Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ"

Transkript

1 Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer kasse satsregulering Folkepensionsalde Restlevetid Pensionsalder Merledighed Folkepensionist Arbejdsløshed 2007 Ældrech Ældrecheck Pensionstillæg Grundbeløb g arbejdsmarked Helbredstillæg satsre lering Merledighed indvandrer A-kasse pensionist ejere og lejere Aldersfordel Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ øb Restlevetid indkomster og formuer me ledighed helbredstillæg Boligydelse ind ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

2 Ældre i tal Udarbejdet af cand.polit. Claus Blendstrup, cand. oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning, Kilder: Hvor kilde ikke er anført, er tallene hentet fra Danmarks Statistik. Ældre Sagens indkomstregister bygger på en stikprøve fra Danmarks Statistik. Tryk: P. J. Schmidt Layout: Ann Scales Oplag: 1200 Ældre i tal findes også som pdf-fil på Ældre Sagen Nørregade København K Tlf December ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

3 indhold Hvor mange ældre er der? 4 hvordan lever ældre sammen? 6 hvor dør ældre? 7 hvordan bor ældre? 8 hvor mange bor i pleje- og ældreboliger? 10 ledighed og beskæftigelse 11 hvilke offentlige ydelser kan ældre få? 13 tillæg til folkepensionen 14 pensionisternes indkomst og formue 15 hvor mange ældre får hjemmehjælp? 17 hvad koster ældreomsorg? 18 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

4 4 mænd og 19 kvinder er over 105 år Hvor mange ældre er der? Kønsfordeling for 65+årige Aldersfordeling for 65+årige 43% 27% 57% Kvinder 73% årige Mænd 80+ årige 15 procent er over 65 år I januar 2007 var der danskere på 65 år og derover. De 65+årige udgør 15 pct. af den samlede befolkning på 5,45 mio af de over 65-årige er mænd (43 pct.), mens er kvinder (57 pct.) er mellem 65 og 79 år, og er over 80 år personer er over 90 år. 715 personer er over 100 år. Heraf er 620 kvinder, svarende til 87 pct. af de over 100- årige. 23 personer er over 105 år. Flere ældre indvandrere indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande er over 65 år. Heraf er over 80 år. I 2050 ventes der at være over 65 år med anden etnisk baggrund vil være over 80 år. Andelen af over 65-årige stiger Andelen af ældre over 65 år er blevet fordoblet fra 1900 til I de sidste 25 år har der været en pause i stigningen. Men nu begynder andelen af over 65-årige at stige igen. Fra 2010 tager væksten fart i takt med, at de store årgange fra 1940 erne når pensionsalderen. Fra 2035 vil de over 65-årige udgøre lidt over en fjerdedel af befolkningen dobbelt så mange over 65 I 2100 forventes der at være 1,7 mio. over 65 år. I 2050 forventes der at være 1,5 mio. over 65 år. Det er en stigning på cirka 70 pct. i forhold til De over 65-årige vil i 2050 udgøre 25 pct. af den samlede befolkning. 47 pct. vil være mænd, og 53 pct. vil være kvinder. Hele danskere er over 90 år. Det er lige så mange, som der bor i Brønderslev Kommune. 4 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

