Børne- og Familieudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Familieudvalget kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Familieudvalget Punkter på åbent møde: 1. Struktur Pandrup/Kaas - dagtilbud 1 2. Kvalitetsrapport dagtilbud Aftaler dagtilbud Procedure og kriterier for godkendelse af privatinstitutioner - Børne- og Familieforvaltningen/Dagtilbud Fleksibel/udvidet åbningstid i SFO'erne Indskrivning af børnehavebørn i SFO 1. april Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune Etablering af Ørebro Motorikcenter - Børne- og Familieudvalget vedr. anvendelse af areal 19 Punkter på lukket møde: 9. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 10. Orientering fra Børne- og Familieudvalgets medlemmer Afbud:

3 Børne- og Familieudvalget Struktur Pandrup/Kaas - dagtilbud / Harriet Meisner Beslutningstema Det skal besluttes hvordan børnehavestrukturen i Pandrup og Kaas området skal se ud fremadrettet. Sagsbeskrivelse I 2012 vedtog Børne- og familieudvalget en udviklingsplan for dagtilbudsområdet i Jammerbugt Kommune. Planen indeholder forslag til fremtidige løsninger for området og anbefalinger til principper for nybyggeri. Udviklingsplanen er været i høring blandt institutioner og forældrebestyrelser i første halvår af 2012, ligesom der blev afholdt et dialogmøde den 10. april 2012 i Skovsgaard Multihus. Kaas børnehave og Cannerslundvejens børnehave i Pandrup er utidssvarende, og lever ikke op til de krav og forventninger man kan stille til et børnehavetilbud i dag. Der er en mindre overkapacitet samlet set i Kaas og for få pladser i Pandrup. Der har gennem det sidste 1½ år været løbende diskussioner om hvad der er den bedste løsning for området. Der ønskes en løsning som er langtidsholdbar, og som tilgodeser behovet for lokale pasningsmuligheder samr økonomisk og faglig bæredygtighed. Samlet set forventes det, at der er behov for i alt 225 pladser. Der er 25 pladser i Moseby. I lighed med øvrige mindre institutioner, der opstod i forbindelse med skolelukninger, bevares Moseby så længe den lokale opbakning er markant. Der har været diskuteret mange muligheder for fremtidig struktur. Der har været et stort ønske om at lave en løsning med den bredest mulige politiske opbakning. Indstillingen er resultatet af et bredt forlig i Kommunalbestyrelsen, der i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 netop besluttede, at der inden den 31. december 2012 skulle findes en løsning for børnehavestrukturen for Pandrup-/Kaas området. Kaas. Der bygges til Jetsmark børnehave til 20 børn. Derudover bygges der 150 m2 til specialgruppen Blå Stue der nu er i Anlægsvejen i Aabybro, så der fremadrettet er plads til 10 børn. Der bygges 120m2 til den nuværende specialgruppen i Kaas børnehave, til Jetsmark Børnehave.

4 Børne- og Familieudvalget Pandrup. Der bygges til 60 børn ved Blokhusvejens børnehave. Forvaltningen foreslår at der startes med at bygge til Jetsmark børnehave, med henblik at få nye faciliteter til Blå stue færdigt som det første. Hvis teknik- og miljøafdelingen skal står for projektet forventes hvert projekt at tage knap 1½ år, fra start til slut. Det er muligt at en ekstern rådgivning kan fremskynde projektet, men der skal påregnes en merudgift på 5-6 %. Tidsperspektivet Jetsmark Godkendelse i Kommunalbestyrelsen - projektering og tegning Fremlæggelse af foreløbige tegninger for BFU - videre arbejde, med involvering af brugerne Udbud, eksempelvis som indbudt licitation spadestik Byggeriet forventes endeligt færdigt. Tidsperspektivet Blokhusvejen. Det må forventes at tage ca. 1½ år fra godkendelsen i Kommunalbestyrelsen. Der skal besluttes, om de to byggerier ved henholdsvis Jetsmark og Blokhusvejens børnehave skal igangsættes samtidigt eller i en rækkefølge. Økonomi og finansiering Der beregnes kr. pr m2 + 5%. 10 m2 brutto pr barn til børnehavebørn/vuggestuebørn. 15 m2 brutto pr barn til Blå stue 15 m2 brutto pr barn til specialgruppen 5 m2 brutto pr barn til legestue Høring/borger- og brugerinvolvering I forbindelse med gennemgang og endelig vedtagelse af udviklingsplanen i første halvår af 2012 er alle brugere blevet hørt, ligesom der har været afholdt dialogmøde den 10. april 2012 om udviklingsplanen. Repræsentanter fra alle relevante grupper vil blive involveret i den videre projekteringsfase. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller overfor Børne- og familieudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale til Kommunalbestyrelsens godkendelse At At At der i 2013 bygges til 10 børn ( Blå Stue ) ved Jetsmark Børnehave. der i 2013 bygges til 8 børn (specialgruppen) ved Jetsmark Børnehave. der i 2013 påbegyndes tilbygning til Jetsmark Børnehave til 20 børn og

5 Børne- og Familieudvalget At Kaas børnehave lukkes, når byggeriet står færdigt. At der i 2014 påbegyndes tilbygning til Blokhusvejens Børnehave til 60 børn og At Cannerslundvejens Børnehave lukker, når byggeriet står færdigt. Bilag: beregning Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende indstillingen. Frank Østergaard og Morten Klessen anbefaler at der bygges en ny institution til 80 børn samt en legestue fremfor tilbygning til henholdsvis Jetsmark og Blokhusvejens Børnehaver og at "Blå stue" og "specialgruppen" tilbygges Jetsmark Børnehave. Børne- og Familieudvalget anbefaler, at det konkrete byggeri anbefales udbudt til ekstern rådgiver og i fagentrepriser. Fraværende: Tilbage til toppen

6 Børne- og Familieudvalget Kvalitetsrapport dagtilbud / Harriet Meisner Beslutningstema Der er udarbejdet en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet i jammerbugt Kommune. Dagtilbudsområdet dækker alle kommunale børnehave og vuggestuetilbud samt den kommunale dagpleje. Sagsbeskrivelse Vi har nu 1. generation af en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet klar. I økonomiaftalen for 2010 aftale KL og regeringen at kommunerne hvert andet år skulle offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger. Derudover var det frivilligt om kommunerne ønskede at udarbejde en kvalitetsrapport, men Kl har haft et stort ønske om at lave en fælles sammenligneligt dokumentationsmateriale. KL har i samarbejde med 35 kommuner udarbejdet et koncept for en KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET til brug for kommunerne. Med udgangspunkt i dagtilbudsloven opsamler kvalitetsrapporten dokumentation, til kommunalbestyrelsen og borgerne om resultater og udviklingsretning på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten kan anvendes som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Det er ikke alle kommuner der ønsker at bruge materialet, og derfor er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne resultater over hele landet. Vi har i Jammerbugt Kommune været med i processen med udarbejdelsen af konceptet kvalitetsrapporten, og tilrettet konceptet til vores lokale behov. Vi har indskrevet de faglige kvalitetsoplysninger under den lokale del af rapporten. Rapporten kan bruges i et tæt og forpligtende samarbejde om kvalitetsudvikling og effektiv opgaveløsning på dagtilbudsområdet på tværs af kommunegrænserne. I KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET er der særligt lagt vægt på at rapporten: indeholder en sammenlignelig del med ensartede data indeholder en lokal del med det særlige for den enkelte kommune gør det muligt at oplyse om den faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, den enkelte kommune har anvendt. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og

7 Børne- og Familieudvalget borgerne. Faglige Kvalitetsoplysninger. Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2010 enige om at dokumentere oplysninger om den faglige kvalitet i dagtilbud. Det betyder, at kommunerne fra 2012 hver andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Kommunerne bestemmer selv, hvilke redskaber man vil anvende til at opnå viden om den faglige kvalitet. Vi har på dagtilbudsområdet valgt at bruge interne observationer. Observationerne er foretaget med afsæt i to forhold: relationer og læring. Relationer, fordi udgangspunktet for at der sker læring er at der er en god relation mellem barn og voksen. Læring fordi det er en af de velbeskrevne opgaver børnehaverne har. Af rapporten fremgår det at det fremadrettede fokus i forhold til faglige kvalitet skal være: Det er de få børn der tager de voksnes opmærksomhed. At tilpasse de ansattes forventninger til opgaveløsningen til det realistisk mulige. Hvordan bruger vi de ressourcer vi har? At arbejde med tidstyrraniet hvordan man lader dagen styre af bestemte tider. Udeliv og legeplads De vilde drenge i en pigebørnehave. Høring/borger- og brugerinvolvering Opsamling fra brugertilfredshedsundersøgelsen indgår som en del af den samlede rapport. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og familieudvalget At kvalitetsrapporten tages til efterretning. At det besluttes at der laves en kvalitetsrapport hvert 2. eller 3. år. At de faglige kvalitetsoplysninger godkendes. Bilag: Kvalitetsrapport dagtilbud 2012 Børne- og Familieudvalget, den Kvalitetsrapporten taget til efterretning, idet Børne- og Familieudvalget beslutter, at der fremover udarbejdes en Kvalitetsrapport hvert 3. år. De faglige kvalitetsoplysninger godkendes. Fraværende:

8 Børne- og Familieudvalget Tilbage til toppen

9 Børne- og Familieudvalget Aftaler dagtilbud / Harriet Meisner Beslutningstema Alle dagtilbud på politikområde 1 har lavet en aftale for Sagsbeskrivelse I forbindelse med udformningen af aftaler for 2013 er der fra forvaltningens side sat fokus på udvalgte områder. Øvrige indsatsområder har den enkelte institution udfyldt i samarbejde med deres forældrebestyrelse. Mål for økonomi og effekt Forvaltningens mål er: Indblik i og forståelse for institutionens samlede ressourceanvendelse for forældre og personale. Målet er valgt for at skabe større indblik i og forståelse for hvordan ressourcerne anvendes. Dette skal være med til at skabe større tydelighed i hele institutionens virksomhed, herunder de økonomiske ressourcers fordeling. Mål for kvalitet og brugere Forvaltningens mål er: At brugerne oplever der er kvalitet i deres dagtilbud - Brugerne oplever og forstår, at de ressourcer der er givet til kvalitet i dagtilbud, er med til at fastholde det faglige niveau. Alle institutioner har fået tildelt ressourcer til at højne den faglige kvalitet. Det skal være tydeligt for brugerne hvordan der arbejdes med at sikre en faglig kvalitet i dagtilbuddet. At kommunikationen med brugerne smidiggøres - At der arbejdes med digitale løsninger i kommunikationen med forældrene. Dagtilbuddene skal i højere grad benytte sig af digitale løsninger i deres dialog med forældrene om det daglige liv i dagtilbuddet, således at der fastholdes tid til kerneydelsen.

10 Børne- og Familieudvalget Mål for Processer Forvaltningens mål er: Der ses på hvordan arbejdet med børn med særlige behov organiseres, med henblik på udvikling af institutionens praksis. - Der er fokus på hvordan de udlagte ressourcer til børn med særlige behov, understøtter den pædagogiske praksis. Institutionerne skal beskrive hvordan de organisere arbejdet i forhold til en inkluderende praksis. Udvikling af digitale arbejdsgange - Der arbejdes med implementering af digital kommunikation mellem institution og forældre. Fra forvaltningens side vil vi arbejde med en fælles digital løsning. Mål for Udvikling og læring Forvaltningen mål er: - Der arbejdes med en inkluderende tilgang i det daglige arbejde. - De udlagte ressourcer til særlig støtte anvendes med henblik på en inkluderende praksis. Det skal beskrives hvordan den udlagte støtte understøtter læringen i dagtilbuddet. - Der udvikles en pædagogisk praksis hvor it bliver en naturlig del af det pædagogiske læringsmiljø. - Der iværksættes en proces der beskriver hvordan børnehaven fremadrettet ønsker at arbejde med it i børnehøjde. IT er en naturlig del af børns liv i dag. Det er vigtigt at institutionerne inddrager de mange digitale muligheder der findes til at understøtte børnenes læring, samtidig med at der skabes en forståelse for vigtigheden i at diskutere hvordan IT anvendes i børnehøjde, så det bliver et udviklingsredskab. Mål for Personale Forvaltningens mål er: - At personalet alle har erfaring og kompetencer til at arbejde med inklusion - At medarbejdernes kompetencer i forhold til arbejdet med inklusion, kommer i spil i institutionen. Der gives i dagtilbuddet mulighed for at medarbejderne får uddannelsesmuligheder samt mulighed for at erfaringsudveksle og videndele med andre medarbejdere, med henblik på at få en større forståelse for og viden om opgaveløsningen i forhold til børn med særlige behov. - At der er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, med særlig fokus på at styrke den sociale kapital. - At der er sammenhæng mellem medarbejdernes faglige

11 Børne- og Familieudvalget ambitionsniveau og de faktiske opgaver. Det er af stor betydning for medarbejderne at der er fokus på trivsel på arbejdspladsen, og at lederne hjælper den enkelte medarbejder med at afgrænse opgaverne. Høring/borger- og brugerinvolvering Forældrebestyrelserne har været involveret i arbejdet med aftalerne. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at aftalerne på politikområde 1 godkendes. Bilag: aftale dagpleje.docx aftale Gl Dalhøi og Grøftekanten.docx Aftale for Skovsgård Børnehave 2013.docx Aftalestyring Bøge Bakke.docx aftalestyring 2013 Søstjernen.docx Aftalestyring for Skovhuset 2013.docx Anlægsvejen aftale 2013.docx Blokhusvejen Brovst Børnehave Børnehuset Biersted børnehuset.docx Halvrimmen Jetsmark Kaas børnehave Regnbuen aftale 2013.docx Skipper Clement Solen Thomasmindeparken Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Børne- og Familieudvalget Procedure og kriterier for godkendelse af privatinstitutioner - Børne- og Familieforvaltningen/Dagtilbud / Harriet Meisner Beslutningstema Godkendelseskriterier og procedure for etablering af privatinstitutioner. Sagsbeskrivelse I forbindelse med Kommunalbestyrelsen godkendelse af udviklingsplanen for dagtilbud, bør godkendelseskriterierne for privatinstitutioner revideres. Af dagtilbudsvejledningen fremgår det: Kommunalbestyrelsen må ikke fastsætte kriterier, der er mere restriktive eller mere lempelige end de krav, kommunen stiller til egne daginstitutioner Godkendelseskriterierne er blevet revideret, så det fremgår, at nye privatinstitutioner og privatinstitutioner der ønsker at udvide eller renovere, skal efterleve de samme bygningsmæssige krav som nye eller nyrenoverede kommunale tilbud. Samtidig ønskes en mere tydelig procedure i forbindelse med godkendelsen af privatinstitutionerne. Ved nuværende procedure godkender Børne- og Familieforvaltningen tilbuddet efter Teknik- og Miljøudvalget har godkendt bygningerne. I den fremadrettede procedure står Børne- og Familieforvaltningen som sagsejere således at alle sager og oprettelse af privatinstitutioner, starter og slutter i Børne- og familieforvaltningen. Procedurerne er beskrevet så sagsgangen bliver tilgængelig for ansøgere. Retsgrundlag Dagtilbudsloven 20. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og familieudvalget At godkende de reviderede godkendelseskriterier og At godkende den beskrevne procedure for godkendelsesproces for privatinstitutioner

13 Børne- og Familieudvalget Bilag: Godkendelseskriterier for oprettelse af privatinstitutioner 2013 procedure ved oprettelse af privatinstitutioner Børne- og Familieudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

14 Børne- og Familieudvalget Fleksibel/udvidet åbningstid i SFO'erne / Henning Josefsen Beslutningstema Fleksibel/udvidet åbningstid i SFO erne Sagsbeskrivelse På baggrund af en beslutning i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, at Økonomiudvalget kan disponere en pulje til forskellige forhold, har Børneog Familieudvalget på sit møde den 26. november 2012 drøftet, hvorledes der kan laves en løsning, som kan give en mere fleksibel, evt. en udvidet åbningstid, i forhold til pasningsbehov, som ligger uden for de åbningstider, der er fastlagt. I Jammerbugt Kommune styres SFO erne efter følgende model: Kommunalbestyrelsen tildeler økonomi til SFO erne i henhold til en fastlagt ressourcemodel. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at SFO erne skal have en ugentlig åbningstid på 52,75 time, som skal ligge indenfor tidsrummet Skolebestyrelsen på den enkelte skole beslutter, med udgangspunkt i lokale forhold, hvordan åbningstiden på 52,75 timer placeres i løbet af ugen. De allerfleste af SFO erne åbner kl , nogle ganske få åbner kl Ledelsen på den enkelte skole ansætter personale til løsning af opgaven, inden for de økonomiske rammer, der er stillet til rådighed, og den åbningstid, der er fastlagt. Der er således skabt sammenhæng mellem den ressource, der er stillet til rådighed, og den åbningstid, der er fastlagt. Skulle der opstå særlige pasningsbehov foreslås følgende for at imødekomme dette: 1. SFO en undersøger og afklarer sine muligheder for omlægning af åbningstider (det kan dog blive svært uden at berøre andre forældres pasningsbehov). 2. SFO en undersøger og afklarer sine muligheder for, inden for egne økonomiske rammer (der er decentral økonomi), at øge antallet af personaletimer. 3. Såfremt det med 1) og/eller 2) ikke er muligt at imødekomme det særlige pasningsbehov, gives der mulighed for at søge ekstra personaleressourcer fra en central pulje:

15 Børne- og Familieudvalget Ansøgninger skal være konkret begrundede og sendes til forvaltningen. De ekstra personaleressourcer gives konkret og for den periode, det særlige pasningsbehov skal imødekommes. Herefter ophører den ekstra tildeling. Retsgrundlag Ifølge Folkeskolelovens 3 stk. 5 kan Folkeskolen tilbyde elever optagelse i en skolefritidsordning. Jammerbugt Kommunes udmøntning af lovgivningen er nærmere beskrevet i selve sagsfremstillingen. Økonomi og finansiering Det økonomiske grundlag for den foreslåede centrale pulje er: Det forudsættes, at det vil være tilstrækkeligt med 1 pædagog i det tidsrum, hvor det særlige pasningsbehov skal imødekommes. Gennemsnitstimelønnen for en pædagog er 204,69 kr. (2012-beløb). Hvis der eksempelvis er behov for at åbne i en SFO kl i stedet for kl , altså yderligere 2½ time om ugen, vil udgiften for et helt år være ca kr. Høring/borger- og brugerinvolvering Der er ikke foretaget høring. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget drøfter sagen og træffer beslutning, om den foreslåede model skal anbefales over for Økonomiudvalget Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget anbefaler den foreslåede model overfor Økonomiudvalget, idet Børne- og Familieudvalget beder om en status på forbruget i august Fraværende: Tilbage til toppen

16 Børne- og Familieudvalget Indskrivning af børnehavebørn i SFO 1. april / Henning Josefsen Beslutningstema Erfaringsopsamling i forhold til indskrivning af børnehavebørn i SFO 1. april. Sagsbeskrivelse Det er besluttet, at børnehavebørn indskrives i SFO med virkning fra 1. april. Det skete første gang 1. april SFO-lederne har drøftet denne nye ordning på et par ledermøder, og der er på baggrund af drøftelserne udarbejdet et notat i punktform med ledernes tilkendegivelser. Retsgrundlag SFO etableres med udgangspunkt i Folkeskoleloven. Økonomi og finansiering Ikke relevant. Høring/borger- og brugerinvolvering Ingen høring. Indstilling Børne- & Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager evalueringen til efterretning. Bilag: Erfaringsopsamling i.f.t. børnehavebørns optagelse i SFO 1. april Børne- og Familieudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende:

17 Børne- og Familieudvalget Tilbage til toppen

18 Børne- og Familieudvalget Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune / Michael Stilling Beslutningstema Revision af Skolepolitik for Jammerbugt Kommune. Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har vedtaget Skolepolitik for Jammerbugt Kommune gældende for en fireårig periode, der forløber over skoleårene 2008/09 til 2011/12. Det er derfor tid at foretage en revision af den. Det foreslås, at processen med at foretage denne revision indledes med, at skolebestyrelserne drøfter arbejdet med temaerne i skolepolitikken. Disse drøftelser tilbagemeldes til forvaltningen med henblik på en drøftelse i Det Rådgivende Organ. Der søges en ny dispensation i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporten, så den kun skal udarbejdes hvert andet år. Hvis der ikke opnås en dispensation, ses processen med revision af skolepolitikken sammen med kvalitetsrapporten. Det vil sige, at de temaer, som indgår i skolepolitikken gøres til genstand for drøftelse i skolebestyrelserne og medtages i kvalitetsrapporten. Et forslag til en revideret skolepolitik forventes at kunne forelægges til politisk behandling i november Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Involvering indarbejdes som en del af processen for revision af Skolepolitikken.

19 Børne- og Familieudvalget Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at Børne- og familieudvalgets godkender: At processen med revision igangsættes og At Forvaltningen fastlægger en tidsplan for procesforløbet Børne- og Familieudvalget den Godkendt. Fraværende: Afbud Inge Pedersen (A) GENOPTAGES 26. november 2012 På baggrund af mødet og drøftelser i Det Rådgivende Organ den 4. oktober 2012 samt efterfølgende behandling i styregruppen af tilbagemeldingerne fra Det Rådgivende Organ er der nu udarbejdet oplæg til en revideret skolepolitik. Styregruppen omfatter lederrepræsentanter fra skolerne samt repræsentanter fra de faglige organisationer BUPL samt DLF. Det er styregruppens opfattelse, at temaerne fortsat er gangbare og danner udgangspunktet for skolepolitikken. Fra drøftelserne i Det Rådgivende Organ er følgende forhold blevet gjort til genstand for særlig drøftelse i styregruppen: Faglighed Fritidspolitikken Fællesskab Forældresamarbejde Udkastet til revision af skolepolitikken vedlæges som bilag til dagsordenen. Retsgrundlag

20 Børne- og Familieudvalget Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Skolebestyrelserne samt MEDudvalg på skolerne. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at Børne- og familieudvalget sender udkastet til revideret skolepolitik i høring fra den til den med henblik på fornyet behandling i Børne- og Familieudvalget den 14. januar Børne- og Familieudvalget den Godkendt. Fraværende: Afbud Genoptagelse Børne- og Familieudvalget den Efter høring af udkastet til revision af skolepolitikken har den nedsatte styregruppe samt forvaltningen gennemgået høringssvarerne. Høringssvarerne har givet anledning til justeringer og præciseringer i fremsendte høringsudkast. I tilbagemeldingerne fra skolerne, er der fra en enkelt skole fremsendt forslag til et nyt tema i skolepolitikken. Dette tema angår IT i folkeskolen. Da der for nuværende er en digitaliseringsstrategi for folkeskolen under udarbejdelse med henblik på politisk godkendelse er der ikke i det reviderede udkast til skolepolitik medtaget endnu et tema. I forbindelse med revisionen af skolepolitikken om fire år, foreslår styregruppen, at et tema i skolepolitikken om IT kan formuleres. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og familieudvalget: At drøfte høringssvarene

21 Børne- og Familieudvalget At godkende det reviderede udkast efter høringsfase version 2.01 Bilag: Høringssvar - Tematiseret Høringssvar skolepolitik - Endelig Skolepolitik Skolepolitik - version 2.01 (rev. efter høring) Børne- og Familieudvalget, den Børne- og Familieudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende det reviderede udkast til "Skolepolitik for Jammerbugt Kommune" version Fraværende: Tilbage til toppen

22 Børne- og Familieudvalget Etablering af Ørebro Motorikcenter - Børne- og Familieudvalget vedr. anvendelse af areal / Lars Haagensen Beslutningstema Principbeslutning om etablering af motorik- og bevægelsesbane ved Ørebro Skole. Sagsbeskrivelse I forbindelse med budgettet for 2010 blev det besluttet at afsætte 2 millioner kroner til etablering af et Kultur- og Motorikcenter ved Ørebro Skole. Et projekt til cirka 20 millioner kr. Formålet med projektet var at etablere indendørs og udendørs anlæg, som skulle inspirere og motivere børn, unge og ældre til at dyrke mere motion. Samtidig skulle projektet kunne tilbyde screening og motorisk træning af alle børnehavebørn/indskolingsbørn i Jammerbugt Kommune. Som erstatning for det oprindelige projekt foreslås det, at der gennemføres et mindre projekt som Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter har udarbejdet i samarbejde med University College Nordjylland projektet indeholder flg. elementer: Redskaber til hurtig afstresning og kredsløbstræning (balanceleje). Redskaber til hverdags- og styrketræning. Redskaber til balance- og stabilitetstræning. Redskaber til vedligeholdelsestræning og hensyntagende træning. Redskaber til velvære og bevægelse med fantasi. Redskaber til styrke, balancetræning. Bålhytte og beplantning.

23 Børne- og Familieudvalget Kommunalfuldmagten. Foto: Placering af bane ved Ørebro Skole. Retsgrundlag Økonomi og finansiering I forbindelse med budgettet for 2010 blev der afsat 2 millioner kroner til etablering af et motorik- og bevægelsescenter ved Ørebro Skole. Budget for Motorik- og Bevægelsescenter Indkøb af redskaber kr. ex moms Godkendelse af pladsen kr. ex moms Faldsand kr. ex moms I alt kr. ex moms Området klargøres af frivillige som også stiller maskiner til rådighed for projektet, ligesom frivillige også deltager i forbindelse med etablering af pladsen. Foreningen anslår, at frivillige skal bruge timer på projektet. Det er muligt at søge Den Lokale Aktionsgruppe om støtte til projektet, da projektet er i overensstemmelse med visionerne i den LAG s udviklingsstrategi. Hvis LAG bevilliger støtte til projektet, er det muligt at søge Økonomi og Indenrigsministeriet 17 pulje om støtte til medfinansiering af den kommunale andel til projektet. 17 puljen støtter op til 75 % af den kommunaludgift, ministeriet prioriterer projekter som har et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Udviklingsafdelingens kommentarer Det skal afklares, hvem den juridiske ansøger er, herunder hvem projektet

24 Børne- og Familieudvalget skal overdrages til efter 5 år. Som udgangspunkt kræver redskaberne ikke faldunderlag, dog kan legepladsinspektøren kræve faldunderlag. Derfor bør det undersøges nærmere hvilket beløb som bør afsættes hertil. Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter har kun indhentet et tilbud, hvis projektet skal overholde udbudsreglerne skal der indhentes flere tilbud. Før projektet kan gennemføres, skal der gives en landzonetilladelse. Ligesom det skal godkendes af Børne- og Familieudvalget, at arealet anvendes til formålet. Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter har ikke redegjort nærmere for driften af projektet. Udover alm. vedligeholdelse vil der årligt være udgifter til legepladsinspektør og forsikring af pladsen. Samtidig bør det vurderes, om det pga. redskaberne vil tage længere tid at slå græsset på pladsen. Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter ønsker, at projektet gennemføres som et kommunalt projekt. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det kun er projekter over 1 million kr. som kan gennemføres som kommunalt projekt. Jammerbugt Kultur- og Mototikcenter forslår, at alle børn i Jammerbugt Kommune i alderen 4-7 år motorikscreenes på anlægget. Der er ikke afsat midler hertil. Høring/borger- og brugerinvolvering Projektet er udviklet af, en gruppeborgere fra Ørebro, som har stiftet foreningen Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter. Projektet er udviklet i samarbejde med Ørebro Skole og University College Nordjylland. Indstilling Udviklingschefen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget beslutter; At der tages princip beslutning om, at det reviderede projekt gennemføres under forudsætning af, at der indgås en driftsaftale med Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter, hvor driftsudgifterne påhviles Jammerbugt Kulturog Motorikcenter - og at de planmæssige forhold bringes i orden. At der indhentes flere tilbud i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes udbudspolitik. At projektet gennemføres som et kommunalt projekt. At der sendes en ansøgning til LAG og til 17 puljen i samarbejde med Jammerbugt Kultur- og Motorikcenter.

25 Børne- og Familieudvalget At sagen genbehandles i Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget når ovenstående er afklaret, herunder svar på ansøgning til LAG. Kultur-, Fritids og Landdistriktsudvalget den Indstillingen godkendt. Inge Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet. Fraværende: Afbud Børne- og Familieudvalget den 14. januar 2013 Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget princip-besluttede i møde den 14. juni 2012 blandt andet, at de planmæssige forhold ved oprettelsen af en motorikbane ved Ørebro Skole skal bringes i orden; herunder at Børne- og Familieudvalget skal godkende, at arealet for motorikbanen anvendes til formålet. Sagen er nærmere beskrevet i ovenstående, hvoraf det konkrete areal ligeledes er beskrevet. Udviklingsafdelingen er i skrivende stund ved at indhente eventuelle kommentarer fra Ørebro Skole omkring anvendelsen af det pågældende areal. Eventuelle kommentarer vil foreligge til Børne- og Familieudvalgets behandling af punktet. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at godkende anvendelsen af arealet til formålet under forudsætning af, at diverse lovpligtige tilladelser, høringer m.v. er indhentet Bilag: Børne- og Familieudvalget, den Udsat.

26 Børne- og Familieudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

27 Børne- og Familieudvalget Underskrifter Frank Østergaard (A) Henrik C. Pedersen (V) Inge Pedersen (A) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Brink (C) Torben Sørensen (V)

28 Dato Sagsbehandler Harriet Meisner Telefon nr Mail Dokument nr Sags nr Beregning på byggeri Kaas 10 m2 *20 børn * kr. + 5% = kr. Blå stue 15 m2* 10 børn * kr. + 5 % = kr. Specialgruppen (nu Kaas bh. ) kr. 15 m2* 8 børn * kr. + 5 %= I alt kr. Pandrup 10 m2 * 60 børn * kr. + 5% = kr. Yderligere investeringsmuligheder i byggeri legestueforhold vuggestue Kapacitet Økonomi % = kr % = kr.

29 K VALITETSRAPPORT OG FAGLIGE K VALITETSOPLYSNINGER PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET J A MMERBUGT KOMMUNE

30 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten kan ses som et supplement til det kommunale pædagogiske tilsyn, som består primært af dialog. Gennem denne dialog kvalificeres oplysningerne i Kvalitetsrapporten yderligere. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven og skolepolitikken, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 4. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 2

31 Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Faglige kvalitetsoplysninger Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på 3

32 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Børnehaverne i Jammerbugt Kommune har evalueret deres indsats i forhold til temaerne i læreplanerne. Disse evalueringer er samlet og generaliseret. Måned og årstal for seneste evaluering: 2012 Beskrivelse af evalueringsværktøj I børnehaverne under dagtilbud benyttes en evalueringsmodel udarbejdet af EVA Danmarks Evalueringsinstitut. På SI/LBO området benyttes SMTTE modellen til evaluering. Begge modeller lægger vægt på udvikling og læringsperspektivet i evalueringen, som grundlag for at arbejde med nye fremadrettede mål. Institutionernes evaluering er samlet og hovedtendenserne indenfor evaluering af temaerne i de pædagogiske læreplaner er beskrevet i nedenstående. Derudover er der en samlet evaluering af indsatsen i forhold til arbejdet med inklusion i dagtilbud. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

33 Alsidig personlig udvikling Udvikling Sociale kompetencer at synliggøre læreprocesserne for hinanden og forældrene, med særlig fokus på de yngste børn og deres forældre. de voksne skal øve sig i at gribe barnets initiativ vi har erfaret at planlægning giver mere overskuelighed for de voksne og dermed for børnene de voksne skal holde fast i den læring og viden børnene har fået, for at vi derigennem videreudvikler det tillærte. Udvikling vi vil anvende videooptagelser eller observationer til refleksion vi vil arbejde mere målrettet med etableringen af små grupper vigtigheden af, at børnene har små rum/ områder, hvor de kan lege sammen, uden at skulle dele eller blive for meget forstyrret det er positivt for børnene at der arbejdes på tværs af alderstrinene. Udfordringen er, at vi voksne skal være meget opmærksom på differentieringen i forhold til krav og forventninger eventuelt gøre brug af materialet Den gode klasse allerede i børnehaven ( i Den gode klasse er forældrene aktører i forhold til venskaber) vi vil som voksne have fokus på at opfordre forældrene til oftere at tage børnenes venner med hjem Sproglig udvikling Udvikling at det er vigtigt at være godt forberedt til arbejdet med sproggrupper. Vigtigt for børnene, at der er klare begyndelses- og slutmåder. at det er hjælpsomt for sprogligt svage børn, at der etableres sproggrupper, hvor de bedre tør udfolde sproget i leg og samspil, i en lille gruppe vi kan høre, at børnene imellem, bruger sproget til konfliktløsning. Vi kan høre at de største børn forsøger at hjælpe de mindre børn. vi vil arbejde med en rød tråd i vores forældresamtaler. Der nedsættes en arbejdsgruppe. Krop og bevægelse Udvikling gennem etablerede motorikgrupper har vi erfaret, at nogle af de dovne børn er blevet mere aktive, selvsikre og udfordrer i stigende grad 5

34 sig selv på legepladsen vi oplever, at børn og børn imellem, afprøver, leger og udvikler tillærte motionsformer, som de har stiftet kendskab til via planlagte gruppeaktiviteter. vi skal øge vores bevidsthed om at tale om sundt og usundt mad Naturen og naturfænomener Udvikling at det er godt at der er sammenhæng i aktiviteterne eksempelvis: ser på edderkopper i naturen, prøver at lave nogle selv i børnehaven positivt for børnene, at være på legepladsen uden legesager. Børnene får et andet fokus, nysgerrige, undersøgende, spørgende blandt andet i forhold til indsamlede smådyr at vi ser forsigtige og tilbageholdende børn udvise glæde og begejstring over at have deltaget i anderledes aktiviteter, fået succesoplevelser via eksempelvis temaet: Skovens Kryb nysgerrige voksne skaber nysgerrige børn Kulturelle udtryksformer og værdier Udvikling fremover bruge værksted mere, så børnene får øget kendskab til og brugen af alle værkstedets beskæftigelsesmaterialer vi har erfaret, at når de voksne er engagerede, bliver børnene det også måden hvorpå vi introducerede et andet lands kultur er vigtigt for læring og engagement vi kan se, at børnene er nysgerrige på og accepterer hinanden uanset kulturel baggrund Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat På vilkårenes betingelser tilrettelægger dagtilbuddene den pædagogiske hverdag og strukturen således, at børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet sa m- tidig med at de får den støtte de har brug for. Arbejdet med et godt børnemiljø 2 som en integreret del af det pædagogiske arbejde 2 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 6

35 Evalueringsresultat Daginstitutionerne har, på forskellig vis, arbejdet målrettet med integrationen af børnemiljøet i læreplansarbejdet. Institutionernes mangeartede og positive erfaringer er på vej til alt blive eller allerede er blevet implementeret i adskillige nye tiltag i pædagogisk praksis. Samlet set giver nuværende, fremadrettede indsatser / arbejdsformer yderligere grobund for videreudvikling. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud Der arbejdes systematisk og metodisk med både store og små læringsprojekter i den daglige pædagogiske praksis, samtidig med at læring understøttes gennem legen, ved at følge børnene interesser og motivation.( Erfaring viser, at der i forhold til den strukturerede pædagogik/læring kan høstes stor succes, jo bedre forberedte pædagogerne). Samlet vurdering af arbejdet med inklusion i børnehaverne ICDP, den anerkendende relations pædagogik ligger til grund for at arbejde med inklusion i dagtilbud. I året 2012 opstartede et rotationsprojekt, hvor godt 50 pædagoger bliver uddannet i den inkluderende pædagogik. Dette er medvirkende til at opkvalificere det inkluderende arbejde der allerede foregår i institutionerne.. 7

36 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 3 /Faglig kvalitetsoplysning. Jammerbugt Kommunes indsatsen er beskrevet og offentliggjort på Kommunens hjemmeside. Der gives tilbud om sprogvurdering til de børn hvor der er usikkerhed om der er behov for en særlig støtte i den sproglige udvikling. Børn der ikke er i dagtilbud tilbydes sprogvurdering af PPR. Er der behov for en særlig indsats varetages denne af PPR s tale-og hørekonsulenter. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Socialministeriets Sprogvurdering af børn i 3-årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Efter barnets start i børnehave, - ved 3,3 år. Pædagogen (de nære professionelle) i dagtilbuddet udfører sprogvurderingen. Hvis personalet i børnehaven skønner, at vurderingen giver anledning til bekymring omkring barnets sprog, har de pligt til at henvende sig til PPR. Forældre har ligeledes pligt til at modtage tilbud om sprogvurdering og sprogstimulering til deres barn. Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats Børnehavens personale. Fokuseret indsats Børnehavens personale i samarbejder med rådgivning fra tale/hørekonsulent fra Pædagogisk psykologisk rådgivning 3 Dagtilbudsloven 11 8

37 Særlig indsats Børnehavens personale i samarbejde med rådgivning fra tale/hørekonsulent fra Pædagogisk psykologisk rådgivning. Direkte intervention et særligt tilbud. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: December 2012 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats 24 5,4 Fokuseret indsats 55 12,6 Særlig indsats Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Generel indsats 2 Fokuseret indsats 0 Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig 3 0 Antal to-sprogede børn der modtager et obligatorisk 30 timers dagtilbud 3 9

38 Overgang til børnehave, skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til børnehave, skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Overgange er beskrevet i lovgivning, børne- og ungepolitikken, servicemål og aftalestyring. I forhold til brobygning fra dagpleje til børnehave er der udarbejdet en folder omkring samarbejdet mellem dagpleje og børnehave i alle lokalområder. Folderne kan hentes på Dagplejens hjemmeside. I forhold til brobygning fra børnehave til skole er der udarbejdet lokal aftaler, som er beskrevet på dagtilbuddets hjemmeside. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge % af antal 6-årige drenge Piger 20 8 % af antal 6-årige piger I alt % af antal 6-årige 4 Dagtilbudsloven 7 stk

39 Brugerresultater (tema 5) I løbet af efteråret 2011 og foråret 2012 gennemførte vi Jammerbugt Kommune en brugertilfredshedsundersøgelse. Det fremadrettede arbejde på institutionsområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil der i daginstitutionerne arbejdes med et fremadrettet være fokus på: At kommunens institutioner målrettet arbejder med såvel aldersbestemte, som aldersdifferentierede aktiviteter. Dette for både at tilgodese børnenes alders-, og udviklingstrin. At institutionernes nuværende målrettede arbejde med at lette overgangen fra børnehave til skole fastholdes; men at der fokuseres på betydningen af den tidlige SFO-start. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter og forventningsafstemmer o hvad der kendetegner den gode kommunikation o hvordan det generelle informationsniveau kan styrkes o om der er mulighed for at styrke anvendelsen af elektroniske medier som informations- og kommunikationskanal i kommunens institutioner. At kommunens institutioner, både i personalegruppen, og i bestyrelserne drøfter, hvordan kvaliteten af udelivet kan styrkes. Det fremadrettede arbejde på dagplejeområdet På baggrund af tendenserne i forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger vil der i dagplejen arbejdes med et fremadrettet være fokus på: At dagplejen fortsætter det gode arbejde med at styrke børnenes sociale kompetencer og udvikling af venskaber, såvel i legestuen som i dagplejehjemmet. At dagplejen fortsætter det gode arbejde med brobygning fra dagpleje til børnehave og er opmærksom på betydningen af besøg i konkrete børnehaver såvel før som efter start i institutionen. At forældrerepræsentanternes tilbagemeldinger omkring de fysiske rammer vil indgå i arbejdet med en kommende udviklingsplan for hele området. At fastholde den daglige gode dialog mellem dagplejer og forældre og udbygge dial o- gen til også at omfatte dagplejen som sparringspartner i forhold til status på børns udvikling og konflikter med børn. 11

40 Sammenfattende viser tendenserne, at der er høj tilfredshed med kvaliteten af såvel dagpleje som institutioner. Utilfredsheden adresseres ofte på nogle rammebetingelser (økonomi og ressourcer), men også på konkrete indsatsområder, som dog varierer alt efter, hvilket tilbud beretningen er møntet på. Resurser (tema 2) Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne børn pr Antal indskrevne helårsbørn(gennemsnit 2012) Antal indskrevne helårsbørn i procent af aldersgruppen 0-2 årige i dagpleje % 0-2 årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst % % 12

41 Dagtilbudstyper 5 Antal dagplejere Antal børnepassere Antal vuggestuer Antal børnehaver inkl. Bh. i tilknytning til skoler Antal integrerede institutioner 0-6 år inkl. tilbud i tilknytning til skoler Kommunale dagtilbud Private Puljeordninger 2 5 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 13

42 Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 6 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Regnskab 2011 Kommunal dagpleje kr kr. 570 Kommunale vuggestuegrupper kr 0 31,3 Kommunale børnehaver kr kr Kommunale LBO er kr kr. 25 Privat dagpleje Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 14

43 Private institutioner kr kr. 0-2 år: år: 86 Privat pasning/fritvalgordning kr. 0-2 år: 96 Puljeordninger kr kr kr. Pasning af egne børn kr kr år: 44 Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur 11 børnehaver med selvstændig decentral ledelse en leder pr matrikel. 3 børnehaver der har 2 matrikler tilknyttet med selvstændig ledelse, heraf 2 integreret fra 0-6 år. 2 integrerede institutioner med børn 0-6 år., selvstændig ledelse. 1 LBO (landsbyordning) 2 SI (samdrevne med skolen) integreret 0 6 år 6 SI 2-6 år. Samlede udgift til søskendetilskud 2011: kr Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 0 15

44 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 7 opgjort i fuldtidspladser 8 pr. pædagogisk medarbejder 9 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 10 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. Vuggestue Ikke opgjort 52 3/4 2 Børnehave Ikke opgjort 52 3/4 2 Integrerede daginstitutioner 12 børn pr. pædagog 52 3/4 2 Kommunal dagpleje 95 børn pr. pædagog Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 9 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 10 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 16

45 Fuldtidstakst 11 for indeværende år 2012 Kroner pr. år Dagpleje årige i vuggestue med frokost årige i integrerede daginstitutioner med frokost årige i børnehave uden frokost årige i børnehave med frokost årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. 11 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17

46 Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Antal fuldtidsstillinger Daginstitutioner Antal fuldtidsstillinger Dagplejen Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 12 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 112 5,3 tilsynsførende 3 dagplejere med pædagogisk uddannelse 4, Pædagog studerende Elever tæller som ikke uddannet personale. 18