DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen"

Transkript

1 DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen

2 Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller andet omfang betydning for din ret til efterløn og skattefri præmie. I brochuren kan du få et overblik over de muligheder, som efterlønsordningen giver dig: Hvor længe du skal have været medlem og betalt efterlønsbidrag for at få efterløn, hvornår du kan komme på efterløn, og hvor længe du kan få efterløn, kan du se på side 4-7 Du får desuden en overordnet gennemgang af de vigtigste regler i efterlønsordningen. Hvis du har pensionsopsparinger, bør du fx læse afsnittet om pensioner på side Den skattefri præmie på op til kr. (2012-tal) for dem, der arbejder videre i stedet for at gå på efterløn, kan du læse om på side I brochuren henviser vi til andre af ASEs brochurer, hvor du kan læse nærmere om de enkelte regler og muligheder. Alle brochurerne finder du på ase.dk under GENVEJE. Du er også altid velkommen til at ringe til ASE på for at høre, hvad efterlønsordningen kan tilbyde dig.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Efterløn hvornår, hvor længe og hvad koster det? 4 Betingelser for at gå på efterløn 8 Efterlønsbeviset 10 Udskydelsesreglen 12 Beregning af efterlønssats 14 Fradrag for pensioner - årgang 1954 og Fradrag for pensioner og senere årgange 18 Fradrag for pensioner - alle årgange 20 Efterløn med lønmodtagerarbejde 21 Efterløn med selvstændig virksomhed 22 Andre fradrag i efterlønnen 23 Skattefri præmie 24 Seniorjob 26 ASE La Cours Vej Frederiksberg Tlf.: Fax:

4 EFTERLØN HVORNÅR, HVOR LÆNGE, OG HVAD KOSTER DET? Når du ser på muligheden for at gå med i efterlønsordningen, er der 2 forhold, du umiddelbart skal være opmærksom på: 1. Hvornår og hvor længe kan du få efterløn? Svaret får du i oversigten på side 5. Du får også her at vide, hvornår du kan gå på folkepension, ligesom du får en oversigt over de fordele, der er forbundet med at få et efterlønsbevis. 2. Hvad koster det at få ret til efterløn? Du skal gennem en længere periode have været medlem af en a-kasse og have betalt et særligt efterlønsbidrag. Der gælder forskellige krav afhængig af, hvornår du er født. I oversigten på side 6-7 kan du se, hvad der gælder for dig. Det årlige efterlønsbidrag udgør 7 gange den maksimale dagpengesats. Det giver et månedligt efterlønsbidrag på 460 kr. (2012-tal). Tilbagebetaling af dit efterlønsbidrag Du vil altid kunne få dine indbetalte efterlønsbidrag retur, hvis du beslutter dig for at forlade efterlønsordningen. Har du ikke nået efterlønsalderen, er hovedreglen, at du skal have de indbetalte bidrag overført til en godkendt pensionsordning. Det gælder dog ikke, hvis du f.eks. skal have førtidspension, eller du højst har indbetalt efterlønsbidrag svarende til 1 år. Så vil du få de indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. Hvis du når folkepensionsalderen uden at have fået efterløn f.eks. fordi dine pensionsudbetalinger har været for store og har du heller ikke fået udbetalt skattefri præmie, får du også dine indbetalte bidrag udbetalt kontant med fradrag af skat. 4

5 Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med efterløn + udskydelsesregel Det får du for efterlønsbevis og opfyldelse af udskydelsesregel 1954, 1. halvår 1954, 2. halvår 1955, 1. halvår Din efterlønsalder er 60½ år. Din folkepensionsalder er 65½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (60½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61 år. Din folkepensionsalder er 66 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 61½ år. Din folkepensionsalder er 66½ år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (61½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Ingen pensionsfradrag (med en enkelt undtagelse) Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1955, 2. halvår Din efterlønsalder er 62 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 5 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 2 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 1. halvår 1956, 2. halvår Din efterlønsalder er 62½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (62½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Din efterlønsalder er 63 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 4 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63 år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i 1 år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side 12. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Opfyldelse af udskydelsesregel giver dig: Op til maks. efterlønssats Adgang til at optjene skattefri præmie 1959, 1 halvår Din efterlønsalder er 63½ år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3½ år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (63½ år). Se side 10. Udskydelsesregel: Du skal arbejde på fuld tid i ½ år, efter at du har fået efterlønsbevis, og inden du går på efterløn. Se side , 2. halvår Din efterlønsalder er 64 år. Din folkepensionsalder er 67 år. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen (64 år). Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Din efterlønsalder er 64 år eller derover. Din folkepensionsalder er 67 år eller derover. Efterlønsalderen og folkepensionsalderen kan fra henholdsvis 2027 og 2030 hæves hvert femte år med ½ eller 1 år, hvis danskernes levetid stiger. Du kan få efterløn i op til 3 år. Du kan få efterlønsbevis ved efterlønsalderen. Se side 10. Der er ingen udskydelsesregel. Efterlønsbeviset giver dig: Lavere kontingent Ret til efterløn, selvom du bliver syg Sikring af sats Adgang til at optjene skattefri præmie 5

6 Hvor længe skal du have været medlem af en a-kasse, og i hvor mange år skal du have betalt efterlønsbidrag? FØDT I PERIODEN: : Er du indmeldt senest 1. april 1999, skal du have været medlem i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april 1999 til den dag, du går på efterløn eller får dit efterlønsbevis. Er du indmeldt i perioden 2. april juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal desuden have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til den dag, du går på efterløn eller får efterlønsbevis. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, har du ikke ret til efterløn. Du kan ikke benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Er du indmeldt senest den 1. juli 1999, skal du have været medlem og betalt efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. juli 1999 til efterlønsalderen og mindst i 20 år inden for 25 år. Er du indmeldt den 2. juli 1999 eller senere, skal du have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Er du født den 1. juni 1962 eller senere og har du betalt efterlønsbidrag i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. Er der mere end 15 år til, du når efterlønsalderen, vil du muligvis kunne benytte fortrydelsesordningen, se side 7. FØDT I PERIODEN : Du skal have været medlem og have betalt efterlønsbidrag i mindst 25 år og uafbrudt fra den 1. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor du når efterlønsalderen. Du skal højst betale bidrag i 30 år. Har du betalt efterlønsbidrag, før du fyldte 35 år eller i 2007, har du muligvis ret til en tilsvarende periode med bidragsfrihed. 6

7 Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du måske benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT I PERIODEN : Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 32 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. FØDT ELLER SENERE: Du skal være medlem og betale efterlønsbidrag i 30 år. Indbetalingen skal være startet senest fra du fyldte 30 år, men du må godt have pauser i indbetalingerne. Er du ikke med i efterlønsordningen, kan du muligvis benytte fortrydelsesordningen, se nedenfor. Fortrydelsesordningen Har du tidligere fravalgt efterlønnen, vil du i visse tilfælde kunne fortryde dit fravalg og tilmelde dig efterlønsordningen gennem en særlig fortrydelsesordning. Bemærk dog, at du ikke kan bruge fortrydelsesordningen, hvis du har fået dine efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant og skattefrit efter 2012-ordningen. Hvis du benytter fortrydelsesordningen, vil din efterløn og din skattefri præmie blive reduceret forholdsmæssigt for det antal hele år, du ikke har betalt bidrag. For at benytte fortrydelsesordningen skal du bl.a. have været uafbrudt medlem af en a-kasse a) senest fra det 24. år, hvis du er født den 1. januar 1973 eller senere, b) senest fra den 1. januar 1997, hvis du er født før 1. januar Du kan læse om de øvrige betingelser og om fortrydelsesordningens muligheder i ASEs brochure Fortrydelsesordningen. 7

8 BETINGELSER FOR AT GÅ PÅ EFTERLØN Alder, medlemskab og efterlønsbidrag Du skal opfylde de krav til alder, medlemskab og betaling af efterlønsbidrag, der fremgår af siderne 4-7. Beskæftigelseskrav Du skal have haft arbejde uden offentlig støtte i 1924 timer (svarer til 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse) inden for de seneste 3 år. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med. Alle arbejdstimer som lønmodtager kan tælle med til beskæftigelseskravet. Det skal dog være arbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Selvstændig virksomhed tæller kun med til beskæftigelseskravet, hvis du arbejder over 30 timer om ugen i virksomheden. Disse uger tæller som 37 timer, uanset hvor meget du har arbejdet. Når vi skal vurdere, om du har arbejdet i virksomheden i mere end 30 timer pr. uge, ser vi på mange ting: Virksomhedens branche, åbningstid, antal ansatte, omsætning, dine arbejdsopgaver mv. Lønmodtagere må fortsat arbejde Er du lønmodtager, behøver du ikke at holde op med at arbejde, fordi du skal på efterløn. Men de arbejdstimer, du har, mens du er på efterløn, medfører fradrag i efterlønnen, se side 21. Selvstændige skal ophøre eller nedtrappe Du skal som selvstændig erhvervsdrivende kunne dokumentere, at du er endeligt ophørt med din virksomhed. Eller også skal du kunne dokumentere at have nedtrappet arbejdstiden i virksomheden. Du skal som hovedregel have solgt, afviklet eller bortforpagtet virksomheden. Er der tale om bortforpagtning, skal aftalen normalt være gensidig uopsigelig i 5 år. Du kan læse mere om ophørsreglerne i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. Det er også muligt at få efterløn ved at udtræde af en virksomhed, som du har drevet sammen med din ægtefælle eller medejere. Disse muligheder kan du læse om i ASEs brochurer Udtræden af virksomhed som ægtefælle og Udtræden af virksomhed som medejer. Hvis du vil nedtrappe arbejdet i din virksomhed og samtidig få efterløn, kan du læse ASEs brochure Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed. 8

9 Uddannelse Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Til rådighed for arbejdsmarkedet Den dag, du går på efterløn, skal du kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du ikke må være syg. Har du fået et efterlønsbevis, mens du var rask, kan du dog godt komme på efterløn senere, selvom du er blevet syg. Se om efterlønsbeviset på side 10. Når du først er på efterløn, behøver du ikke længere at kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du beholder derfor din efterløn, selvom du bliver syg. Ikke få sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension. Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Efterløn og udland Hvis du har haft medlemsperioder og/eller arbejdsperioder i udlandet, skal du opfylde nogle særlige regler for at få ret til efterløn. Når du er på efterløn, er det muligt at tage efterlønnen med til et andet EØS-land. Disse regler om efterløn i forbindelse med udlandsophold kommer vi ikke ind på her i brochuren. Men du kan læse om reglerne i ASEs brochure Efterløn og Udland. Ikke ledig mere 9

10 EFTERLØNSBEVISET Du kan få et efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen. Din efterlønsalder fremgår af skemaet på side 5. Efterlønsbeviset giver meget store fordele. Det gælder, uanset om du senere vil på efterløn, eller om du vil arbejde, til du når folkepensionsalderen. Betingelserne for at få efterlønsbevis For at få efterlønsbeviset skal du som udgangspunkt opfylde alle betingelserne for at kunne gå på efterløn, se side 8-9. Du får brev fra ASE om beviset En uge inden du når efterlønsalderen, får du brev fra ASE om beviset. Du får dog kun brev, hvis du har været medlem og betalt efterlønsbidrag længe nok til at kunne få efterløn. Store fordele ved beviset Du kan ikke undgå at tjene penge på at få et efterlønsbevis. Det gælder også, selvom du ikke vil på efterløn. Spar kr. om året Når du har fået efterlønsbeviset, skal du ikke længere betale den del af kontingentet, der hedder efterlønsbidrag. Det betyder en årlig kontingentbesparelse på kr. (2012-tal). Sikring af efterløn ved sygdom Når du har fået efterlønsbeviset, kan du senere gå på efterløn, selvom du i mellemtiden er blevet syg. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Du skal dog opfylde alle andre betingelser for at kunne gå på efterløn den dag, du ønsker at overgå. Bl.a. skal du opfylde kravet om at have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 3 år. Sikring af sats Når du får efterlønsbeviset, kan du vælge at få en satsgaranti. Det vil være en garanti for, at du mindst får den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. 10

11 Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Ikke ledig mere Uddannelse Diverse forhold Ret til Dagpenge Født senest den 30. juni 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du have efterlønsbeviset og derefter opfylde udskydelsesreglen for at få et par yderligere fordele. Se afsnittet om udskydelsesreglen på side Født den 1. juli 1959 eller senere Hvis du er født den 1. juli 1959 eller senere, kan du begynde at optjene en skattefri præmie på op til kr. (2012-tal), så snart du har fået dit efterlønsbevis. Du optjener præmien ved at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Læs mere om den skattefri præmie på side

12 UDSKYDELSESREGLEN FOR DIG DER ER FØDT SENEST DEN 30. JUNI 1959 Hvis du er født senest den 30. juni 1959, skal du opfylde to særlige krav for at få et par væsentlige fordele. Kravene fremgår af en udskydelsesregel, der er afhængig af, hvornår du er født. For dig, der er født senest den 31. december 1955, svarer udskydelsesreglen til den hidtidige to-års-regel. Udskydelsesreglens to krav til dig Her kan du se, hvilke krav udskydelsesreglen stiller til dig. Læs under den periode, du er født inden for. 1. januar december 1955 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 2 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. januar juni 1956 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 1. juli december 1958 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1 år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. 12

13 Hvilke tilbud kan gives Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Ret til Dagpenge 1. januar juni 1959 Du skal vente med at gå på efterløn i mindst ½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Du skal arbejde som lønmodtager i 780 timer* eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt ½ år. Arbejdet skal du udføre fra tidspunktet, hvor du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Fordele ved at opfylde udskydelsesreglen Opfylder du udskydelsesreglen har du 2 fordele: Maksimum for efterlønssatsen hæves fra 91 pct. af dagpengenes maksimum til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det er en forhøjelse fra kr. til kr. om året (i 2012-tal). Se mere om satsen på side 14. Du kan begynde at optjene skattefri præmie ved at fortsætte med at arbejde. Du kan få op til kr. (2012-tal) i præmie, når du når folkepensionsalderen. Se mere om den skattefri præmie, på side Er du født i perioden 1. januar december 1955, er der en tredje fordel, hvis du opfylder udskydelsesreglen: Kapitalpension, ratepension, livrenter og en række andre pensioner medfører ikke fradrag i efterlønnen. Der sker kun fradrag i efterlønnen for de pensioner en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende i efterlønsperioden. Se mere om pensioner på side og side 20. *) Arbejdet skal være på almindelige løn- og arbejdsvilkår (typisk overenskomstmæssige vilkår). Ikke ledig mere 13

14 BEREGNING AF EFTERLØNSSATS Du kan få op til den højeste efterløn, der gælder for dig. Her er der forskellige regler, afhængig af hvornår du er født. Der er desuden regler for, hvordan din sats skal beregnes. Reglerne om beregning af sats er forskellige for lønmodtagere og selvstændige. Højeste efterløn Er du født senest den 30. juni 1959, er din højeste efterløn som udgangspunkt 91 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Venter du med at gå på efterløn, til du opfylder den udskydelsesregel, der gælder for dig, se side 12-13, hæves den højeste efterløn til 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Er du født den 1. juli 1959 eller senere, er din højeste efterløn altid 100 pct. af dagpengenes maksimum. Det giver kr. om året (2012-tal). Satsen for lønmodtagere Som lønmodtager beregnes din efterlønssats som hovedregel på baggrund af din løn i de seneste 3 måneder/12 uger. Du får 90 pct. af din hidtidige lønindtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Satsen for selvstændige Som selvstændig beregnes din efterlønssats som hovedregel på grundlag af virksomhedens overskud i de to bedste af de seneste fem hele regnskabsår. Du får 90 pct. af det gennemsnitlige overskud før renter, men efter afskrivninger og efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Du kan dog ikke få mere end den højeste efterløn, der gælder for dig. Du kan måske i stedet få en fast sats, som giver kr. om året (2012-tal). Den kan du kun få, hvis en række betingelser er opfyldt. Du kan læse mere om reglerne for beregning af satsen til selvstændige i ASEs brochure Værd at vide når du ophører med din virksomhed. 14

15 FRADRAG FOR PENSIONER - ÅRGANG 1954 OG 1955 Er du født i 1954 eller 1955, er du omfattet af de gamle regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Tilbagetrækningsreformens nye regler på dette område gælder ikke for dig. Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører altid fradrag. Hvis du har ret til at få efterløn på op til 91 pct. af dagpengenes maksimum (se side 14), vil fradraget i efterlønnen være 50 pct. af den udbetalte pension. Hvis du har ret til at få op til 100 pct. af dagpengenes maksimum, vil fradraget i efterlønnen være på 55 pct. af den udbetalte pension. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, kan også medføre fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Opfylder du udskydelsesreglen, se side 12-13, undgår du fradrag for de fleste pensioner. Det er nemlig så kun de arbejdsgiverindbetalte pensioner, der bliver udbetalt løbende, mens du er på efterløn, der fradrages i efterlønnen, se afsnittet ovenfor. Hvis du derimod går på efterløn, inden du opfylder udskydelsesreglen, vil kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og andre pensionsordninger medføre fradrag i din efterløn. Det gælder også, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives Ikke ledig mere 15

16 Sådan beregnes fradraget Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Man tager 5 pct. af depotværdien. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. Eksempel med pension opgjort med depotværdi Du er født i 1955 og har en kapitalpension med en depotværdi på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 5 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, udregnes af pensionsselskabet som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Man tager 80 pct. af den årlige ydelse, som udregnes af pensionsselskabet. Herfra trækker man et bundfradrag på kr. (2012-tal). Bundfradraget kan kun bruges én gang, selvom du har flere pensionsordninger. Man tager herefter 60 pct. af resultatet. Så har man fradraget i din efterløn på årsbasis. 16

17 Kontakt til Jobcentret og ASE Hvilke tilbud kan gives Ret til Dagpenge Eksempel med pension opgjort med årlig ydelse Du er født i 1955 og har en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. 80 pct. af kr. = kr. Bundfradrag (2012-tal) = kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension kr kr kr. Eksempel med to forskellige pensionsformer Du er født i 1955 og har en ratepension med en depotværdi på kr. samt en livrente med en udregnet årlig ydelse på kr. Du går på efterløn så tidligt du kan. Det er som 62-årig, og du opfylder derfor ikke udskydelsesreglen. Ratepension 5 pct. af kr. = Livrente 80 pct. af = Bundfradrag (2012-tal) = kr kr kr kr. 60 pct. af kr. = kr. = årligt pensionsfradrag i efterløn. Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pension Årlig efterløn efter fradrag af pension Ikke ledig mere kr kr kr. 17

18 FRADRAG FOR PENSIONER OG SENERE ÅRGANGE Er du født i 1956 eller senere, er du omfattet af tilbagetrækningsreformens nye regler om fradrag for pensioner i efterlønnen. Det betyder bl.a., at dine pensionsordninger altid medfører fradrag i efterlønnen. Du kan altså ikke undgå fradraget ved at udskyde overgangen til efterløn. OBS! Se også Fradrag for pensioner - alle årgange på side 20 Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til Pensioner, som en arbejdsgiver har bidraget til, og som udbetales løbende, mens du er på efterløn, medfører et fradrag i efterlønnen på 64 pct. af den udbetalte pension. Det gælder både livsvarige pensionsordninger og ratepensioner. Arbejdsgiverindbetalte pensioner, som ikke kommer løbende til udbetaling, mens du er på efterløn, medfører også fradrag. Men så bliver fradraget beregnet efter reglerne i afsnittet nedenfor. Kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter mv. Kapital- og ratepensioner opgøres med en depotværdi et halvt år før efterlønsalderen. Se din efterlønsalder side 5. Fradraget i din efterløn for kapital- og ratepensioner vil på årsbasis være 4 pct. af den opgjorte depotværdi. Livsvarige pensioner, som for eksempel livrenter, opgøres som en årlig pensionsydelse et halvt år før efterlønsalderen. Fradraget i din efterløn for livsvarige pensioner vil på årsbasis være 64 pct. af den opgjorte årlige pensionsydelse. For alle pensionsordninger gælder, at de også medfører fradrag i din efterløn, selvom de ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. 18

19 Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Ret til Dagpenge Ikke ledig mere Eksempel: Du er født i januar 1956 og har en kapitalpension med depotværdi på kr., en ratepension med depotværdi på kr., samt en livsvarig pension med en udregnet årlig ydelse på kr. Kapitalpension 4 pct. af kr.= Ratepension 4 pct. af kr. = Livsvarig pension 64 pct. af kr. = Årligt fradrag i efterlønnen Årlig efterløn (2012-tal) Fradrag for pensioner Årlig efterløn efter fradrag af pensioner kr kr kr kr kr kr kr. 19

20 FRADRAG FOR PENSIONER -ALLE ÅRGANGE På de forrige sider kan du læse om regler om fradrag for pensioner i efterlønnen, som de gælder for de forskellige årgange. Her kan du læse om et par yderligere regler, der er fælles for alle årgangene. Pensioner, der udbetales før efterlønsalderen pas på Hvis dine pensionsordninger er tegnet før maj 2007, har du mulighed for at lade dem komme til udbetaling allerede fra du er 60 år. Du kan dog ikke undgå, at pensionerne fradrages i din efterløn. Værdien af de pensioner, der er udbetalt inden efterlønsalderen, medfører nemlig også fradrag i din efterløn. Se din efterlønsalder på side 5. Især vil en udbetaling af livsvarige pensioner før efterlønsalderen medføre store fradrag i efterlønnen. Inden du anmoder om at få dine pensioner udbetalt før efterlønsalderen, bør du derfor få ASE til at beregne, hvad det vil betyde for din efterløn. Sociale pensioner Du kan ikke få efterløn, hvis du får en social pension (fx førtidspension). Der er dog mulighed for at få invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Hvis du søger om social pension, skal du meddele det til ASE. ATP Hvad du får udbetalt i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension), medfører ikke fradrag i din efterløn. 20

21 EFTERLØN MED LØNMODTAGERARBEJDE På efterløn kan du mod fradrag i efterlønnen have lønmodtagerarbejde uden begrænsning. Du må dog ikke have lønmodtagerarbejde i din ægtefælles virksomhed. Du må heller ikke have lønmodtagerarbejde i en virksomhed, som du eller din ægtefælle har bortforpagtet. Fradrag for arbejdet Som hovedregel er det antallet af arbejdstimer, der er afgørende for fradraget i din efterløn. En uges fuld efterløn svarer til 37 timer. Hvis du i en uge fx har haft 5 timers arbejde, får du et fradrag på 5/37 af efterlønnen for den pågældende uge. Du kan ikke få efterløn for mindre end 7,4 timer i en uge. Har du derfor mere end 29,6 arbejdstimer i en uge, får du slet ikke efterløn for den uge. Både pension og arbejde Ved nedsat efterløn pga. pension er fradraget for arbejde også nedsat. Eksempel: Du har et fradrag på kr. om ugen efter de gældende regler for fradrag for en pension. Din efterløn er derfor nedsat fra kr. til kr. om ugen. Får du 5 timers arbejde, vil arbejdstimerne kun give et fradrag på 5/37 af den nedsatte efterløn på kr. Nedsat fradrag ved lav timeløn Du får nedsat fradrag i din efterløn for lønmodtagerarbejde, hvis din timeløn er under 209,63 kr. (2012-tal). Jo lavere din timeløn er, jo mindre fradrag får du i din efterløn. For hver arbejdstime vil du dog som minimum få fradrag i din efterløn for ca. ½ times arbejde, uanset hvor lidt du får i løn. Der er nedsat fradrag for de første kroners lønindtægt i hvert kalenderår (2012-tal). Er du ikke på efterløn hele kalenderåret, reduceres indtægtsgrænsen. Når du i et kalenderår har passeret indtægtsgrænsen, får du i resten af året fradrag efter de almindelige regler om fradrag for arbejde. Ret til Dagpenge Kontakt til Jobcentret og ASE Arbejde på nedsat tid Diverse forhold Uddannelse Rettigheder og pligter Hvilke tilbud kan gives 21 Ikke ledig mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent

(Ny) EFTERLØN. Samira Ottosen Specialkonsulent (Ny) EFTERLØN Samira Ottosen Specialkonsulent Formålet med i dag. Overblik over de generelle efterlønsregler, herunder Ændringerne i hovedtræk Din efterlønsalder Pensionsmodregning Skattefri præmie Fravalg

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011).

Efterløn. Vejledning om efterløn. Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). Efterløn Vejledning om efterløn Reglerne efter fremsættelse af lovforslag om efterlønsforliget fra 2011 (lovforslag 19/2011). December 2011 STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem af

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig?

Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag - kan det betale sig? Udbetaling af efterlønsbidrag Folketinget har ændret reglerne om efterløn, og det betyder, at du kan få udbetalt dit efterlønsbidrag skattefrit. Om det

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til fyraftensmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til fyraftensmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Mødets indhold Præsentation Lidt om efterlønshistorien Efterlønsalderen Betingelser for bevis og efterløn Efterlønsbidraget

Læs mere

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg

Velkommen til gå hjemmøde. Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Velkommen til gå hjemmøde om EFTERLØN Få styr på: Din efterløn Dine muligheder Dine valg Dias fra efterlønsmøder foråret 2014 Mødets indhold Efterlønsreformen fra 2012 Efterlønsalderen Betingelser for

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

MedleM som selvstændig

MedleM som selvstændig Medlem som selvstændig I denne pjece kan du få et overblik over de regler, som gælder, når du er arbejdsløshedsforsikret som selvstændig. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, pligter og muligheder,

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Udkast (28. september 2006) Forslag. til

Udkast (28. september 2006) Forslag. til ARBEJDSDIREKTORATET J. nr. 06-21-0007 Udkast (28. september 2006) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012

FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 FLO Nyhedsbrev nr. 1 2012 Hej alle, hermed udsendes første nyhedsbrev i 2012. Brevet fortæller kort omkring den nye tilbagetrækningsreform, samt ikke mindst påvirkningerne af din pension. Den nye efterlønsreform

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... efterløn ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Når du får efterløn... EØS-området... Hvad er forskellen på at få

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at... drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Muligheder for selvstændig virksomhed samtidig med efterløn... Selvstændig virksomhed med et fast timetal på 18½

Læs mere

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Februar 2007 HER OG NU s første udgave i 2007 er på gaden med højaktuel information om: Lederen: Organisationsændringer Overenskomst 2007 for TDC og De Gule Sider Nye LTD talsmænd LTD generalforsamling

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15

Snart på pension? 3. Planlæg din tilbagetrækning 4. Brug pensionsoverblikket 8. Mere information 15 Snart på pension? Snart på pension? 3 Planlæg din tilbagetrækning 4 Brug pensionsoverblikket 8 Offentlige ydelser i samspil med pension Mere information 15 10 Snart på pension? Måske er du allerede i gang

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed

Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Værd at vide - når du ophører med din virksomhed Indholds- fortegnelse Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Endeligt ophør med virksomhed 8 Beregning af sats 20 Kontakt ASE ASE

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed

VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed VÆRD AT VIDE - når du ophører med din virksomhed INDHOLDSFORTEGNELSE Ophør hva nu? 4 Medlemskab og arbejdskrav 5 Rådighedskravet 7 Ophør hva nu? Der kan være mange årsager til, at du er ophørt med selvstændig

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Nyt om Skat og Socialjura

Nyt om Skat og Socialjura Nyt om Skat og Socialjura Årsmøde 26. februar 2013 Af økonomikonsulent Eva Christensen evc@landbocenter.dk Tlf. 5679 1934 ØkonomiRådgivning - En del af Dansk Nyt om SKAT Håndværkerfradrag 2012: Faktura

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/06 31.08.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M

N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M N U G Å R J E G P Å P E N S I O N A L D E R S P E N S I O N & A L D E R S S U M MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Diverse forhold Arbejde på nedsat tid - når du skal på dagpenge Ikke ledig mere Kontakt til Jobcentret og ASE Værd at vide Ret til Dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Ase La Cours Vej 7 2000 Frederiksberg Tlf. 7013 7013 ase.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Ret til dagpenge 5 Kontakt til jobcentret og Ase 9 Arbejde samtidig med dagpenge 15

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge

VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge VÆRD AT VIDE - når du skal på dagpenge Alt, hvad du skal vide, gøre og forholde dig til som ledig Det er aldrig sjovt at blive ledig, men du har heldigvis forberedt dig på situationen ved at blive medlem

Læs mere