5 En nyfødt pige kan i 2100 forvente at leve i 92 år Restlevetid for 0-årige Udviklingen i forventet restlevetid Restlevetid for 65-årige 0-år Mand 0-år Kvinde 65-år Mand år Kvinde Kilde: Dream 100 års stigende levetid Den gennemsnitlige levetid har været stigende i de sidste 100 år, og den udvikling forventes at fortsætte. Det er baggrunden for den store stigning i andelen af personer over 65 år. på, at middellevetiden stiger knap 14 pct. for kvinder og 17 pct. for mænd. En nyfødt pige kan i 2100 forvente at blive 92 år og en nyfødt dreng 89 år, altså forventes stigningen i levetiden relativt set at blive større for de ældre. I 1900 kunne en nyfødt pige forvente at leve 54 år, og en nyfødt dreng 50½ år. En 65-årig kvinde kunne forvente at leve yderligere 12½ år, mens en mand havde 11½ år tilbage (restlevetid). Op gennem det 20. århundrede steg levetiden. Middellevetiden steg på 100 år med ca. 25 år for en kvinde og med 24 år for en mand. For en 65- årig steg den forventede restlevetid med godt 6 år for en kvinde og godt 4 år for en mand. mænd og kvinder nærmer sig Udviklingen fortsætter ifølge prognoserne de næste 100 år. I 2006 kunne en 65-årig kvinde forvente at leve i yderligere 19 år og en mand i lidt over 16 år. I 2100 skønnes restlevetiden for en 65-årig at være steget til 27 år for en kvinde og 25 år for en mand. Det er en forlængelse på 43 pct. for en 65-årig kvinde og 53 pct. for en mand. Til sammenligning peger prognoserne Levealderen forventes at stige for både mænd og kvinder, men stigningen er lidt større for mænd. Det betyder, at forskellen i den forventede levealder mellem kønnene bliver lidt mindre. Det gælder både for de 0-årige og for de 65-årige. Med de nye regler skal folkepensionsalderen fremover stige i takt med levealderen. Derfor vil pensionsalderen være 75½ år i Andelen af folkepensionister vil i 2100 være den samme som i 2007, fordi folkepensionsalderen stiger i takt med levealderen. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 5

6 1621 folkepensionister, 1595 mænd og 26 kvinder, har hjemmeboende børn under 18 år hvordan lever ældre sammen? Civilstand for 65+ årige 2007 Skilte Kvinder 11% 40% 44% 5% Gifte Enker/enkemænd Ugifte Mænd 10% 68% 16% 6% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Hver tiende er skilt af de over 65-årige er gift eller registrerede partnere hvilket svarer til 52 pct. af aldersgruppen. Heraf er 455 registrerede partnere af de over 65-årige er enker/enkemænd hvilket svarer til 33 pct. af aldersgruppen af dem er skilt hvilket svarer til 10 pct. af aldersgruppen af dem er ugifte hvilket svarer til 5 pct. af aldersgruppen. Kun 16 pct. er enkemænd 68 pct. af mændene på 65 år og derover er gift. Det samme gælder kun for 40 pct. af kvinderne. Næsten 45 pct. af kvinderne er enker, mens kun 16 pct. af mændene er enkemænd. Skilsmissegenerationen på pension Hver tiende over 65 år er skilt, for 25 år siden var det kun hver tyvende. Fra 1999 til 2006 er antallet af over 65-årige, som gifter sig, steget med 29 pct. Samtidig er antallet af skilsmisser steget med 53 pct. Giftermål 990 personer over 65 blev gift i 2006 heraf var 606 mænd, mens 384 var kvinder. Af de over 65-årige, der blev gift i 2006, var 36 pct. enker eller enkemænd, 53 pct. var skilte, mens 11 pct. blev gift for første gang. Af de årige, der blev gift i 2006, var kun 2 pct. enker eller enkemænd, mens 22 pct. var skilt, og 76 pct. ikke havde været gift før. Skilsmisser 650 over 65 blev skilt i 2006, heraf var 438 mænd, mens 212 var kvinder. En fjerdedel af de skilte mænd havde været gift i mere end 40 år, og godt en tredjedel af de skilte kvinder havde været gift i mere end 40 år. Hvert år er det kun 2 ud af tusinde gifte over 65, der bliver skilt, mod lidt over 20 af hver tusinde for de årige. 455 homoseksuelle over 65 år lever i registreret partnerskab. 6 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

7 Knap hver tredje ældre dør på plejehjem hvor dør ældre? Hvor dør kvinder over 65 år? Hvor dør mænd over 65 år? 2% 3% 18% 22% 42% Andre steder 52% Andre steder 38% Eget hjem Plejehjem 23% Eget hjem Plejehjem Sygehus Sygehus Kilde: Sundhedsstyrelsen De fleste dør på sygehus Ifølge Sundhedsstyrelsen døde i pct. svarende til personer var over 65 år, og 20 pct. svarende til personer var under 65 år. Blandt de over 65-årige, der døde i 2005, var der flere kvinder end mænd. 55 pct. af de døde var kvinder, og 45 pct. var mænd. Lidt Dødssteder over halvdelen for kvinder af over 65-årige mænd, der døde i 2005, levede i parforhold. For kvindernes vedkommende gjaldt det kun hver 2% femte. For de under 65-årige er 18% forholdet anderledes. Her var kun halvdelen af de døde kvinder enlige mod 42% næsten 60 pct. af de døde mænd. Andet hjem Blandt de under 65-årige var 39 pct. kvinder, 61 pct. var mænd. Knap hver andet dødsfald blandt de over 65- årige (46 pct.) skete på et sygehus. Relativt flere mænd end kvinder døde på sygehus. Eget hjem To tredjedele af dem, 38% der døde i 2005, var Plejehjem enlige. Næsten hver andet dødsfald sker på sygehus. Sygehus plejehjemsdød 31 pct. af de over 65-årige døde på plejehjem. Flere kvinder end mænd døde på plejehjem, mens relativt flere mænd døde i eget hjem. Flere kvinder end mænd dør på plejehjem. Det skyldes, at langt flere kvinder end mænd bor på plejehjem. De yngre under 65 år dør typisk på sygehus. I 2005 skete 55 pct. af alle dødsfald blandt danskere under 65 år på sygehus. 30 pct. døde i eget hjem. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 7

8 85 pct. af københavnere over 65 år bor i lejebolig hvordan bor ældre? Hvor bor ejerne? Andelen i procent af 65+ årige i ejerbolig Andelen af ejere er opgjort for 2006, men fordelt efter kommuneinddelingen i For kommuner, der er delt ved kommunalreformen, er ejere og lejere fordelt på samme måde, som indbyggertallet var fordelt pr. 1. januar ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

9 Gribskov er den kommune, hvor flest ældre bor i ejerbolig Boligtyper efter aldersgrupper % 21% 42% 4% 4% 46% 17% 29% 7% 1% Parcelhuse Rækkehuse Etageejendomme Plejehjem m.v. Anden bolig % 11% 32% 8% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Flest ejere 60 pct. af befolkningen bor i ejerboliger, resten er lejere Andelen af ejere er mindst for de årige og de over 80-årige. Kun omkring hver tredje i disse grupper bor i ejerbolig svarende til 52 pct. af alle over 65 år bor i ejerbolig, mens resten er lejere Blandt de årige er andelen af ejere 57 pct. Ser man bort fra den del, der bor i ældre- og plejeboliger, bor næsten hver anden over 80 år i ejerbolig. Store geografiske forskelle Der er store geografiske forskelle på, hvor mange over 65 år der bor i ejerbolig. I og omkring København er andelen af ejere lav. I de 10 kommuner, hvor der er færrest 65-årige i ejerbolig, er andelen af ejere kun 23 pct. For resten af landet er den gennemsnitlige ejerandel 57 pct. Den geografiske forskel i fordelingen af ejere og lejere gælder alle aldersgrupper. I de 10 kommuner, hvor andelen af over 65-årige i ejerbolig er lavest, er andelen af årige i ejerbolig tilsvarende lav. Den udgør kun 28 pct., mens den er 67 pct. for resten af landet. Ældre bor næsten som andre Samlet set bor de ældre stort set som resten af befolkningen. Alderen afspejles dog tydeligt, når man ser på de over 80-åriges boligtype. Kun halvt så mange af de over 80-årige bor i parcelhus som blandt de årige. Til gengæld er andelen, der bor i etageejendomme og i rækkehus, højere blandt de over 80-årige. Gennem de sidste 25 år er der sket en markant stigning i andelen af årige, der bor i parcelhus, en stigning fra 38 til 46 pct. Dermed ligner denne gruppes boligmønster de åriges. De over 80-årige har ikke ændret boligform på samme måde. Andelen, der bor i rækkehus og lign., er steget kraftigt, mens andelen, der bor på plejehjem, er faldet. Grunden er bl.a., at mange ældreboliger i dag bygges som rækkeeller kædehuse. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 9

10 Der findes omkring 300 ældrebofællesskaber hvor mange bor i pleje- og ældreboliger? 80+årige i pleje- og ældreboliger og øvrige boliger 5% 1% 15% 3% Plejehjem 76% Beskyttede boliger Ældreboliger Andre boliger for ældre Øvrige boligformer De fleste bor i eget hjem Selv blandt de ældste bor langt hovedparten i eget hjem. 77 pct. over 80 år bor i eget hjem, mens 23 pct. bor på plejehjem eller i ældrebolig. For den yngre aldersgruppe mellem 65 og 79 år er det blot 4 pct., der bor på plejehjem eller i ældrebolig. 96 pct. bor i eget hjem. et fåtal bor i sommerhus Omkring 8000 pensionister bor i sommerhus hele året. Det er stadig en beskeden gruppe, men antallet har været stigende. Pleje- ældreboliger personer over 65 år svarende til 9 pct. af alle over 65 år bor i en pleje- eller ældrebolig. 67 pct. af beboerne eller personer er over 80 år. Det svarer til 23 pct. af alle over 80 år. 33 pct. af beboerne eller personer er mellem 65 og 79 år. Det svarer til 4 pct. af de årige. 10 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

11 Omkring hver fjerde går på efterløn fra arbejdsløshed ledighed og beskæftigelse Udviklingen i ledigheden for årige Ledighed 12% 11% 10% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% årige mænd årige kvinder mænd ialt kvinder ialt I 2007 nåede antallet af ledige et meget lavt niveau. Ledigheden nåede ned mod fuldtidsledige. Den samlede ledighed ser ud til at flade ud, men er fortsat med at falde for de årige. Denne gruppe har dog fortsat en merledighed i forhold til yngre. For mænd er merledigheden cirka 1 pct. og for kvinder cirka 1,5 pct. Kvinder sidst i 50 erne er den gruppe, der er hårdest ramt af arbejdsløshed. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 11

12 flere årige er kommet i job siden 2000 Beskæftigede i aldersgruppen år Andel af folkepensionister 60% Andel af beskæftigede mænd i aldersgruppen 50% 40% 30% Andel af beskæftigede kvinder i aldersgruppen 20% 10% 0% flere årige har job i 2006 end i år % 30% 20% 10% 0% Andel af befolkningen i aldersgruppen år der er beskæftigede Herudover er mulighederne for job blevet Andelen af beskæftigede i alderen år er steget fra 31 pct. til 39 pct. fra 2000 til % Kvindernes andel af de beskæftigede årige er vokset fra 36 pct. til 39 pct. fra % til Andelen af beskæftigede i alderen år har været stigende de senere år. Det hænger bl.a. sammen med indførelsen af nye efterlønsregler betydelig bedre de senere år også for den ældste del af arbejdsstyrken. Dog kommer stadig en betragtelig del af efterlønsmodtagerne fra arbejdsløshed. F.eks. gjaldt det godt af de knap , der gik på efterløn i Andel af mænd i aldersgruppen som er beskæftigede ny dagsorden Andel af kvinder i For få år siden hed det, at ældre skulle gøre aldersgruppen som er plads for de unge. I dag er det ønsket at få beskæftigede flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet. De årige har dog stadig en merledighed i forhold til yngre. 12 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

13 modtager folkepension hvilke offentlige ydelser kan ældre få? Andel af folkepensionister, der får fuld folkepension, dvs. ældrecheck, pensionstillæg og grundbeløb 2007 Fuld ydelse Ældrecheck 21% 5% 74% Reduceret ydelse Ingen udbetaling Pensionstillæg 57% 29% 14% Grundbeløb 94% 5% 1% Anm.: Tal for ældrecheck er fra % 20% 40% 60% 80% 100 Folkepension Folkepensionen er langt den væsentligste ydelse til ældre. Efter at ældrechecken (den supplerende pensionsydelse) er blevet gjort permanent, består folkepensionen af tre elementer: Grundbeløbet på kr. årligt udbetales til næsten alle folkepensionister. 94 pct. får det fulde grundbeløb Pensionstillægget er på kr. for enlige og kr. for andre folkepensionister. Pensionstillægget udbetales til 86 pct. af pensionisterne, men kun 57 pct. får det fulde beløb. indkomst og formue bestemmer Folkepensionen afhænger af, hvor stor indkomst pensionisten og dennes ægtefælle har udover folkepensionen og for ældrecheckens vedkommende tæller også den likvide formue med. For en enlig pensionist uden anden indkomst og formue udgør pensionen i kr. og for par kr. pr. ægtefælle. Det er imidlertid kun godt 20 pct. af de folkepensionister, der får det fulde beløb. Resten får pensionen reduceret, fordi de har anden indkomst eller formue. Ældrechecken er i sin fulde udgave på kr. Udover indkomst afhænger ældrecheckens størrelse af den likvide formue. 26 pct. af folkepensionisterne får ældrecheck. Ældrechecken blev som led i finanslovsaftalen for 2007 forbedret. For det første ved en ekstra forhøjelse ud over satsreguleringen og for det andet ved, at ældrechecken fremover ikke indgår i indtægten ved beregning af boligydelse. Kun hver femte folkepensionist får folkepensionens fulde beløb. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 13

14 Flest enlige får boligydelse 8,5% 17% Ejere tillæg til folkepensionen 74% 18% Andelshavere Lejere af ældrebolig Lejere af almindelig lejlighed Modtagere af boligydelse ,5% Fordeling af boligydelse til folkepensionister 8,5% 17% 18% 18% Ejere 74% Andelshavere Lejere af ældrebolig 64% Enlige mænd Enlige kvinder 18% Lejere af almindelig lejlighed Par Kilde: Indkomstregister Boligydelse Fordeling af boligydelse til folkepensionister Knap pensionistfamilier modtog boligydelse i Boligydelsen kan udbetales til folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning. 18% 18% Den altovervejende del af modtagerne af boligydelse er lejere husstande er almindelige lejere, mens bor i ældrebolig. Enlige mænd husstande bor i andelsbolig, resten bor i ejerboliger 64% og bofællesskaber. Enlige kvinder Den gennemsnitlige månedlige boligydelse pr. Par husstand er ca kr. For ældreboliger er den ca kr., og knap kr. for andelsboliger. Mere end totredjedel af modtagerne af boligydelse er folkepensionister. Blandt de folkepensionist-husstande, der modtog boligydelse i 2005, bestod størstedelen af én person, mens kun 18 pct. var par. Langt de fleste, der får boligydelse, er kvinder. Enlige kvinder udgør således mere end halvdelen af de folkepensionister, der modtager boligydelse. Helbredstillæg, varmetillæg og andre personlige tillæg Udover boligydelsen er helbredstillægget og varmetillægget de vigtigste supplerende ydelser. Pensionister med en beskeden indkomst og formue kan søge kommunen om helbredstillæg til delvis dækning af udgifter til medicin, briller m.v. og varmetillæg til dækning af varmeudgifter. Helbredstillæg og varmetillæg aftrappes, når pensionisten har en årlig indkomst, udover folkepensionen, på kr. for enlige og kr. for par. Tillægget falder helt bort ved en årlig indkomst udover folkepensionen på kr. for enlige og kr. for par (2007-tal). Helbredstillægget gives slet ikke, hvis pensionisten har en likvid formue på over kr. Andre personlige tillæg tildeles efter en individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. 14 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

15 Flere kvinder end mænd modtager ældrecheck pensionisternes indkomst og formue Antal pensionister Pensionister fordelt efter bruttoindkomst Enlige Par Kilde: Indkomstregister Indkomst opgjort som personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Indkomsten er delt ligeligt mellem ægtefæller. Pensionister er opgjort som personer over folkepensionsalderen primo Indkomst Over Snævert indkomstinterval Hovedparten af pensionisterne har indkomster inden for et relativt snævert indkomstinterval. Intervallet svarer til folkepensionen for hhv. enlige og par. 60 pct. af de enlige pensionister har en indkomst på mellem kr. og kr. Lidt over 50 pct. af pensionistparrene har en indkomst på mellem kr. og kr. pr. ægtefælle. De ældste har mindst Lidt over 20 pct. af pensionisterne har så lav en indkomst og formue, at de er berettiget til fuld ældrecheck, helbredstillæg mv. Andelen, der får ældrecheck, stiger med alderen og er størst blandt de ældste pensionister. Der er betydeligt flere enlige end par og flest kvinder, der modtager ældrecheck. Pensionister med lav indkomst og formue Andel af folkepensionister 35% 30% 25% 20% 15% Mænd Kvinder 10% 5% 0% Kilde: Indkomstregister Lav indkomst og formue er defineret som folkepensionister, der har personlig tillægsprocent på 100 og likvid formue under grænsen for helbredstillæg. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 15

16 En pensionists formue var i 2005 gennemsnitlig kr. Gennemsnitlig formue pr. person fordelt på aldersgrupper Alle Ejere Lejere Kilde: Indkomstregister Formuen er opgjort som aktiver minus passiver, der er registreret på selvangivelsen formue afhænger af boligform Den gennemsnitlige formue hænger tæt sammen med boligformen. Ejere har betydelig større formue end lejere. relativ lille blandt pensionisterne. Yngre ejere under 65 år har i gennemsnit en negativ formue, når man ser bort fra boligen. Formuen er stigende med alderen for såvel ejere som lejere. Da andelen af lejere er relativ høj blandt de ældste pensionister, er den gennemsnitlige formue for alle pensionister næsten konstant med alderen. Den gennemsnitlige formue for en pensionist var i 2005 godt kr. Ser man bort fra værdien af boligen, er forskellen på ejeres og lejeres gennemsnitlige formue Det er altså først i pensionsalderen, at man som boligejer i gennemsnit bliver gældfri. (Gældfri betyder i denne forbindelse, at værdien af opsparing i aktier, obligationer og indestående i bank er større end gæld, herunder prioritetsgæld). Gælden falder jævnt med alderen for såvel ejere som lejere. Samtidig stiger den likvide formue, dvs. den samlede finansielle nettoformue vokser med alderen, hvad enten man er ejer eller lejer. Gennemsnitlig formue excl. fast ejendom pr. person Alle Ejere Lejere Kilde: Indkomstregister ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

17 Hver anden over 80 år klarer sig uden hjælp hvor mange ældre får hjemmehjælp? Modtagere af varig hjemmehjælp Leverede hjemmehjælpstimer 9% 5% 9% 51% 40% Personlig pleje 86% Personlig pleje Praktisk hjælp Praktisk hjælp Både personlig pleje og praktisk hjælp Både personlig pleje og praktisk hjælp Ugentlige timer pr. modtager - praktisk hjælp Modtagere af varig hjemmehjælp 1% Ugentlige timer pr. modtager - personlig pleje eller personlig pleje og praktisk hjælp 14% 51% 9% 99% 40% P ers o nlig pleje P rak t is k hjælp B åde pers o nlig pleje o g 2-7,9 prak timert is k hjælp 24% 34% 28% 20 timer og derover 8-19,9 timer 2-7,9 timer Under 2 timer Under 2 timer Hjemmehjælp personer over 65 år modtog hjemmehjælp i var år, mens var 80 år eller derover. Dvs. at halvdelen af de over 80-årige modtager hjemmehjælp, mens den anden halvdel klarer sig uden hjælp. 4 ud af 5 over 65 år får ikke hjemmehjælp. 40 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne får i gennemsnit hjælp i 0,7 timer pr. uge. 40 pct. af modtagerne af varig hjemmehjælp modtager kun praktisk hjælp. Men det er kun godt 5 pct. af det samlede antal hjemmehjælpstimer, der alene går til modtagere af praktisk hjælp. I gennemsnit får en pensionist, der alene modtager praktisk hjælp, og det er 40 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere, kun hjemmehjælp i 0,7 timer pr. uge. Pensionister, der får personlig pleje og praktisk hjælp, har i gennemsnit hjemmehjælp i 9,3 timer om ugen. ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 17

18 Ældreomsorg koster i gennemsnit kr. pr. ældre over 65 år Kr. (2007-niveau) Udgifter til ældreomsorg pr. person på hvad koster ældreomsorg? Udgifter til ældreomsorg pr. person på 65+ Kr. (2007-niveau) Kilde: Socialministeriet og Ældre Sagen. uændret udgift pr. ældre De samlede udgifter til ældreomsorg (hjemmehjælp, plejeboliger mv.) er steget fra 29,3 mia. kr. i 2001 til 30,7 mia. kr. i 2006 (faste priser). Målt i forhold til antal personer på 65 år og derover har de årlige udgifter til ældreomsorg i de sidste 5 år været stort set konstante, nemlig ca kr. pr. person over 65 år. Selv om kommunerne i denne periode har fået tildelt ekstra puljer til ældreområdet, har udgifterne kun lige kunnet holde trit med stigningen i antal ældre. Udgifterne pr. person over 65 år er i løbet af de 5 år steget under 1 pct. Fra 2001 til 2006 steg de samlede udgifter til ældreomsorg med ca. 5 pct. i faste priser. I samme periode er BNP steget med ca. 10 pct. Samfundets samlede velstand er således steget dobbelt så meget som udgifterne til ældreomsorg. På fem år er samfundets velstand steget dobbelt så meget som udgifterne til ældreomsorg. Årlig vækst i udgifter til ældreomsorg og i BNP 3,5 3,0 2,5 Udgifter til ældreomsorg BNP 2,0 1,5 1,0 0, ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

19 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen 19

20 ldrecheck Pensionstillæg Grundbeløb rbejdsmarked Helbredstillæg satsregu lering Merledighed indvandrer A-kas pensionist ejere og lejere Alders Vidste du også det Pensionister køber bøger for 535 kr. om året. Det er halvt så meget som gennemsnittet af befolkningen. Ud af i alt folkepensionister bor i udlandet. Næst efter Danmark er Sverige med det land, hvor der bor flest danske folkepensionister. I alt bor danske folkepensionister i Frankrig og Spanien. 86 pct. af alle folkepensionister har så lav indkomst, at de modtager pensionstillæg. 7 pct. af folkepensionisterne betaler topskat. Gribskov er den kommune, der har den største andel af pensionister i ejerbolig. Tre ud af fire over 65 år bor i ejerbolig. Pensionister bruger 50 kr. mere på cigarer og cerutter, men 700 kr. mindre på cigaretter end gennemsnittet af befolkningen. 40 pct. af pensionistfamilierne har bil. 20 ældre i tal 2007 / Ældre Sagen

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Tal og fakta om ældre

Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Tal og fakta om ældre Udarbejdet af cand.oecon. Peter Halkjær og cand.polit. Jens Højgaard Redaktion: Journalist Gerda Grønning Tallene er hentet hos Danmarks

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller Version 0.8 15-08-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 OVERSIGT OVER REGLER FOR PENSIONSBEREGNINGEN... 4 Bilag 3A.5 Regel- og beslutningsmodeller

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Konsekvensberegner. Hurtig guide

Konsekvensberegner. Hurtig guide Konsekvensberegner Hurtig guide Ekstra indtægts størrelse Ekstra indtægts størrelse - sådan gør du: Oplys, hvor meget du fremover forventer at tjene ekstra. Fx skal du skrive 5.000 kr., hvis du i dag tjener

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

En kort orientering om dine muligheder og rettigheder

En kort orientering om dine muligheder og rettigheder Til ældre flygtninge og indvandrere: En kort orientering om dine muligheder og rettigheder Dansk Forord Dansk flygtningehjælp og Ældre Sagen har udarbejdet denne informationspjece, som fortæller lidt om

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48)

FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.6 - side 1 FØRTIDSPENSIONER OG PERSONLIGE TILLÆG (48) Under denne hovedfunktion registreres personlige tillæg m.v. til offentlig pension. Desuden registreres

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde*

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde* 1. Indledning Som et led i finanslovsforliget for 1999 blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. Ændringerne får virkning for personer, som fylder

Læs mere

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig

Enlige og gifte pensionisters. Økonomiske forhold. ved flytning til anvist plejebolig Enlige og gifte pensionisters Økonomiske forhold ved flytning til anvist plejebolig November 2013 DLCHE 1 NOTAT Resumé og oversigt over de 5 beregningseksempler: Eksempel 1: Økonomiske forhold for en enlig

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Støttemuligheder når du har diabetes

Støttemuligheder når du har diabetes Støttemuligheder når du har diabetes Gitte Madsen Socialrådgiver handicapkonsulent 1 Program Voksne 18-65 Voksne over 65 og voksne med førtidspension efter gamle regler Støtte der gælder for alle aldre

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste

billigste synonyme lægemiddel. Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende følger markedet og udmelder en tilskudspris til apotekerne på det billigste Skrivelse med orientering om Lov om ændring af lov om social pension (Forbedring af den supplerende pensionsydelse) og Lov om ændring af lov om offentlig sygesikring, lov om social pension og lov om højeste,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom

Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Støtte til unge/voksne med Prader-Willi syndrom Severin d. 14. marts 2015 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Boformer Nogle botilbud er oprettet efter serviceloven, enten som et midlertidigt

Læs mere

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde

Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde 1 Folkepensionisternes incitamenter til at arbejde Peter Guldager* Handelshøjskolen i Århus Nationaløkonomisk Institut Prismet Silkeborgvej 2 8000 Århus C tlf. 8948 6415, fax 8948 6197 E-mail GUL@ASB.DK

Læs mere

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand

2.1 Valgdeltagelsen fordelt efter køn, alder og civilstand 2. VALGDELTAGELSEN Ved kommunalvalget den 18. november 1997 var der i alt 222.182 stemmeberettigede i Århus Kommune. Af disse afgav de 157.055 deres stemme svarende til en stemmeprocent på 70,7. Til sammenligning

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat

Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat Til legatets brug Ansøgningsskema til Brødrene E., S. & A. Larsens Legat For at komme i betragtning til legatet skal De have bopæl i Rønne og have haft sådan bopæl i 5 år. Rønne er det område, der inden

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 16. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2015 Nogle vigtige oplysninger 16. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer

Pensionist. eller. Efterlønsmodtager. Nogle vigtige oplysninger. 15. udgave Danske Seniorer Pensionist eller Efterlønsmodtager 2014 Nogle vigtige oplysninger 15. udgave Danske Seniorer Udgiver: Danske Seniorer Griffenfeldsgade 58 2200 København N Tlf.: 35 37 24 22 Mail: info@danske-seniorer.dk

Læs mere

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til

Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag. til Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere