Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede"

Transkript

1 Styr på sygehusvæsenet Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede

2 Indhold Styr på sygehusudgifterne kort fortalt... 4 Et længere og bedre liv... 7 Derfor stiger sygehusudgifterne 1. Flere sygehuspatienter Bedre og dyrere behandlinger Højere forventninger til sygehusene Sådan kan væksten holdes nede

3 Forord Følger man den offentlige debat om sygehusudgifterne i Danmark, kan man få det indtryk, at regionerne har svært ved at holde hus med de mange milliarder kroner, de hvert år får til at drive sygehusene. I virkeligheden forholder det sig nærmest omvendt. De danske sundhedsudgifter er historisk vokset betydeligt langsommere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske sygehuse er blandt de mest effektive i verden, og udviklingen i det danske sygehusvæsen er på mange måder en succeshistorie. Vi kan i dag behandle mange lidelser, som patienterne før var nødt til at leve eller dø med. Det stærkt stigende antal behandlinger er i høj grad udtryk for, at nutidens sygehusvæsen kan hjælpe flere til et bedre og længere liv. Udfordringen er, at sygehusudgifterne har en indbygget opdrift, som ingen lande og ingen politisk myndighed har fundet et modtræk til. Forklaringen er enkel: Der bliver flere sygehuspatienter, behandlingerne bliver bedre og dyrere, og befolkningen forventer mere af deres helbred og af sygehusvæsenet. Sådan er det bare i alle velstående lande. Vi bør indrette styringen af sygehusvæsenet ud fra denne viden, så vi på en sundhedsmæssigt klog måde dæmper udgifternes himmelfart. Dette hæfte lægger op til en åben debat om vilkårene for at styre sygehusudgifterne. Det er langt fra umuligt, men heller ikke helt let. Alle ønsker nemlig behandlinger af høj kvalitet, dygtige og tilfredse medarbejdere, kort ventetid og gode patientrettigheder for blot at nævne nogle af de hensyn, der skal balanceres inden for budgettet. Vi fremlægger i hæftet vores viden om sygehusudgifterne så præcist og nøgternt, vi kan. Formålet er at skabe et fælles og sagligt grundlag for at diskutere, hvordan vi i fællesskab skal håndtere en udfordring, der består, uanset hvem der har det politiske ansvar for sygehusudgifterne. Debatten kan blandt andet handle om at afveje fordele og ulemper ved en styringsmodel, hvor det i stigende grad er borgernes efterspørgsel, der regulerer aktiviteterne i sygehusvæsenet. Ingen kan være principielle modstandere af øget valgfrihed eller flere patientrettigheder. Men det hører med til billedet, at begge dele udtynder vores politiske muligheder for at dæmpe den naturlige vækst i sygehusudgifterne. Hæftet er skrevet til alle, der interesserer sig for, hvordan vi får råd til at fastholde og udvikle et sygehusvæsen i verdensklasse: politikere, embedsmænd, interesseorganisationer, medier og sundhedspolitisk interesserede borgere. Danmark har et stærkt udgangspunkt for at fastholde og udvikle et godt sygehusvæsen, uden at udgifterne løber løbsk. Regionerne stræber efter at levere så meget sundhed for pengene som muligt. Sygehusene har vedholdende fokus på effektive arbejdsgange, og medarbejderne er hurtige til at omsætte teknologiens muligheder til mere effektive behandlinger. Vi har et politisk ansvar for at sikre, at denne indsats foregår inden for fornuftige styringsmæssige rammer. Vi glæder os til debatten. Bent Hansen Formand for Danske Regioner DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 3

4 Styr på sygehusudgifterne kort fortalt Det danske sygehusvæsen har været igennem en rivende udvikling. Stadig flere sygdomme kan behandles og ofte både mere sikkert og effektivt end tidligere. Det er en mærkbar forbedring af vores velfærd, som er kommet mange patienter til gode og har givet hele befolkningen en større tryghed. Sygehusenes produktion er endda steget betydeligt hurtigere end deres udgifter, så danskerne får mere sygehus for pengene. Se faktaboksen Et stadig bedre sygehusvæsen på side 6. Den alvorligste bivirkning ved denne positive udvikling er, at sundhedsudgifterne bliver ved med at stige. Det ser man i alle vestlige lande, og det skyldes især tre nærmest universelle tendenser: 1. Der bliver flere sygehuspatienter, fordi befolkningen som helhed bliver mere syge. Det skyldes blandt andet, at der bliver flere ældre. 2. Der kommer løbende nye, bedre og ofte dyrere behandlingstilbud som følge af den medicinske, teknologiske og lægefaglige udvikling. 3. En velstående og oplyst befolkning får stadig større forventninger til deres helbred og dermed til, hvilke lidelser sygehusene skal behandle. Da sundhedsvæsenet i Danmark hovedsagelig er skattefinansieret, slår disse tendenser tydeligt igennem på de offentlige budgetter. I de sidste fem år er udgifterne til sundhed vokset med 3,5 procent om året. I de kommende år skal der ifølge regeringen samlet set være nulvækst i den offentlige sektor. I så fald skal der også bremses økonomisk op i sundhedsvæsenet. Det er sygehusudgifterne, der fylder mest på sundhedsbudgetterne, og det er også her væksten er stærkest. Derfor er det naturligt at fokusere på sygehusudgifterne, selv om de samme væksttendenser også findes i andre dele af sundhedsvæsenet. 4

5 Figur 1: 1: Alle bruger flere flere penge penge på sundhed på sundhed Sundhedsudgifternes andel af BNP, Danmark og og OECD, OECD, Pct OECD gns. Danmark Der er grundlæggende tre måder at bremse sygehusudgifterne på. For det første at forebygge sygehusindlæggelser ved at forsøge at påvirke befolkningens og især patienternes sundhedsadfærd. Det er en vigtig vej at gå. Vi mangler imidlertid sikker viden om, hvordan indsatsen skal tilrettelægges for at virke. Ingen lande har endnu ad denne vej kunne reducere deres samlede sundhedsudgifter mærkbart. Og der er under alle omstændigheder relativt lang leveringstid på økonomiske resultater af en forebyggende indsats. For det andet at effektivisere sygehusenes drift, så samfundet får så meget sundhed for pengene som muligt. Det handler dels om at hæve kvaliteten i sygehusbehandlingen, dels om at øge produktiviteten. Danske sygehuse er nået langt ad denne vej, og internatio- nale sammenligninger dokumenterer, at vi allerede er blandt de mest effektivt drevne sygehusvæsener i verden. Den positive udvikling skal selvfølgelig fastholdes og styrkes. For det tredje at udnytte de politiske muligheder for at styre udgifterne. Det er de fem regioners ansvar at styre sygehusenes aktiviteter inden for den økonomiske ramme, regeringen og regionerne aftaler. Den opgave løser regionerne effektivt. Det bliver betydeligt vanskeligere i de kommende år, fordi vækstrammen bliver mindre, uden at udgiftspresset aftager. Når ressourcerne er begrænsede, bliver det særlig afgørende at kunne træffe kloge politiske valg om, hvordan de bedst udnyttes og prioriteres, så vi får mest sundhed for pengene. Note: Samlede offentlige og private sundhedsud- sundhedsudgifter. OECD s OECD s afgrænsning af af sundhedsudgifter sundhedsudgifter indeholder flere udgifter til ældrepleje end indeholder flere udgifter til ældrepleje end Danmarks OECD Statistiks. Health Data Danmarks Statistiks. Kilde: Kilde: OECD Health Data Figur 2: Tre økonomiske fremtider fremtider Scenarier for sundhedsudgifternes andel af BNP Scenarier for sundhedsudgifternes andel af BNP frem frem til til 2020, 2020, pct. pct. Pct. 9,5 9,0 8,5 8,0 7,5 7,0 6,5 6, Mervækst 0 pct. Mervækst 0,6 pct. Mervækst 1,9 pct. Kilde: De Økonomiske Råd og Danske Regioner, egne beregninger. 1. Mervækst på 0 pct.: Udgifterne vokser ikke 1. Mervækst på pct.: Udgifterne vokser ikke hurtigere hurtigere end end BNP, BNP, men men deres deres andel andel af af BNP BNP stiger af stiger demografiske - især fordi årsager efterkrigsgenerationen især fordi efterkrigsgenerationen pension. Der går er på taget pension. højde Der for, er at taget kommende højde for, går på at generationer kommende lever generationer længere, lever hvilket længere, medfører hvilket relativt lavere sundhedudgifter. medfører 2. Mervækst relativt på 0,6 lavere pct.: sundhedudgifter. Udgifterne vokser 2. moderat Mervækst hurtigere på 0,6 pct.: end BNP. Udgifterne vokser moderat 3. Mervækst hurtigere på end 1,9 BNP. pct.: Udgifterne fortsætter 3. med Mervækst at vokse på i samme 1,9 pct.: takt Udgifterne som i perioden fortsætter med at vokse i samme takt som i perioden DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 5

6 Et stadig bedre sygehusvæsen Ser man blot et årti tilbage, bliver det tydeligt, hvor hurtigt sygehusvæsenet udvikler sig. To af de markante tendenser, som direkte kommer borgerne til gode, er et meget stærkere fokus på patienten og en højere kvalitet i behandlingerne. Blandt de mange konkrete forbedringer kan nævnes: Der udføres nu årligt operationer for grå stær 25 procent flere end i Det betyder højere livskvalitet for de mange ældre, der kan beholde deres syn i længere tid. Forsnævring af aortaklappen er den hyppigste hjerteklaplidelse, og her blev en tredjedel af patienterne tidligere afvist, fordi operationen var for risikabel for især ældre og svækkede patienter. En større del af dem kan i dag få indsat en ny hjerteklap og dermed leve længere. Lægerne kan i dag redde langt flere for tidligt fødte børn også mange børn, der er født meget for tidligt. Børnene får også færre mén af forløbet. HIV og en række andre sygdomme, der tidligere blev betragtet som livstruende, har nu mere karakter af at være kroniske. Det skyldes især ny og bedre medicin. Mange patienter kan behandles både hurtigere og mere skånsomt i såkaldt accelererede patientforløb, der giver færre komplikationer og medfører en lavere dødelighed. 6

7 Et længere og bedre liv En typisk sygehistorie for en ældre patient illustrerer de store menneskelige gevinster ved at kunne give borgerne den livskvalitet, de forventer også i en høj alder. Samtidig viser forløbet flere af de tendenser, der er med til at drive sygehusudgifterne i vejret. Dagny Eriksen er 89 år og indlægges akut, efter at datteren har fundet hende i forvirret tilstand. Hidtil har Dagny været socialt og psykisk fuldstændig velfungerende og stort set klaret sig selv i egen lejlighed blot har hun det sidste år haft svært ved at se. Sine høreapparater bruger hun ikke, for de generer hende. Dagny Eriksen behandles med antibiotika for infektionen, en blodtransfusion for den lave blodprocent og medicin for mavesåret. Efter bare et døgn er hun fuldstændig klar i hovedet, og den vanddrivende medicin kan fjernes, da blodtrykket er fint. Således opmuntret er hun meget interesseret i at få gjort noget ved sine øvrige skavanker. Hun får isat en ny hofte, så hun nu kan gå uden stok og klare sig uden den gigtmedicin, som bidrog til det blødende mavesår. Hun henvises til øjenlæge, der konstaterer grå stær på begge øjne, og hun takker ja til operationen. Endelig får hun tjekket høreapparaterne, der viser sig at være ganske forældede. Hun bliver henvist til høreklinikken med henblik på at få et sæt mere moderne apparater. For ti år siden fik Dagny Eriksen sat en kunstig hjerteklap i og har siden fået både vanddrivende og blodfortyndende medicin, som kræver jævnlig kontrol. For ni år siden fik hun en kunstig højre hofte på grund af slidgigt. De sidste par måneder har hun gået dårligere, og den venstre hofte er begyndt at gøre ondt. Smerterne har hun dæmpet med gigtpiller, der desværre også har givet kvalme. Hun har tabt 10 kg det sidste halve år og er også blevet mere træt. I de sidste år har Dagny Eriksen haft tendens til blærebetændelse og har derfor fået flere kure med antibiotika. Da hun ikke længere rigtigt kan holde på vandet, anvender hun en lille ble. Da den ældre dame ankommer til sygehuset, bliver der taget blodprøver samt røntgenbilleder af hjerte, lunger og venstre hofte. Blodprøverne viser en lav blodprocent, et lavt niveau af natriumsalt samt tegn på en infektion i urinveje og i blodet. En blæreskanning viser, at der ikke står urin tilbage i blæren, så hendes nyrer og urinveje ultralydskannes for at finde en mulig forklaring på de mange blærebetændelser. En CT-skanning af lunger og mave fjerner mistanken om kræft (vægttabet). Lav blodprocent og manglende appetit kunne indikere et blødende mavesår, og det er netop den diagnose, en kikkertundersøgelse til sidst dokumenterer. Efter forløbet kan Dagny Eriksen nu igen klare sig selv. Hendes appetit vender tilbage, og vægten stiger. Uden besvær kan hun læse og se tv, og de nye høreapparater har givet hende mod på igen at gå til mange af arrangementerne i lokalcenteret. Blodtrykket er blevet normalt, og det er vandladningen (næsten) også. Medicinen med de mange bivirkninger er ikke længere nødvendig, men Dagny Eriksen skal stadig jævnligt til kontrol af den blodfortyndende behandling i forlængelse af hjerteoperationen. Kilde: Else Marie Damsgaard, professor lic. et dr. med, ledende overlæge ved geriatrisk afdeling på Århus Sygehus. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 7

8 DERFOR STIGER SYGEHUSUDGIFTERNE 1. Flere sygehuspatienter Alt tyder på, at antallet af patienter vil vokse støt i de kommende år. Det skyldes ikke kun, at Danmark i øjeblikket hvert år får cirka en halv procent flere indbyggere, for antallet af patienter vokser fire gange så hurtigt. Forklaringen er for det første, at der bliver flere ældre. I 2009 var der ca borgere over 64 år, i 2040 vil tallet være I samme periode vil antallet af personer over 80 år fordobles. Med alderen får vi naturligt nok oftere brug for sygehusets hjælp. En gennemsnitlig borger, der har passeret 70 år, bruger sygehusvæsenets ydelser dobbelt så meget som folk i 50 erne. Personer over 60 år står allerede i dag for knap halvdelen af alle udgifter til sygehusbehandlinger. For det tredje lider gradvis flere danskerne af flere sygdomme på én gang. Denne såkaldte komorbiditet stiger med cirka én procent om året. Det kan f.eks. være diabetes, forhøjet blodtryk og synsvanskeligheder. Det er ofte ældre patienter, der har komplekse sygdomsbilleder med flere forskellige sygdomme samtidig. Det gør udredningen mere krævende og øger behovet for diagnostiske værktøjer som røntgen og scanninger. Patienter over 70 år er i gennemsnit i kontakt med sygehuset med mere end 2,5 forskellige sygdomme på et år. For det andet er vi ældre i længere tid, fordi vi lever længere og længere og derfor også har behov for forskellige ydelser på sygehuset gennem en længere periode. 94 procent af alle over 65 år har således mindst én kronisk sygdom. JAMEN Det er rigtigt, at sundhedsudgifterne ikke kun følger alderen, men også antallet af Når vi lever længere, er vi vel også?! raske længere? Kan man ikke forestille sig en sund aldring, så det øgede antal ældre ikke fører til flere sygehuspatienter? restleveår. Vi kommer med andre ord senere i reparationsalderen end tidligere generationer, men kan til gengæld forvente at være der i flere år. Samtidig vokser udbredelsen af kroniske sygdomme, så mange af fremtidens ældre kommer til at leve i lang tid med en eller flere kroniske sygdomme. Det er uvist, hvordan det vil påvirke deres behov for sygehusbehandling og dermed de samlede sygehusudgifter. Se også eksemplet På vej mod diabetikere. 8

9 50-59 På vej mod diabetikere Diabetes er et tankevækkende eksempel på væksten i antallet af kronisk syge. Det illustrerer også, hvordan stadig flere lever længe med deres uhelbredelige sygdom og dermed ofte har brug for sygehusydelser i flere år. De seneste årtier er forekomsten af diabetes steget så kraftigt både i Danmark og globalt, at fagfolk taler om en diabetesepidemi. I Danmark havde personer i 2007 diagnosen diabetes. I de forudgående ti år var den årlige vækst i antallet af diabetikere 6,9 procent I 2025 vil op mod danskere have diabetes og så er de omtrent personer, der lever med diabetes uden at være diagnosticeret, endda ikke talt med. Hvert år diagnosticeres næsten nye tilfælde af diabetes. Omkostningerne ved at behandle diabetes kan være vanskelige at gøre op, for en række af de typiske komplikationer findes også hos patienter uden diabetes. I Sverige og Finland viser grundige sundhedsøkonomiske analyser, at 8-10 procent af det samlede sundhedsbudget går til at behandle patienter med diabetes. Af disse anvendes procent til de ambulante kontroller og til at forebygge komplikationer, mens op mod 80 procent af pengene bruges til at behandle patienter med komplikationer. En dansk undersøgelse bekræfter, at omkostningerne til diabetesbehandling er meget store, og at det især er behandlingen af sendiabetiske komplikationer, der driver udgifterne i vejret. Kilder: Folkesundhedsrapporten Danmark 2007 og Diabetesforeningen Figur 3: 3: Større behov behov år år for for år år Antal behandlede enkeltpersoner Antal behandlede enkeltpersoner (CPR-numre), (CPR-numre), Antal Antal Figur 4: Jo Jo ældre, desto desto dyrere dyrere Udgifter til sygehusbehandling Udgifter til sygehusbehandling per indbygger per i 2007 indbygger i 2007 Kroner Kilde: Landspatientregistret År Kilde: Landspatientregisteret. Kilde: Landspatientregisteret. Kilde: Landspatientregisteret. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 9

10 DERFOR STIGER SYGEHUSUDGIFTERNE 2. Bedre og dyrere behandlinger Ny forskning, ny behandlingsteknologi og nye typer af medicin gør lægerne i stand til at behandle patienterne tidligere, bedre og i længere tid. Det betyder dels, at flere patienter faktisk kan blive behandlet, dels at en større del af patienterne overlever kritisk sygdom og lever godt videre. Det er en overordentlig positiv udvikling, som bl.a. mange kræftpatienter har glæde af. Den lægevidenskabelige udvikling giver sygehusene en række muligheder for at behandle patienterne mere effektivt. Eksempelvis kan en række operationer, der tidligere krævede langvarige indlæggelser, nu håndteres langt hurtigere og i nogle tilfælde ligefrem ambulant. Det er som regel både billigere for sygehuset og bedre for patienten. Der er dog ingen tvivl om, at udviklingen inden for behandlingsteknologi og medicin samlet set gør behandlingerne dyrere og dermed er med til at presse sygehusudgifterne i vejret. Tre typiske eksempler kan illustrere denne tendens: Inden for diagnostik gør omlægningen fra almindelige røntgen- og ultralydsundersøgelser til mere komplicerede og dyrere MR- og CT-scanninger det muligt hurtigere at stille en præcis diagnose. Fra 2005 til 2009 steg antallet af MR-scanninger med 32 procent og antallet CT-scanninger med 39 procent. Livstruende hjertestop kan behandles og forebygges med en avanceret pacemaker, der i rette tid giver et lille stød i hjertet. Behandlingsformen er anbefalet af sagkundskaben, og antallet af disse såkaldte ICD-implantater er mere end fordoblet siden Biologiske lægemidler er en relativt ny type af effektiv og kostbar medicin, der især bruges til behandling af kræft, gigt og sclerose. Disse lægemidler har blandt andet betydet, at langt flere gigtpatienter nu får positive resultater af behandlingen. Siden 2005 er antallet af behandlinger med biologiske lægemidler steget med over 50 procent Ni ud af de ti mest omsatte lægemidler er i dag biologiske. Der er mange nye på vej, og i modsætning til meget anden medicin bliver de ikke afgørende billigere, når producentens patent udløber. De biologiske lægemidler er langt fra hele forklaringen på, at sygehusenes medicinudgifter fra 2000 til 2008 er mere end tredoblet. Ser man f.eks. på perioden kan skiftet til behandlinger med ny og dyrere medicin (f.eks. biologiske lægemidler) kun forklare 40 procent af væksten. 5 procent kan tilskrives stigende salgspriser. De sidste 55 procent skyldes, at der bruges mere medicin, fordi aktiviteten på sygehusene er steget. Kan vi ikke bare vælge nye og dyre?! behandlingsformer fra? JAMEN Der foretages en vis faglig og sundhedsøkonomisk afvejning af nye behandlingstilbud. Dels i form af medicinske teknologivurderinger, dels i det nye Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin. Men hvis behandlingerne har en veldokumenteret positiv effekt, har det i praksis vist sig endog meget svært politisk at fravælge dem på grund af prisen. Patienterne har i dag global adgang til information om nye behandlinger og forventer at få dem tilbudt om nødvendigt i udlandet. 10

11 Mere, bedre og dyrere kræftbehandling Kræftbehandlingen er et højt prioriteret område, og her vokser sygehusudgifterne hurtigt. Fra 2004 til 2009 med over 50 procent, svarende til 10 procent hvert år. Det skyldes både, at der behandles flere kræftpatienter, og at de behandles mere og længere. Det er ikke så mange år siden, at f.eks. patienter med kræft i bugspytkirtlen blot fik en enkelt scanning. Når scanningen viste kræft, som ikke kunne opereres (hvilket var det hyppigste), måtte lægen meddele, at patienten ikke kunne behandles og ville dø af sygdommen. I dag vil man ofte behandle disse tilfælde af kræft i bugspytkirtlen, som ikke kan opereres, med kemoterapi. Patienterne modtager flere kemokure, og behandlingens effekt kontrolleres løbende med nye scanninger efter et vist antal kure. Afhængig af kræfttypen vil man, hvis den første form for kemoterapi ikke virker, forsøge en anden og muligvis tredje og fjerde kemoterapiform, én ad gangen. På den måde kan en patient med kræft i dag få foretaget et stort antal scanninger. Samme udvikling findes også inden for andre kræfttyper. Eksempelvis fik patienter, der var opereret for lungekræft, tidligere ikke foretaget kontrolscanninger. Man håbede det bedste. I dag scannes de fire gange om året for at kunne sætte hurtigt ind over for et eventuelt tilbagefald. Tilsvarende er der stadig flere patienter, der har haft tyk- og endetarmskræft, som overlever deres kræftsygdom og kontrolscannes både et år og tre år efter deres operation. Forbedringer af den samlede kræftbehandling medfører, at kræft i dag oftere forløber som en kronisk frem for en hurtigt forløbende dødelig sygdom. Flere patienter end tidligere både kureres og får et længere liv. Kilde: Ledende overlæge Carsten Sloth, Røntgenafdelingen, Næstved sygehus. Figur 5: Stadig flere scannes Antal Figur CT- 5: Stadig og MR-scanninger flere scannes Antal CT- og MR-scanninger Antal Antal scanninger scanninger Indeks 170 Mia. kr * Figur 6: Boom i biologiske lægemidler Antal Figur behandlinger 6: Boom i biologiske med biologiske lægemidler lægemidler, indeks Antal behandlinger 2005 = 100 med biologiske lægemidler, indeks 2005 = * Figur 7: Kraftig vækst i medicinudgifter Figur 7: Kraftig vækst i medicinudgifter Medicinudgifter i sygehussektoren , Medicinudgifter samlet omsætning, i sygehussektoren mia. kr , samlet omsætning, mia. kr MR CT *Estimeret på baggrund af tal fra første ni *Estimeret måneder af på baggrund af tal fra første ni måneder Kilde: Landspatientregisteret. af Kilde: Landspatientregisteret. *Estimeret på baggrund af tal fra første ni *Estimeret måneder af på baggrund af tal fra første ni måneder Kilde: Landspatientregisteret. af Kilde: Landspatientregisteret. Kilde: Kilde: Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 11

12 DERFOR STIGER SYGEHUSUDGIFTERNE 3. Højere forventninger Efterspørgslen efter sygehusbehandlinger er ikke kun påvirket af udviklingen i demografi, sygdomsbillede og behandlingsformer. Al erfaring fra Danmark og udlandet viser, at befolkningens forventninger og ønsker til behandling i sygehusvæsenet også vokser i takt med: at den generelle velstand stiger at alle kan søge information om behandlingerne at der bliver lettere adgang til behandlingerne. Både OECD og De Økonomiske Råd har dokumenteret en tæt sammenhæng mellem velstandsudviklingen i samfundet og borgernes efterspørgsel efter sundhedsydelser. Borgerne har populært sagt bedre råd til at gå op i deres helbred, jo rigere samfundet bliver. I hele OECD vokser sundhedsudgifterne hurtigere end bruttonationalproduktet. Indsættelse af kunstige knæ og hofter er to eksempler på behandlinger, hvor befolkningens efterspørgsel vokser hurtigt. Behandlingerne er blevet bedre og mindre risikable, og det gør dem mere attraktive. Fra 2005 til 2009 er der blevet indopereret 45 procent flere kunstige knæ og 22 procent flere kunstige hofter. Når vi ved, at en behandling kan hjælpe os, så vil stadig flere gerne hjælpes. Og når vi som patienter har ret til at komme hurtigt til, så vil stadig flere gerne hurtigt til. OECD s sammenligninger af ventetider på planlagte operationer viser blandt andet, at en kort ventetid øger efterspørgslen efter den pågældende behandling. Kort sagt: Jo bedre sygehusvæsen, desto flere patienter ønsker at bruge det. De 65-årige stiller i dag langt højere krav til deres helbredstilstand, end de gjorde for bare 15 eller 20 år siden. De fleste har sparet op til en arbejdsfri tredje alder, hvor de gerne vil være raske og rørige. Stadig flere søger selv informationer om de bedst mulige behandlingstilbud og takker ja til muligheden for et længere og bedre liv. JAMEN Hvad vi gerne vil behandles for og hvor Selv om vi bliver rigere, forventer vi?! vel ikke at blive behandlet for noget, vi ikke fejler? hurtigt er meget påvirket af mulighederne for behandling. Hvis behandlingen er gratis, og risikoen er lav, behøver den potentielle helbredsgevinst måske ikke at være særlig stor eller sikker. Hvorfor tøve, hvis man nu har hørt eller læst godt om behandlingen? Hvis man har ret til den, og mange andre benytter den ret? Hvis ventetiden alligevel er kort? Hvis lægen anbefaler den? Pointen er ikke nødvendigvis, at vi bliver behandlet overflødigt, men at behandlingsgrænserne hele tiden flytter sig. 12

13 Ti gange flere fedmeoperationer En voldsom vækst i brugen af fedmekirurgi er på flere måder et eksempel på, at øget velstand kan få udgifterne til behandling til at stige. Antallet af fedmeoperationer i Danmark er tidoblet i perioden 2005 til Det er de nye muligheder for at foretage den forebyggende behandling, der sidste år fik mere end svært overvægtige danskere til at lægge sig under kniven. Hovedparten af dem på et privat sygehus, fordi de offentlige sygehuse ikke har haft kapacitet til at tilbyde operationen inden for en måned. Det hænger dels sammen med, at overvægt er blevet et stigende problem. I Danmark er hver tiende borger svært overvægtig (BMI over 30), og andelen er steget markant de senere år. Men tidoblet er den jo ikke. Som en direkte følge af fedmeoperationerne ses også et stigende behov for plastikkirurgisk operation af maveskindet, som efterfølgende kan give den fedmeopererede størst mulig livskvalitet. Figur 8: Efterspurgte operationer Indsættelse Indsættelse af af kunstige kunstige knæ knæ og og hofter, hofter, Antal Antal Figur Figur 9: 9: Et Et marked marked i vækst i vækst Antal fedmeoperationer, Antal fedmeoperationer, Antal * * Kunstigt knæ Kunstig hofte *Estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af *Estimeret Kilde: Lægemiddelstyrelsen. på baggrund af tal fra første ni måneder af Kilde: Lægemiddelstyrelsen. Private sygehuse Offentlige sygehuse *Estimeret på baggrund af tal fra første ni måneder af *Estimeret på baggrund af tal fra første ni Kilde: Landspatientregisteret. måneder af Kilde: Landspatientregisteret. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 13

14 Sådan kan væksten holdes nede Sygehusudgifterne har tilsyneladende en indbygget opdrift. Det er ikke en naturlov, men tendensen har været klar i samtlige vestlige lande over en lang periode. Det er kort sagt en krævende udfordring at finde modtræk til de tre udgiftsløftere. Der kommer flere ældre og flere patienter. Behandlingsmulighederne bliver stedse bedre og dyrere. Og jo rigere vi bliver, og jo mere vi kan tilbyde borgerne, desto mere ønsker de at gøre brug af sundheds- og sygehusvæsenets tilbud. Men det er ikke umuligt at holde væksten nede. Det kræver først og fremmest, at samfundet benytter sig af tre typer af udgiftsdæmpere: forebyggelse, effektiv sygehusdrift og politisk styring. Der bliver brug for at styrke indsatsen på alle tre områder, hvis ikke udgifterne til sygehusvæsenet fremover skal sprænge de offentlige budgetter. 1. Bedre forebyggelse Mange sygdomme er direkte eller indirekte forbundet med den usunde levevis, der præger vores moderne tilværelse. I det omfang man via forskellige former for forebyggelse kan få borgerne til at leve sundere, vil man formentlig kunne reducere behovet for sygehusbehandlinger. Hvor meget og hvor hurtigt er der ingen, der ved med sikkerhed. Man ved dog, at den dokumenterede effekt er størst af den såkaldt patientrettede forebyggelse. Det vil sige indsatsen for at undgå, at en allerede konstateret sygdomstilstand forværres. Denne type forebyggelse foregår i dag typisk hos den praktiserende læge og på sygehuset. Målet kan f.eks. være, at kronisk syge bliver bedre til selv at håndtere og leve med deres lidelser uden så mange kontakter med sygehusvæsenet. Den bredere, borgerrettede forebyggelse foregår blandt andet på skoler, i daginstitutioner, på arbejdspladser mv. Hvordan den gribes mest effektivt an, ved vi mindre om. I bedste fald er de positive effekter af denne sundhedsfremmende indsats langsigtede. Ingen lande har endnu kunnet påvise markant lavere sundhedsudgifter som direkte resultat af en sådan satsning. 14

15 2. Effektiv sygehusdrift En vigtig måde at holde sygehusudgifterne nede på er at sikre sig, at sygehusvæsenet bruger sine ressourcer så effektivt som muligt. Effektivitet handler groft sagt om at gøre det sundhedsmæssigt rigtige med så lave omkostninger som muligt, så samfundet får mest mulig sundhed for pengene. Udfordringen er at gøre sygehusene mere effektive uden at presse systemet ud over den grænse, hvor man risikerer negative følgevirkninger som f.eks. kvalitetsfald, stress og problemer med at fastholde og tiltrække kvalificerede medarbejdere. Vejene til effektiv sygehusdrift er mange: kvalitetssikring, smartere arbejdsgange, fleksibel organisering, mere effektive behandlingsformer, de rette incitamenter, bedre ledelse, god økonomistyring mv. Indsatser, som regionerne og sygehusene fortsat skal arbejde med at optimere. Se også faktaboksen Mange veje til effektivisering. Internationale sammenligninger viser, at det danske sygehusvæsen i dag er blandt de mest effektive i verden. Men selv om de lavthængende frugter nok er høstet, både kan og skal dette område bidrage yderligere til at holde væksten i sygehusudgifterne nede. Mange veje til effektivisering For at sikre mest mulig sundhed for pengene arbejder regionerne vedholdende med at effektivisere driften på en lang række forskellige områder. Som eksempler på effektiviseringstiltag kan nævnes: Stadig flere behandlinger foretages ambulant, og det sparer ressourcer, at færre patienter skal indlægges. Mere effektive arbejdsgange har bl.a. øget antallet af daglige operationer på samme operationsstue. Patienterne kommer desuden hurtigere igennem røntgenundersøgelser, får hurtigere svar på prøver og oplever kortere ventetider i deres samlede forløb. Nyt sygehusbyggeri understøtter sammenhængende patientforløb og bedre arbejdsgange for personalet. Det betyder hurtigere udredning, mulighed for mere ambulant behandling, kortere indlæggelse og bedre kvalitet i behandlingen. Digitalisering af patientjournaler, registrering og dokumentation letter arbejdsgangene for læger og sygehusplejersker og sikrer samtidig højere kvalitet i behandlingen. Samlet set betyder det, at kvaliteten øges, samtidig med at produktiviten stiger. Det vil sige, at regionerne år for år leverer både flere og bedre behandlinger for de samme ressourcer. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 15

16 3. Politisk styring Endelig kan man udnytte og udvide mulighederne for politisk at styre ressourceforbruget i sygehusvæsenet. Denne politiske styring er regionernes hovedopgave, og de fem regioner træffer et væld af store og små beslutninger for at sikre, at de godt 70 milliarder sygehuskroner anvendes effektivt. Det er regionerne, der har det politiske ansvar for sygehusenes budgetter, kapacitet, serviceniveau, kvalitet, indbyrdes arbejdsdeling, samarbejdsrelationer, faglige satsninger, ledelsesforhold og meget mere. Derfor er regionernes politiske styring helt afgørende for at kunne holde sygehusudgifterne i ro. De nationalt fastlagte rammer for den regionale styring har imidlertid stor betydning for, hvor let eller svært det et er at dæmpe udgifternes naturlige opdrift. Det gælder især to aspekter af disse rammer: bevillings systemet og udviklingen i patienternes valgfrihed og andre rettigheder. En blanding af ramme- og takststyring To meget forskellige styringsprincipper eksisterer side om side, når det gælder de økonomiske bevillinger til sygehusvæsenet. På den ene side aftaler regeringen og regionerne hvert år den økonomiske ramme for sygehusdriften. Inden for denne ramme har regionerne som nævnt ret stor politisk frihed til at tilrettelægge driften og prioritere ressourcerne. På den anden side skal sygehusene selv sikre mindst halvdelen af deres indtægter. Det gør de ved at udføre behandlinger, der afregnes ud fra fastsatte takster. Dermed bliver de også via særlige aktivitetspuljer stærkt tilskyndet til et højt aktivitetsniveau. Dette princip er med til at sikre flere behandlinger, men gør det også sværere både at prioritere andre hensyn og at ramme budgetmålene præcist. For sygehusene kender typisk først deres indtægter, når udgifterne er afholdt. At finde den rette balance mellem de to principper er en politisk afvejning. Der kan være gode grunde til at stimulere aktivitet og konkurrence om ressourcerne. Men man skal være klar over, at det alt andet lige svækker mulighederne for at dæmpe de samlede sygehusudgifter. Ingen kan være i tvivl om, at de økonomiske incitamenter i den nuværende styringsmodel belønner og fremmer høj aktivitet på sygehusene. Det åbne spørgsmål er, om man kunne få mere sundhed for pengene, hvis sygehusene havde andre incitamenter. Patienternes rettigheder Hertil kommer, at patienternes valgmuligheder og rettigheder er blevet markant styrket de senere år på især to områder: Det udvidede frie sygehusvalg sikrer alle patienter mulighed for at vælge at blive behandlet inden for en måned med mulighed for at vælge et privat hospital, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke kan overholde fristen. Valgmuligheden gælder, uanset hvor alvorlig sygdommen er. Det betyder, at det bliver sværere at prioritere og planlægge, hvilke behandlinger der skal tilbydes, hvor mange og hvor hurtigt. Se også faktaboksen Valgfrihed er ikke gratis. Flere patientrettigheder og politiske garantier giver patienterne bedre og hurtigere service. Det gælder f.eks. retten til pakkeforløb på kræftområdet samt garantierne inden for akutbetjening. Rettighederne kan være politisk velbegrundede, men gør samtidig sygehusudgifterne vanskeligere at styre. Det skyldes blandt andet, at sygehusene ofte må opbygge en vis overkapacitet for at være sikre på altid at kunne overholde de politiske garantier til borgerne. Valgmuligheder og patientrettigheder er ubetingede goder, men goderne er ikke gratis. De udtynder nemlig de politiske muligheder for at prioritere og planlægge sygehusenes aktiviteter og styre udgifterne. Hvordan de to hensyn skal vægtes, er grundlæggende en politisk beslutning. Den fortjener en fordomsfri diskussion på et oplyst og sagligt grundlag. 16

17 Valgfrihed er ikke gratis Når det udvidede frie sygehusvalg er med til at presse sygehusudgifterne i vejret, skyldes det blandt andet følgende tre mekanismer. For det første, at patienterne bliver behandlet tidligere og dermed er mindre syge end før det man kalder et indikationsskred. For det andet, at de praktiserende læger henviser flere, når de ved, at ventetiden til behandling er kort og risikoen for komplikationer er lav. For det tredje, at patienter forventer at blive behandlet hurtigt, fordi de har ret til det. Den samlede effekt af det udvidede frie valg har været en markant højere aktivitet og markant højere udgifter på sygehusene. Her er det ikke nok at kigge på de private sygehuse. Hovedparten af stigningen er nemlig sket på de offentlige sygehuse, fordi afdelingerne bestræber sig på at tage vare på patienterne selv, så patienterne og ressourcerne ikke flytter ud på de private sygehuse. Resultatet er, at ventetiden er blevet kortere, men ikke i samme takt som stigningen i antallet af behandlinger. Ordningen har altså ikke blot dækket et eksisterende behov, men også stimuleret efterspørgslen, dvs. tiltrukket flere patienter. DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 17

18 18

19 DANSKE REGIONER STYR PÅ SYGEHUSVÆSENET 19

20 Danske Regioner Dampfærgevej København T F E Danske Regioner, maj 2010 Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Danske Regioner ISBN (trykt udgave): ISBN (elektronisk udgave): pdf

Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede

Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede Styr på sygehusvæsenet Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede Indhold Styr på sygehusudgifterne kort fortalt... 4 Et længere og bedre liv... 7 Derfor stiger sygehusudgifterne 1. Flere sygehuspatienter...

Læs mere

Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede

Styr på sygehusvæsenet. Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede Styr på sygehusvæsenet Derfor stiger udgifterne Sådan kan væksten holdes nede Indhold Forord Styr på sygehusudgifterne kort fortalt... 4 Et længere og bedre liv... 7 Derfor stiger sygehusudgifterne 1.

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Kort om privathospitaler. Juli 2017

Kort om privathospitaler. Juli 2017 Kort om privathospitaler Juli 2017 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Kort om privathospitaler. December 2016

Kort om privathospitaler. December 2016 Kort om privathospitaler December 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere sundhed for pengene Foreningen

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Pres på sundhedsvæsenet

Pres på sundhedsvæsenet Pres på sundhedsvæsenet Derfor stiger sygehusudgifterne sådan holder vi væksten nede Danske Regioner, april 2015 Redaktion: Ola Jørgensen, Klartekst Grafisk design: Karen Krarup Tryk: Danske Regioner ISBN

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015

NOTAT. Lægemiddeludgifter. Dato: 4. december 2015 NOTAT Dato: 4. december 2015 Lægemiddeludgifter Danske Regioner har den 2. december 2015 rundsendt notat, der indeholder en række bemærkninger til udgiftsudviklingen på lægemiddelområdet. Lif redegør nedenfor

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde?

Tema 1: Hvad skal sundhedsvæsenet tilbyde? Indledende afstemninger: Hvem er vi i salen? A. Hvad er dit køn 1. Kvinde 2. Mand 3. Kan / vil ikke svare B. Hvad er din alder 1. 6. Kan / vil ikke svare Tema 1:

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Fremtidens patienter, hospitaler og sundhedsvæsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL

Danmark i forandring. Det nære sundhedsvæsen. v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Det nære sundhedsvæsen v/ Karen Marie Myrndorff, Chefkonsulent, KL Danmark i forandring Demografiske udvikling Fra land til by Flere ældre og færre erhvervsaktive Udviklingen i sundhedsvæsnet

Læs mere

Revision af demografimodellen ældreområdet

Revision af demografimodellen ældreområdet Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Keld Kjeldsmark Sagsnr. 00.30.00-S00-71-14 Delforløb Velfærd og Sundhed Dato:5.5.2015 BILAG Revision af demografimodellen ældreområdet I. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen

Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel. DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Diagnostisk Center Udfordringer i styringsmodel DRG-konferencen 2013, 3. oktober 2013 Økonomi & Planchef, Leif P. Christensen Program Diagnostisk Center, HE Midt hvad er det? Hvorfor er det svært at måle

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:

En sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende: N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND

MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND MORGENDAGENS REGION SJÆLLAND Venstres valgprogram til regionsvalget 2013 Morgendagens Region Sjælland At leve en meningsfyldt tilværelse med et sundt legeme og et rask sind står øverst på de fleste danskeres

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK SUNDHEDSDATA I SPIL DECEMBER 2013 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Kvalitet som et sundhedspolitisk fokusområde 2. Sundhedsdata 3. Synlighedsreform 4. Vækstinitiativ DISPOSITION 1. Kvalitet som

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE

Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Screening for tyk- og endetarmskræft

Screening for tyk- og endetarmskræft Screening for tyk- og endetarmskræft 3 Tilbud om screeningsundersøgelse 4 Tyk- og endetarmskræft 6 For og imod undersøgelsen 8 Afføringsprøven 9 Det betyder svaret 10 Kikkertundersøgelse 1 1 Svar på kikkertundersøgelsen

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere