Afgrænsning af bevillingsområdet

Transkript

1 Økonomiudvalget Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv Jordforsyning, faste ejendomme og redningsberedskab Den centrale administrative funktion Politiske organer, valg

2 BEVILLINGSOMRÅDE Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Økonomiudvalget Bevillingsområde Beskæftigelsesfremmende foranstaltninger mv. Afgrænsning af bevillingsområdet Det enstrengede beskæftigelsessystem indebærer, at kommunen har ansvaret for at midlertidig forsørgelse i form af A-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge mv. bliver kortvarig og borgeren så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende. Staten medfinansierer kommunens udgifter til forsørgelse og beskæftigelsesindsatsen. Den kommunale medfinansiering af beskæftigelsesområdet øges gradvis hvert år. Den aktive beskæftigelsesindsats varetages af Jobcenteret, og ydelserne udbetales af enten A-kasser eller kommunens Borgerservice. Den aktive indsats, der ligger i vejledning, opkvalificering og jobtræning, har til formål, at borgeren opbygger, bevarer eller genskaber tilknytning til arbejdsmarkedet. For borgere, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, kan gives tilskud til fleks- og skånejobs. Kommunalbestyrelsen beslutter en gang årligt, med en fremadrettet beskæftigelsesplan, hvilke handlinger der skal iværksættes. Desuden behandler Kommunalbestyrelsen årligt en resultatrevision, der samler en række væsentlige oplysninger om udviklingen i jobcentrets beskæftigelsesindsats, herunder en vurdering af årets indsats. Bevillingsområdet relaterer sig til Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesloven), lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (dagpengeloven), Lov om arbejdsløshedsforsikring, Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og Lov om danskuddannelse af voksne udlændinge mfl. Bevillingsområderne kan specificeres således: A. Forsørgelsesudgifter Sygedagpenge Sociale formål (kontante ydelser) Kontanthjælp Kontanthjælp vedr. visse grupper af flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Dagpenge til forsikrede ledige Revalidering Løntilskud mv. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob) Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Løntilskud til ledige ansat i kommuner Servicejob Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger.

3 BEVILLINGSOMRÅDE B. Udlændinge Boliger til integration af udlændinge Introduktionsprogram for udlændinge Introduktionsydelse til flygtninge Repatriering. C. Uddannelsesudgifter Andre faglige uddannelser Erhvervsgrunduddannelser Befordring midlertidigt syge Pædagogisk assistentuddannelse Beskæftigelsesordninger. I kommunens uddannelses- og beskæftigelsesindsats indgår desuden udgifter afholdt under andre bevillingsområder. Det drejer sig om visse udgifter afholdt under Ungdommens Uddannelsesvejledning og tilskud til højskoler og lignende. D. Aktivering Revalidering Den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige, gammelt Beskæftigelsesordninger. E. Andet Udgifter til husly ( 80). F. Decentrale projekter Introduktionsprogram Den kommunale beskæftigelsesindsats. Mål for bevillingsområdet Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år nationale mål for indsatsområder. Målene er retningsgivende for Jobcenterets planlægning af indsatsen. Der er mulighed for at tilpasse de nationale mål til den lokale indsats. Dokumentation for hvordan mål og indsats er sket i, redegøres der for i den årlige resultatrevision. De fire nationale mål i er følgende: 1. Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 91 personer i december (rullende år), svarende til et fald på 1 pct. fra december 2011 til december. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes: Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

4 BEVILLINGSOMRÅDE Antallet af langtidsledige dvs. ledige der har været ledige i minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 300 personer (antal personer) i december, svarende til et fald på 4 pct. fra december 2011 til december. 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder: Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen Andelen af virksomhedsrettede tilbud i forhold til det samlede antal aktive tilbud, skal øges generelt med 15 % i forhold til Det faktiske antal i virksomhedspraktik og løntilskud skal øges med 5 % i, sammenholdt med Rammer for bevillingssområdet Den samlede driftsbevilling (netto) udgør 403 mio. kr. i. Heraf udgør forsørgelsesudgifter 321 mio. kr.. Driftsudgifter til aktive tilbud udgør 39 mio. kr. heraf udgør kompetencecentrets budget kr. 14,5 mio. kr. Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Økonomiudvalget under hensyntagen til de lovgivningens regelsæt om ret og pligt i den aktive indsats og kommunens retningslinjer for mål- og rammestyring. Derudover drøftes vilkårene for den aktive indsats i det lokale beskæftigelsesråd (LBR), som er et råd som er sammensat af arbejdsmarkedets parter. LBR har tillige en høringsret i forhold til den årlige beskæftigelsesplan og resultatrevision, som Kommunalbestyrelsen beslutter. Aktive tilbud kan gives til borgere på forsørgelse; A-dagpenge Kontanthjælp (match 1 jobparate, og match 2 indsatsparate) Sygedagpenge Ledighedsydelse Selvforsørgende (enten fordi de er ledige og ikke opfylder krav om at få ydelse, eller selvforsørgende under integrationsloven). Der kan gives tre typer af aktiveringstilbud: 1. Kap. 10-tilbud - Vejledning og opkvalificering Korte vejlednings- og afklaringsforløb, herunder jobsøgningsforløb. Desuden rummer tilbuddet forskellige opkvalificeringsforløb. 2. Kap. 11-tilbud - Virksomhedspraktik Ulønnet praktik på en offentlig eller privat virksomhed, for bl.a. at afklare beskæftigelsesmål. Hertil som for forløb til en ordinær ansættelse eller uddannelse. Praktikken kan have en varighed på op til fire uger for forsikrede ledige, og op til 13 uger for øvrige borgere. Tilbuddet kan i særlige tilfælde forlænges. 3. Kap. 12 tilbud - Ansættelse med løntilskud Ved ansættelse i en privat virksomhed, er det med enkelte undtagelser en betingelse, at der er 6 måneders forudgående ledighed. Hos en offentlig arbejdsgiver er der intet krav om forudgående ledighed i en bestemt periode. Som udgangspunkt gives 3-6 måneders ansættelse i løntilskud. Der kan forlænges, idet den samlede ansættelse max. kan vare et år. En privat arbejdsgiver kan få

5 BEVILLINGSOMRÅDE udbetalt 70,54 kr. i timen i løntilskud, og den ansatte får overenskomstmæssig løn. Lønnen svarer til højeste A-dagpenge ved ansættelse i offentligt løntilskud. For kontanthjælpsmodtagere minimum svarende til 82 % af A-dagpengemaksimum. Beskæftigelsesindsatsens sammensætning ser således ud: Dagpengemodtagere kan efter eget valg deltage i op til 6 ugers uddannelse med dagpenge i de første måneder af et ledighedsforløb. Uddannelser og kurser er primært nogle som forbedrer den lediges faglige baggrund i forhold til en branche. Nyledige kontanthjælpsmodtagere (match 1) under 30 år indgår i et særligt ungeforløb Vejviseren, der har en basisdel på 2 uger og tilkoblet virksomhedsrettet tilbud. I særlige tilfælde kan vælges andre tilbud. Vejledning og opkvalificering (kap 10-tilbud) kan max have en længde på 2-4 uger. Varigheden i virksomhedspraktik og løntilskud (kap 11 og 12-tilbud) har kun lovgivningens begrænsninger. En virksomhedspraktik kan således vare op til 13 uger, mens et løntilskud kan vare op 26 uger med mulighed for forlængelse med yderligere 26 uger. For kontanthjælpsmodtagere (match 1) fyldt 30 år gælder det, at vejledning og opkvalificering (kap 10-tilbud) max kan have en længde på 2 uger. Kontanthjælpsmodtagere (match 2) under 30 år, nyledige og personer der er uafklaret i deres valg af aktivt tilbud, indgår i Ung i Fokus, der i en periode på 2 uger skal lave en kvalificeret jobplan. Herefter visiteres til primært uddannelse eller virksomhedspraktik, dernæst til egne tilbud. Målet er, at der i højere grad skræddersyes et individuelt forløb, der kan fungere som en job-pakke. For kontanthjælpsmodtagere (match 2) fyldt 30 år, og tilknyttet risikogrupper, kan varighed af kap 10-tilbud undtagelsesvis afviges for en kortere periode, hvis den ledige vurderes at være i risiko for længerevarende ledighed grundet sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet, lang forudgående periode på kontanthjælp, etnisk baggrund med dårlige sprogkundskaber m.v. Kap 10-tilbud kan desuden tilbydes hyppigere, når der er tale om særligt udsatte, f. eks. ledige, der som følge af et evt. latent misbrug, evt. psykiske problemstillinger eller isolationstendens har brug for et tilbud, der kan virke forebyggende og være med til at strukturere hverdagen. Desuden arbejdes med arbejdsevneafklaring i form af 13 uger på Agenda, der indeholder 2-3 virksomhedspraktiker. Endvidere forløb hos ekstern udbyder, når særlige psykiske forhold gør sig gældende.

6 BEVILLINGSOMRÅDE Delmål for bevillingsområdet For er der fastsat følgende delmål for beskæftigelsesområdet A. Den virksomhedsrettede indsats Jobcentret skal via et forpligtende samarbejde og en systematisk løbende kommunikation med relevante virksomheder sikre at alle aktuelle og fremtidige jobåbninger udnyttes optimalt til gavn for ledige borgere og virksomheder. En fastholdelse og opkvalificering af de mest udsatte på arbejdsmarkedet, herunder dialog med virksomhederne om fastholdelse af sygemeldte personer og personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet, f.eks. via job på særlige vilkår, sociale partnerskaber og tiltag i forhold til det rummelige arbejdsmarked. Aktiv inddragelse af virksomhederne i opkvalificering af ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, f.eks. via løntilskud, virksomhedspraktik eller jobrotation. En effektiv flaskehalsforebyggende indsats ved etablering af særlige tilrettelagte forløb inden for de fagområder, hvortil der kan ydes tilskud fra den regionale flaskehalsbevilling. Et fokus på anvendelsen af voksenlærlingeordningen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsamling af informationer om virksomhedernes arbejdskraftbehov, både det nuværende og det fremtidige arbejdskraftbehov. En koordineret virksomhedskontakt ved et samarbejde mellem aktørerne på det lokale arbejdsmarked og på tværs af jobcentre, således at de virksomhedsopsøgende aktiviteter koordineres internt i kommunen og i forhold til et større arbejdsmarked. Oprettelse af Jobbørsen, hvor de ledige kommer i kontakt med en virksomhedskonsulent ved første samtale i Jobbutikken. B. Fortsat nedbringelse af antallet af langtidssygemeldte Indsatsen handler ikke om blot at forkorte perioden på sygedagpenge, men at forbedre mulighederne for et mere systematisk sagsforløb, således at opholdet på sygedagpenge bliver effektivt og fokuseret. Her er en væsentlig udfordring, at mange sygemeldte mister deres arbejde i forbindelse med sygdom, ligesom særligt forsikrede ledige med længerevarende ledighed, har en tendens til at blive syge. Derfor er den virksomhedsrettede indsats fra 2012 blevet væsentligt forbedret for personer på sygedagpenge, da erfaringerne viser, at en kombination af jobvejledning og virksomhedspraktik og/eller løntilskud kan fremme en hel eller delvis raskmelding. C. En mere effektiv og innovativ beskæftigelsesindsats Der arbejdes imod en mere effektiv og innovativ beskæftigelsesindsats. De seneste års stærke statslige regulering af beskæftigelsesområdet har haft til formål, at sikre borgernes ret og pligt i ledighedsperioden. Fokus på overholdelse af et kompliceret lov og regelsæt og hyppige lovændringer har begrænset mulighederne for at tage et udgangspunkt i de lediges individuelle behov og muligheder. De seneste lovændringer har udvidet det kommunale råde- og handlerum, så betingelserne for en mere effektiv og innovativ beskæftigelsesindsats er blevet bedre.

7 BEVILLINGSOMRÅDE Dette råderum bør udnyttes til at gennemføre tiltag, der i højere grad sætter fokus på en mere individuel og differentieret beskæftigelsesindsats, som understøtter og supplerer borgerens egen indsats for at komme i job/uddannelse. Der skal arbejdes for den indsats, som den enkelte ledige finder er motiverende for at komme i job eller uddannelse. D. Driften af aktive tilbud Ballerup Kommune har en række aktiveringstilbud, hvor driftsherren er Kommunens Kompetencecenter. Desuden er der indgået aftaler med andre aktører, herunder Grantoftegaard, ligesom der købes enkeltpladser hos private aktører. I 2012 blev en del af Jobcenterets aktive tilbud sat i udbud. De aktive tilbud, der ikke leveres fra Kompetencecenteret og Grantoftegaard, bliver leveret af andre leverandører. Nye leverandører i forhold til tidligere år er Hartmanns, TUCJob og delvist HKI. Målet med den aktive beskæftigelsesindsats er at hjælpe den ledige til jobåbninger på arbejdsmarkedet og hindre, at svagere ledige parkeres på permanent offentlig forsørgelse. Eftersom de ledige har forskellige hindringer og behov, er det vigtigt at have en bred vifte af aktive tilbud, der kan tilgodese de behov, som den ledige har. Det at have sit aktive tilbud på en rigtig arbejdsplads, giver de bedste chancer for at (gen)opnå selvforsørgelse. Derfor øges antallet af arbejdspladser hvor dette kan ske. Udover en række virksomhedscenteraftaler med private virksomheder, etableres Virksomhedscenter Ballerup, så ledige i højere grad kan komme i praktik eller løntilskud på kommunale arbejdspladser. Målet er at styrke fokus på at kombinere jobtræning med et kompetenceløft. E. Uddannelsestilbud Ballerup Kommune har siden 1989 haft som mål, at alle unge skal sikres en uddannelse, hvilket er formuleret i Kommunes ungdomspolitik. På beskæftigelsesområdet gives uddannelsestilbud til de unge, der enten falder ud af det ordinære uddannelsessystem eller er i en forsørgelsessituation, der er udsigtsløs. Dette kan være erhvervsgrunduddannelsen (EGU), Pædagogisk assistentuddannelse (PAU), eller kommunens egne lære- eller elevpladser. Omdrejningspunktet er at skabe betingelser for, at de unge motiveres til at tænke i nye uddannelses- og jobmuligheder, der har et arbejdsmarkedsmæssigt sigte og perspektiv. Ballerup Kommune har 75 uddannelsespladser, fordelt på EGU (20 pladser), PAU (50 pladser) og egne lære/elevpladser (5 pladser). Disse pladser er ikke nødvendigvis henvendt til personer på kontanthjælp, men anvendes også til personer, der i forvejen er selvforsørgende. EGU-forløb etableres primært med den målsætning, at den unge enten får et job eller fortsætter i en uddannelse efter gennemførelsen af EGU. Herudover etableres der EGU-forløb for unge, der har haft en skolegang på særlige skoler, og som ofte har vanskeligheder af forskellig art. EGU er et tilbud til unge, der har vanskeligheder med at gennemføre en ordinær uddannelse. Målet er, at mindst halvdelen skal afslutte deres EGU-forløb, mens mindst halvdelen af dem der stopper deres EGUforløb i utide skal gøre det, fordi de kommer i ordinær uddannelse, herunder PAU eller i arbejde. Målet er også, at mindst 1/3 af alle EGU-forløb skal foregå på arbejdspladser, hvor Ballerup Kommune ikke er arbejdsgiver. De 5 særlige elev- og praktikpladser, som Ballerup Kommune har etableret, giver unge en mulighed for at gennemføre uddannelser som dyreassistent, jordbrugsassistent eller landmand på Grantoftegaard eller uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser, f.eks. tømrerlærlinge i forbindelse med det erhvervsintroducerende projekt GPS. Målet er, at mindst halvdelen af disse forløb tilbydes unge, der har afbrudt en ordinær uddannelse, f.eks. grundet praktikpladsmangel.

8 BEVILLINGSOMRÅDE Endelig har kommunerne ansvaret for en 3-årig individuel tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge under 25 år, som ikke er i stand til at følge en ordinær ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte. Uddannelsen skal understøtte, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Ansvaret og finansieringen af uddannelsen er delt mellem Økonomiudvalget og Sundhed og forebyggelsesudvalget ud fra om deltagers forsørgelse er henholdsvis kontanthjælp eller førtidspension. F. Integrationsindsatsen Ballerup Kommune har udarbejdet en integrationspolitik. Værdigrundlaget for indholdet i integrationspolitikken er, at: Integration er et fælles ansvar, der kræver, at både danskere og minoritetsborgere er aktive. Integration handler også om at undgå marginalisering og polarisering i samfundet. Forudsætningen for et fredeligt og velfungerende lokalsamfund er, at der til stadighed arbejdes for rummelighed og mangfoldighed, så borgerne trives individuelt og med hinanden. Integration foregår på alle områder i samfundet og kræver samarbejde mellem det offentlige og det private, mellem professionelle og frivillige, og at der arbejdes tværsektorielt og tværfagligt. Nøgleordene for den vellykkede integrationsindsats er koordination, så der skabes helhed og sammenhæng samt åbenhed, dialog og gensidig respekt. De konkrete handlinger er: at alle nyindrejste udlændinge omfattet af Integrationslovens 3-årige integrationsprogram, i løbet af den første måned efter deres folkeregistertilmelding i kommunen: 1. gøres bekendt med deres retsstilling, 2. efter behov sikres forsørgelse og visiteres til danskundervisning og til Jobcenteret, 3. tilbydes samtaler om personlige forhold, som er af afgørende betydning for den enkeltes trivsel og integration, med råd og vejledning i forhold til f.eks. familiesammenføringsbehov, helbredsmæssige og familiære forhold i øvrigt, 4. efter behov støttes i kontakten til sundhedstjenesten, til skoler og dagtilbud, til eksisterende relevante aktiviteter i kommunen og til kultur- og fritidstilbud samt sættes i forbindelse med frivillige organisationer og personer. at alle flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen, introduceres til at bo alment og til lokalsamfundet, at der, med alle som modtager introduktionsydelse, udarbejdes et individuelt integrationsprogram, som skaber en sammenhæng mellem den enkeltes forudsætninger, ressourcer og muligheder for selvforsørgelse, udmøntet i en integrationskontrakt. G. Danskuddannelse af voksne udlændinge Ballerup Kommune har siden overtagelse af ansvaret for danskundervisning til voksne udlændinge (1999) samarbejdet med den selvejende institution Ballerup Sprogcenter om løsningen af denne opgave. Der er indgået kommunekontrakt mellem Ballerup Sprogcenter og aftalekommunerne Herlev, Rødovre og Ballerup om et forpligtende samarbejde om brugen og driften af sprogcenteret.

9 BEVILLINGSOMRÅDE Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunen, og alle voksne udlændinge kan påbegynde undervisning indenfor 1 måned efter henvisningen. Undervisningen er gratis. Der er tale om et tresporet tilbud om danskundervisning fordelt på 6 forskellige faglige trin (moduler). Det tager ca. 3 år at gennemføre en danskuddannelse. Udover modulundervisningen skal sprogcenteret tilbyde særlige undervisningsforløb og aktiviteter, f.eks. særligt intensive forløb, geografisk placeret undervisning på arbejdspladser og i projekter, og andre fleksible tilbud. Kommunen modtager resultattilskud, hvis kursisten i introduktionsperioden gennemfører forløbet, ligesom det udløser resultattilskud, hvis den voksne udlænding i introduktionsperioden opnår ustøttet beskæftigelse i min. 6 sammenhængende mdr. eller påbegynder og følger uddannelse i 6 mdr. H. Seks ugers selvvalgt uddannelse Siden 2011 har kommunerne dækket halvdelen af udgifterne til den selvvalgte uddannelse til forsikrede ledige. Det tidligere (2011) prisloft på kr. pr. uge, ophæves i 2012, hvor det fra beskæftigelsesministeriet blev meldt ud at det forventes at gennemsnitsprisen vil stige til kr. pr. uge. Samtidig forventes en stigning i antallet af deltagere, da der nu kan udbydes kurser der ikke tidligere kunne holdes indenfor prisloftet. Finansiering For A-dagpenge og kontanthjælp dækker kommunen 70 % af udgifterne til forsørgelse med mindre personen; er begyndt en uddannelse som udbydes generelt og som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarked eller er påbegyndt virksomhedspraktik, i hvilket tilfælde kommunen dækker 50 % af udgifterne til forsørgelse. Der er en overgangsordning i finansiering af A-dagpenge til de forsikrede ledige, hvor Staten dækker den fulde udgift til A-dagpenge de første 8 uger i 2012 og de første 4 uger i og fremefter. For sygedagpenge dækker arbejdsgiver forsørgelsesudgifterne ved sygdom i de første 30 kalenderdage. Hertil yder staten, for personer som ikke dækkes af arbejdsgiver, 100 % refusion af de kommunale udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af sygdomsforløbet. For uge 5-8 af sygdomsforløbet yder staten 50 % refusion af de kommunale udgifter til sygedagpenge. For uge 9-52 yder staten 30 % refusion af de kommunale udgifter til sygedagpenge, med mindre personen; er vendt delvist tilbage til arbejde, er påbegyndt virksomhedspraktik, løntilskud eller er begyndt en uddannelse som udbydes generelt og som er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, i hvilket tilfælde staten yder 50 % refusion af de kommunale udgifter til sygedagpenge. Efter uge 52 yder staten ikke længere refusion af de kommunale udgifter til sygedagpenge. For ledighedsydelse (personer visiteret til fleks- eller skånejob) yder staten 30 % refusion af de kommunale forsørgelsesudgifter før første fleks- eller skånejob og 50 % refusion af de kommunale forsørgelsesudgifter ved senere ledighed. Udgifter til aktive tilbud dækkes med halvdelen af Staten for såvel kontanthjælp, sygedagpenge og forsikrede ledige indenfor et driftsloft på kr. ( P/L) pr. helårsperson, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse, deltager i 6-ugers selvvalgt uddannelse. Det fælles driftsloft giver kommunen mulighed for at prioritere den samlede aktive indsats. Udover refusion, den statslige budgetgaranti, dækkes udgifterne til de forsikrede ledige også af en særlig tilskudsordning, hvor Staten fordeler et beskæftigelsestilskud på ca. 9 mia. kr. årligt til kommunerne. Dette tilskud fordeles ikke efter bloktilskudsnøglen i lighed med DUT. Derimod beregnes tilskuddet i forhold til ændrin-

10 BEVILLINGSOMRÅDE ger i ledigheden. Tilskuddet fordeles til 8 landsdele og derfra videre til kommunerne i landsdelen. Tilskuddet efterreguleres, når de faktiske ledighedstal er kendte. Motivationen til at benytte en særlig inddeling, frem for bloktilskudsfordeling, skyldes at ledigheden varierer meget mellem landsdelene. Eksempelvis er ledigheden i Nordjylland næsten dobbelt så høj, som i Nordsjælland. Men indenfor de enkelte kommuner varierer ledigheden også. Den særlige tilskudsordning suppleres af et tilskud til dækning af kommunernes udgifter til de forsikrede ledige, kaldet forsikringsordningen. Dette tilskud gives til kommuner, der bliver ekstra hårdt ramt af ledighedsstigninger, eksempelvis grundet større virksomhedslukninger eller erhvervssammensætningen er af en sådan karakter, at en kommune kan opleve store udsving i ledigheden. Det udbetales, hvis ledigheden er højere end den gennemsnitlige ledighed tillagt 5 procentpoint. Hvis ledigheden stiger med 50 % og ledigheden i landsdelen kun er 30 % kompenseres med 15 % ( ). Omvendt hvis ledigheden falder 20 % i landsdelen, men kun 10 % i kommunen, kompenseres med 5 % ( ). Tilskuddet ydes som et bruttobeløb pr. ledig. Der er tale om en nettoordning, hvor de øvrige kommuner finansierer tilskuddet til de hårdest ramte kommuner via det samlede bloktilskud. forudsætninger for bevillingsområdet Kommunalbestyrelsen har for bevilget 396 mio. kr. og for overslagsårene er der regnet med følgende udvikling: (1.000 kr.) Udgifter Indtægter Netto Indarbejdede tilpasninger I budgetforslaget er indarbejdet følgende tilpasninger: år Vedtagne tilpasninger I alt I alt Besparelse Kompetencecenter Sammenlignende analyse af Jobcenter Ballerups virksomhed Køb af vindmøllestrøm (RECS certifikater) Samarbejde med Grantoftegård I alt I alt 2011til Hjælp til forsørgelse Kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse og sygedagpenge

11 BEVILLINGSOMRÅDE Udbetaling af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse sker på baggrund af ansøgninger fra borgeren. Udbetaling af sygedagpenge sker på baggrund af ansøgning fra borgeren, dennes arbejdsgiver eller a-kasse. Udbetalingsbeløbet er fastsat af Finansministeriet og reguleres 2 gange årligt (1. januar og 1. juli). Der er budgetlagt således: Forsørgelse i kr Forventet antal fuldtidspersoner i Sygedagpenge sygedagpenge uge 5 til sygedagpenge efter 52 uger Sygedagpenge til forældre med alvorligt syge børn Regresindtægter Statsrefusion Sociale formål Sygebehandling Hjælp til enkeltudgifter og flytning Efterlevelseshjælp Særlig støtte til modtagere af starthjælp -5-5 Betaling til/fra kommuner -4-4 Tilbagebetaling Statsrefusion Kontanthjælp Kontanthjælp starthjælp Afløbsudgifter til kontanthjælp Forsørgere Ikke-forsørgere Personer fyldt 60 år Hjælp til unge Løbende hjælp, visse persongrupper *) Særlig støtte *) Betaling til/fra kommuner m.m.*) Tilbagebetalinger Statsrefusion Kontanthjælp til visse grupper af flygtninge Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge Hjælp til flygtninge 3 første år Statsrefusion Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10/ Løntilskud Forrevalidering Særlig støtte *) Aktiveringsgodtgørelse *) Hjælp til opkvalificering *) Betaling til/fra kommuner Tilbagebetaling Statsrefusion Kontanthjælp til personer omfattet af integrationsprogrammet Ydelse til udlændinge Hjælp i særlige tilfælde *) Tilbagebetaling Statsrefusion *) Indgår ikke i det samlede klienttal

12 Kilde til antal fuldtidspersoner; statistikbanken.dk, Rapport Kont1. BEVILLINGSOMRÅDE Ledighedsydelse, fleksjob og løntilskud på særlige vilkår (skånejob) Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob. Når en borger er visiteret til fleksjob, kan der udbetales ledighedsydelse til vedkommende. Personer, der får førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat med løntilskud på særlige vilkår (skånejob). Der er budgetlagt således: Forsørgelse i kr Forventet antal fuldtidspersoner i Ledighedsydelse Ledighedsydelse ikke refusionsberettiget Under ferie Særlig ydelse Før første fleksjob Mellem fleksjobs Under sygdom og barsel Driftsudgifter *) Tilbagebetalinger Ledighedsydelse til personer i aktivering Løntilskud på særlige vilkår (Skånejob) Fleksjob /3 af lønnen /2 af lønnen /3 af lønnen Statsrefusion Kilde til antal fuldtidspersoner; statistikbanken.dk, Rapport Kont1. Aktive tilbud til ikke forsikrede ledige og sygedagpengemodtagere Aktiverings-, revaliderings- og uddannelsestilbud i kr Projekter Jobslusen E Mit liv Mit kram Træ & Byg Agenda Columbus SMS SUMO Jobcoach Der er aftalt en belægningsprocent på Kompetencecenter, faste driftsudgifter

13 BEVILLINGSOMRÅDE Uddannelsestilbud Produktionsskolebidrag Produktionsskolerne kan kun optage elever, når bopælskommunen via Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. Taksten for de kommunale bidrag bliver fastsat på finansloven. For 2012 er taksten kr. for elever under 18 år og kr. for elever over 18 år. Bidraget opkræves året efter, så i budgetår er der budgetlagt med det fastsatte bidrag for ErhvervsGrundUddannelse (EGU) ErhvervsGrundUddannelse (EGU) er en kommunal erhvervsuddannelse, der primært etableres med den målsætning, at den unge enten får et job eller fortsætter i en uddannelse efter gennemførelsen af EGU. Herudover etableres der EGU-forløb for unge, der har haft en skolegang på særlige skoler og som ofte har vanskeligheder af forskellig art. Pædagogisk AssistentUddannelse (PAU) Pædagogisk AssistentUddannelse skal give unge, der gerne vil udføre pædagogisk arbejde, men som ikke kan regne med at blive optaget på pædagoguddannelsen på grund af færre personlige kompetencer og manglende formelle kvalifikationer, en pædagogisk uddannelse og dermed styrke mulighederne for job inden for det pædagogiske område. Der er budgetlagt således: Aktiverings-, revaliderings- og uddannelsestilbud i kr Produktionsskole Grundtilskud Bidrag vedr. ordinære elever Forventet antal personer EGU Skoleydelse Undervisningsudgifter Vejledningsudgifter Statsrefusion PAU Skoleydelse AER bidrag Undervisningsmateriale Egne lære- og praktikpladser

14 BEVILLINGSOMRÅDE Forsikrede ledige Forsikrede ledige 2012 Dagpenge til forsikrede ledige Dagpenge i aktive perioder Dagpenge i passive perioder Dagpenge manglende rettighed Berigtigelser Medfinansiering 50 % befordring Uddannelsesydelse under 6 uger Jobtræning Løn Tilskud Puljejob Løn Tilskud Beskæftigelsesindsats for forsikrede Pers. assistance, handicappede i erhverv Pers. ass., handicappede, efter- og videreuddannelse Løntilskud forsikrede ledige off. Arbg Løntilskud forsikrede ledige privat Arbg Løntilskud ved udd.aftaler Jobrotation Løntilskud forsikrede ledige over 55 år Statsrefusion

15 BEVILLINGSOMRÅDE Status og udvikling på bevillingsområdet Økonomi Kommunal nettoudgift (i kr.) Forsørgelsesudgifter Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Dagpenge til fors. ledige Revalidering Løntilskud til personer i fleks- og skånejob Beskæftigelsesindsats fors. ledige Løn til forsikrede ledige Pulje- og servicejob Seniorjob Beskæftigelsesordninger Forsørgelsesudgifter, statsrefusion - Sygedagpenge Sociale formål Kontanthjælp Revalidering Løntilskud til personer i Fleks- og skånejob Beskæftigelsesindsats fors. ledige Løn forsikrede ledige Pulje- og servicejob Seniorjob Beskæftigelsesordninger Udlændinge, Integrationsbolig Integrationsprogram Kontanthjælp udlændinge Repatriering Udlændinge, statsrefusion - Integrationsprogram Kontanthjælp udlændinge Repatriering Uddannelse Andre faglige uddannelser Erhvervsgrunduddannelser Befordring midl. syge Pædagogisk ass. udd Rådgivning Uddannelse, statsrefusion - Erhvervsgrunduddannelser

16 BEVILLINGSOMRÅDE Aktivering, - Den kommunale beskæftigelsesindsats, Aktivering, statsrefusion - Den kommunale beskæftigelsesindsats Kompetencecenter Andet Øvrige sociale formål Hele rammen Forsørgelsesoversigt Oversigten viser antallet af fuldtidsledige der modtager en forsørgelsesydelse over de seneste 5 år. Det skal bemærkes at det er muligt for personer at modtage mere end en ydelsestype samtidigt, hvilket særligt ses i forsørgelsen til kontanthjælpsmodtagere, da f.eks. forsørgertilskud til personer i revalidering, fleksjob, skånejob og personer der modtager ledighedsydelse betales som kontanthjælpstilskud. Antal fuldtidsledige Sygedagpenge efter 4 uger Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere heraf Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet (tidligere starthjælp/introduktionsydelse) Revalidering Fleksjob Skånejob Ledighedsydelsesmodtagere I alt Kilde Jobindsats.dk, samt for skånejob Statistikbanken.dk, Rapport AUK01 Sygedagpenge Udviklingen i antallet af sygedagpengeforløb over de sidste 5 år ser således ud: Antal forløb uger uger uger Over 52 uger Forløb i alt Kilde Jobindsats.dk

17 BEVILLINGSOMRÅDE Ledighed Ledigheden over de sidste 5 år har udviklet sig således; Antal fuldtidsledige Ledige dagpengemodtagere Ledige kontanthjælpsmodtagere I alt ledige Aktiverede dagpengeberettigede Aktiverede kontanthjælpsmodtagere I alt aktiverede I alt bruttoledige Kilde statistikbanken.dk, Rapport AUF01. Det skal bemærkes at data for kontanthjælpsmodtagere er justeret for personer, hvor anden offentlig ydelse end kontanthjælp, er den grundlæggende forsørgelsesydelse. Ledighedsprocenten fordelt på aldersgrupper udregnes som andelen af aldersgruppen som er ledig, men står til rådighed for arbejdsmarked. Hermed indgår personer i uddannelse, permanent offentlig forsørgelse eller orlov ikke i statistikken. Ledighedsprocent år 1,9 4,3 5,2 5,7 6, år 3,4 6,1 7,4 9,2 10, år 2,3 3,9 5,0 5,9 6, år 1,4 2,9 4,2 4,6 4, år 1,8 2,9 3,9 4,4 4,6 60+ år 1,3 1,9 2,9 3,0 3,2 I alt 1,9 3,5 4,6 5,2 5,4 Kilde statistikbanken.dk, Rapport AUP01. aftalen for indvirkning på beskæftigelsesområdet Et sammenhængende udviklingsforløb for 0-25 år - Fremtidens ungeindsats I den politiske aftale for 2012 indgår en række projekter på 0-18 års området. De har til formål at håndtere de forventninger, udfordringer og behov, der er i forhold til dagtilbud, folkeskole, fritids- og klubtilbud og ungeindsatsen over mod ungdomsuddannelser og arbejdsmarked. For at se på disse kerneområder i helhed ønsker parterne at samle indsatserne, herunder Skolen med vilje og Et løft til folkeskolen, i en ny, overordnet ramme med overskriften Et sammenhængende udviklingsforløb fra 0 25 år. Der skal opleves en rød tråd i arbejdet med børn, unge og deres familier. Den røde tråd skal forpligte alle de involverede medarbejdere og ledere. Det betyder, at de forskellige institutioner skal tage afsæt i, at de alle har en rolle i børn og unges liv, og at der i langt højere grad end tidligere bindes sløjfer mellem de mange professionelle.

18 BEVILLINGSOMRÅDE Målet er, at alle børn og unge i Ballerup Kommune vokser op og får de nødvendige kundskaber, færdigheder og kompetencer til at leve et godt, selvstændigt og udviklende liv hele livet. Den overordnede ambition kan illustreres således: Forpligtende samarbejder 0 5 år Folkeskolen Fritidstilbud Ungeindsats Arbejdsmarked Inklusion For at løse opgaven skal alle ledere og medarbejdere forholde sig til, hvordan arbejdet kan gøres på nye og bedre måder, så langt flere af vores børn og unge kan inkluderes, gennemføre en ungdomsuddannelse og ende med et godt arbejdsliv. Den konkrete udmøntning foregår i tre delprojekter: fremtidens dagtilbud, fremtidens folkeskole og fremtidens ungeindsats. De håndteres i deres respektive politiske fagudvalg, hvor der ligeledes skal være fokus på at skabe sammenhæng. Aktivt medborgerskab vi sætter fokus på retten til og mulighederne for at bidrage Beskæftigelse og Uddannelse På beskæftigelsesområdet har det stærke fokus på overholdelse af et kompliceret lov- og regelsæt og hyppige lovændringer begrænset mulighederne for at tage et udgangspunkt i de lediges individuelle behov og muligheder. Parterne er derfor enige om, at det kommunale råderum skal udnyttes til at sikre, at indsatsen i højere grad tager afsæt i den enkelte borgers motivation, muligheder og behov. Der skal arbejdes for en mere smidig, enkel sagsgang, hvor borgeren inddrages, og der skal holdes større fokus på effekten af indsatserne. I forhold til de svageste ledige skal der lægges vægt på integration af den sundhedsmæssige, behandlingsmæssige og sociale indsats. Samproduktion af ydelser og bedre ressourceudnyttelse gennem samarbejde med andre I tråd med visionen Vi satser på viden der vil frem er parterne enige om, at mulighederne for at indgå i et samarbejde med andre kommuner eller private virksomheder skal afprøves på konkrete områder med henblik på at opnå en bedre og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Afprøvning af nye samarbejdsformer med den private sektor. Der skal afprøves nye modeller for samarbejde med den private sektor blandt andet om udvikling af velfærdsteknologi i regi af Ballerup Kommunes velfærdslaboratorium. Formålet er at understøtte såvel erhvervsudviklingen som nyudvikling og effektivisering af fremtidige velfærdsydelser. Samarbejdet kan eventuelt ske som et egentligt offentligt-privat partnerskab (OPP).

19 BEVILLINGSOMRÅDE Parterne er enige om at udvikle og styrke samarbejdet mellem erhvervssektoren og beskæftigelsesområdet, så kommunen kan understøtte virksomhedernes brug af de beskæftigelsesrettede indsatser som fx jobrotation. Samtidig skal der arbejdes for, at virksomhederne sikrer elev- og praktikpladser, samt påtager sig sin del af det fælles sociale ansvar. Mulighederne for samarbejde med den private sektor om dette afsøges, sammen med andre kommuner i regionen, blandt andet med henblik på at udvide paletten af beskæftigelsestilbud for borgere med særlige behov. Sammenlignende analyse af Jobcenter Ballerups virksomhed Der skal gennemføres en sammenlignende analyse af Jobcenterets virksomhed i forhold til; 1. Den administrative organisations ressourceforbrug, 2. Beskæftigelsesindsatsens tilrettelæggelse, omkostningsniveau, sammensætning og resultater. Analysen forventes gennemført ved sammenligning med 1-2 jobcentre, hvor rammevilkårene er sammenlignelige, dvs. i forhold til faktorer som ledighedsniveau, ledighedens fordeling på målgrupper (unge, borgere med anden etnisk oprindelse end dansk, forsikrede, ikke-forsikrede ledige), erhvervsstruktur og arbejdsmarked, socioøkonomiske forhold som fx uddannelsesniveau, indtægtsniveau. I analysen af den administrative organisations ressourceforbrug indgår personaleforbrug, fordelingen på faggrupper, organiseringen, ledelseskapacitet, brug af serviceudbud (udlægning af myndighedsopgaver til anden aktør). I analysen af beskæftigelsesindsatsen indgår elementer som fx sammenligning af forsørgelsesudgifterne, borgere på varig forsørgelse (FØP), i fleksjob, fordelingen mellem aktiv/passiv, de lediges fordeling i målgrupper (match 1-3), varigheden af de forskellige ledighedsgruppers forløb, sammenligning af den aktive indsats omkostningsniveau, organisering (ekstern/intern leverandør), graden af virksomhedsrettet indsats, og resultater (effekter) af den aktive indsats. Et væsentligt udbytte af analysen vil være, at der opnås dokumentation for, hvordan Jobcenter Ballerups udgiftsniveau og indsatser ser ud i sammenligning med relevant jobcenter. Det vil kvalificere drøftelserne af og stillingtagen til om der er behov for ændringer i den eksisterende praksis. Forudsætningen for at gennemføre analysen skal være, at i det omfang der viser sig at kunne forventes effektiviserings- og/eller besparelsespotentialer ved implementering af anden praksis som er fundet ved sammenligningen, skal den implementeres. Med baggrund i analysen tages der stilling til hvilke ændringer, der skal foreslås gennemført i forhold til den administrative organisering og ressourceforbruget, og i forhold til den beskæftigelsesmæssige indsats. Beregningsmæssige forudsætninger: Under forudsætning af en stabilisering af eller et fald i ledighedsudviklingen er det estimeret, at analysen vil kunne medvirke til en udgiftsreduktion inden for beskæftigelsesområdet. Reduktionen omfatter således både den administrative organisering af området og den beskæftigelsesmæssige indsats. For Kompetencecentret vil indsatsen i den nærmeste fremtid især rette sig mod: For Kompetencecentret vil indsatsen i den nærmeste fremtid især rette sig mod: I samarbejde med Økonomistyring i CSSB og Jobcenteret, at udvikle en økonomistyringsmodel der muliggør at Jobcenteret kan foretage tilkøb og kan danne grundlag for at ændre i bestående aktiviteter. Forventes afsluttet med udgangen af marts.

20 BEVILLINGSOMRÅDE Gennem en ny mødestruktur at etablere et tættere samarbejde med Jobcenteret, og, i forløbet for den enkelte borger, sikre borgerinddragelsen og ejerskabet. Opnås gennem samarbejde om udviklingen af Min Plan konceptet. For det nye Natur & Anlæg (og også for Træ & Byg ), at styrke den vejledningsmæssige indsats og opbygge et større netværk af mulige ansættelsesvirksomheder. Resultatet skal måles på det antal ledige der fra projektet går til ordinær beskæftigelse. En konsolidering af Jobslusen, (Genbrugsbutikken og IT- genanvendelsesværkstedet). Målet er sammen med Jobcenteret at sikre lige så mange ledige i match 2 en berøring med rigtige arbejdspladser som i Opnås blandt andet ved en specialisering af nogle medarbejdere i Jobcafeen og ved etablering af flere kommunale virksomhedscentre. En udvikling af samarbejdet med socialpsykiatrien og Jobcenteret om de mest udsatte unge. Opnås blandt andet ved den fælles undervisning i ICF, WHOs klassifikation af funktionsevne og funktionsnedsættelse. Undervisningen er finansieret af den bevilling fra Forebyggelsesfonden Kompetencecentret har fået til SMS. Det tættere samarbejde og den mere præcise henvisning fra Jobcenteret skal kunne ses på færre tilbagevisninger og resultatløse forløb, og flere der fra SMS kommer i enten job eller uddannelse. En fortsættelse og evaluering af det livsstilsændrende tværgående projekt Mit Liv - Dit Liv, Vores fælles KRAM, som Kompetencecentret og Sundhedshuset har fået udviklingsmidler fra Sundhedsstyrelsen til. En yderligere kvalificering af Agenda/Karriereskift dels gennem et tættere samarbejde med Jobcenteret i den enkelte sag, dels gennem en lidt større ensartethed i rapportskrivningen for de pågældende medarbejdere. Opnås ved afholdelse af en temadag, og via den ledelsesmæssige supervision. Kompetencecentret indgår desuden i et samarbejde med Jobcenteret om projektet Ung I Fokus, som er støttet af LBR, og også i beredskabet til Akutpakken der skal udvikle sig til et samarbejde om både en jobbørs og en Jobklub. Det er Kompetencecentrets håb at dette vil give anledning til et langt tættere samarbejde mellem Jobcenteret og Kompetencecentret, med et fælles fokus på borgerejerskab og -ansvar, for de aftalte tilbud og foranstaltninger.

21 BEVILLINGSOMRÅDE Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Økonomiudvalget Bevillingsområde Jordforsyning, faste ejendomme og redningsberedskab Afgrænsning af bevillingsområdet I kontoplanen er bevillingsområdet afgrænset således: Jordforsyning Faste ejendomme (inkl VVS-afdelingen) Redningsberedskab. Bevillingsområdet omfatter administration af kommunalt ejede ejendomme, der ikke benyttes til kommunale formål, dvs. ubebyggede arealer, der er erhvervet af planlægningsmæssige årsager, eventuelt med henblik på senere salg, ejendomme, der udlejes til bolig- eller erhvervsformål samt nyttehaver. Endvidere indgår kommunale indtægter og udgifter i forbindelse med byfornyelse og driftssikring af boligbyggeri, herunder ydelsesstøtte, i bevillingsområdet. Det kommunale redningsberedskab omfatter bl.a.: Det civile beredskab i forhold til ulykker og katastrofer af samfundsmæssig omfang. Det kommunale beredskab i forhold til ulykker og katastrofer af lokal omfang. Redningsberedskabets forebyggende afdeling, som udfører de lovpligtige brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Området reguleres i al væsentlighed af Beredskabsloven. Beredskabskommissionen træffer beslutninger om redningsberedskabets virke i øvrigt. Beslutninger med økonomiske konsekvenser forelægges Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Mål for bevillingsområdet Ejendommene skal administreres, så bygningerne bevares i en økonomisk og sikkerhedsmæssig tilfredsstillende vedligeholdelsesstandard under hensyntagen til den enkelte ejendoms fremtidige anvendelse og eventuelle særlige bevaringsmæssige værdi. Udlejningsejendommene skal drives forretningsmæssigt og skal til stadighed søges udlejet på den under de givne markedsmæssige forhold mest rentable måde, med mindre særlige hensyn gør sig gældende i det enkelte tilfælde.

22 BEVILLINGSOMRÅDE Landbrugsjord, der ikke umiddelbart skal sælges eller overgå til andet formål, søges bortforpagtet på markedsmæssige vilkår. Bygninger og andre aktiver, der ikke anvendes intensivt til kommunale kerneopgaver, søges frigjort med henblik på salg og derved finansiering af nye institutioner mv. Vedrørende beredskabet sikrer Kommunalbestyrelsen, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt beredskab til effektivt at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer eller overhængende fare herfor. Beredskabslovens forudsætninger skal opfyldes med bl.a.: Kommunens redningsberedskab skal opbygges i henhold til den vedtagne Risikodimensionering. Risikodimensioneringen skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Beredskabsplanen skal revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Etablering af lovpligtigt, fælles landsdækkende radiokommunikationssystem. Tilpasning af organisationen og udpegning af det nødvendige personel. Løbende tilpasning af beredskabets plangrundlag og organisation i overensstemmelse med Beredskabsloven. Rammer for bevillingsområdet For budgetåret fastsættes den samlede nettobevilling til kr. Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Økonomiudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. Anvendelsen tilrettelægges, så de konkrete beslutninger i videst muligt omfang kan delegeres til den administrative ledelse. Status og udvikling på bevillingsområdet Omfanget af de inden for bevillingsområdet administrerede ejendomme og arealer kan opgøres således: Tekst Ejendomsværdi - kr. Heraf grundværdi kr. Areal m2 Arealer til salg Udlejningsejendomme Landbrugsejendomme I alt

23 BEVILLINGSOMRÅDE Med det vedtagne budget forventes følgende udvikling på bevillingsområdet: Tekst (1.000 kr.) Regnskab 2011 Ajourført budget 2012 Overslagsår Nettobevilling i alt Heraf Vedligeholdelse Skatter, afgifter og forsikringer VVS-afdelingen Opvarmning Lejeindtægter inkl. varmebidrag Byfornyelse og driftssikring Redningsberedskab Andet Hovedparten af kommunens landbrugsjord er forpagtet ud til den Erhvervsdrivende fond Grantoftegård. Handlingsplan for budgetåret Økonomiudvalget forventer at iværksætte/gennemføre følgende væsentlige initiativer inden for bevillingsområdet i de kommende budgetår: Salg af de resterende grunde på Søndergård og på Østerhøj. Salg af arealer i Lautrupgård-området bag Ingeniørhøjskolen. Salg af diverse grunde til boligformål. Salg af ejendomme og byggeretter til Bymidteprojektet. Salg af kommunale bygninger, herunder især udlejningsejendomme, der ikke anvendes i forbindelse med varetagelsen af kommunale kerneformål. Centralisering af ejendomsdrift og vedligeholdelse, og derved opnå en mere sikker økonomistyring, mere fordelagtige kontrakter og ensartet serviceniveau. Derfor udarbejdes en samlet ejendomsporteføljestrategi, der har til formål at optimere anvendelsen af kommunens ejendomme og derved nedsætte antallet af kvadratmeter i drift.