Vejledning. Til arbejdet med animation

Transkript

1 Vejledning Til arbejdet med animation Hvad er animation...2 Den gode historie...4 Det gode billede...6 Billedfortælling...9 Figuren...11 Animation...13 Skuespil...15 Klip...16 Storyboard...18 Lyd...19 Produktionsplan...22 Side 1 af 25

2 Hvad er animation Animation er en filmteknisk metode, der kan give døde ting liv. Det sker ved at sammensætte en række enkeltbilleder, og ved at ændre på lidt på opsætningen for hvert billede og afspille billederne efterfølgende, opleves bevægelse og liv. Når, vi ser animationsfilm eller almindelig film, ser vi 24 billeder i sekundet. Nogen gange er billederne i animationsfilm ens to og to. Det kalder man at optage i 2 ere. Man kan også optage i 3 ere eller 4 ere, men går man højere op, opleves det ikke som flydende, men hakkende bevægelser. Animation kan betragtes som en måde at udtrykke sig på, og computeren har gjort det let tilgængeligt at arbejde med animation, der har mindst 5 billeder i sekundet. Alt kan bringes til at bevæge sig under et kamera, lige fra sand til lys. Der findes mange forskellige animationsteknikker, og de mest almindelige teknikker er følgende: Tegnet animation Walt Disneys gamle tegnefilm er fine eksempler på denne teknik. De er lavet ved at lave en tegning for hvert moment i bevægelsen, som så er filmet. Hver tegning har gennemgået en lang proces fra skitse til rentegning til farvelægning. Denne animationsteknik er en lang og tidskrævende proces. Cut-Out South Park og Cirkeline er lavet ved denne teknik. Teknikken er meget simpel og er den teknik, vi tager udgangspunkt i, i dette projekt. Teknikken går ud på, at man klipper sine figurer ud i pap til en slags papsprællemænd, hvor alle lemmer bliver sat sammen ved leddene med tyggegummi. Herefter kan de bevæges på en baggrund af eksempelvis pap under et kamera, der hænger i et stativ. Figurerne kan også scannes ind computerprogrammer og flyttes rundt derinde. Dette er en meget nem og direkte teknik, når man ønsker at fortælle gennem animation. Underlys Der kan laves mange fine effekter ved brug af underlys. Hvis man laver Side 2 af 25

3 figurerne af silkepapir og belyser dem nede fra, kan man lave noget meget stemningsfyldt. Silhuetter lavet af sort pap, tager sig også godt ud med underlys. Sand, der bliver tegnet i, ser ligeledes meget fint ud med underlys. Dukkeanimation Walther og Trofast er ypperlige eksempler. Teknikken går ud på, at man bruger dukker lavet forskellige materialer og flytter dem rundt foran et kamera, der er stillet af op på en trefod. Dette kræver dukker med bevægelige led, og med et skelet af ståltråd, evt. beklædt med vat og beviklet med sytråd. Der er også skelet inden i modellervoksdukker. Tyngdekraften er imod os ved denne teknik, så dukkerne skal være så lette som muligt. Lav derfor eksempelvis hovedet af flamingokugler og fødderne af noget tungere. Dette er en meget sjov, men lidt besværlig teknik. Computeranimation Monsters Inc. er lavet med denne teknik. Teknikken kræver et 3Danimationsprogram og kendskab til at bruge det. Denne teknik er meget tidskrævende og fokus flyttes lidt væk fra det direkte skabende over på betjening af kompliceret software. Side 3 af 25

4 Den gode historie Ved at anvende en meget simplificeret dramaturgisk model, kaldet berettermodellen, er der større sandsynlighed for, at vi får budskabet med vores animation igennem til publikum. Berettermodellen: Indledning: I indledningen er det vigtigt at vi får oplyst følgende til publikum, så de kan orientere sig i filmen : Hvem handler filmen om? Personerne og deres karakterer beskrives Hvor foregår filmen? Er det på landet, på Mars eller? Hvornår foregår filmen? Er det i gamle dage, er det i nutiden eller fremtiden. Hvad handler filmen om? Som regel er der tale om en konflikt, der skal løses. Vi er nu spændte og klar til næste skridt. Handling: Hvordan løser vi det problem? Byg historien langsomt op og øg spændingen. Vi arbejder os nu hen imod klimaks i filmen. Løsningen på problemet. Husk at fortælle om farerne, der er ved at opstå, så publikum har god tid til at ængstes. Det kaldes suspens. Hvis vi nu på kreativ vis kan få vores publikum til at tro, de kender løsningen, men så alligevel formår at give løsningen en drejning til sidst, kaldet en twist, så overrasker og underholder vi vores publikum. Afslutning: Hvorfor? Hvad vil vi fortælle med denne film. Det er altid godt med en pointe eller morale. Tjek afslutning med begyndelsen. Hvis det ikke er den samme historie, der bliver afsluttet, som der er indledt, er der gået Side 4 af 25

5 noget galt ét eller andet sted. Modellen, der er beskrevet her, bliver benyttet stort set i alle beretninger og eventyr. Der var engang (hvornår) en gammel kone (hvem), der boede ude på landet (hvor). Hun var frygtelig gerrig. Men en dag kom der en mand (hvem) til hendes dør og spurgte hende om et måltid mad (hvad) og her er konflikten: Gerrighed op mod en anmodning om mad. Side 5 af 25

6 Det gode billede Film er billeder, så det gode billede er en vigtig ingrediens. Som den gode historie består det gode billede af tre elementer: Forgrund: Understreger stemning og miljø. Foregår filmen i en have eller i en skov, vil en busk oppe i forgrunden være naturlig. Foregår filmen i en by, vil en skraldespand eller en lygtepæl være det naturlige. Forgrundselementet må ikke stå på kanten af billedet, men skal være bag kanten, så det for eksempel kun ses ½. Mellemgrund: Her foregår handlingen. Det er det mest naturlige og sikre sted at anbringe handlingen. Man kalder også området midt i skærmen for the sweet spot Ved at lade handlingen foregå ca. midt i billedet er man sikker på, at de forskellige monitor-formater ikke skærer vigtig handling væk. Lad aldrig handlingen foregå på underkanten af skærmbilledet. Baggrund: Underbygger figuren og miljøet. Må ikke dominere. Ting i baggrunden er meget gode til at skabe dybde i billedet. Lav tingene små. De må gerne ligesom komme om bag ved horisontlinien. Byggeklodser til Det gode billede Ved at være opmærksom på følgende byggeklodser kan man forstærke billedets udtryk. Side 6 af 25

7 Linje/form: Horisontalt: Vertikalt: Diagonal: Rund: Spids: Organisk: Mekanisk: Stabilt, fredfyldt. Beskyttende Spænding, bevægelse. Venligt, ubestemmeligt Uvenlig. Imødekommende Umenneskeligt Skal vi beskrive et landskab, kan vi lægge stemningen ved hjælp af de former og linjer, vi bruger. Spidse og takkede former er ikke imødekommende op imod et blødt, rullende og indbydende landskab. Består billedet af vandrette og lodrette linjer er alt vel. Derimod er diagonale og hældende linjer mere anmasende og truende. Hvis, vi skal bruge en mor, kan vi fortælle gennem vort valg af linjeføring, om hun er en ond mor eller en god mor. Har vi brugt spidse og stikkende former, virker hun usympatisk, hvorimod en rund og blød mor er rar. Komposition/placering af tingene. Hvis, vi laver en høj horisont og placerer en person i den nedre del af billedet, kan der opstå en fornemmelse af ensomhed. Hvis, forgrunden vælter ned over personen i midten, oplever vi en følelse af afmagt. Placeres tre personer tæt sammen men i afstand til en enkeltstående person vil vi føle en konflikt. Står elementerne i billedet spredt, får vi følelsen af ensomhed og mangel. Detaljer Det kan være lapper på tøj, der viser fattigdom eller nærighed. Blomster på græsset viser frodighed osv. Symboler: Under dette punkt er der mange elementer at trække på. Her skal nævnes: Vejr: Regn: Trist, forladt, gammelt vaskes væk, ny start Side 7 af 25

8 Torden: Tåge: Solskin: Blæst: Farver: Sort: Hvid: Rød: Lyse rød: Gul: Blå: Brun: Grøn: Grå: Uhygge, optakt til noget voldsomt Uoverskuelighed, ugennemsigtigt, forfølgelse Harmoni, fremtid, nådesløs Ensomhed Død, angst, ond Uskyld, hvid, død Erotik, hidsig, varm Sart, hudløs, ubeskyttet, lille pige Fej, giftig, forår Autoritet, håb, kold Uanselig, gammel, efterår Håb, nyt, forår Trist, kedeligt og ensformigt Farverne kan kombineres og give ny betydning. Sorte og gule striber = fare. Fortsæt selv. Årstider: Forår: Sommer: Efterår: Vinter: Nyt håb, forandring til det gode Behageligt Nedadgående, forandring til det værre Besværligt, uvenligt. Elementerne: Måne: Længsel, ensomhed, frugtbarhed, kvinde Sol: Liv, lyst, vækst, ubarmhjertighed, mand Hav: Underbevidsthed, uendelighed, voldsomt og roligt Jord: Balance, sikkerhed, grundlag, afslutning Ild: Fare, oprør, krig, ødelæggelse, varme Side 8 af 25

9 Billedfortælling Kameraet har en meget central rolle i en billedfortælling med animation/film. Billedfortællingens komponenter er henholdsvis Kameraindstillinger Kameravinkler Kamerabevægelser Klippeteknik Puls Kameraindstillinger Totalbilleder Totalbilledet er godt til at beskrive stedet hvor handlingen foregår og giver et helhedsindtryk af stemningen. Denne beskæring bruges til at etablere, hvor vi er. Det er en god ide at starte med et sådant etablerings-skud hver gang, der bliver skiftet lokalitet. Totalbilleder lægger en afstand og bliver derfor kedelige og uvedkommende i længden. Så klip over til andre beskæringer, så snart det er muligt. Nærbilleder Nærbilledet bruges til præsentation af personer og til at vise vigtige detaljer og følelser. Vi har med nærbilledet mulighed for at overskride både karakterens og publikums intimgrænser. Nu bliver det spændende. Sørg for, at detaljer, der er vigtige for pointen, er vist i nærbilleder, før de bliver brugt endeligt. Mellem disse to kamera-indstilllinger findes der en række varianter - så som halv-total, halv-nær, super-nær osv. Kameravinkler: Kameravinkler kan have to formål - at vise billedet fra karakterens synsvinkel og/eller påvirke stemningen i filmen følelsesmæssigt. Normalperspektiv: Det er i det perspektiv, som vi ser verden. Dette perspektiv betragter scenen fra midt i billedet og er langt den hyppigste vinkel i film. Alt er normalt og roligt betragtende. Side 9 af 25

10 Fugleperspektiv: Dette er selvsagt fuglens perspektiv og betragter scenen oppefra. Denne vinkel giver følelsen af overblik og magt. Frøperspektiv: Dette er perspektivet set nedefra. Denne vinkel giver følelsen af underlegenhed og kan virke truende. Tiltet kamera: Hvis kameraet tiltes en smule ud over det normale, vil vi opleve uro. Kamerabevægelser: Zoom in: Denne bevægelse er god, hvis man vil se man vil se nærmere på, hvad der foregår. Seeren følger roligt efter. Zoom out: Så har vi set det og hvad så. Vi lægger afstand til handlingen. Panorering: Denne kamerabevægelse er fortællende og undersøgende, og orienterer tilskueren om sceneriet. Panoreringer læseretningen, virker det, som foretages som regel i læseretningen. Går vi mod om vi opsøger uro. Foretag aldrig en kamerabevægelse uden grund Side 10 af 25

11 Figuren Ud fra vores synopse og storyboard ved vi, hvor mange og hvilke figurer, vi har brug for. Man behøver ikke være en supertegner for at lave en sjov og appellerende figur. Hvis, man kan klippe en cirkel sådan nogenlunde ud og et rektangel eller et kvadrat og nogle trekanter, så kan man lave en figur. Lad være med at bruge en passer til at tegne cirkler med. De bliver både kedelige og upersonlige. Lav led, hvor der naturligt forekommer led, eksempelvis albuer, knæ osv. Brug Sticky Tack tyggegummi til at sætte de forskellige dele sammen med det. Brug kun lidt af det, en lille bitte kugle til hvert led er nok. Bruger man for meget, får man det ud over det hele efter få flyt, og det kan være svært at flytte, da alt klistrer. Tegn ikke øjne, næse og mund på ansigtet, men klip små stykker pap ud og sæt dem på med Sticky Tack tyggegummi. Det giver mulighed for at lave et øjenblink og for at dreje hovedet. Lav ikke figurerne for små, da det så kan blive besværligt at arbejde med. Lav ca. højden på personerne som højden på en voksen hånd. Figurerne skal skille sig ud fra den baggrund, de skal bevæge sig på. En blå rummand kan eksempelvis ikke ses på en blå himmel. Figurdesign Er der flere figurer med i filmen, skal der være stor forskel på dem, så det er nemt at kende dem fra hinanden. Spil på kontrasten, som eksempelvis en lille og tyk figur sammen med en høj og tynd figur. Tænk på Gøg og Gokke. Udtrykket i figurerne kan forstærkes, hvis vi trækker lidt på menneskets hang til at generalisere. Ser vi en figur med store runde øjne, der sidder en anelse længere fra hinanden med en lille næse, synes vi automatisk, det må være en sød person. Det minder os om børns proportioner. Ser vi derimod en person med et langt spidst ansigt med tætsiddende øjne, synes vi, vedkommende virker lidt lusket. Helten er typisk med en bred hage og brede skuldre. Side 11 af 25

12 Klæder skaber folk, så det er ikke lige meget, hvad figuren får på. Hatten: Fodtøj: Briller: Håret: Tøj: Fortæller noget om profession og giver identitet. Status. Tænk på klovnen i de alt for store sko. En utilpasset type. Militær støvler osv. En person, der bærer briller kan virke som en lidt kedelig og nørdet person. Viser indre sindstilstand. Tænk på heltene i filmene, selv efter de værste strabadser er de velfriserede. Uglet morgen hår vidner om forvirring. Håret, der er stramt opsat på en kvinde, viser, at hun er lidt snerpet osv. Tøj siger meget om personlighed. Jakkesættet kan godt være fint, men hvis det stumper på arme og ben, er personen ikke tjekket. Tænk på Egon i Olsenbanden eller Chaplin, jakken er for kort og bukserne for lange. Kjolelængden siger også meget om kvindens indstilling til mange ting. Baggrunde Her skal vi lave det gode billede. Ud fra storyboardet kan vi se hvilke baggrunde, vi har brug for. Baggrunde må ikke dominere, men skal skabe et rum for vores figurer at optræde i. Jo enklere, jo bedre. Baggrunden laves lettest ved, at man tager to stykker forskelligt farvet karton på A2 størrelse og lægger dem under kameraet. Hvor de 2 stykker karton mødes, har vi vores horisont. Horisonten kan nu flyttes op og ned, alt efter ønsket effekt. Nu kan vi begynde at sætte detaljer på, træer, buske, huse osv. Brug Sticky Tack tyggegummi, så alt kan flyttes, til kompositionen er helt rigtig i forhold til monitoren - og genstandene kan genbruges. Det gør ikke noget, at kanten af billedet ikke er helt lige og perfekt. Det er kun det, man ser på skærmen, der gælder. Det er derfor ikke nødvendigt at klippe store pæne stykker pap itu. De bruges igen en anden gang. Sørg for at alt er sat godt fast, inden man går i gang. Side 12 af 25

13 Animation Animationsregler Animationsreglerne er til, for at vores publikum kan forstå os og vores animation. Reglerne tager udgangspunkt i de naturlove, der omgiver os. Animation består grundlæggende af 3 spørgsmål: 1. Hvor er bevægelsen hurtig? Hurtige bevægelser laves ved store ryk. Der bliver stor forskel på hvert billede. 2. Hvor er bevægelsen langsom? Langsomme bevægelser skabes ved små ryk. Der bliver en lille forskel på hvert billede. 3. Hvor er der pauser? Pausen skabes ved, at et billede filmes over mange billeder. Bevægelse Bevægelse skabes med små ryk af en arm, et ben, hovedet osv. Der tages et billede efter hvert ryk. Man må kun bevæge en ting af gangen. Hurtig/langsom Start altid bevægelsen med små ryk. Efter hver pause skal man rykke små ryk, der gradvist bliver større. Vi laver en acceleration. Dette giver publikum mulighed for at se, at nu sker der noget, og det er i øvrigt en naturlig ting. Det er derfor vigtigt at bruge tid på at tænke over, hvor bevægelsen er hurtig, og hvor er den langsom. F.eks. er en tung ting på vej op langsom. Triste bevægelser er langsomme. Tunge ting på vej ned er til gengæld hurtige, og glade bevægelser er også hurtige. Det er i legen med hurtig - langsom, man rigtig begynder at animere. Det er her, vi fortæller om, hvilket materiale, vi arbejder med, hvor meget det vejer, og hvilken sindstilstand det befinder sig i. Vi kan få en bokser til at ligne en balletdanser, hvis vi laver om på, hvor bevægelserne naturligt er hurtige og langsomme. Side 13 af 25

14 Alt bevæger sig i buer Når en ting bevæger sig fra A til B, skal det ske i en pæn bue. Buen er forudsigelig, da vi kender den fra vores hverdag, hvor ting bevæger sig i buer, arme og ben har faste omdrejningspunkter, ting der kastes bevæger sig i buer osv. Buer giver også fornemmelsen af rum. Skal tryllekunstneren tage noget op af hatten, stiller han sig ved siden af hatten og fører hånden i en fin høj bue ned i hatten. Det giver os tid til at se, hvad der sker. En bil, der kører på en vej, kører selvfølgelig lige ud. Op før ned (modbevægelse) Newton siger, at til enhver bevægelse er der en modsat rettet bevægelse. Dette kaldes med et fint ord at anticipere. Hvis en person skal hoppe, bøjer han sig ned i knæ for at samle kraft. Det samme gælder, når man samler kraft til et slag. Rejser man sig op fra en stol, bøjer man sig lidt frem - for så at rejse sig op. Dette bruger man selvfølgelig i animation, og det leder tilskueren gennem bevægelsen. Når man ser den lille bøjning af knæene før hoppet, kan man forudse bevægelsen, og seeren kan godt lide at kunne gætte med. Det er derfor, Lykkehjulet er så populært. Et blink med øjet er en god anticipering/forvarsel til f.eks. at dreje hovedet lidt. Et øjeblink laves lettest ved at tage øjnene af og filme en gang uden øjne og så lægge dem tilbage. Det skaber en god interaktion mellem karaktererne i filmen, at man lader dem se på hinanden og evt. blinke. så føler tilskueren, at de har noget med og for hinanden. Pause Pausen er lige så vigtig som bevægelsen. Det er vigtigt med pauser, hver gang der skal ske noget nyt, og det er hver gang, der skal ske noget nyt. Helt ned i mindste detalje. Som eksempelvis når en figur skal gå over til et bord og stoppe for at tage en ting på bordet. Inden han rækker ud efter tingen, kan man godt lave en pause på 25 billeder. Han skifter fra at gå til at stå. Pausen giver publikum tid til at orientere sig sammen med figuren. Det samme skal ske ned i mindste detalje, eksempelvis når figuren bøjer armen, for at tage tingen på bordet. Her skal der være en lille pause på ca. 6 billeder, før figuren strækker armen ud mod tingen. Fra skiftet fra at have bøjet arm til at have strakt arm. Pausernes længde afhænger altså af, hvor stort handlingsskiftet er. Side 14 af 25

15 Skuespil Én ting ad gangen Der må kun ske en ting ad gangen på skærmen. Det er umuligt for seeren at opfange mere. Tænk på, hvor svært det er at gribe to bolde. Selv i actionfilm sker der kun én ting ad gangen. Vi klipper blot hurtigere, fra kæbestød til spark over skinnebenet osv. Skal der foregå to ting, startes den ene op, f.eks. en pige der sjipper, vi lader hende sjippe lidt, nu er hun en naturlig del af billedet og vi kan lade noget nyt ske samtidig, eksempelvis lade en kat komme ind i billedet. Princippet med, at man kun må bevæge én ting ad gangen, gælder helt ned i de mindste detaljer. Skal en mand dreje sig, begynder man med øjnene. De skal kikke i den retning, manden drejer sig, så kommer hovedet, så overkroppen, så lægges vægten over på det ene ben, og så er han parat til at dreje sig. Silhuet Sørg for at holde en god klar silhuet, når der animeres. Det vil sige, at man skal kunne se, hvad figuren laver, selv om vi farver den sort. Det gøres ved, at man holder det, figuren gør, væk fra kroppen. Tænk på tryllekunstneren der trækker en hvid kanin op af hatten og holder den op foran sit hvide skjortebryst. Dem på bageste række vil ikke kunne se kaninen. Derfor holder han den godt ud fra kroppen. Attitude og handling ligger i den gode silhuet og ikke i detaljerne. Joggingtøj og løbesko hjælper for eksempel ikke på opfattelsen af fart, hvis silhuetten er lodret og statisk. Hvis vi derimod har en silhuet af en person, der er godt ude over sit tyngdepunkt, fornemmer vi, at han løber. Fortæl i handlinger Når vi laver animationsfilm, skal vi tænke på at omsætte ord til handling. Det skal ikke være nødvendigt at have en fortæller til at forklare, hvordan vores karakterer er. Det skal vi kunne se. Så, skal vil illustrere en gerrig person, finder vi en handling, der bringer os til at forstå, at denne person ikke giver ved dørene. Og så lige til sidst: Lad aldrig figurerne gå på linierne. Det vil sige, at figuren ikke skal stå på horisontlinjen, men foran den. Vær opmærksom på andre linjer der opstår i baggrunden, de er heller ikke til at gå på. Side 15 af 25

16 Klip Klippeteknik: Når der skiftes fra én billedbeskæring/indstilling til en anden, foretages der et klip. Det er evnen til at jonglere mellem de forskellige billedbeskæringer, der former billedsproget. Et godt klip skal foregå ubemærket og naturligt. Film er fortalt af bevægelige billeder og skal helst bevæge sig fra start til slut. Klip derfor altid i en bevægelse og foretag aldrig et klip uden grund. Rigtigt anvendte klip kan være animationsbesparende og dermed tidsbesparende. For eksempel er det langt lettere at animere en mand, der går, i en halvtotal beskæring, så vi ikke ser benene. Klip kan også skåne seeren for kedelige passager, såsom lange gåture for at nå fra stolen hen til døren. Vi rejser simpelthen karakteren op fra stolen, lader ham kikke over på døren, og i næste klip står han foran døren. Den gode instruktør spiller på seerens medvirken og fantasi. Ofte er det ikke sete - eller ikke tilstedeværende - det mest nærværende og stærke. Vi oplever i stedet for at se. Tænk på mordet, som vi kun hører skrigene fra, eller overlærer Andersen i Matador, som alle troede, de så fryse ihjel på terrassen. Basis klipperegler Klip over fokuspunktet: For at lave et godt klip skal man have bevidsthed om, hvor fokuspunktet er i billedet. I stille billeder vil det være kompositionen, der afgør, hvor betragteren ser hen. Tænk på et billede af det lille Jesusbarn. Alle de omkringstående vil se på ham, palmegrene vil pege ned på ham. Vi vil ikke være i tvivl om, hvem der er i centrum. Når vi taler om levende billeder, vil betragteren altid se derhen, hvor bevægelsen foregår. Vær derfor altid opmærksom på fokuspunktet. Hold det samme sted, når der klippes og fortsæt bevægelsen fra forrige billede. Klip i bevægeretning: For at filmen kommer til at hænge sammen, skal man være opmærksom på, at kontinuiteten i filmen er den samme. Det vil sige, hvis en bold i et totalbillede bevæger sig ud af billedet i højre side, kommer den ind i venstre side, når man klipper til et nærbillede af samme bold. Side 16 af 25

17 Motivklip: Motivklip handler om at lade overgangen mellem to scener være båret af en form. Eksempelvis en gul omelet, som klipper over til en sol. Dialogklip: Dialogklip etablerer de to eller flere der taler sammen med et total billede. Herefter er det muligt at gå ind i de mere interessante halvtotale eller nære billeder, husk blot at holde figuren i sin side. Blikretning: Mennesker er nysgerrige og ønsker at vide, hvad andre synes at finde interessant. Så, hvis en person står og kikker skråt op, vil vi gerne vide, hvad det er, han står og kikker på. Næste billede kan så være et nærbillede oppe i det modsatte hjørne af, hvor personen stod. Blikretning kan flytte fokus punktet i næste billede. Fade: Hvis man lader to klip fade over i hinanden, vil man give publikum en oplevelse af, at tiden går. Puls Klipperytmen skaber selve pulsen i Gennemsnitligt varer hvert klip 3 sekunder, men vi kan påvirke filmens filmen. følelsesmæssige udtryk ved at manipulere med klipperytmen. Lange klip giver ro og harmoni. Hurtige klip skaber uro og action. Klimaks og pointen skal beskrives omhyggeligt, og det er derfor en god ide at analysere sin film og finde klimaks, pointer og spændingsmomenterne. Byg herefter filmen langsomt op og læg hurtige klip op mod spændingsmomenterne. Så opstår der en spænding og kontrast i hele filmens rytme. Film skal veksle mellem action og reaktion. Publikum er mere interesserede i reaktion end selve handlingen, for eksempel hvor mange tænder mistede han ved det kæbestød? Hvor ked af det blev han? Vi vil se følelser. Selve kæbestødet, aktionen, kan vises i et total-billede, og derefter ser man resultatet: Reaktionen, tænder der flyver ud og tårer, der triller i nærbilleder. Side 17 af 25

18 Storyboard Storyboardet er et vigtigt værktøj i en animationsfilm-produktion. Et storyboard kan betragtes som en tegneserie over ens ide til animationen og dens forløb. Storyboardet skal vise, hvordan man har forestillet sig kameraføringen, såsom hvor der er nærbilleder, hvor der er total-billeder, og hvilke kameravinkler der skal bruges. Storyboardet kan tegnes ud fra ens udarbejdede synopse. Ofte vil synopsen beskrive de punkter i filmen, der er mest markante, og de vil derfor også ofte være de letteste at sætte billeder på. Hver enkelt tegning i storyboardet kaldes en scene. Storyboardet kan tjene som kommunikation mellem gruppens medlemmer og til elevernes lærer, og de luftige tanker og ord får her form. Det giver et overblik over, hvor mange baggrunde og karakterer, der skal laves, hvordan man har tænkt sig at klippene skal fungere, hvordan man kommer fra en billedbeskæring til den næste osv. Storyboardet giver altså et overblik over animationen, og det er her en god ide, at de elever, der sidder og skal animere en scene sammen, får talt igennem, hvad der skal ske i de enkelte scener, og hvordan bevægelserne skal være. En mulig fremgangsmåde: Tegn ca. 12 små rammer på et A4 papir. De behøver ikke blive lavet med lineal. Størrelsen er ikke så vigtig, men den enkelte tegning tager for lang tid, hvis den bliver for stor og der bruges for meget energi på detaljer. Tændstikmænd er rigtig gode. Husk der er mere tale om et kommunikations- og arbejdsredskab end skøn tegning. Det er en god ide at begynde med det eller de billede, der kommer først ind i hovedet. Det behøver ikke være fra starten af filmen. Klip derefter de små billeder ud og sæt dem op i rigtig rækkefølge, efterhånden som de opstår. Som regel er det total-billeder, der kommer først, og nærbillederne kan så derefter sættes ind i mellem. Byg filmen langsomt op. Analyser filmen og find klimaks og pointer. Disse skal beskrives rigtigt godt, så vi ikke misser den. Husk nærbilleder er nogle af de vigtige detaljer. Vis storyboardet til 5 andre og se, om de forstår ideen, hvis ikke, så om igen. Side 18 af 25

19 Lyd Lyd er 50% af en film. Lyd sætter os i forskellige stemninger, og lyden er retningsgivende for vores tolkning af billedet og handlingen. Tænk eksempelvis på en scene, hvor man ser en ældre herre købe en is til en mindreårig. Er musikken glad og positiv, opfatter man det som en bedstefar, man ser med sit barnebarn. Er musikken derimod truende, vil vi tolke scenen som børnelokker med offer. Billede og lyd skal supplere og understøtte hinanden og ikke gentage hinanden. Ser vi for eksempel en dreng samle en sten op, skal drengen ikke sige : Nu samler jeg den sten op. Det kan man jo se, han gør, så det behøver man ikke nævne. Han kan derimod forberede tilskueren på, hvad han vil gøre med stenen gennem sin tale, så han siger: Nu skal han få med mig at bestille. Lyden er den mørtel, der binder filmens scener sammen, og lyden må helst ikke stoppe, når vi klipper i mellem billeder og scener - og skal helst begynde lidt inden vi klipper. På den måde Eksempel: Vi ser en gammel dame sidde i sin får man et godt, solidt forbandt. gyngestol. Der vil komme nogen og besøge hende i næste klip. Lad her lyden af fodtrin begynde, mens vi endnu ser på den gamle. Måske kun 10 billeder. Man taler om forskellige slags lyd i forbindelse med animationsfilm: Offscreenlyd Denne type lyd beskriver noget, der er uden for vores synsvidde, noget vi ikke kan se på skærmen. Offscreenlyd bruges ofte til at fortælle, at nu sker der snart noget. For eksempel ser man en mand, der sover i sin seng. Så høres der hanegal, og vi tolker, at nu er det morgen. Hører vi derimod fugleskrig og hundeglam, vil vi få en fornemmelse af, at noget er galt. Offsreenlyd kan også bruges til at fortælle, at vi stadig er i samme område efter et klip. For eksempel har man lige set to skovhuggere og hørt deres økseslag. Næste klip er et close-up af to mænd, hvor vi stadig hører økseslagene offscreen. Ofscreenlyd er en herlig ting i animationsfilm, da der ikke skal animeres til lydene. Ofte er det ikke tilstedeværende det mest spændende og skræmmende. Lydbilleder kan altså bidrage med en masse spænding på en nem måde i en animationsfilm-produktion. Side 19 af 25

20 Real lyd Real lyd skal afspejle virkeligheden og understrege filmens handling. En dør, der smækker, en kop der bliver sat på et bord, ambulancesirener, osv. Lydene skal afspilles synkront med handlingen. Real lydene behøves ikke altid at være optagelser af det, de skal illustrere. For eksempel kan lyden af ild laves med cellofanpapir, der krølles foran mikrofonen, eller en rigtig gammel fiskerbådsmotor kan laves ved, at man slår rytmisk med flad hånd for enden af et rør. Effekt lyd Effektlyd skal styre billedet og handlingen i en bestemt retning og For eksempel kan behøver ikke nødvendigvis være en naturlig del af omgivelserne. et velanbragt bølgebrus under en kærlighedsscene i ørknen give os følelsen af det indre brus. Effektlyd kan også illustrere et lydtæppe, der godt For eksempel understreges et scenario kunne være en lyd fra noget i billedet. fra en gade med et lydtæppe af gadens lyde - eller fuglelyde i en skovscene. Igen kan man påvirke modtagerens tolkning med valg af lyd. Fuglesang vil udtrykke ro og tryghed, mens rovfuglens skrig vil udtrykke noget farefuldt. Et andet eksempel kan være en ko, som kører på ski ind i en grissesti. Vi ser grissestien ude fra, hvor billedet ser roligt ud, men effektlyde af griseskrig og komuhen, fortæller os, at der sker en masse ravage derinde. Dialog Dialogen kan både være reallyd og offscreenlyd. Der er tale om reallyd, når tilskueren ser den talendes ansigt, samtidig med at der tales. Her passer lyden direkte med det, der sker på billedet. Offscreenlyd bruges, når det er vigtigere, at vi ser reaktionen på det sagte. Det er langt det letteste at bruge offscreen-versionen. At lave mundsynkronisering er et slidsomt arbejde. Fortæller En fortæller er en oplæser, som fortæller historien. Man ser som regel ikke fortælleren, og hans stemme ligger derfor oftest offscreen bag fortællingen. Fortælleren kan eksempelvis indlede historien, og dialogen og andre lyde vil så tage over undervejs i fortællingen. Man kan vælge at præsentere fortælleren visuelt i starten, eksempelvis foran pejsen med bogen i hånden. Han vil så føre publikum ind i eventyrets og filmens verden. Side 20 af 25

21 Musik Musik er et meget stemningsdannende element, og derfor er valget af musik meget vigtig for den stemning, man gerne vil opnå. Man kan bruge allerede eksisterende musik, eller man kan komponere den selv. Man skal dog være opmærksom på ophavsret, hvis man vil bruge eksisterende musik i sin animation. Musik uden sang er som regel mest velegnet til dette. Lydsiden af animationen laves som regel efter, at animationen er færdigkonstrueret. Det er en god ide at sidde med en mikrofon, kikke på filmen og sige eller lave lydene, hvor de skal være. Dette er langt det letteste frem for at skulle finde lyde fra lydarkiver og herefter sidde og få det til at passe i et redigeringsprogram. Når man selv skal lave sine lyde, må man være lidt kreativ og selv gå ud og finde dem. En hårtørrer kan eksempelvis bruges som lydillustration for et rumskib, tape, der rykkes af, kan lyde som en elefant, der sprækker osv. Side 21 af 25

22 Produktionsplan Animationsfilmsproduktion egner sig rigtig godt til gruppearbejde. Gruppen giver en større arbejdsstyrke til det tids- og koncentrationskrævende arbejde med animationen, og det giver også en større sikkerhed for et forståeligt produkt, hvis de forskellige faser i produktionen bliver bearbejdet af flere. Sidder man alene med arbejdet, sker det ofte, at man tror, alle ved, hvad man har inden i hovedet. En typisk produktionsplan for, hvad man logisk arbejder med hvornår i forhold til hinanden, vil se således ud: 1. Udvikling af ide 2. Synopse 3. Storyboard 4. Figurdesign 5. Baggrunde 6. Animation 7. Lyd Udvikling af ide Først skal ideen findes. Dette er nok det sværeste moment i hele produktionen. Her kan der godt opstå uoverensstemmelser i animationsgruppen. Nogen vil have, at filmen skal handle om heste, mens andre synes, marsmænd er det mest oplagte tema. I animation kan alt ske, og det er os, der bestemmer filmens univers, så det skulle ikke være noget problem, at få de to emner flettet sammen. Det kan være en god ide at lade børnene gå på biblioteket og samle information og inspiration til deres film. Det betaler sig at blive i denne fase, indtil et tilfredsstillende resultat er opnået. Det er en fin øvelse at befinde sig midt i den kreative proces og dens tumult. Det er også grundlaget for det efterfølgende store arbejde. En god historie kan tåle middelmådig animation, mens en dårlig historie ikke bliver bedre af fantastisk animation. Synopse Nu skal ideen skrives ned i 4 til 5 linier, hvorefter vi kan videreudvikle ideen. Her er et lille overskueligt eksempel på, hvordan man bevidst kan bruge de filmiske virkemidler. Langt ude på landet boede der engang en gammel gerrig kone. Side 22 af 25

23 1. Analyse. Start med analysen af den lille sætning. Det eneste ord, der er værdiladet, er GERRIG. Vores ord er gerrig. Det er vigtigt at huske, det ord man har sat på sin film, så det hele kommer til at gå op i en enhed. Hvis filmen handler om gerrighed og grådighed skal farverne, linjeføringen, kompositionen og animationen også passe til ordet". Som vi her har forholdt os til en sætning, skal man forholde sig til historien som helhed. 2. Linje og form. Med ordet gerrig som base vil det være naturligt at tage udgangspunkt i nogle stikkende ubehagelige linjer i sin animation. 3. Detaljer og komposition. Det kunne være en ide at gøre brug af et nøgent landskab, hvor elementerne er langt fra hinanden, og tingene er slidte. Dog skal man have for øje, at alt dette også kunne være fattigdom og elendighed. Andre virkemidler skal uddybe hvilken slags elendighed, der er tale om. 4. Farver og symboler. Gerrig er grå og farveløs, måske en grumset gul. Den gerrige må leve i evigt efterår. 5. Handling. Vi skal nu ind og tilføje filmens element tid og handling. Vi giver simpelthen den gamle kone en mager kat, der tigger, hvorefter hun giver den et ordentligt los. Vi kan nu se, hun er en gerrig gammel sæk. Hendes bevægelser veksler mellem tøvende og snappe. 6. Nu har vi bevidstgjort dette lille udsagn til filmisk billedfortælling. Vi ved, hvor vi vil hen med stemning og design. Skriv det evt. ned, så I husker det. 7. Historien skal nu passes ind i modellen for Den gode historie Nu er alle de mere luftige beslutninger taget, og vi kan gå i gang med at producere, lave storyboard, figurer og baggrunde. Storyboard Det kan være svært at lave et storyboard, hvis man ikke er vant til at udtrykke sig i billeder. Hold alligevel fast i, at der skal foreligge et simpelt storyboard med tændstikmænd inden selve produktionen. Dette lille stykke arbejde letter det efterfølgende arbejde kolossalt, samt styrker og udvikler evnen til at fortælle og tænke i billeder. En ide kan være, at nogle i gruppen tager sig af storyboardet, Det er vigtigt, at mens andre begynder at tegne figurerne til animationen. storyboardet vises med passende mellemrum, uden de helt store ordforklaringer til de i gruppen, Side 23 af 25

24 der sidder med baggrunde eller figurer - så de kan give deres besyv med og stille spørgsmål, til det hvor de ikke forstår meningen. Det involverer alle og styrker storyboardet. Læs mere om konstruktion af storyboard under menupunktet STORYBOARD. Figurdesign Det er vigtigt, at figurerne ikke bliver for små. Tegn evt. først nogle skitser med blyant på almindeligt papir, og når figurdesignet ligger fast, tegnes eller fotokopieres figuren til en passende størrelse. Herefter kan den deles op i led. Husk, at der skal være et overlap ved hvert led, så ledene kan sættes sammen. Selv en kompliceret figur bliver til meget simple former, når den deles op. Brug helst tegningen som oplæg og klip frit ud fra papiret. Hvis nogen synes, det er for svært, kan der laves flere fotokopier af tegningen og laves skabeloner til at tegne efter på kartonet. Baggrunde Brug storyboardet til at lave baggrunde ud fra. Start med at lave total og nærbilledbaggrunde til den scene, der skal filmes først. Det behøver ikke være den første scene i filmen, da man på computeren kan sætte dem sammen i rigtig rækkefølge bagefter. Arbejder man med mindre klasser, er det dog ofte en fordel at tage rækkefølgen fra start til slut. Mens nogen fra gruppen filmer/animerer, kan andre lave de resterende baggrunde. Skulle alle baggrunde ikke lige være lavet, eller der opstår ændringer undervejs, er det hurtigt at lave nye. Det vigtigste i produktionen er, at den flyder, og at de forskellige faser fletter sig ind i hinanden. HUSK at tape baggrundene godt fast, inden der skal animeres på dem. Flyt rundt på elementerne på baggrunden, til det gode billede er fundet. Titel- og kreditskilte er en god ting at udføre, som mellemarbejde i de pauser der opstår. Bogstaver kan klippes ud, og der kan kæles for fine designs. Titelskiltet kan også animeres. Der kan nemt bruges en masse tid på dette. Det er et fint sted at opøve en fornemmelse for forholdet mellem rykkenes længde og hastigheden af bevægelsen. Mere tilbageholdende elever har et godt sted at starte her. Læs mere om konstruktion af figurer og baggrunde under menupunktet FIGUREN. Animation Arbejdes der i grupper, er det en god ide at lade børnene arbejde på skift med animationen, da det faktisk kræver megen koncentration at animere. Når man holder pause, skal man ud i den friske luft. Det er en god ide at lade et skiftehold animere én scene færdig, sådan så hver scene er gennemført af Side 24 af 25

25 samme hold med samme ide og stil. Jo mere man er klar over scenens indhold, jo bedre bliver animationen. Er der et begrænset antal optagerstationer, kan det anbefales med en flydende struktur, så optagerenheden hele tiden er i brug. Hvis der er nogen, der mangler en baggrund og går i stå, kan en anden gruppe komme til. Dette kræver blot, at man har opsat et system for eleverne, sådan at de kan gemme deres film. Skulle eleverne gå amok og bare animere der-ud-af, uden omtanke, hvor de går udenom alle de skitserede regler, er det også ok. Det kan være befriende nogle gange at lade sig gribe. Her sker der også en læring. Eleverne gør sig her nogle erfaringer og kan godt selv se om det, de synes er så hyle morsomt, kommer ud til kammeraterne eller ej. Det er en fin baggrund for forståelsen af grundreglerne, og i vore computertider er der jo altid mulighed for en "ommer". Hvis, der er tid før eller efter selve produktionen, er det en god ide at lade eleverne få afreageret med noget hulter til bulter animation, uden styring. Lyd I de pauser der opstår, f.eks. i animationsprocessen, kan der ledes efter lyd. Ofte vil de fleste være meget modige og pjattede, når mikrofonen ikke er tændt, men når først den røde lampe lyser, vil det som regel blive seriøst arbejde. Der vil som regel være flere lydspor at arbejde på. Alt efter hvor mange spor der er, er det en god ide at dele henholdsvis tale, effektlyde og musik op på hvert sit spor. Er der kun to spor, kan tale og effektlyde godt ligge på samme spor. Det er en god ide, at der gives god tid til lyd-arbejdet. Lyden er meget stemningsgivende for animationen og giver filmen det sidste pift. Læs mere om lyd effekter under menupunktet LYD. Efterskrift Det vigtigste ved en animationsfilmproduktion og børn er, at det skal være sjovt. Processerne skal ikke deles for stift op, men flettes ind i hinanden. Hver enkelt elev har som regel noget at byde ind med i den store vifte af opgaver. Alle behøver ikke sidde på række og gøre det samme, der vil ske et vidensflow mellem eleverne gennem udviklingen af filmen. Efterhånden vil alle begynde at føle sig på sikker grund i de forskellige faser, når det er prøvet tilstrækkelig mange gange. Der skal være plads til grin og improvisation. Animation er tidskrævende og kan nemt blive kedelig, hvis den gribes an som orddiktat. Side 25 af 25