Bedre psykiatri

Transkript

1 Interview med Poul Nyrup Rasmussen Vi har brug for mere viden Interview med præst og pårørende Katrine Tilma Norske psykologer førende i Norden L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I - p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e Bedre psykiatri

2 Danmark mister 49 mia. kr. på ulige sundhed Regningen for de store forskelle i danskernes helbred er enorm. Sundhedsvæsenet bruger hvert år 27,2 mia. kr. på at behandle sygdomme, der følger i kølvandet på uddannelsesniveau, arbejdsløshed, psykisk sygdom og andre former for social ulighed. Det viser nye beregninger fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der bygger på en undersøgelse foretaget for EU-kommissionen. Hvis lavt uddannede og udsatte grupper var lige så sunde som resten af befolkningen, kunne sundhedsvæsenet spare 27,2 mia. kr. En skærpet indsats mod tobak og alkohol og bedre behandling af psykiske sygdomme vil give hurtige resultater, fastslår professor Jes Søgaard, der er leder af DSI. DSI har analyseret data fra undersøgelsen, der omfatter 21 lande i EU. Her har hollandske forskere beregnet konsekvenserne af, at de lavt uddannede og socialt dårligt stillede dør tidligere og hyppigere rammes af alvorlig sygdom. Fakta (DSI) - Ulighedens pris: Sundhedsudgifter: 27,2 mia. kr. Tabt arbejdsproduktion: 21,6 mia. kr. I alt 48,8 mia. kr. Derudover velfærdstab: 150,1 mia. kr. I alt 198,9 mia. kr. Leder Lad os få en National Handleplan Af Ebbe Henningsen, Landsformand Vi kan gang på gang konstatere, at den samlede indsats i forhold til mennesker med psykiske sygdomme lader en del tilbage at ønske Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser og er i forvejen uanstændigt lange, psykisk syge, der er færdigbehandlede, sidder fast på psykiatriske afdelinger, fordi de ikke kan få en bolig, mere end halvdelen af dem, der i dag får tilkendt førtidspension, får det på grund af en psykiatrisk diagnose, der er en galopperende mangel på psykiatere og sådan kunne man blive ved. Samtidig er to ud af tre pårørende utilfredse med psykiatrien. Og det er kun 22 % af danskerne, der har et positivt billede af den måde, hvorpå vi behandler psykisk syge. De alvorlige problemer inden for et af Danmarks største sygdomsområder er til at få øje på. Det er jo sådan, at danskere har en psykisk lidelse, og 37 % af danskerne opfatter sig pårørende til en psykisk syg. Med andre ord er op mod halvdelen af alle danskere berørt af psykisk sygdom enten som pårørende eller som syg. Mennesker af kød og blod Bag disse kolde statistikker gemmer sig mennesker med små eller store psykiske problemer, mennesker med følelser, tanker og håb for fremtiden, mennesker, som i dag ikke får den behandling og støtte, som man helt naturligt burde have krav på i et af verdens førende velfærdssamfund. Det handler både om den 12-årige pige, der bliver parkeret på en venteliste i måned efter måned og får det dårligere og dårligere, mens forældrene og søskende udsættes for et umenneskeligt psykisk pres. Det handler om den moderne karrierekvinde fra København, som ramt af lynet går ned med flaget. Det handler om hendes delebarn og eksmand. Det handler også om kvinden midt i 50 erne, som er skizofren, førtidspensionist og bor på et bosted i det vestlige Jylland. Med eksemplerne ønsker jeg at tydeliggøre, at psykiske sygdomme på den ene side er en folkesygdom, der kan ramme bedre psykiatri nr

3 2 Leder Lad os få en National Handleplan Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk 4 Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Interview med Poul Nyrup Rasmussen 7 Mere viden er vejen frem Interview med tre medlemmer af Folketinget 10 Usynligheden 1 Interview med Katrine Tilma 12 Viden: Norske psykologer førende i Norden 16 Pårørendekampagnen Rundt om psykiatrien for psykiatrien alle. Høj som lav. Ung som gammel og på den anden side at den manglende prioritering af området hver eneste dag, hver time og minut, har konsekvenser for mange, mange danskere. Én folkesygdom én National Handleplan Det er min og BEDRE PSYKIATRIs entydige opfattelse, at hvis vi skal have skabt et markant løft af den samlede indsats over for psykisk syge og støtten til pårørende, så er der brug for en National Handleplan. Tiden er løbet fra flere lappeløsninger og politiske festtaler hvis den negative spiral på området skal ændres, så kræver det noget mere og noget andet: Nemlig en målrettet og ambitiøs plan, der på én og samme tid kan være med til at rette det samfundsmæssige fokus mod området og være med til at sikre de økonomiske ressourcer til og den nødvendige nytænkning af hele området. Det er såre indlysende, at vores ambitioner med en National Handleplan er skabe grundlaget for den bedst mulige behandling af alle med en psykisk sygdom og sikre bedre vilkår for de pårørende. Men det ligger mig samtidig meget på sinde, at en sådan National Handleplan også kommer til at handle om penge. Ifølge beregninger fra Danske Regioner er det sådan, at der fra 2000 til 2006 er kommet 23 % flere penge til behandling af somatiske sygdomme, mens der i samme periode kun er tilført psykiatrien 9 %. Og det er vel og mærke ikke sådan, at psykiatrien før år 2000 var gunstigere stillet end resten af sundhedsvæsenet. Danskerne: Flere penge til psykiatrien Et af de mest synlige resultater af denne udvikling er, at man som borger i et af verdens rigeste samfund, har krav på et nyt knæ inden for 5 uger, men hvis man har en psykisk sygdom, så har man ikke krav på noget som helst. I min optik er det en forunderlig prioritering af skatteydernes penge. BEDRE PSYKIATRIs synspunkt bakkes op af befolkningen. 74 % af danskerne mener, at der skal bruges flere penge på psykiatrien. At tre ud af fire danskere ønsker flere penge til psykiatrien, er et vink med en vognstang til politikerne om, at der mere end nogensinde er brug for, at de trækker i arbejdstøjet, og får igangsat arbejdet med at sikre en samlet psykiatri, som kan matche kritiske og myndige borgeres forventninger til, hvordan man bliver mødet, behandlet og inddraget nr. 3 bedre psykiatri

4 Interview med Nyrup Rasmussen Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Mennesker har brug for andre mennesker og det fællesskab det giver. Det gælder også, når du er sindslidende og skal takle livet, mener forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Alligevel oplever han på sine besøg rundt omkring i Danmark en tendens til, at netop det sociale perspektiv bliver overset, når indsatsen på psykiatriområdet bliver prioriteret. Af Curtis Brown Poul Nyrup Rasmussens engagement skinner igennem i august 1996, da han over for sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen udtrykker et behov for at revurdere den samlede indsats og komme med nye initiativer inden for psykiatrien. I den efterfølgende redegørelse kommer der fokus på brugerinddragelse og sociale tilbud. I marts 2001 er Poul Nyrup med til at sætte skub i recovery-bølgen ved at udnævne det som et kommende indsatsområde. Samme år vedtager Folketinget, at der skal igangsættes projekter med udgangspunkt i recoveryperspektivet. I juni 2008 melder Poul Nyrup, at han træder ud af Europaparlamentet juni 2009, og at han efterfølgende vil bruge kræfter på at virke inden for psykiatrien i en eller anden form. Fra statsminister for Danmark. Fra medlem af Europaparlamentet og 2004 Formand for de europæiske socialdemokrater (PES). bedre psykiatri nr

5 Det er en mand, der ved, hvad han taler om, som BEDRE PSYKIATRI møder i SAS Radissons hektisk summende foyer denne tirsdag: Poul Nyrup Rasmussen. For bag politikeren gemmer sig privatpersonen Poul, far til Signe, der led af en psykisk sygdom, og som han mistede i 1993, da hun tog sit eget liv. Nu, hvor hans politiske liv tager et sporskifte, vil landets mangeårige frontfigur dedikere sit sociale engagement til at forbedre forholdene for psykisk syge. Poul Nyrup Rasmussen mener, der ét aspekt, som ofte bliver overset i dansk psykiatri anno 2008: Det mellemmenneskelige. Alle mennesker har noget at byde ind med Psykiatri handler netop om mennesker og om mennesker, der udvikler sig i fællesskab. Og for Poul Nyrup Rasmussen ligger muligheden for at komme sig over en psykisk sygdom, recovery-perspektivet, netop i den simple filosofi, at alle kan noget, uanset hvem de er, og hvor belastede de er: Hvert enkelt menneske har et talent at byde ind med, og så gælder det blot om at skabe rammerne, så de føler og mærker, at deres talent bliver værdsat af et fællesskab, siger han. Poul Nyrup Rasmussen lægger dog ikke skjul på, at psykisk syge i perioder har det vanskeligt ved at føle sig som en del af et fællesskab. I hans optik betyder recovery da heller ikke nødvendigvis, at sygdommen forsvinder helt. For mig er recovery ikke en enten eller tilstand. Det handler mere om flere og længere perioder hvor du som psykisk syg oplever et godt liv i samspil med dine omgivelser, siger Poul Nyrup Rasmussen. Minihøjskoler skaber gode rammer for samspil Netop samspil og fællesskab er efter Poul Nyrup Rasmussens mening noget, som hjælper sindslidende på vej til et bedre liv. Og her rammer de såkaldte minihøjskoler plet, fordi de tager udgangspunkt i de psykisk syges livssituation, mener han. Omdrejningspunktet for arbejdet på minihøjskoler er at støtte de sindslidende i at komme til at magte eget liv. Det sker blandt andet gennem undervisning og fællesaktiviteter, der tager udgangspunkt i de sindslidendes egne præmisser. Dermed bliver der reelt skabt de sociale netværk, som er så vigtige for sindslidende, forklarer Poul Nyrup Rasmussen og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

6 Noget af det største, der kan ske for en sindslidende, er at mærke, at der er brug for en, og at man bliver værdsat. At der er for få minihøjskoler og lignende tilbud hænger ifølge Poul Nyrup Rasmussen sammen med, at psykiatriområdet trods flotte ord i Folketinget reelt er blevet nedprioriteret de senere år. Ligeledes mangler der mange steder fx i kommunerne en dybere indsigt i og forståelse for, hvad der giver sindslidende et bedre liv. Kvadratmeterprisen er ikke afgørende Den nye kommunalreform betyder, at kommunerne har fået et større ansvar for den sociale indsats på psykiatriområdet. I nogle kommuner betyder det bedre forhold for de psykisk syge og i andre kommuner forringelser. Det kan være svært at få et præcist overblik, medgiver Poul Nyrup Rasmussen: Jeg ser et konkret problem i en tendens, jeg har set på mine besøg rundt omkring i landet. Mange kommuner involverer sig i nogle få prestigebetonede boligbyggerier til psykisk syge. Jeg har mødt mangen en borgmester, som med stolthed i stemmen fortæller, hvad kvadratmeterprisen på byggeriet har været. Underforstået, at vi gør noget for de psykiske syge, også selv om det er dyrt. Nyrup tilføjer, at han ikke sjældent ved sådanne lejligheder i stilhed har regnet ud, hvad det ville koste at udbygge, så der er plads til de mange i hele landet, der har brug for psykiatrisk behandling. Resultatet er som regel et beløb, der overstiger det, der er til rådighed for området. Min pointe er at gode fysiske rammer er vigtige. Det må bare ikke overskygge mulighederne for at opbygge og skabe rammer for de menneskelige relationer, der i mine øjne er det der er afgørende for om, du får et godt liv - også når du er sindslidende, siger Poul Nyrup Rasmussen. Hvad bringer fremtiden Sommeren 2009 slutter Poul Nyrup Rasmussen arbejdet i Europaparlamentet, og hvad der helt konkret skal ske, har han endnu ikke taget stilling til. Psykiatrien står absolut højest oppe på listen og nyheden om Rasmussens farvel til Europa- Parlamentet har spredt sig som ringe i vandet. I hvert fald har mere end 300 foreninger og privatpersoner allerede kontaktet ham for et engagement i netop deres forening eller til sag, fortæller Nyrup Rasmussen. De mange henvendelser er kommet bag på mig og er nok et udtryk for, at der stadig er et behov for at tale om de sindslidendes vilkår og behov i den offentlige debat. Her midt i sommerferien fra Europaparlamentet, hvor han er i gang med at få lagt sidste hånd på tredje del af en selvbiografi (årene fra ), er det ikke umiddelbart bestyrelsesposter, der i første omgang lokker. Hvad derimod trækker, er udsigten til at rejse rundt i landet og komme i snak med sindslidende, andre pårørende og folk, der arbejder inden for området. Psykiatri handler jo altså om meget mere end dyrere kvadratmeter, siger Poul Nyrup. Minihøjskoler har til formål at drive undervisningsvirksomhed under Servicelovens 104 efter den til enhver tid gældende Lov om daghøjskoler, specielt for voksne borgere med psykiske lidelser. Minihøjskolen tilbyder undervisning, der skal styrke elevernes personlige forudsætninger for at skabe forandring og komme videre i livet med henblik på personlig udvikling, uddannelse og beskæftigelse, samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til medvirken i et demokratisk samfund. Eksempler på minihøjskoler er: MINIHØJSKOLEN i Herning - minihojskolen.dk Minihøjskolen i Kalundborg - minihoejskolen.dk bedre psykiatri nr

7 Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk Christiansborg: Mere viden er vejen frem Viden om psykiske sygdomme var den store fællesnævner, da BEDRE PSYKIATRI bad tre ordførere på området give deres bud på, hvor det psykiatripolitiske fokus skal ligge de kommende år. Af Rikke andersen Christian H. Hansen (DF) Lone dybkjær (R) Özlem Cekic (SF) Psykiatri er ikke længere et fy-ord på Christiansborgs gange. Og det skal det heller ikke være hos danskerne ret meget længere. I hvert fald ikke hvis det står til tre af ordførerne på området, nemlig Christian H. Hansen (DF), Lone Dybkjær (R) og Özlem Cekic (SF). - Psykiatrien er et område omgærdet af en masse tabuer, så der er først og fremmest brug for en åben debat om, hvad psykiske sygdomme egentlig er, konstaterer Christian H. Hansen. Og her ligger han helt på linje med Özlem Cekic, der inden karrieren i Folketinget arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske i syv år. - Psykiske sygdomme er stadig forbundet med megen skyld og skam for både den syge og for de pårørende. Man kunne aldrig forestille sig, at det samme ville gælde for fx kræftpatienter og deres familier, siger Özlem Cekic. Derfor er mere viden og ligeværdighed vejen frem, lyder det fælles budskab. Fagfolk & Folkeskolen - Det er vigtigt, at man allerede i Folkeskolen begynder at informere børnene om, hvad en psykisk sygdom er, siger Özlem Cekic, der ønsker, at man sætter ind hos blandt andre pædagoger og sygeplejersker allerede under deres uddannelse. Og her er der opbakning fra ordførerkollegaen Lone Dybkjær. - Den almene lægeuddannelse bør sætte mere fokus på psykiske sygdomme, siger Lone Dybkjær og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

8 - Lægerne skal have nogle værktøjer, når de støder på en person med psykisk sygdom - eller de skal som minimum vide, at der er noget, de ikke ved ret meget om, så de er klar over, at de skal spørge om hjælp, siger Lone Dybkjær. Hun mener, at en af de vigtige pointer er, at der er muligheder for at blive helbredt for psykisk sygdom. I modsætning til, hvad mange antager. Arbejdsgrupper & videncenter Men hvis viden kan komme ud, må den først indsamles, og her har Christian H. Hansen og Özlem Cekic hver sit bud på, hvordan man sikrer en ordentlig kvalitet i videnopsamlingen og formidlingen af den. - Jeg mener, at de mennesker, der til daglig er tæt på psykisk syge, skal spille en central rolle. Man kunne fx lave en arbejdsgruppe, hvor de relevante aktører, patientforeninger og andre interesseorganisationer, satte sig sammen og kom med deres bud, siger Christian H. Hansen. - Vidensopsamlingen halter virkelig i Danmark, og derfor skal vi benytte os meget mere af den viden, der er i udlandet. Jeg mener, at et videncenter på området kunne være rigtigt godt, siger Özlem Cekic. Men viden og aftabuisering handler også om ligeværdighed mellem de psykiske og de somatiske sygdomme - og om anerkendelse Ligeværdighed & anerkendelse - Kodeordene er ligeværdighed og menneskelig omsorg, fastslår Lone Dybkjær og pointerer i samme åndedrag, at netop ligeværdighedsproblematikken allerede er på den politiske dagsorden. Kollegaen Özlem Cekic er dog ikke helt enig i den sidste betragtning. - Politikerne skal forstå, at psykiatrien ikke bare er et område, der forsvinder i morgen. Fx er det jo fuldstændigt langt ude, at psykiatrien er afhængig af satspuljer. Men kunne aldrig drømme om at lave den samme ordning for de somatiske sygdomme, siger Özlem Cekic. - Psykiatrien skal væk fra satspuljerne, konstaterer SFs psykiatriordfører. Pårørendekampagne 2008 Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine Under parolen Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine gennemfører BEDRE PSYKIATRI en landsdækkende oplysningskampagne i de kommende måneder. Det gør vi, fordi alt for mange pårørende ikke får den støtte, information og hjælp, som de forventer og har brug for. Målet for kampagnen er at hjælpe så mange pårørende som muligt, så de kan hjælpe dem, de er pårørende til. Bliv ambassadør for sagen På bedrepsykiatri.dk kan du tilmelde dig som ambassadør for kampagnen. Så vil du modtage det ønskede antal pårørendepakker og medlemsmagasiner, som du kan give til dem, du kender, den lokale læge, biblioteket, eller hvor du synes, at BEDRE PSYKIATRIs materialer vil gøre en forskel. Få sendt en pårørendepakke til en, du holder af Pårørendepakken: Kender du en, som vil have glæde af BEDRE PSYKIATRIs pårørendepakke, kan du bestille den kvit og frit. Vi sender materialet til dig eller den, du ønsker, skal modtage med en hilsen fra dig. For ansatte og fagfolk Ansatte i psykiatrien og øvrige relevante steder kan gratis bestille et valgfrit antal pårørendepakker til at sætte i en stander eller uddele til pårørende. Sådan bestiller du: Du kan bestille det ønskede på bedrepsykiatri.dk Du kan også kontakte sekretariatet på eller info@bedrepsykiatri.dk. 8 bedre psykiatri nr

9 Usynligheden 1 Dette er en historie om det usynlige. Om en pige, der tillærer sig usynlighedens kunst for at beskytte en sin symbiose med en kærlig, maniodepressiv far. Og om en begavet mand, for hvem sygdommen forbliver usynlig. Det er historien om en datter, der langsomt får øjnene op for det sygelige, og som må træffe valget mellem at bryde med sin far - eller lukke verden ude. Af Rikke Andersen Erindringsglimt fra barndommen - Hvad er du ude på? Hvorfor åbnede du den dør så hurtigt. Hendes fars stemme dirrer. - Jeg er ikke ude på noget, far. Katrine krymper sig. Forsøger som så ofte før at gøre sig usynlig. Vi er i barndommens land, en dag i 1970 erne eller måske 1980 erne. - Hvem har du talt med i dag, spørger Katrines far anklagende. Hun føler skyld. Skyld over at hun har gjort sin far vred og ked af det. Hun rækker langsomt ud efter hans anspændte hånd, aer den kærligt. Og lidt efter lidt falder hendes far til ro. Det ved hun, han gør nr. 3 bedre psykiatri

10 Sønderjylland 2008 Som Hostrup Præstegård ligger dér på kanten af det småbølgede Sønderjylland og den flade Tøndermarsk, nærmest opsluges man af den ro, som kun naturen kan bibringe. Bag den hvide gårds vandskurede vægge bor sognepræst Katrine Tilma, 35, med sin mand Niels og børnene Johannes og Elise. Indenfor sender gulv-til-loft-vinduer et blødt lys ind fra haven, og bortset fra en hulter-til-bulter-stabel af uvaskede kopper, tallerkener og bestik - Jeg har haft ret travlt på det seneste bedyrer Katrine Tilma smilende - virker her, ja, anti-kaotisk. Intet her fortæller historien om en pige, som levede i en usikker verden præget af farens maniske og depressive perioder. Men sådan var det i høj grad for Katrine Tilma. - Jeg tror aldrig, jeg opdagede, at min far var syg, mens jeg voksede op. Han var jo bare, som han var, fortæller hun. - I nogle perioder lavede han alt: Passede dyrene, passede sit arbejde inde i byen, løbetrænede og andre gange passede han kun det allermest nødvendige, var ikke til stede og var fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, erindrer Katrine Tilma. Midtjylland 1970 erne Katrine voksede op på et dejligt landsted i Midtjylland. Ud over familien talte husstanden et antal firbenede medlemmer, der fortrinsvis var anskaffet som Katrines fars hobby og til glæde for børnene: Køer, heste og grise kunne ses på græsengen inde fra stuehuset. Katrine Tilmas mor døde tidligt, og erindringerne om hende er kun ganske svage. Familien bestod efter morens død af efternøleren Katrine, en 10 år ældre søster, en næsten 20 år ældre bror samt faren. Faren tog hver dag på arbejde i den nærmeste større by. Ude fra set morens tidlige død undtaget var de en helt almindelig familie. Og det var herfra, Katrine betragtede livet og lærte at være i verden, som hun i dag udtrykker det. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 10 bedre psykiatri nr

11 Symbiosen Det, der nu står allermest klart, når Katrine Tilma ser tilbage på sin barndom, er den symbiotiske relation, der ganske tidligt udviklede sig mellem hende selv og faren. - Min far havde ind i mellem nogle paranoide vrangforestillinger om, at russerne kom og bombede os, fortæller Katrine Tilma. - Og på et eller andet plan så ved forældre jo alt, sådan er det for børn. Så jeg levede i perioder i den her osteklokke af frygt, når han begyndte at fortælle om ondskaben, der kommer og infiltrerer alting. Det var altid omverdenen, der var noget galt med, og ikke ham selv. Den tankegang blev jeg simpelthen syltet ind i, siger Katrine Tilma. - Men alle i familien talte min far efter munden. Ingen sagde ham imod, ingen talte om, at min far kunne være syg, siger Katrine Tilma. Heller ikke faren selv har nogensinde erkendt, at han har en psykisk sygdom. Alt var som det skulle være helt normalt. Som barn lærte Katrine hurtigt at indrette sig med farens svingninger: At tale ham efter munden, gøre sig gennemsigtig ikke ses, ikke høres og være den, der beroligede ham ved at ae hans hånd. - Jeg tror, at børn af psykisk syge har en evne til bare at tilpasse sig de betingelser, der nu er. Det er en overlevelsesstrategi, det kan jeg se i dag, hvor jeg er verdensmester i at overleve hvad som helst, fortæller Katrine Tilma. - Min storesøster flygtede ind i lektielæsningen, og hun var superdygtig, så der var jo heller ikke nogen, som lagde mærke til noget specielt hos hende. Og så havde hun min mor som buffer. Men for Katrine var det anderledes. Moren var der ikke længere, og de to søskende på vej ud i verden. Katrine var tilbage. Hun var bare mægleren, den, der trøstede og passede på faren. Sådan opstod symbiosen. - De strategier, jeg tillærte mig, var bare ikke brugbare i den virkelige verden. Jeg kunne slet ikke finde ud af at være social, fordi jeg konstant spekulerede over, hvad andre børns bagtanker mon var med det, de sagde eller gjorde. Jeg følte mig helt forkert. Derfor har jeg næsten ikke haft nogen veninder gennem min opvækst nr. 3 bedre psykiatri 11

12 Barndommens land I folkeskoletiden har Katrine besøg af et par veninder. De sidder og hyggesnakker på værelset i ly for regn og torden, som netop er brudt ud. Pludselig kommer Katrines far galopperende over husets græseng, han styrer direkte ned mod den lille sø for derefter at springe i vandet uden en trævl på. Veninderne kigger målløst på hinanden, da Katrines far kommer ind blot iført et håndklæde og gennemvådt hår. - Ja, så har Vorherre endelig givet os noget ordentlig regn, og så er man nødt til at være glad, råber faren frisk og drejer om på hælen. Kornet har endelig fået vand. Katrine Tilma tænker tilbage på episoden med glæde i hele ansigtet. - Sådan kunne han jo også være. Min far var både kreativ og meget, meget kærlig, og så gjorde han bare nogle sjove ting, som de andres fædre aldrig ville gøre. Hvem andre end min far har fx. stået på én hånd oppe på skorstenen af et toetagers hus?! ler Katrine Tilma. Dette er første del af en autentisk historie baseret på interview med hovedpersonen, Katrine Tilma. Anden og sidste del kan du læse i magasin 4/ bedre psykiatri nr

13 Norske psykologer førende i Norden Psykologer vinder frem i psykiatrien i antal og i nye roller. Magasinet bedre psykiatri har taget temperaturen på nogle af de andre nordiske lande om udviklingen. Norge ligger i front, mens Sverige følger flot trop. Danmark er ude af startblokken, men et godt stykke fra mål. Af Rikke andersen Anstalt, kirurgi og medicin var engang samfundets eneste svar på psykiske lidelser. Lægen var autoriteten, no questions asked. Sådan er det langt fra i dag, hvor tværfaglighed er et nøgleord, og psykologernes kompetencer efterspørges i stigende grad inden for den før så medicindominerede psykiatri. Og så alligevel. I Danmark er det stadig overlægen, der ifølge loven har det sidste ord og det øverste ansvar i den psykiatriske behandling. Retter man derimod fokus mod Norge og Sverige, tegner der sig et noget andet billede. Her har psykologer i årevis haft samme status som psykiaterne - med ganske få undtagelser. Men hvad er det egentlig, psykologer kan bidrage med i den psykiatriske behandling? Og hvem gavner deres tilstedeværelse? Vi begynder bagfra! 2008 nr. 3 bedre psykiatri 13

14 Flere psykologer færre på venteliste Retter vi først blikket mod Danmark, er formand for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, ikke i tvivl. - Hvis vi kigger på psykiatrien, som den ser ud nu, ligger det lige til højrebenet at ansætte nogle flere psykologer. Der er gabende tomme psykiaterstillinger, der er ventelister, og vi ved, at der er en stor efterspørgsel efter psykologer, siger Roal Ulrichsen. Summa summarum: ned med ventelisterne til fordel for både brugere og samfundet. Og udviklingen er måske ved at ændre sig. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af normerede psykologstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien steg med 26 % fra 2006 til 2007 eller fra 174 til 220 stillinger. Roal Ulrichsen er da også optimistisk på sit fags vegne. - Mit bud er, at vi inden længe vil se, at psykologer i større omfang løser opgaverne i psykiatrien, siger han, og understreger samtidig, at psykologforeningen er opmærksom på den lovfæstede position, som psykologerne har i især Norge. Flere rettigheder flere patienttilbud Set med norske briller hænger en markant stigning i antallet af psykologer og dermed kortere ventelister nøje sammen med de norske psykologers rettigheder. Norge og Sverige har siden henholdsvis 2001 og 1998 haft en lovfæstet ligestilling af psykologers og psykiateres rettigheder inden for psykiatrien, dog med få undtagelser. - Før, hvor psykologerne havde en svagere position, søgte de ud af psykiatrien, forklarer Anders Skuterud, fagchef i Norsk Psykolog Forening. - Nu, hvor psykologer får den lovfæstede anerkendelse af deres arbejde, har de mulighed for at udvikle deres kompetencer og bidrage til forskningen i højere grad end før. Det har betydet bredere behandlingstilbud til patienterne, og stigningen i antallet af psykologer har muliggjort en væsentligt hurtigere udbygning af de forskellige behandlingstilbud, siger Anders Skuterud. Og tallene fra Norge viser da også en kolossal vækst i antallet af psykologer fra 1998 loven blev vedtaget i 1999 til Stigningen lyder på mere end 100%, nemlig fra 1009 psykologer til 2031 psykologer i psykiatrien. Sverige kan fremvise et lignende antal psykologer i psykiatrien, og det er formanden for Svensk Psykologförbund, Örjan Salling, da heller ikke ked af. Med afsæt i retten til behandlingsansvar giver psykologernes kompetencer nemlig kontinuitet i behandlingen, forklarer han. - Når en patient får tildelt en ansvarlig psykolog, så er det den psykolog, der både udreder, behandler, skriver i de elektroniske patientjournaler osv., forklarer Örjan Salling. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 14 bedre psykiatri nr

15 Sygemeldingsret færre sygemeldte Formanden for de svenske psykologer må dog stadig sande, at kollegerne i Norge konstant er et skridt foran. Det er netop vedtaget, at psykologer i Akershus og Telemark amter fra 1. januar 2009 som forsøg får ret til at sygemelde personer med psykiske lidelser fra arbejdsmarkedet uden nogen form for lægelig involvering. Så Anders Skuterud fra Norsk Psykolog Forening kan igen sætte flueben ud for en vigtig landvinding. - I Norge er det 25 % af de langtidssygemeldte, der er sygemeldt pga. psykiske lidelser. Vores hovedfokus er at øge tilbuddene til personer med lettere psykiske lidelser fx ved at ordninger som dem i Akershus og Telemark bliver gjort permanente, fastslår Anders Skuterud. I Sverige, hvor mere end hver tredje sygemeldte er det som følge af en psykisk sygdom, er dagsordenen, den samme. - Vi mener, at psykologer er bedre uddannede end læger til at bedømme, hvordan psykisk sygdom indvirker på arbejdsevnen,og hvordan arbejdspladser som organisationer fungerer. Tilpasninger på arbejdspladsen kan i mange tilfælde føre til, at patienten kan beholde sit job, forklarer Örjan Salling. - På den måde mener vi, at vi som psykologer kan være med til at forebygge de lange sygemeldinger, siger han. Tilskud til psykologhjælp I Danmark er man knapt så langt fremme i feltet, men sker dog noget i forhold til arbejdsmarkedet blot på en lidt anden måde. Fra 1. april i år gives der offentligt tilskud til psykologhjælp, når lægen henviser personer mellem 18 og 37 år med mildere eller moderate depressioner. Det tiltag har betydet, at 100 flere psykologer fik lov at praktisere i Danmark. Og dén udvikling er ifølge Roal Ulrichsen netop nu ved at få endnu et skub fremad. - Pr. 1. januar 2009 vil ordningen blive udvidet, men hvordan og hvor meget, kan vi endnu ikke sige, pointerer Roal Ulrichsen, der kan imødese forhandlinger med Danske Regioner og Sundhedsministeren om tiltaget. - Derudover er vi bl.a. i gang med at udarbejde en beskrivelse til Danske Regioner af grænsefladerne mellem de psykologiske og psykiatriske kompetencer, og samtidig er vi med i et projekt på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor mulighederne for at foretage opgaveflytning mellem læger og psykologer skal kortlægges, forklarer Roal Ulrichsen nr. 3 bedre psykiatri 15