Bedre psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre psykiatri 3 2008"

Transkript

1 Interview med Poul Nyrup Rasmussen Vi har brug for mere viden Interview med præst og pårørende Katrine Tilma Norske psykologer førende i Norden L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I - p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e Bedre psykiatri

2 Danmark mister 49 mia. kr. på ulige sundhed Regningen for de store forskelle i danskernes helbred er enorm. Sundhedsvæsenet bruger hvert år 27,2 mia. kr. på at behandle sygdomme, der følger i kølvandet på uddannelsesniveau, arbejdsløshed, psykisk sygdom og andre former for social ulighed. Det viser nye beregninger fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der bygger på en undersøgelse foretaget for EU-kommissionen. Hvis lavt uddannede og udsatte grupper var lige så sunde som resten af befolkningen, kunne sundhedsvæsenet spare 27,2 mia. kr. En skærpet indsats mod tobak og alkohol og bedre behandling af psykiske sygdomme vil give hurtige resultater, fastslår professor Jes Søgaard, der er leder af DSI. DSI har analyseret data fra undersøgelsen, der omfatter 21 lande i EU. Her har hollandske forskere beregnet konsekvenserne af, at de lavt uddannede og socialt dårligt stillede dør tidligere og hyppigere rammes af alvorlig sygdom. Fakta (DSI) - Ulighedens pris: Sundhedsudgifter: 27,2 mia. kr. Tabt arbejdsproduktion: 21,6 mia. kr. I alt 48,8 mia. kr. Derudover velfærdstab: 150,1 mia. kr. I alt 198,9 mia. kr. Leder Lad os få en National Handleplan Af Ebbe Henningsen, Landsformand Vi kan gang på gang konstatere, at den samlede indsats i forhold til mennesker med psykiske sygdomme lader en del tilbage at ønske Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser og er i forvejen uanstændigt lange, psykisk syge, der er færdigbehandlede, sidder fast på psykiatriske afdelinger, fordi de ikke kan få en bolig, mere end halvdelen af dem, der i dag får tilkendt førtidspension, får det på grund af en psykiatrisk diagnose, der er en galopperende mangel på psykiatere og sådan kunne man blive ved. Samtidig er to ud af tre pårørende utilfredse med psykiatrien. Og det er kun 22 % af danskerne, der har et positivt billede af den måde, hvorpå vi behandler psykisk syge. De alvorlige problemer inden for et af Danmarks største sygdomsområder er til at få øje på. Det er jo sådan, at danskere har en psykisk lidelse, og 37 % af danskerne opfatter sig pårørende til en psykisk syg. Med andre ord er op mod halvdelen af alle danskere berørt af psykisk sygdom enten som pårørende eller som syg. Mennesker af kød og blod Bag disse kolde statistikker gemmer sig mennesker med små eller store psykiske problemer, mennesker med følelser, tanker og håb for fremtiden, mennesker, som i dag ikke får den behandling og støtte, som man helt naturligt burde have krav på i et af verdens førende velfærdssamfund. Det handler både om den 12-årige pige, der bliver parkeret på en venteliste i måned efter måned og får det dårligere og dårligere, mens forældrene og søskende udsættes for et umenneskeligt psykisk pres. Det handler om den moderne karrierekvinde fra København, som ramt af lynet går ned med flaget. Det handler om hendes delebarn og eksmand. Det handler også om kvinden midt i 50 erne, som er skizofren, førtidspensionist og bor på et bosted i det vestlige Jylland. Med eksemplerne ønsker jeg at tydeliggøre, at psykiske sygdomme på den ene side er en folkesygdom, der kan ramme bedre psykiatri nr

3 2 Leder Lad os få en National Handleplan Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk 4 Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Interview med Poul Nyrup Rasmussen 7 Mere viden er vejen frem Interview med tre medlemmer af Folketinget 10 Usynligheden 1 Interview med Katrine Tilma 12 Viden: Norske psykologer førende i Norden 16 Pårørendekampagnen Rundt om psykiatrien for psykiatrien alle. Høj som lav. Ung som gammel og på den anden side at den manglende prioritering af området hver eneste dag, hver time og minut, har konsekvenser for mange, mange danskere. Én folkesygdom én National Handleplan Det er min og BEDRE PSYKIATRIs entydige opfattelse, at hvis vi skal have skabt et markant løft af den samlede indsats over for psykisk syge og støtten til pårørende, så er der brug for en National Handleplan. Tiden er løbet fra flere lappeløsninger og politiske festtaler hvis den negative spiral på området skal ændres, så kræver det noget mere og noget andet: Nemlig en målrettet og ambitiøs plan, der på én og samme tid kan være med til at rette det samfundsmæssige fokus mod området og være med til at sikre de økonomiske ressourcer til og den nødvendige nytænkning af hele området. Det er såre indlysende, at vores ambitioner med en National Handleplan er skabe grundlaget for den bedst mulige behandling af alle med en psykisk sygdom og sikre bedre vilkår for de pårørende. Men det ligger mig samtidig meget på sinde, at en sådan National Handleplan også kommer til at handle om penge. Ifølge beregninger fra Danske Regioner er det sådan, at der fra 2000 til 2006 er kommet 23 % flere penge til behandling af somatiske sygdomme, mens der i samme periode kun er tilført psykiatrien 9 %. Og det er vel og mærke ikke sådan, at psykiatrien før år 2000 var gunstigere stillet end resten af sundhedsvæsenet. Danskerne: Flere penge til psykiatrien Et af de mest synlige resultater af denne udvikling er, at man som borger i et af verdens rigeste samfund, har krav på et nyt knæ inden for 5 uger, men hvis man har en psykisk sygdom, så har man ikke krav på noget som helst. I min optik er det en forunderlig prioritering af skatteydernes penge. BEDRE PSYKIATRIs synspunkt bakkes op af befolkningen. 74 % af danskerne mener, at der skal bruges flere penge på psykiatrien. At tre ud af fire danskere ønsker flere penge til psykiatrien, er et vink med en vognstang til politikerne om, at der mere end nogensinde er brug for, at de trækker i arbejdstøjet, og får igangsat arbejdet med at sikre en samlet psykiatri, som kan matche kritiske og myndige borgeres forventninger til, hvordan man bliver mødet, behandlet og inddraget nr. 3 bedre psykiatri

4 Interview med Nyrup Rasmussen Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Mennesker har brug for andre mennesker og det fællesskab det giver. Det gælder også, når du er sindslidende og skal takle livet, mener forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Alligevel oplever han på sine besøg rundt omkring i Danmark en tendens til, at netop det sociale perspektiv bliver overset, når indsatsen på psykiatriområdet bliver prioriteret. Af Curtis Brown Poul Nyrup Rasmussens engagement skinner igennem i august 1996, da han over for sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen udtrykker et behov for at revurdere den samlede indsats og komme med nye initiativer inden for psykiatrien. I den efterfølgende redegørelse kommer der fokus på brugerinddragelse og sociale tilbud. I marts 2001 er Poul Nyrup med til at sætte skub i recovery-bølgen ved at udnævne det som et kommende indsatsområde. Samme år vedtager Folketinget, at der skal igangsættes projekter med udgangspunkt i recoveryperspektivet. I juni 2008 melder Poul Nyrup, at han træder ud af Europaparlamentet juni 2009, og at han efterfølgende vil bruge kræfter på at virke inden for psykiatrien i en eller anden form. Fra statsminister for Danmark. Fra medlem af Europaparlamentet og 2004 Formand for de europæiske socialdemokrater (PES). bedre psykiatri nr

5 Det er en mand, der ved, hvad han taler om, som BEDRE PSYKIATRI møder i SAS Radissons hektisk summende foyer denne tirsdag: Poul Nyrup Rasmussen. For bag politikeren gemmer sig privatpersonen Poul, far til Signe, der led af en psykisk sygdom, og som han mistede i 1993, da hun tog sit eget liv. Nu, hvor hans politiske liv tager et sporskifte, vil landets mangeårige frontfigur dedikere sit sociale engagement til at forbedre forholdene for psykisk syge. Poul Nyrup Rasmussen mener, der ét aspekt, som ofte bliver overset i dansk psykiatri anno 2008: Det mellemmenneskelige. Alle mennesker har noget at byde ind med Psykiatri handler netop om mennesker og om mennesker, der udvikler sig i fællesskab. Og for Poul Nyrup Rasmussen ligger muligheden for at komme sig over en psykisk sygdom, recovery-perspektivet, netop i den simple filosofi, at alle kan noget, uanset hvem de er, og hvor belastede de er: Hvert enkelt menneske har et talent at byde ind med, og så gælder det blot om at skabe rammerne, så de føler og mærker, at deres talent bliver værdsat af et fællesskab, siger han. Poul Nyrup Rasmussen lægger dog ikke skjul på, at psykisk syge i perioder har det vanskeligt ved at føle sig som en del af et fællesskab. I hans optik betyder recovery da heller ikke nødvendigvis, at sygdommen forsvinder helt. For mig er recovery ikke en enten eller tilstand. Det handler mere om flere og længere perioder hvor du som psykisk syg oplever et godt liv i samspil med dine omgivelser, siger Poul Nyrup Rasmussen. Minihøjskoler skaber gode rammer for samspil Netop samspil og fællesskab er efter Poul Nyrup Rasmussens mening noget, som hjælper sindslidende på vej til et bedre liv. Og her rammer de såkaldte minihøjskoler plet, fordi de tager udgangspunkt i de psykisk syges livssituation, mener han. Omdrejningspunktet for arbejdet på minihøjskoler er at støtte de sindslidende i at komme til at magte eget liv. Det sker blandt andet gennem undervisning og fællesaktiviteter, der tager udgangspunkt i de sindslidendes egne præmisser. Dermed bliver der reelt skabt de sociale netværk, som er så vigtige for sindslidende, forklarer Poul Nyrup Rasmussen og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

6 Noget af det største, der kan ske for en sindslidende, er at mærke, at der er brug for en, og at man bliver værdsat. At der er for få minihøjskoler og lignende tilbud hænger ifølge Poul Nyrup Rasmussen sammen med, at psykiatriområdet trods flotte ord i Folketinget reelt er blevet nedprioriteret de senere år. Ligeledes mangler der mange steder fx i kommunerne en dybere indsigt i og forståelse for, hvad der giver sindslidende et bedre liv. Kvadratmeterprisen er ikke afgørende Den nye kommunalreform betyder, at kommunerne har fået et større ansvar for den sociale indsats på psykiatriområdet. I nogle kommuner betyder det bedre forhold for de psykisk syge og i andre kommuner forringelser. Det kan være svært at få et præcist overblik, medgiver Poul Nyrup Rasmussen: Jeg ser et konkret problem i en tendens, jeg har set på mine besøg rundt omkring i landet. Mange kommuner involverer sig i nogle få prestigebetonede boligbyggerier til psykisk syge. Jeg har mødt mangen en borgmester, som med stolthed i stemmen fortæller, hvad kvadratmeterprisen på byggeriet har været. Underforstået, at vi gør noget for de psykiske syge, også selv om det er dyrt. Nyrup tilføjer, at han ikke sjældent ved sådanne lejligheder i stilhed har regnet ud, hvad det ville koste at udbygge, så der er plads til de mange i hele landet, der har brug for psykiatrisk behandling. Resultatet er som regel et beløb, der overstiger det, der er til rådighed for området. Min pointe er at gode fysiske rammer er vigtige. Det må bare ikke overskygge mulighederne for at opbygge og skabe rammer for de menneskelige relationer, der i mine øjne er det der er afgørende for om, du får et godt liv - også når du er sindslidende, siger Poul Nyrup Rasmussen. Hvad bringer fremtiden Sommeren 2009 slutter Poul Nyrup Rasmussen arbejdet i Europaparlamentet, og hvad der helt konkret skal ske, har han endnu ikke taget stilling til. Psykiatrien står absolut højest oppe på listen og nyheden om Rasmussens farvel til Europa- Parlamentet har spredt sig som ringe i vandet. I hvert fald har mere end 300 foreninger og privatpersoner allerede kontaktet ham for et engagement i netop deres forening eller til sag, fortæller Nyrup Rasmussen. De mange henvendelser er kommet bag på mig og er nok et udtryk for, at der stadig er et behov for at tale om de sindslidendes vilkår og behov i den offentlige debat. Her midt i sommerferien fra Europaparlamentet, hvor han er i gang med at få lagt sidste hånd på tredje del af en selvbiografi (årene fra ), er det ikke umiddelbart bestyrelsesposter, der i første omgang lokker. Hvad derimod trækker, er udsigten til at rejse rundt i landet og komme i snak med sindslidende, andre pårørende og folk, der arbejder inden for området. Psykiatri handler jo altså om meget mere end dyrere kvadratmeter, siger Poul Nyrup. Minihøjskoler har til formål at drive undervisningsvirksomhed under Servicelovens 104 efter den til enhver tid gældende Lov om daghøjskoler, specielt for voksne borgere med psykiske lidelser. Minihøjskolen tilbyder undervisning, der skal styrke elevernes personlige forudsætninger for at skabe forandring og komme videre i livet med henblik på personlig udvikling, uddannelse og beskæftigelse, samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til medvirken i et demokratisk samfund. Eksempler på minihøjskoler er: MINIHØJSKOLEN i Herning - minihojskolen.dk Minihøjskolen i Kalundborg - minihoejskolen.dk bedre psykiatri nr

7 Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk Christiansborg: Mere viden er vejen frem Viden om psykiske sygdomme var den store fællesnævner, da BEDRE PSYKIATRI bad tre ordførere på området give deres bud på, hvor det psykiatripolitiske fokus skal ligge de kommende år. Af Rikke andersen Christian H. Hansen (DF) Lone dybkjær (R) Özlem Cekic (SF) Psykiatri er ikke længere et fy-ord på Christiansborgs gange. Og det skal det heller ikke være hos danskerne ret meget længere. I hvert fald ikke hvis det står til tre af ordførerne på området, nemlig Christian H. Hansen (DF), Lone Dybkjær (R) og Özlem Cekic (SF). - Psykiatrien er et område omgærdet af en masse tabuer, så der er først og fremmest brug for en åben debat om, hvad psykiske sygdomme egentlig er, konstaterer Christian H. Hansen. Og her ligger han helt på linje med Özlem Cekic, der inden karrieren i Folketinget arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske i syv år. - Psykiske sygdomme er stadig forbundet med megen skyld og skam for både den syge og for de pårørende. Man kunne aldrig forestille sig, at det samme ville gælde for fx kræftpatienter og deres familier, siger Özlem Cekic. Derfor er mere viden og ligeværdighed vejen frem, lyder det fælles budskab. Fagfolk & Folkeskolen - Det er vigtigt, at man allerede i Folkeskolen begynder at informere børnene om, hvad en psykisk sygdom er, siger Özlem Cekic, der ønsker, at man sætter ind hos blandt andre pædagoger og sygeplejersker allerede under deres uddannelse. Og her er der opbakning fra ordførerkollegaen Lone Dybkjær. - Den almene lægeuddannelse bør sætte mere fokus på psykiske sygdomme, siger Lone Dybkjær og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

8 - Lægerne skal have nogle værktøjer, når de støder på en person med psykisk sygdom - eller de skal som minimum vide, at der er noget, de ikke ved ret meget om, så de er klar over, at de skal spørge om hjælp, siger Lone Dybkjær. Hun mener, at en af de vigtige pointer er, at der er muligheder for at blive helbredt for psykisk sygdom. I modsætning til, hvad mange antager. Arbejdsgrupper & videncenter Men hvis viden kan komme ud, må den først indsamles, og her har Christian H. Hansen og Özlem Cekic hver sit bud på, hvordan man sikrer en ordentlig kvalitet i videnopsamlingen og formidlingen af den. - Jeg mener, at de mennesker, der til daglig er tæt på psykisk syge, skal spille en central rolle. Man kunne fx lave en arbejdsgruppe, hvor de relevante aktører, patientforeninger og andre interesseorganisationer, satte sig sammen og kom med deres bud, siger Christian H. Hansen. - Vidensopsamlingen halter virkelig i Danmark, og derfor skal vi benytte os meget mere af den viden, der er i udlandet. Jeg mener, at et videncenter på området kunne være rigtigt godt, siger Özlem Cekic. Men viden og aftabuisering handler også om ligeværdighed mellem de psykiske og de somatiske sygdomme - og om anerkendelse Ligeværdighed & anerkendelse - Kodeordene er ligeværdighed og menneskelig omsorg, fastslår Lone Dybkjær og pointerer i samme åndedrag, at netop ligeværdighedsproblematikken allerede er på den politiske dagsorden. Kollegaen Özlem Cekic er dog ikke helt enig i den sidste betragtning. - Politikerne skal forstå, at psykiatrien ikke bare er et område, der forsvinder i morgen. Fx er det jo fuldstændigt langt ude, at psykiatrien er afhængig af satspuljer. Men kunne aldrig drømme om at lave den samme ordning for de somatiske sygdomme, siger Özlem Cekic. - Psykiatrien skal væk fra satspuljerne, konstaterer SFs psykiatriordfører. Pårørendekampagne 2008 Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine Under parolen Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine gennemfører BEDRE PSYKIATRI en landsdækkende oplysningskampagne i de kommende måneder. Det gør vi, fordi alt for mange pårørende ikke får den støtte, information og hjælp, som de forventer og har brug for. Målet for kampagnen er at hjælpe så mange pårørende som muligt, så de kan hjælpe dem, de er pårørende til. Bliv ambassadør for sagen På bedrepsykiatri.dk kan du tilmelde dig som ambassadør for kampagnen. Så vil du modtage det ønskede antal pårørendepakker og medlemsmagasiner, som du kan give til dem, du kender, den lokale læge, biblioteket, eller hvor du synes, at BEDRE PSYKIATRIs materialer vil gøre en forskel. Få sendt en pårørendepakke til en, du holder af Pårørendepakken: Kender du en, som vil have glæde af BEDRE PSYKIATRIs pårørendepakke, kan du bestille den kvit og frit. Vi sender materialet til dig eller den, du ønsker, skal modtage med en hilsen fra dig. For ansatte og fagfolk Ansatte i psykiatrien og øvrige relevante steder kan gratis bestille et valgfrit antal pårørendepakker til at sætte i en stander eller uddele til pårørende. Sådan bestiller du: Du kan bestille det ønskede på bedrepsykiatri.dk Du kan også kontakte sekretariatet på eller 8 bedre psykiatri nr

9 Usynligheden 1 Dette er en historie om det usynlige. Om en pige, der tillærer sig usynlighedens kunst for at beskytte en sin symbiose med en kærlig, maniodepressiv far. Og om en begavet mand, for hvem sygdommen forbliver usynlig. Det er historien om en datter, der langsomt får øjnene op for det sygelige, og som må træffe valget mellem at bryde med sin far - eller lukke verden ude. Af Rikke Andersen Erindringsglimt fra barndommen - Hvad er du ude på? Hvorfor åbnede du den dør så hurtigt. Hendes fars stemme dirrer. - Jeg er ikke ude på noget, far. Katrine krymper sig. Forsøger som så ofte før at gøre sig usynlig. Vi er i barndommens land, en dag i 1970 erne eller måske 1980 erne. - Hvem har du talt med i dag, spørger Katrines far anklagende. Hun føler skyld. Skyld over at hun har gjort sin far vred og ked af det. Hun rækker langsomt ud efter hans anspændte hånd, aer den kærligt. Og lidt efter lidt falder hendes far til ro. Det ved hun, han gør nr. 3 bedre psykiatri

10 Sønderjylland 2008 Som Hostrup Præstegård ligger dér på kanten af det småbølgede Sønderjylland og den flade Tøndermarsk, nærmest opsluges man af den ro, som kun naturen kan bibringe. Bag den hvide gårds vandskurede vægge bor sognepræst Katrine Tilma, 35, med sin mand Niels og børnene Johannes og Elise. Indenfor sender gulv-til-loft-vinduer et blødt lys ind fra haven, og bortset fra en hulter-til-bulter-stabel af uvaskede kopper, tallerkener og bestik - Jeg har haft ret travlt på det seneste bedyrer Katrine Tilma smilende - virker her, ja, anti-kaotisk. Intet her fortæller historien om en pige, som levede i en usikker verden præget af farens maniske og depressive perioder. Men sådan var det i høj grad for Katrine Tilma. - Jeg tror aldrig, jeg opdagede, at min far var syg, mens jeg voksede op. Han var jo bare, som han var, fortæller hun. - I nogle perioder lavede han alt: Passede dyrene, passede sit arbejde inde i byen, løbetrænede og andre gange passede han kun det allermest nødvendige, var ikke til stede og var fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, erindrer Katrine Tilma. Midtjylland 1970 erne Katrine voksede op på et dejligt landsted i Midtjylland. Ud over familien talte husstanden et antal firbenede medlemmer, der fortrinsvis var anskaffet som Katrines fars hobby og til glæde for børnene: Køer, heste og grise kunne ses på græsengen inde fra stuehuset. Katrine Tilmas mor døde tidligt, og erindringerne om hende er kun ganske svage. Familien bestod efter morens død af efternøleren Katrine, en 10 år ældre søster, en næsten 20 år ældre bror samt faren. Faren tog hver dag på arbejde i den nærmeste større by. Ude fra set morens tidlige død undtaget var de en helt almindelig familie. Og det var herfra, Katrine betragtede livet og lærte at være i verden, som hun i dag udtrykker det. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 10 bedre psykiatri nr

11 Symbiosen Det, der nu står allermest klart, når Katrine Tilma ser tilbage på sin barndom, er den symbiotiske relation, der ganske tidligt udviklede sig mellem hende selv og faren. - Min far havde ind i mellem nogle paranoide vrangforestillinger om, at russerne kom og bombede os, fortæller Katrine Tilma. - Og på et eller andet plan så ved forældre jo alt, sådan er det for børn. Så jeg levede i perioder i den her osteklokke af frygt, når han begyndte at fortælle om ondskaben, der kommer og infiltrerer alting. Det var altid omverdenen, der var noget galt med, og ikke ham selv. Den tankegang blev jeg simpelthen syltet ind i, siger Katrine Tilma. - Men alle i familien talte min far efter munden. Ingen sagde ham imod, ingen talte om, at min far kunne være syg, siger Katrine Tilma. Heller ikke faren selv har nogensinde erkendt, at han har en psykisk sygdom. Alt var som det skulle være helt normalt. Som barn lærte Katrine hurtigt at indrette sig med farens svingninger: At tale ham efter munden, gøre sig gennemsigtig ikke ses, ikke høres og være den, der beroligede ham ved at ae hans hånd. - Jeg tror, at børn af psykisk syge har en evne til bare at tilpasse sig de betingelser, der nu er. Det er en overlevelsesstrategi, det kan jeg se i dag, hvor jeg er verdensmester i at overleve hvad som helst, fortæller Katrine Tilma. - Min storesøster flygtede ind i lektielæsningen, og hun var superdygtig, så der var jo heller ikke nogen, som lagde mærke til noget specielt hos hende. Og så havde hun min mor som buffer. Men for Katrine var det anderledes. Moren var der ikke længere, og de to søskende på vej ud i verden. Katrine var tilbage. Hun var bare mægleren, den, der trøstede og passede på faren. Sådan opstod symbiosen. - De strategier, jeg tillærte mig, var bare ikke brugbare i den virkelige verden. Jeg kunne slet ikke finde ud af at være social, fordi jeg konstant spekulerede over, hvad andre børns bagtanker mon var med det, de sagde eller gjorde. Jeg følte mig helt forkert. Derfor har jeg næsten ikke haft nogen veninder gennem min opvækst nr. 3 bedre psykiatri 11

12 Barndommens land I folkeskoletiden har Katrine besøg af et par veninder. De sidder og hyggesnakker på værelset i ly for regn og torden, som netop er brudt ud. Pludselig kommer Katrines far galopperende over husets græseng, han styrer direkte ned mod den lille sø for derefter at springe i vandet uden en trævl på. Veninderne kigger målløst på hinanden, da Katrines far kommer ind blot iført et håndklæde og gennemvådt hår. - Ja, så har Vorherre endelig givet os noget ordentlig regn, og så er man nødt til at være glad, råber faren frisk og drejer om på hælen. Kornet har endelig fået vand. Katrine Tilma tænker tilbage på episoden med glæde i hele ansigtet. - Sådan kunne han jo også være. Min far var både kreativ og meget, meget kærlig, og så gjorde han bare nogle sjove ting, som de andres fædre aldrig ville gøre. Hvem andre end min far har fx. stået på én hånd oppe på skorstenen af et toetagers hus?! ler Katrine Tilma. Dette er første del af en autentisk historie baseret på interview med hovedpersonen, Katrine Tilma. Anden og sidste del kan du læse i magasin 4/ bedre psykiatri nr

13 Norske psykologer førende i Norden Psykologer vinder frem i psykiatrien i antal og i nye roller. Magasinet bedre psykiatri har taget temperaturen på nogle af de andre nordiske lande om udviklingen. Norge ligger i front, mens Sverige følger flot trop. Danmark er ude af startblokken, men et godt stykke fra mål. Af Rikke andersen Anstalt, kirurgi og medicin var engang samfundets eneste svar på psykiske lidelser. Lægen var autoriteten, no questions asked. Sådan er det langt fra i dag, hvor tværfaglighed er et nøgleord, og psykologernes kompetencer efterspørges i stigende grad inden for den før så medicindominerede psykiatri. Og så alligevel. I Danmark er det stadig overlægen, der ifølge loven har det sidste ord og det øverste ansvar i den psykiatriske behandling. Retter man derimod fokus mod Norge og Sverige, tegner der sig et noget andet billede. Her har psykologer i årevis haft samme status som psykiaterne - med ganske få undtagelser. Men hvad er det egentlig, psykologer kan bidrage med i den psykiatriske behandling? Og hvem gavner deres tilstedeværelse? Vi begynder bagfra! 2008 nr. 3 bedre psykiatri 13

14 Flere psykologer færre på venteliste Retter vi først blikket mod Danmark, er formand for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, ikke i tvivl. - Hvis vi kigger på psykiatrien, som den ser ud nu, ligger det lige til højrebenet at ansætte nogle flere psykologer. Der er gabende tomme psykiaterstillinger, der er ventelister, og vi ved, at der er en stor efterspørgsel efter psykologer, siger Roal Ulrichsen. Summa summarum: ned med ventelisterne til fordel for både brugere og samfundet. Og udviklingen er måske ved at ændre sig. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af normerede psykologstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien steg med 26 % fra 2006 til 2007 eller fra 174 til 220 stillinger. Roal Ulrichsen er da også optimistisk på sit fags vegne. - Mit bud er, at vi inden længe vil se, at psykologer i større omfang løser opgaverne i psykiatrien, siger han, og understreger samtidig, at psykologforeningen er opmærksom på den lovfæstede position, som psykologerne har i især Norge. Flere rettigheder flere patienttilbud Set med norske briller hænger en markant stigning i antallet af psykologer og dermed kortere ventelister nøje sammen med de norske psykologers rettigheder. Norge og Sverige har siden henholdsvis 2001 og 1998 haft en lovfæstet ligestilling af psykologers og psykiateres rettigheder inden for psykiatrien, dog med få undtagelser. - Før, hvor psykologerne havde en svagere position, søgte de ud af psykiatrien, forklarer Anders Skuterud, fagchef i Norsk Psykolog Forening. - Nu, hvor psykologer får den lovfæstede anerkendelse af deres arbejde, har de mulighed for at udvikle deres kompetencer og bidrage til forskningen i højere grad end før. Det har betydet bredere behandlingstilbud til patienterne, og stigningen i antallet af psykologer har muliggjort en væsentligt hurtigere udbygning af de forskellige behandlingstilbud, siger Anders Skuterud. Og tallene fra Norge viser da også en kolossal vækst i antallet af psykologer fra 1998 loven blev vedtaget i 1999 til Stigningen lyder på mere end 100%, nemlig fra 1009 psykologer til 2031 psykologer i psykiatrien. Sverige kan fremvise et lignende antal psykologer i psykiatrien, og det er formanden for Svensk Psykologförbund, Örjan Salling, da heller ikke ked af. Med afsæt i retten til behandlingsansvar giver psykologernes kompetencer nemlig kontinuitet i behandlingen, forklarer han. - Når en patient får tildelt en ansvarlig psykolog, så er det den psykolog, der både udreder, behandler, skriver i de elektroniske patientjournaler osv., forklarer Örjan Salling. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 14 bedre psykiatri nr

15 Sygemeldingsret færre sygemeldte Formanden for de svenske psykologer må dog stadig sande, at kollegerne i Norge konstant er et skridt foran. Det er netop vedtaget, at psykologer i Akershus og Telemark amter fra 1. januar 2009 som forsøg får ret til at sygemelde personer med psykiske lidelser fra arbejdsmarkedet uden nogen form for lægelig involvering. Så Anders Skuterud fra Norsk Psykolog Forening kan igen sætte flueben ud for en vigtig landvinding. - I Norge er det 25 % af de langtidssygemeldte, der er sygemeldt pga. psykiske lidelser. Vores hovedfokus er at øge tilbuddene til personer med lettere psykiske lidelser fx ved at ordninger som dem i Akershus og Telemark bliver gjort permanente, fastslår Anders Skuterud. I Sverige, hvor mere end hver tredje sygemeldte er det som følge af en psykisk sygdom, er dagsordenen, den samme. - Vi mener, at psykologer er bedre uddannede end læger til at bedømme, hvordan psykisk sygdom indvirker på arbejdsevnen,og hvordan arbejdspladser som organisationer fungerer. Tilpasninger på arbejdspladsen kan i mange tilfælde føre til, at patienten kan beholde sit job, forklarer Örjan Salling. - På den måde mener vi, at vi som psykologer kan være med til at forebygge de lange sygemeldinger, siger han. Tilskud til psykologhjælp I Danmark er man knapt så langt fremme i feltet, men sker dog noget i forhold til arbejdsmarkedet blot på en lidt anden måde. Fra 1. april i år gives der offentligt tilskud til psykologhjælp, når lægen henviser personer mellem 18 og 37 år med mildere eller moderate depressioner. Det tiltag har betydet, at 100 flere psykologer fik lov at praktisere i Danmark. Og dén udvikling er ifølge Roal Ulrichsen netop nu ved at få endnu et skub fremad. - Pr. 1. januar 2009 vil ordningen blive udvidet, men hvordan og hvor meget, kan vi endnu ikke sige, pointerer Roal Ulrichsen, der kan imødese forhandlinger med Danske Regioner og Sundhedsministeren om tiltaget. - Derudover er vi bl.a. i gang med at udarbejde en beskrivelse til Danske Regioner af grænsefladerne mellem de psykologiske og psykiatriske kompetencer, og samtidig er vi med i et projekt på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor mulighederne for at foretage opgaveflytning mellem læger og psykologer skal kortlægges, forklarer Roal Ulrichsen nr. 3 bedre psykiatri 15

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg lov@ft.dk Kirsten Normann Andersen Kirsten.Normann.Andersen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Experians RKI-analyse. Januar 2015

Experians RKI-analyse. Januar 2015 Experians RKI-analyse Januar 2015 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016

Experians RKI-analyse. 1. halvår 2016 Experians RKI-analyse 1. halvår 2016 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter.

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter. NOTAT 24. august Bilag A Fastsættelse af mål 1: Antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 i virksomhedsaktivering Kampagnens mål 1 er, at der på månedsbasis er 9.000 kontant- og smodtagere matchgruppe

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato: 10. februar 2017 Sagsnr. 2017-451 Aktid. 396716 PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder Hovedbudskaber De praktiserende læger er i gennemsnit blevet yngre

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 457 1. januar 2009 Dato: 18. december 2008 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem

Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 650 1. oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finn Sørensen Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 2. februar 2017 Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 43 Offentligt Ministeren Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 25. oktober 2016 stillet følgende

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - Svar på 7 Spørgsmål 18 Offentligt Finansudvalget Christiansborg Finansministeren Svar på Finansudvalgets spørgsmål 18 af den 14. februar 2008 (FIU alm. del, 7)

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 684 1. juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014

Experians RKI-analyse 2014 Juli 2014 Experians RKI-analyse 2014 Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Analyse Personer Vækst person Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere