Bedre psykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre psykiatri 3 2008"

Transkript

1 Interview med Poul Nyrup Rasmussen Vi har brug for mere viden Interview med præst og pårørende Katrine Tilma Norske psykologer førende i Norden L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I - p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e Bedre psykiatri

2 Danmark mister 49 mia. kr. på ulige sundhed Regningen for de store forskelle i danskernes helbred er enorm. Sundhedsvæsenet bruger hvert år 27,2 mia. kr. på at behandle sygdomme, der følger i kølvandet på uddannelsesniveau, arbejdsløshed, psykisk sygdom og andre former for social ulighed. Det viser nye beregninger fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), der bygger på en undersøgelse foretaget for EU-kommissionen. Hvis lavt uddannede og udsatte grupper var lige så sunde som resten af befolkningen, kunne sundhedsvæsenet spare 27,2 mia. kr. En skærpet indsats mod tobak og alkohol og bedre behandling af psykiske sygdomme vil give hurtige resultater, fastslår professor Jes Søgaard, der er leder af DSI. DSI har analyseret data fra undersøgelsen, der omfatter 21 lande i EU. Her har hollandske forskere beregnet konsekvenserne af, at de lavt uddannede og socialt dårligt stillede dør tidligere og hyppigere rammes af alvorlig sygdom. Fakta (DSI) - Ulighedens pris: Sundhedsudgifter: 27,2 mia. kr. Tabt arbejdsproduktion: 21,6 mia. kr. I alt 48,8 mia. kr. Derudover velfærdstab: 150,1 mia. kr. I alt 198,9 mia. kr. Leder Lad os få en National Handleplan Af Ebbe Henningsen, Landsformand Vi kan gang på gang konstatere, at den samlede indsats i forhold til mennesker med psykiske sygdomme lader en del tilbage at ønske Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser og er i forvejen uanstændigt lange, psykisk syge, der er færdigbehandlede, sidder fast på psykiatriske afdelinger, fordi de ikke kan få en bolig, mere end halvdelen af dem, der i dag får tilkendt førtidspension, får det på grund af en psykiatrisk diagnose, der er en galopperende mangel på psykiatere og sådan kunne man blive ved. Samtidig er to ud af tre pårørende utilfredse med psykiatrien. Og det er kun 22 % af danskerne, der har et positivt billede af den måde, hvorpå vi behandler psykisk syge. De alvorlige problemer inden for et af Danmarks største sygdomsområder er til at få øje på. Det er jo sådan, at danskere har en psykisk lidelse, og 37 % af danskerne opfatter sig pårørende til en psykisk syg. Med andre ord er op mod halvdelen af alle danskere berørt af psykisk sygdom enten som pårørende eller som syg. Mennesker af kød og blod Bag disse kolde statistikker gemmer sig mennesker med små eller store psykiske problemer, mennesker med følelser, tanker og håb for fremtiden, mennesker, som i dag ikke får den behandling og støtte, som man helt naturligt burde have krav på i et af verdens førende velfærdssamfund. Det handler både om den 12-årige pige, der bliver parkeret på en venteliste i måned efter måned og får det dårligere og dårligere, mens forældrene og søskende udsættes for et umenneskeligt psykisk pres. Det handler om den moderne karrierekvinde fra København, som ramt af lynet går ned med flaget. Det handler om hendes delebarn og eksmand. Det handler også om kvinden midt i 50 erne, som er skizofren, førtidspensionist og bor på et bosted i det vestlige Jylland. Med eksemplerne ønsker jeg at tydeliggøre, at psykiske sygdomme på den ene side er en folkesygdom, der kan ramme bedre psykiatri nr

3 2 Leder Lad os få en National Handleplan Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk 4 Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Interview med Poul Nyrup Rasmussen 7 Mere viden er vejen frem Interview med tre medlemmer af Folketinget 10 Usynligheden 1 Interview med Katrine Tilma 12 Viden: Norske psykologer førende i Norden 16 Pårørendekampagnen Rundt om psykiatrien for psykiatrien alle. Høj som lav. Ung som gammel og på den anden side at den manglende prioritering af området hver eneste dag, hver time og minut, har konsekvenser for mange, mange danskere. Én folkesygdom én National Handleplan Det er min og BEDRE PSYKIATRIs entydige opfattelse, at hvis vi skal have skabt et markant løft af den samlede indsats over for psykisk syge og støtten til pårørende, så er der brug for en National Handleplan. Tiden er løbet fra flere lappeløsninger og politiske festtaler hvis den negative spiral på området skal ændres, så kræver det noget mere og noget andet: Nemlig en målrettet og ambitiøs plan, der på én og samme tid kan være med til at rette det samfundsmæssige fokus mod området og være med til at sikre de økonomiske ressourcer til og den nødvendige nytænkning af hele området. Det er såre indlysende, at vores ambitioner med en National Handleplan er skabe grundlaget for den bedst mulige behandling af alle med en psykisk sygdom og sikre bedre vilkår for de pårørende. Men det ligger mig samtidig meget på sinde, at en sådan National Handleplan også kommer til at handle om penge. Ifølge beregninger fra Danske Regioner er det sådan, at der fra 2000 til 2006 er kommet 23 % flere penge til behandling af somatiske sygdomme, mens der i samme periode kun er tilført psykiatrien 9 %. Og det er vel og mærke ikke sådan, at psykiatrien før år 2000 var gunstigere stillet end resten af sundhedsvæsenet. Danskerne: Flere penge til psykiatrien Et af de mest synlige resultater af denne udvikling er, at man som borger i et af verdens rigeste samfund, har krav på et nyt knæ inden for 5 uger, men hvis man har en psykisk sygdom, så har man ikke krav på noget som helst. I min optik er det en forunderlig prioritering af skatteydernes penge. BEDRE PSYKIATRIs synspunkt bakkes op af befolkningen. 74 % af danskerne mener, at der skal bruges flere penge på psykiatrien. At tre ud af fire danskere ønsker flere penge til psykiatrien, er et vink med en vognstang til politikerne om, at der mere end nogensinde er brug for, at de trækker i arbejdstøjet, og får igangsat arbejdet med at sikre en samlet psykiatri, som kan matche kritiske og myndige borgeres forventninger til, hvordan man bliver mødet, behandlet og inddraget nr. 3 bedre psykiatri

4 Interview med Nyrup Rasmussen Psykiatri er andet end dyrere kvadratmeter Mennesker har brug for andre mennesker og det fællesskab det giver. Det gælder også, når du er sindslidende og skal takle livet, mener forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Alligevel oplever han på sine besøg rundt omkring i Danmark en tendens til, at netop det sociale perspektiv bliver overset, når indsatsen på psykiatriområdet bliver prioriteret. Af Curtis Brown Poul Nyrup Rasmussens engagement skinner igennem i august 1996, da han over for sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen udtrykker et behov for at revurdere den samlede indsats og komme med nye initiativer inden for psykiatrien. I den efterfølgende redegørelse kommer der fokus på brugerinddragelse og sociale tilbud. I marts 2001 er Poul Nyrup med til at sætte skub i recovery-bølgen ved at udnævne det som et kommende indsatsområde. Samme år vedtager Folketinget, at der skal igangsættes projekter med udgangspunkt i recoveryperspektivet. I juni 2008 melder Poul Nyrup, at han træder ud af Europaparlamentet juni 2009, og at han efterfølgende vil bruge kræfter på at virke inden for psykiatrien i en eller anden form. Fra statsminister for Danmark. Fra medlem af Europaparlamentet og 2004 Formand for de europæiske socialdemokrater (PES). bedre psykiatri nr

5 Det er en mand, der ved, hvad han taler om, som BEDRE PSYKIATRI møder i SAS Radissons hektisk summende foyer denne tirsdag: Poul Nyrup Rasmussen. For bag politikeren gemmer sig privatpersonen Poul, far til Signe, der led af en psykisk sygdom, og som han mistede i 1993, da hun tog sit eget liv. Nu, hvor hans politiske liv tager et sporskifte, vil landets mangeårige frontfigur dedikere sit sociale engagement til at forbedre forholdene for psykisk syge. Poul Nyrup Rasmussen mener, der ét aspekt, som ofte bliver overset i dansk psykiatri anno 2008: Det mellemmenneskelige. Alle mennesker har noget at byde ind med Psykiatri handler netop om mennesker og om mennesker, der udvikler sig i fællesskab. Og for Poul Nyrup Rasmussen ligger muligheden for at komme sig over en psykisk sygdom, recovery-perspektivet, netop i den simple filosofi, at alle kan noget, uanset hvem de er, og hvor belastede de er: Hvert enkelt menneske har et talent at byde ind med, og så gælder det blot om at skabe rammerne, så de føler og mærker, at deres talent bliver værdsat af et fællesskab, siger han. Poul Nyrup Rasmussen lægger dog ikke skjul på, at psykisk syge i perioder har det vanskeligt ved at føle sig som en del af et fællesskab. I hans optik betyder recovery da heller ikke nødvendigvis, at sygdommen forsvinder helt. For mig er recovery ikke en enten eller tilstand. Det handler mere om flere og længere perioder hvor du som psykisk syg oplever et godt liv i samspil med dine omgivelser, siger Poul Nyrup Rasmussen. Minihøjskoler skaber gode rammer for samspil Netop samspil og fællesskab er efter Poul Nyrup Rasmussens mening noget, som hjælper sindslidende på vej til et bedre liv. Og her rammer de såkaldte minihøjskoler plet, fordi de tager udgangspunkt i de psykisk syges livssituation, mener han. Omdrejningspunktet for arbejdet på minihøjskoler er at støtte de sindslidende i at komme til at magte eget liv. Det sker blandt andet gennem undervisning og fællesaktiviteter, der tager udgangspunkt i de sindslidendes egne præmisser. Dermed bliver der reelt skabt de sociale netværk, som er så vigtige for sindslidende, forklarer Poul Nyrup Rasmussen og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

6 Noget af det største, der kan ske for en sindslidende, er at mærke, at der er brug for en, og at man bliver værdsat. At der er for få minihøjskoler og lignende tilbud hænger ifølge Poul Nyrup Rasmussen sammen med, at psykiatriområdet trods flotte ord i Folketinget reelt er blevet nedprioriteret de senere år. Ligeledes mangler der mange steder fx i kommunerne en dybere indsigt i og forståelse for, hvad der giver sindslidende et bedre liv. Kvadratmeterprisen er ikke afgørende Den nye kommunalreform betyder, at kommunerne har fået et større ansvar for den sociale indsats på psykiatriområdet. I nogle kommuner betyder det bedre forhold for de psykisk syge og i andre kommuner forringelser. Det kan være svært at få et præcist overblik, medgiver Poul Nyrup Rasmussen: Jeg ser et konkret problem i en tendens, jeg har set på mine besøg rundt omkring i landet. Mange kommuner involverer sig i nogle få prestigebetonede boligbyggerier til psykisk syge. Jeg har mødt mangen en borgmester, som med stolthed i stemmen fortæller, hvad kvadratmeterprisen på byggeriet har været. Underforstået, at vi gør noget for de psykiske syge, også selv om det er dyrt. Nyrup tilføjer, at han ikke sjældent ved sådanne lejligheder i stilhed har regnet ud, hvad det ville koste at udbygge, så der er plads til de mange i hele landet, der har brug for psykiatrisk behandling. Resultatet er som regel et beløb, der overstiger det, der er til rådighed for området. Min pointe er at gode fysiske rammer er vigtige. Det må bare ikke overskygge mulighederne for at opbygge og skabe rammer for de menneskelige relationer, der i mine øjne er det der er afgørende for om, du får et godt liv - også når du er sindslidende, siger Poul Nyrup Rasmussen. Hvad bringer fremtiden Sommeren 2009 slutter Poul Nyrup Rasmussen arbejdet i Europaparlamentet, og hvad der helt konkret skal ske, har han endnu ikke taget stilling til. Psykiatrien står absolut højest oppe på listen og nyheden om Rasmussens farvel til Europa- Parlamentet har spredt sig som ringe i vandet. I hvert fald har mere end 300 foreninger og privatpersoner allerede kontaktet ham for et engagement i netop deres forening eller til sag, fortæller Nyrup Rasmussen. De mange henvendelser er kommet bag på mig og er nok et udtryk for, at der stadig er et behov for at tale om de sindslidendes vilkår og behov i den offentlige debat. Her midt i sommerferien fra Europaparlamentet, hvor han er i gang med at få lagt sidste hånd på tredje del af en selvbiografi (årene fra ), er det ikke umiddelbart bestyrelsesposter, der i første omgang lokker. Hvad derimod trækker, er udsigten til at rejse rundt i landet og komme i snak med sindslidende, andre pårørende og folk, der arbejder inden for området. Psykiatri handler jo altså om meget mere end dyrere kvadratmeter, siger Poul Nyrup. Minihøjskoler har til formål at drive undervisningsvirksomhed under Servicelovens 104 efter den til enhver tid gældende Lov om daghøjskoler, specielt for voksne borgere med psykiske lidelser. Minihøjskolen tilbyder undervisning, der skal styrke elevernes personlige forudsætninger for at skabe forandring og komme videre i livet med henblik på personlig udvikling, uddannelse og beskæftigelse, samt bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til medvirken i et demokratisk samfund. Eksempler på minihøjskoler er: MINIHØJSKOLEN i Herning - minihojskolen.dk Minihøjskolen i Kalundborg - minihoejskolen.dk bedre psykiatri nr

7 Er gode råd dyre? Så ring til vores rådgivere på Telefonrådgivningen er åben mellem og alle hverdage (undtagen onsdag). Du kan også bruge spørgekassen under rådgivning på bedrepsykiatri.dk Christiansborg: Mere viden er vejen frem Viden om psykiske sygdomme var den store fællesnævner, da BEDRE PSYKIATRI bad tre ordførere på området give deres bud på, hvor det psykiatripolitiske fokus skal ligge de kommende år. Af Rikke andersen Christian H. Hansen (DF) Lone dybkjær (R) Özlem Cekic (SF) Psykiatri er ikke længere et fy-ord på Christiansborgs gange. Og det skal det heller ikke være hos danskerne ret meget længere. I hvert fald ikke hvis det står til tre af ordførerne på området, nemlig Christian H. Hansen (DF), Lone Dybkjær (R) og Özlem Cekic (SF). - Psykiatrien er et område omgærdet af en masse tabuer, så der er først og fremmest brug for en åben debat om, hvad psykiske sygdomme egentlig er, konstaterer Christian H. Hansen. Og her ligger han helt på linje med Özlem Cekic, der inden karrieren i Folketinget arbejdede som psykiatrisk sygeplejerske i syv år. - Psykiske sygdomme er stadig forbundet med megen skyld og skam for både den syge og for de pårørende. Man kunne aldrig forestille sig, at det samme ville gælde for fx kræftpatienter og deres familier, siger Özlem Cekic. Derfor er mere viden og ligeværdighed vejen frem, lyder det fælles budskab. Fagfolk & Folkeskolen - Det er vigtigt, at man allerede i Folkeskolen begynder at informere børnene om, hvad en psykisk sygdom er, siger Özlem Cekic, der ønsker, at man sætter ind hos blandt andre pædagoger og sygeplejersker allerede under deres uddannelse. Og her er der opbakning fra ordførerkollegaen Lone Dybkjær. - Den almene lægeuddannelse bør sætte mere fokus på psykiske sygdomme, siger Lone Dybkjær og uddyber: 2008 nr. 3 bedre psykiatri

8 - Lægerne skal have nogle værktøjer, når de støder på en person med psykisk sygdom - eller de skal som minimum vide, at der er noget, de ikke ved ret meget om, så de er klar over, at de skal spørge om hjælp, siger Lone Dybkjær. Hun mener, at en af de vigtige pointer er, at der er muligheder for at blive helbredt for psykisk sygdom. I modsætning til, hvad mange antager. Arbejdsgrupper & videncenter Men hvis viden kan komme ud, må den først indsamles, og her har Christian H. Hansen og Özlem Cekic hver sit bud på, hvordan man sikrer en ordentlig kvalitet i videnopsamlingen og formidlingen af den. - Jeg mener, at de mennesker, der til daglig er tæt på psykisk syge, skal spille en central rolle. Man kunne fx lave en arbejdsgruppe, hvor de relevante aktører, patientforeninger og andre interesseorganisationer, satte sig sammen og kom med deres bud, siger Christian H. Hansen. - Vidensopsamlingen halter virkelig i Danmark, og derfor skal vi benytte os meget mere af den viden, der er i udlandet. Jeg mener, at et videncenter på området kunne være rigtigt godt, siger Özlem Cekic. Men viden og aftabuisering handler også om ligeværdighed mellem de psykiske og de somatiske sygdomme - og om anerkendelse Ligeværdighed & anerkendelse - Kodeordene er ligeværdighed og menneskelig omsorg, fastslår Lone Dybkjær og pointerer i samme åndedrag, at netop ligeværdighedsproblematikken allerede er på den politiske dagsorden. Kollegaen Özlem Cekic er dog ikke helt enig i den sidste betragtning. - Politikerne skal forstå, at psykiatrien ikke bare er et område, der forsvinder i morgen. Fx er det jo fuldstændigt langt ude, at psykiatrien er afhængig af satspuljer. Men kunne aldrig drømme om at lave den samme ordning for de somatiske sygdomme, siger Özlem Cekic. - Psykiatrien skal væk fra satspuljerne, konstaterer SFs psykiatriordfører. Pårørendekampagne 2008 Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine Under parolen Vi hjælper dig, så du kan hjælpe dine gennemfører BEDRE PSYKIATRI en landsdækkende oplysningskampagne i de kommende måneder. Det gør vi, fordi alt for mange pårørende ikke får den støtte, information og hjælp, som de forventer og har brug for. Målet for kampagnen er at hjælpe så mange pårørende som muligt, så de kan hjælpe dem, de er pårørende til. Bliv ambassadør for sagen På bedrepsykiatri.dk kan du tilmelde dig som ambassadør for kampagnen. Så vil du modtage det ønskede antal pårørendepakker og medlemsmagasiner, som du kan give til dem, du kender, den lokale læge, biblioteket, eller hvor du synes, at BEDRE PSYKIATRIs materialer vil gøre en forskel. Få sendt en pårørendepakke til en, du holder af Pårørendepakken: Kender du en, som vil have glæde af BEDRE PSYKIATRIs pårørendepakke, kan du bestille den kvit og frit. Vi sender materialet til dig eller den, du ønsker, skal modtage med en hilsen fra dig. For ansatte og fagfolk Ansatte i psykiatrien og øvrige relevante steder kan gratis bestille et valgfrit antal pårørendepakker til at sætte i en stander eller uddele til pårørende. Sådan bestiller du: Du kan bestille det ønskede på bedrepsykiatri.dk Du kan også kontakte sekretariatet på eller 8 bedre psykiatri nr

9 Usynligheden 1 Dette er en historie om det usynlige. Om en pige, der tillærer sig usynlighedens kunst for at beskytte en sin symbiose med en kærlig, maniodepressiv far. Og om en begavet mand, for hvem sygdommen forbliver usynlig. Det er historien om en datter, der langsomt får øjnene op for det sygelige, og som må træffe valget mellem at bryde med sin far - eller lukke verden ude. Af Rikke Andersen Erindringsglimt fra barndommen - Hvad er du ude på? Hvorfor åbnede du den dør så hurtigt. Hendes fars stemme dirrer. - Jeg er ikke ude på noget, far. Katrine krymper sig. Forsøger som så ofte før at gøre sig usynlig. Vi er i barndommens land, en dag i 1970 erne eller måske 1980 erne. - Hvem har du talt med i dag, spørger Katrines far anklagende. Hun føler skyld. Skyld over at hun har gjort sin far vred og ked af det. Hun rækker langsomt ud efter hans anspændte hånd, aer den kærligt. Og lidt efter lidt falder hendes far til ro. Det ved hun, han gør nr. 3 bedre psykiatri

10 Sønderjylland 2008 Som Hostrup Præstegård ligger dér på kanten af det småbølgede Sønderjylland og den flade Tøndermarsk, nærmest opsluges man af den ro, som kun naturen kan bibringe. Bag den hvide gårds vandskurede vægge bor sognepræst Katrine Tilma, 35, med sin mand Niels og børnene Johannes og Elise. Indenfor sender gulv-til-loft-vinduer et blødt lys ind fra haven, og bortset fra en hulter-til-bulter-stabel af uvaskede kopper, tallerkener og bestik - Jeg har haft ret travlt på det seneste bedyrer Katrine Tilma smilende - virker her, ja, anti-kaotisk. Intet her fortæller historien om en pige, som levede i en usikker verden præget af farens maniske og depressive perioder. Men sådan var det i høj grad for Katrine Tilma. - Jeg tror aldrig, jeg opdagede, at min far var syg, mens jeg voksede op. Han var jo bare, som han var, fortæller hun. - I nogle perioder lavede han alt: Passede dyrene, passede sit arbejde inde i byen, løbetrænede og andre gange passede han kun det allermest nødvendige, var ikke til stede og var fuldstændig ligeglad med sine omgivelser, erindrer Katrine Tilma. Midtjylland 1970 erne Katrine voksede op på et dejligt landsted i Midtjylland. Ud over familien talte husstanden et antal firbenede medlemmer, der fortrinsvis var anskaffet som Katrines fars hobby og til glæde for børnene: Køer, heste og grise kunne ses på græsengen inde fra stuehuset. Katrine Tilmas mor døde tidligt, og erindringerne om hende er kun ganske svage. Familien bestod efter morens død af efternøleren Katrine, en 10 år ældre søster, en næsten 20 år ældre bror samt faren. Faren tog hver dag på arbejde i den nærmeste større by. Ude fra set morens tidlige død undtaget var de en helt almindelig familie. Og det var herfra, Katrine betragtede livet og lærte at være i verden, som hun i dag udtrykker det. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 10 bedre psykiatri nr

11 Symbiosen Det, der nu står allermest klart, når Katrine Tilma ser tilbage på sin barndom, er den symbiotiske relation, der ganske tidligt udviklede sig mellem hende selv og faren. - Min far havde ind i mellem nogle paranoide vrangforestillinger om, at russerne kom og bombede os, fortæller Katrine Tilma. - Og på et eller andet plan så ved forældre jo alt, sådan er det for børn. Så jeg levede i perioder i den her osteklokke af frygt, når han begyndte at fortælle om ondskaben, der kommer og infiltrerer alting. Det var altid omverdenen, der var noget galt med, og ikke ham selv. Den tankegang blev jeg simpelthen syltet ind i, siger Katrine Tilma. - Men alle i familien talte min far efter munden. Ingen sagde ham imod, ingen talte om, at min far kunne være syg, siger Katrine Tilma. Heller ikke faren selv har nogensinde erkendt, at han har en psykisk sygdom. Alt var som det skulle være helt normalt. Som barn lærte Katrine hurtigt at indrette sig med farens svingninger: At tale ham efter munden, gøre sig gennemsigtig ikke ses, ikke høres og være den, der beroligede ham ved at ae hans hånd. - Jeg tror, at børn af psykisk syge har en evne til bare at tilpasse sig de betingelser, der nu er. Det er en overlevelsesstrategi, det kan jeg se i dag, hvor jeg er verdensmester i at overleve hvad som helst, fortæller Katrine Tilma. - Min storesøster flygtede ind i lektielæsningen, og hun var superdygtig, så der var jo heller ikke nogen, som lagde mærke til noget specielt hos hende. Og så havde hun min mor som buffer. Men for Katrine var det anderledes. Moren var der ikke længere, og de to søskende på vej ud i verden. Katrine var tilbage. Hun var bare mægleren, den, der trøstede og passede på faren. Sådan opstod symbiosen. - De strategier, jeg tillærte mig, var bare ikke brugbare i den virkelige verden. Jeg kunne slet ikke finde ud af at være social, fordi jeg konstant spekulerede over, hvad andre børns bagtanker mon var med det, de sagde eller gjorde. Jeg følte mig helt forkert. Derfor har jeg næsten ikke haft nogen veninder gennem min opvækst nr. 3 bedre psykiatri 11

12 Barndommens land I folkeskoletiden har Katrine besøg af et par veninder. De sidder og hyggesnakker på værelset i ly for regn og torden, som netop er brudt ud. Pludselig kommer Katrines far galopperende over husets græseng, han styrer direkte ned mod den lille sø for derefter at springe i vandet uden en trævl på. Veninderne kigger målløst på hinanden, da Katrines far kommer ind blot iført et håndklæde og gennemvådt hår. - Ja, så har Vorherre endelig givet os noget ordentlig regn, og så er man nødt til at være glad, råber faren frisk og drejer om på hælen. Kornet har endelig fået vand. Katrine Tilma tænker tilbage på episoden med glæde i hele ansigtet. - Sådan kunne han jo også være. Min far var både kreativ og meget, meget kærlig, og så gjorde han bare nogle sjove ting, som de andres fædre aldrig ville gøre. Hvem andre end min far har fx. stået på én hånd oppe på skorstenen af et toetagers hus?! ler Katrine Tilma. Dette er første del af en autentisk historie baseret på interview med hovedpersonen, Katrine Tilma. Anden og sidste del kan du læse i magasin 4/ bedre psykiatri nr

13 Norske psykologer førende i Norden Psykologer vinder frem i psykiatrien i antal og i nye roller. Magasinet bedre psykiatri har taget temperaturen på nogle af de andre nordiske lande om udviklingen. Norge ligger i front, mens Sverige følger flot trop. Danmark er ude af startblokken, men et godt stykke fra mål. Af Rikke andersen Anstalt, kirurgi og medicin var engang samfundets eneste svar på psykiske lidelser. Lægen var autoriteten, no questions asked. Sådan er det langt fra i dag, hvor tværfaglighed er et nøgleord, og psykologernes kompetencer efterspørges i stigende grad inden for den før så medicindominerede psykiatri. Og så alligevel. I Danmark er det stadig overlægen, der ifølge loven har det sidste ord og det øverste ansvar i den psykiatriske behandling. Retter man derimod fokus mod Norge og Sverige, tegner der sig et noget andet billede. Her har psykologer i årevis haft samme status som psykiaterne - med ganske få undtagelser. Men hvad er det egentlig, psykologer kan bidrage med i den psykiatriske behandling? Og hvem gavner deres tilstedeværelse? Vi begynder bagfra! 2008 nr. 3 bedre psykiatri 13

14 Flere psykologer færre på venteliste Retter vi først blikket mod Danmark, er formand for Dansk Psykologforening, Roal Ulrichsen, ikke i tvivl. - Hvis vi kigger på psykiatrien, som den ser ud nu, ligger det lige til højrebenet at ansætte nogle flere psykologer. Der er gabende tomme psykiaterstillinger, der er ventelister, og vi ved, at der er en stor efterspørgsel efter psykologer, siger Roal Ulrichsen. Summa summarum: ned med ventelisterne til fordel for både brugere og samfundet. Og udviklingen er måske ved at ændre sig. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at antallet af normerede psykologstillinger i børne- og ungdomspsykiatrien steg med 26 % fra 2006 til 2007 eller fra 174 til 220 stillinger. Roal Ulrichsen er da også optimistisk på sit fags vegne. - Mit bud er, at vi inden længe vil se, at psykologer i større omfang løser opgaverne i psykiatrien, siger han, og understreger samtidig, at psykologforeningen er opmærksom på den lovfæstede position, som psykologerne har i især Norge. Flere rettigheder flere patienttilbud Set med norske briller hænger en markant stigning i antallet af psykologer og dermed kortere ventelister nøje sammen med de norske psykologers rettigheder. Norge og Sverige har siden henholdsvis 2001 og 1998 haft en lovfæstet ligestilling af psykologers og psykiateres rettigheder inden for psykiatrien, dog med få undtagelser. - Før, hvor psykologerne havde en svagere position, søgte de ud af psykiatrien, forklarer Anders Skuterud, fagchef i Norsk Psykolog Forening. - Nu, hvor psykologer får den lovfæstede anerkendelse af deres arbejde, har de mulighed for at udvikle deres kompetencer og bidrage til forskningen i højere grad end før. Det har betydet bredere behandlingstilbud til patienterne, og stigningen i antallet af psykologer har muliggjort en væsentligt hurtigere udbygning af de forskellige behandlingstilbud, siger Anders Skuterud. Og tallene fra Norge viser da også en kolossal vækst i antallet af psykologer fra 1998 loven blev vedtaget i 1999 til Stigningen lyder på mere end 100%, nemlig fra 1009 psykologer til 2031 psykologer i psykiatrien. Sverige kan fremvise et lignende antal psykologer i psykiatrien, og det er formanden for Svensk Psykologförbund, Örjan Salling, da heller ikke ked af. Med afsæt i retten til behandlingsansvar giver psykologernes kompetencer nemlig kontinuitet i behandlingen, forklarer han. - Når en patient får tildelt en ansvarlig psykolog, så er det den psykolog, der både udreder, behandler, skriver i de elektroniske patientjournaler osv., forklarer Örjan Salling. Bliv medlem og gør en stærk stemme stærkere Se vores unikke tilbud om medlemsskab på bagsiden af magasinet. 14 bedre psykiatri nr

15 Sygemeldingsret færre sygemeldte Formanden for de svenske psykologer må dog stadig sande, at kollegerne i Norge konstant er et skridt foran. Det er netop vedtaget, at psykologer i Akershus og Telemark amter fra 1. januar 2009 som forsøg får ret til at sygemelde personer med psykiske lidelser fra arbejdsmarkedet uden nogen form for lægelig involvering. Så Anders Skuterud fra Norsk Psykolog Forening kan igen sætte flueben ud for en vigtig landvinding. - I Norge er det 25 % af de langtidssygemeldte, der er sygemeldt pga. psykiske lidelser. Vores hovedfokus er at øge tilbuddene til personer med lettere psykiske lidelser fx ved at ordninger som dem i Akershus og Telemark bliver gjort permanente, fastslår Anders Skuterud. I Sverige, hvor mere end hver tredje sygemeldte er det som følge af en psykisk sygdom, er dagsordenen, den samme. - Vi mener, at psykologer er bedre uddannede end læger til at bedømme, hvordan psykisk sygdom indvirker på arbejdsevnen,og hvordan arbejdspladser som organisationer fungerer. Tilpasninger på arbejdspladsen kan i mange tilfælde føre til, at patienten kan beholde sit job, forklarer Örjan Salling. - På den måde mener vi, at vi som psykologer kan være med til at forebygge de lange sygemeldinger, siger han. Tilskud til psykologhjælp I Danmark er man knapt så langt fremme i feltet, men sker dog noget i forhold til arbejdsmarkedet blot på en lidt anden måde. Fra 1. april i år gives der offentligt tilskud til psykologhjælp, når lægen henviser personer mellem 18 og 37 år med mildere eller moderate depressioner. Det tiltag har betydet, at 100 flere psykologer fik lov at praktisere i Danmark. Og dén udvikling er ifølge Roal Ulrichsen netop nu ved at få endnu et skub fremad. - Pr. 1. januar 2009 vil ordningen blive udvidet, men hvordan og hvor meget, kan vi endnu ikke sige, pointerer Roal Ulrichsen, der kan imødese forhandlinger med Danske Regioner og Sundhedsministeren om tiltaget. - Derudover er vi bl.a. i gang med at udarbejde en beskrivelse til Danske Regioner af grænsefladerne mellem de psykologiske og psykiatriske kompetencer, og samtidig er vi med i et projekt på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor mulighederne for at foretage opgaveflytning mellem læger og psykologer skal kortlægges, forklarer Roal Ulrichsen nr. 3 bedre psykiatri 15

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

bedre psykiatri 4 2007 DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår mod depression

bedre psykiatri 4 2007 DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår mod depression 2 4 12 14 DEBATFORUM for ægtefæller STORT TEMA OM undersøgelse af pårørendes vilkår samtaler hjælper mod depression projekt pårørende - mere fokus på pårørende L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P

Læs mere

Region Nordjylland 5 forløb

Region Nordjylland 5 forløb Region Nordjylland 5 forløb Forløb 1 Yderligere 01-12-2015 30-11-2016 Aalborg Universitetshospital, psykiatrien 1. halvår i Psykosesøjle, 2. halvår i Akutsøjle 01-12-2016 30-11-2017 Aalborg Universitetshospital,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau

Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau LUP 2013 - Indlagte Overordnet bilagstabel - resultat på lands-, regions- og sygehusniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet?

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? 10 9 8 7 6 5 4 1 47.2% 45.8% 1 2 3 6.9% 1 Jeg ønsker at bevare den nuværende turneringsstruktur (efterår-forår)

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden:

Region Hovedstaden Nyt Hospital Nordsjælland Dagsorden: Regionsældreråd Hovedstaden 12. september 2012 Projektdirektør, Henrik Schødts Dagsorden: Baggrunden: Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og midler fra Kvalitetsfonden Store hospitalsbyggerier i Region Hovedstaden

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere