbrændselsovne Forskrift for brug af fastbrændselsovne Rev. 2017 Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler, som kan skade naboer

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 %

Emissionsgrænse mg/nm 3 Ref. O 2 % Danske Commodities A/S DTU Kraftvarmeværk, Energivej 411 2800 Kgs. Lyngby Att.: Kenneth Harder Risto khr@danskecommodities.com CVR 34071977 Dato: 04-10-2016 Ref.: eka J.nr.: 09.02.08-P19-1-16 Påbud om

Læs mere

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap

Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap Kortlægning af miljøfremmede stoffer og materialer? Kirill Kongstad og Niels Trap 5. februar 2018 I det følgende ü Hvad er formålet med arbejdet? ühvad forskellen på kortlægning og screening? ühvilke stoffer

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Dansand A/S. Forslag til anlæg af filter til tungmetal fjernelse Holbæk Sportsby

Dansand A/S. Forslag til anlæg af filter til tungmetal fjernelse Holbæk Sportsby Dansand A/S Drænvand fra boldbaner må i fremtiden ikke afledes til kloak og rensningsanlæg. I stedet skal regnvand og drænvand håndteres lokalt. Der vil sige, nedsives til grundvand, eller afledes til

Læs mere

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009

Anlæg # 18. Gasturbineanlæg, EGT Tornado. Målerapport November 2009 Anlæg # 18 Gasturbineanlæg, EGT Tornado Målerapport 731-28-18 November 2009 DGC-rapport 731-28 Anlæg # 18 1/14 Anlæg # 18 Gasturbine EGT Tornado Steen D. Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

Læs mere

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion.

OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Faxe Kommune MILJØRÅDGIVNINGEN Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Sorø d. 24. juni 2014 CVR 31 12 39 92 info@gefion.nu www.gefion.nu OML-lugtberegning for den ønskede svineproduktion. Hermed fremsendes

Læs mere

Dansk Testcenter for Bioenergi

Dansk Testcenter for Bioenergi Åbningsseminar Dansk Testcenter for Bioenergi Dansk Testcenter for Bioenergi Muligheder Afdelingschef Industrielle Processer, FORCE Technology Centerleder, Dansk Testcenter for Bioenergi Kristian Lykkemark

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser Morten Carlsbæk mc@dakofa.dk Biogaskonference hos KARA/NOVEREN 17. august 2017 GATE 21 I samarbejde med BioGas2020 og

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Tillæg til Miljøgodkendelse. Nye Luftvilkår for Køge Kraftvarmeværk. Tillæg til Miljøgodkendelse af VEKS, Køge Kraftvarmeværk Værftsvej 2, 4600 Køge

Tillæg til Miljøgodkendelse. Nye Luftvilkår for Køge Kraftvarmeværk. Tillæg til Miljøgodkendelse af VEKS, Køge Kraftvarmeværk Værftsvej 2, 4600 Køge Tillæg til Miljøgodkendelse Nye Luftvilkår for Køge Kraftvarmeværk. Tillæg til Miljøgodkendelse af VEKS, Køge Kraftvarmeværk Værftsvej 2, 4600 Køge Natur og Miljø 12. november 2015 Returadresse: Natur

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017

Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Indeklima i skoler fra udfordringer til løsninger 14. november 2017 Kan inventar og materialers afgasninger påvirke indeklimaet på skolerne? Helene Bendstrup Klinke Indeklima, Byggeri & Anlæg, Teknologisk

Læs mere

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på TAS Forbrændingsanlæg

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på TAS Forbrændingsanlæg TAS Bronzevej 6 6000 Kolding Sendt til: Hanne Dal [hada@tas-is.dk] Odense J.nr. MST- 1272-00682 Ref. olkri/johje Dato 5. april 2011 Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på

Læs mere