Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø"

Transkript

1 Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

2

3 Delrapport 2 / November 26 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Nadia El-Salanti og Jørgen Møller Christiansen, CASA

4 I n d h o l d Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere - et overblik Overblik over udviklingen siden Selve arbejdet: Krav, roller og indflydelse Krav i arbejdet Kvantitative krav i arbejdet Beslutningskrav Rolleforventninger i arbejdet Indflydelse og medbestemmelse Beslutningskontrol Indflydelse på arbejdssituationen Positive udfordringer i arbejdet Det organisatoriske og sociale niveau på arbejdspladsen Ledelse Opmuntrende/udviklende ledelse Fair ledelse Social interaktion Ledelsesstøtte Støtte fra kolleger Organisationskultur og socialt klima på arbejdspladsen Socialt klima Et fornyende og kreativt (innovativt) klima på arbejdspladsen Forskelsbehandling på arbejdspladsen Personalepleje Engagement og håndtering af krav i arbejdet Engagement i arbejdspladsen Mestring af arbejdet... 32

5 Psykosociale faktorer i FTFernes arbejde nu og tidligere Denne delrapport er baseret på undersøgelsen Midt i en omstillingstid FTFernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen er iværksat af FTF og udført af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). Spørgeskemaundersøgelsen er en 5 års opfølgning på en lignende undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø blandt FTFs medlemmer i Undersøgelsen er bl.a. baseret på en række standardiserede skalaspørgsmål fra spørgeskemaet Nordisk spørgeskema (QPS-Nordic) om psykiske og sociale forhold i arbejdet. Mange af spørgsmålene går igen i 26-undersøgelsen, hvilket muliggør sammenligninger over tid. Nærværende undersøgelse er gennemført i september-oktober 26. Medlemsorganisationer under FTF med mere end 1. medlemmer indgår i undersøgelsen 2, hvoraf Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, BUPL og Finansforbundet er langt de største. Alle, der er i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet, og som er op til 67 år, indgår undersøgelsespopulationen. Det omfatter i alt cirka. medlemmer fordelt på 28 faglige organisationer under FTF. Herudaf er der udvalgt en tilfældig stikprøve på personer, hvoraf 68 % har svaret på det postomdelte spørgeskema. Ud fra sammenligninger findes deltagerne i undersøgelsen at afspejle den oprindelige population på tilfredsstillende vis, og stikprøven vurderes at være repræsentativ. Det anvendte fællesnordiske spørgeskema om psykiske, sociale og organisatoriske faktorer i arbejdet (QPS- Nordic) er udviklet og afprøvet af forskningsinstitutioner i Skandinavien inden for de seneste år. De psykosociale faktorer i arbejdet fremstilles i en række forskellige skalaer. I denne delrapport præsenteres skalaresultaterne. Materialet er analyseret ud fra følgende variable: Branchegruppe, køn, alder og funktion. Se tabel 1 for yderligere oplysninger om de anvendte variable. 1 Christiansen, Jørgen Møller: FTFernes arbejde er udfordrende men det slider på sjælen. CASA & AMI. Udgivet af FTF (1. og 2. udgave) Enkelte medlemsorganisationer har valgt ikke at indgå i undersøgelsen, da de på undersøgelsestidspunktet var travlt optaget af andre ting, havde andre aktiviteter kørende eller ikke ønskede at belaste deres medlemmer unødigt med yderligere undersøgelser. Det gælder bl.a. Dansk Politiforbund og Jordemoderforeningen.

6 Tabel 1.1 De anvendte variable Procent N Branchegruppe a) Undervisning 463 Sundhedsvæsen Service- og tjenesteydelser 154 Dag- og døgninstitutioner Bank og forsikring Køn Kvinde Mand Alder - 29 år år år år Funktion b) Leder med personaleansvar Leder uden personaleansvar 6 85 Medarbejder a) Med undtagelse af branchegruppen for service- og tjenesteydelser er grupperne sammenlignelige med branchegrupperne fra 21-undersøgelsen. I 21-undersøgelsen var branchegruppen for service- og tjenesteydelser opdelt i to: Service og tjenesteydelser og andet administrativt arbejde. b) 85 respondenter har ikke besvaret dette spørgsmål, og de er udelukket af de krydsanalyser, der vedrører jobfunktionen. I analyserne præsenteres kun forskelle, der er statistisk sikre med et signifikansniveau på <.5 beregnet ud fra gennemsnitsværdier og spredning. I det følgende præsenteres indledningsvis en oversigt over udviklingen fra 21 til 26. Der er fokus på udviklingen inden for de forskellige branchegrupper (med undtagelse af service- og tjenesteydelser, se note i tabel 1). I gennemgangen af undersøgelsens resultater henvises der løbende til oversigten. Dernæst følger en gennemgang af undersøgelsens resultater, der er beskrevet i følgende tre kapitler: Selve arbejdet: krav, roller og indflydelse. Ledelse, organisation og sociale forhold. Engagement og håndtering af krav i arbejdet.

7 1. Overblik over udviklingen siden 21 Figur 1.1 nedenfor illustrerer udviklingen på de forskellige skalaer fra 21 til 26 inden for de forskellige branchegrupper. Et gult felt er udtryk for, at der ikke er signifikante forskelle i resultaterne fra 21 til 21. Et grønt felt er udtryk for en statistisk signifikant udvikling i positiv retning, mens et rødt felt omvendt er udtryk for en statistisk signifikant udvikling i negativ retning. Tabel 1.1 Udviklingen siden 21 fordelt på branchegrupper 3 Kvantitative krav Beslutningskrav Rolleklarhed Rollekonflikter Beslutningskontrol Indflydelse Positive udfordringer Opmuntrende ledelse Fair ledelse Støtte fra leder Støtte fra kolleger Socialt klima Innovativt klima Ulighed Personalepleje Engagement Mestring Under- Sundheds- Dag- og Bank og Total visning væsen døgninst. forsikring Udvikling i positiv retning Ingen ændring Udvikling i negativ retninga Med undtagelse af branchegruppen for service- og tjenesteydelser er grupperne sammenlignelige med branchegrupperne fra 21-undersøgelsen. I 21-undersøgelsen var branchegruppen for service- og tjenesteydelser opdelt i to: Service og tjenesteydelser og andet administrativt arbejde. Branchegruppen for service- og tjenesteydelser er derfor ikke medtaget i figuren.

8 Et hurtigt blik på figuren viser, at der på en lang række områder er sket en positiv udvikling siden 21. De grønne felter dominerer; kun enkelte røde felter dukker op. Læses figuren horisontalt er der sket forbedringer inden for en eller flere branchegrupper på samtlige psykosociale områder (skalaer), der er blevet undersøgt, med undtagelse af skalaen for kvantitative krav. Det er dog ikke alle forbedringer, der har været stærke nok til at manifestere sig som en ændring for FTF-total. Med fokus på den udvikling, der manifesterer sig for FTFerne samlet set, er der sket følgende: Større rolleklarhed. Flere positive udfordringer i arbejdet. Mere opmuntrende/udviklende ledelse. Mere støtte fra kolleger. Bedre socialt klima. Mere innovativt klima. Bedre personalepleje. Større individuelt engagement i arbejdspladsen. Bedre mestring af arbejdssituationen. Til trods for, at der er sket forbedringer, er det vigtigt at være opmærksom på, at der stadig er plads til forbedringer. For eksempel viser analyserne, at hver fjerde FTFer kun synes, at der er meget lidt eller lidt opmuntrende ledelse. Også hvad angår personalepleje er der rum for forbedring, idet mere end halvdelen vurderer, at personaleplejen er enten middel, ringe eller meget ringe. Vi opfordrer til, at der tages særskilt stilling til hvert enkelt resultat med en vurdering af, om resultatet synes tilfredsstillende, uanset om der er sket en positiv udvikling eller ej. Læses skemaet vertikalt, viser der sig nogle forskelle de forskellige branchegrupper imellem. Inden for bank og forsikring er det slående, at der er sket en statistisk signifikant positiv udvikling inden for næsten alle områder. Dag- og døgninstitutionsområdet er det område, der mest ligner sig selv, som det så ud i 21. Der er sket en udvikling i retning af færre beslutningskrav, større rolleklarhed, mere støtte fra kolleger og mindre ulighed på arbejdspladsen. Inden for sundhedsvæsenet er der sket en positiv udvikling inden for de kollegiale, ledelsesmæssige og individuelle forhold, og figur 1.1 viser, at de også oplever en større grad af rolleklarhed. Dog oplever de inden for sundhedsvæsenet også en større grad af ulighed i dag, end de gjorde for 5 år siden. Også inden for undervisningsområdet er der sket en positiv udvikling inden for de kollegiale og ledelsesmæssige forhold. Dertil kommer, at de ansatte i dette brancheområde har oplevet en stigning i beslutningskontrollen. Engagementet i arbejdspladsen var højt i 21, og det er det stadig i 26. Her er givet et overblik over udviklingen siden 21 i mere skematisk form. I det følgende præsenteres de anvendte skalaer nærmere, og resultaterne fra undersøgelsen i 26 uddybes med analyser i forhold til køn, alder og funktion.

9 2. Selve arbejdet: Krav, roller og indflydelse I nærværende kapitel belyses resultaterne vedrørende: Krav i arbejdet (kvantitative krav, beslutningskrav, læringskrav og emotionelle krav). Rolleforventninger, rolleklarhed og rollekonflikter. Indflydelse i arbejdet. Udfordringer i arbejdet. 2.1 Krav i arbejdet Ved krav i arbejdet forstås de hændelser, omstændigheder og betingelser i arbejdet og på arbejdspladsen, der lægger pres på og udfordrer individet. Det er faktorer, som er indbygget i vore arbejdsbetingelser og arbejdsop gaver, og som kan føre til udvikling og arbejdsglæde, men også til stressreaktioner, afhængigt af vilkårene og ressourcerne. Krav i arbejdet inddeles ofte i forskellige typer af krav, der har forskelligt indhold. Der kan skelnes mellem kvantitative krav og kvalitative krav. For store kvantitative krav kan fx være for mange arbejdsopgaver eller for tunge arbejdsoperationer. For store kvalitative krav kan være arbejdsopgaver, der er for komplekse, og for små kvalitative krav kan være mangel på udfordringer i arbejdet, mangel på mulighed for at bruge sine evner og kundskaber eller manglende evne til at mestre sine opgaver. For store krav og for små krav kan føre til henholdsvis overload og underload, som begge indebærer en risiko for stress. Risikoen opstår, når der er ubalance mellem kravene i arbejdet og individets evne til at håndtere disse krav. En af de mest anvendte modeller inden for arbejdsmiljøforskningen de seneste årtier har været den såkaldte krav-kontrol model (job-strain modellen 4 ), der siger, at for store krav i arbejdet i kombination med ringe kontrol/ indflydelse over ens arbejde kan medføre psykiske eller fysiske helbredsproblemer som bl.a. stress eller hjertekar-sygdomme. For små krav kombineret med ringe kontrol over eget arbejde kan medføre, at folk bliver inaktive, passive. Krav i arbejdet er i denne undersøgelse inddelt i to forskellige former for krav. Det drejer sig om kvantitative krav og beslutningskrav Kvantitative krav i arbejdet Skalaen kvantitative krav i arbejdet indeholder spørgsmål: om arbejdsmængden hober sig op, om man er nødt til at arbejde over, om man skal arbejde i et meget højt tempo, om man har for meget at lave på sit arbejde. Skalaen over kvantitative krav i arbejdet (jf. figur 2.1) viser, at 35 % af FTFs medlemmer føler, at de kvantitative krav i arbejdet er store eller meget store. Det vil sige, at hver tredje virkelig føler, at der er et stort tidspres i arbejdet, arbejdsmængden er stor og hober sig op, og man kan være nødt til at arbejde over for at nå det hele. På den anden side er der en del (23 %), som synes, at de kvantitative krav i arbejdet er små eller meget små. Begge dele B for meget som for lidt B kan være en belastning, som det er værd at være opmærksom på i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Der er ingen signifikante forskelle i forekomsten af kvantitative krav i forhold til 21. Heller ikke inden for de forskellige branchegrupper er der sket nogen udvikling (figur 1.1). Så der er altså fortsat god plads til forbedringer på dette område. Der synes ikke at være væsentlige forskelle mellem mænds og kvinders oplevelse af de kvantitative krav i arbejdet. 4 Karasek R.A., Therorell T Healthy work. New York: Basic Books.

10 1 Figur 2.1 Kvantitative krav i arbejdet 5 42 Percent Meget små Små Middel Store Meget store Aldersmæssigt angiver grupperne mellem -39 år, -49 år og 5-59 år hyppigst, at de oplever meget store kvantitative krav i deres arbejde. Det gælder for %. Små krav angives især blandt personalet over 59 år, hvor 36 % synes, at kravene er små eller meget små. Det kan tolkes som et udtryk for, at de ikke bliver brugt godt nok. En anden mulig tolkning kan være, at det er deres mangeårige opsamlede arbejdsmæssige erfaringer, som udtrykkes i deres svar. Lederne angiver hyppigere end medarbejderne, at de har store eller meget store kvantitative krav i arbejdet: 54 % blandt ledere med personaleansvar og 41 % blandt ledere uden personaleansvar mod 33 % blandt almindelige medarbejdere. Inden for de anvendte branchegrupper er forekomst af meget store eller store kvantitative krav i arbejdet mest udbredt inden for service- og tjenesteydelser, hvor næsten halvdelen (47 %) siger, at det er gældende i deres arbejde. Bank og forsikring er et andet område, der er placeret over gennemsnittet på 35 % for samtlige FTFere. Inden for bank og forsikring angiver %, at de er udsat for meget store eller store kvantitative krav. I den laveste ende er personalet inden for dag- og døgninstitutioner placeret. Her er det kun godt hver fjerde af de ansatte, der synes, at de er udsat for meget høje eller høje kvantitative krav i arbejdet. Resultaterne her afspejler i høj grad vilkår (normeringer og arbejdsbetingelser i arbejdet). Fx er det ikke forventeligt, at arbejdet hober sig op i pædagogisk arbejde, men snarere at der kræves en her-og-nu indsats.

11 Beslutningskrav Skalaen beslutningskrav omfatter: om man skal tage hurtige beslutninger, om arbejdet kræver maksimal opmærksomhed, om man skal træffe komplicerede beslutninger. Mange af FTFs medlemmer har job, hvor beslutningskravene er høje. 24 % af samtlige FTF-medlemmer finder, at der er meget store beslutningskrav i deres arbejde, og 39 % synes, at de er store, jf. figur 2.2. Der er stort set ingen forskel på mænds og kvinders angivelser om beslutningskrav. Aldersmæssigt er det gruppen af -49, der hyppigst oplever meget store eller store beslutningskrav (68 %), mens den tilsvarende andel blandt de ældste (6 +) er på 57 %. De øvrige aldersgrupper ligger på gennemsnittet omkring de 63 %. Figur 2.2 Beslutningskrav i arbejdet Percent Meget små Små Middel Store Meget store Lederne angiver hyppigere end medarbejderne, at de har store beslutningskrav i arbejdet (7 % blandt ledere med personaleansvar, 68 % blandt ledere uden personaleansvar og 62 % blandt menige medarbejdere har meget store eller store beslutningskrav). Inden for de anvendte branchegrupper er store beslutningskrav mest udbredt inden for undervisning (7 % har store eller meget store beslutningskrav) og mindst udbredt inden for bank og forsikring, hvor den tilsvarende andel er på 53 %. De øvrige branchegrupper ligger på gennemsnittet. Figur 1.1 viser, at der siden 21 er sket en positiv udvikling i forekomsten af beslutningskrav, der er faldende inden for dag- og døgninstitutionsområdet, men den er ikke stærk nok til at ændre det samlede billede af udviklingen på dette område for FTFerne.

12 Rolleforventninger i arbejdet Rolleforventninger dækker over de forventninger og krav, som man i arbejdet har til en given medarbejder i forbindelse med udførelse af et bestemt stykke arbejde. Kravene og forventningerne kan komme enten fra overordnede eller underordnede, fra kolleger eller samarbejdspartnere, kunder og klienter. Rollestress opstår, når man bliver mødt med krav og forventninger, som man ikke kan honorere. Det kan skyldes, at forudsætningerne ikke er til stede, eller at man stilles over for urimelige krav. Rollekonflikter og rolleuklarhed er vigtige kilder til rollestress. Rollekonflikter kan opstå, hvis en person ønsker at gøre arbejdet anderledes, end de gældende instruktioner eller forventninger tilsiger, det skal gøres. Eller det kan skyldes, at arbejdstageren mødes med forskellige forventninger fra en og samme person, og at disse forventninger er i konflikt med hinanden, fx at der både ydes høj service samtidig med, at budgetter overholdes. Det kan også dreje sig om, at forskellige personer stiller modstridende krav til en person. Rollekonflikter kan også dække over konflikter mellem roller, som en og samme person skal varetage, fx arbejdstagerrolle, ægtemage- og forældrerolle, der kan komme i karambolage med hinanden. Rolleuklarhed kan opstå, hvis en arbejdstager ikke har fået tilstrækkelig information eller instruktion om, hvad der forventes i arbejdet udførelse som arbejdsresultat. Det kan også dreje sig om den enkeltes bekymring for sin status på arbejdspladsen og bekymring for, om måden man udfører sit arbejde på og selve resultatet tilfredsstiller de ønskede mål, som er fastlagt formelt som uformelt af organisationen. Rollekrav og rollestress kan endelig hænge sammen med egne forventninger til sig selv i arbejdsrollen. Urealistiske forventninger til, hvad man kan udrette på arbejdet, kan føre til udbrændthed. Meget ambitiøse og karrierefokuserede personer med en urealistisk tro på egen kompetence og egne færdigheder kan også let komme til at opleve stress i deres arbejdsrolle. Rolleforventninger belyses i undersøgelsen med dimensionerne rolleklarhed og rollekonflikt. Skalaen rolleklarhed omfatter spørgsmål: om der er klare mål for arbejdet, et klart defineret ansvarsområde, om man har en klar viden om, hvilke forventninger der stilles til en i ar-bejdet. Som det fremgår af figur 2.3, er der kun ganske få, der findes at have lille rolleklarhed i deres arbejdssituation. Der er ingen nævneværdig forskel på mænds og kvinders angivelser. Der findes som tendens, at de unge oplever mere uklarhed omkring deres rolle sammenlignet med de ældre, hvilket kan afspejle forskellig grad af erfarenhed. Stor rolleklarhed er som sagt udbredt også inden for de 5 branchegrupper. Det topper for sundhedsvæsnet og er mindst inden for service- og tjenesteydelser. Samlet set er der siden 21 sket en positiv udvikling i form af større rolleklarhed for FTFerne. Denne udvikling skyldes mest en positiv udvikling inden for sundhedsvæsenet og dag- og døgninstitutioner (se figur 1.1). Der findes ikke at være væsentlige forskelle ledere og medarbejdere imellem i forhold til rolleklarhed/-uklarhed.

13 1 3 Figur 2.3 Rolleklarhed Percent Meget lille Lille Middel Stor Meget stor Den anden del af rolleforventningerne var skalaen rollekonflikter. Rollekonflikter belyses ud fra: om man i sit arbejde skal gøre ting, som man egentlig synes burde gøres anderledes, om man får arbejdsopgaver, uden at man får de nødvendige ressourcer, om man stilles over for uforenelige krav fra to eller flere personer.

14 1 4 Figur 2.4 Rollekonflikter Percent Meget lidt Lidt Middel Stor Meget stor 5 Af figur 2.4 ses, at 42 % ikke føler sig udsat for særlige store rollekonflikter i deres arbejde. 15 % i alt synes dog, at de befinder sig i store eller endog meget store rollekonflikter. Det er især spørgsmålene: Om man får arbejdsopgaver, som man ikke får de nødvendige ressourcer til at kunne udføre, samt: Om man skal gøre ting i arbejdet, som man synes burde gøres anderledes, der bidrager til rollekonflikter. Henholdsvis 27 % og 19 % angiver ved de to spørgsmål, at det sker ofte eller meget ofte. Der er ingen forskel på, om man er mand eller kvinde med hensyn til oplevelsen af rollekonflikter. Oplevelsen af meget store rollekonflikter er mest udbredt blandt de yngste (under ), hvor det angives af 19 %. De ældste (over 6 år) har færrest ( %). Der er betydelige forskelle branchegrupperne imellem. I forhold til 21-undersøgelsen er forskellene dog udlignet en smule. Forekomst af rollekonflikter findes stadig mest udbredt i undervisningssektoren, hvor 19 % (mod 22 % i 21) og dag- og døgninstitutioner (17 % mod 18 % i 21) og lavest i bank og forsikring med 6 % (mod 9 % i 21). Der er ingen sikre forskelle mellem ledere og medarbejdere. 2.3 Indflydelse og medbestemmelse Indflydelses- og kontrolbegrebet omfatter arbejdstagerens objektive eller oplevede mulighed for selv at kunne kontrollere, regulere, lede og/eller tage beslutninger om sit arbejde. Kontrol drejer sig om muligheden for at benytte egne færdigheder og kompetencer og om at have indflydelse på beslutninger, som tages på et overordnet niveau.

15 1 5 Forskningen viser, at kontrol er vigtig som buffer for jobkrav. Ved at øge mulighederne for kontrol eller indflydelse kan man øge jobkvaliteten uden nødvendigvis at ændre på jobkravene. Høj grad af medbestemmelse i arbejdet er associeret med høj grad af jobtilfredshed, engagement og motivation og med lav grad af fysiske symptomer, følelsesmæssig stress og med rollestress. I undersøgelsen måles kontrol/indflydelse ud fra to skalaer: 1) Kontrol over beslutninger og 2) Kontrol over egen arbejdssituation Beslutningskontrol Skalaen, der måler kontrol over beslutninger, omfatter spørgsmålene: om man selv kan bestemme, hvordan man vil gøre sit arbejde, om man har indflydelse på arbejdsmængden, om man har indflydelse på, hvem man skal arbejde sammen med, om man selv kan bestemme, hvornår man har kontakt med kunder/klienter, om man har indflydelse på beslutninger, der er vigtige for ens arbejde. Figur 2.5 Beslutningskontrol Percent Meget lille Lille Middel Stor Meget stor Af figur 2.5 fremgår det, at 28 % af samtlige FTFere synes, at de har lille beslutningskontrol i deres arbejde. Inden for de 5 branchegrupper er oplevelsen af beslutningskontrol signifikant forskellig brancherne imellem. Tabel 2 viser, at lille beslutningskontrol især angives inden for sundhedsvæsenet og bank og forsikring. Stor beslutningskontrol er især angivet inden for service- og tjenesteydelser og dag- og døgninstitutioner.

16 1 6 Tabel 2 Beslutningskontrol fordelt efter brancher. Andele i procent Meget lille/ Middel Meget stor/ N lille stor Undervisning Sundhedsvæsen Service- og tjenesteydelser Dag- og døgninstitutioner Bank og forsikring Total Der er signifikant forskel på mænds og kvinders angivelse omkring indflydelse på beslutninger i deres arbejde (se figur 2.6). Kvinder angiver i højere grad end mænd, at de har meget lille og lille beslutningskontrol, mens mændene i højere grad end kvinderne synes, at de har stor beslutningskontrol i deres arbejde. Udviklingen siden 21 går i retning af, at springet mellem mænd og kvinder med lille beslutningskontrol er øget. I dag er forskellen på 12 procentpoint, hvor den i 21 var på. Til gengæld er forskellene i forhold til FTFere med stor beslutningskontrol formindsket, hvilket tyder på, at nogle kvinder haler ind på mændene på dette område. I dag er forskellen på 2 procentpoint, mens den i 21 var på 5 procentpoint i mændenes favør. En del af de fundne forskelle mellem kønnene skyldes formentlig forskellige vilkår brancherne imellem, da nogle brancher er mere kvindedominerede end andre. For eksempel er 97 % inden for sundhedsvæsenet kvinder. Ser man på muligheden for kontrol over beslutninger fordelt på alder, ses det som tendens, at dem under i lighed med 21-undersøgelsen er den gruppe, der i størst omfang angiver, at de har meget lille eller lille beslutningskontrol (mellem 29 % og %). Andelen med lille beslutningskontrol er faldende med alder og lavest blandt dem, der er over 59 år (21 %). Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Der findes endvidere at være betydelig forskel i oplevelsen af beslutningskontrollen afhængig af, om man er leder eller medarbejder. 46 % af lederne med personaleansvar, 27 % af lederne uden personaleansvar og 17 % af medarbejderne oplever således, at de har stor eller meget stor beslutningskontrol. Billedet er lige modsat i forhold til manglende beslutningskontrol. 4 % af ledere med personaleansvar har lille eller meget lille beslutningskontrol. Det er tankevækkende set i lyset af, at uddelegering af ansvar og kompetence har været på dagsordenen på mange af FTFernes arbejdspladser de senere år at andelen er markant højere blandt gruppen af menige medarbejdere, hvor 31 % oplever, at de har meget lille eller lille beslutningskontrol.

17 1 7 Figur 2.6 Beslutningskontrol fordelt efter køn 7 Kvinde Mand Percent Meget lille/lille Middel Middel Meget stor/stor

18 Indflydelse på arbejdssituationen Indflydelse (skalaen kaldes også for kontrol over egen arbejdssituation) belyses ud fra spørgsmål: om man selv kan bestemme sit arbejdstempo, om man selv kan bestemme, hvornår man ønsker at holde pauser, om man selv kan bestemme sin arbejdstid (fx om man har flekstid). Alt i alt indikerer skalaen altså noget om de frihedsgrader, man opererer med på sit arbejde i forhold til det arbejde, man skal udføre. De samlede resultater ud fra skalaen fremgår af figur 2.7. Figur 2.7 Kontrol over arbejdssituation 28 Percent Meget lille Lille Middel Stor Meget stor Branchemæssigt er der markante forskelle, der utvivlsomt afspejler de givne rammer og arbejdsbetingelser i branchegrupperne (se tabel 3). Mere end tre ud af fire i undervisningssektoren synes, at de har meget lille eller lille indflydelse på arbejdssituationen (dvs. manglende indflydelse på arbejdstempo, pauser og arbejdstid). Tilsvarende andel er også høj i dag- og døgninstitutioner og i sundhedssektoren og lavest inden for andet service- og tjenesteydelser, hvor kun hver femte findes at have lille indflydelse på arbejdssituationen.

19 1 9 Tabel 3 Indflydelse fordelt efter brancher. Andele procent Meget lille/ Middel Meget stor/ N lille stor Undervisning Sundhedsvæsen Service- og tjenesteydelser Dag- og døgninstitutioner Bank og forsikring Total Som figur 1.1 viste, er der ikke samlet set sket nogen udvikling i graden af indflydelse for FTFerne. Dette dækker dog over, at ansatte inden for bank og forsikring har fået mere indflydelse, mens udviklingen inden for dag- og døgninstitutionsområdet er gået den anden vej altså i retning af mindre indflydelse/kontrol over arbejdssituationen. Resultaterne vedrørende indflydelse på egen arbejdssituation viser signifikante forskelle i relation til køn og alder. Som en tendens falder andelene med lille indflydelse med alderen: fra 69 % blandt dem under år til 57 % blandt de ældste over 59 år. Gruppen af 5-59-årige afviger dog fra denne tendens, idet andelene med lille indflydelse her er lavere end blandt de ældste, nemlig på 53 %. Også hvad angår mænds og kvinders angivelse af indflydelse på egen arbejdssituation, er der klare og signifikante forskelle. Mænd oplever i langt højere grad end kvinder meget stor indflydelse eller kontrol (henholdsvis 16 % mænd og 7 % kvinder), og omvendt har kvinder i langt højere grad end mænd meget lille indflydelse på deres arbejdssituation (henholdsvis 32 % kvinder og 23 % mænd). I tidligere afsnit fandt vi, at der var stor afstand mellem andelen af lederne og medarbejderne, der synes, at de har god beslutningskontrol. Tilsvarende findes ved oplevelsen af at have indflydelse på egen arbejdssituation. 47 % af lederne (med personaleansvar) synes, at den er meget stor eller stor. Blandt medarbejderne er der kun 2 %, der siger ligeså. Og for lederne uden personaleansvar er andelen 38 % Positive udfordringer i arbejdet Positive udfordringer i arbejdet omhandler: om man kan bruge sin viden og sine færdigheder i sit arbejde, om arbejdet udfordrer en på en positiv måde, om man synes, at ens arbejde er meningsfyldt. Som det ses af figur 2.8, synes næsten samtlige, at de har store positive udfordringer i deres arbejde.

20 2 Figur 2.8 Positive udfordringer i arbejdet Percent 2 7 Meget små Små Middel Store Meget store Kvinder (65 %) oplever i højere grad end mænd (53 %), at de har meget store positive udfordringer i arbejdet. Aldersmæssigt er der ingen væsentlige forskelle. Der findes heller ikke væsentlige forskelle ledere og medarbejdere imellem i forhold til positive udfordringer i arbejdet. Inden for branchegrupperne ligger ansatte inden for dag- og døgninstitutioner, sundhedssektoren og undervisning højest, hvor henholdsvis 65 %, 67 % og 66 % synes, at de har meget store udfordringer i arbejdet sammenlignet med gennemsnittet på 63 % for FTF-total. I service- og tjenesteydelser og bank og forsikring er der færrest (hhv. 51 % og 52 %), der angiver meget store udfordringer i arbejdet. Bank og forsikring har dog siden 21 oplevet markant stigende andele med meget store positive udfordringer i arbejdet (fra 38 % i 21 til 52 % i 26). Se i øvrigt figur 1.1.

21 Det organisatoriske og sociale niveau på arbejdspladsen Her beskrives det organisatoriske og sociale niveau i undersøgelsen, der dækker over: Ledelsesforhold. Social interaktion. Organisationskultur og klima. 3.1 Ledelse Et stort antal undersøgelser viser samstemmende, at ledelse og ledelsesformer har afgørende betydning for, om det psykiske arbejdsmiljø opleves som godt eller dårligt. Ledelse og ledelsesformen belyses i nærværende undersøgelse ud fra to skalaer: 1) Udviklingsledelse og 2) Fair ledelse Opmuntrende/udviklende ledelse Skalaen om opmuntrende/udviklende ledelse omfatter spørgsmål: om den nærmeste leder opmuntrer til, at man tager del i vigtige beslut-ninger, om man bliver opmuntret af sin nærmeste leder til at give udtryk for det, hvis man har en anden mening, om ens nærmeste leder gør noget for, at man kan udvikle sine færdigheder. Figur 3.1 Opmuntrende/ udviklende ledelse 5 41 Percent Meget lidt Lidt Middel Stor Meget stor

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Status over det psykiske arbejdsmiljø. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Status over det psykiske arbejdsmiljø undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Generelt set er der sket en positiv udvikling i FTF ernes psykiske arbejdsmiljø fra 21 til 26. Det viser

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening

Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt medlemmer af Danmarks Lærerforening Maj 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Lærerlivet på godt og ondt Undersøgelse

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv

Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen og Inge Larsen CASA Socialrådgivernes psykiske arbejdsmiljø og arbejdsliv September 2007 Jørgen Møller Christiansen

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Jobusikkerhed i en krisetid

Jobusikkerhed i en krisetid NR. 5 - September 2012 Jobusikkerhed i en krisetid Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 71% (48/68) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen

Arbejdsmiljø. Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Simon Sjørup Simonsen Arbejdsmiljø Side 17 i Sundhed og arbejdsmiljø i hotel- og restaurationsbranchen - strategi for en forebyggende arbejdsmiljøindsats. Hvenegaard mf. CASA. 2002 Konsekvenser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

CASA. FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø FYSIOTERAPEUTERS ARBEJDSMILJØ en spørgeskemaundersøgelse af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø CASA Januar 2005 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti D A N S K E F Y S I O T E R A P E U T E

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Oktober 2006 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti CASA Jordemødre på

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Elektrikernes arbejdsmiljø

Elektrikernes arbejdsmiljø Elektrikernes arbejdsmiljø - en spørgeskemaundersøgelse af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, ulykker og helbred Oktober 010 Jørgen Møller Christiansen, Henning Hansen og Claus Syberg Henriksen CASA

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013

Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Fra undersøgelse til handling Voldsundersøgelsen i Børn og Unge 2013 Lasse Holm Lahol@aarhus.dk Arbejdsmiljøkonsulent Børn & Unge Aarhus kommune Sagt om vold og trusler Vi genkender, at vi ser flere trusler

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø

Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Jordemødre på deltid og overarbejde - En spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø Oktober 2006 Jørgen Møller Christiansen og Nadia El-Salanti CASA Jordemødre på

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Stress på arbejdspladsen

Stress på arbejdspladsen Stress på arbejdspladsen Introduktion Velkommen til medlemsundersøgelse omkring stress på arbejdspladsen. Her kommer nogle spørgsmål om dit nuværende arbejde. Hvis du har flere job, skal du besvare spørgsmålene

Læs mere

Hjemmeplejen i en omstillingstid

Hjemmeplejen i en omstillingstid Delrapport 1 Hjemmeplejen i en omstillingstid Personalets syn på deres arbejde, på omstillingerne og på fremtiden - belyst ud fra en spørgeskemaundersøgelse Maj 2002 Jørgen Møller Christiansen og Sanne

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere