Lemvig Kommune. Kvalitetsrapport 2012/13. Dagtilbud

Transkript

1 Lemvig Kommune Kvalitetsrapport 2012/13 Dagtilbud Dagplejen Lemvig, Børnegården Lemtorp, Sct. Georgsgården, Menighedsvuggestuen, Menighedsbørnehaven, Thyborøn Børnecenter, Børnehuset Harboøre, Fristedet, Tangsø Børnehus, Bøvling Børnehus, Degneparken, Troldehøj Klinkby, Lomborg Børnehave og Bøgespiren

2 Dagplejen Lemvig 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Planlægning og evaluering af vores pædagogiske praksis sker både på personalemøderne i dagplejepædagoggruppen, ca. 1 gang pr. måned og på MED- møder 4 6 gange årligt. Opfølgning og evaluering sikres ved møder mellem dagplejer og dagplejepædagog på tilsynsbesøg i hjemmene og heldagslegestuen. Derudover dokumenterer alle dagplejere årets tema på de årlige forældresammenkomster. Her laves der forskellige former for udstillinger af fokusområderne. På forældrebestyrelsesmødet i januar sker den samlede evaluering. Det er dagplejepædagogerne, der afholder MUS samtaler med dagplejere. Det er dagplejelederen, der afholder MUS samtaler med dagplejepædagogerne. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner og kommer dagligt rundt om alle læreplanområder. I 2011/12 har det været emnet Sociale kompetencer som der har været fokus på. Der har, som ved de tidlige læreplanstemaer, været anvendt programteori Tegn på læring og der har været forskellige projekter i de enkelte dagplejehjem og i legestuerne. Det overordnede fokustema var En god dag. Dagplejen valgte at vise dokumentationen med et arrangement på stationen i Lemvig. Vi var så heldige, at kunne låne hele stationen i Lemvig, hvor vi kunne vise vores projekt En god dag. Alle legstuegrupper havde udsmykket hele Lemvig station samt begge tog med det som kunne symbolisere, hvad de mente kunne være En god dag i dagplejen. Alle dagplejere, børn og forældre kørte i tog med VLTJ. Alle dagplejere og børn, samt rigtig mange forældre, havde afsat en formiddag til at opleve En god dag med at køre i tog, synge og spille sammen med Lemvig Musikskole og spise dejlig mad og juice, som mange forskellige forretningsdrivende havde sponsoreret. En fantastisk afslutning. Nu er vi så i gang med næste emne som er Alsidig personlig udvikling. Vi er midt i processen og har lige nu afsluttet programteorien. Alle dagplejere har haft særlig fokus på et emne, som de har beskrevet og evalueret i samarbejde med dagplejepædagogen. Giv eks. på anvendelse af modellen: Dagplejerne anvender programteorien i samarbejde med dagplejepædagogen, hvor de aftaler, hvad der skal sættes fokus på. Der dokumenteres og evalueres på et tilsynsbesøg eller på et middagsmøde i legestuen.

3 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Langt de fleste børn i dagplejen er velfungerende børn som trives godt. Vi har haft særlig fokus på 27 børn, hvoraf 13 har udviklingsmæssig fokus, 8 har adfærdsmæssig fokus og 6 har netværksmæssig fokus. Vi vurderer, at 24 børn har et langvarigt fokus og 3 har et kortvarigt fokus. Vi har videregivet ca. 15 børn til BFC, henholdsvis P.P.R. og Familieafdelingen. Vi har der ud over også et rigtig godt samarbejde med Sundhedsplejen. Dagplejen rummer og inkluderer i langt de fleste tilfælde de børn, der af en eller anden grund har behov for lidt ekstra. Dagplejen benytter også muligheden for at give et barn en dobbelt plads for på den måde, at kunne øge indsatsen for det enkelte barn. Vi har desuden flere og flere børn der kommer fra fremmedsproget og flersproget familier. Det giver udfordringer, at kunne hjælpe både børnene og ikke mindst forældrene til at agere i et dagtilbud og give dem gode oplevelser. Det er samtidig berigende for dagplejen at lære nye kulturer at kende. Vores tilbud til udsatte børn og deres familier er det samme som til andre familier: Med udgangspunkt i grundtanken om, at det er den samme voksne hele dagen og ikke mindst små grupper i hjemlige omgivelser, er det alt sammen med til at give en stor grad af tryghed for langt de fleste børn. Hverdagen i dagplejehjemmene er præget af overskuelighed, forudsigelighed og genkendelighed. Dette giver en tryghed til alle og især fokusbørnene og deres familier i en hverdag, der for manges vedkommende kan være svær at håndtere Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Dette eksempel beskriver et adfærdsmæssigt fokus. Dagplejeren observerer børnene og iagttager, at et barn ikke har en hensigtsmæssig adfærd i forhold til de andre børn. Det har en voldsom adfærd og har ikke en særlig positiv kontakt til de andre børn. Dagplejeren fortæller forældrene om, hvad hun iagttager og problematikken følges løbende af både forældre, dagplejer og dagplejepædagog. Dagplejepædagogen er i første omgang inddraget på tilsynsbesøgene, hvor hun og dagplejeren taler om, hvilke tiltag der kan iværksættes for at forbedre situationen for det enkelte barn og for gruppen. Det vil typisk ende med, at dagplejeren får et større fokus på guidning af barnet i forskellige situationer, eksempelvis i samspillet med de andre børn. Hvis disse tiltag ikke hjælper barnet, kan en inddragelse af PPR komme på tale i form af en indstilling. Der vil forud for indstillingen være afholdt møde

4 med forældrene, og vi har eventuelt også været i konsultativ rådgivning i PPR eller i Tværteam. I de tilfælde, hvor vi har haft en pædagogisk konsulent ude i dagplejehjemmet, har vi haft stort udbytte af dette, i forhold til den videre indsats overfor barnet. Endelig kan tilføjes, at vi har opmærksomhed på at skabe en dobbelt plads til barnet, hvis det er muligt i det pågældende dagplejehjem. Den dobbelte plads giver barnet færre relationer at forholde sig til, og det giver dagplejeren flere ressourcer til at give barnet den ekstra støtte og opmærksomhed, der er påkrævet i forhold til barnets fokuspunkt Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: Dagplejen har i langt de fleste tilfælde et rigtig godt samarbejde om fokusbørnene, med BFC 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: Der arbejdes ud fra de beskrevne mål, om at barnet skal opleve tryghed, nærhed og omsorg. Det skal føle sig anerkendt, værdsat og respekteret og skal have oplevelsen af at høre til, hvilket barnet får i relation med den voksne og de andre børn i dagplejen. Ved at imødekomme barnets behov og give det relevante opgaver, støttes barnets udvikling på alle områder. I dagplejen er der også fokus på børnemiljøet. Både det fysiske, psykiske og det æstetiske miljø. De 3 områder har indbyrdes sammenhænge. Børnemiljøet skabes blandt andet af gensidige påvirkninger, således at barnet bliver påvirket af omgivelserne og omgivelserne bliver påvirket af barnet. I dagplejehjemmet vil der være fokus på disse 3 områder. I et samarbejde mellem dagplejere og dagplejepædagog, vil der fremadrettet blive drøftet, hvordan den enkelte dagplejer kan implementere og se en naturlig sammenhæng mellem børnemiljøet og vores pædagogiske læreplan. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer: Alsidig personlig udvikling Børnene tilbydes mange muligheder for at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. I dagplejens hverdagsliv gives der plads til, at børn kan udfolde sig som stærke og alsidige personer, samt opleve sig som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt fællesskab. Dette udføres ved: at få børnene til at føle sig nyttige og værdsatte, overskride egne grænser, være selvbestemmende og medbestemmende, lære at tro på egen kunnen og være nysgerrig. 2) Sociale kompetencer:

5 Børnene skal ankendes og respekteres for de personer de er. De skal opleve tryghed og tillid i deres relationer til både den voksne og de andre børn i dagplejen. Dagplejen er kendetegnet ved rummelighed og der tages afstand fra mobning. Dagplejerne forsøger at inddrage børnene i de demokratiske beslutningsprocesser. Dette udføres ved: at lytte, respektere og handle efter børnenes ønsker ex. gåtur eller ej. Dagplejeren guider børnene i deres relationer med andre, både voksne og børn. 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede: Dagplejen udfører ikke sprogscreening. Børnene skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem hverdagens aktiviteter. De skal opfordres/udfordres til sproglig kreativitet, samt støttes til at udvikle deres nysgerrighed. Dette udføres ved: at læse, rim og remser, sang og sanglege som sker dagligt i dagplejen. Den voksne er rollemodel for barnet, og dagplejeren har opmærksomhed på at tale et klart og tydeligt sprog. Barnets Bog bruges meget ofte som kommunikationsmiddel i hverdagen. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse: Børnene skal have muligheder for at opleve glæde ved deres egen krop og ved at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner og bevægelser i både fri leg og tilrettelagte fysiske udfordringer. Dette udføres i dagligdagen: ved fysiske aktiviteter, gåture, lege i haven, legepladser m.m. Dagplejen har desuden adgang til flere haller, gymnastiksale og spejderhuse, hvor aktiviteterne kan komme til udfoldelse. 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener: Børnene skal have muligheden for at opleve glæden ved naturen og udvikle respekt for natur og miljø. De skal kunne erfare naturen med alle deres sanser og opleve den som rum for leg og fantasi. Det får de ved at opleve en verden udenfor dagplejehjemmet i nærmiljøet, i haven og ved skov og mark. Flere legestuegrupper holder også lidt koloni. Nogle er i vores skovhytte Fruerhøj, andre er i spejderhuse i 2 dage, andre låner en daginstitution, når de er på koloni. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene skal møde voksne, der aktivt formidler kultur og som støtter dem i at eksperimentere med, øve sig i, og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Flere dagplejere og legestuegrupper besøger Tante Andantes hus hvert år. Dagplejen har i februar haft besøg af Jytte Abildstrøms teater. Alle dagplejere og børn deltog i arrangementet i LGF huset. Stykket hed Barnevognen og viste hvad en sådan kunne indeholde. Det var en fantastisk oplevelse for store som små, og det var med en meget levende skuespiller. Hvert år i maj afholder dagplejen Dagplejens Dag, som er et landsdækkende arrangement, og som er med til at synliggøre dagplejen. I Lemvig viser vi det ved at gå optog igennem byerne i lokalområderne i hele kommunen. Dagplejen er også flittig bruger af Jyllands Akvariet, som vi har årskort til. Togturen er jo også en oplevelse. Der er desuden besøg bl.a. hos Redningsringen, bondegårde, skove og andre skønne steder i vores flotte natur.

6 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? 4.0 Sammenfattende vurdering: Ved ansættelse som dagplejer godkendes dagplejerens hjem og have/legeplads. Vi vurderer ligeledes, i forbindelse med APV en og ved tilsynsbesøgene, om der sker ændringer. Vi er også meget opmærksomme på sikkerhedskravene omkring legeredskaberne. - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? 4.1 Sammenfattende vurdering: I dagplejen er børnene på fuld kost. Der serveres mad i overensstemmelse med Kostpolitik for 0 3 årige børn i Lemvig Kommunes dagtilbud og vi følger desuden Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I dagplejen er det væsentligt, at alle får et sundt og varieret tilbud hver dag. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Vi har den samme procedurer i forhold til overgangen mellem dagpleje og børnehave, som tidligere. Når barnet starter i dagplejen afholder vi et kontaktmøde. Det foregår i dagplejerens hjem og både dagplejeren, det nye barn og dets forældre er til stede sammen med dagplejepædagogen. Her gennemgås retningslinjerne og der er en uddybende snak om barnet, der skal starte i dagplejen. Endelig udfærdiges en skriftlig plejetidsaftale. Inden dette møde har forældrene haft et tilbud om et besøg hos den tilbudte dagplejer, uden dagplejepædagogen har været til stede. Der er enkelte skriftlige aftaler fra dagpleje til institution. Der er aftalt forskellige besøgsordninger med de forskellige institutioner. Formålet med disse er at give børnene en oplevelse af, hvad en børnehave er et sted med flere børn og voksne og i det hele taget en større verden, samt give et billede af, hvordan barnet mestre denne verden. Dagplejerne kommer i institutionerne i det omfang, som både institutionerne og dagplejerne kan rumme i forhold til fysiske rammer og den aktuelle sammensætning i børnegruppen Barnets bog har nogle steder været brugt i forbindelse med skiftet fra dagpleje til institution. Vi afventer, at der i Rådet for Inklusion vil blive udarbejdet en rammesætning for overgange med henblik på ens retningslinjer. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan?

7 - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen 6.0 Sammenfattende vurdering: Det er dagplejerne, der har den daglige kontakt med forældrene. Pædagogen kan møde forældrene i aflevering/afhentningssituationer eller ved forskellige sammenkomster. Dagplejeren oplyser forældrene om, at pædagogen har været på tilsyn, og hvad der er blevet drøftet vedrørende lige netop deres barn. Når barnet har været i dagpleje i ca. 3 måneder, modtager forældrene et brev, hvori der gøres opmærksom på, at der er tilbud om en drøftelse af deres barns start i dagplejen. Der afholdes forældrebestyrelsesmøde 4-6 gange årligt referatet fra bestyrelsesmøderne ophænges til læsning hos dagplejerne og lægges på ForældreIntra. Der afholdes forældremøde ca. en gang årligt. På det årlige forældremøde aflægger forældrebestyrelsen beretning, og samtidig er årets indsatsområde ofte på dagsordnen, ofte med en oplægsholder om årets tema. Evaluering af det pædagogiske arbejde og de pædagogiske læreplaner bliver foretaget hvert år på bestyrelsesmødet i januar/februar. Vi lægger vores avis Spilloppen på Forældre-Intra. Dagplejen forsøger at bruge Forældre-Intra til information. 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: I Lemvig Kommune er dagplejen centralt ledet. Der er ansat 1 leder, 1 stedfortræder og 2 dagplejepædagoger. Dagplejen har 1 sekretær 26 timer ugentligt. Normeringen er dagplejere pr. pædagog på 37 timer. I samarbejde mellem leder, dagplejepædagoger og dagplejere planlægges arbejdet/udviklingen i dagplejen. Det sker på Med-udvalgsmøder, koordinatormøder, på møder i legstuegrupperne og på personalemøder. Den overordnede strategi sker på personalemøder i ledelsen ca. 1 gang pr. måned og på pædagogiske dage. Vi deltager også i projekter som Helt ud i skoven Sprogpakken Inklusion m.m. Dagplejere: Alle dagplejere skal gennemføre et grundkursus af dages varighed på VIA Univercity College. Vi tilstræber, at kurset gennemføres inden de to første år af ansættelsen. Der tilbydes forskellige kurser, også på VIA, men der vurderes dog fra år til år, hvad den enkelte dagplejer kan ønske eller have behov for. Ud fra vores overordnede læreplanstema tilbydes alle dagplejere en eller anden form for kursus/temadag omkring emnet. I efteråret 2012 gennemgik alle dagplejere et 2 dages kursusforløb med Anerkendende pædagogik og Kommunikation og Konflikthåndtering ved Bente Møl-

8 ler og Birthe Lau. I april var alle medarbejdere i dagplejen tilbudt en temadag omkring Læring, læreplaner og alsidig personlig udvikling med Stig Brostrøm og Jakob Freil. Dagplejepædagogerne: 1 dagplejepædagog har taget yderligere et modul til sin diplomuddannelse og vil her i efteråret 2013 tage det sidste modul til et færdigt diplom. 1 dagplejepædagog har gennemgået et forløb i NNLP. Derudover har de deltaget i forskellige temadage, både her i BFC og andre steder. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Der er indskrevet ca. 212 børn i dagplejen i Lemvig pr og der er ansat 57 dagplejere. Der er kun fuldtidspladser i dagplejen. Åbningstiden er på 48 timer pr. uge. Dagplejen har også et gæstehus med 4 ansatte, som har til huse i Lomborg Børnehave. Dagplejen er opdelt i ca. 11 områder, hvori der afholdes legestuer flere gange pr. måned. Med hensyn til anvendelse af ressourcer til særlige indsatser har dagplejen fortsat valgt, at prioritere legestuelokaler af en god kvalitet, for at fremme oplevelserne i en større gruppe, ligeledes for at kunne imødekomme samværet med dagplejekollegaerne. Derudover har vi været så heldige, at få en tillægsbevilling til indkøb af flere tvillingebarnevogne m/motor. Det er et fantastisk hjælpemiddel i hverdagen for dagplejerne. Dagplejen har 1 Sundhedsambassadør. Dagplejekontoret er fysisk placeret i Børne- og Familiecentret. Der er mange fordele ved at være i huset sammen med fagpersoner, der har med børn og familier at gøre. Alt andet lige giver det en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling. Vi har tværfagligt samarbejde med Sundhedsafdelingen ca. hver 3. måned. Det er med henblik på en mere målrettet indsat om, at kunne give det bedste tilbud til de børn og familier, der skal have et tilbud i dagplejen. I 2012 har dagplejen gennemført en APV og lavet en handleplan. I 2012 har der været gennemført en Trivselsmåling i dagplejen med et fint resultat. I 2012 har dagplejen ligeledes deltaget i Dialogbaseret tilsyn. Det var også med fint resultat. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Joan Danmark og drøftet og godkendt i forældrebestyrelsen den. 22. august 2013

9 Børnegården Lemtorp 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi ser det som vores opgave, i tæt samarbejde med forældrene, at skabe et naturligt fristed for børnene. Vi opdaterer vores hjemmeside hver fredag, med blandt andet billeddokumentation fra ugen der er gået, og orientering om ugen der kommer. Hver gruppe har sin egen side på hjemmesiden. På hjemmesiden har vi forældreintra med logon til særlig orientering. Vi støtter børnene i dagligdagen og fremmer deres vilje til at samarbejde og tage ansvar. Vi medvirker til at udvikle børnene til åbne og selvstændige mennesker. Det gør vi ved, at lade børnene være med i et aktivt fællesskab. Det enkelte barn får en udfordring, hvor vi tager hensyn til det enkelte barns niveau og aktuelle behov. Vi blander planlagte aktiviteter med spontane indfald i dagligdagen. Vi giver os god tid til den frie leg, og for os er sang og musik noget nødvendigt. Vi vægter udelivet højt og kører med Solvognen til skov, strand, fjord, hede og meget mere. Vi har fortsat stor fokus på kost, krop og motion. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi arbejder fortsat med Programteorien/Tegn på læring og har det sidste år anvendt Programteorien/Tegn på Læring 6 gange. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi har haft stor fokus på venskaber og har dannet makkerpar, hvor hvert par har bestået af en stor og en lille. F.eks når børnene skal udenfor plankeværket danner makkerparret par. Både små og store er stolte af at have en makker, og selv den mindste ved helt præcis, hvem han/hun er makker med. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi anvender fortsat børnelinialen og vurderer, at vores børn stort set trives. Dog har det sidste halve/hele år budt på store udfordringer med mange flere børn, og flere børn der har vanskelligheder af den ene eller anden art f.eks sukkersyge, tosprogede børn og samarbejde med den internationale førskole, udadrettede børn, flytning fra anden institution m.m. For at fremme de nye børns (Nørlem Børnehaves børn) trivsel, har det betydet øget indsats i forhold til blandt andet samarbejdet med forældrene. Børn og forældre kom fra en anden børnehavekultur end vores.

10 Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Vi har 4 tosprogede børn, som derhjemme taler et andet sprog end dansk. I en periode har vi brugt den internationale førskole. Dette tilbud, sammen med samarbejdet med forældrene, har været godt. I Børnegården har vi en meget udadrettet dreng, som blandt andet uden videre slår de andre børn. Det har betydet en del forældrehenvendelser. Det betyder at vi til efteråret har besluttet at sætte fokus på rummelighed, blandt andet med en oplægsholder på vores forældremøde. Vi håber på denne måde, at kunne skabe forståelse for i forældregruppen, at vi også rummer børn med særlige behov og problemer Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: I Børnegården har vi to børn med støttetimer. Disse timer varetages af den samme specialpædagog, som vi har et dejligt samarbejde med. Hun er rigtig dygtig til at se, hvor der lige nu er behov for hende. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi har de sidste år bestræbt os på, i lighed med tidligere år, at sikre et højt aktivitetsniveau, med alle de tilbud vi har beskrevet i tidligere kvalitetsrapporter. I dette års kvalitetsrapport vil vi specielt fokusere på det sidste år, med lukning af Nørlem Børnehave og dermed flere børn til os. Vores hus er normeret til 66 børn, lige nu er vi 106 børn, hvoraf de 32 er en storbørnsgruppe, som vi kalder for Club Max. Disse børn møder også i Børnegården men går eller cykler kl op i Nørlem Børnehave. Kl går eller cykler de tilbage til Børnegården. Vores bus er ikke helt ny mere og har dage, hvor den er nødt til at skal på værksted, hvilket betyder mange børn i Børnegården. Sammenlignet med tidligere år føler vi her ved børnehaveårets afslutning, at vi sender 32 endnu mere topmotiverede børn i skole. Vi har blandt andet arbejdet med og de allerfleste kan: - tage tøj af og på - klare toiletbesøg - holde på en blyant, klippe og tegne - gøre sig forståelig, udtrykke tanker og følelser - lytte og genfortælle en historie - modtage flere beskeder og udføre dem - vente på tur - fungere i små og store grupper

11 - lege og organisere en leg - forstå regler i spil - vise hensyn, vise omsorg, aflæse kropssprog - sige til og fra - tro på sig selv og arbejde selvstændigt - klare at være i centrum - begreber som tal, bogstaver, farver og former - kende sit navn, efternavn, adresse, alder og dato for fødselsdag - undre sig - koncentrere sig i min - være tryg sammen med mange børn og forskellige voksne - vurdere påklædning når man skal ud - cykle, gå og køre på løbehjul mellem Nørlem og Børnegården - lide at udfolde sig fysisk både inde og ude Vi er stadig enige med Naturfotograf fra Østrig Verena Popp-Hackner i at: Når børn er meget ude bliver de klogere og mere opmærksomme. Naturen er den bedste legeplads for børn. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Vi arbejder til stadighed med alle 6 læreplansområder, som vi har beskrevet og revideret gennem årene. Det sidste år har vi haft særlig fokus på vores ældste børn, og har blandt andet fra vores 6 læreplansområder fundet frem til de oplistede punkter under 3.0 sammenfattende vurdering. Efter sommerferien vil vi for alvor i gang med at beskrive og arbejde med Alsidige Personlige kompetencer, hvor vi blandt andet vil arbejde med det fysiske og psykiske børnemiljø. Som tidligere nævnt skal vi også arbejde med rummelighed. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? 4.0 Sammenfattende vurdering: Vi afventer besøg af Søren. Personalet er til stadighed opmærksom på eventuelle farlige steder. - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? 4.1 Sammenfattende vurdering: Børnegårdens madordning er efterhånden en gammel men stadig meget populær sag fra Børnene skiftes fortsat til at være dagens kok (husets mest populære aktivitet). Maden laves økologisk i det omfang, vi kan få det og har råd til

12 det. Madlavningen foretages af en ernæringsassistent og en person ansat i flexjob 30 timer om ugen. Club Max får hver dag leveret maden til middag. Vi serverer mad hele dagen til frokosttakst. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Dagplejen kommer på besøg ind imellem, med de børn der skal starte hos os. Vuggestuen kommer ligeledes på besøg med kommende børn til os. Forældrene giver skriftligt samtykke til samarbejdet med Lemtorpskolen og Nørlem SFO. Samarbejdet fungerer helt fint, og vi evaluerer både skolestart og start i SFO`en. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen. 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi betragter os som et supplement til hjemmet og har et godt samarbejde med børnenes forældre. Forældresamarbejdet indeholder blandt andet følgende: - første møde inden barnet starter - den vigtige daglige kontakt med forældrene - informationer på opslagstavlerne på grupperne, men ikke mindst vores hjemmeside som opdateres en gang om ugen - samtale ca. 3 måneder efter opstart, hvori sprogvurderingen indgår - forældresamtaler en gang om året - forældremøde en gang om året - fester i Børnegården - morgenkaffe/eftermiddagskaffe på givne datoer - mulighed om altid at kunne bede om en samtale for begge parter Hver fredag revideres og opdateres vores hjemmeside, med masser af billeddokumentation fra ugen der gik. Hver gruppe har sin egen side som bruges til information og plan for den kommende uge. På hjemmesiden kan forældrene også se madplanen for den kommende uge, og hvem der skal være dagens kok. Desuden har hjemmesiden en forældreintra side, som kun kan læses af de, der har et logon. Man kan også se en film på vores hjemmeside, som beskriver en dag i Club Max. I det hele taget er vores hjemmeside vores dokumentation for arbejdet med Børnegårdens børn. Vi har imellem og klik om ugen på vores hjemmeside, hvilket viser os, at den måde vi har valgt at orientere, dokumentere, fortælle, vise og beskrive overfor vores forældre (og andre) er den rigtige for Børnegården. Adressen er:

13 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Innovation og inklusion er begreber vi har forsøgt at forholde os til. Vi har i den forbindelse drøftet en del, hvordan vi får omsat den nødvendige teoretiske viden til den lige så nødvendige pædagogiske praksis. Samtidig er vi en personalegruppe, med vidt forskellige uddannelser, kurser m.v. Nogle med en pædagogisk uddannelse, andre måske med en hel anden uddannelse, men alle med en forudsætning for, at udføre et arbejde i Børnegården. I den forbindelse skal vi på en pædagogisk tur til Danmarks Pædagogiske Universitet i København, hvor vi skal have et oplæg om omsætning af teori til praksis, med en efterfølgende diskussion, med udgangspunkt i vores egen praksis. Børnegården har det sidste år været organiseret med ca. 55 % pædagoger og ca. 45 % medhjælpere. Vores mål er at være nogenlunde selvhjulpen i forhold til Helt ud i skovens områder, ud fra vores opgave som er blevet mere end at lytte, vejlede og henvise. Lederen er institutionens sundhedsambassadør som præsenterer de tilbud sundhedsafdeling m.v. kommer med. Børnegården har senest lavet arbejdspladsvurdering 1. april APV`en er i store træk ok, men støj og ergonomi er vores udfordring. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnegården Lemtorp og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den

14 Sct. Georgsgården 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Vi har stor fokus på kvaliteten både i det pædagogiske arbejde og de fysiske rammer inde som ude. Personalenormeringen er høj, og vi sætter vikar ind, hvis muligt når der er fravær - det giver ro i personalegruppen og ro til arbejdet. Vores mål har fokus på både fællesskabet og det enkelte barn og dets ressourcer. Vi vægter et tæt og ligeværdigt forældresamarbejde. Vores værdier gennemsyrer institutionen og vores skriftlige materialer. Vi arbejder efter dem i dagsrytmen og laver årsplan efter dem. Vi arbejder med kvalitet løbende på den måde, at vi sætter os mål, laver handleplaner/årsplaner i forhold til målene, evaluerer løbende og ændrer handling, hvis målene ikke er nået. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi anvender værktøjet Tegn på læring. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi har anvendt værktøjet senest indenfor læreplansområderne Sociale kompetencer og Personlige kompetencer. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vores børnegruppe ligger indenfor gruppen Børn i trivsel. Vi arbejder anerkendende og inkluderende, og har stor opmærksomhed på at arbejde i mindre grupper som tilgodeser alle børn, men især de børn, som har udfordringer Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Ved et barn med udfordringer, tager vi hurtigt kontakt til forældrene, så vi i samarbejde får lavet en fælles indsats med udgangspunkt i barnet og dets ressourcer. Vi har flere gange i fællesskab med forældrene kontaktet PPR og brugt åben rådgivning Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: Vi har i samarbejde med PPR og forældrene søgt støtte til barnet, og efterfølgende i samarbejde med specialpædagogen lavet handleplan.

15 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: De pædagogiske læreplaner er indarbejdet i forhold til indretning og materialevalg inde og ude, og er også indarbejdet i årsplanen med forskellige aktiviteter, som vi løbende evaluerer, dokumenterer og følger op på. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer 2) Sociale kompetencer 3) Sproglige kompetencer, herunder sprogvurdering af 3-årige og sprogscreening af to-sprogede. 4) Kompetencer inden for krop og bevægelse 5) Kompetencer inden for natur og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Sociale kompetencer som er det sidst afsluttede indsatsområde, har vi arbejdet med at beskrive i Tegn på Læring - både overordnet og i En god dag projektet, som hos os var Høst, og hvor produkterne blev udstillet på Musikskolen. Derudover blev der arbejdet særskilt på stuerne med Venne-projekter beskrevet i Tegn på læring. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? 4.0 Sammenfattende vurdering: Seneste rigtige legepladsvurdering er fra 03. I 05 havde vi Søren Peter til at guide i opsætning af nye gynger med tilhørende faldunderlag, og i 11 guidede han i opsætning af rutschebane, hængebro og hængekøjer. Jeg havde aftalt legepladsvurdering med Søren Peter i aug. 12, men han har ikke haft tid. Alle ansatte har opmærksomhed på sikkerheden, og hver forår er vi gennem den i forhold til renovering og udskiftning. - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? 4.1 Sammenfattende vurdering: Vores frokostordning er etableret 1/4-07 og køkkenet ligger som en integreret del af gruppen. Rigtig mange børn er med på sidelinjen i madlavningen, og i gruppetiden er det sådan, at nogle børn kan være med i tilberedningen. I øvrigt er der mange praktiske ting i forbindelse med måltidet, hvor børnene hjælper. Der er stor tilfredshed med vores madordning. Vi har udarbejdet en kostpolitik. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og

16 Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Overgangene til skolerne/sfoerne fungerer rigtig godt, og vi har faste aftaler. Der er fælles møder, hvor vi evaluerer og følger op. Overgangen fra hjem til børnehave har vi beskrevet. Det er der den første vigtige kontakt er mellem os og forældrene. Den gode kontakt og gensidige respekt skal etableres her, så der skabes de bedste forudsætninger for det videre samarbejde. Vi kunne ønske, at der bliver et formaliseret samarbejdet mellem vuggestue/dagpleje og børnehaverne også i forhold til videregivelse af oplysninger. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen. 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældresamarbejdet vægtes højt. De første besøg er vigtige. Her skal fundamentet for det videre samarbejde lægges. Også den daglige kontakt er vigtig. Vi har samtaler med forældre til nye børn efter ca. 4 mdr., hvor sprogvurderingen indgår. Vi har samtaler med forældre til førskolebørn ca. ½ år før forventet skolestart. Derudover er der mulighed for samtaler efter behov. Forældrene er med til at evaluere gennem bestyrelsen, i samtaler og på forældremøder. På forældremødet i efteråret er der valg til bestyrelsen - stort set altid med kampvalg, da forældrene ved, at de har stor indflydelse på institutionen. Vi har ikke fået resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen, som blev foretaget i efteråret 12!! 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Bestyrelsen er den øverste ledelse. Den daglige leder tager sig af: Det pædagogiske i samarbejde med pædagogerne på stuerne og bestyrelsen. Det administrative i samarbejde med Frie, som laver løn og regnskab. Det personalemæssige med samtaler hvert andet år. Efter og videreuddannelse prioriteres ud fra indsatsområder, egne interesser og lovgivning, og bliver drøftet til samtaler og på P-møder. Vi har en stedfortræder. Arbejdspladsvurdering er lige afsluttet her til sommer (2013). Institutionen har en arbejdsmiljørepræsentant og en sundhedsambassadør. 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser?

17 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi vægter en god normering med flere pædagogtimer. Fordelingen af timer er lagt sådan, at der i aktivitetstiden er 4 pædagoger og 2 medhjælpere, så når børnene deles op i 3 grupper, er der 2 voksne pr. gruppe, hvoraf den ene er en udegruppe. Udegruppen har rig mulighed for at bevæge sig ud i naturen og kulturen i nærområdet, de andre grupper har ekstra plads til aktiviteter derhjemme. Vi vægter kvaliteten i det pædagogiske arbejde, og vi er praktikinstitution som kræver, at vi skal kunne beskrive og dokumentere vores pædagogiske praksis. Vi har udvidet åbningstid til kl for de forældre, der har behov på grund af arbejde. Vi prioriterer renoveringer i huset og på legepladsen, så snart vi har mulighed for det. Vores sunde madordning prioriteres højt, køkkenet ligger som en integreret del af huset til stor glæde for børn og voksne. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Børnehaven Sct. Georgsgården og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den. På næste møde. 2013

18 Menighedsvuggestuen 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Fælles for Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue: Sammenlægningen af Menighedsbørnehaven og Menighedsvuggestuen til Vestbyens 0-6 års institution blev en realitet 1. februar (I praksis 1. januar). Sammenlægningen er gennemført på det administrative plan. Den fysiske sammenlægning lader vente på sig. Dette bevirker, at stordriftsfordelene endnu ikke slår igennem, idet beliggenheden på to matrikler i hver sin ende af byen fordrer to husholdninger. Tværtimod kræves ekstra tid til koordinering og samarbejde. Sammenlægningen er et resultat af BDO rapportens anbefalinger om 0-6års institutioner, af vuggestueleder Kirsten Jacobsens fratræden pr samt udsigten til ekstremt faldende børnetal i vuggestuen i løbet af Børnehaven havde problemer med at rumme ventelistebørnene, og en udvidelse var ikke mulig. Sammenlægningen gav mulighed for en børnehavegruppe på 10 børn i vuggestuen Myretuen, hvorfra børnene flyttes til børnehaven på Skolevej ved pladsledighed. Vi arbejder målrettet med en fælles kvalitetssikring af Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue. Mod fælles formulerede mål, mission og visioner, som gennemarbejdes på fælles personalemøder, i nyetableret MED-udvalg og i forældrebestyrelsen, sammensat af repræsentanter for begge huse. Vuggestuen: Vi arbejder ud fra den anerkendende tilgang til børn og forældre. Legepladsen, og dermed udelivet, lægger vi megen vægt på. Vi ser på det med stor værdi i forhold til rummelighed og inklusion. På legepladsen kan vi give børnene mulighed for at være sammen i mange små grupper og desuden bruge deres sanser. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Tegn på læring. Giv eks. på anvendelse af modellen: Vi gennemgår og juster vores pædagogiske praksis på personalemøder og stuemøder. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi ser på resurserne hos det enkelte barn og dets familie. Hvis der er brug for ekstra opmærksomhed, ser vi om der er resurser i institutionen, ellers søger vi råd og vejledning via PPR. Der tages individuelle hensyn som udfordrer børnene på deres aktuelle niveau.

19 - 2.2 Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vores struktur og vores fysiske rammer gør, at vi kommer rundt om alle lærerplanområder. I forhold til sprogstimulering, læser og synger vi, bruger rim og remser og leger med ordene. Børnenes udviklingsmuligheder styrkes både via de planlagte aktiviteter og den frie leg. Vi tager billeder, som vises på vores medieskærm, hvor børn og forældre kan se og snakke om dem. Indimellem bliver billederne printet ud og kan tages med hjem. Pædagogiske læreplanområder: 1) Personlige kompetencer Mål: At give børnene omsorg, bl.a. ved at tilgodese de basale individuelle behov så som søvn, mad og bleskift. Knus og klem hører med til dagligdagen, så børnene derigennem mærker, at de er værdsat. Et kærligt skub fremad, hvor tillid til selvhjælp, er nogle af nøgleordene. At give børnene tryghed, bl.a. igennem en fast rytme for spise og hviletider. Kendte voksne og opdeling i små grupper på 5-6 børn i spisesituationen. Skabe tillid til hvert enkelt barn og guide dem til at prøve ting, som de ikke tror de kan. 2) Sociale kompetencer Mål: At øve det lille barn i at vise hensyn og have respekt for forskelligheder. Indgå i et samspil med andre og ikke kun handle egoistisk. Skabe forståelse for hinandens behov. Hvilket kræver tid, tålmodighed, omtanke og nærværende voksne. De voksne skal være gode forbilleder for børnene - At tale pænt til hinanden - Viser hensyn - Betegner barnet ved dets navn - Giver tid og plads til barnet - følger dets tempo

20 - Lytte til barnet - læse barnets kropssprog - Have respekt for børnenes forskelligheder - Være hjælpsom - Siger god morgen til både børn og voksne 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? 4.0 Sammenfattende vurdering: Seneste legepladsvurdering Gyngestativet er blevet udskiftet. - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen? 4.1 Sammenfattende vurdering: Vi har fortsat den varme mad kl Derudover tilbydes børnene lidt brød/frugt og vand kl. 8.30, eftermiddags mad ca. kl Ved sammenlægning med børnehaven 1. januar 2013 bortfaldt egenbetaling på 110 kr. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Forældrene får tilsendt et velkomstbrev, kartotekskort mm. pr. mail og opfordres til at ringe og aftale en besøgsdag. Her snakkes der om behov for indkøringsperiodens længde, der svares på mange praktiske spørgsmål. I forbindelse med moduler bruger vi en del tid til at snakke om brugen af modulet. Når barnet skal starte i børnehaven, går vi på besøg i det omfang det er muligt. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen. 6.0 Sammenfattende vurdering: Vi har en meget engageret forældregruppe. Der bakkes op om vores arrangementer, og det har ikke været noget problem at få valgt en forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsen har bakket op omkring med at udbringe kendskab til vuggestuen ved bl.a. at lave flyers som ligger ved læger, sundhedsplejersker m.m.

21 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Fælles: Lemvig Menighedsbørnehave og Lemvig Menighedsvuggestue blev 1. januar sammenlagt til 0-6 års institutionen Lemvig Menighedsbørnehave og Vuggestue. Institutionen er beliggende på henholdsvis Skolevej 7 og Østergade 67, Lemvig. Institutionen er selvejende med institutionsbestyrelsen som øverste myndighed. Institutionen har valgt ny forældrebestyrelse bestående af repræsentanter for begge huse. Den daglige ledelse består af lederen samt en afdelingsleder i hver afdeling (Afdelingsleder i børnehaveafdelingen er souschef). Lederen er ansvarlig for den daglige drift og den pædagogfaglige ledelse i samarbejde med afdelingslederne. Afdelingslederne er samtidigt fungerende stuepædagoger. Leder, souschef og afdelingsleder har relevant faglig uddannelse. Lederen deltager i Lemvig Kommunes Fagråd for dagtilbud. Er pt. medlem af Råd for Inklusion. Personalemødet er institutionens beslutningsforum. Her foregår den pædagogiske dialog omkring årsplan, læreplaner, indsatsområder m.m. Her fremlægges og tages stilling til ad-hoc udvalgs indstillinger. Har ændret MED-struktur. Er overgået fra personalemøder med MED-status til MED-udvalg, niveau3 bestående af leder, afdelingsledere og tillidsrepræsentanter fra begge huse. Denne struktur fastholdes indtil institutionen er fysisk sammenlagt. 7.1 Vuggestuen: Kurser tilrettelægges efter krav behov og økonomi. Der har været 5 på I.T. kursus 2 på MED-uddannelse-afdelingsleder og tillidsrepræsentanten for FOA. Sundhedsambassadøren følger de kommunale tiltag. Sidste APV er lavet i efteråret Der er lavet en fælles APV (den psykiske del) sammen med børnehaven juni Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Institutionens ressourcer er anvendt til budgetmæssig tilpasning i forhold til overført underskud. Personaleoverskud pga. det faldende vuggestuebørnetal blev udlignet ved oprettelsen af børnehavegruppen Myretuen i vuggestuens lokaler. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lemvig Menighedsvuggestue og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den

22 Menighedsbørnehaven 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Fælles for Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue: Sammenlægningen af Menighedsbørnehaven og Menighedsvuggestuen til Vestbyens 0-6 års institution blev en realitet 1. februar 2013 (I praksis 1. januar). Sammenlægningen er gennemført på det administrative plan. Den fysiske sammenlægning lader vente på sig. Dette bevirker, at stordriftsfordelene endnu ikke slår igennem, idet beliggenheden på to matrikler i hver sin ende af byen fordrer to husholdninger. Tværtimod kræves ekstra tid til koordinering og samarbejde. Sammenlægningen er et resultat af BDO-rapportens anbefalinger om 0-6års institutioner, af vuggestueleder Kirsten Jacobsens fratræden pr , samt udsigten til ekstremt faldende børnetal i vuggestuen i løbet af Børnehaven havde problemer med at rumme ventelistebørnene, og en udvidelse var ikke mulig. Sammenlægningen gav mulighed for en børnehavegruppe på 10 børn i vuggestuen Myretuen, hvorfra børnene flyttes til børnehaven på Skolevej ved pladsledighed. Vi arbejder målrettet med en fælles kvalitetssikring af Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue. Mod fælles formulerede mål, mission og visioner, som gennemarbejdes på fælles personalemøder, i nyetableret MED-udvalg og i forældrebestyrelsen, sammensat af repræsentanter for begge huse. Børnehaven: Vi arbejder på grundlag af Lemvig Kommunes mål og værdigrundlag for børn og unge, menighedsdaginstitutionernes formål og børnehavens interne mål, mission og visioner. Vi vil skabe et pædagogisk miljø, hvor alle får de optimale trivsels- og udviklingsbetingelser. Kvalitets- og udviklingsværktøj: På personalemøderne planlægges, evalueres og justeres børnehavens virke. Efter behov/opgavernes karakter nedsættes arbejdsgrupper/ad hoc-udvalg som udarbejder oplæg til godkendelse på personalemøderne. Aktiviteterne tager afsæt i årsplanen, de pædagogiske læreplaner samt specielle, aktuelle indsatsområder. Der vurderes i forhold til succeskriteriet for den pågældende aktivitet. Der kan måles på udbyttet for børn, forældre og personale. Lemvig Menighedsbørnehave er sammen med Christinelystskolen og Lemvig Gymnasium indgået i et samarbejde omkring Ny nordisk Skole. Vi vil sammen skabe forandringsprocesser, hvor målet er, at ALLE børn skal blive så dygtige som muligt, uanset social baggrund, specielle behov og etnisk oprindelse. Forandringsprocessen tager udspring i vores pædagogiske viden og praktiske erfaringer (Vi skal gøre det, vi er gode til). På tværs af institutionerne planlægges aktiviteter for børn/elever, forældre og personale (Helhed og sammenhæng i barnets liv fra 0 18 år).

23 Giv eks. på anvendelse af modellen: Hvad vil vi gøre? Hvad vil vi opnå? Hvordan gør vi? Hvornår gør vi? Hvem gør hvad? Tegn på Læring. Hvad gik godt? Hvad arbejder vi videre med? Hvad skal vi undgå? 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Børnegruppen er bredt sammensat. De fleste er velfungerende børn på alderssvarende niveau - med et godt netværk. Vi arbejder med en individuel tilgang til børnene. Gælder både børn med store og små talenter. Tilbuddene og indsatsen er indlagt i den daglige pædagogiske praksis, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle status/udviklingstrin, uanset hvor det befinder sig i de skitserede målgrupper. Vi forsøger at udnytte alle ressourcer i barn, familie, personale og eksterne samarbejdspartnere. Specialpædagogiske opgaver løses i samarbejde med PPR Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Indsatsen intensiveres i forhold til den aktuelle problemstilling. Der udarbejdes handleplaner, som gennemføres i samarbejde med forældrene - evt. PPR. Der etableres individuelle strukturer og rammer som løbende evalueres og justeres Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: Specialpædagogisk støtte bevilget til to børn med diagnosen Cerebral parese. PPR giver supervision og uddannelse til specialpædagog. Der samarbejdes med PPR/specialpædagogen omkring MarteMeo forløb og børnehaven er praktiksted for specialpædagogisk ICDP-opgaveløsning. Vi anvender Åben rådgivning i forbindelse med afklaring af specielle/specifikke vanskeligheder. Afklarer institutionens/forældrenes muligheder og koordinerer herefter indstilling til PPR. Børn med sprogproblemer / AKT problemer følges af talepædagog gennem besøg i institution og hjem. Frekvensen er aftagende - med pædagogisk frustration til følge.

24 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: Der er beskrevet mål, intentioner og handling for hvert læreplansområde. Enhver udfordring, leg, eksperiment eller oplevelse imellem barn/barn eller barn/voksen (individuelt eller gruppevis) kan henføres til et punkt i de pædagogiske læreplaner. Bevidstheden omkring børns udvikling og omgivelsernes betydning for læring skaber en naturlig sammenhæng mellem børnehavens tilbud og de pædagogiske læreplaner. Der evalueres løbende: Dagligt på stuerne, jævnligt på p-møderne samt årsevalueringen. Læreplanerne er i sig selv en dokumentation for omfattende bevidsthed omkring børnenes læring. Der dokumenteres yderligere med synligt glade børn i trivsel og tilfredse forældre. Praksis synliggøres gennem de gode fortællinger, dialogen med forældrene, opslag, udstillinger, billeder o.lign. Alsidig personlig udvikling: Gennem de daglige aktiviteter i børnehaven gives børnene mange muligheder for at erhverve sig betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Hverdagslivet giver plads til, at børnene kan udfolde sig som stærke og alsidige personer - som værdifulde deltagere i et socialt og kulturelt samspil. Sociale kompetencer: Børnene skal hver dag mødes med anerkendelse og respekt. De skal møde tryghed og tillid i deres relationer til børn og voksne i et fællesskab præget af omsorg, rummelighed og afstandtagen fra mobning og andre drillerier. Børnene skal opmuntres til at være medlevende og medbestemmende i samarbejdet med andre i hverdagens demokratiske beslutningsprocesser. Læreplanerne skal tilgodese alle børn - også børn med specielle talenter/specielle behov. Der arbejdes ud fra det enkelte barns behov for omsorg og udvikling. Vi tilstræber, at hver dag giver mulighed for tid og rum til fordybelse, oplevelser og udfordringer. 4. Udviklings- og læremiljøer - Beskriv den senest gennemførte legepladsvurdering. Hvordan følges der op på resultaterne? 4.0 Sammenfattende vurdering: Nyetableret legeplads med sikkerhedsgodkendte legeredskaber. Udført af professionelt legepladsfirma. - Beskriv frokostordningen. Hvilke oplevelser har institutionen haft med frokostordningen?

25 4.1 Sammenfattende vurdering: Børn, forældre og personale er meget tilfredse med frokostordningen. Der serveres en varieret kost med afsæt i madpyramiden og Fødevarestyrelsens anbefalinger omkring kost til børn i 3-6 års-alderen. Forældrebestyrelsen har valgt at fortsætte den nuværende ordning. 5. Overgange, herunder områdets aftaler - Beskriv aftaler, der er indgået mellem hjemmet og dagplejen / vuggestuen, mellem dagplejen/ vuggestuen og børnehaven/usfo, mellem børnehaven/usfo og Sfo og skolen osv. Hvordan evaluerer institutionen overgangene, og hvordan følges der op? 5.0 Sammenfattende vurdering: Start: Forud for børnehavestart inviteres barn og forældre på besøg i børnehaven. Vi etablerer den første kontakt og får et vist kendskab til hinanden. Aftaler individuel start-procedure. Dagplejegrupperne i området har faste besøgsdage i børnehaven. Vuggestuen aflægger besøg efter behov og muligheder. Skolestart: Ved rullende skolestart på Christinelystskolen afholdes 2 årlige møder med indskolingen, hvor der orienteres om kommende skolebørn forud for klassedannelser. Individuelle skolebesøg inden skolestart - barn og børnehavepædagog besøger skolen - skolepædagogen besøger barnet i børnehaven. "Barneprofil"-skema anvendes som samtalepapir ved overgangen. Overgangen evalueres på orienterings/overleveringsmøder. Interne evalueringer på p-møder. Ved skolestart på andre skoler følges skolens opstartsprocedure så vidt det er muligt. 6. Forældre - Beskriv forældresamarbejdet i institutionen. Er forældrene involveret i evalueringsprocesser? I givet fald: Hvordan? - Beskriv resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen. 6.0 Sammenfattende vurdering: Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt. Vi tilbyder forældresamtaler i forbindelse med tilbagemelding/opsamling på sprogvurderingen, samt ved barnets 5 års fødselsdag (Den skoleforberedende samtale). Herudover efter behov. Vi holder forældremøde i efteråret med internt eller eksternt pædagogisk oplæg samt valg til forældrebestyrelsen. Herudover afholdes forældre/børnarrangementer både i institutionen og i skoven. Der veksles mellem arbejdsdage og festarrangementer. Hjemmebesøg i forbindelse med børns fødselsdag. Forældrene er også velkommen til at deltage ved barnets fødselsdagsfest i børnehaven. Evalueringen sker ved forældrenes direkte respons samt gennem dialogen ved forældremøder/forældresamtaler og gennem arbejdet i forældrebestyrelsen. Efterfølgende vurderes og justeres ønsker og behov samt muligheder for evt. ændring af praksis. Vi har ikke fået tilbagemelding på brugerundersøgelsen.

26 7. Ledelse og organisation - Beskriv, hvordan institutionens ledelse er organiseret. Beskriv den faglige, personalemæssige, den administrative og strategiske ledelse? -7.1 Hvordan tilrettelægges efter og videreuddannelse? -7.2 Arbejdspladsvurdering (APV), Institutionens sundhedsambassadør 7.0 Sammenfattende vurdering: Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue: Fælles: Lemvig Menighedsbørnehave og Lemvig Menighedsvuggestue blev 1. januar sammenlagt til 0-6 års institutionen Lemvig Menighedsbørnehave og vuggestue. Institutionen er beliggende på henholdsvis Skolevej 7 og Østergade 67, Lemvig. Institutionen er selvejende med institutionsbestyrelsen som øverste myndighed. Institutionen har valgt ny forældrebestyrelse bestående af repræsentanter for begge huse. Den daglige ledelse består af lederen samt en afdelingsleder i hver afdeling (Afdelingsleder i børnehaveafdelingen er souschef). Lederen er ansvarlig for den daglige drift og den pædagogfaglige ledelse i samarbejde med afdelingslederne. Afdelingslederne er samtidigt fungerende stuepædagoger. Leder, souschef og afdelingsleder har relevant faglig uddannelse. Lederen deltager i Lemvig Kommunes Fagråd for dagtilbud. Er pt. medlem af Råd for Inklusion. Personalemødet er institutionens beslutningsforum. Her foregår den pædagogiske dialog omkring årsplan, læreplaner, indsatsområder m.m. Her fremlægges og tages stilling til ad-hocudvalgs indstillinger. Har ændret MED-struktur. Er overgået fra personalemøder med MED-status til MED-udvalg niveau3, bestående af leder, afdelingsledere og tillidsrepræsentanter fra begge huse. Denne struktur fastholdes indtil institutionen er fysisk sammenlagt. 7.1 Efter og videreuddannelse: Vi har fokus på den motoriske udviklings betydning for indlæring og arbejder derfor videre med Krop og bevægelse. To pædagoger har fulgt kursusrække omhandlende Sanseintegration hos Syn og Motorik. Souschef/afdelingsleder gennemført MED-uddannelse. Efter institutionens behov og personalets personlige ønsker planlægges efter- og videreuddannelse såfremt det er muligt indenfor de økonomiske rammer. 7.2 Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering gennemført og afsluttet juni Fælles afdækning af det psykiske arbejdsmiljø for vuggestue og børnehave obs på sammenlægningsprocessen og følgevirkningerne. 7.3 Sundhedsambassadør Følger og følger op på de kommunale tiltag.

27 8. Ressourcer - herunder mål og rammer - Hvordan anvendes institutionens ressourcer. Tildeler institutionen ressourcer til særlige indsatser? 8.0 Sammenfattende vurdering: Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet i det pædagogiske arbejde. Vi anvender de tildelte ressourcer bedst muligt. Herudover har børnehaven overførte midler, som stammer fra sammenlægningen af de to børnehaver og er hensat til udskiftning af møbler og legetøj samt etablering af legeplads på Skolevej. Vi laver behovsundersøgelser i forbindelse med skoleferier og afvikler mest muligt ferie og afspadsering i de børnetynde perioder. Vi tildeler skovperioden særlige ressourcer i forhold til hjemmeperioden. Offentlig bustransport til Klosterheden med 23 børn (alle inkluderet) kræver 3 personaler i skovtiden (6 timer/dag). Ved sammenlægningen med vuggestuen etablerede vi en børnehavegruppe med 10 børn i vuggestuen. Børnetallet er faldende, men det har været nødvendigt at tildele denne gruppe ekstra ressourcer for at gennemføre kvalitet og sammenhæng i børnenes hverdag. Vi har tildelt ekstra ressourcer til Personlig hjælper til handicappet barn. Det er bekymrende, at der ikke er sammenhæng imellem krav til den pædagogiske indsats og de tildelte økonomiske ressourcer i forhold til handicappede og kronisk syge børns ophold i dagtilbud. "Special-børn" kræver også mange ressourcer uden for specialpædagogernes fremmødetid i institutionen. Ressourcer, som enten må tages fra den øvrige børnegruppe eller tilføres på anden vis. Der anvendes ekstra ressourcer ved 0-6 års institution på 2 matrikler (Koordinering ekstra mødevirksomhed m.m.) Ligeledes er der anvendt ekstra ressourcer til dækning af vuggestuens underskud på sammenlægningstidspunktet. Børnehavens vi er praktikinstitution for CVU-VIA pædagoguddannelsen. Vi deler pedel med Christinelystskolen. Kvalitetsrapporten er udarbejdet af: Lemvig Menighedsbørnehave og drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen den

28 Thyborøn Børnecenter 1. Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - Beskriv, hvordan institutionen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv.? På hvilket grundlag bliver vurderinger foretaget? 1.0 Sammenfattende vurdering: Personalet i Thyborøn Børnecenter har været i gang med et 2 årigt kompetence udviklingsprojekt. Vi har øvet os i at formulere og reflektere både mundtligt og skriftligt over egen pædagogisk praksis. Igennem forløbet har vi lavet en ny læreplan. Vi har brugt en ny læreplan til at sætte ord på det usagte i den daglige kultur. Målet er at bruge arbejdet med læreplanen til at udvikle faglige redskaber, som vi alle kan stå inde for med holdning og handling. Vi har taget udgangspunkt i institutionens fysiske rammer og dagligdag. Det har været en kæmpe udfordring at arbejde i en proces uden facitliste, det har givet os medejerskab, et fælles sprog og udviklet konkrete redskaber til vores dagligdag. Vores levende læreplan forankrer det pædagogiske arbejde i en faglig kvalitetsramme og holder vores fokus fast på trivsel og udvikling, både for børn og voksne. Levende læreplan hedder sådan, fordi arbejdet ikke er gjort af en gang, fordi det er et levende stykke pædagogisk arbejde, som aldrig holder op. Hver medarbejder får ansvar for at tænke læreplan konkret pædagogisk ind i et område af Børnecentret. Hvert område har nogle værdiord, og hvert tema i læreplanen har en farve. Vores første forløb med levende læreplaner kører i 6 måneder, og til august får alle et nyt område, som de har ansvar for med aktiviteter/værdiord. Gennem projektet har vi lavet en vision og missionserklæring. Vi planlægger børnenes individuelle dagligdag på stuemøder, hvor der er fokus på trivsel og udvikling. På stuemøder bliver der skrevet handleplaner på fokusbørn. Vi holder personalemøder, hvor faglighed har høj prioritering. Vi sikrer kvalitet via bevidst faglige arbejdsmetoder. Fokusplaner gennemgås på personalemøder. Personalet udvikles gennem interne faglige diskussioner, vi har dilemmakort til hvert møde, fagartikler der læses og diskuteres, internt faglig bibliotek, kurser og ansvar for egen faglig udvikling. På vores årlige medarbejderudviklingssamtaler bliver der talt om faglighed og faglig udvikling. Der bliver skrevet uddannelsesplan for hver enkel ansat. Kvalitets- og udviklingsværktøj: Vi sprogvurderer alle 3-årige ud fra Indenrigs- og Socialministeriets materiale. Vi sprogvurderer de 5-årige, vi vurderer, der har behov for det. I vores førskolegruppe samarbejder vi med skolen om rullende skolestart. I dette arbejde udarbejdes der børneprofiler, som beskriver barnets stærke og svage sider. Vi laver handleplaner, der bruges til kvalitetssikring af arbejdet med fokusbørn. Specialpædagogerne, som er tilknyttet Børnecentret, bruger MPU og Kuno Beller test. Vi evaluerer på vores levende læreplaner 2 gange om året med fokus på det, der har virke. Efter hver periode vil vi blive opmærksomme på, hvilke læreplanstemaer vi skal have mere med af. Giv eks. på anvendelse af modellen: Personalet arbejder med beskrivelse af hvert deres primærbarn - beskrivelser som anvendes i hverdagen og på stuemøder, hvor der deles faglig viden, og der aftales faglige tiltag omkring det enkelte barn. Ud fra personalets iagttagelser udarbejder stuerne handleplan/beskrivelse på fokusbørn. Er der behov for yderlige tiltag, an-

29 søges PPR om specialpædagogisk bistand. Børneprofilerne anvendes til overlevering til skolen til at sammensætte de mest optimale hold til skolestart, samt individuelle mål for hvert enkelt barn, som der arbejdes med i samarbejde med forældre inden skolestart. 2. Udfordringer for alle, herunder specialpædagogiske opgaver Beskriv, hvordan institutionen arbejder med Den Sammenhængende Børneog ungepolitik. Beskriv institutionens arbejde med at fremme børns trivsel og hvordan institutionen tilgodeser børn med særlige talenter? 2.0 Sammenfattende vurdering: Vi arbejder bevidst med overgange for det enkelte barn og familie. Vi inddrager forældre i samarbejdet omkring helhed, sammenhæng og trivsel for det enkelte barn. Personalet her og i skolen samarbejder blandt andet via børneprofiler. Vores hverdag bærer præg af udvikling og læringsmiljøer ud fra børne/ungepolitikken via vores læreplansområder. Derudover arbejder vi med skriftsprog og talbegreber som hverdagslæring. Vi inddrager børns medbestemmelse/medansvar via børnemiljø og hverdags samling. Vi inkluderer via fællesskab og venskab, og vi bestræber os på at være anerkendende både i ord, handling og kropssprog Fokusbørn Fagrådet har besluttet at arbejde med fokusbørn ud fra denne definition: Et barn som i kortere eller længere tid kræver et ekstraordinært pædagogisk fokus. Beskriv en indsats i forhold til én af de tre målgrupper blandt fokusbørnene: Støttebørn Beskriv samarbejdet med PPR om støttebørnene i institutionen: Vi har aftaler om handleplaner på støttebørn. Handleplanerne bliver udarbejdet i fællesskab, men det er specialpædagogen, der har den største del af ansvaret for at træne færdigheder omkring det specialpædagogiske område. Stuens personale dækker den almene pædagogiske udvikling omkring barnet i den store gruppe. 3. Fagligheden, herunder evalueringsplan på udvalgte kerneområder Beskriv arbejdet med de seks pædagogiske læreplanområder, herunder dokumentation, evaluering og opfølgning Hvordan har institutionen arbejdet med Sociale kompetencer? Hvordan arbejder institutionen med Alsidig personlig udvikling? 3.0 Sammenfattende vurdering: Vi har valgt at fremlægge et eksempel fra vores levende læreplaner. Vi har lavet nye læreplaner, som er blevet til gennem vores 2 årige kompetence udviklingskursus.