Otte gange om året kommer et nyt hold på kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet."

Transkript

1 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere for hver generation. Dyrene presses, det er en ekstrem produktion, mener etik-professor Peter Sandøe. designet til vækst foto: scanpix

2 10 spis bare mar 2010 Stefan Laursen ved, at uanset computer og toptunet ventilations- og varmesystem er hans årvågenhed i sidste ende afgørende for, at kyllingerne trives så godt som muligt under omstændighederne, og at dødeligheden holdes nede, indtil den dag de alle på én gang bliver hentet til slagteriet. tekst: per henrik hansen.2 Dem, der er tættest på, nærmer sig forsigtigt den besøgende. Hvad mon han er for én, synes de at tænke og lægger hovedet på skrå, inden de skyndsomt flygter fra den fremmedes mindste bevægelse. Hallen er 100 meter lang og 20 meter bred. Gulvet er dækket af et lag mørkebrunt spagnum, som effektivt opsuger dyrenes klatter i de fem uger, livet varer for en moderne slagtekylling. Lysstofrørene giver en konstant dæmpet belysning 16 timer i døgnet, uanset om solen skinner, eller vinterens mørke har sænket sig over det sydjyske landskab på den anden side af de vinduesløse vægge. En computer sørger for den rigtige temperatur og luftfugtighed i dag hverken mere eller mindre end 29,6 grader og 54 procent fugt. Intet er overladt til tilfældigheder, når der året rundt skal produceres en standardvare til supermarkedernes kølediske. Stefan Laursen står i sin overall og kigger granskende ud over sin kyllingeflok. Han ved, at uanset computer og toptunet venti - lations- og varmesystem er hans årvågenhed i sidste ende afgørende for, at kyllingerne trives så godt som muligt under omstændighederne, og at dødeligheden holdes nede, indtil den dag de alle på én gang bliver hentet til slagteriet. Jeg kan lide at arbejde med kyllinger. Det er dejligt at gå og passe dem og se, at de har det godt, siger den midaldrende mand med det åbne, venlige ansigt. Avlsarbejdet er imidlertid ikke noget, Stefan Laursen står for. Hans gård udenfor Hedensted er blot et enkelt tandhjul i en international industri. Alle af samme afstamning Ligesom næsten alle andre slagtekyllinger, der bliver opdrættet i Danmark, kommer Stefan Laursens kyllinger fra rugemaskinerne hos firmaet DanHatch. Her er alle kyllingerne af en afstamning ved navn Ross et varemærke, som tilhører det internationale avlsselskab Aviagen. Det vil sige, at uanset om en kylling i supermarkedets køle- eller frysedisk hedder Dansk Gårdkylling, Holger Danske eller noget helt tredje, så går dens stamtræ nogle få generationer tilbage til ganske få Ross-høner og haner, som Aviagen har parret med hinanden på et af selskabets 150 udviklingscentre i USA og Europa. Aviagen avler konstant videre på Ross-afstamningen. Først og fremmest med det mål at få kyllingerne til at vokse hurtigere og få et brystparti, som er større og større for hver generation. I sidste ende er det helt overordnede mål at få omkostningerne pr. kilo kyllingekød længere og længere ned. Og avlsfolkene er dygtige. Da Stefan Laursens far begyndte at opdrætte kyllinger for godt 45 år siden, vejede en kylling gram, når den blev slagtet i en alder af ni uger. Nu er vægten på gram samtidig med, at slagtealderen er sænket til fem uger. En ekstrem produktion Som professor i dyreetik ved Københavns Universitet og formand for Dyreetisk Råd har filosoffen Peter Sandøe deltaget i de sidste par årtiers offentlige debat om dyrevelfærd og slagtekyllinger. Det er blevet bedre med velfærden, men det er stadig ikke i orden. Lige netop opdræt af slagtekyllinger er eksempel på en produktion, hvor man presser dyrene gevaldigt. Det er en ekstrem produktion, siger han, med henvisning til hastige vækst, det er lykkedes at avle sig frem til. En vækst som især har haft omkostninger for dyrenes sundhed i benene. Færre dyr har smerter For en halv snes år siden havde avlsselskaberne sat så meget turbo på kyllingernes vækst, at dyrenes ben dårligt kunne bære kroppen. Det førte til debat og kritik og indførelse af en lov i 2002, som påbyder opdrætterne at give kyllingerne otte timers mørke pr. døgn. Indtil da var det almindeligt at have lys hos kyllingerne døgnet rundt, så de kunne spise, når de ville. Men manglen på mørke og søvn var med til at give dem dårlige ben og smerter. Samtidig justerede avlsselskaberne deres mål og tog højde for,

3 11 foto: kissen møller hansen at kyllingernes ben skal kunne bære dem, helt frem til de skal slagtes. Indsatserne hjalp. I 1999 var 30 procent af de danske kyllinger halte, havde svært ved at rejse sig, eller kunne slet ikke gå. De seneste tal fra 2005 viser 13 procent. Der er også færre kyllinger, der får svidninger på trædepuderne. Hvis strøelsen i stalden ikke er ordentlig tør, ætses deres fødder af ammoniakken fra deres egen afføring. I 2002 havde 64 procent af de undersøgte kyllingefødder svidninger. Sidste år var tallet 25 procent. Endelig blev der med loven også sat en maksimumsgrænse på 40 kg levende kyllinger det vil sige 20 slagteklare dyr pr. kvadratmeter i stalden. Lang vej igen Udviklingen er positiv, men der er stadig langt igen, før moderne konventionel kyllingeproduktion er lig med god dyrevelfærd, mener agronom Pernille Fraas Johnsen fra Dyrenes Beskyttelse. Vi synes fortsat, belægningen er alt for høj med de 20 dyr pr. kvadratmeter. Og selv om det går bedre med, at benene kan bære dem, så er den afstamning, man bruger, stadig fremavlet til at have så stort et brystparti, at de går meget klodset. I enhver besætning kan du finde kyllinger med gangproblemer, når de er blevet tre-fire uger, siger hun. Thorkil Ambrosen, som er chefkonsulent for fjerkræ i Landbrug og Fødevarer er uenig i Pernille Fraas Johnsens vurdering af dyrenes gang som klodset. Jeg mener, at der er tale om harmoniske dyr, som det er i dag, siger han. Økologi eller ej Ifølge Dyrenes Beskyttelse har økologiske kyllinger en klart bedre velfærd end de almindelige som Stefan Laursens. Men det er for simpelt at sige sådan, mener Thorkil Ambrosen. Det er rigtigt, at de økologiske er af en anden afstamning, som vokser langsommere, de kan komme udendørs, og de har mere plads i stalden. Men faktisk har de økologiske kyllinger oftere svidninger på trædepuderne. Det hænger formentlig sammen med, at de ofte holdes i ældre og ombyggede stalde, hvor det kan være vanskeligt at styre indeklimaet. Så alt i alt vil jeg ikke sige, at det ene er bedre end det andet, siger chefkonsulenten. Hjemme på gården i det sydjyske synes Stefan Laursen ikke, at der er noget galt med dyrevelfærden. Ikke længere. Tidligere var der problemer med benene og med trædepuderne, men det har vi fået styr på. Han ville dog ikke have noget imod at følge Peter Sandøe og Pernille Fraas Johnsens ønske om at bruge en race med langsommere vækst, næste gang et nyt hold kyllinger skal i stalden. For mig ville det være helt i orden, hvis jeg bare kan have det samme økonomiske resultat på årsbasis. Men sagen er, at enten bruger vi her i Danmark de samme kyllinger, som de bruger i andre lande, eller også kan vi ikke konkurrere på prisen. Spisevaner. Udenlandske kyllinger udgør i dag 4 af de 11 kyllinger, danskerne i gennemsnit spiser på et år. Samtidig ekspor - terer Danmark cirka to tredjedele af et års produktion på 105 millioner kyllinger.

4 12 spis bare mar 2010 foto: polfoto Økokyllinger koster kassen To frosne uparterede kyllinger ligger side om side i supermarkedets disk. Den ene, en almindelig standardkylling fra Rose Poultry, koster 23 kr. pr. kg. Den anden er fra samme firma og ligeledes uparteret, men den er økologisk. For den er kiloprisen 71 kr. Det vil sige en prisforskel på over 200 procent. Prisforskellen begynder hos landmanden. Mens en almindelig kyllingeavler får cirka 5 kr. for hver kg kylling, han leverer til slagteriet, får hans økologiske nabo 18 kr. Det er der ifølge chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Thorkil Ambrosen, flere forklaringer på: For det første må økologen ikke have nær så mange kyllinger i stalden som den konventionelle leverandør, og han bruger derfor mere arbejdstid på hver enkelt. Det økologiske foder er også be - tydeligt dyrere end det konventionelle, og de økologiske kyllinger vokser langsommere og æder derfor mere foder, inden de skal slagtes. Desuden skal økologen betale mere for de daggamle kyllinger, han køber fra rugeriet. Også kyllingernes videre færd frem mod frysedisken giver anledning til prisforskelle i hvert fald ifølge Flemming Høyer Sørensen, hjemmemarkedschef hos Rose Poultry: Vi sender et hold mænd ud med en bil for at fange kyllingerne ind hos landmanden, når de skal slagtes, og udgiften til det hold er den samme selv om der er færre kyllinger at fange hos økologen. De økologiske kyllinger giver desuden et større spild i form af fjer og indmad på slagteriet. Og rent produktionsteknisk er der også større omkostninger pr. kylling. I det hele taget er det altid dyrere at køre en nicheproduktion, som de økologiske kyllinger er. Flemming Høyer Sørensen tilføjer, at virksomheden og butikkerne har samme procentvise avance på økologiske og konventionelle kyllinger. Så jo større udgiften er, jo større er også fortjenesten. Økologiske kyllinger udgør langt under én procent af det antal kyllinger, danskerne sætter til livs. Dyrebart. Erfaringen viser, at en dyr økologisk kylling rækker længere. Den vejer omkring det dobbelte, kødet er fastere og der er mad til en hel familie i en kylling samtidig med, at resterne kan bruges i kyllingesalat og der kan koges suppe på skroget skriver kostvejleder Lise Faurskov i Kog for kloden.

5 13 Kyllingeliv Økologiske kyllinger Konventionelle kyllinger Kyllinger i flokken Maks Normalt Kyllinger i stalden Maks. 10* pr. kvadratmeter Normalt 20 pr. kvadratmeter Inde i stalden Der skal være siddepinde, som kyllingerne kan hoppe op på, når de vil hvile eller sove. Der skal være vinduer i stalden. Kyllingerne kan kun være på gulvet. Ingen vinduer i stalden. Udenfor Kyllingerne skal have mulighed for at komme udendørs, når deres fjerdragt er vokset frem, og vejret tillader det. Udearealet skal være mindst 4 kvadratmeter pr. kylling.* Kyllingerne kan ikke komme udendørs. Foder Mindst 95 procent skal være økologisk. En del af foderet skal være grovfoder, f.eks. græs eller grøntsagsrester. Almindeligt korn, soja, majs med mere. Slagtevægt Væksten er højst 35 gram pr. dag. Kyllingerne slagtes, når de er ni uger eller ældre. Væksten er i gennemsnit ca. 55 gram per dag, og kyllingerne slagtes, når de er fem uger. * en meget lille del af den økologiske produktion foregår med mobile kyllingehuse, som kan flyttes rundt på en mark. kravene til areal pr. kylling er lidt mindre ved mobile huse. Vand i kyllingerne En del af det kyllingekød, vi kan købe, er sprøjtet eller tumblet med vand tilsat salt, sukker, evt. bindemidler (fosfat, som holder - på vandet) og konserveringsmidler (i form af syre, der både konserverer, men også er med til at mørne kødet ved at sænke ph, så bindevævet nedbrydes). Det kaldes lidt misvisende for neutralmarinering. Nogle forbrugere tager skarpt afstand fra behandlingen: neutralmarinaden gør kyllingekødet til en sminket og sjasket oplevelse, siger de og vil ikke slæbe op til 19 procent vand hjem i kyllingekødet. Andre forbrugere vil hellere have en neutralmarineret kyllingefilet end en naturel, fordi den er saftigere og smager salt. Spørger man Flemming Høyer Sørensen fra Rose Poultry, hvorfor der skal vand i kyllingen, svarer han: Vi neutralmarinerer af to årsager. Den ene er, at neutralmarinering sænker prisen på varen. Den anden er, at mange forbrugere synes, det giver en bedre smag og et mere saftigt produkt det bliver nemmere at stege kødet, uden at det bliver tørt. Økologisk kød marineres ikke. Tynd deklaration. Mængden af vand skal deklareres. Der er ingen øvre grænse, men slagterierne er enige om at sprøjte ti procent lage i kyllingen. Når kyllingen marineres, er den ikke længere fersk, men tilberedt. Så behøver der ikke stå oprindelsesland på deklarationen. Og der skal heller ikke stå, om kyllingen har været frossen. Desuden føres der ikke samme kontrol med bakterier i tilberedt som i fersk kød. Stort set alt importeret kyllingekød er neutralmarineret.

6 14 spis bare mar 2010 foto: kissen møller hansen Bakterier i kyllingkød En stor del af det ferske kyllingekød er inficeret med bakterien campylobacter, som kan give diarre. Ifølge Fødevarestyrelsen drejede det sig om 13 procent af det danske kyllingekød, der blev undersøgt i Til gengæld er det lykkedes den danske fjerkræbranche at få has på salmonella, som tidligere var et stort problem. I 2008 blev der kun fundet salmonella i et enkelt parti, svarende til 0,3 procent af det testede kød. I kyllinger fra udlandet blev der fundet væsentlig flere sygdomsfremkaldende bakterier. 15 procent var inficeret med salmonella, 20 procent med campylobacter. Campylobacter bliver dræbt ved frysning og ved gennemstegning af fersk kød, mens salmonella overlever frysning. Også når det gælder brug af antibiotika og dermed risiko for medicinrester i kødet står de danske kyllinger sig godt sammenlignet med de importerede. Ifølge Danmarks Tekniske Universitet er der signifikant højere forekomst af resistens i importeret kød. Resistens er tegn på hyppig brug af store mængder antibiotika. Det er risikabelt, da resistensen kan overføres til os. Det betyder, at vi ikke reagerer på alle typer antibiotika. Kyllingefakta De kyllinger, vi kan købe, er stort set fra en og samme race. De slagtes unge, de mangler smag og har ikke noget fedtlag af betydning under skindet. Frilands- og økokyllinger har mere smag. Undertiden ses: Poussiner: lille buttet race med korte ben, slagtes når de vejer 500 g. Poularder: betegnelsen bruges i dag om store kyllinger, men var oprindeligt steriliserede høner med mørt, hvidt kød, et tykt lag fedt og en delikat smag. Produceres stadig i Bresse i Frankrig. Friske kyllinger: lyst og fugtigt skind og fast kød. Brystbenet er bøjeligt. Portioner: uden ben g pr. person. Parteret: ca. 300 g, hel 350 g pr. portion. Næringsindhold: 119 kj pr. 100 g: 21 g protein og 3 g fedt. Tilberedning i ovn: hel min. pr. 500 g, parteret 30 min. ved 180 gr. Grillet: min. I gryde: steges 30 min ved 180 gr., koges min. afhængig af alder. Friturestegning (i mindre stykker, f.eks. underlår) 8-10 min. kilde: den klassiske køkkenskole, anne willan, gad Kylling og klima. Fersk (økologisk) kylling er den type kød, der udleder mindst CO₂.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Peter Sandø Stefan Laursen Kyllinger designet til vækst, side 8 rts 21 Sundt kan blive sygt 25 Bønner på en god dag 35 Trykkoger på vej tilbage

Peter Sandø Stefan Laursen Kyllinger designet til vækst, side 8 rts 21 Sundt kan blive sygt 25 Bønner på en god dag 35 Trykkoger på vej tilbage mad & mere for fagfolk 8 1 Fem uger, det er hvad et kyllingeliv varer. Og på de fem uger kan kyllingen vokse sig til en vægt på mere end 2 kilo. Det er en ekstrem produktion, mener etikprofessor Peter

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ Lærervejledning Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget samfundsfag i 9. og 10. klasse. Det stiller skarpt på valg og dilemmaer, som vi stilles overfor, når vi skal vælge fødevarer.

Læs mere

Sådan laver du sundere juleguf

Sådan laver du sundere juleguf Sådan laver du sundere juleguf Læs Rasmus Fredslunds seks sunde og e-numre-fri opskrifter på julegodter. Orangestænger 3 appelsiner, helst økologiske (lav eventuelt lidt ekstra og gem i køleskabet) 1 liter

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference.

RØGEGRILL 3I1 BRUGERVEJLEDNING. HN 3966 Model AA248-CA0042. Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. RØGEGRILL 3I1 HN 3966 Model AA248-CA0042 BRUGERVEJLEDNING Læs denne brugervejledning grundigt før første brug og gem den til senere reference. Vigtige forholdsregler Læs de følgende forholdsregler grundigt

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine

Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine university of copenhagen Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP

ØKOLOGISK HAVTORN ØKOLOGISK HAVTORN VIN. Se hele sortimentet på www.biogan.dk ØKOLOGISK HAVTORN MARMELADE M/AGAVESIRUP NYHEDER OG TILBUD MAJ/JUNI 2014 ØKOLOGISK HAVTORN Køb 2 varianter og få 5% rabat Køb 4 varianter og få 10% rabat Nyd et glas vin lavet af havtorn og ikke andet. Havtorn vin har en frisk smag Nyd den kold,

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT!

MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT! Side 1 af 6 MORAL ER GODT, DOBBELT MORAL ER DOBBELT SÅ GODT! SØNDAG, 23. NOVEMBER 2008 KL. 12:37 / LIVET, SMIL, SØNDAG Dig, mig, os to, vi to eller de andre? 37 KOMMENTARER RAPPORTÉR/ANMELD På en togtur

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

Køkkenet på Aarhus Sygehus

Køkkenet på Aarhus Sygehus Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto

Rapport. Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter. Urteskinketern med salvie og hvidløg vendt i Nordisk Pesto Rapport 14. marts 2014 Projektnr. 2000248-13 FH/ Omkostnings beregning ved fremstilling af nye kødprodukter i BerryMeat Flemming Hansen, Bent Olesen og Ulrich Kern-Hansen Sammendrag: I projektet BerryMeat

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Oksekød - hvad er hvad

Oksekød - hvad er hvad Oksekød - hvad er hvad Tykkam Mellemskært Tværreb Bryst Short rib Bov Højreb Tyndsteg Striploin Culotte Cuvette Filet Mørbrad T-bone steak Entrecôte Farmerbøf Côte de Boeuf Engelsk bøf Tournedos Inderlår

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden

Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden Fremtidens Supermarked(er) Toillustrerede modeller af fremtiden To modeller To modeller Abonnements modellen Familie/gruppe fokus Simplicitet Leverance til hjemmet Serviceydelseincl. digital interaktions

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Når man kan og vil selv

Når man kan og vil selv Når man kan og vil selv Baggrund Køb fritidsbrug 1989 Omlagt til økologi i 1995 24.000 høns og 36.000 hønniker 180 Ha foderproduktion til eget forbrug Hønsegårde, grovfoder, korn, overdrev og naturarealer

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Atelier 4 Service Indhold Nogle indledende ord 6 Høns skal også have tag over hovedet 9 Specielt: Op i buskene 10 Et tilbageblik 12 En høne

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere..

7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. 7 DAGES JUICECHALLENGE for begyndere.. TIL SPORTSFOLK, SKØNHEDER, VITAMINHUNGRENDE, LÆKKERTØRSTIGE, MÆND, KVINDER OG BØRN! Ønsker du at optimere din energi, din vitalitet og booste dit immunforsvar på

Læs mere

Julefrokost Menu. Stegte sild

Julefrokost Menu. Stegte sild Julefrokost Menu Stegte sild 8 ferske sildefileter (ca. 600 g) 2 spsk dijonsennep 4 spsk små dildkviste 1½ tsk groft salt friskkværnet peber 3 spsk rugmel 25 g smør Eddikelage ¼ liter lagereddike 150 g

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er: Øvelse 3 Øvelser med bælgfrugter, jævnemetoder og smag Gruppevis det aftales hvilke retter grupperne laver. Bælgfrugter Bælgfrugter er modne og tørrede frø af bælgplanters frugter som indeholder 20-30

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg TAK FORDI DU TOG IMOD DENNE FOLDER Billederne på de næste sider i denne folder viser danske forhold. Der er ingen skræmmebilleder,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Politiken Test: Convenience Foods

Politiken Test: Convenience Foods Politiken Test: Convenience Foods Af Anette Kamuk, Udviklingskonsulent i VIFFOS og adjunkt på UCSJ Ernæring og Sundhed, Ankerhus Research Sheila Richie-Hansen, VIFFOS September 2008 Forbrugerne efterspørger

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1

SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 SLAGTEHUSNYT maj 2012-1 Indhold Slagtehusmøder Temamøde om mærkning Ny bekendtgørelse om salmonella hos svin Fødevarekædeoplysninger Kontaktoplysninger til kødkontrollen Labels fra zoonoseregisteret Invitation

Læs mere

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk

Milnersvej 42 3400 Hillerød tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Månedens menu Helleflynder med variation af kartoffel og jordbær Maj 2009 Grillet svinemørbrad og braiseret svinekæbe med pure af gulerødder tilsmagt med estragon, hertil forårsgrønt og kraftig sauce samt

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens)

ATTYLET 3 i 1 PLUS. Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Hjemmelavet koldskål (Sirupskonsistens) ATTYLET 3 i 1 PLUS Toft Care har sammen med sin kliniske diætist udviklet opskriftshæftet ATTYLET 3 i 1 for at give dig inspiration til brugen

Læs mere

Gode ideer til turmad

Gode ideer til turmad Gode ideer til turmad Hvor meget? Afhængig af hvor længe man skal være på farten, er det vigtigt at tænke på vægten af egen mad. Jo længere tid du skal være af sted jo, mere påpasselig bør du være med

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere