Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland"

Transkript

1 Nordisk Journalistcenter Høegh Guldbergsgade 4, Vennelystparken DK 8000 Århus C Uddannelsesbehov for journalister i Nordvest-Rusland Baggrund og oplæg for Nordisk Journalistcenters fremtidige aktiviteter Maj 2003 Trine Smistrup

2 2 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Pressens vilkår i Nordvest-Rusland side 5 Journalistisk standard i Nordvest-Rusland side 10 Journalisters arbejdsvilkår side 13 Uddannelse og kvalifikationer side 14 Journalisterne i spørgeskemaundersøgelsen side 17 Udtrykte uddannelsesbehov side 19 NJCs fremtidige indsats i NV-Rusland side 25 Bilag: Kildeliste side 31 Statistik: Journalisterne i spørgeskemaerne side 32 Statistik: Uddannelsesbehov side 34 Spørgeskema på dansk side 36 Spørgeskema på russisk side 39

3 3 Forord Baggrund Nordisk Journalistcenter har siden begyndelsen af 1990erne haft kursusaktiviteter for journalister i den nordvestlige del af den tidligere Sovjetunion som en del af nærområdeindsatsen under Nordisk Råd. I de første år foregik arbejdet udelukkende i de baltiske lande, men efterhånden som disse nærmer sig optagelse i EU, retter opmærksomheden for den nordiske indsats sig mod det nordvestlige Rusland. Status for NJCs aktiviteter i 2003 er, at man har opbygget samarbejdsforhold til kursusarrangører og lokale journalister i Murmansk og Skt. Petersborg og via disse i Arkangelsk og Petrozavodsk. Der er et velfungerende samarbejde med det nordiske informationskontor i Skt. Petersborg, som også har kontaktpersoner i de tre øvrige byer. Aktivitetsniveauet er støtte til cirka 12 kurser og andre aktiviteter om året for forskellige journalist-grupper, opdelt efter emne, geografi, alder eller andre faktorer. I forbindelse med en forventet øgning af disse aktiviteter blev undertegnede bedt om at undersøge, hvordan status var for uddannelse og udvikling blandt nordvestrussiske journalister, hvilke behov de selv oplevede, og hvilke der evt. ikke blev dækket. Hvem skal læse dette? Rapporten retter sig først og fremmest til NJCs bestyrelse og daglige leder, der skal beslutte, om og hvordan dens resultater skal anvendes i det fremtidige arbejde samarbejdspartnerne i Rusland, som i praksis skal udmønte projekterne og ikke mindst tilpasse dem mere præcist til den lokale situation. Flere kan læse et skandinavisk sprog, og forhåbentlig kan rapporten kan danne udgangspunkt for en debat kommende kursusledere fra de nordiske lande, der skal undervise og bidrage til kurserne i Rusland. Med disse i tankerne har jeg gjort nogle dele relativt bredt orienterende (kapitel 2-4), selv om de ikke handler direkte om uddannelsesbehov. Kildegrundlag Til grund for dette arbejde ligger først og fremmest: Halvandet års samarbejde med baltiske og russiske samarbejdspartnere En uges studieophold i Rusland, hhv. Skt. Petersborg og Murmansk, med møder med redaktører, repræsentanter for journalistuddannelser, journalistforeninger etc. En liste over disse findes i rapportens bilag. Deltagelse i årsmødet for Barents Press International, et netværk af journalister i Norge, Sverige, Finland og Rusland den april Uddelte spørgeskemaer på medier i Nordvest-Rusland, hvori journalister blev bedt om at vurdere egne og redaktionens uddannelsesbehov på kort og langt sigt. Spørgeskemaerne blev distribueret via NJCs kontaktpersoner og med brug af nærmest alle kommunikationsformer undtagen brevdue for at nå flest mulige medier. Vores samarbejdspartnere var på forhånd skeptiske dels fordi spørgeskemaer og multiple choice-

4 4 formen er fremmed i Rusland, dels fordi de frygtede, at folk ville have for travlt til at udfylde skemaerne og få dem afleveret. Der blev uddelt 400 spørgeskemaer, og 184 kom retur i udfyldt stand: 94 fra Skt. Petersborg by og oblast (amt), 40 fra Murmansk, 42 fra Petrozavodsk og 8 fra Arkangelsk (40 skemaer fra Arkangelsk blev væk i posten, opdagede vi senere). Om forfatteren Undertegnede er journalist og har gennem halvandet år koordineret NJCs aktiviteter i Baltikum og Nordvest-Rusland og samarbejdet med de forskellige partnere. Jeg har derudover arbejdet med journalistisk efteruddannelse i Danmark og Norge på deltid siden 1988 og på fuld tid siden 1992 som leder af Den journalistiske Efteruddannelses Københavns-kontor. Gennem European Journalism Training Association har jeg fulgt opbygningen og planlægningen af journalistisk efteruddannelse i Østeuropa og SNG gennem et årti og har i det seneste halve år lavet projektforberedelse til et uddannelsesforløb for journalister i Kroatien. Mit russiske sprog er desværre ganske primitivt, og det har været et handicap i arbejdet ikke at kunne tale sproget, kunne læse aviser og høre radio etc. Maj 2003 Trine Smistrup

5 5 Pressens vilkår i Nordvest-Rusland En bolsjevik pegede i 1919 på en radiohøjttaler, der var hængt op i en telefonpæl, og spurgte bonden ved siden af sig, om ikke han var begejstret over at kunne høre kammerat Lenins visdomsord på flere tusinde kilometers afstand. Jo, sagde bonden, men hvordan skal Lenin høre mig? Medietyper: Aviser: Der udkommer omkring aviser i Rusland, mange i et ganske lille oplag. Mange russere tager sig kun råd til at købe avis en gang om ugen, og markedet har tilpasset sig dels med ugeaviser, dels med fænomenet den tykke, en ugentlig særudgave af dagbladet med featurestof og ugens tv-program. TV er det mest populære medie, og der betales ikke licens. Omkring tv-stationer er registreret. Systemet er veludbygget fra Sovjettiden, og de fleste kan modtage både to landsdækkende kanaler, en regional og en lokal. De to største kanaler ORT og RTR er statsejede og har været under stærkt stigende statslig kontrol. Radio findes også i både landsdækkende, regional og lokal form fra nyheder til underholdning. Der er registreret cirka radiostationer i landet. Online-medier er populære blandt de unge i 2001 var 12,5 procent af russerne Internetbrugere, ikke mange efter vesteuropæisk standard, men antallet var firedoblet på blot to år, og brugerne er mellem 16 og 34 år. Online-journalistik har fået meget opmærksomhed, og mange fik øjnene op for nettet under Kursk-katastrofen, og da branden i Ostankino-tårnet satte de elektroniske landsmedier ud af spillet i sommeren I de gode gamle dage var der Pravda og Komsomolskaja Pravda, Izvestija og Trud, oplagene var høje og priserne lave, og man vidste, hvad man skulle vente sig: Besked fra partiet om det, partiet syntes, man skulle vide. Nu er oplagene faldet og priserne steget, men der er stadig ganske striks kontrol med mediernes indhold enten fra politisk eller forretningsmæssig side. Og det kan i helt bogstavelig forstand være livsfarligt for en redaktør eller journalist at sætte sig op mod denne kontrol. Nye ejere Den russiske medieverden har været igennem 12 stormfulde år, siden Sovjet kollapsede. Den mest dramatiske periode var i forbindelse med præsidentvalget i 1996, da kandidater og forretningsfolk for alvor fik øjnene op for mediernes politiske rolle. Kampen foregik især om tv-kanalerne, men også de trykte medier var involveret, og i slutningen af 1990 erne havde hovedparten af de trykte medier fået nye ejere, der forventede støtte til gengæld for den økonomiske saltvandsindsprøjtning. Generelt i landet er status den, at medierne enten ejes af kommercielle virksomheder, som er tæt på centralmagten (f.eks. Gazprom) og hvis medieinteresse primært er politisk påvirkning, eller mere eller mindre direkte ejes af det offentlige. Efter rubel-krisen i 1998 søgte mange medier ind under

6 6 det offentliges vinger, og især lokal- og regionalpressen er i dag ofte finansieret af de lokale myndigheder. Der er mere ro i lejren nu, men det kan ændres op til de valg, der er undervejs: Parlaments-, lokalog regionalvalg den 7. december i år (2003), præsidentvalg næste forår. Nyhedsmedier ses af investorer og politikere mere som et talerør, som man må erhverve sig for at opnå magt, end som et instrument, der skal oplyse befolkningen eller være en givtig forretning. De trykte medier overlever på ejerens penge frem for på egne indtægter, eftersom købekraften er lav, og priserne derfor må holdes nede, og annoncemarkederne stadig er svage. De elektroniske medier bliver mere og mere kommercialiserede, og underholdningsshows erstatter indsigtsgivende programmer. Politisk pres Lovgrundlaget er i orden: Grundlovens artikel 29.5 siger Massemediernes frihed er garanteret, og censur er forbudt, og massemedieloven tillader journalister til at søge, finde og sprede information, medmindre statshemmeligheder er involveret. Rusland har en på mange måder forbilledlig medielovgivning fra Men det betyder ikke, at medierne har forbilledlige forhold. Et generelt problem er det ifølge IREX 1, at der dels kan være indbyrdes modstrid mellem nationale og regionale love, dels ikke nødvendigvis er nogen forbindelse mellem, hvad der står i loven, og hvordan livet leves. En alvorlig aktuel udvikling er, at grebet om medierne er strammet betydeligt under præsident Putin, hvilket ikke mindst har været synligt i forhold til dækningen af Tjetjenien-konflikten og efterspillet efter gidseldramaet i et teater i Moskva. En tilføjelse til medielovgivningen, som Dumaen vedtog, skulle begrænse adgangen til overhovedet at dække konflikten, og det var uklart, om det overhovedet var lovligt at interviewe en tjetjener. Eftersom medierne især opfattes som et redskab til at forme den offentlige mening i ejerens billede, er public journalism eller journalistik i læserens tjeneste ikke i særlig grad på dagsordenen. Viden om læsernes vaner og behov er ikke centrale, og der har f.eks. ikke været større interesse for at høre om, hvordan medier i andre lande arbejder med fokusgrupper eller forsøger at identificere brugernes ønsker til mediet, fortæller Anna Sjarogradskaja fra Press Development Institute. Det politiske liv påvirker medierne meget. Hvis man viser tegn på upassende uafhængighed, kommer der f.eks. uanmeldt revision, hvor bogholderiets computer konfiskeres, så man mangler kontaktdetaljer på annoncører og andre indtægtskilder. Andre eksempler på chikane af besværlige medier er besøg fra sundhedsmyndigheder eller brandtilsyn, der erklærer redaktionsbygningen farlig og beordrer den lukket. Der nævnes også et eksempel fra Ukraine, hvor myndighederne tjekkede besværlige redaktioners software-licenser hvilket førte til lukninger og bøder. De seneste år har været karakteriseret af øget centralisering og kontrol fra Kreml. Listen over, hvad der er statshemmeligheder, er blevet udvidet kraftigt, og myndigheder på alle niveauer kan 1 International Research & Exchanges Board, en amerikansk NGO med speciale i udvikling og rådgivning af uafhængige medier i lande under udvikling, største NGO på presseområdet i Østeuropa og Rusland.

7 7 hemmeligstemple information. Både The Committee to Protect Journalists 2, Reporters sans Frontières 3 og EU har udtrykt bekymring for pressefrihedens vilkår og graden af statskontrol over medierne i Rusland. Lever livet farligt Trods pres fra ejere og politisk liv forsøger en del journalister og redaktører at gøre deres arbejde, inklusive at være kritisk over for magt og myndigheder men det er ikke ufarligt. Trusler på brødet og livet er ikke ualmindeligt, og i 2002 skete tre drab på russiske journalister, hvor man formodede, at motivet var deres journalistiske aktiviteter. I Murmansk blev Dmitrij Sjvets, medejer og vice-direktør for det populære lokale TV21 skudt ned og dræbt på åben gade foran sit kontor den 18. april i år (2003). TV21 var kendt for at lave mere opsøgende journalistik end de fleste medier i området og for ofte at være i opposition til de magtfulde personer. En måned før sin død havde Sjvets taget initiativ til en protest mod de trusler, Murmansk-journalisterne blev udsat for under deres arbejde en erklæring, der blev underskrevet af ledelsen for regionens journalistforening og en del redaktører i byen og bragt i flere medier. Der er i skrivende stund ikke bevist nogen sammenhæng mellem mordet og Sjvets journalistiske aktivitet, men lokale journalister er ikke i tvivl om, at denne sammenhæng eksisterer. Protesten blev også bragt i det lokale dagblad Polyarnaja Pravda, og bladhuset måtte dagen efter ryddes i et par timer på grund af en bombetrussel. Medierne i Skt. Petersborg Skt. Petersborg boomer for tiden, fordi byens 300-års jubilæum i maj 2003 er under forberedelse. Det har trukket store pengemængder til byen, og hovedparten af de historiske bygninger står pakket ind i plast og stilladser og er under istandsættelse til de store festligheder. De gode tider påvirker også medierne, fordi jubilæet trækker en del annoncepenge med sig. I Skt. Petersborg er mediernes ejerskab stort set privatiseret (med nogle forbehold), mens de i de andre byer er helt eller delvis afhængig af finansiering og anden støtte fra myndighederne. Desuden virker det som om, Skt. Petersborg søger at fjerne sig fra Sovjettiden med syvmilestøvler, mens udviklingen går langsommere i de mindre byer. Byens politiske situation splitter medierne i tre dele. Der er en politisk konflikt mellem på den ene side Moskva og dermed præsidentens lokale repræsentant og på den anden side Skt. Petersborgs guvernør. De har hver deres støtter i medierne, men præsidentens repræsentant har flest penge og kan derfor tiltrække de bedste journalister til de medier, der støtter ham. Det er en konflikt, der ikke kan ignoreres, især p.g.a. det tilstundende valg. Den tredje del af pressen er to udenlandsk ejede aviser: En erhvervsavis, ejet af Bonnier, og den engelsksprogede St. Petersburg Times. De arbejder ifølge Anna Sjarogradskaja efter vestlige standarder og vælger ikke sider i den lokale konflikt

8 8 Der er dog enighed blandt de interviewede om, at det samlede billede ikke er så tragisk. Der er kvalitetsmedier både på avis- og tv-siden, og borgerne har adgang til medier med forskellige synspunkter på både den politiske konflikt og andre samfundsspørgsmål. Men så kommer andre udfordringer af mere dagligdags karakter: Ifølge chefredaktør Vladimir Ugryumov, formand for byens journalistforening, er salg af aviser en sørgelig historie i Skt. Petersborg: Det samlede daglige oplag er måske i en by på fem millioner indbyggere. Dels er der konkurrence fra gratisaviser, men dels er det simpelthen svært at få fingre i en avis: At abonnere er svært, eftersom aviser i så fald skal leveres i en postkasse i opgangen og mere end halvdelen af Skt. Petersborg postkasser er ødelagt af vandalisme eller ubrugelige af andre årsager. At købe i løssalg er også svært af to grunde: Myndighederne har begrænset antallet af udsalgssteder til 800 mod 3000 i Moskva med ti mill. indbyggere. Dertil styres løssalget af 50 uafhængige distributører, som er relativt uinteresserede i dagblade aviser giver for lidt i forhold til arbejdet med at distribuere og tage retur hver dag, og det giver mere mening for forhandlerne at koncentrere sig om magasiner og ugeblade. Der er journalister i byen, vurderer journalistforeningen. Der udkommer lokale udgaver af de landsdækkende aviser som Komsomolskaja Pravda og Novaja Gazeta, og der er adskillige tv- og radiostationer. Regionens største avis er Sankt Petersborg Vedomosti, som har rødder tilbage til1728. Den udkommer mandag-fredag med seks sider og dækker både byen, Rusland og verden. Den tykke (se box ovenfor) udkommer lørdag med længere artikler, features og tv-program. Avisen er et typisk eksempel på den indirekte afhængighed af det offentlige: Alle avisens indtægter fra abonnement og løssalg går til trykning og distribution, mens husleje og løbende udgifter dækkes af annonceindtægter. I nogle måneder tjener de ikke nok og prøver så at finde en sponsor f.eks. at trykke nye lovtekster mod et tilskud fra kommunen, fortæller chefredaktør Anatolij Agrafenin. Der gives også kommunal støtte til at producere en videnskabsside. Chefredaktøren finder ikke dette problematisk og mener, at det stadig kan være byens, ikke byrådets avis. Skt. Petersborg Kommune ejer 25 procent af avisen, men redaktøren mener, at han kan styre situationen: De har prøvet at vejlede, men vi nægter medmindre vi altså føler, at de har ret. Medierne i Murmansk-regionen Murmansk boomer ikke tværtimod. I Sovjettiden var befolkningen på , i dag er den på Og hvor byen tidligere var lovprist, og det gav særlige privilegier at arbejde der, er den i dag glemt, nedslidt og set med Moskva-øjne relativt uinteressant. Strategisk er den fortsat potentielt vigtig, men de afgørende aktiviteter ligger i de lukkede militærbyer i omegnen, som styres og finansieres direkte fra Moskva. I hele regionen er der dag- og ugeaviser, tre regionale tv-stationer, regional radio og et antal lokale tv- og radiostationer. I byen Murmansk og på resten af Kola-halvøen har journalistforeningen 250 medlemmer cirka procent af dem arbejder på større arbejdspladser i byen, resten på små blade og radiostationer, på medierne i de lukkede militærbyer og et stort tal som pressefolk og talsmænd for institutioner og myndigheder.

9 9 Radio Murman spejler byens historie og udvikling: Engang blev dens udsendelser sendt sammen med Radio Moskva via relæstationer til den russiske flåde i hele verden. I dag er lytterområdet indskrænket en del, men stationen sender over hele regionen og til flåden i Barentshavet og bliver også hørt i nabolandene det ved de fra lytterreaktioner. Stationen er en offentlig radio og får penge fra staten til lønninger resten skal de tjene selv. Når de løbende regninger er betalt, skal der først og fremmest spares sammen til nyt udstyr stationen ønsker at blive digital, eftersom de i dag producerer på en blanding af spolebånd, kassetter og cd er, og alt udstyr skal være tredobbelt. Det medfører en imponerende maskinpark for at afvikle selv ganske enkle programmer. Indtægterne kommer i øvrigt fra reklamer, især for varer og serviceydelser. Redaktøren mener, at denne annonceprofil holder stationen lidt på afstand af det politiske pres et synspunkt, jeg har mødt andre steder i den ex-socialistiske verden: Man er meget opmærksom på det politiske pres og mindre bekymret for, om økonomiske og kommercielle interesser kan presse lige så hårdt. Stationen er også for nylig gået i samarbejde med det private energiselskab, der ejer det lokale ishockey-hold, og giver firmaet gratis reklame mod at få særordninger om at dække holdet. Ifølge ansatte er der allerede pres på dem for at lave positiv omtale af firmaet selv ved pseudobegivenheder som at dække, at det får nye uniformer. Man kan blive betænkelig ved tanken om, hvordan dækningen bliver, hvis dette firma en dag løber ind i en miljøsag. Polyarnaja Pravda er byens og regionens vigtigste uafhængige avis (dog ikke mere uafhængig, end at det offentlige ejer bygningen, hvor den har hjemme, samt det trykkeri, hvor den trykkes). Oplaget er til hverdag og torsdag, hvor den tykke udkommer. 70 procent af oplaget sælges i abonnement, resten i løssalg. Tidligere var den en partiavis, men efter 1991 har både byen og regionen oprettet egne aviser, så PP er i konkurrence med to, der har offentligt sikkerhedsnet under sig. Det betyder også, at PP er lidt dyrere end de andre to. I Murmansk begynder man allerede at se i mediebilledet, at der nærmer sig en periode med flere valg, fortalte chefredaktør Ildar Rekhimlulov på årsmødet i Barents Press International. I marts begyndte der at udkomme to nye gratisaviser, hver med et oplag på og pengestærke ejere. Rygterne vil vide, at en eller to mere er på vej. I sådan en situation kan en uafhængig avis ikke tænke på udvikling, kun på overlevelse. De helt små: Et eksempel på de mange ganske små aviser og deres vilkår er Kolskoje Slovo i byen Kola. Det er en lokal ugeavis, ejet af kommunen, som betaler 6/7 af udgifterne kun den sidste syvendedel tjenes af avisen selv på annoncer og avissalg. Redaktionen bemandes af fire medarbejdere: En chefredaktør, der på dagen for mit besøg er til eksamen på sin journalistuddannelse. Når hun er færdig med den, vil hun være redaktionens eneste uddannede journalist. To af de tre andre medarbejdere er omskolede ingeniører. Dertil er der to yngre ansatte, der fungerer som en blanding af tekniske tegnere, layoutere og IT-eksperter.

10 10 Byens befolkning er på og oplaget på Prisen for en avis er fire rubler, og redaktionen er ikke interesseret i at øge oplaget kostprisen pr. eksemplar er nemlig højere end salgsprisen. Egentlig vil de gerne øge prisen, men fire rubler (80 øre) er mange penge for folk her, siger de. De fleste læsere er ældre, vurderer redaktionen. På mit spørgsmål til en af de unge layoutere om, hvorvidt man kunne interessere de yngre for at læse avisen, er hun lidt tøvende: Jeg tror nok, at de læser den, når deres bedstemor er færdig med den. En sidste type medier i området er medierne i de lukkede militære byer. De omfatter både deciderede militær-medier (blade og kabel-tv), bemandet med militærfolk, og almindelige lokale medier i byerne, oftest ejet af de lokale myndigheder og bemandet med skolelærere o.l. De skriver dog også mest om militæret eftersom det er det, der giver byen eksistensberettigelse. Tilsammen beskæftiger disse medier cirka 50 journalister i regionen. De lokale understreger, at byerne efterhånden ikke er lukkede på grund af de militære hemmeligheder så meget som på grund af de privilegier, de kan opretholde ved at være direkte tilknyttet Moskva. Journalistisk standard i Nordvest-Rusland Media have never been understood and set up in Russia to satisfy the needs of the audience. Deltager i IREX-panel om russiske presseforhold En journalist fra den lille ugeavis Kolskoje Slovo i Kola ved Murmansk deltog i et seminar med svenske kolleger, hvor de bl.a. besøgte den lokale kyllingefabrik. Spildevandet løb lige i grøften, og det svenske journalister var meget optaget af, hvad det betød for drikkevandet. Den russiske journalist var overrasket: Det er vi slet ikke vant til at tænke over. Hos den tidligere redaktør kunne vi slet ikke skrive om den slags. Trods de seneste års udvikling og etableringen af et antal professionelle uafhængige medier spiller medierne en anden samfundsrolle end i vestlige lande. De er stadig et redskab til at opnå eller beholde magt, og det præger naturligvis den journalistik, der bedrives i dem. Langt mod syd, nemlig i Kroatien, hørte jeg sætningen Journalisterne er meget bedre, end medierne giver dem lov til at være dette kunne meget vel være sandt i Rusland også. Denne situation betyder også, at medierne er relativt lidt optaget af deres læsere/lyttere/seere og af at afspejle deres liv og interesser eller drikkevandskvalitet. At mediernes oplysning indgår i de demokratiske processer og at medier skal have indtægter fra både annoncører og læsere lader ikke til at spille den store rolle i udviklingen af journalistikken. Dette skyldes dog ikke kun historien og ejerforholdene, men også, at man ikke har et civic society eller medborgersamfund i vestlig forstand. Dette sagt, får man indtryk af, at mange både journalister og redaktører egentlig gerne vil give borgerne bedre besked om, hvad der foregår i samfundet omkring dem der er bare uendelig mange faktorer, der blokerer for det, også ud over det eksterne pres: Der er for få journalister, og de er for dårligt uddannet. De journalistiske medier kan ikke betale medarbejderne en ordentlig løn, og derfor forsvinder mange hurtigt over i informations- og PR-jobs

11 11 et stort nyt arbejdsområde, hvor en journalistuddannet kan tjene måske tre-fire gange mere end på nyhedsjournalistik. Tilbage på medierne bliver idealisterne men også de uerfarne. Ingen tjener de penge, de har brug for, og det er ifølge de interviewede ikke usædvanligt, at journalister modtager penge fra kilderne for at skrive bestemte historier. Billedet er dog ikke kun mørkt. Flere journalister sagde til mig undervejs, at situationen trods alt ikke var tragisk folk har adgang til at få informationer fra flere medier og information af ordentlig kvalitet. Og chefredaktøren på Polyarnaja Pravda Ildar Rekhimkulov understregede meget, hvordan de prøvede at gøre avisen mere relevant for almindelige læsere. I TV er det altid eksperterne, der taler, så vi prøver at give ordet til borgerne. De har f.eks. gæsteskribenter og flere spalter om ugen, hvor læserne kan ringe ind og få hjælp til at løse deres problemer med f.eks. myndigheder. Etik og kritik Stort set alle interviewede nævner, at der mangler fælles fagligt anerkendte standarder. Det har selvfølgelig delvis at gøre med uddannelse (herom i næste kapitel), men også med erfaring, ejer- og arbejdsforhold. Der mangler professionelle standarder, for der er ingen til at formulere dem, sagde Vladimir Ugryumov, chefredaktør og formand for Skt. Petersborg journalistforening. Generationsskiftet gik i vasken, og de gamle forsvandt, før de unge havde fået den nødvendige erfaring. Tidligere arbejdede en ung journalist måske år på en lokal- eller fabriksavis, før man fik job på et større medie i dag kommer mange ind lige fra gaden, og redaktionerne er så hårdt presset, at ingen har tid til at forklare de nye om, hvad man kan og ikke kan. De unge mangler en ABC i, hvad der er kvalitet i det hér fag. Ugryumov nævner også, at den usikre jobsituation og dårlige beskyttelse af journalister spiller ind: Hvis man er afhængig af at få penge under bordet fra kilderne for at betale huslejen eller i risiko for at blive fyret, sidder etiske principper ikke særlig godt fast. Kombinationen af politisk pres, økonomisk pres og manglende erfaring betyder også, at forpligtelsen til at bedrive kritisk journalistik kommer ud af proportion, og kritikken tager magten fra journalistikken. Mange er kritiske og aggressive, men få har viden og erfaring til at bruge det til noget konstruktivt, som en af de interviewede i Murmansk udtrykte det. Et andet problem ved det hurtige generationsskifte er, at redaktionernes historie forsvinder. Der findes nemlig stort set ikke arkiver på redaktionerne, og de har heller ikke software og ressourcer til at opbygge dem. Det eneste, man har, er store bunker af gamle aviser, der måske og forhåbentlig ligger i rækkefølge, hvis ikke nogen har rodet i dem. Det vil ikke blive nemt eksempelvis at tjekke kandidaternes tidligere valgløfter, når der skal holdes valg igen til vinter det vil være et rent tilfælde, hvis nogen kan finde den rigtige avis fra dengang. Journalistik om magten Ifølge artikel 38 i massemedieloven skal: regerings-autoriteter og organisationer, ngo er og deres ansatte ( ) forsyne massemedierne med information ved at holde pressekonferencer.

12 12 Og det gør man så holder pressekonferencer om nye love og regler eller sender pressemeddelelser ud om administrations og politikeres gøren og laden. I informationsafdelingen for Murmanskregionen er man meget stolt over, at Freedom Foundation for to år siden erklærede dem næstbedst i Rusland til åbenhed om forvaltningen. Om det er så let endda at få adgang til dokumenter, som systemet ikke er interesseret i at udlevere, er ifølge lokale journalister en anden historie. Men pointen er nok så meget, at medierne ukritisk viderebringer myndighedernes informationer uden nogen bearbejdning. Normalt sender vi blot en pressemeddelelse ud med facts, og den trykkes uden videre, siger Antonina Podolskaja, leder af informationskontoret i Murmansk. Mange aviser sender blot en fotograf til pressemøderne og trykker så pressemeddelelsen ordret, og det statslige tv læser meddelelsen højt. Men TV-21 bruger bare nogle af oplysningerne og sender ellers deres optagehold ud for at skaffe mere og lave en rigtig historie. Det må siges at være en bekvem situation for et offentligt informationskontor, og Antonina Podolskaja siger da også om medierne De fleste er meget loyale. Alligevel er hun lidt bekymret over journalistikkens standard og finder, at der mangler analyse og indsigt i dækningen af det politiske liv. Det er en bekymring, der genlyder hos de fleste interviewede. På Polyarnaja Pravda siger chefredaktør Ildar Rekhimkulov: Vi havde tidligere en god tradition for analyse og feature, men vi har mistet den, fordi vi ikke evnede at forny genren og finde en ny måde at gøre det på. Vi mangler simpelthen nogen, der kan skrive en analytisk kommentar. Alt for meget af den politiske dækning er ren nyhed folk skriver blot ned, hvad der bliver sagt, og indhenter ingen andre kommentarer. Faktisk har selv guvernøren kritiseret, at journalisterne er så lidt udfarende. Anna Sjarogradskaja i Skt. Petersborg er enig: Det bliver en større og større bekymring her, hvordan ytringsfriheden forvaltes, og hvordan myndighederne dækkes. Journalistik og PR 4 Et tilbagevendende spørgsmål blandt russiske journalister og en tilbagevendende kursustitel hos NJC er Journalistik og PR og forskellen mellem at drive journalistik og at drive pressearbejde for en organisation eller virksomhed. Det er ganske enkelt svært for de russiske journalister at se forskellen på de to arbejdsformer, og det er sikkert et spørgsmål, der vil blive diskuteret i ti år endnu. Grænsen findes ikke i Rusland, og hvis man er sulten, skriver man journalistik mod betaling fra kilderne, sagde én. Også de, der prøver at holde deres sti ren, er i tvivl: Kan jeg skrive en positiv historie om en virksomhed, uden at det bliver PR? spurgte en erhvervsjournalist i Skt. Petersborg. Deres tvivl er måske forståelig for eksempel i lyset af udtalelserne om, at meget af mediernes stof er ubearbejdede pressemeddelelser, præsenteret som journalistik. Der er langt mellem det uafhængige ideal og virkeligheden, og journalisterne er ikke ubekendte med at arbejde for et 4 Udtrykket PR bruges i Rusland også om oplysningsvirksomhed, som i en dansk sprogbrug ville kaldes informationseller kommunikationsarbejde.

13 13 bestemt synspunkt. Samtidig uddanner journalistuddannelserne til både journalist og PRmedarbejder, hvilket ikke ligefrem gør skellet tydeligere. Journalisters arbejdsvilkår Lønniveauet Den største forhindring for, at journalistikken bliver bedre her, er den dårlige løn, siger Anatolij S. Puiou, leder af Skt. Petersborg journalistik-fakultet. Det er et problem, som efteruddannelse ikke kan løse. Men et regulært problem er det ikke desto mindre. Ifølge Puiou og hans kolleger kan hver nyuddannet journalist vælge mellem fem-seks job. Men med ganske få undtagelser er journalistiske stillinger langt dårligere lønnet end de PR-job, som de studerende også er uddannet til at udføre. En gennemsnitsjournalist får en månedsløn på 200 dollar ifølge Skt. Petersborg Journalistforening. Bag dette tal ligger udsving fra 70 til 1500 dollar. En konsekvens af dette er, at mange journalister har mere end ét job, f.eks. som PR-folk eller at de tager betaling fra kilderne for at lave bestemte artikler. Alle erkender, at det krænker enhver etisk norm men redaktørerne accepterer det stiltiende, især dem, der gerne vil holde på deres folk, men ikke kan betale dem en ordentlig løn. På Radio Murman klager redaktør Novikov også over, at det er svært at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere, fordi lønnen er så lav. Radiostationen har været vugge for mange journalister, der i dag spiller en rolle i politik eller større medier men de og andre er holdt op, fordi de ikke har kunnet sige nej til bedre betalte tilbud. Novikov kan ikke komme i tanker om en eneste, der har sagt op med andet argument end lønnen. Næsten ingen ansatte har været på stationen mere end ti år. Konkurrence om journalisterne Der er mange flere stillinger end kvalificerede kandidater i hele kommunikationsfeltet fra ren PR til nyhedsjournalistik. Desuden bliver der i øjeblikket uddannet færre nye journalister end tidligere. I Sovjettiden blev der uddannet cirka 100 nye hvert år i området, og de blev efter eksamen sendt derhen, hvor der var brug for dem. I dag uddannes der kun 40 om året (indtil uddannelsen i Murmansk begynder at sende sine kuld ud), og de bliver i de store byer. Oven i dette er der langt flere til at konkurrere om de nyuddannede. Hvor der før var få medier avis, radio og tv under statskontrol er der i dag et væld af kommercielle nyhedskilder i trykt og elektronisk form, masser af magasiner og et væld af nyetablerede PR- og informationsafdelinger hos virksomheder, organisationer og myndigheder. Man skulle tro, at denne situation netop ville få lønnen til at stige for journalister. Men journalistikken bliver taber i dette spil. De fleste af de trykte medier er reelt statsfinansierede, og lønnen er i bund. Blandt privatejede kommercielle medier er lønnen kun høj, der hvor reklameindtægterne er høje og reklamerne følger B-filmene, som Anna Sjarogradskaja på Press

14 14 Development Institute sagde. Kommercielle tv-stationer har måske nogle få stillinger med en høj løn som studieværter e.l. for andre journalister står valget mellem folkeoplysning og kritisk journalistik til sulteløn eller et mere vellønnet job i informationsbranchen. Når de reelle muligheder for at drive oplysende eller kritisk journalistik samtidig begrænses af de forhold, som omtales i kapitel 2, kan man dårligt undre sig over, at det er svært at fastholde andre end de mest idealistiske på nyhedsredaktionerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft siges at være særlig grel i lokalmedier og på de arbejdspladsmedier, som stadig har en plads i mediebilledet. Her er lønnen meget lav, og samtidig har det sandsynligvis ikke samme prestige at arbejde sådan et sted som et dagblad eller tv. Den lave løn har i øvrigt gjort journalistik til et kvindefag, og ved mit besøg på journalistuddannelsen i Murmansk er alle tilstedeværende studerende med én undtagelse piger. Dog var alle chefredaktører, jeg mødte surprise, surprise mænd. Arbejdspres I Sovjettiden var der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem antallet af ansatte og mængden af arbejde heller ikke i journalistik. Men sådan er verden ikke mere. Heller ikke i Rusland har medierne råd til at have flere ansatte end det absolut nødvendige. Vi har ikke brug for tre økonomi-medarbejdere som før, men for én, der slider hårdt i det, sagde chefredaktør Agrafenin, Skt. Petersborg Vedomosti. Som konsekvens erkender han, at avisen dermed ikke har mulighed for at lære nye op på området. Det er ikke svært at forestille sig, hvor meget dybdeborende journalistik der bliver tid til at bedrive med én økonomisk journalist til at overvåge erhvervslivet i en by med fem millioner indbyggere. Andre nævner også det stærke arbejdspres. Der er ikke tid til at tage sig af unge og nye medarbejdere og lære dem op og der bliver mindre og mindre tid til at gå ud fra redaktionerne og tale med kilderne. Ganske som i vestlige lande bliver journalisterne mere og mere ved deres pc for at opfylde kravet om at levere mange daglige enheder. Uddannelse og kvalifikationer Russiske journalister er veluddannede det er bare ofte ikke journalistik, de er uddannet i. Der er simpelthen ikke uddannede journalister nok til at opfylde behovet, og det bliver der ikke ændret på lige med det første. Kapaciteten i uddannelsessystemet er for lille, og det overlader mange nyansatte til at klare sig med nabo-oplæring. Grunduddannelse Skt. Petersborg: Den almindelige grunduddannelse på fakultet for journalistik på Skt. Petersborg Statsuniversitet er fem år lang og ender på bachelor-niveau. Der er en parallel uddannelse i PR, og de sidste år af journalistuddannelsen er fagopdelt i f.eks. informationsteori, politisk journalistik eller forskellige stofområder.

15 15 Der er mulighed for en toårig overbygning, især rettet mod fremtidige undervisere i journalistik. Uddannelsen er internationalt orienteret og meget optaget af, hvordan andre landes medier fungerer, siger de. De har et etableret samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole i Århus med udveksling af studerende. Der er tre andre journalistuddannelser i byen, men ifølge Anna Sjarogradskaja på Press Development Institute er de fleste uddannelser kendetegnet ved en ganske betydelig konservatisme. Undervisningen er stadig præget af fortiden, hvor journalistuddannelsen ligesom i andre østlande mere var et politologisk studium end noget, der havde med kommunikation og forståelse at gøre. Der mangler nye lærerkræfter, undervisning i professionelle journalistiske standarder og metoder og ordentlige lærebøger til at undervise ud fra. Murmansk: I Murmansk er der for få år siden etableret en ny journalistuddannelse, som i år 2004 sender sit første kuld studerende på gaden. Uddannelsen er femårig og består af 5000 timers undervisning og 5000 timers praktik på redaktioner. Der vil være cirka 200 studerende på de fem årgange, når uddannelsen er fuldt udbygget. Uddannelsen er populær der er cirka fem gange så mange ansøgere som pladser. Langt de fleste af de studerende er kvinder, hvilket efter lærernes vurdering skyldes den lave løn, man kan se frem til i faget. De fleste er helt unge og kommer direkte fra skolen. Instituttet har p.t. kun uddannelse i journalistik, men drømmer om også at uddanne i PR så vi kan blive et rigtigt medieinstitut, som lederen udtrykker det. Man har dog allerede i dag PR som et ganske betydende fag i uddannelsen. Blandt journalister, jeg mødte i Murmansk, var der en vis skepsis over for uddannelsen. Underviserne er selv journalister, og kritikerne var i tvivl om, hvorvidt de havde den nødvendige teoretiske tyngde som undervisere. Det virkede dog, som om skepsisen fortog sig lidt efter vort fælles besøg, hvor det bl.a. fremgik, at undervisningen i de almene fag som politologi og sociologi blev varetaget af det humanistiske instituts personale, mens kun undervisningen i journalistik blev foretaget af de journalistiske lærere. Kompetencegivende videre- eller voksenuddannelse: Mange journalistiske medier kan ikke skaffe journalistuddannede nyansatte det er til gengæld muligt for ansatte med andre højere uddannelser at tage en journalistuddannelse undervejs eller ved siden af arbejdet. Men det kræver viljestyrke og penge. Uddannelsen udbydes p.t. af Skt. Petersborg Statsuniversitet og er åbenbart ganske populær også selv om, det er ganske dyrt at deltage i den. Mulighederne for en højtuddannet er: To års fuldtidsstudium, men uden de almene fag, som de studerende på grunduddannelsen skal tage. Pris 750 euro pr. semester. Aften/dagskole på deltid over fem år. Pris 600 euro pr. semester Toårig brevskole til 450 euro pr. semester.

16 16 Deltagerne er oftest folk, der arbejder som journalister, men ikke har papir på det. Emnerne er journalistisk teori, den kreative funktion, medieteknik, kommunikationsteori, branchefag (sociologi, informationsret, layout), mediefag (tv, radio, trykte medier), den russiske udenrigsjournalistiks historie, visuel journalistik. Hvis man arbejder som journalist uden at have en anden højere uddannelse kan man i princippet tage grunduddannelsen ved siden af men eftersom den ikke udbydes som deltidsstudie, er det i praksis næsten umuligt. Det er dyrt, og man har f.eks. ikke mere ret til fri ved eksaminer. Nogle gennemfører det, men de kan tælles på få fingre, og det er altid unge uden børn og økonomiske forpligtelser. Til gengæld er brevskolen en mulighed den tager i så fald seks år til en pris af 400 euro pr. semester. Ikke-kompetencegivende voksenuddannelse Universitetet i Skt. Petersborg udbyder hvert år to-ugers sommer- og vinterskoler med et journalistisk basisemne, i år er det f.eks. valgdækning og politisk journalistik. Kurserne har ikke formelt kompetencegivende karakter, men regnes alligevel for at være værdifuld uddannelseserfaring. I Murmansk har man forsøgt at øge rekrutteringsbasen for journalister gennem tre seksmåneders omskolingsforløb for højtuddannede ledige. I alt cirka 100 personer gennemgik dette forløb, og det har forbedret situationen med journalistmangel i området en del. Realkompetence på redaktionerne At det kan være svært at skaffe journalistuddannet personale betyder ikke, at russiske journalister er dårligt uddannet. På de store medier har de ansatte ofte en universitetsuddannelse, som den journalistiske erfaring så bygges ovenpå. Erfaring er til gengæld en mangelvare. Journaliststanden har undergået et brat generationsskifte, og der er medier, hvor ingen medarbejdere har været i faget længe nok til at have dækket en valgkamp et faktum, der vil blive føleligt, når valget nærmer sig. En redaktør fortalte, at de to seneste ansatte var hhv. antropolog og tidligere søofficer søde mennesker, der gjorde deres bedste, men medier vidste de intet om. Det er almindeligt at ansætte unge mennesker med ambitioner, formidlings- og analysefærdigheder. Disse unge medarbejdere kommer uden viden om journalistik, men en del begynder så på brevskole, når de har et års erfaring eller så det bliver de også opfordret til af nogle redaktører. Men på grund af tidspres og økonomisk pres bliver det sværere og sværere at passe et arbejde og et studium samtidig. Efter kort erfaring begynder de så at oplære de næste unge, der kommer med de faglige standarder, der så må følge af det system.

17 17 Journalisterne i spørgeskema-undersøgelsen (oversigt vedlagt som bilag 1) Som nævnt i indledningen er spørgeskema-undersøgelser ikke nogen normal foreteelse i Rusland, og vores samarbejdspartnere var skeptiske over for, om vi ville få skemaerne retur i udfyldt stand dels på grund af den fremmede form, dels på grund af tidspresset for journalisterne. Der blev uddelt cirka 400 skemaer i Skt. Petersborg by og oblast (=amt/fylke), Murmansk, Arkangelsk og Petrozavodsk. Af dem kom 184 retur udfyldt, altså knap halvdelen 5. Vi har ingen specielle indikationer af, hvem der har udfyldt skemaerne, og hvem der har ladet dem ligge eller afleveret dem blanke, men man kan selvfølgelig gætte på, at det er de mest engagerede blandt journalisterne, der har taget sig tid til opgaven. Geografisk Af de 184 svar kommer otte fra Arkangelsk, 42 fra Murmansk, 40 fra Petrozavodsk og 94 fra Skt. Petersborg by og omegn. Man må altså have i erindring, at cirka halvdelen af svarene er fra en stor by, hvor journalisterne kan have andre behov og problemer end i de mindre byer. Køn og alder Kønsfordelingen blandt svarene bekræfter, at journalistik er et kvindefag. Der er svar fra 62 mænd og 114 kvinder. Og journalistik er et ungt fag. 141 af deltagerne er under 40, og kun 7 er over 50. Uddannelse Alle i Rusland har 11 års grundskole, og næsten alle journalister har derefter taget en videregående uddannelse om end ikke nødvendigvis som journalist. 22 af de 184 har 0-4 års uddannelse efter folkeskolen, mens 151 har fem års uddannelse eller mere. 74 er uddannede journalister langt hovedparten af disse (50) er fra Skt. Petersborg, og de fleste af dem er uddannet på Statsuniversitetets journalistfakultet. Af de otte fra Arkangelsk har kun to journalistuddannelse, i Murmansk er det 14 af de 42, og i Petrozavodsk otte af 32. De fleste har taget uddannelsen som brevkursus på universitetet i Skt. Petersborg, om end en enkelt har importeret den fra Vladivostok. Spørgeskemaet spørger også om eventuel sekundær beskæftigelse, eftersom vi ved, at mange journalister i hvert fald tidligere har haft mere end ét job. Det forekommer dog, at nogle svarer på et sekundært job, som de har i dag, mens andre svarer på, hvilket job de ellers er uddannet til at bestride, altså tidligere uddannelse. Blandt svarene er designer, psykolog (9), kunstuddannet (4), producer (6), kunstner, lærer (26), direktør, flådeofficer, digter, radiooperatør, økonom (4), elektroingeniør (2), produktionsingeniør, programmør, chauffør, pressesekretær (2), tolk (7), leder, jurist (4), filolog (4), fotograf (3), sociolog (3), politolog (2). 5 Det viste sig senere, at 40 skemaer fra Arkangelsk var gået tabt i posten. Disse foreligger på NJC, men er ikke indarbejdet i talmaterialet.

18 18 Redaktionel erfaring Profilen af den redaktionelle erfaring passer til landets nyere historie og turbulensen i medieverdenen: Langt de fleste har mindre end 10 års erfaring. 32 har mindre end tre års erfaring, mens den største gruppe på 96 personer har mellem fire og 10 års erfaring. Det er dog ikke sådan, at alle medarbejdere fra de tidligere tider er skubbet ud. 41 opgiver at have mellem 11 og 20 års erfaring, og 19 har mere end 20 år på bagen i faget altså tilsammen cirka en tredjedel af svarerne. Jobfunktion Godt halvdelen 99 opgiver deres funktion til at være almen reporter. Andre 34 opgiver at være både reportere og at have uspecificerede lederopgaver, sandsynligvis som redigerende. 27 opgiver at være ledere, mens 22 angiver sig som deciderede redaktører. Disse 49 kan give en overvejelse om, hvorvidt ledersiden er overrepræsenteret i talmaterialet. Medietyper og størrelse I materialet har vi svar fra 21, der arbejder med radio, ni tv-journalister og 52 journalister fra dagblade eller ugeaviser (mange aviser er gået ned til en ugentlig udgivelse, ikke mindst fordi mange russere kun tager sig råd til at købe én avis om ugen). De fleste arbejdspladser er relativt små den største gruppe på 78 kommer fra arbejdspladser med mellem 11 og 20 ansatte. 12 opgiver at være på arbejdspladser med mere end 40 ansatte, og de kommer stort set fra det landsdækkende tv. Alder og ejerskab Langt de fleste 113 af svarerne arbejder på medier, der er etableret før Det skyldes naturligvis, at medier fra Sovjettiden er ført videre ofte med samme navn, men nu eventuelt omorganiseret til et aktieselskab. Stat og by er og stadig særdeles vigtige på ejersiden 62 arbejder på offentligt ejede medier, og 72 på medier som er aktieselskaber, hvor det offentlige ofte har en stor aktiepost. Udtrykte uddannelsesbehov De mest markante resultater af spørgeskemaundersøgelsen er skrevet ind i de respektive afsnit af dette kapitel. Det samlede talmateriale er vedlagt som bilag 2. Når man spørger forskellige grupper om uddannelsesbehov, er svarene delvist ganske forudsigelige: Redaktørerne vil gerne vide mere om ledelse, redaktionel prioritering og beslutningstagning, økonomisk styring m.v. Journalisterne vil gerne vide mere om håndværk, metode og de forskellige stofområder.

19 19 Men først og fremmest er der enighed mellem grupperne - både i interviews og spørgeskemaer - om, at der er behov for en helt grundlæggende opgradering af den journalistiske kvalitet. De emner, alle peger på som vigtigst, er: etisk beslutningstagning nyhedsvurdering at dække magthaverne/politisk journalistik Derudover kommer emner som "Journalistik og PR", viden om stofområder, idéudvikling og psykologi på arbejdspladsen - lidt forskelligt prioriteret i interviews (som primært var med redaktionelle ledere) og spørgeskemaer (som primært var udfyldt af menige journalister). Under mit besøg i Skt. Petersborg og Murmansk bad jeg alle interviewede om at opliste de vigtigste uddannelsesbehov, de så for sig selv og andre. I ét tilfælde fik jeg svaret "Oiijjj!", sendt af sted med vidt opspilede øjne og et panisk ansigtsudtryk - nedenfor følger et forsøg på at gruppere de øvrige svar fra interviews og spørgeskemaer: Ledelse og samarbejde Eftersom mange medier er nyetablerede, og der i det hele taget er stor udskiftning og bevægelse i branchen, har mange ledere kun kort erfaring. De er opdraget i en helt anden kommandostruktur og er famlende over for lederrollen. En typisk efterlysning kom fra chefredaktør Anatolij Agrafenin på Skt. Petersborg Vedomosti: "Jeg vil gerne vide, hvem der egentlig leder på andre aviser: Hvem har ret til at tage hvilke beslutninger? Hvordan er strukturen i redaktionen, og hvem er den reelle chef - en politiker eller et journalistisk gidsel?" Lederne føler i det hele taget behov for at se ud i verden uden for Rusland - hvilket ofte er umuligt for dem på egen hånd, fordi engelskkundskaberne ikke rækker. Flere ville f.eks. gerne mødes med og have informationer fra de internationale mediekoncerner, der er aktive i Rusland - ikke på grund af bekymring over udenlandske investeringer, men for at høre om, hvordan de driver deres virksomhed, og for at kommunikere på russisk med mediechefer med internationalt perspektiv. Et andet ønske var at høre om, hvordan medier af egen type var redigeret og prioriteret i andre lande - eksempelvis: Hvordan prioriteres lokalt, nationalt og internationalt stof på en regionalavis, når virkeligheden indeholder elementer af alle niveauer? Lederne føler selv generelt stort behov for at lære grundlæggende ting om ledelse - også om økonomisk styring og erhvervsjura, som ligger uden for NJCs felt. De har også stort behov for at stå på sikker grund i etik og jura, når de bliver presset af politikere og myndigheder, og for et højt beredskab over for manipulation og professionelle informationskampagner fra virksomheder og organisationer. Sluttelig mangler de uddannelse i personaleledelse, nye arbejdsformer og prioritering af de redaktionelle ressourcer. Der er ingen tradition for at arbejde sammen og måske heller ikke reelt parathed til at prioritere det ret mange steder. En ung journalist havde i Sverige for første gang set, at journalister arbejdede sammen om idéudvikling og research: At se en artikel som et projekt, man kan være flere om, er helt ukendt her. Om det nu var så god en idé, var hun ikke sikker på, for så fik man jo ikke sit navn på. En artikel med flere navne i bylinen havde hun stadig til gode at se.

20 20 Også i spørgeskemaerne prioriteres ledelse og samarbejde højt som emner både for den enkelte og som et fælles behov. 204 svarere opgiver at have personligt behov for at lære om ledelsesteknik på kort eller langt sigt, og 206 udtrykker samme behov med hensyn til mellemlederrollen. I øvrigt er andelen af journalister fra Skt. Petersborg signifikant større her end fra de andre byer men om det er udtryk for større ambitioner, dårligere ledelse eller statistisk tilfældighed er svært at sige på grundlag af det ret lille talmateriale. Svarene tyder også på, at mange har en hård hverdag på redaktionerne. 416 det fjerdehøjeste tal i materialet svarer, at de ønsker uddannelse i psykologi på arbejdspladsen, især for sig selv, men også for andre. Det tyder på, at der mangler fornuftige samarbejds- og ledelsesformer på redaktionerne og måske er det samme afspejlet i, at kurser om redaktionel planlægning anses for vigtige af 383 svarere. Etik og lovgivning en topscorer Vi kan godt diskutere vestlige etiske normer, men hér er virkeligheden, at retssystemet ikke fungerer, sagde en journalist under mit besøg. Og det stemmer meget godt overens med andre kilders konstatering af, at virkeligheden og lovgivningen ikke altid har meget med hinanden at gøre. Som det turde være fremgået af de foregående afsnit, findes de etiske problemer på mange planer for russisk presse. Ejere og magthavere presser på for at få medierne til at videregive et bestemt virkelighedsbillede og er ikke bange for at tage mere eller mindre raffinerede magtmidler i brug, hvis de ikke får deres vilje igennem. Den, der betaler musikken, bestemmer melodierne, som en redaktør sagde. Konkurrence mellem medierne, kombineret med manglende erfaring, betyder også, at f.eks. udokumenterede rygter bliver offentliggjort, og bagtalelse har gode chance for at nå offentligheden uden overvejelser om injurielovgivning etc. I nogle sammenhænge bliver ytringsfriheden opfattet som retten til at skyde på alt, hvad der rører sig. Og et stort etisk-journalistisk problem forekommer at være, at journalisterne simpelthen ikke spiller den journalistiske rolle som filter og tilstræbt neutral vurderingsinstans over for de informationer, de viderebringer. Ifølge flere bliver pressemeddelelser og udtalelser blot viderebragt ukommenteret og uden at blive sat i sammenhæng med andre oplysninger eller selvstændig research. Jeg er ikke i stand til at vurdere, om journalisterne har tilstrækkelig viden om lovgivningen omkring ytringsfrihed, offentlighed i forvaltningen, retssikkerhed og andre juridiske områder. Til gengæld er det mit indtryk, at de meget hurtigt løber panden mod en mur, hvis de prøver at udnytte den viden, de har om deres rettigheder. På denne baggrund er det ikke overraskende, at etisk beslutningstagning i spørgeskemaerne er den absolutte topscorer med 468 svar, heraf 316 der vurderer emnet som særdeles vigtigt. Informationsret kravler også højt op på prioriteringslisten med 377 svar. Det er også tydeligt, at journalisterne er opmærksomme på det eksterne pres, branchen er udsat for. Med 337 svar er emnet ganske vist ikke nogen topscorer, men det skyldes sandsynligvis, at de

Journalister i Danmark

Journalister i Danmark Landerapport Journalister i Danmark Morten Skovsgaard, Arjen van Dalen, Syddansk Universitet 7. februar 2017 Journalisters baggrund Den typiske danske journalist er midt i 40 erne og har en bachelorgrad

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1

Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 ANALYSE Sender vi pressemeddelelser ud på det rigtige tidspunkt? Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 SENDER VI PRESSEMEDDELELSER UD PÅ DET RIGTIGE TIDSPUNKT 3 METODEN FOR ANALYSEN 4 REDAKTIONELLE POSTKASSER PÅ

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD

Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Hvad gør jeg, når pressen vil have en kommentar DANSK EL-FORBUNDS TOPMØDE 2016 JOURNALIST NIELS STOKTOFT OVERGAARD Modstand og indvendinger mod kontakt med pressen Journalisterne er så negative Pressen

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Høring om medieansvar

Høring om medieansvar Kulturudvalget, Retsudvalget 2011-12 KUU Alm.del Bilag 192, REU Alm.del Bilag 408 Offentligt Side 1 af 7 Høring om medieansvar Oplæg af formand for Danske Medier, Per Lyngby Thomas Jefferson var i 1776

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse.

Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Rockjournalister er folk, som ikke kan skrive, der interviewer folk, som ikke kan tale, for folk som ikke kan læse. Frank Zappa 190 191 De trykte medier Dagblade Dagbladene, eller det man i daglig tale

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby

Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby Ukrainske journalister har propagandabekæmpelse som hobby I det sidste år har Tatyana Matuchek og hendes kolleger på netmediet StopFake.org kæmpet en indædt kamp mod den russiske propagandamaskine på Krim-halvøen.

Læs mere

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD

REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD REDAKTIONELLE PRINCIPPER FOR MAGASINET FINANS - FINANSFORBUNDETS MEDLEMSBLAD 11. DECEMBER 2006 1. STRATEGISK MÅLSÆTNING FINANSFORBUNDET KOMMUNIKATIONSSTABEN Magasinet Finans er et værdibaseret blad, der

Læs mere

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen

KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen KDA og FLYV Udfordringer i kommunikationen Hvordan skal vi kommunikere hvilke værktøjer har vi til rådighed? FLYV KDA-hjemmesiden Nyhedsmails Det aktive pressearbejde FLYV Fra opslagstavle til ægte magasin

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Årsrapport Standardiseringsgruppen

Årsrapport Standardiseringsgruppen Årsrapport Standardiseringsgruppen Pressen Fællesindkøb 2011 Forord Standardiseringsgruppen under Pressens Fællesindkøb har til formål at højne og fastholde kvalitetsniveauet på avisprodukterne i Danmark.

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna Land: Italien Periode: Fra: september 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag PUBLIC SERVICE Hvad er public service og hvilken betydning har public service forpligtelserne for DR og TV2? Public service. En simpelt oversættelse siger, at public service betyder i folkets tjeneste.

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Afstemning #DCHår CH smød år e2015

Afstemning #DCHår CH smød år e2015 Afstemning Så længe afstemningen er åben, kan du skifte mening. blinker ved afstemning bruges ikke Hvem er vi? Vælg køn 58,4% 1) Mand 2) Kvinde 41,6% Mand 1 2 Kvinde Hvem er vi? Hvor kommer du fra i landet?

Læs mere

Bilag. Interview. Interviewguide

Bilag. Interview. Interviewguide Bilag Interviewguide Introduktion: Interviewet vil blandt andet omhandle konsekvenser ved insourcing i forhold det danske marked, hvilke faktorer der ligger til grund for at virksomheders insourcing og

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Hej og tak for sidst.

Hej og tak for sidst. Hej og tak for sidst. Her på de følgende sider får i lige de væsentlige overskrifter fra mit oplæg på Sund By Netværkets temadag om synlighed afholdt den 11. November 2014. Det handlede om, hvordan man

Læs mere

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012

FORENINGSGUIDE. Bydelsmødrenes Landsorganisation. Juli 2012 EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDE Bydelsmødrenes Landsorganisation B FUNDRAISING JDE ØKONOMI Juli 0 INDHOLD Introduktion til Foreningsguiden Hvad er? 6 Læg en -plan 7 Hvem skal kende Bydelsmødrene? 8 Deltag

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 21. juni 2004

TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C. København den 21. juni 2004 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugårdsvej 25 5100 Odense C København den 21. juni 2004 Udsendelsesrækken Shopping vist på TV 2 Foranlediget af omtale i pressen besluttede Radio- og tv-nævnet i henhold

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere