DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen"

Transkript

1 DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen

2 Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller andet omfang betydning for din ret til efterløn og skattefri præmie. I brochuren kan du få et overblik over de muligheder, som efterlønsordningen giver dig: Hvor længe du skal have været medlem og betalt efterlønsbidrag for at få efterløn, hvornår du kan komme på efterløn, og hvor længe du kan få efterløn, kan du se på side 4-7 Du får desuden en overordnet gennemgang af de vigtigste regler i efterlønsordningen. Hvis du har pensionsopsparinger, bør du fx læse afsnittet om pensioner på side Den skattefri præmie på op til kr. (2012-tal) for dem, der arbejder videre i stedet for at gå på efterløn, kan du læse om på side I brochuren henviser vi til andre af ASEs brochurer, hvor du kan læse nærmere om de enkelte regler og muligheder. Alle brochurerne finder du på ase.dk under GENVEJE. Du er også altid velkommen til at ringe til ASE på for at høre, hvad efterlønsordningen kan tilbyde dig.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Efterløn hvornår, hvor længe og hvad koster det? 4 Betingelser for at gå på efterløn 8 Efterlønsbeviset 10 Udskydelsesreglen 12 Beregning af efterlønssats 14 Fradrag for pensioner - årgang 1954 og Fradrag for pensioner og senere årgange 18 Fradrag for pensioner - alle årgange 20 Efterløn med lønmodtagerarbejde 21 Efterløn med selvstændig virksomhed 22 Andre fradrag i efterlønnen 23 Skattefri præmie 24 Seniorjob 26 ASE La Cours Vej Frederiksberg Tlf.: Fax:

4 EFTERLØN HVORNÅR, HVOR LÆNGE, OG HVAD KOSTER DET? Når du ser på muligheden for at gå med i efterlønsordningen, er der 2 forhold, du umiddelbart skal være opmærksom på: 1. Hvornår og hvor længe kan du få efterløn? Svaret får du i oversigten på side 5. Du får også her at vide, hvornår du kan gå på folkepension, ligesom du får en oversigt over de fordele, der er forbundet med at få et efterlønsbevis. 2. Hvad koster det at få ret til efterløn? Du skal gennem en længere periode have været medlem af en a-kasse og have betalt et særligt efterlønsbidrag. Der gælder forskellige krav afhængig af, hvornår du er født. I oversigten på side 6-7 kan du se, hvad der gælder for dig. Det årlige efterlønsbidrag udgør 7 gange den maksimale dagpengesats. Det giver et månedligt efterlønsbidrag på 460 kr. (2012-tal). Tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag Du vil altid kunne få dine indbetalte efterlønsbidrag retur, hvis du beslutter dig for at forlade efterlønsordningen. Har du ikke nået efterlønsalderen, er hovedreglen, at du skal have de indbetalte bidrag overført til en godkendt pensionsordning. Det gælder dog ikke, hvis du f.eks. skal have førtidspension, eller du højst har indbetalt efterlønsbidrag svarende til 1 år. Så vil du få de indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. Hvis du når folkepensionsalderen uden at have fået efterløn f.eks. fordi dine pensionsudbetalinger har været for store og har du heller ikke fået udbetalt skattefri præmie, får du også dine indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. 4

5 Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med efterløn + udskydelsesregel Det får du for efterlønsbevis og opfyldelse af udskydelsesregel 1954, 1. halvår 1954, 2. halvår 1955, 1. halvår Din efterlønsalder er 60½ år. Din folkepensionsalder er 65½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (60½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61 år. Din folkepensionsalder er 66 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61½ år. Din folkepensionsalder er 66½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Ingen pensionsfradrag (med en enkelt undtagelse) Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1955, 2. halvår Din efterlønsalder er 62 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 1. halvår 1956, 2. halvår Din efterlønsalder er 62½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 63 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1959, 1 halvår Din efterlønsalder er 63½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i ½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 2. halvår Din efterlønsalder er 64 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (64 år). Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Din efterlønsalder er 64 år eller derover. Din folkepensionsalder er 67 år eller derover. Efterlønsalderen og folkepensionsalderen kan fra henholdsvis 2027 og 2030 hæves hvert femte år med ½ eller 1 år, hvis danskernes levetid stiger. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen. Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Adgang til at optjene skattefri præmie 5

6 Hvor længe skal du have været medlem af en a-kasse, og i hvor mange år skal du have betalt efterlønsbidrag? FØDT I PERIODEN: : Er du indmeldt senest 1. april 1999, skal du have været medlem i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til den dag, du går på efterløn eller får dit efterlønsbevis. Er du indmeldt i perioden 2. april juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til den dag, du går på efterløn eller får efterlønsbevis. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, har du ikke ret til efterløn. Du kan ikke benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Er du indmeldt senest den 1. juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til efterlønsalderen og mindst i 20 år inden for 25 år. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, skal du have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Er du født den 1. juni 1962 eller senere og har du betalt efterlønsbidrag i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. Er der mere end 15 år til, du når efterlønsalderen, vil du muligvis kunne benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Du skal have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Du skal højst betale bidrag i 30 år. Har du betalt efterlønsbidrag, før du fyldte 35 år eller i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. 6

7 Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du måske benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT I PERIODEN : Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 32 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT ELLER SENERE: Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 30 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. Fortrydelsesordningen Har du tidligere fravalgt efterlønnen, vil du i visse tilfælde kunne fortryde dit fravalg og tilmelde dig efterlønsordningen gennem en særlig fortrydelsesordning. Bemærk dog, at du ikke kan bruge fortrydelsesordningen, hvis du har fået dine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit efter 2012-ordningen. Hvis du benytter fortrydelsesordningen, vil din efterløn og din skattefri præmie blive reduceret forholdsmæssigt for det antal hele år, du ikke har betalt bidrag. For at benytte fortrydelsesordningen skal du bl.a. have været uafbrudt medlem af en a-kasse a) senest fra det 24. år, hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere, b) senest fra den 1. januar 1997, hvis du er født før 1. januar Du kan læse om de øvrige betingelser og om fortrydelsesordningens muligheder i ASEs brochure Fortrydelsesordningen. 7

8 BETINGELSER FOR AT GÅ PÅ EFTERLØN Alder, medlemskab og efterlønsbidrag Du skal opfylde de krav til alder, medlemskab og betaling af efterlønsbidrag, der fremgår af siderne 4-7. Beskæftigelseskrav Du skal have haft arbejde uden offentlig støtte i 1924 timer (svarer til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse) inden for de seneste 3 år. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med. Alle arbejdstimer som lønmodtager kan tælle med til beskæftigelseskravet. Det skal dog være arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Selvstændig virksomhed tæller kun med til beskæftigelseskravet, hvis du arbejder over 30 timer om ugen i virksomheden. Disse uger tæller som 37 timer, uanset hvor meget du har arbejdet. Når vi skal vurdere, om du har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer pr. uge, ser vi på mange ting: Virksomhedens branche, åbningstid, antal ansatte, omsætning, dine arbejdsopgaver mv. Lønmodtagere må fortsat arbejde Er du lønmodtager, behøver du ikke at holde op med at arbejde, fordi du skal på efterløn. Men de arbejdstimer, du har, mens du er på efterløn, medfører fradrag i efterlønnen, se side 21. Selvstændige skal ophøre eller nedtrappe Du skal som selvstændig erhvervsdrivende kunne dokumentere, at du er endeligt ophørt med din virksomhed. Eller også skal du kunne dokumentere at have nedtrappet arbejdstiden i virksomheden. Du skal som hovedregel have solgt, afviklet eller bortforpagtet virksomheden. Er der tale om bortforpagtning, skal aftalen normalt være gensidig uopsigelig i 5 år. Du kan læse mere om ophørsreglerne i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. Det er også muligt at få efterløn ved at udtræde af en virksomhed, som du har drevet sammen med din ægtefælle eller medejere. Disse muligheder kan du læse om i ASEs brochurer Udtræden af virksomhed som ægtefælle og Udtræden af virksomhed som medejer. Hvis du vil nedtrappe arbejdet i din virksomhed og samtidig få efterløn, kan du læse ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. 8

9 Uddannelse Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Til rådighed for arbejdsmarkedet Den dag, du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du ikke må være syg. Har du fået et efterlønsbevis, mens du var rask, kan du dog godt komme på efterløn senere, selvom du er blevet syg. Se om efterlønsbeviset på side 10. Når du først er på efterløn, behøver du ikke længere at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du beholder derfor din efterløn, selvom du bliver syg. Ikke få sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension. Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Efterløn og udland Hvis du har haft medlemsperioder og/eller arbejdsperioder i udlandet, skal du opfylde nogle særlige regler for at få ret til efterløn. Når du er på efterløn, er det muligt at tage efterlønnen med til et andet EØS-land. Disse regler om efterløn i forbindelse med udlandsophold kommer vi ikke ind på her i brochuren. Men du kan læse om reglerne i ASEs brochure Efterløn og Udland. Ikke ledig mere 9

10 EFTERLØNSBEVISET Du kan få et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen. Din efterlønsalder fremgår af skemaet på side 5. Efterlønsbeviset giver meget store fordele. Det gælder, uanset om du senere vil på efterløn, eller om du vil arbejde, til du når folkepensionsalderen. Betingelserne for at få efterlønsbevis For at få efterlønsbeviset skal du som udgangspunkt opfylde alle betingelserne for at kunne gå på efterløn, se side 8-9. Du får brev fra ASE om beviset En uge inden du når efterlønsalderen, får du brev fra ASE om beviset. Du får dog kun brev, hvis du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok til at kunne få efterløn. Store fordele ved beviset Du kan ikke undgå at tjene penge på at få et efterlønsbevis. Det gælder også, selvom du ikke vil på efterløn. Spar kr. om året Når du har fået efterlønsbeviset, skal du ikke længere betale den del af kontingentet, der hedder efterlønsbidrag. Det betyder en årlig kontingentbesparelse på kr. (2012-tal). Sikring af efterløn ved sygdom Når du har fået efterlønsbeviset, kan du senere gå på efterløn, selvom du i mellemtiden er blevet syg. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Du skal dog opfylde alle andre betingelser for at kunne gå på efterløn den dag, du ønsker at overgå. Bl.a. skal du opfylde kravet om at have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Sikring af sats Når du får efterlønsbeviset, kan du vælge at få en satsgaranti. Det vil være en garanti for, at du mindst får den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. 10

11 Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Ikke ledig mere Uddannelse Diverse forhold Ret til Dagpenge Født senest den 30. juni 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du have efterlønsbeviset og derefter opfylde udskydelsesreglen for at få et par yderligere fordele. Se afsnittet om udskydelsesreglen på side Født den 1. juli 1959 eller senere Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere, kan du begynde at optjene en skattefri præmie på op til kr. (2012-tal), så snart du har fået dit efterlønsbevis. Du optjener præmien ved at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Læs mere om den skattefri præmie på side

12 UDSKYDELSESREGLEN FOR DIG DER ER FØDT SENEST DEN 30. JUNI 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du opfylde to særlige krav for at få et par væsentlige fordele. Kravene fremgår af en udskydelsesregel, der er afhængig af, hvornår du er født. For dig, der er født senest den 31. december 1955, svarer udskydelsesreglen til den hidtidige to-års-regel. Udskydelsesreglens to krav til dig Her kan du se, hvilke krav udskydelsesreglen stiller til dig. Læs under den periode, du er født inden for. 1. januar december 1955 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 2 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. januar juni 1956 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. juli december 1958 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 12

13 Hvilke tilbud kan gives Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Ret til Dagpenge 1. januar juni 1959 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst ½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i 780 timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt ½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Fordele ved at opfylde udskydelsesreglen Opfylder du udskydelsesreglen har du 2 fordele: Maksimum for efterlønssatsen hæves fra 91 pct. af dagpengenes maksimum til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det er en forhøjelse fra kr. til kr. om året (i 2012-tal). Se mere om satsen på side 14. Du kan begynde at optjene skattefri præmie ved at fortsætte med at arbejde. Du kan få op til kr. (2012-tal) i præmie, når du når folkepensionsalderen. Se mere om den skattefri præmie, på side Er du født i perioden 1. januar december 1955, er der en tredje fordel, hvis du opfylder udskydelsesreglen: Kapitalpension, ratepension, livrenter og en række andre pensioner medfører ikke fradrag i efterlønnen. Der sker kun fradrag i efterlønnen for de pensioner en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Se mere om pensioner på side og side 20. *) Arbejdet skal være på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Ikke ledig mere 13

14 BEREGNING AF EFTERLØNSSATS Du kan få op til den højeste efterløn, der gælder for dig. Her er der forskellige regler, afhængig af hvornår du er født. Der er desuden regler for, hvordan din sats skal beregnes. Reglerne om beregning af sats er forskellige for lønmodtagere og selvstændige. Højeste efterløn Er du født senest den 30. juni 1959, er din højeste efterløn som udgangspunkt 91 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Venter du med at gå på efterløn, til du opfylder den udskydelsesregel, der gælder for dig, se side 12-13, hæves den højeste efterløn til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Er du født den 1. juli 1959 eller senere, er din højeste efterløn altid 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Satsen for lønmodtagere Som lønmodtager beregnes din efterlønssats som hovedregel på baggrund af din løn i de seneste 3 måneder/12 uger. Du får 90 pct. af din hidtidige lønindtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Satsen for selvstændige Som selvstændig beregnes din efterlønssats som hovedregel på grundlag af virksomhedens overskud i de to bedste af de seneste fem hele regnskabsår. Du får 90 pct. af det gennemsnitlige overskud før renter, men efter afskrivninger og efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Du kan måske i stedet få en fast sats, som giver kr. om året (2012-tal). Den kan du kun få, hvis en række betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om reglerne for beregning af satsen til selvstændige i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. 14

15 FRADRAG FOR PENSIONER - ÅRGANG 1954 OG 1955 Er du født i 1954 eller 1955, er du omfattet af de gamle regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Tilbagetrækningsreformens nye regler på dette område gælder ikke for dig. Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører altid fradrag. Hvis du har ret til at få efterløn på op til 91 pct. af dagpengenes maksimum (se side 14), vil fradraget i efterlønnen være 50 pct. af den udbetalte pension. Hvis du har ret til at få op til 100 pct. af dagpengenes maksimum, vil fradraget i efterlønnen være på 55 pct. af den udbetalte pension. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, kan også medføre fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Opfylder du udskydelsesreglen, se side 12-13, undgår du fradrag for de fleste pensioner. Det er nemlig så kun de arbejdsgiverindbetalte pensioner, der bliver udbetalt løbende, mens du er på efterløn, der fradrages i efterlønnen, se afsnittet ovenfor. Hvis du derimod går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, vil kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og andre pensionsordninger medføre fradrag i din efterløn. Det gælder også, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ikke ledig mere 15

16 Sådan beregnes fradraget Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Man tager 5 pct. af depotværdien. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. Eksempel med pension opgjort med depotværdi Du er født i 1955 og har en kapitalpension med en depotværdi på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 5 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, udregnes af pensionsselskabet som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Man tager 80 pct. af den årlige ydelse, som udregnes af pensionsselskabet. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. 16

17 Kontakt til Jobcentret og ASE Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Eksempel med pension opgjort med årlig ydelse Du er født i 1955 og har en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 80 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Eksempel med to forskellige pensionsformer Du er født i 1955 og har en ratepension med en depotværdi på kr. samt en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. Ratepension 5 pct. af kr. = Livrente 80 pct. af = Bundfradrag (2012-tal) = kr kr kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension Ikke ledig mere kr kr kr. 17

18 FRADRAG FOR PENSIONER OG SENERE ÅRGANGE Er du født i 1956 eller senere, er du omfattet af tilbagetrækningsreformens nye regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Det betyder bl.a., at dine pensionsordninger altid medfører fradrag i efterlønnen. Du kan altså ikke undgå fradraget ved at udskyde overgangen til efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører et fradrag i efterlønnen på 64 pct. af den udbetalte pension. Det gælder både livsvarige pensionsordninger og ratepensioner. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, medfører også fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Fradraget i din efterløn for kapital- og ratepensioner vil på årsbasis være 4 pct. af den opgjorte depotværdi. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, opgøres som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Fradraget i din efterløn for livsvarige pensioner vil på årsbasis være 64 pct. af den opgjorte årlige pensionsydelse. For alle pensionsordninger gælder, at de også medfører fradrag i din efterløn, selvom de ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. 18

19 Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Ret til Dagpenge Ikke ledig mere Eksempel: Du er født i januar 1956 og har en kapitalpension med depotværdi på kr., en ratepension med depotværdi på kr., samt en livsvarig pension med en udregnet årlig ydelse på kr. Kapitalpension 4 pct. af kr.= Ratepension 4 pct. af kr. = Livsvarig pension 64 pct. af kr. = Årligt fradrag i efterlønnen Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pensioner Årlig efterløn efter fradrag af pensioner kr kr kr kr kr kr kr. 19

20 FRADRAG FOR PENSIONER -ALLE ÅRGANGE På de forrige sider kan du læse om regler om fradrag for pensioner i efterlønnen, som de gælder for de forskellige årgange. Her kan du læse om et par yderligere regler, der er fælles for alle årgangene. Pensioner, der udbetales før efterlønsalderen pas på Hvis dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for at lade dem komme til udbetaling allerede fra du er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn. Se din efterlønsalder på side 5. Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen. Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før efterlønsalderen, bør du derfor få ASE til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn. Sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension (fx førtidspension). Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Hvis du søger om social pension, skal du meddele det til ASE. ATP Hvad du får udbetalt i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), medfører ikke fradrag i din efterløn. 20

21 EFTERLØN MED LØNMODTAGERARBEJDE På efterløn kan du mod fradrag i efterlønnen have lønmodtagerarbejde uden begrænsning. Du må dog ikke have lønmodtagerarbejde i din ægtefælles virksomhed. Du må heller ikke have lønmodtagerarbejde i en virksomhed, som du eller din ægtefælle har bortforpagtet. Fradrag for arbejdet Som hovedregel er det antallet af arbejdstimer, der er afgørende for fradraget i din efterløn. En uges fuld efterløn svarer til 37 timer. Hvis du i en uge fx har haft 5 timers arbejde, får du et fradrag på 5/37 af efterlønnen for den pågældende uge. Du kan ikke få efterløn for mindre end 7,4 timer i en uge. Har du derfor mere end 29,6 arbejdstimer i en uge, får du slet ikke efterløn for den uge. Både pension og arbejde Ved nedsat efterløn pga. pension er fradraget for arbejde også nedsat. Eksempel: Du har et fradrag på kr. om ugen efter de gældende regler for fradrag for en pension. Din efterløn er derfor nedsat fra kr. til kr. om ugen. Får du 5 timers arbejde, vil arbejdstimerne kun give et fradrag på 5/37 af den nedsatte efterløn på kr. Nedsat fradrag ved lav timeløn Du får nedsat fradrag i din efterløn for lønmodtagerarbejde, hvis din timeløn er under 209,63 kr. (2012-tal). Jo lavere din timeløn er, jo mindre fradrag får du i din efterløn. For hver arbejdstime vil du dog som minimum få fradrag i din efterløn for ca. ½ times arbejde, uanset hvor lidt du får i løn. Der er nedsat fradrag for de første kroners lønindtægt i hvert kalenderår (2012-tal). Er du ikke på efterløn hele kalenderåret, reduceres indtægtsgrænsen. Når du i et kalenderår har passeret indtægtsgrænsen, får du i resten af året fradrag efter de almindelige regler om fradrag for arbejde. Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives 21 Ikke ledig mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

VÆRD AT VIDE - om efterløn

VÆRD AT VIDE - om efterløn VÆRD AT VIDE - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

VÆRD. at vide. - om efterløn

VÆRD. at vide. - om efterløn VÆRD at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 9. udgave, april 2017 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset 4 2.1 Hvorfor er det så vigtigt at få et efterlønsbevis? 4 2.2

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden

Guld eller sølv i 3. alder. v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden Guld eller sølv i 3. alder v. Karen Aagaard, socialøkonom Heden & Fjorden EFTERLØN Efterlønsbevis og efterlønsalder ( se folder på bordene) Krav Ret Beregning af sats 2 års-regel Skattefri præmie Pensionsmodregning

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af ATP og folkepension Ledernes arbejdsløshedskasse 5. udgave, juli 2013 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det så

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist MAJ 2016 Indhold Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske fordele 4 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede)

Udkast. Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri præmie til fuldtidsbeskæftigede) 1 I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 642

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 2 Folketinget 2013-14 Fremsat den 2. oktober 2013 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Beregning af skattefri

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v.

Bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v. BEK nr 4 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Seniormøde 2017 CS. Program. Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder.

Seniormøde 2017 CS. Program. Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder. Seniormøde 2017 CS Tina Aistrup Program Fortsætte på arbejdsmarked Tilbud fra FTF-A Retten til dagpenge Økonomi Efterlønnens finurligheder 1 FTF-A hvem er vi? Centralforeningen for Stampersonale- CS s

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. I medfør af 74 i, 74 j, stk. 13, og 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og efter

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 h, stk. 6, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 12, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o,

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Rundskrivelse nr. 81/03

Rundskrivelse nr. 81/03 Rundskrivelse nr. 81/03 27. november 2003 Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2004 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Satsreguleringsprocenten

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen August 2000 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juli 2000 opholde

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER

DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER DET SKAL DU VIDE OM DE NYE DAGPENGEREGLER Dagpenge for en hel måned ad gangen Mulighed for dagpenge i længere tid Optjening af dagpengeret ud fra din indkomst Det er nogle af de nye regler, som du kan

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn BEK nr 1576 af 17/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2013-11297

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn BEK nr 1576 af 17/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, j.nr. 2013-11297

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

3. Krav ved overgang til

3. Krav ved overgang til EØS-reglerne og efterløn I denne pjece giver vi en orientering om EØS-reglerne og efterløn: Indhold 1. Indledning 2. Krav ved udstedelse af efterlønsbevis 3. Krav ved overgang til efterløn 4. Ophold og

Læs mere

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem.

krifaerhverv.dk Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Få svar på dine spørgsmål Læs de oftest stillede spørgsmål fra vores selvstændige kunder og vores svar på dem. Ofte stillede spørgsmål om at være kunde i Krifa Erhverv Hvornår er jeg selvstændig? Arbejde

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere