Digt 2* forløbsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digt 2* forløbsvejledning"

Transkript

1 Digt 2* forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i klasse. *Forløbet adskiller sig fra Digt 1 ved, at eleverne arbejder med billedsprog og andre eksempeltekster. Tidsforbrug Læreren skal påregne 8 10 lektioner til forløbet. Mål Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for digtets genretræk. Når eleverne kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og læse et digt samt selv skrive et digt, hvor de bruger den viden om genren, som de har fået. Det er oplagt at lade dette forløb indgå i en større sammenhæng. Det kunne fx være et forløb om lyrik. Metode Hvad ved du? Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren med deres eget sprog. I Hvad ved du?-fasen forholder eleverne sig til, hvad de i forvejen ved om digte, fx hvad formålet med læsningen er, hvem de skrives af, til hvem de skrives osv. I denne fase skal eleverne læse digtet Vi vil kæmpe for en verden af Ea Odborg. 1

2 Analysér I Analysér-fasen går eleverne tættere på genren og dens genretræk og den fagterminologi, der knytter sig til genren. De skal arbejde med analyse, hvor de både gennem lærerens oplæg og gennem analyse af en eksemplarisk tekst digtet Trillebørens morgensang af Tom Kristensen får et mere indgående kendskab til digtets genretræk. Planlæg Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive. Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem planlægningen ved at stille afgrænsende og opklarende spørgsmål til elevens tekst. Elever, der har brug for mere stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren. I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at de er på rette vej. Skriv Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen. Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev. Arbejdsform I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler. I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren foretrækker det. NB! Metode og arbejdsform er nærmere beskrevet i den generelle lærervejledning til iskriv. 2

3 Faglige mål Forløbet og de faglige mål introduceres. Introduktion og målsætning for forløbet Læreren introducerer genren digte, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten. I løbet af forløbet skal eleverne læse to digte, Vi vil kæmpe for en verden af Ea Odborg og Trillebørens morgensang af Tom Kristensen, som henholdsvis undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér. Mål for forløbet: Eleverne skal lære at kende digtet som genre ved at læse, undersøge og arbejde med digte. Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget digt. Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet: Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb? Er der noget, du vil arbejde særligt med? Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med elevernes egen tekstproduktion, hvor de med fordel kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iskriv, kan læreren hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med udgangspunkt i elevens vækstpunkter, dvs. elevens næste udviklingstrin og -område. Læs nærmere herom i den generelle lærervejledning. 3

4 Fase 1: Hvad ved du? Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af eksempelteksten Vi vil kæmpe for en verden. Eleverne skal læse digtet og arbejde med teksten med afsæt i det, de i forvejen ved om digte. Dette præsenteres på side A. Side B Hvad ved I om digte? Eleverne skriver, hvad de ved om digte under ved i VØL-skemaet. Under ønsker at lære skriver eleverne det, som de godt kunne tænke at lære om genren. Lært-kolonnen gemmes til senere i forløbet, hvor eleverne skal skrive, hvad de har lært. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal modellen først forklares for dem. Efter VØL-skemaet skal eleverne diskutere, hvor de har deres viden om digte fra. VØL-skemaet gemmes automatisk i skuffen under denne fase, og når eleverne skal bruge det igen i fasen Analysér-fasen, får de besked. På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side D Læs teksten Digtet Vi vil kæmpe for en verden ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. Side E Jeres tanker om teksten Eleverne taler om, hvad digtet Vi vil kæmpe for en verden handler om. Hvad de tænker eller føler, når de læser digtet, og hvad de synes om det. Side F Afsender og modtager Eleverne skal overveje, hvem digtet er skrevet til, og hvorfor mon Ea Odborg har skrevet digtet. Eleverne bliver her sporet ind på, hvordan man kan bruge genren til at tænke over store og vigtige ting, som her temaet krig. Eleverne taler også om, hvilke andre digte de evt. har læst, og hvad de generelt tænker om genren digte. Her får eleverne mulighed for at sætte ord på, hvorfor de kan eller ikke kan lide genren. På side G er der mulighed for fælles opsamling i klassen. I opsamlingen kan læreren ligge vægt på diskussionen om elevernes sikkert meget forskellige holdninger til genren. Side H Hvorfor er teksten et digt? Eleverne dykker ned i teksten Vi vil kæmpe for en verden og taler om, hvad der gør teksten til et digt. Hvilke kendetegn har teksten, hvordan adskiller den sig fra andre tekster osv. Læreren skal huske, at det i denne fase er elevernes egne hypoteser, der skal frem. De kan diskuteres i fællesskab på side I, hvor der er mulighed for fælles opsamling i klassen. 4

5 Fase 2: Analysér I denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Trillebørens morgensang af Tom Kristensen. Eleverne skal læse digtet og analysere det med udgangspunkt i det danskfaglige sprog. Dette præsenteres på side A. Side B Lyt til din lærer Åbn pdf en Læreroplæg. Den ligger under Eksempeltekst i skuffen. Teksten er næsten den samme, som den klassen netop har arbejdet med. Forskellen er, at teksten til læreroplægget indeholder påtegninger om digtets genretræk. Det er også en mulighed, at læreren bruger nøjagtig den tekst, de arbejdede med i Hvad ved du?- fasen (altså Vi vil kæmpe for en verden uden påtegninger), og selv skaber analysen. Den rene tekst, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen, hentes da op på et interaktivt whiteboard, og læreren kan modellere analysen ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og hører eleverne, hvordan man går til en tekst, og de ser gradvist en analyse vokse frem. De fremhævede elementer er dem, som skal have fokus i oplægget. Læreren skal under oplægget introducere eleverne til de faglige termer, der knytter sig til digtet. Eleverne skal både have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, layout og andre kendetegn. 5

6 Følgende emner skal omtales i læreroplægget Formål Digte er tekster, hvis formål er at beskrive eller fortælle noget på en stemningsfuld måde. Afsender: En forfatter eller én der bare godt kan lide at skrive digte. Modtager: Alle. Layout De fleste digte har en overskrift, der giver en idé om, hvad digtet handler om. Navnet på forfatteren står typisk under overskriften i en mindre skriftstørrelse og evt. i kursiv. Teksten er ofte sat op i strofer, der består af et antal vers. Det kan også være skrevet ud i ét eller have en bestemt form (formdigt), fx et træ eller et hjerte. Hvis der er linjedeling i digtet, er den oftest ikke tilfældig. Fx står ord, der rimer på hinanden, sidst i hvert vers. Digtet kan også indeholde en illustration, der afspejler indholdet. Opbygning Der er ikke nogen regler for, hvordan man begynder eller slutter digtet, eller hvad der skal ske undervejs. Det er op til den, der skriver digtet. Sprog I digte er der meget fokus på sprog, hvorfor digte også af nogle betegnes som ordkunst. Man kan lege med sproget gennem fx rim, gentagelser eller metaforer. Rim: Der kan være forskellige rimmønstre i et digt, fx parrim, krydsrim og bogstavrim. Rimene skaber en rytme, når digtet læses. Gentagelser: Gentagelser kan bruges til at fremhæve noget særligt i digtet et budskab eller en stemning. Gentagelserne kan være enkelte ord eller hele sætninger. Metaforer: Metaforerne skaber sproglige billeder og kan give tingene en ekstra betydning. Fx Jeg er hundesulten, Køl ned, Du er min rose, Tiden går osv. Andre kendetegn I et digt er der en særlig stemning eller humør. En stemning kan være glad, sørgelig, hyggelig eller spændende. Side C Læs teksten Digtet Trillebørens morgensang ligger i skuffen i fasen Analysér. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen i mindre grupper. På siden lægges der også op til, at eleverne øver sig i at læse teksten højt. Det skal styrke elevernes bevidsthed om, at digte har en indbygget rytme, som betyder noget for den måde digtet både forstås og opleves på. 6

7 Side D Ord, I ikke kender (endnu) I digtet Trillebørens morgensang vil der være flere ord, som mange elever ikke kender. På denne side er nogle af ordene taget ud, så eleverne kan give et bud på, hvad de betyder. Det kan være en god idé at opfordre eleverne til at søge på ordene. Læreren kan også overveje at tage opgaven fælles i klassen. Under alle omstændigheder er den fælles opsamling på side E vigtig her, så alle er afklarede med ordenes betydning, inden de skal arbejde videre med digtet. Side F Hvad synes I om digtet? Eleverne skal diskutere, hvad de synes om digtet med udgangspunkt i hjælpespørgsmålene: Jeg kan godt lide ; Jeg kommer til at tænke på ; Jeg synes, det er mærkeligt; Jeg forstod ikke På side G er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side H Handling og stemning Eleverne bliver gjort opmærksomme på, at et digt kan være en beskrivelse af noget og/eller indeholde en handling. Begge dele kan være med til at frembringe en stemning i digtet. Eleverne skal diskutere handlingen og stemningen i Trillebørens morgensang, og hvordan sproget er med til at påvirke stemningen. På side I er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side J Digtets opsætning Trillebørens morgensang har ikke et stringent opsætning med fx et bestemt antal vers i hver strofe. Eleverne skal her diskutere digtets layout hvordan stroferne ligner hinanden, og hvor de adskiller sig fra hinanden. Eleverne bliver her gjort opmærksomme på, at et digt kan sættes op på mange måder og ud fra forskellige logikker. Det kan være en god idé at betone dette på næste opsamlingsside N. Side K Undersøg sproget Metaforer Eleverne bliver præsenteret for begrebet metafor. På dette niveau lægges der ikke op til, at eleverne skal kunne skelne mellem de forskellige underkategorier af metaforer. Målet er, at eleverne bliver bevidste om, hvordan metaforer skaber sproglige billeder og forstærker stemningen i digtet, fx Hjulet er hånsk, og det humper i hop, og uopslideligt hyler det op. Her er der tale om besjæling, dvs. hjulet får tillagt menneskelige egenskaber. Læreren kan selvfølgelig taget begrebet besjæling op med eleverne, men vigtigere er det, at eleverne får mulighed for at diskutere metaforernes funktion, altså hvordan metaforerne virker på dem. Eleverne skal finde tre metaforer i digtet Trillebørens morgensang og diskutere deres betydning. På opsamlingssiden N kan læreren lægge op til, at klassen sammen brainstormer over flere metaforer. 7

8 Side L Undersøg sproget Gentagelser Eleverne skal finde eksempler på gentagelser i digtet og diskutere deres virkning. Fx i starten gider vi, gider vi eller til sidst hvorfor. Side M Undersøg sproget Rim Eleverne skal tale om, hvilket rimmønster der er i digtet Trillebørens morgensang. I digtet er der enderim, hvor alle slutord lidt atypisk i hvert vers rimer på hinanden. I forløbet er der ikke lagt op til at arbejde med bogstavrim, fx Bennys bukser brændte. Læreren kan naturligvis inddrage bogstavrim, hvis han eller hun synes, det er passende i forhold til elevgruppen. På side N er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side O Sammenlign de to digte Digtene Vi vil kæmpe for en verden og Trillebørens morgensang sammenlignes ved hjælp af et sammenligningskort. Sammenligningen kan være både på indholdsniveau og genreniveau. På side P er der mulighed for fælles opsamling i klassen. Side Q Opsamling Eleverne diskuterer, hvad de har lært i de to første faser. VØL-skemaet (med navnet Digt VØL) hentes frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen, og eleverne skriver i skemaets yderste højre kolonne, hvad de har lært. 8

9 Fase 3: Planlæg Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget digt med hjælp fra den interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så de kan bruge den som støtte, når de selv skal skrive. Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed. Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference. Skrivekonferencen tager udgangspunkt i den del af planlægningsassistenten, som eleven har arbejdet med sidst. Konferencen kan foregå ved, at lærer og elev mødes fysisk og taler sammen om elevens idéer. Læreren kan dog også vælge at kommentere elevens arbejde og idéer online, jf. den generelle lærervejledning til iskriv. Når eleven har skrevet det endelige digt, opfordres der til en fjerde og sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer (i fasen Evaluér) resultatet og diskuterer fremtidige skriveprojekter. Planlæg, del 1 Genretræk, modtager, idé, handling og beskrivelse I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives, dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé. Skrivekonference 1 Læreren skal sikre sig, at eleven er afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren digt og digtets væsentligste genretræk, fx: Et digt er en tekst, hvor noget beskrives eller fortælles på en stemningsfuld måde. Dvs. der er en særlig stemning i digtet, fx glad, trist, sjov. Digte er typisk sat op i strofer, der består af et antal vers. Digte er ofte mættet med sproglige billeder, dvs. metaforer. Der forekommer ofte rimmønstre, fx krydsrim, parrim eller bogstavrim i et digt. Ord, der rimer på hinanden, står sidst i et vers efter et rimmønster. Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med skrivningen, og hvem modtageren er: Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser eller læses højt for et publikum, fx a) Digtene samles i en digtsamling til biblioteket. Klassen arrangerer digtoplæsning for udvalgte klasser på skolen eller forældrene. Rammen kan fx være en lyrikcafé, hvor gæsterne får lidt at drikke, mens de bliver underholdt. eller 9

10 b) Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder. Læreren undersøger nu elevens idéer til digtet: Hvad skal dit digt handle om? Hvilken stemning skal der være i digtet, og hvordan vil du få den frem? Skal der være en handling i dit digt, eller skal det være en beskrivelse af noget eller nogen? Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten. Planlæg, del 2 Ordstorm, rim og vers Anden del af planlægningen handler i første omgang om at indsamle ord til digtet. Herefter bliver eleverne bedt om at tage stilling til, om deres digt skal indeholde rim. Resten af denne planlægningsfase handler om rim. Selv om der lægges op til, at den enkelte elev selv tager stilling til, hvorvidt rim skal indgå i digtet eller ej, kan det for nogle elever være nødvendigt med en strammere lærerstyring. For de fagligt svage elever kan rimene gøre skriveprocessen lettere, fordi eleverne herigennem får en struktur at binde skriveprocessen op på. For de fagligt stærke elever kan rimene på den anden side gøre skriveprocessen rigid og fantasiløs. Læreren kan med sit kendskab til elevgruppen vurdere, hvem der vil have glæde af en rim-struktur, og hvem der med fordel kan gøre sig fri af den. Det kan være en god idé at have en masse blade og aviser liggende i klassen, som eleven kan søge inspiration i. Det kan være svært for elever i årsalderen at hente ordene ud af det blå. Skrivekonference 2 Læreren skal sikre sig, at eleven har styr på de faglige begreber, fx enderim (krydsrim og parrim) og bogstavrim. Læreren undersøger elevens valg af ord. Hvordan og til hvad har eleven tænkt sig at bruge dem, og hvordan passer de til digtets overordnede tema? fx komme med bud på et par vers. Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten. Planlæg, del 3 De første strofer og opsætning I tredje del skal eleven skrive de første par strofer af sit digt og afprøve opsætningen. Igen skal læreren være opmærksom på ikke at stille de samme krav til alle elever. Fagligt svage elever vil have brug for tydelige rammer i forhold til rim og opsætning, mens fagligt stærke elever kan opfordres til at eksperimentere med formen. Eleverne bliver ligeledes opfordret til at tænke gentagelser og metaforer ind i deres digt. Da især metaforerne kan være vanskelige for eleverne at gå til selv, kan det være en idé at lade eleverne sparre med hinanden i grupper eller fælles i klassen, hvor læreren kan stilladsere gode idéer til metaforbrug ved at lade eleverne byde ind med forslag, som så diskuteres i klassen. 10

11 Skrivekonference 3 Læreren og eleven undersøger indholdet i de enkelte strofer. Er der en historie, og giver den mening? Eller er det en beskrivelse, hvor de sproglige virkemidler er bragt i spil? Evt. brug af gentagelser og metaforer diskuteres. Læreren og eleven diskuterer elevens valg af opsætning. Hvordan er linjeskiftene? Hvad er tankerne bag? Læreren undersøger, om eleven er tilfreds med digtets form og idé: Får du det frem i digtet, du gerne vil? Er der noget du vil lave om i dit digt? Peg på steder i teksten, du synes, fungerer særlig godt. Begrund hvorfor du synes, de fungerer godt. 11

12 Fase 4: Skriv Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit digt. Dette gøres i det tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af planlægningsassistenten bruges nu som støtte og huskeliste i skriveprocessen. Når eleven har skrevet sit digt, uploader han eller hun det til sitet. Teksten lægger sig i skuffen. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og derefter uploade den til eleven i iskriv via skuffen i lærerdelen. Evaluering Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt. Eleven har inden konferencen evalueret sin egen skriveproces i sitet. Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt. Skrivekonference 4 Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt: Er du tilfreds med resultatet? Hvad fungerer godt? Hvad fungerer mindre godt? Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive? Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan lærer og evt. elev orientere sig her. Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen. 12

13 Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse Forløbet Digt 2 dækker de fremhævede mål i skemaet feb-15 Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse* Sammenhæng Læsning læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge 1. vurdere relevans af søgeresultater på søgeresultatsider søgerelaterede læsestrategier orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele om morfemer i danske ord anvende overskrifter og fremhævede ord til at skabe forståelse af tekster ord og udtryk, der forklarer nyt stof gengive hovedindholdet af fagtekster om fagteksters struktur vurdere teksters perspektiv på et emne om metoder til sammenligning af teksters perspektiver 2. gennemføre billed- og fuldtekstsøgning teknikker til billed- og fuldtekstsøgning sammenholde teksters formål og indhold med læseformål om teksters formål og om læseformål læse ukendte ord i fagtekster om stavemåde og betydning af ord i fagtekster udlede dele af ords betydning fra konteksten ordforståelsesstrategier anvende grafiske modeller til at få overblik over teksters struktur og indhold om grafiske modeller vurdere teksters anvendelighed om kriterier for teksters anvendelighed Fremstilling udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer bruge it- og tænkeredskaber til at få ideer tilrettelægge processer til fremstilling af faglige produkter alene og i samarbejde med andre Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons it- og tænkeredskaber til ideudvikling om fremstillingsproce sser konkretisere ideer gennem tænkeskrivning udarbejde forprodukter til dramatiske, dokumentariske og interaktive produktioner om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap synopse, manuskript og storyboard Eleverne kan udarbejde anmeldelser, instruktioner og fagtekster udarbejde dramatiske, dokumentariske og interaktive produkter kommenterende og forklarende fremstillingsformer om virkemidler i drama og dokumentar på film, i tv og på nettet give og modtage respons respondere kriteriebaseret på virkemidler Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering responsmetoder respons ud fra fastlagte kriterier anvende afsnit og sætte komma stave alle almindelige ord sikkert Korrektur Perspektivering sætnings- og tekststruktur bøjningssystemer og ords oprindelse Præsentation og evaluering fremlægge sit produkt for andre revidere sin arbejdsproces frem mod næste produktions-forløb om modtagerforhold om revision af arbejdsproces og målsætning Fortolkning forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster læse med fordobling udtrykke en æstetisk teksts stemning om at læse på, mellem og bag linjerne om måder at udtrykke teksters stemning på undersøge fortællerpositioner undersøge teksters rum og tid fortællertyper scenarier og tidsforståelser udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten sammenfatte sin fortolkning metoder til medskabende arbejde motiv og tema anmelde litteratur og andre æstetiske tekster vurdere en tekst i lyset af tekstens samtid anmeldelsesgenrer måder at vurdere tekster på i forhold til deres samtid sætte teksten i forhold til andre værker sætte det læste i forhold til tekstens samtid intertekstualitet udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder Kommunikation kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer påtage sig roller i samtalesituationer tage forskellige roller i en styret debat Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur frie og formaliserede samtaleformer debatroller bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse skabe fælles fortællinger sammen med andre talerens virkemidler improvisation, manuskript, koreografi og scenografi vurdere konsekvensen af ytringer på internettet videndele og samarbejde via internettet muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet samarbejdsmulighed er på internettet indgå i sprogligt mangfoldige situationer kommunikere i enkle situationer med nordmænd og svenskere samspillet mellem sprog, kultur og sproglig mangfoldighed ligheder og forskelle mellem dansk, norsk og svensk sprog Sproglig bevidsthed trække tråde fra et sprog til et andet iagttage en kommunikationssituation sprogets historie og sprogfamilier kommunikationsmodeller Alinea

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5. 6. klasse Tidsforbrug

Læs mere

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Reportage - forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski

Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Turbo Læserbrev - forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Læserbrev, som

Læs mere

Digt 1 Forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning

Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Naturfaglig tekst - Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 5.

Læs mere

Turbo Fantasy forløbsvejledning

Turbo Fantasy forløbsvejledning Turbo Fantasy forløbsvejledning Af Anja Qvist og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Fantasy, som også

Læs mere

Resumé af fagtekst forløbsvejledning

Resumé af fagtekst forløbsvejledning Resumé af fagtekst forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Fantasyfortælling forløbsvejledning

Fantasyfortælling forløbsvejledning Fantasyfortælling forløbsvejledning Af Anja Qvist Videns- og færdighedsmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Handlingsreferat forløbsvejledning

Handlingsreferat forløbsvejledning Handlingsreferat forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic

Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Realistisk novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål

Læs mere

Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist

Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist Myte - forløbsvejledning Af Anja Qvist Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af vejledningen for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist

Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Nyhedsartikel - Forløbsvejledning Af Anja Qvist Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/6 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

Boganmeldelse forløbsvejledning

Boganmeldelse forløbsvejledning Boganmeldelse forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau Undervisningsforløbet

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

Årsplan med Fandango 5

Årsplan med Fandango 5 Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango

Læs mere

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 6. klasse i dansk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede Fællesmål 2014 for faget dansk. Arbejdsformer: Mundtligt: Der arbejdes både selvstændigt og i grupper.

Læs mere

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik

1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik 1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan

Læs mere

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen

HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen 1/6 HELTE OG ANTIHELTE Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6. klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne beskæftige sig med fænomenet helte. Der er mere til begrebet end

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Novellen Af Louise Molbæk

Novellen Af Louise Molbæk 1/6 Novellen Af Louise Molbæk Niveau 5-6.klasse Varighed Ca. 15 lektioner Faglige mål At eleverne får en forståelse af, hvad der er karakteristisk for noveller med særligt fokus på fremstillingen af novellernes

Læs mere

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik 1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,

Læs mere

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic

Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Forløbsvejledning Fabel Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17

Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Årsplan for dansk i 5. P 2016/17 Ret til ændringer forbeholdes (Tallene under mål refererer til målene i Undervisningsminiseriets forenklede fælles mål) periode forløb 1 Faglitteratur Personkarakteristik

Læs mere

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik

Jeg kan tale om tekstens indhold. Jeg kan give en personkarakteristik. Jeg kan kende forskel på indre og ydre personkarakteristik Årsplan Dansk 5. klasse 2015/2016 1. Læsning læse til i. Forberedelse orientere sig i tekstens dele rubrikker, billeder, diagrammer og grafik Jeg kan tale om tekstens indhold Jeg kan give en personkarakteristik

Læs mere

Astrid Lindgren Janus Neumann

Astrid Lindgren Janus Neumann 1/5 Astrid Lindgren Janus Neumann Niveau 5-6. klasse Varighed 13-15 lektioner Faglige mål I forløbet skal eleverne læse både kendte og mere ukendte tekster af Astrid Lindgren. Formålet er at eleverne gennem

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster

Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, tekstens formål. Jeg kan tale om teksters indhold. Jeg kan anvende nye ord i nye kontekster Årsplan Dansk 6. klasse 2015/2016 1. læse Forberedelse sammenholde teksters formål og indhold med læseformål teksters formål og læseformål Jeg kan skimme en tekst og orientere mig i overskrifter, grafik,

Læs mere

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge læse multimodale med henblik oplevelse og faglig

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse)

Bilag 1 - Dansk Kompetencemål (1. - 9. klasse) Bilag 1 - Dansk Kompetencemål ( - 9. klasse) Kompetenceområde klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse sikkt læse og bruge dem i hvdags læse multimodale med henblik på oplevelse og faglig viden læse og forholde

Læs mere

Forløbsvejledning Folkeeventyr

Forløbsvejledning Folkeeventyr Forløbsvejledning Folkeeventyr Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet.

Jeg kan finde informationer om et emne på en hjemmeside. Jeg kan udnytte menuen på hjemmesider til at navigere målrettet. Årsplan Dansk 2. klasse 2015/2016 1. Læsning læse enkle sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Finde tekst finde ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider Jeg kan finde informationer om et emne

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr

Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr Forløbsvejledning Turbo Folkeeventyr Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Folkeeventyr,

Læs mere

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 4. - 6.klasse Varighed 12-14 lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Danmarks største forfatter at kende gennem tre udvalgte eventyr

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015

Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015 Årsplan for dansk i 6. klasse skoleåret 2014 / 2015 klasselærer: Nils Kristensen Materialer Faglighed Arbejdsmetoder Personlige og social udvikling Samarbejde, pligter og medindflydelse Evaluering Møder

Læs mere

Årsplan med Fandango 4

Årsplan med Fandango 4 Årsplan med Fandango 4 På side 44-53 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 4. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 7/8. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Læsetræning og forberedelse til Lejrskole på Bornholm Uge 32-37 Lektioner 1.forløb Uge 32-37 26 lektioner Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Eleven

Læs mere

Dansk årsplan 16/17 KK

Dansk årsplan 16/17 KK Dansk årsplan 16/17 KK Årsplanen er udarbejdet ud fra Fælles Mål for faget dansk 10, som overordnet indeholder følgende kompetenceområder og kompetencemål: Kompetenceområde Kompetencemål Læsning Eleven

Læs mere

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold

Årsplan i dansk for Klasse 34 skoleåret 2014-2015 Signe Søe Kongsvold Klasse 34 har 9 lektioner dansk ugentligt. Derudover er der 30 minutters læse- eller skrivebånd dagligt. Aktiviteterne i læse- og skrivebånd kan ses herunder: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Læsebånd

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Årsplan 5.kl. dansk, Trelleborg Friskole.

Årsplan 5.kl. dansk, Trelleborg Friskole. Årsplanen bygger på Undervisningsministeriets forenklede fælles mål og Trelleborg friskoles værdier. Fagformål for faget dansk: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur

Læs mere

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen Dansklærerens dag Professionshøjskolen Absalon 2017 Pernille Hargbøl Madsen Mundtlighed i danskfaget Hvordan kan vi undervise i talesprog? Hvilke genrer, tekster og metoder skal vi undervise i? Hvordan

Læs mere

Mål for dansk på Prins Henriks Skole

Mål for dansk på Prins Henriks Skole Mål for dansk på Prins Henriks Skole Dette er en beskrivelse af de mål, vi arbejder med i dansk på Prins Henriks Skole. Målene er fra Folkeskolens Forenklede Fællesmål. En fuld beskrivelse af Forenklede

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler

Færdigheds- og vidensområder. Hvordan lærer eleven dette. Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler. Eleven har viden om sproglige virkemidler Klasse: Mars (6.-7. klasse) Skoleår: 2016/2017 Fag: Dansk Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August Poetry Slam Hvad underviser skal lære eleven Læsning:. Fremstilling: Fortolkning: Hvordan lærer

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski

Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski Turbo Novelle forløbsvejledning Af Tatjana Novovic og Maria Lukowski Godt at vide, før du går i gang Dette forløb er et Turbo-forløb. Det betyder, at det er et kortere forløb end forløbet Novelle, som

Læs mere

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag.

1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. 1. Årsplan for Dansk i 7a. 2015/2016 Der vil i hver uge være grammatik træning om mandagen, samt 20 minutters læsebånd hver tirsdag. UGE Emne Aktiviteter Fælles mål 33 Klassens værdier/regler - Introduktion

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan med Fandango 3

Årsplan med Fandango 3 Årsplan med Fandango 3 På side 55-64 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 3. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Målstyret undervisning i danskfaget

Målstyret undervisning i danskfaget Målstyret undervisning i danskfaget 1. december 2014 Multimodale tekster i danskfaget Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net De nye Fælles

Læs mere

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse

Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Mål for læringsforløb Dansk efter 2. klasse Emne: Folk og røvere i Kardemommeby Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen måder til at skabe

Læs mere

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016 Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016 1. 2. Kommunikation. Krop og drama Eleven kan dramatisere og temaer sammen med andre. rum, figur og forløb Afkodning ord i til klassetrinnet hurtigt og sikkert. ordklasser

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE

EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNES OG LIDENSKABERNES RUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆL UDSTILLINGERNE GENNEM BILLEDER Forstå rummenes historie og betydning Fortæl denne historie gennem

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Føl ( g)mi g AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 5. 6. k l as s e Føl(g) mig Føl(g) mig - Et undervisningsforløb hvor der igennem drama stilles skarpt på stemmen og kroppen som kommunikationsmidler. Målgruppe

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling

VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM. Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling VIDENSKABERNESOG LIDENSKABERNESRUM Fortolkning af rummenes brug og indhold gennem storytelling FORTÆLUDSTILLINGERNE GENNEMBILLEDER Vælg et overordnet tema Fortældennehistoriegennem3-4 billeder Upload til

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere