Forord Det fælles mål... 6 Fire mål for movias område... 8 Hovedindsatser i områderne De vigtigste virkemidler... 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord... 5. Det fælles mål... 6 Fire mål for movias område... 8 Hovedindsatser i områderne... 14 De vigtigste virkemidler... 16"

Transkript

1 Trafikplan 2013

2

3 Indhold Forord Trafikplanens mål og virkemidler... 6 Det fælles mål... 6 Fire mål for movias område... 8 Hovedindsatser i områderne De vigtigste virkemidler Flere buspassagerer Status og udfordringer Virkemidlerne Stærke buskoncepter i Pendlernettet Fokus på fremkommelighed Mere tilfredse kunder Status og udfordringer Virkemidlerne God trafikinformation på farten Billetter uden begrænsninger rejsekortet Rejsekomfort og fysiske rammer Grønnere kollektiv trafik Status og udfordringer Virkemidlerne Miljøkrav ved udbud Forsøg med nye drivmidler og bustyper Anvendelse af mindre og større busser Styrket flextrafik Flextrafiks koncept Flextrafiks udbredelse Mål for Flextrafik Fremtidens flextur

4 Tekst: Trafikselskabet Movia Tilrettelæggelse: Ola Jørgensen, Klartekst Layout: Karen Krarup Foto: Jens Bangsbo, Erik Bjørn & Kompagni A/S, Jasper Carlberg, Liselotte Plenov, Tue Schørring, René Strandbygaard, Thomas Søndergaard, Anders Thulin. Tryk: PrinfoTrekroner Oplag: 500 stk. ISBN nr

5 Forord Den kollektive trafik løser den meget vigtige samfundsopgave at sikre en høj mobilitet for hele befolkningen på en miljøvenlig måde. At alle kan komme effektivt ud og hjem, er en vigtig forudsætning for både erhvervsudvikling, arbejdsmarked og bosætning for et velfungerende samfundsliv i det hele taget. Frem mod 2020 kommer det samlede transportbehov til at vokse betydeligt. For at mindske den miljøbelastning og de trængselsproblemer, der risikerer at følge med, skal størstedelen af væksten foregå i den kollektive trafik. Det er der bred politisk enighed om i Folketinget. Formålet med Trafikplan 2013 er at skabe et godt fælles fundament for dialogen om udviklingen af det kollektive trafiksystem i Movias område og Movias rolle heri. Dels blandt Movias ejere, regioner og kommuner, dels blandt øvrige trafikpolitiske aktører og interessenter. Trafikplanens tidshorisont er 2020, men den bliver revideret hvert fjerde år. Den første plan udkom således i 2009, og denne nye plan gør derfor også status over de mål, der blev sat dengang. Movia følger hvert år op på målsætningerne i trafikplanen; det er en del af det løbende arbejde med Movias forretningsmål. Der er allerede foretaget en række investeringer i den kollektive trafik. I de kommende år følger endnu flere, og nogle af de store infrastrukturprojekter bliver klar til at tage i brug. Det gælder blandt mange andre en ny bane mellem København og Ringsted samt metroens Cityring. Trafikplanen er udarbejdet efter en grundig dialog om udfordringer, mål og indsatser med regioner og kommuner i Movias område. Dette store og konstruktive engagement vil vi gerne takke for. Vi får brug for det igen, når vi sammen skal realisere de ambitiøse fælles mål i trafikplanen. Prioriteringen af den kollektive trafik øger behovet for sammenhængende strategisk planlægning på området. Forskellige trafikselskaber har ansvar for hver deres del af det kollektive trafiksystem, men kundernes oplevelse af produktet er i høj grad én samlet rejse. Alle aktører er derfor afhængige af, at transportformerne effektivt understøtter hinanden, så kunderne får en sammenhængende rejseoplevelse. Fælles vækst kræver fælles mål og velkoordinerede indsatser. Trafikplan 2013 er vores bud på udviklingen i den kollektive trafik i Movias område frem mod Det vil sige, hvordan kommuner og regioner sammen med Movia kan og vil løse deres del af den fælles opgave: at sikre en effektiv og attraktiv bus-, lokalbane- og flextrafik, der hænger optimalt sammen med det øvrige trafiksystem. Dorthe Nøhr Pedersen adm. direktør Finn Aaberg, bestyrelsesformand 5

6 K APITEL 1 Trafikplanens mål og virkemidler I 2020 skal den samlede kollektive trafik i Østdanmark betjene flere end 120 millioner ekstra passagerer om året. En stærk prioritering af rutenettets hovedstrækninger og effektiv kundeinformation er nogle af midlerne til at nå bustrafikkens og lokalbanernes del af det fælles mål. Trængsel omkring hovedstaden Mellem 2001 og 2010 er transportarbejdet i Hovedstadsregionen steget med ca. 14 pct., mens trængslen er steget med mere end det dobbelte. DE T FÆLLES MÅL Størstedelen af den fremtidige vækst i trafikken skal ske i de kollektive transportformer. Det har et bredt flertal i Folketinget slået fast i aftalen om en grøn transportpolitik fra Når alle forsinkelserne, som følger af nedsat hastighed, lægges sammen, bliver det hvert år til 29 millioner tabte timer i bil på vejene i og omkring København. Det svarer til fuldtidsstillinger eller ca. 8,5 mia. kr. i mistet årlig samfundsøkonomisk værdi. Trængslen er en daglig gene på store dele af vejnettet og ikke mindst for mange pendlere. Trængslen er nemlig værst: i morgenmyldretiden Den kollektive trafik skal både prioriteres højt af hensyn til den samlede mobilitet i samfundet, og fordi den belaster miljø og klima mindre end privatbilismen. Vækst i den kollektive trafik skal gøre det muligt, at transportsektoren samlet set reducerer sin udledning af CO 2 og belaster mennesker og miljø mindre. Hertil kommer den særlige udfordring med kritisk trængsel på vejene omkring København og i en række andre større byer. Målet er først og fremmest at få flere pendlere til at vælge bus og tog frem for bil især i myldretiderne, hvor det giver de største gevinster for både mobilitet og miljø. på de store indfalds- og ringkorridorer på motorvejsnettet på vejnettet i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Kilde: COWI: Trængselsindikatorer for Hovedstadsregionen, Østdanmark udgør på mange måder i dag én sammenhængende region, og det skal det kollektive trafiksystem afspejle. For kunderne betyder det ikke så meget, hvilken trafikvirksomhed de kører med. De forventer med rette, at tog, bus, metro og lokalbaner har koordineret indsatsen både når det gælder køreplaner, trafikinformation og billetter. Transportformerne hænger sammen og understøtter hinanden. For at udvikle det kollektive trafiksystem er kommuner og regioner gået sammen med staten om to markante investeringer i den kollektive trafik: 6 Movia Trafikplan 2013

7 Metrocityringen (2018) et samarbejde mellem staten og Københavns og Frederiksberg Kommuner Letbanen langs Ring 3 (2020), hvor der er indgået en samarbejdsaftale mellem staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner. Hertil kommer en lang række rent statslige investeringer på baneområdet. Det gælder blandt andet store projekter som: Ny bane København-Ringsted (2018) Femern Bælt-forbindelsen (2020) Signalprogrammet ( ). Disse og mange andre projekter vil både bane vej for en stærk vækst i antallet af togpassagerer og en tilsigtet omfordeling mellem transportformerne i den kollektive trafik. Derfor er det helt naturligt, at den kollektive trafik i Østdanmark nu opstiller ét samlet og fælles mål for væksten i antallet af passagerer. Alene Metrocityringen ventes at levere omkring 68 millioner ekstra togpassagerer om året, når den tages i brug. De øvrige projekter i baneplanen øger tilsammen det årlige passagertal i togene med omkring 13 millioner i Den kollektive trafik kommer desuden til at nyde godt af en passagervækst på 8 pct. alene som følge af den demografiske udvikling. Oven i dette skal lægges effekterne af den takstnedsættelse, der trådte i kraft januar Store baneinvesteringer, demografi og takstnedsættelser er med til at sikre, at den kollektive trafiks passagertal kan øges med næsten 30 pct. fra 2012 til Det svarer til lidt mere end 120 millioner ekstra passagerer om året. Denne vækst forudsætter, at de trafikpolitiske aktører i regioner og kommuner samtidig gør, hvad de kan, for at øge antallet af passagerer i busser og lokalbaner. Disse indsatser skal bidrage med 21 millioner passagerer om året inden for de eksisterende økonomiske rammer. Koordineret vækst Den stærke udbygning på baneområdet får stor betydning for den samlede udvikling i den kollektive trafik. På den ene side betyder flere togpassagerer også flere kunder i busserne for kunderne skal til og fra toget, og det sker ofte med bus. Desuden er der en langsigtet effekt i, at et stærkt forbedret togtilbud får flere til at droppe bilen og basere hele deres transport på kollektiv trafik. Også det giver flere buspassagerer. På den anden side kommer busserne i Centralkommunerne til at aflevere mange passagerer til de forbedrede togtilbud. Det gælder i helt særlig grad i forbindelse med åbningen af Metrocityringen, som forventes at flytte 43 millioner passagerer fra bus til metro og dermed opsuge hele de forudgående års vækst i bustrafikken. Bustrafikkens passagertal ventes således at vokse i alle de geografiske områder i hele perioden. Men væksten bliver i slutningen af perioden udlignet af Metrocityringen, der ikke blot overtager buspassagerer, men også bidrager med 25 millioner nye passagerer til den kollektive trafik. Hele nettovæksten skal dermed komme fra tog og metro, hvor der i perioden investeres store milliardbeløb i forbedret infrastruktur. Se tabel 1.1. Forudsætningerne for den forventede passagerudvikling er således en række effekter af demografi, infrastrukturprojekter og takstnedsættelser, der præsenteres mere udførligt i kapitel 2. Tabel 1.1: Forventet passagerudvikling , bus og bane, millioner passagerer. Effekt af vedtagne ændringer og egne indsatser. Bus Bane (inkl. lokalbaner) I alt Udgangsår 2012* 205,0 210, Demografisk udvikling + 9,5 + 23,9 + 33,4 + Åbning af Metrocityringen 43,0 + 68,0 + 25,0 + Initiativer i den statslige jernbaneplan** + 5,7 + 13,0 + 18,7 + Vedtaget takstnedsættelse + 7,8 + 16,8 + 24,6 + Kommuners og regioners aktive indsatser + 21,0 + 21,0 = I alt i ,0 331,7 537,7 Ændring i mio. 1,0 121,7 122,7 Ændring i pct. 1 pct. 58 pct. 30 pct. * Note: Da der til disse beregninger ikke forelå officielle passagertal for 2012, er der i stedet brugt de tilsvarende tal for 2011 ** Note: Effekten af letbanen langs Ring 3 er ikke medregnet, da den dels ikke er endeligt besluttet, dels først forventes realiseret i Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 7

8 FIRE MÅL FOR MOVIAS OMR ÅDE Det overordnede mål for trafikvæksten er fælles for hele den kollektive trafik, men Movia sætter også egne mål for perioden frem mod De udmøntes i Movias forretningsplaner for fire år ad gangen. Movia har tre strategiske mål for trafikselskabets samlede aktiviteter samt ét mål, der kun angår Flextrafik, som fungerer på andre præmisser end de øvrige forretningsområder. Mål: Fastholde passagertallet Movia skal år for år øge antallet af passagerer frem mod 2018, hvor Metrocityringen åbner, så det bliver muligt at fastholde det nuværende passagertal i Movia forventer en støt årlig stigning i passagertallet i alle geografiske områder i perioden frem til Det er forudsætningen for, at nettoresultatet i 2020 vil være en fastholdelse af passagertallet, når Metrocityringen i årene efter åbningen ventes at overtage 43 millioner passagerer fra busserne i Centralkommunerne. Se figur 1.1. Figur 1.1: Udviklingen i antal buspassagerer år for år , millioner Movia Trafikplan 2013

9 Bag den tilsyneladende meget beskedne stigning i passagertallet ligger der således en ganske ambitiøs målsætning. For trods lukningen af en række af de meget passagertunge ruter, som Metrocityringen afløser, skal den gennemsnitlige belægning i busserne være uændret. Det kræver, at de øvrige ruter generelt får en højere belægning. For at sikre dette tager Movia sammen med kommuner og regioner en række initiativer, der frem mod 2020 skal skaffe i alt 21 millioner nye buspassagerer inden for de eksisterende økonomiske rammer. Initiativerne beskrives senere i dette kapitel. Figur 1.2:Transportformernes andel af den samlede kollektive trafik, 2012 og 2020, millioner påstigere Selv efter omfordelingen fra bus til metro i Centralkommunerne vil bustrafikken dog være den kollektive trafikform, der transporterer flest passagerer. Se figur Bus Øvrig bane Metro Lokalbane Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 9

10 Der er meget forskellige forudsætninger for trafikudviklingen i Movias syv områder. På baggrund af et basisscenario for udviklingen i hvert område har alle kommuner og regioner deltaget i fastlæggelsen af ambitionsniveauet for passagervæksten i hvert af de syv områder. Se figur 1.3. Figur 1.3: Mål for passagervækst i de syv områder, pct pct pct. + 5 pct. 20 pct. Område Nord: Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Halsnæs og Gribskov Kommuner samt Region Hovedstadens linjer i dette område. Mål: + 20 pct. = 3 mio. flere passagerer. Kommunegruppe København Nord (KKN): Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Rudersdal og Egedal Kommuner samt Region Hovedstadens linjer i dette område. Mål: + 25 pct. = 7 mio. flere passagerer. Område Centralkommunerne: Københavns og Frederiksberg Kommuner. Mål: 20 pct. = 20 mio. færre passagerer. Område Vest: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommuner samt Region Sjællands linjer i dette område. Mål: + 15 pct. = 1 mio. flere passagerer. Område Omegnskommunerne: Brøndby, Dragør, Glostrup, Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk Kommuner samt Region Hovedstadens linjer i dette område. Mål: + 20 pct. = 6 mio. flere passagerer Område Øst: Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner samt Region Sjællands linjer i dette område. Mål: + 20 pct. = 2 mio. flere passagerer. Område Syd: Lolland, Faxe, Næstved, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner samt Region Sjællands linjer i dette område. Mål: + 5 pct. = 0,3 mio. flere passagerer. 10 Movia Trafikplan 2013

11 Mål: Mere tilfredse kunder I 2020 skal andelen af meget tilfredse kunder være øget til 30 pct. Tilsammen skal andelen af tilfredse og meget tilfredse fortsat ligge på 95 pct. Passagervækst og kundetilfredshed hænger uløseligt sammen. Tilfredse kunder er forudsætningen for at fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye. Hvis passagertallet vokser på bekostning af kundetilfredsheden, er væksten ikke langtidsholdbar. Midlerne til at øge kundetilfredsheden er da også i høj grad at give bedre tilbud til flere. I dag erklærer 95 pct. af Movias kunder sig tilfredse, heraf 20 pct. meget tilfredse. Det er den sidste gruppe, det er muligt og ønskeligt at øge. For de meget tilfredse er typisk loyale kunder, der også bidrager til passagervæksten ved at fungere som gode ambassadører for den kollektive transport. Movia måler systematisk udviklingen i kundernes præferencer og tilfredshed. Såvel produktudvikling som markedsføring tager afsæt i, at ikke alle kunder har samme behov. Kunderne kan inddeles i tre hovedsegmenter ud fra de kvaliteter ved den kollektive trafik, der betyder mest for dem, men især to behov vejer tungt i alle tre segmenter: en effektiv og direkte rejse samt god og troværdig rejseinformation. Målet for kundetilfredshed er ens for alle Movias syv geografiske områder. Se figur 1.4. Figur 1.4: Kundetilfredshed status og mål for 2020, pct Mål 2020 Meget tilfredse Tilfredse Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 11

12 ned for støjen. Den udvendige støj fra nye busser må i 2020 højst være 75 db. Til sammenligning svarer en reduktion på 3 db til en halvering af lydintensiteten, hvor støjen vil opleves væsentligt nedsat. Mål: Grønnere kollektiv trafik Målet for mindre udledning af kvælstofoxider (NO X ) og partikler gælder for alle Movias syv geografiske områder under ét. I 2020 skal udledningen af CO 2 pr. kørt kilometer være reduceret med 29 pct. og NO X - og partikeludledningen med minimum 75 pct. i forhold til Movia skærper samtidig kravene til nye bussers udvendige støjniveau, som skal reduceres fra 77 db til 75 db. Movia arbejder for at reducere bussernes udledning af miljøskadelige stoffer. Det gælder dels partikler og kvælstofoxider, der forurener nærmiljøet, dels CO 2, der bidrager til den globale opvarmning. I lyset af resultaterne siden 2008 er miljømålene i Trafikplan 2013 skærpet i forhold til målene i Trafikplan CO 2 -målet er skærpet fra 20 til 29 pct., og NO X og partikler fra 60 til minimum 75 pct. Lovens øvre grænse for udvendig støj fra busser er i øjeblikket 80 db. For at mindske støjforureningen har Movia allerede sat en lavere maksimumgrænse på 77 db, og frem mod 2020 skrues der yderligere Når det gælder CO 2, ønsker alle kommuner at forpligte sig til en reduktion på mindst 25 pct. Region H og København, Frederiksberg, Albertslund, Glostrup, Brøndby, Hvidovre, Vallensbæk og Ishøj Kommuner har ønsket at gå videre end dette og har valgt at investere i et skærpet klimamål på 35 pct. mindre udledning af CO 2. Det giver samlet set en reduktion i udslippet af CO 2 på 29 pct. Reduktionsmålene for CO 2, NO X og partikler gælder pr. kørt kilometer. Miljømålsætningerne er dermed et teknikmål, der afspejler motorernes miljøstandard, valget af brændstof samt bussernes størrelse. Påvirkningen af miljøet pr. passager afhænger selvsagt af passagertallet. Derfor vil Movia kunne opnå yderligere miljøgevinster i det omfang, det lykkes at realisere den ventede passagervækst via højere belægning i busserne. 12 Movia Trafikplan 2013

13 Mål: Styrket flextrafik I 2020 skal Flextrafik i kraft af kvalitet og effektivitet være det naturlige valg for kommuners og regioners lovpligtige og visiterede kørsel. Desuden skal det åbne flexturstilbud være til rådighed i alle kommuner, hvor det er relevant. Flextrafik omfatter to typer af kørsel: Lukkede kørsler: dels den lovpligtige kørsel af personer med handicap, dels den visiterede kørsel af bl.a. patienter til læge og sygehus samt kørsel til dagtilbud mv. Flextur, der er åben for alle, delvis egenbetalt og typisk anvendes på tidspunkter og steder, hvor der ikke er andre kollektive tilbud. Med Flextur-konceptet har kommunen mulighed for at stille et kollektivt tilbud til rådighed for borgere, der har behov for individuelt tilpasset transport uden for den kollektive trafiks almindelige rækkevidde. Kommunen kan således lade adgangen til og vilkårene for at bruge Flextur være en del af den samlede prioritering af sit serviceniveau. Målene for Flextrafik frem mod 2020 er: At stadig flere kommuner og regioner vil koordinere deres lukkede kørsler i Flextrafik. At 90 pct. af alle kommuner er tilsluttet Flextur. At få mest mulig kørsel i den enkelte kommune koordineret i Flextrafiks regi for at opnå stordriftsfordele og lavere omkostninger. Målsætningen om, at 90 pct. af kommunerne tilsluttes Flextur, indebærer, at kun 4-5 kommuner vil stå uden for ordningen i Ordningen vil således også blive søgt udbredt i mere bymæssige områder. Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 13

14 HOVEDINDSATSER I OMR ÅDERNE Movia har sammen med kommuner og regioner en lang række veje til at realisere målene i Trafikplan Nogle virkemidler skal iværksættes og koordineres af Movia, andre skal håndteres i den enkelte kommune eller region. Langt de fleste kræver et godt samspil mellem lokale og centrale indsatser. Movia dækker et stort geografisk område, som varierer fra de tættest befolkede områder i landet til nogle af de tyndest befolkede. Derfor er de trafikale udfordringer og muligheder også meget forskellige. Det viser sig ikke blot ved, at de syv områder har fastsat forskellige vækstmål for passagerudviklingen. De vælger også lidt forskelligt fra den samlede palet af virkemidler for at nå deres mål. Område Nord: Målet er 3 millioner flere passagerer i 2020, heraf 1 million i kraft af egne indsatser som fx: Styrkelse af R-nettet herunder med natbuskørsel og halvtimedrift i weekenden. Totalrådgivning om den samlede offentligt betalte kørsel i en kommune herunder vurdering af samspillet mellem åbne og lukkede kørselsordninger (flextrafik). Gennemgang og samlet kvalitetsløft af stoppesteder og terminaler i forhold til læskærme, standere, countdown-displays, cykelparkering mv. Hovedindsatserne for hvert område fremgår i kort form nedenfor efterfulgt af den generelle beskrivelse af de vigtigste virkemidler for hele Movias område. Områdernes indsatser skal konkretiseres og udmøntes i tæt samarbejde med de enkelte kommuner og regioner. Område Vest: Målet er 1 million flere passagerer i 2020, heraf cirka halvdelen i kraft af egne indsatser som fx: Styrkelse af Pendlernettet gennem hyppigere afgange. Styrkelse af Pendlernettet via forbedringer af busmateriel, stoppesteder og øget fremkommelighed. Totalrådgivning om den samlede offentligt betalte kørsel i en kommune herunder vurdering af samspillet mellem åbne og lukkede kørselsordninger (Flextrafik). Ny A-bus mellem Slagelse og Korsør. Område Syd: Målet er flere passagerer i Disse forventes at følge af især takstnedsættelser og initiativerne i den statslige baneplan. For derudover at fastholde passagertallet på det nuværende niveau, iværksættes blandt andet følgende indsatser: Styrkelse af Pendlernettet gennem hyppigere afgange. Styrkelse af Pendlernettet via forbedringer af busmateriel, stoppesteder og øget fremkommelighed. Totalrådgivning om den samlede offentligt betalte kørsel i en kommune herunder vurdering af samspillet mellem åbne og lukkede kørselsordninger (flextrafik). 14 Movia Trafikplan 2013

15 Område KKN: Målet er 7 millioner flere passagerer i 2020, heraf 3 millioner i kraft af egne indsatser på fem hovedområder, der er konkretiseret i en fælles strategi og handlingsplan for de otte kommuner: Rejsehastigheden i udvalgte trafikkorridorer skal øges ved diverse fremkommelighedstiltag. Udvalgte stoppesteder skal opgraderes med realtidsinformation, mulighed for cykelparkering mv. Bedre information til passagererne før og under rejsen. Udbredelse af Erhvervskortet til virksomheder i området. Bedre markedsføring og information om den kollektive trafik. Område Centralkommunerne: Her ventes passagertallet på grund af eksterne faktorer at være faldet med 30 millioner i Målet er at begrænse dette fald til 20 millioner passagerer ved blandt andet følgende indsatser: Kortere rejsetid på Pendlernettet via bl.a. hyppigere afgange, øget fremkommelighed, ind- og udstigning ad flere døre på A-busserne, BRTløsning ved Nørre Campus samt +WAY på bl.a. Frederikssundsvej. Fokus på kvalitet af terminaler, rejseknudepunkter og stoppesteder særligt med vægt på nemme og sikre skift. Miljøgevinst ved differentiering af bustyper efter behov. Bedre signalstyring og samarbejde om det strategiske net i København. Område Omegnskommunerne: Målet er 6 millioner flere passagerer i 2020, heraf 3 millioner i kraft af egne indsatser som fx: Kortere rejsetid på Pendlernettet. Hyppigere afgange på væsentlige linjer. Forbedret realtidsinformation. Område Øst: Målet er 2 millioner flere passagerer i 2020, heraf 1 million i kraft af egne indsatser som fx: Styrkelse af Pendlernettet gennem hyppigere afgange. Styrkelse af Pendlernettet via forbedringer af busmateriel, stoppesteder og øget fremkommelighed. Øget fokus på fremkommelighed i form af +WAY. Styrkelse af tilbringerlinjer særligt i forbindelse med Køge Nord. Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 15

16 DE VIGTIGSTE VIRKEMIDLER 1. Videreudvikle stærke buskoncepter Med S-, A- og R-buskoncepterne har kommuner og regioner allerede opnået stor passagermæssig succes. Alle tre koncepter hviler på principperne om hurtige og direkte rejser med hyppige afgange på de strækninger, hvor efterspørgslen er størst. S-busser forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter og stopper kun få gange undervejs. De kører hyppigt og typisk på tværs af toglinjerne og betjener passagerer, der rejser langt. S-busserne er hurtigere end andre busruter, fordi de har færre stop undervejs og ofte har egne busbaner på hovedvejene. Med R-busser har man samlet indsatsen på færre og mere direkte linjer. Dermed kan man køre med hyppigere afgange på faste minuttal, øge rejsehastigheden og gøre det lettere at optimere forbindelserne til anden kollektiv trafik. R-nettet består både af buslinjer og lokalbaner, og potentialet i konceptet er endnu ikke fuldt udnyttet. 2. Prioritering af Pendlernettet Pendlernettet kan betragtes som den kollektive trafiks hovedlandeveje mens statens baner er motorvejene, og det øvrige net er biveje. Det er Pendlernettes opgave sammen med banesystemet at tilbyde borgerne i Movias område stabile og sammenhængende muligheder for at rejse med kollektiv trafik også på tværs af administrative grænser. Derfor indeholder Pendlernettet alle de regionale banelinjer samt de buslinjer, der har den højeste betjeningsstandard. Buslinjerne kører relativt direkte og hyppigt også aften og weekend. Kommuner og regioner har givet hinanden håndslag på, at det først og fremmest er Pendlernettets linjer, der skal udvikles på. Her findes de fleste passagerer og det største potentiale for at få endnu flere. Med kommuners og regioners enighed om Pendlernettet fastslås to meget vigtige principper for den fremtidige udvikling af den kollektive trafik: Tanken bag A-busser er at skabe færre, men mere direkte og hyppige bybusser på de strækninger, hvor behovet er størst. A-nettet startede i København, hvor det snart er fuldt udbygget. Men ideen har bredt sig til byer som fx Køge, Ringsted og Helsingør, og flere ventes at følge. Mest til flest : At koncentrere udviklingsressourcerne om de tilbud, der kommer flest mulige passagerer til gavn, så man får den største passagereffekt af sine investeringer i fx mere kørsel, moderne busser, fysiske rammer og fremkommelighed. På dette område skal virkemidlerne ses i tæt sammenhæng med etableringen og udbygningen af Pendlernettet. Stabilitet og kontinuitet: Med Pendlernettet har kommuner og regioner indgået en frivillig aftale om, at dele af busnettet er fredet. Det vil sige, at der skal tungtvejende grunde til fx at tage en linje ud af Pendlernettet. Det giver en stabilitet, hvor alle parter kan planlægge ud fra, at de bærende konstruktioner i den kollektive trafik ligger nogenlunde fast. Den enkelte kommunes og regions lovfæstede kompetence som trafikbestiller ændrer musketér eden ikke ved. Med til Pendlernettet hører også lokalbanerne i Movias område, Lokalbanen A/S og Regionstog A/S. De har opnået stor passagerfremgang ved at satse målrettet på bl.a. udskiftning af materiel, bedre køreplaner og sikre forbindelser til R-busser. Lokalbanerne indgår også i det samlede R-net og ventes at have potentiale for yderligere passagervækst. 16 Movia Trafikplan 2013

17 Figur 1.5: Pendlernettets linjer. Fakta om Pendlernettet Pendlernettet omfatter knap 100 af de i alt 500 linjer i Movias område. Alle A-, R- og S-linjer indgår sammen med andre højklassede buslinjer naturligt i Pendlernettet. Det samme gør de ti lokalbanelinjer. Selv om det kun omfatter hver femte linje, befordrer Pendlernettet 76 pct. af passagererne og har 57 pct. af alle køreplantimer for busser og lokalbaner i Movias område. Tre fjerdedele af alle husstande har Pendlernettet inden for oplandet til deres bolig eller arbejdsplads. Metro, S-tog og regionale baner er en vigtig del af Pendlernettet. Selv om de ikke hører under Movia, er disse transportformer fuldt integreret i udviklingen og planlægningen af Pendlernettet. R-, S- og E-linjer A-linjer Øvrige linjer Bane Lokalbane Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 17

18 Fremtidens Pendlernet Blandt de mulige initiativer til at tiltrække flere passagerer via stærke buskoncepter og Pendlernettet kan nævnes: At reducere antallet af linjevarianter og etablere mindst 10-minuttersdrift på alle delstrækninger i A-nettet. At gennemgå placeringen og antallet af stoppesteder i A-nettet, så der som udgangspunkt er mindst 350 meter mellem stoppestederne. At etablere mindst 20-minuttersdrift på hele S-busnettet. At udvide S-nettet med nye linjer, som skal forbinde bolig- og erhvervsområder på strækninger mellem omegnskommunerne og det centrale København. At etablere flere hurtige og direkte tog på lokalbanerne og optimere korrespondancerne med DSB s tog og anden kollektiv trafik. At etablere helt nye direkte buslinjer fra sjællandske byer uden banebetjening mod København. At udbygge R-busnettet med en række nye linjer og linjeforlængelser. At udvide natkørslen på R- og A-nettet. At udvide R-nettet, så der også er halvtimekørsel i weekenden. At etablere stoppesteder med cykelparkering ved de store veje, så linjeføringen på flere ruter kan gøres endnu mere direkte. Hertil kommer, at en generelt styrket trafikinformation er en vigtig del af forbedringen af Pendlernettet. Læs mere om dette på side 43. Stort potentiale i businvesteringer En række af initiativerne til at styrke Pendlernettet og øge fremkommeligheden ligger uden for kommuners og regioners nuværende økonomiske rammer. Beregninger viser, at det vil kræve yderligere investeringer i omegnen af 2 mia. kr. at gennemføre et koordineret løft af bustrafikken ud fra alle de nævnte principper. Det ville kunne give skønsmæssigt 25 millioner ekstra buspassagerer om året, svarende til en stigning i passagertallet på ca. 13 pct. Omkring hver femte af de nye passagerer ville komme fra bilisternes rækker. 18 Movia Trafikplan 2013

19 3. Fokus på fremkommelighed Direkte og effektiv rejse står øverst på kundernes ønskeseddel, og her spiller det en afgørende rolle, at busserne kan komme hurtigt frem uden forsinkelser. Da busserne deler vejnet med biltrafikken, lider de ofte under de samme trængselsproblemer. Derfor har det høj prioritet at øge bussernes fremkommelighed. Erfaringer fra ind- og udland viser, at 10 pct. kortere rejsetid kan øge antallet af passagerer med op til 6 pct. Bedre fremkommelighed kan øge busproduktets kvalitet i form af kortere rejsetid og øget pålidelighed og samtidig give kommunerne en økonomisk gevinst. I de stærke buskoncepter er fremkommeligheden et vigtigt element, da busserne skal så hurtigt og direkte frem som muligt. Flere A-og S-busser har på nogle strækninger egen busbane, og der er fokus på, at især A-busserne skal køre på strækninger uden forhindringer, der øger rejsetiden. Nogle tiltag for øget busfremkommelighed er forholdsvis enkle. Det gælder fx signalprioritering i lyskryds. Andre griber ind i anvendelsen af vejarealer ved fx at konvertere eksisterende vejbaner til busbaner eller nedlægge parkeringspladser langs vejene. Ved den sidste slags initiativer skal hensynet til den øvrige trafik afvejes nøje, men i nogle tilfælde kan ændringerne faktisk tilgodese flere trafikantgrupper på samme tid. Kommunerne har ansvaret for at forbedre fremkommeligheden. Det kan enten ske via projekter, der direkte forbedrer bussernes vilkår, eller ved at tænke busfremkommelighed ind i kommunens øvrige trafik- og vejprojekter. Movia kan blandt andet rådgive kommunerne ved at foreslå projekter på sammenhængende strækninger, hvor der er problemer med fremkommeligheden, og ved at identificere problemernes årsager. Erfaringerne fra projektet Fremkommelighed der batter tyder på gevinster på op til pct. kortere rejsetid i myldretiden samt 5-10 pct. flere passagerer som følge af forbedringerne. Investeringerne i bedre fremkommelighed tjener sig typisk hjem på højst fem år, på nogle linjer endnu hurtigere. Se også kapitel 2, side 36. Kapitel 1: Trafikplanens mål og virkemidler 19

20 Skitse til +WAY-løsning. Visualisering: COWI. +WAY fremtidens højklassede bus Movia har introduceret buskonceptet +WAY, der integrerer høj fremkommelighed og byudvikling. kan stoppestederne udformes som såkaldte +øer med særlig god tilgængelighed, trafikinformation mv. For kommunerne er +WAY således en mulighed for på en gang at tilgodese behovet for hurtig, effektiv kollektiv trafik og ønsket om at skabe tætte, attraktive byrum. Kernen i +WAY er en højklasset busløsning, hvor bussen har sit eget tracé og dermed optimal fremkommelighed. Samtidig etableres moderne, stationslignende stoppesteder med gode ventefaciliteter for passagererne. I særlige knudepunkter +WAY på vej Roskilde Kommune har formuleret en vision om at udvikle to af byens A-buslinjer til +WAY-linjer over en 25 års periode. Visionen er en del af en samlet strategi for byudviklingen, der sigter mod at fortætte og omdanne det centrale Roskilde, hvor cykler, fodgængerzoner og +WAY sammen sikrer den nære tilgængelighed. Konceptet kræver anlægsinvesteringer i form af busbaner, opgradering af stoppesteder og trafikinformation. Det er derfor især relevant for linjer og strækninger med høj frekvens og et højt passagertal. Men sammenlignet med andre højklassede kollektive trafikløsninger metro eller letbane er +WAY et relativt billigt alternativ. Det er allerede besluttet at introducere konceptet i Roskilde og på strækningen omkring Nørre Campus i København. Se tekstboks. Men det vil også være relevant at overveje på centrale strækninger i København samt A- og S-buslinjer i de større provinsbyer. +WAY vil på disse strækninger kunne sikre et løft på alle rejseparametre herunder rejsehastigheder, regularitet, trafikinformation, kvaliteten af stoppesteder og komforten under rejsen. Nørre Campus: Busforbindelsen mellem Nørreport og Hans Knudsens Plads via Nørre Campus bliver opgraderet til en højklasset busforbindelse. Den centrale del af denne rute bliver med særskilt trace til busserne og stationslignende stoppesteder. Strækningen er derfor særlig egnet til at introducere et buskoncept som +WAY. 20 Movia Trafikplan 2013

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Forretningsplan 2011-2014

Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 2011-2014 Forretningsplan 3 Indledning I 2007 udarbejdede Movia sin første forretningsplan. Forretningsplanen udstak målene for, hvad Movia skulle arbejde med i perioden 2008-2010. Planen

Læs mere

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som

Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som Status 2012 2 Indledning Det er nu to år siden, at Movia udarbejdede Forretningsplan 2011-2014. I de to år, der er gået, er der ændret på en række vilkår, som betyder, at vi skal justere Movias mål. Rejsekortet

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år

- Forslaget til linjefordeling giver et sammenhængende regionalt busnet - De økonomiske effekter ved ny finansieringsmodel skal indfases over 3 år Notat Til: Styregruppe for ny linjefordeling Kopi til: Arbejdsgruppe Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte +45 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. oktober 2014

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!

Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille! Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for

Læs mere

Forretningsplan 2014-2017

Forretningsplan 2014-2017 Forretningsplan 2014-2017 Nye rammer og forventninger Movias forretningsplan 2014-2017 sætter retningen for, hvor langt Movia skal nå de kommende fire år med de mål, som er aftalt i Trafikplan 2013. I

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort

07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2009 HVT 07 Tilbagebetaling og byrdefordeling vedr. afdrag og renter på lån til rejsekort Indstilling: Direktionen indstiller at: Lån til finansiering

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller

Politisk dokument uden resume. 15 Orientering om status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 9. oktober 2014 Mads Lund Larsen 15 Orientering om status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller At orientering om status for udbud tages

Læs mere

+Way. Abstrakt. Indledning

+Way. Abstrakt. Indledning Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Movias produktstrategi

Movias produktstrategi Movias produktstrategi Trafikdage i Aalborg 24. august 2015 08.09.2015 / København Dok.nr. Produktstrategien er en del af forretningsplan 2014-17 Trafikplanmål: flere og mere tilfredse passagerer Markedsstrategi

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010 Workshop: Hvad kræver realisering af trafikforligets målsætning om passagervækst? Dagsorden 1. Indledning ved Johan Nielsen og Uffe Nielsen, Danske

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling

Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur. v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi - trafik og infrastruktur v/ Lars Bosendal, Regional Udvikling Regional udviklingsstrategi trafik og infrastruktur Indhold Præsentation af Region Sjælland Regional Udvikling

Læs mere

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia

Trafikplan 2013 Opfølgning 2015. Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Trafikplan 2013 Opfølgning 2015 22 Trafikbestillerkonferencen 3. juni 2015 Jeppe Gaard, Movia Indhold: 1. Movias opfølgning på Trafikplan 2013 2. De første tanker om Trafikplan 2016 3. Puljer Region Hovedstaden

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Movias forretningsplan og strategi

Movias forretningsplan og strategi Movias forretningsplan og strategi Trafikbestillerkonference, 3. juni 2015 Camilla Struckmann, sekretariatschef cst@moviatrafik.dk Strategiens samspillende faktorer Selvfinansieringsgrad Åben kollektiv

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk

PRINCIP. VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk PRINCIP VelkommentilNT! 9. november 2012 Ole Schleemann, os@ntmail.dk Program Hvad er NT? - forretningsområder - Organisering og økonomi Mål og resultater Strategi og handlingsplan Nordjylland 580.000

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

NOTAT: S-tog til Roskilde.

NOTAT: S-tog til Roskilde. Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 claust@roskilde.dk NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012

Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport. TØF d. 2.10.2012 Let at komme rundt Regional tilgængelighed med kollektiv transport Projekt i 2 faser 1.Analyse 2.Løsninger Regional tilgængelighed med kollektiv transport Hva snakker vi om? Hvad er regionale rejsemål?

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

at bestyrelsen tager administrationens evaluering af forsøget med nye stoppestedsinformationer

at bestyrelsen tager administrationens evaluering af forsøget med nye stoppestedsinformationer Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. oktober 2012 Mads Lund Larsen 06 Evaluering af forsøg med ny stoppestedsinformation Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til de 11 hospitaler Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til de 11 hospitaler August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Flere passagerer 2014-2015

Flere passagerer 2014-2015 FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2014-2015 1 Indholdsfortegnelse Strategi for flere passagerer 2010-2015... 3 Status 2010-2013... 4 Gennemførte aktiviteter 2010-2013... 5 Strategi 2014... 7 1. Sikker

Læs mere

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter.

at nedenstående udviklingsprojekter finansieres via puljen til særlige analyse- og udviklingsaktiviteter. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 24. april 2008 MSK 16 Udmøntning af Analyse- og udviklingspuljen Indstilling: Direktionen indstiller, at nedenstående udviklingsprojekter finansieres

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene

NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet?

Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? Ønsker I et skifte til en kalenderturnering? 1. Hvilken turneringsstruktur ønsker du fremadrettet? 10 9 8 7 6 5 4 1 47.2% 45.8% 1 2 3 6.9% 1 Jeg ønsker at bevare den nuværende turneringsstruktur (efterår-forår)

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune

Velkommen i trafikken. Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Velkommen i trafikken Per Als, Center for Byudvikling, Københavns Kommune Københavns Kommunen vil gerne have mange investeringer, jvf KIK, Havnetunnel mv. Den Kollektive Trafikverdenens 3 Kategoriske Imperativer:

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER

FREMTIDEN KØRER PÅ SKINNER I Nordjylland vil vi sammen med staten realisere en vision om ét sammenhængende togsystem i hele regionen en vision der understøtter Timemodellen (1 times transporttid mellem byerne Aalborg, Århus, Odense

Læs mere

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser

Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt. Tilgængelighed til ungdomsuddannelser Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Bilagsnotat til projektet Let at komme rundt Tilgængelighed til ungdomsuddannelser August 2012 Dato: 14-08-2012

Læs mere

10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET 83

10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET 83 Punkt nr. 14 - Udtalelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet i anledning af Statsrevisorernes beretning nr. 18/2012 om revision af statsregnskabet for 2012 Bilag 1 - Side -1 af 2 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere