Medlemsblad til vinens venner. Nr. 46 November Formanden har ordet:

Transkript

1 Vor Vin Vordingborg Vinklub Medlemsblad til vinens venner Nr. 46 November 2013 Formanden har ordet: Vordingborg Vinklub har igen haft et godt vin år med spændende og varierede medlemsmøder, og vi har igen kunne byde nye medlemmer velkommen. Bestyrelsen arbejder for, at vi på medlemsmøderne kan komme vidt omkring i vinens vidunderlige verden med en masse dejlige smagsoplevelser. Da vi er blevet opfordret til, at arrangere en vinrejse til bl.a. Alsace, til efteråret 2014, vil vi i den kommende tid udsende et spørgeskema om interessen for en sådan tur. Spørgeskemaet er magen til det, som blev delt ud på seneste medlemsmøde, men da ikke alle medlemmer var til stede, er bestyrelsen blevet enige om, at sende skemaet rundt til alle. Bestyrelsen er enige om, at det kunne være rigtig spændende, hvis f.eks. Vinklubbens medlemsmøde i september blev en vinrejse til bl.a. Alsace. Da dette jo er det sidste medlemsblad i år vil jeg benytte lejligheden til at takke alle for et spændende og godt vin år i Vordingborg Vinklub. Bestyrelsen og jeg glæder os til at se jer i det nye år, hvor vi er ved at lægge sidste hånd på første halvårs medlemsmøder. Igen vil et spændende vin år vente, og lige så snart mødedatoerne og emner er fastlagt, vil de kunne ses på hjemmesiden. Jeg ønsker alle medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. På gensyn i det nye år. Annie : )

2 Presning af druer på Fonseca. Det er ikke til ære for turister! Indlæg fra formanden Her i efteråret har jeg haft fornøjelsen at være vinguide på to spændende vinrejser. I september med en gruppe i Portugal, hvor vi besøgte Portvinsbyerne Porto og Vila Nova de Gaia samt vinområderne Vinho Verde og Douro-dalen. Vi havde nogle fantastiske vinbesøg og smagte fantastiske vine. Portugal er et af de europæiske vinlande med den bedst bevarede vinkulturmæssige arv. Det er Portugals mangeårige isolation fra modetrends, der har bevaret den rige arv af indfødte druesorter, og som nu gør landet til noget helt specielt i et Europa, der ellers er domineret af nogle få internationale druesorter. Portugals vinområder nyder i dag stor international interesse, og specielt Bairradas autentiske og koncentrerede vine på Baga-druen vil uden tvivl være blandt fremtidens klassikere. Portugal er samtidig begunstiget af, at Duorodalens fantastiske skrænter lægger jord til det, der senere bliver verdens bedste hedvin Portvin. Især Douro, har fart på. På bare få år har denne traditionsrige region fået skabt et helt nyt image. Tiden hvor Douro var synonym for portvin er forbi. Faktisk har de tørre, røde og hvide vine nu skabt sig så mange fans og har nået så højt et niveau, at de i lige så stor grad bidrager til Douros omdømme. Det er bemærkelsesværdigt at se, hvordan hele verden nu flokkes om den førende kerne af producenter, og hvordan verdens førende journalister skiftes til at rose vinene; og berettiget for vinene er fantastiske og alle forskellige. Fortsættes næste side. Guimaraens Quinta do Panascal. Douro floden. Vinmarker i Catalonien

3 Jordbundstyper i Terra Alta i Catalonien! I oktober gik turen med en gruppe til Catalonien i det nordøstlige Spanien. Det catalanske hjørne med Barcelona som centrum har i mange år været den region i Spanien som var mest udadvendt. Mest international, kan det siges. Catalanernes selvstændighed er velkendt. Da maurerne besatte den Iberiske halvø, gik der ikke mange år før de igen var ude af Catalonien. De nåede derfor slet ikke at sætte deres præg, som de gjorde på resten af Spanien, hvor de var i mere end 700 år. I samme periode plejede catalanerne almindelig omgang med naboerne nordpå. Det er herfra de fik deres kulturpåvirkninger. Af historiske grunde skal vi frem til midten af 1970 erne før Catalonien begynder at markedsføre sig i udlandet. Men så gik det også stærkt. På vinsiden er der på et enkelt årti lykkedes enormt meget. Lokomotivet i denne proces er Torresfamilien. I 1960 indså de, at forbrugerne ikke ville have bulk vin. Trenden gik mod kvalitetsvin fra bestemte områder, og skulle der overleves måtte der følges ønskerne. Miguel Torres, som har en ønologi- uddannelse, var den første i Spanien til at indføre temperaturkontrolleret gæring i rustfri ståltanke. Han var samtidig blandt pionererne, der satte de klassiske franske druesorter i større tal. Resultatet er i dag legendarisk. Som en del af den eksplosive udvikling i Catalonien, har de mousserende cavavine vundet frem, så de i dag har en større samlet produktion end i Champagne. Ingen andre kan notere samme vækst. Vi besøgte bl.a. vinområderne Penedès, med sin store CAVA produktion, men distriktet har også vist en hel verden, at det ikke kun var franskmændene, der havde monopol på at producere de store vine. Terra Alta der er det sydligste, og som navnet også antyder det, det højeste vinområde i Catalonien. Priorato som ganske enkelt omtales som Spaniens nye store stjerne. Costers del Segre hvor det er Cabernet Sauvignon der dominerer og sammen med Tempranillo, har det givet en fantastisk succes på eksportmarkederne. Også i Catalanien havde vi nogle helt fantastiske vinbesøg og smagte vidunderlige vine.

4 Terroir er druens stambog Lidt om Terrior I vin sammenhæng dækker udtrykket terroir fra franske terre, som betyder land over en given vinmarks personlighed. Dens jordbund, såkaldte mesoklima, topografi og dyrkningsmetode. Ifølge Frankrigs AOC-regler må man ikke gribe ind over for et terroir ved for eksempel at kunstvande, ligesom man ikke må skærme planterne for overdreven regn. Ja, det er næsten helt dogmeagtigt og noget, som vinproducenterne i de såkaldte new world-vin lande har været helt fri for. Hvilket har givet dem en konkurrencefordel. Men der er og bliver noget helt særligt ved at nyde de store, berømte franske terroir-vine for eksempelvis Meursault. At nogle af de berømte terroir-vine somme tider taber til new world-vinene i blindsmagning, det er så en helt anden sag. Sådan fungerer 100 point systemet Robert Parker revolutionerede vin verdenen, da han i slutningen af 1970 erne udviklede sit nu verdensberømte 100 point system. Det faldt i god jord hos amerikanske forbrugere, som fandt det vanskeligere at forholde sig til årgang og klassifikation af en enkelt markparcel i det sydøstlige Bourgogne, end til sætningen 95 point hos Robert Parker. Kritikere har påpeget, at det i grunden kun er et 50-point system, fordi de første 50 point gives til vinene, bare for at være vine. Derudover gives der op til 20 point for smag, 15 point for duft, fem point for udseende og endelig kan der lægges 10 point oveni for vinens helhedsindtryk og udviklingspotentiale. Vine, der får under 70point, betragtes som uinteressante, mens spændet fra 70 til 79 rummer de såkaldte middelmådige flasker. Over 80 point er very good, mens vine med 90 til 100 point er af outstanding kvalitet. Der er meget stor forskel på vinene med 90 og 99 point, og 100 point er kun givet til omkring 225 vine. De fleste 100-point vine kommer fra Rhône, fulgt af Bordeaux med Californien på tredjepladsen. Ovenstående svarer godt til den i vin verdenen udbredte opfattelse, at Robert Parker især er glad for vine med stor intensitet og frugtpræg. Til sammenligning har han ifølge en opgørelse af vinskribenten Tom Ward i 2011, givet 64 rhône vine 100 point, mens kun fire bourgogne vine har opnået de maksimale 100 point. Vinene fra Rhône Det er en myte, at rhônedruen syrah skulle stamme fra den persiske by Shiraz. Og den stammer heller ikke fra Syracuse på Sicilien, men er en klon af de franske druer mondeuse blanche og mondeuse noire. Det var romerne, som gav bolden op til Rhônes succes som vindistrikt, da de lod terrasser opføre på de stejle bjergskråninger på Hermitage-bjerget og Côte-Rôtieskråninger. I 1300-tallet tog produktionen fart, og rhône vinene fandt vej til bl.a. Bourgogne og byen Dijon, hvor vin folk begge steder følte sig truet af den saftige vin fra syden. Det førte til forbud mod indførsel af disse vine med det argument, at kvaliteten var elendig. Hvilket dog ikke fik nogen indflydelse på det faktum, at vinbønder i det sol fattige Bourgogne indsmuglede kraftig rhônevin til at blande i deres egne svage vine, som savnede sydens sol. Og de dårlige vine fra Rhône var da heller ikke dårligere, end at området udviklede sig til Frankrigs næststørste vin region. Der var dog aldrig tale om nogen berømmelse for rhônevinene, de var ofte billige og af middelmådig, somme tider endda lav, kvalitet. Der er stadig mange billige rhônevine, men i nyere tid er der kommet berømte boller på vin suppen, for eksempel Guigal, Clos St. Jean, Chapoutier og Domaine Dom. Grand Veneur, som Robert Parker kastede sin kærlighed på i 1980 erne.

5 Citater om vin 1. Vin er den mest sunde og hygiejniske af alle drikke Louis Pasteur 2. Religioner ændres, øl og vin forbliver Hervey Allen 3. Vin står øverst på listen over alle mediciner Talmud 4. Jeg laver mad med vin, og nogle gange putter jeg den endda i maden W. C. Fields 5. Og vinstokken sagde til dem: Skulle jeg forlade min vin, som glæder guder og mennesker Bibelen 6. Verden er fuld af folk, der prædiker vand og drikker vin Giovanni Guareschi Vin er gudernes drik, mælk de små børns drik, te kvindernes drik og vand dyrenes drik John Stuart Blackie Jeg tror, at man finder megen lyksagelighed i de mennesker, der er født i nærheden af gode vine Leonardo da Vinci / Oluf Ewertsen Vin kalender: 27. november 2013 Julens Vine 29. januar 2014 Generalforsamling GOD jul Og Vintastisk nytår! Nyd vinens glæder Og Del med andre. Praktiske oplysninger: Formand: Kasserer: Sekretær: Annie Holm Pedersen Nyråd. Tlf ahp-vin@nyraad.net Bjarne Pilegaard Mern. Tlf bjarne@3phuman.dk Benny Henriksen henriksen@nyraad.net Best.medlem: Elise (Lise) Jakobsen elisejac@live.dk Best.medlem: Oluf Ewertsen olufewertsen@mail.dk Best.suppl Revisorer: Bladudvalg: Webside: Ruth Nygaard kringelbk@dlgtele.dk Bent Holz Hansen John Jensen Per Fjord Oluf Ewertsen blad@vor-vin.dk info@vor-vin.dk