Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland"

Transkript

1 Nordisk Journalistcenter Høegh Guldbergsgade 4, Vennelystparken DK 8000 Århus C Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland Baggrund og oplæg for Nordisk Journalistcenters fremtidige aktiviteter Maj 2003 Trine Smistrup

2 2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Pressens vilkår i Nordvest-Rusland side 5 Journalistisk standard i Nordvest-Rusland side 10 Journalisters arbejdsvilkår side 13 Uddannelse og kvalifikationer side 14 Journalisterne i spørgeskemaundersøgelsen side 17 Udtrykte uddannelsesbehov side 19 NJCs fremtidige indsats i NV-Rusland side 25 Bilag: Kildeliste side 31 Statistik: Journalisterne i spørgeskemaerne side 32 Statistik: Uddannelsesbehov side 34 Spørgeskema på dansk side 36 Spørgeskema på russisk side 39

3 3 Forord Baggrund Nordisk Journalistcenter har siden begyndelsen af 1990erne haft kursusaktiviteter for journalister i den nordvestlige del af den tidligere Sovjetunion som en del af nærområdeindsatsen under Nordisk Råd. I de første år foregik arbejdet udelukkende i de baltiske lande, men efterhånden som disse nærmer sig optagelse i EU, retter opmærksomheden for den nordiske indsats sig mod det nordvestlige Rusland. Status for NJCs aktiviteter i 2003 er, at man har opbygget samarbejdsforhold til kursusarrangører og lokale journalister i Murmansk og Skt. Petersborg og via disse i Arkangelsk og Petrozavodsk. Der er et velfungerende samarbejde med det nordiske informationskontor i Skt. Petersborg, som også har kontaktpersoner i de tre øvrige byer. Aktivitetsniveauet er støtte til cirka 12 kurser og andre aktiviteter om året for forskellige journalist-grupper, opdelt efter emne, geografi, alder eller andre faktorer. I forbindelse med en forventet øgning af disse aktiviteter blev undertegnede bedt om at undersøge, hvordan status var for uddannelse og udvikling blandt nordvestrussiske journalister, hvilke behov de selv oplevede, og hvilke der evt. ikke blev dækket. Hvem skal læse dette? Rapporten retter sig først og fremmest til NJCs bestyrelse og daglige leder, der skal beslutte, om og hvordan dens resultater skal anvendes i det fremtidige arbejde samarbejdspartnerne i Rusland, som i praksis skal udmønte projekterne og ikke mindst tilpasse dem mere præcist til den lokale situation. Flere kan læse et skandinavisk sprog, og forhåbentlig kan rapporten kan danne udgangspunkt for en debat kommende kursusledere fra de nordiske lande, der skal undervise og bidrage til kurserne i Rusland. Med disse i tankerne har jeg gjort nogle dele relativt bredt orienterende (kapitel 2-4), selv om de ikke handler direkte om uddannelsesbehov. Kildegrundlag Til grund for dette arbejde ligger først og fremmest: Halvandet års samarbejde med baltiske og russiske samarbejdspartnere En uges studieophold i Rusland, hhv. Skt. Petersborg og Murmansk, med møder med redaktører, repræsentanter for journalistuddannelser, journalistforeninger etc. En liste over disse findes i rapportens bilag. Deltagelse i årsmødet for Barents Press International, et netværk af journalister i Norge, Sverige, Finland og Rusland den april Uddelte spørgeskemaer på medier i Nordvest-Rusland, hvori journalister blev bedt om at vurdere egne og redaktionens uddannelsesbehov på kort og langt sigt. Spørgeskemaerne blev distribueret via NJCs kontaktpersoner og med brug af nærmest alle kommunikationsformer undtagen brevdue for at nå flest mulige medier. Vores samarbejdspartnere var på forhånd skeptiske dels fordi spørgeskemaer og multiple choice-

4 4 formen er fremmed i Rusland, dels fordi de frygtede, at folk ville have for travlt til at udfylde skemaerne og få dem afleveret. Der blev uddelt 400 spørgeskemaer, og 184 kom retur i udfyldt stand: 94 fra Skt. Petersborg by og oblast (amt), 40 fra Murmansk, 42 fra Petrozavodsk og 8 fra Arkangelsk (40 skemaer fra Arkangelsk blev væk i posten, opdagede vi senere). Om forfatteren Undertegnede er journalist og har gennem halvandet år koordineret NJCs aktiviteter i Baltikum og Nordvest-Rusland og samarbejdet med de forskellige partnere. Jeg har derudover arbejdet med journalistisk efteruddannelse i Danmark og Norge på deltid siden 1988 og på fuld tid siden 1992 som leder af Den journalistiske Efteruddannelses Københavns-kontor. Gennem European Journalism Training Association har jeg fulgt opbygningen og planlægningen af journalistisk efteruddannelse i Østeuropa og SNG gennem et årti og har i det seneste halve år lavet projektforberedelse til et uddannelsesforløb for journalister i Kroatien. Mit russiske sprog er desværre ganske primitivt, og det har været et handicap i arbejdet ikke at kunne tale sproget, kunne læse aviser og høre radio etc. Maj 2003 Trine Smistrup

5 5 Pressens vilkår i Nordvest-Rusland En bolsjevik pegede i 1919 på en radiohøjttaler, der var hængt op i en telefonpæl, og spurgte bonden ved siden af sig, om ikke han var begejstret over at kunne høre kammerat Lenins visdomsord på flere tusinde kilometers afstand. Jo, sagde bonden, men hvordan skal Lenin høre mig? Medietyper: Aviser: Der udkommer omkring aviser i Rusland, mange i et ganske lille oplag. Mange russere tager sig kun råd til at købe avis en gang om ugen, og markedet har tilpasset sig dels med ugeaviser, dels med fænomenet den tykke, en ugentlig særudgave af dagbladet med featurestof og ugens tv-program. TV er det mest populære medie, og der betales ikke licens. Omkring tv-stationer er registreret. Systemet er veludbygget fra Sovjettiden, og de fleste kan modtage både to landsdækkende kanaler, en regional og en lokal. De to største kanaler ORT og RTR er statsejede og har været under stærkt stigende statslig kontrol. Radio findes også i både landsdækkende, regional og lokal form fra nyheder til underholdning. Der er registreret cirka radiostationer i landet. Online-medier er populære blandt de unge i 2001 var 12,5 procent af russerne Internetbrugere, ikke mange efter vesteuropæisk standard, men antallet var firedoblet på blot to år, og brugerne er mellem 16 og 34 år. Online-journalistik har fået meget opmærksomhed, og mange fik øjnene op for nettet under Kursk-katastrofen, og da branden i Ostankino-tårnet satte de elektroniske landsmedier ud af spillet i sommeren I de gode gamle dage var der Pravda og Komsomolskaja Pravda, Izvestija og Trud, oplagene var høje og priserne lave, og man vidste, hvad man skulle vente sig: Besked fra partiet om det, partiet syntes, man skulle vide. Nu er oplagene faldet og priserne steget, men der er stadig ganske striks kontrol med mediernes indhold enten fra politisk eller forretningsmæssig side. Og det kan i helt bogstavelig forstand være livsfarligt for en redaktør eller journalist at sætte sig op mod denne kontrol. Nye ejere Den russiske medieverden har været igennem 12 stormfulde år, siden Sovjet kollapsede. Den mest dramatiske periode var i forbindelse med præsidentvalget i 1996, da kandidater og forretningsfolk for alvor fik øjnene op for mediernes politiske rolle. Kampen foregik især om tv-kanalerne, men også de trykte medier var involveret, og i slutningen af 1990 erne havde hovedparten af de trykte medier fået nye ejere, der forventede støtte til gengæld for den økonomiske saltvandsindsprøjtning. Generelt i landet er status den, at medierne enten ejes af kommercielle virksomheder, som er tæt på centralmagten (f.eks. Gazprom) og hvis medieinteresse primært er politisk påvirkning, eller mere eller mindre direkte ejes af det offentlige. Efter rubel-krisen i 1998 søgte mange medier ind under

6 6 det offentliges vinger, og især lokal- og regionalpressen er i dag ofte finansieret af de lokale myndigheder. Der er mere ro i lejren nu, men det kan ændres op til de valg, der er undervejs: Parlaments-, lokalog regionalvalg den 7. december i år (2003), præsidentvalg næste forår. Nyhedsmedier ses af investorer og politikere mere som et talerør, som man må erhverve sig for at opnå magt, end som et instrument, der skal oplyse befolkningen eller være en givtig forretning. De trykte medier overlever på ejerens penge frem for på egne indtægter, eftersom købekraften er lav, og priserne derfor må holdes nede, og annoncemarkederne stadig er svage. De elektroniske medier bliver mere og mere kommercialiserede, og underholdningsshows erstatter indsigtsgivende programmer. Politisk pres Lovgrundlaget er i orden: Grundlovens artikel 29.5 siger Massemediernes frihed er garanteret, og censur er forbudt, og massemedieloven tillader journalister til at søge, finde og sprede information, medmindre statshemmeligheder er involveret. Rusland har en på mange måder forbilledlig medielovgivning fra Men det betyder ikke, at medierne har forbilledlige forhold. Et generelt problem er det ifølge IREX 1, at der dels kan være indbyrdes modstrid mellem nationale og regionale love, dels ikke nødvendigvis er nogen forbindelse mellem, hvad der står i loven, og hvordan livet leves. En alvorlig aktuel udvikling er, at grebet om medierne er strammet betydeligt under præsident Putin, hvilket ikke mindst har været synligt i forhold til dækningen af Tjetjenien-konflikten og efterspillet efter gidseldramaet i et teater i Moskva. En tilføjelse til medielovgivningen, som Dumaen vedtog, skulle begrænse adgangen til overhovedet at dække konflikten, og det var uklart, om det overhovedet var lovligt at interviewe en tjetjener. Eftersom medierne især opfattes som et redskab til at forme den offentlige mening i ejerens billede, er public journalism eller journalistik i læserens tjeneste ikke i særlig grad på dagsordenen. Viden om læsernes vaner og behov er ikke centrale, og der har f.eks. ikke været større interesse for at høre om, hvordan medier i andre lande arbejder med fokusgrupper eller forsøger at identificere brugernes ønsker til mediet, fortæller Anna Sjarogradskaja fra Press Development Institute. Det politiske liv påvirker medierne meget. Hvis man viser tegn på upassende uafhængighed, kommer der f.eks. uanmeldt revision, hvor bogholderiets computer konfiskeres, så man mangler kontaktdetaljer på annoncører og andre indtægtskilder. Andre eksempler på chikane af besværlige medier er besøg fra sundhedsmyndigheder eller brandtilsyn, der erklærer redaktionsbygningen farlig og beordrer den lukket. Der nævnes også et eksempel fra Ukraine, hvor myndighederne tjekkede besværlige redaktioners software-licenser hvilket førte til lukninger og bøder. De seneste år har været karakteriseret af øget centralisering og kontrol fra Kreml. Listen over, hvad der er statshemmeligheder, er blevet udvidet kraftigt, og myndigheder på alle niveauer kan 1 International Research & Exchanges Board, en amerikansk NGO med speciale i udvikling og rådgivning af uafhængige medier i lande under udvikling, største NGO på presseområdet i Østeuropa og Rusland.

7 7 hemmeligstemple information. Både The Committee to Protect Journalists 2, Reporters sans Frontières 3 og EU har udtrykt bekymring for pressefrihedens vilkår og graden af statskontrol over medierne i Rusland. Lever livet farligt Trods pres fra ejere og politisk liv forsøger en del journalister og redaktører at gøre deres arbejde, inklusive at være kritisk over for magt og myndigheder men det er ikke ufarligt. Trusler på brødet og livet er ikke ualmindeligt, og i 2002 skete tre drab på russiske journalister, hvor man formodede, at motivet var deres journalistiske aktiviteter. I Murmansk blev Dmitrij Sjvets, medejer og vice-direktør for det populære lokale TV21 skudt ned og dræbt på åben gade foran sit kontor den 18. april i år (2003). TV21 var kendt for at lave mere opsøgende journalistik end de fleste medier i området og for ofte at være i opposition til de magtfulde personer. En måned før sin død havde Sjvets taget initiativ til en protest mod de trusler, Murmansk-journalisterne blev udsat for under deres arbejde en erklæring, der blev underskrevet af ledelsen for regionens journalistforening og en del redaktører i byen og bragt i flere medier. Der er i skrivende stund ikke bevist nogen sammenhæng mellem mordet og Sjvets journalistiske aktivitet, men lokale journalister er ikke i tvivl om, at denne sammenhæng eksisterer. Protesten blev også bragt i det lokale dagblad Polyarnaja Pravda, og bladhuset måtte dagen efter ryddes i et par timer på grund af en bombetrussel. Medierne i Skt. Petersborg Skt. Petersborg boomer for tiden, fordi byens 300-års jubilæum i maj 2003 er under forberedelse. Det har trukket store pengemængder til byen, og hovedparten af de historiske bygninger står pakket ind i plast og stilladser og er under istandsættelse til de store festligheder. De gode tider påvirker også medierne, fordi jubilæet trækker en del annoncepenge med sig. I Skt. Petersborg er mediernes ejerskab stort set privatiseret (med nogle forbehold), mens de i de andre byer er helt eller delvis afhængig af finansiering og anden støtte fra myndighederne. Desuden virker det som om, Skt. Petersborg søger at fjerne sig fra Sovjettiden med syvmilestøvler, mens udviklingen går langsommere i de mindre byer. Byens politiske situation splitter medierne i tre dele. Der er en politisk konflikt mellem på den ene side Moskva og dermed præsidentens lokale repræsentant og på den anden side Skt. Petersborgs guvernør. De har hver deres støtter i medierne, men præsidentens repræsentant har flest penge og kan derfor tiltrække de bedste journalister til de medier, der støtter ham. Det er en konflikt, der ikke kan ignoreres, især p.g.a. det tilstundende valg. Den tredje del af pressen er to udenlandsk ejede aviser: En erhvervsavis, ejet af Bonnier, og den engelsksprogede St. Petersburg Times. De arbejder ifølge Anna Sjarogradskaja efter vestlige standarder og vælger ikke sider i den lokale konflikt

8 8 Der er dog enighed blandt de interviewede om, at det samlede billede ikke er så tragisk. Der er kvalitetsmedier både på avis- og tv-siden, og borgerne har adgang til medier med forskellige synspunkter på både den politiske konflikt og andre samfundsspørgsmål. Men så kommer andre udfordringer af mere dagligdags karakter: Ifølge chefredaktør Vladimir Ugryumov, formand for byens journalistforening, er salg af aviser en sørgelig historie i Skt. Petersborg: Det samlede daglige oplag er måske i en by på fem millioner indbyggere. Dels er der konkurrence fra gratisaviser, men dels er det simpelthen svært at få fingre i en avis: At abonnere er svært, eftersom aviser i så fald skal leveres i en postkasse i opgangen og mere end halvdelen af Skt. Petersborg postkasser er ødelagt af vandalisme eller ubrugelige af andre årsager. At købe i løssalg er også svært af to grunde: Myndighederne har begrænset antallet af udsalgssteder til 800 mod 3000 i Moskva med ti mill. indbyggere. Dertil styres løssalget af 50 uafhængige distributører, som er relativt uinteresserede i dagblade aviser giver for lidt i forhold til arbejdet med at distribuere og tage retur hver dag, og det giver mere mening for forhandlerne at koncentrere sig om magasiner og ugeblade. Der er journalister i byen, vurderer journalistforeningen. Der udkommer lokale udgaver af de landsdækkende aviser som Komsomolskaja Pravda og Novaja Gazeta, og der er adskillige tv- og radiostationer. Regionens største avis er Sankt Petersborg Vedomosti, som har rødder tilbage til1728. Den udkommer mandag-fredag med seks sider og dækker både byen, Rusland og verden. Den tykke (se box ovenfor) udkommer lørdag med længere artikler, features og tv-program. Avisen er et typisk eksempel på den indirekte afhængighed af det offentlige: Alle avisens indtægter fra abonnement og løssalg går til trykning og distribution, mens husleje og løbende udgifter dækkes af annonceindtægter. I nogle måneder tjener de ikke nok og prøver så at finde en sponsor f.eks. at trykke nye lovtekster mod et tilskud fra kommunen, fortæller chefredaktør Anatolij Agrafenin. Der gives også kommunal støtte til at producere en videnskabsside. Chefredaktøren finder ikke dette problematisk og mener, at det stadig kan være byens, ikke byrådets avis. Skt. Petersborg Kommune ejer 25 procent af avisen, men redaktøren mener, at han kan styre situationen: De har prøvet at vejlede, men vi nægter medmindre vi altså føler, at de har ret. Medierne i Murmansk-regionen Murmansk boomer ikke tværtimod. I Sovjettiden var befolkningen på , i dag er den på Og hvor byen tidligere var lovprist, og det gav særlige privilegier at arbejde der, er den i dag glemt, nedslidt og set med Moskva-øjne relativt uinteressant. Strategisk er den fortsat potentielt vigtig, men de afgørende aktiviteter ligger i de lukkede militærbyer i omegnen, som styres og finansieres direkte fra Moskva. I hele regionen er der dag- og ugeaviser, tre regionale tv-stationer, regional radio og et antal lokale tv- og radiostationer. I byen Murmansk og på resten af Kola-halvøen har journalistforeningen 250 medlemmer cirka procent af dem arbejder på større arbejdspladser i byen, resten på små blade og radiostationer, på medierne i de lukkede militærbyer og et stort tal som pressefolk og talsmænd for institutioner og myndigheder.

9 9 Radio Murman spejler byens historie og udvikling: Engang blev dens udsendelser sendt sammen med Radio Moskva via relæstationer til den russiske flåde i hele verden. I dag er lytterområdet indskrænket en del, men stationen sender over hele regionen og til flåden i Barentshavet og bliver også hørt i nabolandene det ved de fra lytterreaktioner. Stationen er en offentlig radio og får penge fra staten til lønninger resten skal de tjene selv. Når de løbende regninger er betalt, skal der først og fremmest spares sammen til nyt udstyr stationen ønsker at blive digital, eftersom de i dag producerer på en blanding af spolebånd, kassetter og cd er, og alt udstyr skal være tredobbelt. Det medfører en imponerende maskinpark for at afvikle selv ganske enkle programmer. Indtægterne kommer i øvrigt fra reklamer, især for varer og serviceydelser. Redaktøren mener, at denne annonceprofil holder stationen lidt på afstand af det politiske pres et synspunkt, jeg har mødt andre steder i den ex-socialistiske verden: Man er meget opmærksom på det politiske pres og mindre bekymret for, om økonomiske og kommercielle interesser kan presse lige så hårdt. Stationen er også for nylig gået i samarbejde med det private energiselskab, der ejer det lokale ishockey-hold, og giver firmaet gratis reklame mod at få særordninger om at dække holdet. Ifølge ansatte er der allerede pres på dem for at lave positiv omtale af firmaet selv ved pseudobegivenheder som at dække, at det får nye uniformer. Man kan blive betænkelig ved tanken om, hvordan dækningen bliver, hvis dette firma en dag løber ind i en miljøsag. Polyarnaja Pravda er byens og regionens vigtigste uafhængige avis (dog ikke mere uafhængig, end at det offentlige ejer bygningen, hvor den har hjemme, samt det trykkeri, hvor den trykkes). Oplaget er til hverdag og torsdag, hvor den tykke udkommer. 70 procent af oplaget sælges i abonnement, resten i løssalg. Tidligere var den en partiavis, men efter 1991 har både byen og regionen oprettet egne aviser, så PP er i konkurrence med to, der har offentligt sikkerhedsnet under sig. Det betyder også, at PP er lidt dyrere end de andre to. I Murmansk begynder man allerede at se i mediebilledet, at der nærmer sig en periode med flere valg, fortalte chefredaktør Ildar Rekhimlulov på årsmødet i Barents Press International. I marts begyndte der at udkomme to nye gratisaviser, hver med et oplag på og pengestærke ejere. Rygterne vil vide, at en eller to mere er på vej. I sådan en situation kan en uafhængig avis ikke tænke på udvikling, kun på overlevelse. De helt små: Et eksempel på de mange ganske små aviser og deres vilkår er Kolskoje Slovo i byen Kola. Det er en lokal ugeavis, ejet af kommunen, som betaler 6/7 af udgifterne kun den sidste syvendedel tjenes af avisen selv på annoncer og avissalg. Redaktionen bemandes af fire medarbejdere: En chefredaktør, der på dagen for mit besøg er til eksamen på sin journalistuddannelse. Når hun er færdig med den, vil hun være redaktionens eneste uddannede journalist. To af de tre andre medarbejdere er omskolede ingeniører. Dertil er der to yngre ansatte, der fungerer som en blanding af tekniske tegnere, layoutere og IT-eksperter.

10 10 Byens befolkning er på og oplaget på Prisen for en avis er fire rubler, og redaktionen er ikke interesseret i at øge oplaget kostprisen pr. eksemplar er nemlig højere end salgsprisen. Egentlig vil de gerne øge prisen, men fire rubler (80 øre) er mange penge for folk her, siger de. De fleste læsere er ældre, vurderer redaktionen. På mit spørgsmål til en af de unge layoutere om, hvorvidt man kunne interessere de yngre for at læse avisen, er hun lidt tøvende: Jeg tror nok, at de læser den, når deres bedstemor er færdig med den. En sidste type medier i området er medierne i de lukkede militære byer. De omfatter både deciderede militær-medier (blade og kabel-tv), bemandet med militærfolk, og almindelige lokale medier i byerne, oftest ejet af de lokale myndigheder og bemandet med skolelærere o.l. De skriver dog også mest om militæret eftersom det er det, der giver byen eksistensberettigelse. Tilsammen beskæftiger disse medier cirka 50 journalister i regionen. De lokale understreger, at byerne efterhånden ikke er lukkede på grund af de militære hemmeligheder så meget som på grund af de privilegier, de kan opretholde ved at være direkte tilknyttet Moskva. Journalistisk standard i Nordvest-Rusland Media have never been understood and set up in Russia to satisfy the needs of the audience. Deltager i IREX-panel om russiske presseforhold En journalist fra den lille ugeavis Kolskoje Slovo i Kola ved Murmansk deltog i et seminar med svenske kolleger, hvor de bl.a. besøgte den lokale kyllingefabrik. Spildevandet løb lige i grøften, og det svenske journalister var meget optaget af, hvad det betød for drikkevandet. Den russiske journalist var overrasket: Det er vi slet ikke vant til at tænke over. Hos den tidligere redaktør kunne vi slet ikke skrive om den slags. Trods de seneste års udvikling og etableringen af et antal professionelle uafhængige medier spiller medierne en anden samfundsrolle end i vestlige lande. De er stadig et redskab til at opnå eller beholde magt, og det præger naturligvis den journalistik, der bedrives i dem. Langt mod syd, nemlig i Kroatien, hørte jeg sætningen Journalisterne er meget bedre, end medierne giver dem lov til at være dette kunne meget vel være sandt i Rusland også. Denne situation betyder også, at medierne er relativt lidt optaget af deres læsere/lyttere/seere og af at afspejle deres liv og interesser eller drikkevandskvalitet. At mediernes oplysning indgår i de demokratiske processer og at medier skal have indtægter fra både annoncører og læsere lader ikke til at spille den store rolle i udviklingen af journalistikken. Dette skyldes dog ikke kun historien og ejerforholdene, men også, at man ikke har et civic society eller medborgersamfund i vestlig forstand. Dette sagt, får man indtryk af, at mange både journalister og redaktører egentlig gerne vil give borgerne bedre besked om, hvad der foregår i samfundet omkring dem der er bare uendelig mange faktorer, der blokerer for det, også ud over det eksterne pres: Der er for få journalister, og de er for dårligt uddannet. De journalistiske medier kan ikke betale medarbejderne en ordentlig løn, og derfor forsvinder mange hurtigt over i informations- og PR-jobs

11 11 et stort nyt arbejdsområde, hvor en journalistuddannet kan tjene måske tre-fire gange mere end på nyhedsjournalistik. Tilbage på medierne bliver idealisterne men også de uerfarne. Ingen tjener de penge, de har brug for, og det er ifølge de interviewede ikke usædvanligt, at journalister modtager penge fra kilderne for at skrive bestemte historier. Billedet er dog ikke kun mørkt. Flere journalister sagde til mig undervejs, at situationen trods alt ikke var tragisk folk har adgang til at få informationer fra flere medier og information af ordentlig kvalitet. Og chefredaktøren på Polyarnaja Pravda Ildar Rekhimkulov understregede meget, hvordan de prøvede at gøre avisen mere relevant for almindelige læsere. I TV er det altid eksperterne, der taler, så vi prøver at give ordet til borgerne. De har f.eks. gæsteskribenter og flere spalter om ugen, hvor læserne kan ringe ind og få hjælp til at løse deres problemer med f.eks. myndigheder. Etik og kritik Stort set alle interviewede nævner, at der mangler fælles fagligt anerkendte standarder. Det har selvfølgelig delvis at gøre med uddannelse (herom i næste kapitel), men også med erfaring, ejer- og arbejdsforhold. Der mangler professionelle standarder, for der er ingen til at formulere dem, sagde Vladimir Ugryumov, chefredaktør og formand for Skt. Petersborg journalistforening. Generationsskiftet gik i vasken, og de gamle forsvandt, før de unge havde fået den nødvendige erfaring. Tidligere arbejdede en ung journalist måske år på en lokal- eller fabriksavis, før man fik job på et større medie i dag kommer mange ind lige fra gaden, og redaktionerne er så hårdt presset, at ingen har tid til at forklare de nye om, hvad man kan og ikke kan. De unge mangler en ABC i, hvad der er kvalitet i det hér fag. Ugryumov nævner også, at den usikre jobsituation og dårlige beskyttelse af journalister spiller ind: Hvis man er afhængig af at få penge under bordet fra kilderne for at betale huslejen eller i risiko for at blive fyret, sidder etiske principper ikke særlig godt fast. Kombinationen af politisk pres, økonomisk pres og manglende erfaring betyder også, at forpligtelsen til at bedrive kritisk journalistik kommer ud af proportion, og kritikken tager magten fra journalistikken. Mange er kritiske og aggressive, men få har viden og erfaring til at bruge det til noget konstruktivt, som en af de interviewede i Murmansk udtrykte det. Et andet problem ved det hurtige generationsskifte er, at redaktionernes historie forsvinder. Der findes nemlig stort set ikke arkiver på redaktionerne, og de har heller ikke software og ressourcer til at opbygge dem. Det eneste, man har, er store bunker af gamle aviser, der måske og forhåbentlig ligger i rækkefølge, hvis ikke nogen har rodet i dem. Det vil ikke blive nemt eksempelvis at tjekke kandidaternes tidligere valgløfter, når der skal holdes valg igen til vinter det vil være et rent tilfælde, hvis nogen kan finde den rigtige avis fra dengang. Journalistik om magten Ifølge artikel 38 i massemedieloven skal: regerings-autoriteter og organisationer, ngo er og deres ansatte ( ) forsyne massemedierne med information ved at holde pressekonferencer.

12 12 Og det gør man så holder pressekonferencer om nye love og regler eller sender pressemeddelelser ud om administrations og politikeres gøren og laden. I informationsafdelingen for Murmanskregionen er man meget stolt over, at Freedom Foundation for to år siden erklærede dem næstbedst i Rusland til åbenhed om forvaltningen. Om det er så let endda at få adgang til dokumenter, som systemet ikke er interesseret i at udlevere, er ifølge lokale journalister en anden historie. Men pointen er nok så meget, at medierne ukritisk viderebringer myndighedernes informationer uden nogen bearbejdning. Normalt sender vi blot en pressemeddelelse ud med facts, og den trykkes uden videre, siger Antonina Podolskaja, leder af informationskontoret i Murmansk. Mange aviser sender blot en fotograf til pressemøderne og trykker så pressemeddelelsen ordret, og det statslige tv læser meddelelsen højt. Men TV-21 bruger bare nogle af oplysningerne og sender ellers deres optagehold ud for at skaffe mere og lave en rigtig historie. Det må siges at være en bekvem situation for et offentligt informationskontor, og Antonina Podolskaja siger da også om medierne De fleste er meget loyale. Alligevel er hun lidt bekymret over journalistikkens standard og finder, at der mangler analyse og indsigt i dækningen af det politiske liv. Det er en bekymring, der genlyder hos de fleste interviewede. På Polyarnaja Pravda siger chefredaktør Ildar Rekhimkulov: Vi havde tidligere en god tradition for analyse og feature, men vi har mistet den, fordi vi ikke evnede at forny genren og finde en ny måde at gøre det på. Vi mangler simpelthen nogen, der kan skrive en analytisk kommentar. Alt for meget af den politiske dækning er ren nyhed folk skriver blot ned, hvad der bliver sagt, og indhenter ingen andre kommentarer. Faktisk har selv guvernøren kritiseret, at journalisterne er så lidt udfarende. Anna Sjarogradskaja i Skt. Petersborg er enig: Det bliver en større og større bekymring her, hvordan ytringsfriheden forvaltes, og hvordan myndighederne dækkes. Journalistik og PR 4 Et tilbagevendende spørgsmål blandt russiske journalister og en tilbagevendende kursustitel hos NJC er Journalistik og PR og forskellen mellem at drive journalistik og at drive pressearbejde for en organisation eller virksomhed. Det er ganske enkelt svært for de russiske journalister at se forskellen på de to arbejdsformer, og det er sikkert et spørgsmål, der vil blive diskuteret i ti år endnu. Grænsen findes ikke i Rusland, og hvis man er sulten, skriver man journalistik mod betaling fra kilderne, sagde én. Også de, der prøver at holde deres sti ren, er i tvivl: Kan jeg skrive en positiv historie om en virksomhed, uden at det bliver PR? spurgte en erhvervsjournalist i Skt. Petersborg. Deres tvivl er måske forståelig for eksempel i lyset af udtalelserne om, at meget af mediernes stof er ubearbejdede pressemeddelelser, præsenteret som journalistik. Der er langt mellem det uafhængige ideal og virkeligheden, og journalisterne er ikke ubekendte med at arbejde for et 4 Udtrykket PR bruges i Rusland også om oplysningsvirksomhed, som i en dansk sprogbrug ville kaldes informationseller kommunikationsarbejde.

13 13 bestemt synspunkt. Samtidig uddanner journalistuddannelserne til både journalist og PRmedarbejder, hvilket ikke ligefrem gør skellet tydeligere. Journalisters arbejdsvilkår Lønniveauet Den største forhindring for, at journalistikken bliver bedre her, er den dårlige løn, siger Anatolij S. Puiou, leder af Skt. Petersborg journalistik-fakultet. Det er et problem, som efteruddannelse ikke kan løse. Men et regulært problem er det ikke desto mindre. Ifølge Puiou og hans kolleger kan hver nyuddannet journalist vælge mellem fem-seks job. Men med ganske få undtagelser er journalistiske stillinger langt dårligere lønnet end de PR-job, som de studerende også er uddannet til at udføre. En gennemsnitsjournalist får en månedsløn på 200 dollar ifølge Skt. Petersborg Journalistforening. Bag dette tal ligger udsving fra 70 til 1500 dollar. En konsekvens af dette er, at mange journalister har mere end ét job, f.eks. som PR-folk eller at de tager betaling fra kilderne for at lave bestemte artikler. Alle erkender, at det krænker enhver etisk norm men redaktørerne accepterer det stiltiende, især dem, der gerne vil holde på deres folk, men ikke kan betale dem en ordentlig løn. På Radio Murman klager redaktør Novikov også over, at det er svært at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, fordi lønnen er så lav. Radiostationen har været vugge for mange journalister, der i dag spiller en rolle i politik eller større medier men de og andre er holdt op, fordi de ikke har kunnet sige nej til bedre betalte tilbud. Novikov kan ikke komme i tanker om en eneste, der har sagt op med andet argument end lønnen. Næsten ingen ansatte har været på stationen mere end ti år. Konkurrence om journalisterne Der er mange flere stillinger end kvalificerede kandidater i hele kommunikationsfeltet fra ren PR til nyhedsjournalistik. Desuden bliver der i øjeblikket uddannet færre nye journalister end tidligere. I Sovjettiden blev der uddannet cirka 100 nye hvert år i området, og de blev efter eksamen sendt derhen, hvor der var brug for dem. I dag uddannes der kun 40 om året (indtil uddannelsen i Murmansk begynder at sende sine kuld ud), og de bliver i de store byer. Oven i dette er der langt flere til at konkurrere om de nyuddannede. Hvor der før var få medier avis, radio og tv under statskontrol er der i dag et væld af kommercielle nyhedskilder i trykt og elektronisk form, masser af magasiner og et væld af nyetablerede PR- og informationsafdelinger hos virksomheder, organisationer og myndigheder. Man skulle tro, at denne situation netop ville få lønnen til at stige for journalister. Men journalistikken bliver taber i dette spil. De fleste af de trykte medier er reelt statsfinansierede, og lønnen er i bund. Blandt privatejede kommercielle medier er lønnen kun høj, der hvor reklameindtægterne er høje og reklamerne følger B-filmene, som Anna Sjarogradskaja på Press

14 14 Development Institute sagde. Kommercielle tv-stationer har måske nogle få stillinger med en høj løn som studieværter e.l. for andre journalister står valget mellem folkeoplysning og kritisk journalistik til sulteløn eller et mere vellønnet job i informationsbranchen. Når de reelle muligheder for at drive oplysende eller kritisk journalistik samtidig begrænses af de forhold, som omtales i kapitel 2, kan man dårligt undre sig over, at det er svært at fastholde andre end de mest idealistiske på nyhedsredaktionerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft siges at være særlig grel i lokalmedier og på de arbejdspladsmedier, som stadig har en plads i mediebilledet. Her er lønnen meget lav, og samtidig har det sandsynligvis ikke samme prestige at arbejde sådan et sted som et dagblad eller tv. Den lave løn har i øvrigt gjort journalistik til et kvindefag, og ved mit besøg på journalistuddannelsen i Murmansk er alle tilstedeværende studerende med én undtagelse piger. Dog var alle chefredaktører, jeg mødte surprise, surprise mænd. Arbejdspres I Sovjettiden var der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antallet af ansatte og mængden af arbejde heller ikke i journalistik. Men sådan er verden ikke mere. Heller ikke i Rusland har medierne råd til at have flere ansatte end det absolut nødvendige. Vi har ikke brug for tre økonomi-medarbejdere som før, men for én, der slider hårdt i det, sagde chefredaktør Agrafenin, Skt. Petersborg Vedomosti. Som konsekvens erkender han, at avisen dermed ikke har mulighed for at lære nye op på området. Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget dybdeborende journalistik der bliver tid til at bedrive med én økonomisk journalist til at overvåge erhvervslivet i en by med fem millioner indbyggere. Andre nævner også det stærke arbejdspres. Der er ikke tid til at tage sig af unge og nye medarbejdere og lære dem op og der bliver mindre og mindre tid til at gå ud fra redaktionerne og tale med kilderne. Ganske som i vestlige lande bliver journalisterne mere og mere ved deres pc for at opfylde kravet om at levere mange daglige enheder. Uddannelse og kvalifikationer Russiske journalister er veluddannede det er bare ofte ikke journalistik, de er uddannet i. Der er simpelthen ikke uddannede journalister nok til at opfylde behovet, og det bliver der ikke ændret på lige med det første. Kapaciteten i uddannelsessystemet er for lille, og det overlader mange nyansatte til at klare sig med nabo-oplæring. Grunduddannelse Skt. Petersborg: Den almindelige grunduddannelse på fakultet for journalistik på Skt. Petersborg Statsuniversitet er fem år lang og ender på bachelor-niveau. Der er en parallel uddannelse i PR, og de sidste år af journalistuddannelsen er fagopdelt i f.eks. informationsteori, politisk journalistik eller forskellige stofområder.

15 15 Der er mulighed for en toårig overbygning, især rettet mod fremtidige undervisere i journalistik. Uddannelsen er internationalt orienteret og meget optaget af, hvordan andre landes medier fungerer, siger de. De har et etableret samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole i Århus med udveksling af studerende. Der er tre andre journalistuddannelser i byen, men ifølge Anna Sjarogradskaja på Press Development Institute er de fleste uddannelser kendetegnet ved en ganske betydelig konservatisme. Undervisningen er stadig præget af fortiden, hvor journalistuddannelsen ligesom i andre østlande mere var et politologisk studium end noget, der havde med kommunikation og forståelse at gøre. Der mangler nye lærerkræfter, undervisning i professionelle journalistiske standarder og metoder og ordentlige lærebøger til at undervise ud fra. Murmansk: I Murmansk er der for få år siden etableret en ny journalistuddannelse, som i år 2004 sender sit første kuld studerende på gaden. Uddannelsen er femårig og består af 5000 timers undervisning og 5000 timers praktik på redaktioner. Der vil være cirka 200 studerende på de fem årgange, når uddannelsen er fuldt udbygget. Uddannelsen er populær der er cirka fem gange så mange ansøgere som pladser. Langt de fleste af de studerende er kvinder, hvilket efter lærernes vurdering skyldes den lave løn, man kan se frem til i faget. De fleste er helt unge og kommer direkte fra skolen. Instituttet har p.t. kun uddannelse i journalistik, men drømmer om også at uddanne i PR så vi kan blive et rigtigt medieinstitut, som lederen udtrykker det. Man har dog allerede i dag PR som et ganske betydende fag i uddannelsen. Blandt journalister, jeg mødte i Murmansk, var der en vis skepsis over for uddannelsen. Underviserne er selv journalister, og kritikerne var i tvivl om, hvorvidt de havde den nødvendige teoretiske tyngde som undervisere. Det virkede dog, som om skepsisen fortog sig lidt efter vort fælles besøg, hvor det bl.a. fremgik, at undervisningen i de almene fag som politologi og sociologi blev varetaget af det humanistiske instituts personale, mens kun undervisningen i journalistik blev foretaget af de journalistiske lærere. Kompetencegivende videre- eller voksenuddannelse: Mange journalistiske medier kan ikke skaffe journalistuddannede nyansatte det er til gengæld muligt for ansatte med andre højere uddannelser at tage en journalistuddannelse undervejs eller ved siden af arbejdet. Men det kræver viljestyrke og penge. Uddannelsen udbydes p.t. af Skt. Petersborg Statsuniversitet og er åbenbart ganske populær også selv om, det er ganske dyrt at deltage i den. Mulighederne for en højtuddannet er: To års fuldtidsstudium, men uden de almene fag, som de studerende på grunduddannelsen skal tage. Pris 750 euro pr. semester. Aften/dagskole på deltid over fem år. Pris 600 euro pr. semester Toårig brevskole til 450 euro pr. semester.

16 16 Deltagerne er oftest folk, der arbejder som journalister, men ikke har papir på det. Emnerne er journalistisk teori, den kreative funktion, medieteknik, kommunikationsteori, branchefag (sociologi, informationsret, layout), mediefag (tv, radio, trykte medier), den russiske udenrigsjournalistiks historie, visuel journalistik. Hvis man arbejder som journalist uden at have en anden højere uddannelse kan man i princippet tage grunduddannelsen ved siden af men eftersom den ikke udbydes som deltidsstudie, er det i praksis næsten umuligt. Det er dyrt, og man har f.eks. ikke mere ret til fri ved eksaminer. Nogle gennemfører det, men de kan tælles på få fingre, og det er altid unge uden børn og økonomiske forpligtelser. Til gengæld er brevskolen en mulighed den tager i så fald seks år til en pris af 400 euro pr. semester. Ikke-kompetencegivende voksenuddannelse Universitetet i Skt. Petersborg udbyder hvert år to-ugers sommer- og vinterskoler med et journalistisk basisemne, i år er det f.eks. valgdækning og politisk journalistik. Kurserne har ikke formelt kompetencegivende karakter, men regnes alligevel for at være værdifuld uddannelseserfaring. I Murmansk har man forsøgt at øge rekrutteringsbasen for journalister gennem tre seksmåneders omskolingsforløb for højtuddannede ledige. I alt cirka 100 personer gennemgik dette forløb, og det har forbedret situationen med journalistmangel i området en del. Realkompetence på redaktionerne At det kan være svært at skaffe journalistuddannet personale betyder ikke, at russiske journalister er dårligt uddannet. På de store medier har de ansatte ofte en universitetsuddannelse, som den journalistiske erfaring så bygges ovenpå. Erfaring er til gengæld en mangelvare. Journaliststanden har undergået et brat generationsskifte, og der er medier, hvor ingen medarbejdere har været i faget længe nok til at have dækket en valgkamp et faktum, der vil blive føleligt, når valget nærmer sig. En redaktør fortalte, at de to seneste ansatte var hhv. antropolog og tidligere søofficer søde mennesker, der gjorde deres bedste, men medier vidste de intet om. Det er almindeligt at ansætte unge mennesker med ambitioner, formidlings- og analysefærdigheder. Disse unge medarbejdere kommer uden viden om journalistik, men en del begynder så på brevskole, når de har et års erfaring eller så det bliver de også opfordret til af nogle redaktører. Men på grund af tidspres og økonomisk pres bliver det sværere og sværere at passe et arbejde og et studium samtidig. Efter kort erfaring begynder de så at oplære de næste unge, der kommer med de faglige standarder, der så må følge af det system.

17 17 Journalisterne i spørgeskema-undersøgelsen (oversigt vedlagt som bilag 1) Som nævnt i indledningen er spørgeskema-undersøgelser ikke nogen normal foreteelse i Rusland, og vores samarbejdspartnere var skeptiske over for, om vi ville få skemaerne retur i udfyldt stand dels på grund af den fremmede form, dels på grund af tidspresset for journalisterne. Der blev uddelt cirka 400 skemaer i Skt. Petersborg by og oblast (=amt/fylke), Murmansk, Arkangelsk og Petrozavodsk. Af dem kom 184 retur udfyldt, altså knap halvdelen 5. Vi har ingen specielle indikationer af, hvem der har udfyldt skemaerne, og hvem der har ladet dem ligge eller afleveret dem blanke, men man kan selvfølgelig gætte på, at det er de mest engagerede blandt journalisterne, der har taget sig tid til opgaven. Geografisk Af de 184 svar kommer otte fra Arkangelsk, 42 fra Murmansk, 40 fra Petrozavodsk og 94 fra Skt. Petersborg by og omegn. Man må altså have i erindring, at cirka halvdelen af svarene er fra en stor by, hvor journalisterne kan have andre behov og problemer end i de mindre byer. Køn og alder Kønsfordelingen blandt svarene bekræfter, at journalistik er et kvindefag. Der er svar fra 62 mænd og 114 kvinder. Og journalistik er et ungt fag. 141 af deltagerne er under 40, og kun 7 er over 50. Uddannelse Alle i Rusland har 11 års grundskole, og næsten alle journalister har derefter taget en videregående uddannelse om end ikke nødvendigvis som journalist. 22 af de 184 har 0-4 års uddannelse efter folkeskolen, mens 151 har fem års uddannelse eller mere. 74 er uddannede journalister langt hovedparten af disse (50) er fra Skt. Petersborg, og de fleste af dem er uddannet på Statsuniversitetets journalistfakultet. Af de otte fra Arkangelsk har kun to journalistuddannelse, i Murmansk er det 14 af de 42, og i Petrozavodsk otte af 32. De fleste har taget uddannelsen som brevkursus på universitetet i Skt. Petersborg, om end en enkelt har importeret den fra Vladivostok. Spørgeskemaet spørger også om eventuel sekundær beskæftigelse, eftersom vi ved, at mange journalister i hvert fald tidligere har haft mere end ét job. Det forekommer dog, at nogle svarer på et sekundært job, som de har i dag, mens andre svarer på, hvilket job de ellers er uddannet til at bestride, altså tidligere uddannelse. Blandt svarene er designer, psykolog (9), kunstuddannet (4), producer (6), kunstner, lærer (26), direktør, flådeofficer, digter, radiooperatør, økonom (4), elektroingeniør (2), produktionsingeniør, programmør, chauffør, pressesekretær (2), tolk (7), leder, jurist (4), filolog (4), fotograf (3), sociolog (3), politolog (2). 5 Det viste sig senere, at 40 skemaer fra Arkangelsk var gået tabt i posten. Disse foreligger på NJC, men er ikke indarbejdet i talmaterialet.

18 18 Redaktionel erfaring Profilen af den redaktionelle erfaring passer til landets nyere historie og turbulensen i medieverdenen: Langt de fleste har mindre end 10 års erfaring. 32 har mindre end tre års erfaring, mens den største gruppe på 96 personer har mellem fire og 10 års erfaring. Det er dog ikke sådan, at alle medarbejdere fra de tidligere tider er skubbet ud. 41 opgiver at have mellem 11 og 20 års erfaring, og 19 har mere end 20 år på bagen i faget altså tilsammen cirka en tredjedel af svarerne. Jobfunktion Godt halvdelen 99 opgiver deres funktion til at være almen reporter. Andre 34 opgiver at være både reportere og at have uspecificerede lederopgaver, sandsynligvis som redigerende. 27 opgiver at være ledere, mens 22 angiver sig som deciderede redaktører. Disse 49 kan give en overvejelse om, hvorvidt ledersiden er overrepræsenteret i talmaterialet. Medietyper og størrelse I materialet har vi svar fra 21, der arbejder med radio, ni tv-journalister og 52 journalister fra dagblade eller ugeaviser (mange aviser er gået ned til en ugentlig udgivelse, ikke mindst fordi mange russere kun tager sig råd til at købe én avis om ugen). De fleste arbejdspladser er relativt små den største gruppe på 78 kommer fra arbejdspladser med mellem 11 og 20 ansatte. 12 opgiver at være på arbejdspladser med mere end 40 ansatte, og de kommer stort set fra det landsdækkende tv. Alder og ejerskab Langt de fleste 113 af svarerne arbejder på medier, der er etableret før Det skyldes naturligvis, at medier fra Sovjettiden er ført videre ofte med samme navn, men nu eventuelt omorganiseret til et aktieselskab. Stat og by er og stadig særdeles vigtige på ejersiden 62 arbejder på offentligt ejede medier, og 72 på medier som er aktieselskaber, hvor det offentlige ofte har en stor aktiepost. Udtrykte uddannelsesbehov De mest markante resultater af spørgeskemaundersøgelsen er skrevet ind i de respektive afsnit af dette kapitel. Det samlede talmateriale er vedlagt som bilag 2. Når man spørger forskellige grupper om uddannelsesbehov, er svarene delvist ganske forudsigelige: Redaktørerne vil gerne vide mere om ledelse, redaktionel prioritering og beslutningstagning, økonomisk styring m.v. Journalisterne vil gerne vide mere om håndværk, metode og de forskellige stofområder.

19 19 Men først og fremmest er der enighed mellem grupperne - både i interviews og spørgeskemaer - om, at der er behov for en helt grundlæggende opgradering af den journalistiske kvalitet. De emner, alle peger på som vigtigst, er: etisk beslutningstagning nyhedsvurdering at dække magthaverne/politisk journalistik Derudover kommer emner som "Journalistik og PR", viden om stofområder, idéudvikling og psykologi på arbejdspladsen - lidt forskelligt prioriteret i interviews (som primært var med redaktionelle ledere) og spørgeskemaer (som primært var udfyldt af menige journalister). Under mit besøg i Skt. Petersborg og Murmansk bad jeg alle interviewede om at opliste de vigtigste uddannelsesbehov, de så for sig selv og andre. I ét tilfælde fik jeg svaret "Oiijjj!", sendt af sted med vidt opspilede øjne og et panisk ansigtsudtryk - nedenfor følger et forsøg på at gruppere de øvrige svar fra interviews og spørgeskemaer: Ledelse og samarbejde Eftersom mange medier er nyetablerede, og der i det hele taget er stor udskiftning og bevægelse i branchen, har mange ledere kun kort erfaring. De er opdraget i en helt anden kommandostruktur og er famlende over for lederrollen. En typisk efterlysning kom fra chefredaktør Anatolij Agrafenin på Skt. Petersborg Vedomosti: "Jeg vil gerne vide, hvem der egentlig leder på andre aviser: Hvem har ret til at tage hvilke beslutninger? Hvordan er strukturen i redaktionen, og hvem er den reelle chef - en politiker eller et journalistisk gidsel?" Lederne føler i det hele taget behov for at se ud i verden uden for Rusland - hvilket ofte er umuligt for dem på egen hånd, fordi engelskkundskaberne ikke rækker. Flere ville f.eks. gerne mødes med og have informationer fra de internationale mediekoncerner, der er aktive i Rusland - ikke på grund af bekymring over udenlandske investeringer, men for at høre om, hvordan de driver deres virksomhed, og for at kommunikere på russisk med mediechefer med internationalt perspektiv. Et andet ønske var at høre om, hvordan medier af egen type var redigeret og prioriteret i andre lande - eksempelvis: Hvordan prioriteres lokalt, nationalt og internationalt stof på en regionalavis, når virkeligheden indeholder elementer af alle niveauer? Lederne føler selv generelt stort behov for at lære grundlæggende ting om ledelse - også om økonomisk styring og erhvervsjura, som ligger uden for NJCs felt. De har også stort behov for at stå på sikker grund i etik og jura, når de bliver presset af politikere og myndigheder, og for et højt beredskab over for manipulation og professionelle informationskampagner fra virksomheder og organisationer. Sluttelig mangler de uddannelse i personaleledelse, nye arbejdsformer og prioritering af de redaktionelle ressourcer. Der er ingen tradition for at arbejde sammen og måske heller ikke reelt parathed til at prioritere det ret mange steder. En ung journalist havde i Sverige for første gang set, at journalister arbejdede sammen om idéudvikling og research: At se en artikel som et projekt, man kan være flere om, er helt ukendt her. Om det nu var så god en idé, var hun ikke sikker på, for så fik man jo ikke sit navn på. En artikel med flere navne i bylinen havde hun stadig til gode at se.

20 20 Også i spørgeskemaerne prioriteres ledelse og samarbejde højt som emner både for den enkelte og som et fælles behov. 204 svarere opgiver at have personligt behov for at lære om ledelsesteknik på kort eller langt sigt, og 206 udtrykker samme behov med hensyn til mellemlederrollen. I øvrigt er andelen af journalister fra Skt. Petersborg signifikant større her end fra de andre byer men om det er udtryk for større ambitioner, dårligere ledelse eller statistisk tilfældighed er svært at sige på grundlag af det ret lille talmateriale. Svarene tyder også på, at mange har en hård hverdag på redaktionerne. 416 det fjerdehøjeste tal i materialet svarer, at de ønsker uddannelse i psykologi på arbejdspladsen, især for sig selv, men også for andre. Det tyder på, at der mangler fornuftige samarbejds- og ledelsesformer på redaktionerne og måske er det samme afspejlet i, at kurser om redaktionel planlægning anses for vigtige af 383 svarere. Etik og lovgivning en topscorer Vi kan godt diskutere vestlige etiske normer, men hér er virkeligheden, at retssystemet ikke fungerer, sagde en journalist under mit besøg. Og det stemmer meget godt overens med andre kilders konstatering af, at virkeligheden og lovgivningen ikke altid har meget med hinanden at gøre. Som det turde være fremgået af de foregående afsnit, findes de etiske problemer på mange planer for russisk presse. Ejere og magthavere presser på for at få medierne til at videregive et bestemt virkelighedsbillede og er ikke bange for at tage mere eller mindre raffinerede magtmidler i brug, hvis de ikke får deres vilje igennem. Den, der betaler musikken, bestemmer melodierne, som en redaktør sagde. Konkurrence mellem medierne, kombineret med manglende erfaring, betyder også, at f.eks. udokumenterede rygter bliver offentliggjort, og bagtalelse har gode chance for at nå offentligheden uden overvejelser om injurielovgivning etc. I nogle sammenhænge bliver ytringsfriheden opfattet som retten til at skyde på alt, hvad der rører sig. Og et stort etisk-journalistisk problem forekommer at være, at journalisterne simpelthen ikke spiller den journalistiske rolle som filter og tilstræbt neutral vurderingsinstans over for de informationer, de viderebringer. Ifølge flere bliver pressemeddelelser og udtalelser blot viderebragt ukommenteret og uden at blive sat i sammenhæng med andre oplysninger eller selvstændig research. Jeg er ikke i stand til at vurdere, om journalisterne har tilstrækkelig viden om lovgivningen omkring ytringsfrihed, offentlighed i forvaltningen, retssikkerhed og andre juridiske områder. Til gengæld er det mit indtryk, at de meget hurtigt løber panden mod en mur, hvis de prøver at udnytte den viden, de har om deres rettigheder. På denne baggrund er det ikke overraskende, at etisk beslutningstagning i spørgeskemaerne er den absolutte topscorer med 468 svar, heraf 316 der vurderer emnet som særdeles vigtigt. Informationsret kravler også højt op på prioriteringslisten med 377 svar. Det er også tydeligt, at journalisterne er opmærksomme på det eksterne pres, branchen er udsat for. Med 337 svar er emnet ganske vist ikke nogen topscorer, men det skyldes sandsynligvis, at de

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Dagbladsundersøgelse 2006

Dagbladsundersøgelse 2006 Dagbladsundersøgelse 2006 I forlængelse af mødet med Fællesoverenskomsten i Torvehallerne i Vejle i forsommeren, besluttede FreelanceGruppen, at vi ville lave en undersøgelse, der så godt som muligt skulle

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed.

Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. KAPITEL 19 HABILITET Hovedreglen for bijob og habilitet er, at der ikke må kunne rejses tvivl om DRs integritet, troværdighed og uafhængighed. Derfor må du ikke sammenblande personlige og/eller private

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen Hvordan skal vi kommunikere hvilke værktøjer har vi til rådighed? FLYV KDA-hjemmesiden Nyhedsmails Det aktive pressearbejde FLYV Fra opslagstavle til ægte magasin

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Pressevejledning Hillerød Kommune

Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning Hillerød Kommune Pressevejledning... 2 En åben kommune... 2 Orienterer altid kommunens kommunikationsrådgiver... 2 Hvem må udtale sig?... 2 Når journalisten ringer... 3 Tavshedspligt...

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen

Casestudy. YouTube.com. Gruppe 7: Louise Bossen, Simone Drechsler, Lasse Lund og Kirstine Jacobsen Casestudy YouTube.com Indholdsfortegnelse Udbredelse... 1 Seertal...1 YouTubes partnerprogram...1 Indtægtsgenerering...2 Mobil og enheder...2 Content ID...2 Målgruppe... 2 Distribution... 3 Primære kerne-funktioner...

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget

Ansøgningsskema Kultur- og Fritidsudvalget Frederikshavn Kommune Center for Kultur- og Fritid Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn evao@frederikshavn.dk Ansøger: SF FILMPRODUCTION, Halfdansgade 10, 2300 København S. Kontaktperson: Mie Andreasen CVR-nr.

Læs mere

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole DMJX DMJX 9 Uddannelser, 2 campusser, 1800 heltidsstuderende: Aarhus: Journalist, Fotojournalist, Kommunikation København: Kommunikation, Medieproduktion og ledelse,

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1

141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 141204z BRUGERUNDERSØGELSEN AF BORGERSERVICE.doc 1 BRUGERUNDERSØGELSE AF BORGERSERVICE I NYKØBING F, NYSTED, SAKSKØBING OG STUBBEKØBING EFTERÅRET 2014 Rapport til Byrådet fra de tre borgerorganisationer

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste

UNDER UDARBEJDELSE. Net-opgaver: Facitliste Net-opgaver: Facitliste Kapitel 1: Arbejde og uddannelse Ordforråd: Job og jobfunktioner Grammatik: Inversion Grammatik: Datid Grammatik: Possessive pronominer Udtale: R Billedserie: Josefs arbejde Kapitel

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning!

Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015. Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Nyhedsbrev nr. 16 Juli 2015 Så er det blevet sommer og nyhedsbrev nr. 16 er klar - til lidt sommerferielæsning! Projektbesøg: Siden sidste nyhedsbrev i december 2014 har venskabsforeningen aflagt 3 besøg

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid

Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Håndværksmestre hægtes af den digitale fremtid Lektor: - Små og mindre virksomheder risikerer at blive sat tilbage, hvis de ikke rider med på den digitale bølge I Danmark har vi i årevis bildt os selv

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Frivillighåndbog Pressehåndtering

Frivillighåndbog Pressehåndtering Frivillighåndbog Pressehåndtering Indhold Medierne... 3 Hvad må jeg udtale mig til medierne om?... 3 Hvornår og hvordan går jeg selv til medierne?... 3 Hvad skal jeg huske, når jeg skal interviewes?...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008

DEN BLÅ HR KONFERENCE. DFDS presentation. Intern kommunikation. Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 DEN BLÅ HR KONFERENCE DFDS presentation June 2008 Information til11 medarbejderne Intern kommunikation Gert Jakobsen, DFDS, 5. november 2008 Spørgsmål - Hvordan skaber man korpsånd, sammenhold, formidling

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Sådan bruger du content marketing-teknikker til at holde dit newsroom opdateret

Sådan bruger du content marketing-teknikker til at holde dit newsroom opdateret Sådan bruger du content marketing-teknikker til at holde dit newsroom opdateret Intro Inden du starter med at læse denne guide, så prøv at tænke tilbage på din sidste arbejdsuge: Hvad skete der i ugens

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Gode råd om dit varemærke

Gode råd om dit varemærke Gode råd om dit varemærke 1 Du har nu fået dit varemærke registreret i Danmark Varemærkeregistreringen er bevis for, at du ejer varemærket. Ligesom al anden ejendom er det vigtigt at vedligeholde varemærket,

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen

Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den 27. juni 2014 Redegørelse fra Aller Media A/S i forbindelse med SE og HØR-sagen Den eksterne uvildige undersøgelse, der har haft til formål at afdække omfanget af anvendelsen af ulovlige overvågningsmetoder

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

DI-indspil til medieforlig 2014

DI-indspil til medieforlig 2014 DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere