AFGHANISTAN-DANMARK PARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFGHANISTAN-DANMARK PARTNERSKAB"

Transkript

1 AFGHANISTAN-DANMARK PARTNERSKAB STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

2 Forsidefoto: Patrick Robert, Corbis

3 AFGHANISTAN-DANMARK PARTNERSKAB STRATEGI FOR UDVIKLINGSSAMARBEJDET

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 5 2. Udvikling og udfordringer i Afghanistan Demokratisering, regeringsførelse og menneskerettigheder Den sociale udvikling Den økonomiske udvikling Sikkerhedssituationen Afghanistans udviklingsprioriteter Hidtidige erfaringer med bistanden til Afghanistan Rammerne for samarbejdet Overordnede målsætninger Strategiske valg for den danske indsats i Afghanistan 18 2

5 6. Indsatsområder Menneskerettigheder og demokratisering Genopbygning og reform af den offentlige sektor Uddannelse Støtte til forbedring af landbefolkningens levevilkår Nærområdeindsatser rettet mod reintegration af tilbagevendte flygtninge, asylsøgere og internt fordrevne Trepartsaftale og tilbagetagelse Humanitær bistand Sikkerhed Støtte til danske NGO er der arbejder i Afghanistan Monitorering og rapportering Bilag Bilag 1, Afghaniserede 2015-mål 32 (Millennium Development Goals) 8.2 Bilag 2, Danske indsatser i Afghanistan

6 AFGHANISTAN Pa nj USBEKISTAN TADJIKISTAN Pamir W a k h a n Amu Darya Kokch Mazrā-e Sharif Kondūz Sheberghān Tāloqān Sar-e Pol IRAN s j Pan u u Rūd d Hari n i H Qal 'eh-ye hab Now Murg Hari Rū Herāt Bāmīān d Chaghcharān K ū h - e and Fa Rū rah Mahmdū-e 'Erāqī Kunar Asadābād Mehtar Lam KĀBUL Kābul Jalālābād Chārīkār B ā b ā Kowt-e 'Ashrow Helm d Barakī Barak Ghaznī I Gardez Ha rut Zareh Sharan Tarīn Kowt Farāh b da an gh Qalāt Ar ak Lashkar Gāh Tarn PAKISTAN Kandahār and Zaranj Helm IRAN KINA h K Baghlān Āybak Meymaneh Kokcha TURKMENISTAN Feyzābād a 4

7 1. INTRODUKTION Taliban-styrets fald i 2001 gav Afghanistan en historisk åbning for at frigøre sig fra åget af over 20 års besættelse, borgerkrig og fundamentalistisk undertrykkelse. Siden har Afghanistan med betydelig støtte fra det internationale samfund, herunder Danmark, lagt skinnerne til en bedre fremtid med større frihed, stabilitet og velstand. Trods fremskridt befinder Afghanistan sig dog fortsat i en post-konflikt situation med risiko for tilbageskridt i den politiske overgangsproces. Sikkerhedssituationen er fortsat ustabil i store dele af landet og tilstedeværelsen af internationale stabilitetsfremmende styrker og den omfattende økonomiske bistand vil være nødvendig i en længere årrække fremover. Det ny demokrati skal for alvor slå rod, afvæbningen af de illegale bevæbnede grupper udestår, og Afghanistan står over for store sociale og økonomiske udfordringer for at bringe den afghanske befolkning ud af fattigdom. Den danske regering har afsat 670 mio. kr. til den civile genopbygning og humanitære indsatser på finanslovene Bistanden til Afghanistan gives med det formål at støtte opbygningen af et demokratisk og stabilt samfund, at skabe forbedringer i de fattiges levevilkår og respekt for den enkeltes rettigheder, herunder kvinders. Målet med dette strategidokument er at fremlægge baggrund og hovedlinjer i den danske genopbygnings- og humanitære bistand samt præsentere den samlede danske indsats i Afghanistan i perioden Indholdet af strategien er blevet til efter drøftelse af strategiens elementer med afghanske partnerorganisationer, og de overordnede linjer i strategien er godkendt af den afghanske regering. 5

8 2. UDVIKLING OG UDFORDRINGER I AFGHANISTAN - DEN POLITISKE, SIKKERHEDSPOLITISKE, SOCIALE OG ØKONOMISKE SITUATION Der udestår fortsat betydelige udfordringer i bestræbelserne på at opbygge et sikkert, stabilt og fredeligt samfund og skabe rammerne for en demokratisk udvikling og opbygningen af en velfungerende stat. Efter indsættelse af overgangsregering, vedtagelse af forfatning og afholdelse af præsidentvalg, var den sidste milepæl i den politiske overgangsproces Bonn-processen afholdelse af parlaments- og lokalvalg i september Demokratisering, regeringsførelse og menneskerettigheder Mere end 20 års konflikt i Afghanistan resulterede i et kollaps af nationalstaten. Gendannelse af den afghanske stat er derfor en af de primære udfordringer for genopbygningen af Afghanistan. Vigtige elementer i genopbygningen af staten er, at regeringen får kontrol over sikkerhedssituationen i landet og sikrer sig kontrol over den udøvende magt på centralt og lokalt plan, samt at der udvikles et retssamfund med transparente og ikke-korrupte statslige institutioner. Demokratiseringsprocessen har i overensstemmelse med Bonn-aftalen fokuseret på vedtagelse af en ny forfatning, afholdelse af valg og den formelle etablering af nye demokratiske institutioner. Første skridt var vedtagelsen af den nye forfatning som fastslår, at Afghanistan er et demokrati med et stærkt præsidentstyre, en nationalforsamling med to kamre og et uafhængigt retsvæsen. Forfatningen definerer islam som den statslige religion. Samtidig sikrer forfatningen respekt for borgernes såvel kvinders som mænds lige adgang til grundlæggende rettigheder, der omfatter såvel de borgerlige og politiske rettigheder som en række økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Forfatningen er uklar med hensyn til den præcise kompetencefordeling mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt, og der henvises 6

9 til kommende specificering heraf i detaillovgivning. Ligeledes levner afvejningen mellem de islamiske principper versus internationale menneskerettighedsstandarder rum for fortolkning. For at de nye institutioner vil kunne danne ramme om en demokratisk udvikling i Afghanistan, er der imidlertid stort behov for også at styrke den demokratiske kultur og inddrage befolkningen i den politiske proces. Den afghanske befolkning har endnu kun begrænset erfaring med formelle valg, men Afghanistan er et land med stærke traditioner for deltagelse i den lokale beslutningsproces gennem lokale traditionelle institutioner. Om end mange af disse lokale strukturer har været domineret af konservative værdier, og kvinder har haft begrænset indflydelse, så er principper som retfærdighed, konsensus-skabelse og anti-korruption dybt forankrede i traditionelle afghanske deltagerorienterede processer. Det er derfor en vigtig udfordring at inddrage befolkningen i den politiske sfære og styrke civilsamfundets strukturer på lokalt niveau. Det vellykkede præsidentvalg i oktober 2004 blev en bekræftelse af befolkningens ønsker om en demokratisk udvikling. Kvinder udgjorde 42 pct. af vælgerne, så også kønsmæssigt blev valget et gennembrud. Taliban og andre militante grupper fik ikke held til at forstyrre valgdagen. Valget vurderes at repræsentere det afghanske folks vilje, trods visse tekniske problemer under valghandlingen. Den nye regering er etnisk balanceret og ministrene forbindes, med en enkelt undtagelse, ikke med fortidens menneskerettighedskrænkelser. Parlamentsvalg og provinsrådsvalg i september 2005 var en langt større logistisk udfordring end præsidentvalget, men valghandlingen forløb generelt problemfrit og igen uden, at Taliban formåede at sabotere processen. Det udestår endnu at erfare, hvordan det 249 sæder store parlament vil fungere i lyset af, at hver enkelt kandidat er individuelt valgt, og udvikling af egentlige partier lader vente på sig. Regeringen har iværksat en langsigtet reform af den offentlige sektor med det formål at skabe en transparent og effektiv offentlig administration på centralt, provins- og distriktsniveau. Overraskende nok har de offentlige administrative strukturer overlevet de mange års konflikt og politisk kollaps, men strukturerne er meget fragmenterede, centraliserede og med overlappende funktioner. Der er en alvorlig mangel på kvalificeret personale med moderne ledelses- og forvaltningskompetencer og ikke mindst kvinder, der blev afskediget under Talibanstyret. Reformen omfatter etablering af et ansættelses- og forfremmelsessystem baseret på præstationer, en tilpasning af antallet af offentligt ansatte, en organisationsreform i de vigtigste ministerier for at minimere overlapning af funktio- 7

10 ner og for at sikre en effektiv anvendelse af personaleressourcerne samt en decentraliseringsreform. Hidtil er der af hensyn til stabilitet kun sket begrænsede fremskridt i reformprocessen. Desuden ønsker regeringen at forbedre den offentlige økonomistyring gennem udviklingen af et nationalt, flerårigt budget, hvor delegering af budgetansvar gøres mulig gennem etablering af mekanismer for kontrol og gennemsigtighed i den offentlige økonomistyring. Den afghanske regerings mulighed for at udbrede sin udøvende magt til hele landet udfordres af tidligere krigsherrer og lokale kommandanter, der i dele af landet har stor indflydelse på det lokale politi samt kontrollerer indtægter fra handel med narkotika. I nogle tilfælde har regeringen for at sikre stabilitet måttet indgå samarbejde med krigsherrer. Dette kan på sigt vise sig underminerende for demokratiudviklingen. I den komplekse magtkamp mellem lokale krigsherrer og regering besidder regeringen dog en række vigtige redskaber, herunder kontrol over det nationale administrative system om end med lav kapacitet samt stor opbakning fra et flertal af den afghanske befolkning, der er trætte af årtiers kampe og uroligheder, og fra det internationale samfund. De etniske modsætninger i Afghanistan har været omdrejningspunkt for en stor del af de voldelige rivaliseringer, der har kendetegnet Afghanistan i årtier, og det vil være en væsentlig udfordring, at der sikres balance mellem de etniske grupper og deres deltagelse i og indflydelse på den demokratiske proces. Tilsvarende skal det sikres, at bistanden og den økonomiske udvikling kommer alle grupper til gode. I de indledende faser af genopbygningen har de forskellige etniske grupper delt institutioner mellem sig, hvilket kan være en fornuftig strategi i den første fase af genopbygningen. Det er imidlertid risikabelt for samfundsopbygningen, hvis denne opdeling konsolideres på lang sigt. Der er behov for at udarbejde klare retningslinjer for, hvordan den etniske balance sikres på alle niveauer, herunder i regering, parlament, retsvæsen og den offentlige sektor. Opbygningen af et demokratisk og stabilt samfund vil skulle baseres på respekt for menneskerettighederne. Afghanistan har ratificeret de fleste internationale menneskerettighedskonventioner, inkl. konventionen mod tortur og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CE- DAW). Der er dog fortsat store hindringer, der skal ryddes af vejen, før kvinder kan nyde respekt og rettigheder på lige fod med mænd. Det afghanske samfunds traditionelle normer medfører, at der i store dele af befolkningen eksisterer me- 8

11 get restriktive, uformelle regler for, hvad der anses for at være kvinders korrekte og ærbare opførsel. Der finder diskriminering mod kvinder sted såvel i det formelle retssystem som i afgørelser baseret på traditionelle opfattelser af lov og ret. Vold mod kvinder er et udbredt fænomen. Tidligt og tvangsmæssigt indgåede ægteskaber er almindelige. Manglen på adgang til uddannelse, sundhedsydelser og beskæftigelsesmuligheder rammer kvinder langt hårdere end mænd. Også den nye afghanske forfatning garanterer respekt for de fundamentale menneskerettigheder. Et forfatningssikret kvotasystem sikrer kvinder omkring en fjerdedel af pladserne i parlamentet og i provinsrådene. Talibans likvideringer af regeringsvenlige mullaer, dommere, lokale regeringsansatte mv. udgør den væsentligste krænkelse af befolkningens menneskerettigheder. En yderligere hindring for respekten for det enkelte individs rettigheder er den intimidering, som lokale magtpersoner kan udøve overfor befolkningen i et givet område. Ifølge forfatningen kan højesteret omstøde love, den finder strider mod den islamiske tro. Derfor er eksistensen af en reformvenlig højesteret af stor betydning. Der er behov for afklaring af forholdet mellem sekulære love og islamisk sharia. Befolkningens adgang til det formelle retsvæsen og domstole er meget begrænset, specielt uden for Kabul. Kapaciteten i retsvæsenet er lav grundet mangel på ressourcer og uddannet personale. En omfattende reform af retsvæsnet er igangsat. 2.2 Den sociale udvikling Afghanistan er fortsat et af verdens fattigste lande. Til trods for en høj økonomisk vækst på gennemsnitligt omkring 25 pct. i 2002 og 2003 formodes den årlige BNI pr. indbygger kun at være omkring 200 USD (300 USD, når den illegale narkotikaøkonomi medregnes). Af en befolkning på ca. 24 millioner. lever omkring 70 pct. under fattigdomsgrænsen (med et kalorieindtag på under 2100 kalorier om dagen). Kun 23 pct. af befolkningen har adgang til rent drikkevand. Med en gennemsnitlig levealder på 43 år, en børnedødelighed på ca. 165 per 1000 fødsler, verdens højeste mødredødelighed på 1600 per og en alfabetiseringsgrad hos voksne på under 30 pct. ligger Afghanistan placeret som nummer 172 af 177 lande i FN s Human Development Index. Kvinder og børn rammes hårdest af fattigdom og ringe livsvilkår. Afghanistan har ifølge FN verdens ringeste uddannelsessystem. Antallet af elever i primærskolen overstiger langt niveauet under Taliban-styret, men det er stadig kun halvdelen af børnene, der går i skole. Samtidig er der behov for et kvalitetsmæssigt løft af uddannelsessektoren. Sundhedsområdet er også i knæ 9

12 og kan ikke levere de mest basale ydelser. Forbedringer af sundhed og uddannelse er grundbetingelser for at indfri befolkningens berettigede forventninger om bedre livsbetingelser. En sund og uddannet befolkning er en betingelse for øget økonomisk vækst og deltagelse i de demokratiske processer og i samfundslivet, ikke mindst for kvinder. Selv om flere end 4,2 millioner flygtninge og internt fordrevne allerede er vendt tilbage, befinder mere end 3 millioner afghanere sig stadigvæk uden for landets grænser som flygtninge. Hovedparten af disse opholder sig i nærområderne i Pakistan og Iran. Et stort antal forventes at vende hjem de kommende år. Der er typisk tale om mennesker uden uddannelsesmæssig baggrund, uden økonomiske ressourcer og uden en bolig at vende hjem til. En meget stor gruppe forventes at tage til Kabul og dermed bidrage til den meget omfattende urbanisering. Ligeledes vil presset øges i andre geografiske områder, hvortil tilbagevendte vender hjem. Det er vigtigt at støtte en ordnet tilbagevendelse af flygtninge for at undgå at skabe nye sociale og økonomiske problemer. 2.3 Den økonomiske udvikling De mange års konflikt har haft en gennemgribende negativ indflydelse på den afghanske økonomi. Den har medført en betydelig reduktion af arbejdsstyrken, og forringet arbejdsstyrkens kvalifikationer pga. dårlig eller ingen skolegang og mange veluddannede menneskers flugt fra landet. Konflikten har medført ødelæggelser af fysisk infrastruktur som veje og overrislingssystemer og haft en ødelæggende effekt på handel og transport. Mange års alvorlig tørke fra slutningen af 1990 erne til 2004 har yderligere medvirket til en forværring af situationen. De høje vækstrater efter Taliban-styrets fald skyldes primært vækst i landbrugsproduktionen, den vigtigste sektor i økonomien, samt vækst i byggeri og servicesektoren som led i genopbygningsindsatsen i landet. Udviklingen af den private sektor er en forudsætning for at skabe økonomisk vækst og udvikling i landet. Dette vil bl.a. kræve udvikling af rammebetingelser i form af erhvervsfremmende politikker og infrastruktur samt tilvejebringelse af kreditmuligheder i landbruget og for entreprenører i andre erhverv. Klare regler for ejendomsret og løsning af strid om jord, bolig og virksomheder er nødvendige rammebetingelser for fremskridt. Selv med meget optimistiske vækstforudsætninger vil den afghanske stat først omkring år 2010 være i stand til at dække sit driftsbudget. For investeringer vil behovet for bistand vare betydeligt længere. En reform af skattesystemet og en forbedring af administrationen heraf indgår som et vigtigt element i reformen 10

13 af den offentlige sektor. Opiumsdyrkning, -forarbejdning og -handel udgør ca. 40 pct. af landets samlede pengeøkonomi og en gradvis reduktion hen mod totalt ophør af illegal dyrkning er en kritisk faktor for at sikre stabilitet og sikkerhed i landet. Omkring 85 pct. af verdensproduktionen af opium stammer fra Afghanistan og omkring 10 pct. af den afghanske befolkning var i involveret i opiumsaktiviteter. Det skævvrider landbruget, korrumperer og destabiliserer samfundet. En reduktion af opiumsdyrkning nødvendiggør alternative indtjeningsmuligheder for landbrugere. Hertil kommer politimæssige indsatser over for opiumsbearbejdning og -handel. Flygtninge og migranter i og uden for regionen bidrager i dag til indkomst i Afghanistan, gennem overførsel af penge. I takt med tilbagevenden til landet vil denne indkomst reduceres. Hjemvendte flygtninge kan naturligvis fortsat være en kilde til vækst, forudsat at de har mulighed for at opnå bolig, jord, beskæftigelse, kredit, uddannelse m.m. Ikke alle flygtninge fra regionen vil vende tilbage, men vil i stigende grad blive set som migrantarbejdere i nabolandene. På længere sigt vil der være behov for en fungerende regulering af arbejdsmigration, og der er behov for at påbegynde aktiviteter, som vil kunne støtte denne udvikling. 2.4 Sikkerhedssituationen Den vanskelige sikkerhedssituation udgør fortsat en væsentlig begrænsning for genopbygningsprocessen af staten. Reformen af sikkerhedssektoren er påbegyndt, men store udfordringer udestår. Demobiliseringen af ca militssoldater er afsluttet medio 2005, men skal følges konsekvent op af afvæbning af de (illegale) bevæbnede grupper. Talibans manglende evne til at sætte handling bag blodige trusler mod valghandlingerne i 2004 og 2005 var en vigtig milepæl, men Taliban og Al Qaida forsøger fortsat at forhindre fremgang under det ny styre i Afghanistan. Tidligere krigsherrer og lokale kommandanter udgør stadig en trussel for landets genopbygning. En reform af det afghanske militær er i god gænge. Omkring soldater er trænet og indgår i den ny hær, Afghanistan National Army, ANA. Målet er i 2009, men antallet bør løbende tilpasses i lyset af det forventede trusselsbillede og den økonomiske belastning for statsbudgettet. Den mangelfulde uddannelse og organisation af politiet udgør et betydeligt problem for opbygningen af en afghansk stat. Indtil videre er omkring politifolk med støtte fra det internationale samfund uddannet på det nyetablerede politiakademi i Kabul og på træningscentre for politifolk i provinshovedstæder. Den samlede politistyrke er i 2005 på ca Målet er en uddannet politistyrke 11

14 på i Den internationale rådgivning ventes at være nødvendig i endnu en årrække. Den fortsatte FN-sanktionerede tilstedeværelse af internationale stabiliseringsstyrker, ISAF, hvori Danmark indgår i NATO-regi, samt koalitionsstyrker fra hovedsageligt USA (Operation Enduring Freedom), vil være nødvendig i en årrække fremover, indtil det afghanske militær og politi selvstændigt vil være i stand til at holde terrortruslen i skak, afskrække regionale krigsherrer og sikre landets grænser. Samtidig er de internationale styrker et vigtigt symbol på de vestlige landes opbakning bag en demokratisk udviklingsproces i landet. Et vigtigt led i den internationale sikkerhedstilstedeværelse er etableringen af Provincial Reconstruction Teams (PRT). Der er primært tale om stabilitetsfremmende styrker, som skal understøtte afghansk militær og politis bestræbelser på at skabe den stabilitet, der er en nødvendig forudsætning for, at de centrale og lokale myndigheders udviklingsplaner kan udfoldes, og den internationale bistand til genopbygning og udvikling kan gennemføres. Civile rådgivere knyttes til PRT erne for med råd og mindre projekter at understøtte kapacitetsopbygning og udviklingskoordinering hos provinsmyndighederne. De kan også igangsætte mindre civile aktiviteter, der kan forbedre livsvilkårene for afghanerne. Med dansk deltagelse i PRT erne siden 2004 er der indhøstet gode erfaringer med at få civile og militære aktører til at arbejde tillidsfuldt sammen. Samarbejdet hviler på den danske regerings samtænkningsinitiativ. 12

15 3. AFGHANISTANS UDVIKLINGSPRIORITETER Afghanistans regering har siden 2002 med det internationale samfunds fulde opbakning taget betydeligt ejerskab for genopbygningsprocessen. I april 2002 præsenterede regeringen sit National Development Framework (NDF), hvoraf de nationale hovedprioriteter for genopbygningen fremgår, og hvori retningslinjerne for gennemførelsen af genopbygningen gennem et antal nationale programmer med landsdækkende rækkevidde defineres. I efteråret 2002 fulgte forberedelsen af den første nationale budgeteksercits under Finansministeriets ledelse, der resulterede i et National Development Budget for Afghanistan (NDB). Selvom budgetprocessen var mangelfuld grundet begrænset administrativ kapacitet og utilstrækkelige data, så blev nogle vigtige principper slået fast: Budgetproceduren blev introduceret som det primære instrument for kabinettets prioritering mellem de mange udviklingsbehov, og det internationale donorsamfund blev anmodet om kun at yde støtte til programmer og projekter, der var indeholdt i NDB. I 2004 kom den nationale udviklingsplan, Securing Afghanistan s Future: Accomplishments and the Strategic Path Forward (SAF). I den omfattende analyse, der blev foretaget af et stort antal afghanske og internationale eksperter, skønnes det, at Afghanistan over de næste 12 år vil have behov for en ekstern bistand på 28 mia. USD for at sikre landets genopbygning og udvikling. Analysen er baseret på en forudsætning om en økonomisk vækst på 9 pct. per år i hele perioden. Det store eksterne finansieringsbehov af investeringsprogrammet sættes i relation til de ca. 13 mia. USD om året, som det internationale samfund i øjeblikket anvender til fredsbevarende og terrorbekæmpende aktiviteter i Afghanistan, og som regeringen forventer gradvist vil kunne reduceres i takt med den forventede øgede sikkerhed og stabilitet, som vil følge af en omfattende genopbygningsindsats. 13

16 Den afghanske regering sigter i SAF mod et BNP pr. indbygger på 500 USD i år 2015 og mod målsætninger om: (i) at halvere antallet af mennesker, der lever under fattigdomsgrænsen, (ii) sikre grunduddannelse til alle, (iii) eliminere uligheden mellem kønnene inden for grunduddannelse, (iv) at øge alfabetiseringsgraden blandt voksne til 56 pct., (v) at halvere dødeligheden blandt børn under fem år, og (vi) at reducere mødredødeligheden fra til 205 pr Hovedprioriteterne i investeringsprogrammet for at nå disse mål er: 1) Udvikling af menneskelig kapital med hovedfokus på uddannelse og sundhed samt reintegration af flygtninge og internt fordrevne. 2) udvikling af de produktive sektorer, primært landbruget, samt udvikling af landområderne, herunder fysisk infrastruktur. 3) genopbygning af staten gennem fremme af god regeringsførelse, herunder reform af den offentlige sektor og sikkerhedssektoren. Afghanistans regering er nu i færd med at udarbejde en egentlig strategi til reduktion af fattigdom. En midlertidig National Development Strategy ventes klar ved årsskiftet 2005/06 og en fuld fattigdomsstrategi (PRSP) et år senere. Den danske indsats vil i strategiperioden blive tilpasset justeringer i de nationale prioriteter. Målsætningerne for PRSP en ventes videreført fra Securing Afghanistan s Future, og de nationale prioriteter forventes ikke væsentligt ændret, ligesom de nationale udviklingsprogrammer forventes fortsat. Bilag 1 angiver udvalgte udviklingsindikatorer i år 2015 for Afghanistan sammenlignet med niveauet i

17 4. HIDTIDIGE ERFARINGER MED BISTANDEN TIL AFGHANISTAN Afghanistan modtager i øjeblikket ca. 4 mia. USD pr. år i ekstern gavebistand (svarende til USD 142 pr. indbygger). Bistanden finansierer størstedelen af investeringerne på Afghanistans National Development Budget og omkring 50 pct. af statens løbende udgifter. Danmark er med sine knap 25 mio. USD pr. år nummer 15 på listen over bilaterale donorer. I 2004 var de største bilaterale donorer USA (2,3 mia. USD), UK (216 mio. USD), Japan (200 mio. USD) og Saudi Arabien (160 mio. USD ). Sammenlignelige lande som Sverige, Norge og Nederlandene bidrager med mellem 40 og 49 mio. USD pr. år. De større multilaterale donorer omfatter EU-Kommissionen (294 mio. USD),Verdensbanken (85 mio. USD), Den Asiatiske Udviklingsbank (25 mio. USD) og FN-organisationerne. Nationalt ejerskab af genopbygningsprocessen Erfaringen fra de første års genopbygning viser, at Afghanistan har høj grad af nationalt ejerskab til genopbygningsprocessen på det overordnede niveau, herunder til landets politikker og strategier relateret til genopbygningen. Det har imidlertid grundet den meget begrænsede kapacitet i den offentlige sektor vist sig vanskeligere at sikre ejerskabet til den konkrete planlægning og gennemførelse af genopbygningsindsatser i de enkelte sektorer og på distrikts- og lokalniveau. Bistandskoordination Den afghanske regering har gjort en målrettet indsats for at fremme bistandskoordinationen. Det er gradvist lykkedes regeringen at overbevise et stigende antal donorer om at kanalisere bistand gennem det afghanske udviklingsbudget og til de nationale prioritetsprogrammer. En medvirkende faktor hertil har 15

18 været, at den afghanske regering har lagt stor vægt på at etablere systemer for kontrol og transparens, som internationalt anerkendte revisions- og indkøbsfirmaer har bistået med at etablere og administrere. Verdensbanken har etableret en trustfond (ARTF), hvor 24 donorer, herunder Danmark, i fællesskab bidrager til at finansiere en betydelig del af statsbudgettet. (Se også afsnit 6.2). Der er etableret Consultative Groups (CG) for hvert af de nationale prioritetsområder som centrale mekanismer for bistandskoordination. Hvert af CG erne ledes af et ministerium, der får støtte fra et CG Focal Point (en FN-organisation eller en bilateral donor), men manglende ejerskab og kompetence i visse ministerier og modvillighed i nogle ministerier, fordi de skulle indgå under andre ministeriers ledelse, har betydet, at koordinationen i praksis har været mangelfuld. Koordinations-mekanismerne er nu under revision. Sikkerhedssituation har hindret bistanden i at nå ud Den ustabile sikkerhedssituation har betydet, at det har været vanskeligt at få kanaliseret bistanden ud til befolkningen i dele af landet. De konkrete resultater i form af forbedrede levevilkår for befolkningen er derfor endnu sparsomme, ikke mindst i de sydøstlige regioner, hvor sikkerhedssituationen har været mest kritisk. Genopbygning er en langsigtet proces Statsdannelsesprocessen i Afghanistan er startet fra et lavt udgangspunkt, og den nationale kapacitet i landet er begrænset. De første års erfaringer viser derfor, at det er vigtigt, at det internationale donorsamfund er villigt til at engagere sig langsigtet i Afghanistan og tilvejebringe den nødvendige økonomiske og tekniske bistand til genopbygningen over en længere periode. Erfaringen fra de første års genopbygningsbistand til Afghanistan viser, at der er et indbygget dilemma mellem behovet på den ene side for at skabe de nødvendige hurtige resultater for den lokale befolkning og på den anden side at bygge på regeringsstrukturer for at fremme langsigtet bæredygtighed af indsatsen. Det er åbenlyst, at de ministerier, der har accepteret et stort antal internationale rådgivere, har kunnet drive reformprocesser hurtigere frem. Men samtidig er erfaringen, at mange af de udenlandske rådgivere har koncentreret deres indsats om at skabe hurtige resultater på egne felter frem for at overføre kapacitet til de afghanske institutioner, der værter dem. Der vil også de kommende år være behov for, at internationale donorer hjælper med at levere hurtige resultater til befolkningen, men samtidig bør donorsam- 16

19 fundet i stigende grad begynde at koncentrere sig om kapacitetsoverførsel til nationale institutioner. I den forbindelse bør der være klare strategier såvel for den træning, som de tekniske rådgivere skal udføre, som for dens udfasning. Endvidere påhviler det såvel regering som donorer at sikre koordination af den tekniske bistand og hindre overlappende funktioner mellem rådgivere. En reel kapacitetsopbygning er dog også afhængig af en stabil repatriering af de mange veluddannede afghanere, som har søgt til udlandet. Danske NGO er har arbejdet i Afghanistan længe før den nuværende post-taliban -bistand blev iværksat. Deres erfaringer med bistand til landet har udgjort et meget væsentligt input i forbindelse med tilrettelæggelsen af den nuværende bistand. Blandt de meget konkrete resultater af den danske bistand til genopbygning siden år 2001 er, at en reform af grunduddannelsen nu er igangsat, herunder udformning af nye læseplaner, bedre uddannelse af lærere og udvikling af nye skolebøger. Desuden har Danmark med bygningen af 8 nye skoler og trykning af 3,6 mio. nye skolebøger medvirket til, at mange flere børn kan komme i skole. Gennem støtten til regeringens National Solidarity Programme (NSP) har Danmark bidraget til, at landbefolkningen i landsbyer har fået adgang til forbedring af lokal infrastruktur (veje, vandingskanaler, forbedring af sanitære forhold, etablering af alternative indkomstmuligheder m.m.). Danmark har gennem Afghanistan Reconstruction Trust Fund (ARTF) bidraget med 150 mio. DKK til genopbygningen af den offentlige sektor, herunder støtte til betaling af lønninger til de offentligt ansatte. Desuden har Danmark støttet udarbejdelsen af den nye afghanske forfatning og støttet forberedelsen og afholdelse af præsidentvalg. Som hoveddonor for etablering af den uafhængige menneskerettighedskommission har Danmark bidraget til at forbedre monitorering af menneskerettighedssituationen, herunder fremme af kvinders rettigheder. Den danske humanitære bistand har bl.a. gennem fødevarehjælp bidraget til at forhindre nye sultkatastrofer og til at forbedre levevilkårene for hjemvendte flygtninge og flygtninge bosiddende i nærområderne, internt fordrevne og særligt sårbare grupper af især kvinder og børn. Desuden har Danmark bidraget til at rydde store mineinficerede områder og til opbygning af lokal kapacitet i minerydning. Mere end 4 millioner mennesker har modtaget undervisning i farerne forbundet med miner. 17

20 5. RAMMERNE FOR SAMARBEJDET 5.1 Overordnede målsætninger Formålet med det danske samarbejde med Afghanistan er at støtte opbygningen af et demokratisk og stabilt samfund. Danmark ønsker at bidrage til at forbedre sikkerhedssituationen og bekæmpe terrorisme samt til at skabe forbedringer i de fattiges levevilkår og respekt for den enkeltes rettigheder, herunder kvinders. Bonn-aftalen fra 2001 forventes primo 2006 afløst af en gensidigt forpligtende aftale mellem Afghanistan og det internationale samfund, hvor Afghanistan forpligter sig til at fortsætte den udvikling, som er i gang. Til gengæld forpligter det internationale samfund sig til fortsat at levere bistand og militær assistance. Den danske indsats skal bidrage til opfyldelse af 2015 målene (Millenium Development Goals), der er formuleret i Securing Afghanistan s Future, og som ventes videreført i Afghanistans National Development Strategy. 5.2 Strategiske valg for den danske indsats i Afghanistan Udviklingen i sikkerhedssituationen og den politiske situation er uforudsigelige over en 5-årig periode, og betingelserne for fremskridt i genopbygningsprocessen over perioden er uvisse. Det vil derfor være nødvendigt at kunne tilpasse de dansk-støttede indsatser til ændrede betingelser, og en stor grad af fleksibilitet inden for rammerne af de overordnede målsætninger vil være påkrævet. Den afghanske regering har anmodet om, at donorlandene hver især fokuserer deres støtte på få sektorer og i øvrigt kanaliserer så meget som muligt gennem de nationale finansieringskanaler som enten generel budgetstøtte, sektorbudgetstøtte eller støtte til nationale programmer. Som respons på dette og for fort- 18

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Dansk støtte til forbedringen af kvinders rettigheder

Dansk støtte til forbedringen af kvinders rettigheder Dansk støtte til forbedringen af kvinders rettigheder Danmark støtter forbedringen af kvinders rettigheder både direkte og indirekte gennem en lang række programmer og tiltag. Direkte gennem en række konkrete

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 12.1.2006 B6-0054/2006 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af André Brie og

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1. Rammen for den internationale indsats... 4. Resultater af den danske og internationale indsats...

Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1. Rammen for den internationale indsats... 4. Resultater af den danske og internationale indsats... Indhold Den danske indsats i Afghanistan 2008-2012...1 Rammen for den internationale indsats... 4 Resultater af den danske og internationale indsats... 4 Udfordringerne... 8 Principper for Danmarks indsats

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer

Forslag til folketingsbeslutning om at oprette en demokratifond samt andre demokratifremmende initiativer 2008/1 BSF 38 (Gældende) Udskriftsdato: 5. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Jeppe Kofod (S), Mette Gjerskov (S), Ole Hækkerup (S), Mogens Jensen (S),

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012

Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET Pressemeddelelse Aftale om den danske indsats i Afghanistan: Helmand planen 2011 2012 Regeringen har sammen med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN

AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN AFRAPPORTERING 2011 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN FOTOS Forside fra venstre: Franz-Michael Mellbin, Forsvarets Mediecenter, ISAF Media Hjørnebilleder: Side 1,3,7,9: Franz-Michael Mellbin, side 5,11,13,17:

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1

Flygtninge fra Afghanistan. 08.03.2011 Flygtninge fra Afghanistan oplæg 5. marts 2011 Side 1 Flygtninge fra Afghanistan 08.03.2011 Side 1 Side 2 Side 3 Afghanistan siden 1979 > 1979-1988: Sovjets invasion > 1988-1996: Borgerkrig > 1996: Taleban overtager magten i Kabul, erobrer 90 % af landet

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5

EUROPA-PARLAMENTET. Udviklingsudvalget ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2007/2274(INI) 13.2.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-5 (PE400.466v01-00) Årsberetningen om menneskerettighederne i verden 2007 og EU's menneskerettighedspolitik (2007/2274(INI))

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat

Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat Trepartsaftale mellem Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan, Danmarks regering og De Forenede Nationers Flygtningehøjkommissariat Den danske regering, Den Islamiske Overgangsstat Afghanistan og FN's

Læs mere

[TYPE HEADING HERE] AFGHANISTANSTRATEGIEN 2015- Evt. teaser UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET

[TYPE HEADING HERE] AFGHANISTANSTRATEGIEN 2015- Evt. teaser UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET FORSVARSMINISTERIET [TYPE HEADING HERE] NB: Do NOT delete line below this text! If you do, please press the UNDO button or ctrl+z (but delete this text before publishing) AFGHANISTANSTRATEGIEN

Læs mere

FAKTA. endvidere i 2013 og 2014 fortsætte omlægningen initieret med Helmand-planen 2011-2012 fra kamp i retning af en trænings- og støtteindsats.

FAKTA. endvidere i 2013 og 2014 fortsætte omlægningen initieret med Helmand-planen 2011-2012 fra kamp i retning af en trænings- og støtteindsats. KORTE FAKTA - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Danske Specialoperationsstyrker (SOF) indsættelse i Afghanistan 2002

Danske Specialoperationsstyrker (SOF) indsættelse i Afghanistan 2002 OPERATION ENDURING FREEDOM Danske Specialoperationsstyrker (SOF) indsættelse i Afghanistan 2002 Briefing for Forsvarsudvalget & medier 07 SEP 2005 Presidential Unit Citation (PUC) DISPOSITION Faktuelle

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 1.6.2005 B6-0352/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Elmar Brok, James

Læs mere

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon

3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling. Bernstorffsgade København V. Telefon 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling Bernstorffsgade 17 1577 København V Telefon 4042 8306 E-mail BM62@bif.kk.dk EAN nummer 5798009710581 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU-strategien for Centralasien, der blev vedtaget af Rådet den 19. juni 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10387/17 COEST 142 CFSP/PESC 556 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010

UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 5. februar 2010 Center for Udviklingspolitik HUC, j.nr. 46.Haiti.5.b. Talepunkt til brug for udviklingsministeren

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008

UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008 UDENRIGSMINISTERIET OG FORSVARSMINISTERIET 2009 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 AFRAPPORTERING 2008 2 DEN DANSKE INDSATS I AFGHANISTAN 2008-2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Situationen

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere