Sundhed på toppen. Ny politik skal fremme sundheden hos borgerne i regionens nordligste kommune. Af Jens Grønbech

Transkript

1 Sundhed på toppen 5 Ny politik skal fremme sundheden hos borgerne i regionens nordligste kommune Af Jens Grønbech Frederikshavn Kommune vil med en ny sundhedspolitik sætte fokus på at forbedre sundheden blandt kommunens borgere. Målet er ganske enkelt at blive Nordjyllands sundeste kommune. Udover den handlingsplan, som var til høring i sidste uge, og som skal godkendes endeligt af byrådet sidst i juni i år, lancerer kommunen projektet Sund indskoling. Grundet den stadig øgede interesse for sundhed og overvægt, især blandt børn, har kommunen uddannet omkring 40 såkaldte sundhedsambassadører på alle kommunens folkeskoler og fritidsordninger. Hensigten er at forebygge overvægt blandt børnene og samtidig give dem vejledning i sund kost og motion. 1. sektion, side 4. Side 1 af 1

2 Jens Grønbech, udredende journalistik 18/03-08 Sundhedsambassadørerne kommer! Hvert tiende danske barn i alderen er overvægtig. Det vil man nu gøre noget ved i Frederikshavn Kommune Tekst og billede af Jens Grønbech I Frederikshavn Kommune vil man fra næste skoleår lægge alle kræfter i, at et nyt 40 indskolingsprojekt ikke blot kommer til at indeholde tomme kalorier. Sund indskoling, som er titlen på projektet, har til formål at fremme sundheden blandt kommunens børn og 45 unge og få opmærksomheden rettet mod kost og motion i skoler og fritidsordninger. Kommunen har for nylig uddannet såkaldte sundhedsambassadører, der har til 50 opgave at tilrettelægge den enkelte skoles sundhedspolitik Nye lege skaber trivsel Betina Bruun er lærer og sundhedsambassadør på Ankermedet Skole i Skagen. Her har man de senere år haft en ordning, hvor en gruppe af de ældre elever på skolen har taget sig af og leget sammen med de yngre børn i frikvartererne, og det har skabt bedre trivsel hos eleverne. Med det nye projekt vil der blive rettet endnu mere fokus på leg, fortæller Betina Bruun: Meget af den idrætsundervisning, der foregår i dag er målrettet på hurtige og smidige elever. De lidt større, langsomme elever har brug for andre lege for at synes, det er sjovt og for at føle, de har kompetencer nok. Projektet er stadig i opstartsfasen, så helt konkrete planer er man endnu ikke nået frem til på skolen. Sikkert er det dog, at også kosten skal til debat: Vi overvejer, om der kan være grobund for at lave kostpolitik for, hvordan man fejrer fødselsdage og andre glædelige begivenheder, siger Betina Bruun, der også ser inddragelse af forældrene som et kriterium for succes: 80 Danske børn og unge spiser mere pizza måske man skulle til at lave dem sundere? Mange overvægtige ved godt, hvad de 85 skal gøre, og de kender også en masse opskrifter. Men fra tanke til handling, der er nogle barrierer, vi skal overvinde. Nem adgang til meget mad 90 En nylig offentliggjort rapport fra Fødevareinstituttet viser da også, at kogebøgerne bliver stående på hylden i højere grad end tidligere, i det danskernes forbrug af fast food er stigende og især blandt børn og unge. Helt præcis spiste danske unge under 18 år 33 procent mere fast food i 2004 end ti år tidligere. Samtidig viser en ny rapport fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, at 13 procent af 15-årige drenge og ti procent af 15-årige piger er overvægtige. Motions- og Ernæringsrådet peger på fysisk inaktivitet og den nemme adgang til mad som de afgørende faktorer på det stigende antal af overvægtige danskere. Meget af det arbejde, der for generationer tilbage blev udført af menneskehænder, bliver i dag foretaget maskinelt. Vi lever i et servicesamfund, hvor der er langt flere stillesiddende jobfunktioner end tidligere, og hvor man i stedet for at cykle eller gå på arbejde tager bilen eller bussen. Det er tidsbesparende og nemt. Det samme gør sig gældende på kostområdet, mener cand. psych. ved Aarhus Universitet, Kim Berg Johannessen: Det er nemt at spise usund mad. Det er der hele tiden, og det giver et hurtigt kick. Hvis du spiser en burger, stiger dit Side 2 af 2

3 insulinniveau ufatteligt hurtigt, og så får du sådan en hurtig tilfredshed, siger han. Han gør opmærksom på, at det i dagens samfund med stort udvalg inden for fødevarer handler om at kunne vælge fra. Medfører psykiske problemer Udover større risiko for fysiske lidelser, som for eksempel diabetes, medfører overvægt også ofte psykiske problemer, specielt lavt selvværd. Det at være tyk gør ikke en deprimeret, det er alt det, der følger med, forklarer Kim Berg Johannessen. Han mener, at det at være overvægtig stadigvæk tillægges negative værdier i samfundet, selvom de overvægtige udgør en stadig større del af befolkningen. Men det er ikke kun på det personlige plan, overvægt har konsekvenser. Det er påvist, at mange overvægtige fravælger længere videregående uddannelser, fordi de ikke føler, de er gode nok, og det kan i værste fald skabe en polarisering af befolkningen, siger Kim Berg Johannessen. Procent som er overvægtige eller fede. Kilde: Børneundersøgelsen 2006 Forebyggelse allerede i folkeskolen Det kræver mere end landsdækkende kampagner og sunde madprogrammer på tv at standse udviklingen af overvægt i Danmark. Mette Rasmussen er cand. scient. og viceprojektleder på Børneundersøgelsen 2006, der har til formål at klarlægge danske børn og unges sundhed. Ifølge hende er der stor sandsynlighed for at blive overvægtig som voksen, hvis man også har været det som barn. Sammen med projektleder på undersøgelsen, Pernille Due, efterlyser Mette Rasmussen derfor en større økonomisk såvel som politisk velvilje til at sætte ind på forebyggelse af overvægt allerede på folkeskoleniveau. Motions- og Ernæringsrådet lader i en rapport fra i år flaskehalsen pege i samme retning og foreslår, at der oprettes en central instans, som har ansvar for forebyggelsesindsatsen. Det handler om at koordinere et bedre samarbejde mellem ministerier, regioner og kommuner. Sund indskoling efter ferien Rundt omkring i landet har man de senere år forsøgt sig med forskellige løsninger på at komme de ekstra kilo til livs, men der bliver ikke gjort nok for at viderebringe de gode erfaringer, mener cand. scient. Mette Rasmussen. Det handler om, at der bliver postet ressourcer i, at de her projekter bliver planlagt så godt fra starten, at man kan lave en god evaluering af dem. Jeg vil vove at påstå, det er en god investering, siger hun. I Frederikshavn Kommune håber man altså, at man denne gang rammer rigtigt. Projektet Sund indskoling er inspireret af et projekt, der de seneste fire år har kørt på Aalbæk Skole. Her har man introduceret Sundhed på skoleskemaet og indført en række andre tiltag, der har forbedret sundheden hos skolens elever. Håbet med det nye projekt er, at det på lang sigt kan medvirke til at opnå et fald i livsstilslidelser hos kommunens børn og unge. Kim Berg Johannessen, cand. psych. ved Aarhus Universitet, synes projektet lyder spændende. Han mener, at idræt er blevet nedprioriteret i forhold til eksempelvis dansk og matematik og påpeger, at det handler om at integrere sunde vaner allerede som barn: Så længe du kan holde vægten nede ved at leve sundt, jo større sandsynlighed er der for, at du aldrig bliver overvægtig. Side 3 af 3

4 230 Vi kan løbe jorden rundt på tre minutter 235 På Aalbæk Skole har eleverne ikke idræt og svømning. De har sundhed og de er vilde med det Tekst og billede af Jens Grønbech 5. klasse på Aalbæk Skole leger fangeleg Taget!, råber en pige til en dreng. Både Wayne Rooney og Ebbe Sand er på banen fredag morgen i Skagen Hallen. Skoene glider hvinende hen ad det slidte gulv, og selvom det er morgen, er energien ikke til at tage fejl af. 5. klasse fra Aalbæk Skole har idræt. Allerede efter den første leg, Pølser og hotdog, er børnene godt forpustet. Men netop pølser og hotdog er ikke en del af hverdagen på skolen, der har cirka 200 elever. I 2004 indførte man nemlig faget Sundhed på skoleskemaet. Med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet og kommunen de første tre år blev idræt, svømning, hjemkundskab, natur/teknik og klassens time slået sammen til sundhedsfaget for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Stor opbakning fra forældre Udover ændringen på skoleskemaet har man også indført en madordning, som blandt andet består i, at eleverne i klasse en dag om ugen laver mad til hinanden. Endelig har skolen været særdeles aktiv i kommunens forskellige idrætsarrangementer. En afgørende faktor i hele sundhedsprojektet har været forældrenes engagement. Trods en smule skepsis i begyndelsen, især over de forhøjede krav i idrætstimerne, har opbakningen været massiv. Vi kan sagtens overbevise eleverne om nogle ting. Men når de kommer hjem, er virkeligheden måske en anden, siger skoleleder på Aalbæk Skole, Per Hesthaven og supplerer: Men vi føler altså, at forældrene har bakket meget op omkring det her. At de godt kan se, det her er rigtigt. Spørgeskemaer besvaret af forældrene viser da også, at hele 96 procent mener, at deres barns kondition er blevet forbedret under projektets forløb, og 91 procent angiver, at deres barn har opnået en større bevidsthed om sund mad. Flere forældre har også givet udtryk for, at hele familiens kostvaner har ændret sig på grund af projektet. Individuelle mål Efter godt og vel en times idræt er de farvestrålende t-shirts og løbesko skiftet ud med badedragter og badeshorts. I dagens svømmeundervisning skal eleverne blot svømme så langt, de kan for at varme op til den store svømmeprøve, som venter inden sommerferien. Nogle glider hastigt gennem vandet på ryggen, mens andre kæmper sig fremad med hundebevægelser. I idrætsundervisningen har det været vigtigt at begynde i den enkelte elevs individuelle udgangspunkt, og resultatet er blevet, at alle eleverne er kommet langt. Det har været vigtigt for børnene at have og kende de individuelle mål, siger idrætslærer Pernille Olsen og fortæller også, at flere børn efter en lang sommerferie har kunnet mærke, de er kommet i dårlig form. Fart på frokosten Tilbage i klasseværelset, som er prydet af farverige tegninger på væggene og den dominerende grønne tavle, bliver engelske gloser fremstammet. Nogle betydeligt mere usikkert end andre. Side 4 af 4

5 Den læste tekst handler om pige, der spiser frokost, og eleverne skal hver især fortælle, hvad de selv spiser til frokost. Black bread og apple, siger en pige, mens en dreng spiser school canteen food. Snart er timen gået, og klokken ringer til spisefrikvarter. Næsten alle skynder sig ud af døren. Det gælder om at komme forrest i kantinekøen. Side 5 af 5