IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Transkript

1 PI

2 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq Kalaallit Nunaanni atuartitsisunut. Ilanngutassianik assitalinnilluunniit ilanngussiniaraanni ajornanngilaq aaqqissuisunullu nassiunneqarsinnaallutik. PI er et informations- og debatblad for undervisere i Grønland. Bidrag i form af artikler og illustrati o ner modtages gerne og bedes sendt til redaktionen. Aaqqisuisut / Redaktion : Kirsten Olsen (akisuss.) kir@inerisaavik.gl Ilusilersuisoq / Grafisk tilrettelæggelse : ReneDesign.gl Nutserisut / Oversættere : Angunnguaq Karlsen Mette Larsen Lyberth Oplag : 1800 ISSN Assit Fotos : Bodil Brandt s. 4, 7, 8 Debbie Damm s. 10, 11 SIULEQUT IT ATUARTITSINERMI ATUARTITSINERMI ATORNEQARSINNAASUNIK ISUMASSARSIORNEQ KILLIFFIMMIK NALILIINEQ SILAMIINNEQ ATUARTITSINEQ KAJUMINNAR- NERUSOQ NUANNERNERUSORLU! NIVIARSIAQQAT NUKAPPIAQQALLU, ATUARFIK ILINNIAGARLU 2014-IMI ALLORIARFINNI MISILITSINNERIT DANMARKIMI NAQINNERNIK ILISARSISINNAANNGITSUUNEQ QALLUNAAT OQAASIINUT SIUNNERSORTI NUTAAQ ATORNIARTARFIMMI ATUARTITSINERMUT ATORTUSSIAT NUTAAT FORORD IT I UNDERVISNINGEN PÆDAGOGISKE EFTERMIDDAGE MIDTVEJSEVALUERING UDELIV SJOV OG MOTIVERENDE UNDERVISNING! KØN, SKOLE OG UDDANNELSE TRINTEST 2014 LIDT FAKTA OM ORDBLINDHED I DANMARK NY FAGKONSULENT I DANSK NYE UNDERVISNINGSMATERIALER FRA UDLÅNSAFDELINGEN IMAI INDHOLD

3 SIULEQUT Ukioq manna PI normumi siullermi atuartitsinermi IT p qanoq atugaatiginera pillugu allaaserisaq ilanngullugu saqqummiupparput, tamanna inaarutaasumik oqaatsinik misilitsinnermi angusanut annertuumik pingaaruteqarpoq. Ilinniartitaanikkut aaqqissugaasimanerput suiaassutsit illuatungaannaanut tulluarsagaanerunersoq ilumoornerluni? Tamanna Suiaassuseq, atuarfik ilinniartitaanerlu pillugit allaaserisamit Naliliisarfimmeersumit eqqartuiffigineqarpoq. Aammataaq naqinnernik ilisarsisinnaanngitsut pillugit, silami atuartitsineq pillugu ualineranilu atuartitseriaatsinik isumassarsiorfittut sammisaqartitsinerit pillugit, kiisalu Qallunaat oqaasiinik atuartitsinermi siunnersortimik nutaamik, Inerisaavimmi sulileqqammersumik ilisarititsineq. Atuarluarisi. FORORD I årets første nummer af PI bringer vi en artikel med fokus på brugen af IT i undervisningen, der i sidste ende er af væsentlig betydning for resultaterne ved afgangsprøverne i sprogfag. Er det rigtigt, at vores uddannelsessystem til en vis grad favoriserer det ene køn frem for det andet? Det har Evalueringsafdelingen et bud på i artiklen Køn, skole og uddannelse. Endvidere bringes artikler om ordblindhed, undervisning i udeliv og pædagogiske eftermiddage, og endelig en præsentation af Inerisaaviks nye fagkonsulent for dansk. God læselyst. 3

4 IT atuartitsinermi All. Trine Pauck Hansen (qallunaat oqaasiinut siunnersorti) aamma Carsten Petersen (naliliisarfimmi sulisoq), Inerisaavik. Meeqqat atuarfiat pillugu inatsisip malittarineqartup oqaatigaa, atuartitsissutini tamani atuartitsissutinilu qanitariissuni IT atuartitsinermi ilanngunneqartassasoq kiisalu sakkutut atorneqassasoq. Naalakkersuisut inatsisartut ataatsimiinneranni 2013-imi ilinniartitaaneq pillugu periusissiaanni ersarissumik tamanna tapersersorpaat, ukiuni tulliuttuni aggersuni ilinniartitaanerup qaffassarneqarnissaanik siunniussaqartumi. Qitiusumiit atuarfinni IT-p qanoq atorneqarnersoq qanorlu annertutigisumik atorneqarnera ilisimaneqanngilaq, tamannalu patsisigalugu killiffik aallaavigineqartussaq ersarinngilaq kiisalu tamatuma sutigut ineriartortinneqarnissaa pillugu tikkuussisoqarsinnaannani. Allaaserisami uani naliliinermi ajoraluartumik ullumikkut atuarfinni IT qanoq annikitsigisumik atorneqarnera ersersinneqarpoq. Tamatumunnga peqatigitillugu allaaserisami matumani siunissami qanoq allanngortiterisoqarsinnaanersoq pillugu siunnersuutinik arlalinnik allaaserisaq imaqarpoq. IT atuartsitinermi qanoq annertutigisumik atorneqarpa? Oqariartaaseq IT atuartitsinermi atitoorujussuarmik ersernerluttumillu isumaqartillugu atugaavoq taamaattumillu qanoq isumaqarpiartillugu atorneqarnersoq ersernerluttarluni. Immaqa ilaasa IT ungasianiit atuartitsinermi atorneqarnera eqqarsaatigisarpaat, allalli IT matematikkertitsinermi atorneqarnera immaqa eqqarsaatigisarlugu. Atuarfimmi allannermi atortup (Word-tip) atorneqartarnera misissorsimavarput. Eqqornerusumik oqaatigalugu, aasaq 2013-imi atuartut allattariarsorlutik inaarutaasumik misilitsinneranni qassit qarasaasiaq atorlugu allaaserisaqarsimanersut qassillu assammik allassimanersut misissorsimavagut. PC atortut PC atornagu Kalaallisut 239 (33%) 475 (67%) Qallunaatut 310 (42%) 429 (58%) Tuluttut 303 (42%) 417 (58%) Misissuinitsinni takuarput, atuartut affai sinnerlugit amerlassusillit allaaserisatik assamminnik allaaserisimagaat. Assamminnik allaaserinnissimasut kalaallisut misilitsinermi amerlanerpaasimapput tassa 67 %-it, qallunaatut tuluttut misilitsinnermi procenti appasinneruvoq tassa 58 %-iullutik. Atuartitsissutini qarasaasiamik atuisimanerup assigiinnginnera ersarissumik nassuiaatissaqartinngilarput. Imaassinnaavoq kisitsisit qularnanngitsumik assigiinngitsunik nassuiaasersorneqarsinnaalluaraluartut. Assersuutigalugu atuartut PC imaluunniit assammik allannissaq namminneq aalajangertussaavaat, aamma immaqa atuartut ilaasa siulleq tassa PC p toqqarnissaa ornigineq ajorpaat. Imaluunniit atuarfiit qarasaasianik atuartunut tamanut neqeroorutigissallugu naammattunik peqarneq ajorput. Imaluunnit atortorissaarutit teknikkikkut ajornartorsiutaasimassapput tamannaluunniit ernumassutigineqarsimavoq taamaalilluni misilitsinnermi PC-ip atornissaa tunuarsimaarutigineqarsimasinnaavoq. Kisitsisilli 4

5 qanorluunniit Dansk Skriftlig nassuiaasersoraluaraanni kisitsisit erserserpaat, naak inatsisitigut ilinniartitaanermilu suliniutini tamanna kissaatigineqaraluartoq, IT ulluinnarni atuartitsinermi atuartunit amerlasuunit nalinginnaasumik atorneqarneq ajortoq. PC Tamanna qanoq sunniuteqartarami? Ikke PC Immaqa inuit ilaat oqassapput inuusuttut siunissami atorfittaarunik IT ilikkassaqqaaraat. Tunngavilersuutip tamassuma ukiumi misilitsinnermilu F Fx angusat F atuartut D Catuarfimmi B Anaammassigunik allagartartaavanni allaqqasut, siunissami ilinnialernissamut periarfissaannut pingaaruteqarluinnartuupput. Gymnasia pillugu nutarterinerup imi atuutilersup piumasaqaatigaa, atuartut GU-mi atualissagunik atuartitsissutini pinngitsoorani ingerlatassani kiisalu projektopgavemi karakter E imaluunniit qaffasinnerusoq anguneqarsimassasoq. Inuussutissarsiutitaarniarnermik ilinniarfinni piumasaqaatit nikerarnerupput, kisianni taakkunani tiguneqassagaanni angusaq E qitiuvoq. Maanna PC atorlugu allassimasut kiisalu atornagu allassimasut angusaat qanoq ataqatigiinnersut misissussavagut. Kalaallisut qallunaatullu misilitsinnerit toqqarpavut (tuluttut angusat qallunaatut angusallu assigiipput). Procent Procent Kalaallisut allattariarsorneq F Fx F D C B A PC atortut PC atornagu Qallunaatut allattariarsorneq F Fx F D C B A Siullertut takusinnaavarput, kalaallisut misilitsinnermi PC atorlugu imaluunniit assammik allassimaneq apeqqutaanngitsoq. Matumani nassuiaatit ilagisinnaavaat, qarasaasiami qallunaatut tuluttullu oqaatsini taakkunani allannermi- oqaasilerinermilu kukkunersiutitaqarmata, taakkununngalu sanilliukkaanni qarasaasiat taamatut kalaallisut kukkunersiutitaqannginnerat, aamma atuartunut oqaatsini allani atuartitsissutaasuni sanilliullugu kalaallisut allannermi qarasaasiap immikkut iluaqutitalersugaannginnera. Qallunaatut allattariarsornermi ersarissumik takussutissaqarpoq, atuartut misilitsinnermi assaannarminnik allassimasut, karakterskalami appasinnerusumik inissisimanerat, aamma atuartut pingajorarterutaat karakter F imaluunniit Fx pissarsiarisimavaat. Taamatut naliliineq ima isumaqartariaqanngilaq, atuartut PC atorlugu allakkunik taava qaffasinnerusumik karaktereqassasut. Nassuiaatilli ilagisinnaavaat, atuartut sanngiinnerusut assamminnik allannissaq orniginerusimagaat. Aammattaaq oqaatsini atuartitsinermi inuuniarnikkut aningaasaqarnikkullu atukkat patsisaaqataasinnaalluarput, tassa imaappoq atuartut qallunaatut piginnaasaqarnerit immaqa tunuliaqutarissaarnerusimapput aamma angerlarsimaffimminni IT-mut atortunik pilersugaanissamut periarfissarissaarnerusimasinnaapput. Qanorluunniilli tunngavilersoraluaraanni, qallunaatut allattariarsornermi kisitsisit ersarilluinnarput. Periarfissarissaarnerupput, Wordimi allannermi periarfissat pitsaanerupput (kukkuniiaateqarnera, allatap iluarsaannissaanut, taamaalilluni atuaruminartumik kusanartumillu isikkulimmik tunniussinissamut periarfissat pitsaanerupput), atuartunut karakterigissaarnissamut Fx-imik qaffasinnerusumik angusaqarnissamut periarfissat tassa pitsaanerupput, taamaalilluni ilinnialernissamut pitsaanerusumik tunuliaqutaqarnissamut aamma tamanna periarfissiilluarneruvoq. 5

6 Taava? Ilisimalluinnarparput imaaliallaannarluni atuarfimmi IT atuartitsinermi atorneqarnerulernissaa anguneqarsinnaanngitsoq. Qitiusumiit qanorsuaq inatsisiliortoqarsinnaavoq ilinniartitaanermullu iliuusissanik qanorsuaq siunniussaqarsinnaalluni, atuarfiulli ingerlanneqarnera eqqarsaatigissagaanni eqqaamaneqartariaqarpoq, kommuneqarfiit atuarfiit akisussaaffigimmatigit, aamma aningaasat qanoq atorneqarnissaat pillugu aalajangiinissat, naggataatigut atuarfinnit ataasiakkaanit aalajangerneqartarmata. Allaaserisap uuma allaaserinerani atuarfiit inuillu pineqartumut ilisimasallit arlallit oqaloqatigisimavagut, aamma tupaallaatigisimavarput, amerlanertigut taamaallaat inuk ataaseq IT pillugu kivitsisussatut inissisimasarmat. Taamaattumik atuarfiit IT pillugu ilisimasaminnik paarlaasseqatigiittarnissaannik ilinniarfigeqatigiittarnissaannillu kaammattorumavagut. Aammattaaq Kommuneqarfik Sermersooq IT pillugu pilersaarusiorsimasoq paasivarput, imalu isikkoqarpoq : Atuarfiit : 16 ( illoqarfinni 8 nunaqarfinnilu 8 ) Atuisut (atuartut ilinniartitsisullu) miss. IT-mut atortut : ca , Qarasaasiat, angallattakkat, 100 miss. Ipads, printere, aamma interaktive systemer Attavik qitiusumik ingerlataq (Nuummiit ) sumiiffinni IT-mut siunnersortit ikiortigalugit Atuarfiit tamarmik immikkut servereqassapput attaveqarlutillu Attaviit Microsoft aamma Novell ZenWorks tunngavigalugit Attaveqaatit : Kablet aamma trådløs Internettimut attavik : ATTAT Atuisut atuartunut ilinniartitsisunullu immikkoortinneqartut, tamarmik atuisutut isissuteqarlutik sillimaniarneq eqqarsaatigalugu, nammineq qarasaasiami immikkut inissamik tunineqarlutik, ataatsimut drevimut isersinnaatitaaneq ilinniartitsisullu annertunerusunik periarfissaqartinneqassapput Qarasaasiat angallattakkallu marloqiusamik atuinissamut periarfissallit (ulluinnarni atuinissamut kiisalu misilitsinnermut) Qulaani pineqartut Kalaallit Nunaanni namminersortoq ( peqatigalugu ukiuni 3 4 kingullerni ineriartortinneqarsimavoq. Pingaarnertut siunertaasimavoq, Kommunimi tamarmi atuarfiit tamarmik atuartitsissutini tamani IT-mi periarfissat piviusunngortinnissaannut assigiimmik periarfissinneqarnissaat, sakkussaqartinneqarnissaat atortussaqartinnissaallu. Maanna qarasaasiami periarfissat ilinniartitsisunut pikkorissaatigineqarnissaat tullinnguuppoq. Atuartut pissusissamisoortumik alapernaatsuunertik iluaqutigalugu, atortut periarfissatillu paasiuminartumik ilitsersuunneqarnermikkut periarfissatik atortullu iluaqutissatik ilikkassaqqaarpaat. Ersarinnerusumik paasisaqarusukkaanni IT-mut ataqatigiissaarisoq Svend Carl Olsen telefonikkut / imaluunniit svco@sermersooq.gl attavigineqarsinnaavoq. Misilitsinnermi qarasaasiamik atuineq pillugu, inaarutaasumik misilitsitsinermi ilinniartitsisunut atuartunullu paasissutissat atuartitsissutini ilitsersuutit Inerisaaviup nittartagaaniittut innersuussutigineqarput. Soorlu http : / / gl / fileadmin / user_upload / Inerisaavik / Proevemappe / 187a_Vejledning_til_dansk.pdf, s IT qallunaartoortitsinermi pingaartumillu ineriartorfiusumik allannermut tunngatillugu isumassarsiorusukkaanni Trine Pauck Hansen attavigineqarsinnaavoq telefon imaluunniit tph@inerisaavik.g 6

7 IT i undervisningen Af Trine Pauck Hansen (fagkonsulent i dansk) og Carsten Petersen (evalueringsmedarbejder), Inerisaavik. Loven der regulerer folkeskolen anfører, at IT skal indgå som en del af og et redskab i undervisningen i alle fag og fagområder. Det understøttes klart af anbefalingerne i den seneste uddannelsesstrategi fra Naalakkersuisut, der blev fremlagt på forsamlingen i 2013, og som tager sigte mod at løfte uddannelsesniveauet markant i de kommende år. Man har ikke fra centralt hold et overblik over, hvordan og i hvilket omfang IT anvendes i folkeskolen, og man har derfor heller ingen holdepunkter for at vurdere status og udviklingstendenser på dette fokusområde. I denne artikel gives et simpelt bud på en sådan vurdering, der desværre peger på en lav udbredelse af IT i dagens skole. Samtidig gives der i artiklen nogle bud på, hvordan man fremadrettet kan ændre dette billede. Hvor udbredt er IT i undervisningen egentlig? IT i undervisningen er et meget bredt begreb, og det er ikke altid klart, hvad der egentligt menes hermed. Nogle tænker givetvis på IT brugt ved fjernundervisning, andre igen på IT anvendt i matematikundervisningen. Vi har prøvet at vurdere anvendelsen af et tekstbehandlingsværktøj (Word) i skolen. Konkret har vi set på, hvor mange elever der udarbejdede deres skriftlige opgave hhv. i hånden og på PC ved afgangsprøverne i sommeren Vi ser, at mere end halvdelen af eleverne skrev deres opgaver i hånden. Andelen er størst i faget grønlandsk med 67 %, mens procenten er noget lavere for dansk og engelsk med 58 %. Vi har ikke nogen umiddelbar forklaring på forskellen i anvendelsen af PC mellem fagene. Der kan være og er sikkert mange forskellige forklaringer på tallene. Det er fx frivilligt, om eleven vil skrive i hånden eller på PC, og nogle elever fravælger måske den sidste mulighed. Skoler har måske ikke det fornødne antal computere til at give eleverne tilbuddet. Måske er det tekniske vanskeligheder frygten herfor- der får skoler til at vige tilbage for at anvende PC erne til prøven. Uanset hvad tyder tallene på, at IT for en stor del af eleverne ikke er en integreret og naturlig del i dagens undervisning, sådan som lovgivning og uddannelsesstrategier foreskriver. PC Ikke PC Grønlandsk 239 (33%) 475 (67%) Dansk 310 (42%) 429 (58%) Engelsk 303 (42%) 417 (58%) 7

8 Grønlandsk Skriftligt Dansk Skriftlig Procent Procent PC Ikke PC Procent 0 F Fx F D C B A 0 F Fx F D C B A Betyder det noget? Nogen vil måske overfor disse tal indvende, at de unge jo nok skal lære at anvende IT i deres videre liv, når de finder ansættelse i offentlige eller private institutioner og virksomheder. Det argument overser imidlertid, at de års- og prøvekarakterer, som anføres på elevernes afgangsbevis, spiller en stor rolle for deres muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Reformen om de gymnasiale uddannelser, der trådte i kraft i 2012, giver alle elever et retskrav på optagelse, hvis de har E eller derover i alle obligatoriske fag samt projektopgaven. For de erhvervsfaglige uddannelser er kravene noget mere varierede, men E er også her omdrejningspunktet i forhold til at blive optaget. Vi ser nu på sammenhængen mellem de opnåede prøvekarakterer og anvendelse / ikke anvendelse af PC ere. Vi har udvalgt grønlandsk og dansk (resultatet for engelsk ligner til forveksling dansk). Vi ser for det første, at det tilsyneladende ikke gør nogen speciel forskel at skrive på PC eller i hånden i faget grønlandsk. En del af forklaringen kan muligvis være, at der ikke som med dansk og engelsk, er grønlandsk stave- og grammatikkontrol på PC erne, og at elever ved brug af computer i grønlandsk altså ikke har den fordel, som de har i de andre sprogfag. I skriftlig dansk tegner der sig et klart mønster, hvor en meget stor del af eleverne, der afleverer fremstillingen skrevet i hånden, lander i den lave del af karakterskalaen, og hver tredje af eleverne får en karakter på F eller Fx. Den observation kan man naturligvis ikke se som et udtryk for, at blot eleverne skrev på PC, ville de få højere karakterer. En forklaring kan jo være, at det er de i forvejen svage elever, der vælger at skrive i hånden. Desuden kan der være socioøkonomiske forskelle på spil inden for sprogfagene, således at elever med gode danskfaglige kompetencer måske har en bedre baggrund og måske har nemmere adgang til IT-redskaber i hjemmet. Uanset hvad, er tallene for skriftlig dansk meget markante. Med de mange oplagte fordele, som tekstbehandlingsværktøjer som Word giver adgang til (stavekontrol, redigeringsmuligheder og den motiverende faktor, der ligger i at kunne aflevere et pænt og læsbart produkt), synes der at ligge et potentiale i at få løftet en pæn gruppe af elever over karakteren Fx og dermed blive bedre rustede til at komme i gang med et formelt uddannelsesforløb. Og hvad så? Vi er klar over, at der ikke er snuptagsløsninger på at fremme udbredelsen af IT i undervisningen i skolen. Fra centralt hold kan man formulere nok så mange lovparagraffer og uddannelsesstrategier, men når det gælder folkeskolens virke, skal det huskes, at det er et kommunalt ansvarsområde, og at de endelige beslutninger om anvendelse af de økonomiske ressourcer træffes på de enkelte skoler. I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har vi været i dialog med en del skoler og personer med fingeren på pulsen, og det har slået os, at det ofte er en enkelt ressourceperson, der kan gøre hele forskellen i forhold til anvendelsen af IT. Derfor vil vi gerne slå til lyd for, at skoler deler viden med og lærer af hinanden vedrørende IT. Procent 8

9 Vi er således blevet bekendt med, at Kommuneqarfik Sermersooq har udviklet et IT-koncept, som er beskrevet i nedenstående faktaboks : Antal Skoler : 16 ( 8 byskoler, 8 bygdeskoler) Antal brugere ( elever og lærere) ca IT Hardware : ca , Computere, bærbare, ca. 100 Ipads, printere, og interaktive systemer Centralt administreret netværk ( fra Nuuk ) med hjælp af Lokale IT vejledere Hver lokal skole har egen server og netværk Netværket baseret på Microsoft og Novell ZenWorks Netværkstyper : Kablet og trådløs Internet forbindelse : ATTAT Brugere inddelt i Elever og lærere alle med egen login brugernavn mht. sikkerhed, med privat diskplads, fælles drev adgang og lærere har større rettigheder Computere og bærbare defineret med dobbelt brugsmulighed (almindelig daglig brug, eksamen) Alt dette er udviklet og etableret i samarbejde med et enkelt privat grønlandsk firma ( over de sidste 3 4 år, og hovedmålet er, at der skal sikres mulighed for, at alle skoler i Kommunen skal have de samme muligheder, værktøjer og applikationer til alle de fag, der kan implementeres med IT mulighederne. Nu mangler der efterhånden kun at få klædt lærerne på med de muligheder, der er i systemerne. Eleverne med deres naturlige nysgerrighed skal nok finde ud af mulighederne, med en simpel introduktion af diverse applikationer og muligheder. For yderligere oplysninger kan IT-koordinator Svend Carl Olsen kontaktes på telefon / eller svco@sermersooq.gl For information til lærere og elever om computerbrug ved prøven henvises til vejledningerne for de afsluttende prøver i fagene på Inerisaaviks hjemmeside. Fx http : / / / fileadmin / user_upload / Inerisaavik / Proevemappe / 187a_Vejledning_til_dansk.pdf, s For inspiration til anvendelse af IT i dansk og specifikt i procesorienteret skrivning kan Trine Pauck Hansen kontaktes på telefon eller tph@inerisaavik.gl 9

10 Atuartitsinermi atorneqarsinnaasunik isumassarsiorneq - killiffimmik naliliineq All : Kirsten Olsen, Inerisaavik Ukioq manna ukiumi atuarfiusumi, Nuummi ilinniartitsisut Inerisaavimmit ualikkut 2 timit atuartitsinerminni atorsinnaasaminnik isumassarsiornissamut peqataanissamut neqeroorfigineqarput. Taamatut neqeroornerup siunertaraa, ulluinnarni atuartitsinerminni atuartitseriaatsinik atorsinnaasaannik tuniorarnissaat. Sammisassat illoqarfimmi pisariaqartinneqartutut isigisavut kiisalu sulisut pigineqartut tunngavigalugit ilisimasavut aalajangerneqartarput. Neqeroorutit ima siusitsigisumik nassiunneqarput ilinniartitsisut ukiumut pilersaarutiminnut ilanngutereersinnaallugit. Illoqarfimmi atuarfinnit peqataatitaqarneq pitsaasimavoq, ersarinnerusumik oqaatigalugu, ilinniartitsisut peqataasut atuarfinnit sisamaninngaanneersuupput. Maluginiarparput, ilinniartitsisut sammisanut tallimanut siullernut peqataasimasut pissarsiaminnik naammagisimaarinnittut, soorunami killilimmik piffissaq tunniunneqartoq eqqarsaatigigaanni. Isumaqarpugulli, annikitsunnguamik pissarsineq pissarsinnginnermit pitsaanerusoq atuartitsinermut tunngasunik isumassarsianik kiisalu suleqatigiinnissamik periarsiffissinneqarnissaq pisariaqartuaannarpoq! Ukiumi sammineqartut tassaasimapput : Tuluttut atuartitsinermi atortussiat nutaanerusut aamma tuluttut atuartitsinermi atorneqarsinnaasut isumassarsiat nittartakkaneersut Atuarneq / atuartitsissutini atuarneq AtuaRaket atuartitsinermi qanoq atorneqarsinnaanersoq isumassat Atuartitsinermi Playstation Eqqumiitsuliornermi titartaanermilu tangertaq Qallunaatoortitsinermi pitsaasumik atuartitsineq Upperisalerinermi atuartitsinermi nipilersorneq assillu Misilitsitsinermi ukiumi atuarsimasanik nalunaarusiorneq kiisalu misilitsitsinermi apeqqusiorneq Matematikkimi atuartitsinermi atortussat tigussaasut, tassunga ilanngullugu IT Oqaatsinik atuartitsinermi allaaserisanik naliliineq Sammisaqartitsisimanerput sineriammi atuarfiit arlallit isumassarsiorfigisinnaassagaat isumaqaratta, PI-mi saqqummiunneqarnissaa aalajangersimavarput. Sumiiffinni tamani piginnaasaqartunik, pikkoriffeqartunik misilittagaqartunillu atuarfinnut isumassanik tunniussisinnaasunik peqartuaannarpoq. Sammisassat siusinaartumik pilersaarusiorneqarpata, ukiumi pilersaarutaasunut ilanngunneqarsinnaapput. Taamaattumik isuma atuarfinni pædagogisk rådinut imaluunniit ilinniartitsisoqatiinnut ingerlateqqipparput, aamma sineriammi atuarfinni taama sammisaqartitsisoqarsimappat atuagassiami uani ilanngukkusuttupilussuuagut. 10

11 Pædagogiske eftermiddage - midtvejsevaluering Af : Kirsten Olsen, Inerisaavik I dette skoleår har vi i Inerisaavik kunnet tilbyde lærere fra Nuuk at deltage i et antal pædagogiske eftermiddage á 2 timers varighed. Formålet med disse eftermiddage er at tilbyde underviserne et fagligt input til inspiration til den daglige undervisning. Emnerne har vi valgt ud fra vores kendskab til både behov og ressourcer i byen. Tilbuddet blev sendt til skolerne på så tidligt et tidspunkt, at lærerne kunne få det med i deres aktivitetsplaner. Tilslutningen fra byens 6 skoler var god, om end lidt blandet, idet der kun var tilmeldinger fra lærere fra 4 af skolerne. Det er vores indtryk, at lærerne, der har deltaget i de 5 første pædagogiske eftermiddage, har været tilfredse med udbyttet af det faglige indhold, der selvfølgelig begrænses af den korte tid, der er til rådighed. Vi mener dog, at lidt er bedre end ingenting fagligt / pædagogisk inspiration og samarbejde er der altid behov for! Nyere engelsksystemer og ideer fra internettet til engelskundervisningen Faglig læsning / læsning i fagene Ideer til brug af AtuaRaket i undervisningen Playstation i undervisningen Det gyldne snit i arkitektur og kunst Årets emner er : Eksemplariske undervisningsforløb i danskundervisningen Musik og billeder i religionsundervisningen Tekstopgivelser og prøvespørgsmål i prøvefag Konkrete materialer i matematikundervisningen, herunder IT Vurdering af skriftlig fremstilling i sprogfagene Vi har valgt at bringe dette i PI, fordi vi forestiller os, at ideen kan tages op i flere byer i landet. Alle steder er der folk med forskellige kompetencer, styrkesider og erfaringer, der kan være en inspirationskilde i den lokale skole. Hvis de pædagogiske dage planlægges i god tid, kan timerne indgå i aktivitetsplanen. Så ideen er hermed givet videre til de lokale pædagogiske råd eller faggrupper, og vi bringer meget gerne indlæg om lokale faglige / pædagogiske tiltag her i bladet. 11

12 Silamiinneq - atuartitsineq kajuminnarnerusoq nuannernerusorlu! All. : Bent Mortensen, Ilinniarnermik ilisimatusarfik / Inerisaavik Atuartitsissut silamiinneq atuartitsissutit kattutaarlugit ingerlataq ullup atuarfiusup ingerlanera atuartunut sammisassaqarnarnerutittaraat kajumissuseqarnarnerutittaraallu, misissuinerit takutippaat, ilikkagaqarnarneruneranullu peqatigitillugu immaqa aamma nuannisarnarnerusarluni. Atuartut iluatak Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni atuartut imak iluatatsigaat, atuartitsissut silamiinneq immini ilikkagassatut anguniagassartalik atuartuuneq tamaat pinngitsoorani atuartitsissutaasartussaammat. Iluatanneq, pissutigalugu atuartup peqqissusaanut ineriartuutaallunilu atuartup nalinginnaasumik ilikkagassatigut ilippanaataanut ineriartortitsilernermik atuartitsissut taanna pilersitsisarmat. Iluatanneruvortaarlu, pissutigalugu atuartitsissummi tassani atuartut nuannisarsinnaatitaammata, misissuataarisarsinnaallutik timiminnillu atuisinnaallutik atuartitsissutaasussallu pilersaarusiorneqarnerannut sunniuteqartarsarnissaminnut periarfissarissaarmata. Silamiittarnerup atuartitsissutit allarpassuit assigalugit atuartup piginnaasassai assigiinngitsorpassuit ineriartortitassarai, taamaalillunilu atuartitsissut atuartup inuttut inerikkiartornerannut ilaalissalluni. Silamiittarneq pillugu ilikkagassatut anguniagassiani aalajangersarneqarpoq, atuartut pinngortitap inuullu akornanni ataqatigiinneq tunngaviusumik ilisimasaqarfigilerlugulu paasisimasaqarfigilissagaat.... Tassanerpiamiipporlu pinngortitaq avatangiisillu qanigisat, atuartitsivittut atorluarnerisigut atuartut kajumissusaannut pingaaruteqalersinnaasut taamaalillunilu aamma atuartut ilikkagaqarusussusaannut, timikkullu ilorrisimaarnerulernerannut peqqinnerulernerannullu aqqutissaq. Ataatsimoorussat Inuttut inooqatigiinnikkut kulturikkut perorsaanikkullu paasinnittaatsit aallaavigissagaanni, ilikkagaqartarneq ataatsimooqatigiiffinni pisarpoq. Silamiinneq isiginiarlugulu aallaavigissagaanni tas- Makku assersuutigalugit : Silamiinneq & Ilusilersueriaaseq / arkitektur : inuup avatangiisiminut sunniinera (takuuk Ilusilersueriaaseq / Arkitektur. Ilinniusiorfik.2009.) Silamiinneq & Uumasulerineq : (Pinngortitalerineq) : inuup pinngortitamut avatangiisiminut qanigisaminut sunniinera avatangiisinik illersuineq avatangiisinik allanngutsaaliineq. (takuuk Pinngortitalerineq pillugu Ilinniartitsisumut ilitsersuut) Silamiinneq & matematikki : kulturikkut eriagisassanik uuttortaanerit (illut, illukut toqqavikullu assigisaallu) Silamiinneq & eqqumiitsuliallu : qaqqani / qaarsuni ujaqqani eqqumiitsuliat Silamiinneq & oqaatsit (kalaallisut, qallunaatut, tuluttut ) : sumiissusersiorluni arpanneq; atuarit-paasisaqarlutillu (sumiiffiit, illuliat, naasut assigisaallu pillugit paasissutissat atuartut akisassaat) Silamiinneq & timersorneq sammisaqartitsinissamut assigiinngitsorpassuarnik periarfissalik Silamiinneq & inuiaqatigiilerineq Eqqagassat / Affald Atuartitsinermut najoqqutassaq / Quppersakkat Ilinniartitsisunut atuartitsinermut najoqqutassat. 12

13 sarpiaasinnaavoq eqimattanik sammisaqartitsilluni ataatsimut atuartitsivik sumiiffimmi kulturerisamut attuumassuteqartitaq. Tassa klassimiiginnarluni tassanngaanniillu pissutsit pillugit ilinniartitsinermut taarsiullugu sumiiffinnut pissusiviusunik kulturerisakkullu avatangiiserisanut ilinniartitsilluni atuartitsinermut nuunneqarpoq. Taamatut atuartitseriaaseqarnerup aammattaaq atuartut akunnerminni pissusissamisoortumik ilinniarfigeqatigiillutillu imminnut eqimattanilu ilikkarfigeqatigiittarnissaat periarfissinneqassapput. Silamiittarnissamut tunngavilersuutissat amerlaqaat ilisimatusarnerlu aqqutigalugu tunngavilersorluagaaqaat, ilaatigut makkuninnga takussutissiisunik silami sammisaqartitsinerit kajumilersitsisarput. Atuartitsissutissatut atortussiamut taaneqartumut kingullermut tunngatillugu, taanna immikkut oqaaseqarfigineqartariaqarpoq, suli nutaajoqimmat atuartitsissutillu kattutaarlugit atuartitsinissamut periarfissanik amerlasuunik periarfissiimmat. Tassani atuartitsissut silamiinneq assersuutigalugu inuiaqatigiilerinermut pinngortitalerinermullu alloriarfinni pingasuni tamani kattunneqarsinnaapput. i Assersuutissaqqittutut assersuutigalugu matumani taaneqaannarsinnaavoq (Kapiteli 3-mi) Eqqagassat / Affald pillugit atuartitsissusiatut ingerlanneqarnera. Matumani sammisassat ingerlatassat siunertaraat pinngortitamik ajortiasumik atuineq aserfallakkiartortarneralu pillugit atuartunut qaammarsaaneq. Atuartitsissutinik kattutaarinissamut isumassarsiassat Silamiinnermi atuartitsissutinik kattutaarilluni ingerlatsinikkut suliassanik piviusunik misileraanissamut aqqutissiueqataaffigineqarsinnaapput. Uppernarsarneqarnikuuvoq, silami atuartitsinermik ingerlatsineq atuartut timiminnik atuinerulernerannik kinguneqartartoq, taamaalillutillu namminneq timiminnik malugisimanninnerat ilisimaarinninnerallu pitsaanerulertarluni tassa ilorrisimaarnerulertarput. Silami atuartitsinerup atuartitsissutinik kattutaarilluni atuartitsissusiortarnissaq pissusissamisoortumik malitsigiinnarpaa. Eqqagassat / Affald. Atuartitsinermut najoqqutassaq Ilinniartitsisunut quppersagaq Nukarliit : Sumiiffimmi avatangiisini qanigisani angalaarneq takornarissanut periarfissaqqissunik misissuilluni pissutsillu suut mianerisariaqarnersut eqqarsaatigalugit. Akullerni : Takornarissanik angallassisartumut imaluunniit suliffeqarfimmut takornarialerisumut pulaarneq aamma pinngortitami takornarissat angalaartarfiini eqqagassat ajornartorsiutaanersut pillugit misissuineq. Angajullerni : Pinngortitami eriagisassatut eqqissisitami imaluunniit illuliamut eriagisassatut eqqissisitamut pisuttuarluni pulaarneq pinngortitami kulturikkullu naleqartitat pingaartitat pillugit eqqarsaatersuutigineqarnissaat siunertaralugu. i : Udvid skolens læringsrum. Peter Bentsen. KU 13

14 Udeliv - sjov og motiverende undervisning! Af : Bent Mortensen, Institut for læring / Inerisaavik Faget udeliv i tværfaglige undervisningsforløb gør skoledagen mere aktiv og motiverende for eleverne, viser undersøgelser, og måske også mere sjov samtidig med at der sker en læring. Heldige elever Eleverne i den grønlandske folkeskole er så heldige, at de har udeliv som et obligatorisk fag i hele skoleforløbet med egne læringsmål. Heldigt, fordi der i dette fag sker en udvikling af både elevens sundhed og af elevens generelle læringspotentiale. Og heldigt, fordi eleverne her har lov til at have det sjovt, at være undersøgende og fysisk aktive og at have god mulighed for medindflydelse på planlægning af undervisningen. Udeliv skal ligesom mange andre fag udvikle elevens mangeartede kompetencer, og faget bliver således også til en del af elevens personlige udvikling. Et læringsmål i udeliv fastsætter, at eleven skal have grundlæggende forståelse af og indsigt i de sammenhænge, der er imellem mennesket og naturen.... Netop her kan udeliv med naturen og de nære omgivelser som klasserum få betydning for motivation og derved for elevernes læring, fysiske trivsel og sundhed. Fællesskaber Ud fra en socio-kulturel-pædagogisk forståelse, finder læring sted i fællesskaber. Fokus og udgangspunkt i udeliv kan netop være en undervisning i fælles gruppeaktiviteter og på steder med en lokal, kulturel kontekst. Så, i stedet for at sidde i klassen og lære om forholdene er læringen lagt ud på steder i de virkelige og kulturelle miljøer. Disse undervisningsforhold vil også naturligt give eleverne mulighed for at undervise hinanden og lære af hinanden gruppelæring. Argumenterne for udeliv er mange og veldokumenterede gennem forskning, som blandt andet viser, at udendørsaktiviteter virker motiverende. i Tværfaglige undervisningsideer Tværfaglige forløb med udeliv kan være med til at afprøve opgaver i virkelige situationer. Det er blevet påvist, at udendørs undervisningsforløb er med til at give eleverne øget motion, og dermed give dem en bedre fornemmelse og kendskab til egen krop og bedre trivsel i det hele taget. Undervisning i udeliv lægger naturligt op til tværfaglige undervisningsforløb. 14

15 Eqqagassat / Affald. Atuartitsinermut najoqqutassaq Håndbog for lærere Specielt sidstnævnte materiale skal der knyttes yderligere kommentarer til, da det er forholdsvis nyt, og da det giver rigtig mange bud på tværfaglige aktiviteter. Her kan faget udeliv komme i spil med fx samfundsfag og naturfag på alle tre trin. Som et eksemplarisk eksempel skal her blot nævnes et undervisningsforløb Turisme i Eqqagassat / Affald. (Kapitel 3) Målet for aktiviteterne i dette forløb er at gøre eleverne opmærksomme på brug og slidtage af en sårbar natur. Yngstetrinnet : En vandretur gennem lokalområdet med overvejelser omkring egnede turistmuligheder og de forhold, man skal tage højde for. Mellemtrinnet : Besøgstur hos en turoperatør eller turistvirksomhed og undersøgelse af affaldsproblemerne omkring turistområder. Ældstetrinnet : En vandretur til et fredet område eller fredede bygninger med overvejelser omkring natur- og kulturværdien. i : Udvid skolens læringsrum. Peter Bentsen. KU For eksempel : Udeliv og arkitektur : menneskets påvirkning af bymiljøet (se Ilusilersueriaaseq / Arkitektur. Ilinniusiorfik.2009.) Udeliv og biologi (naturfag) : menneskets påvirkning af de naturlige nærområder miljøbeskyttelse og miljøbevaring. (se & Ilinniartitsisumut ilitsersuut / lærervejledning for naturfag) Udeliv og matematik : opmåling af kulturminder (huse, tomter o.l.) Udeliv og kunst : landart i fjeldet Udeliv og sprog (grønlandsk, dansk, engelsk) : læs-og-forstå orienteringsløb (informationsopgaver om steder, bygninger, planter o.l. med elevsvar) Udeliv og idræt med de mange muligheder for udendørsaktiviteter, som dette giver. Udeliv og samfundsfag Eqqagassat / Affald Atuartitsinermut najoqqutassaq / Håndbog for lærere. 15

16 Niviarsiaqqat nukappiaqqallu, atuarfik ilinniagarlu All. Carsten Petersen, naliliisarfimmi sulisoq, Inerisaavik. Inuit amerlasuut isumaqarput, meeqqat atuarfiat ilinniarfiillu niviarsiaqqanut arnanullu naleqqussagaasut patsisaasulli assigiinngitsuusinnaapput aammalu suli oqallisaallutik. Tassunga tunngatillugu nunani tamalaani misissuinerit kisitsisitigullu paasissutissat misissoraanni, soorlu PISA-meersut TIMMS-imeersullu, tamanna taama isikkoqartoq erseqqissumik oqaatigineqarsinnaanngilaq. Tamanna pingaarutilik kisitsisit tunngavigineqarsinnaasut atorlugit Kalaallit Nunaanni qanoq isikkoqarneqarsoq uani allaaserisami sammineqatsiassaaq. Takuneqarsinnaavoq ilinniarfitta niviarsiaqqat arnallu ilaatigut salliutikkaat. Tamanna pillugu Kalaallit Nunaanni ilisimatusarfigineqarnerusariaqartoq oqaatigineqarpoq aammalu ataatsimut isigalugu ilinniartitaaneq pillugu politikkimik pilersaarusiornermi annerusumik tamanna isiginiarneqarnerusariaqartoq. Niviarsiaqqat, nukappiaqqat ilinniarnerlu Nunarsuarmi atuarfik pillugu oqallinnermi niviarsiaqqat nukappiaqqallu pillugit akulikitsumik oqallisigineqartarput. Atuarfiit niviarsiaqqanut naleqqussagaasimanerunerarlugit, amerlanertigut oqaatigineqartarpoq. Nassuiaatiginiarneqartartut amerlapput apeqqummulli tunngatillugu ersarinnerusumik nassuiaataasanngitsunik. Nassuiaatitut ilaatigut oqaatigineqartarpoq niviarsiaqqat nukappiaqqanut sanilliullugu ineriartornerat siusinnerusartoq (timikkut il.il.), atuarfiup ilikkariartornermut tunngatillugu aaqqissuunneqarnera il.il.. Manna tikillugu sooq niviarsiaqqat nukappiaqqanit angusarissaarnerusarnersut suli erseqqissumik nassuiaatissaqartoqanngilaq. Aamma takussutissiat ersarinngillat. Nunarsuaq tamakkerlugu PISA-p misissuisitsinerani kingullermi oqaatigineqarpoq, nukappiaqqat niviarsiaqqanit matematikkimi pinngortitalerinermilu angusarissaarnerusartut. Atagu Kalaallit Nunaanni kisitsisit taakku qanoq isikkoqarnersut misissulaariartsigit. Kisitsisit tunngavigalugit Atuarfiit- ilinniartitaanerlu pillugit kisitsisit tassunga tunngasut, Inerisaavimmiit Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmiillu atuartut cpr-normui tunngavigalugit katersugaapput. Nalunaarsuinerit taama ittut tunngavigalugit niviarsiaqqanut nukappiaqqanullu tunngassuteqartut atuarfimmi ilinniarfinnilu angusaat ilinniarnerallu pillugit misissuinissamut killeqanngiusattumik periarfissiivoq, nunat allat ikittuinnaat taama periarfissaqar- Trintest 3. klasse Trintest 7. klasse Piger-Drenge (%-point) Piger-Drenge (%-point) Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk

17 tarput. Nalunaarsuinerit tassunga tunngassuteqartut pillugit inernerit qitiusut matuma ataani takutinneqassapput. Alloriarfinni misiliinerit atuarfinni tamani 2007-imiilli ingerlanneqarsimapput. Takussutissiani niviarsiaqqat nukappiaqqallu angusaasa assigiin ngissusaat takutinneqarput; titarneq 0 qulaateq qappagu ima isumaqarpoq, niviarsiaqqat nukappiaqqanit angusarissaarnerusimasut, titarnerup 0 ataateqqappagu killormoortuanik tamanna isumaqarpoq, tassa nukappiaqqat niviarsiaqqanit angusarissaarnerusimapput. Naak, titarnerit ukiumiit ukiumut nikeraraluartut, paatsuugassaanngitsumik takussutissiipput. 3. klassit kalaallisut misissoraanni niviarsiaqqat nukappiaqqanit angusarissaat pitsaanipilussuusoq takuneqarsinnaavoq piffissallu ingerlanerani allanngorsimanani. Assigiinngissut agguaqatigiissillugu 10 procent pointiuvoq, assigiinngissullu annertuutut oqaatigineqarsinnaavoq. Aamma qallunaatut misilitsinnermi niviarsiaqqat nukappiaqqanit angusarissaarnerupput, naak angusaat nikerarsimagaluartut. Matematikkimili niviarsiaqqat nukappiaqqallu sanilliukkaanni nikingassut ersarissuttut oqaatigineqarsinnaanngilaq. Soqutiginaatilittut maluginiagassaavoq, nukappiaqqat 2011-mi 2012-imilu niviarsiaqqanit medianværdia qaffasinnerusimasoq, soqutiginaateqarporlu ukiuni tulliuttuni alloriarfimmi misiliinermi nukappiaqqat angusarissaarnerat taamatut ingerlaannassanersoq. 7. klassimi aamma taama isikkoqarpoq. Niviarsiaqqat kalaallisut qallunaatullu nukappiaqqanit angusarissaarnerupput. Maluginiartariaqarporli tuluttut niviarsiaqqat nukappiaqqallu angusaat nikingavallaanngimmat, tassa assigiiinngissut 2 3 procentpointiinnaavoq, niviarsiaqqat angusarissaarnerulaarlutik. Matematikkimi assigiinngissut annertunngilaq, ukiuni tamani niviarsiaqqat pitsaanerulaartarsimapput. Ilisimaviuk : Meeqqerivinni sulisut 95 %-ii arnaammata Meeqqat atuarfianni ilinniartitsisut 70 %-ii arnaammata Atuartut immikkut ittumik atuartinneqartartut 80 %-ii nukappiaraammata Gymnasiani ilinniartut 75 %-ii niviarsiaraammata Ilinniarfinni ilinniaqqiffiusuni ilinniartoqarnerpaami ilinniartitsisunngorniat 239-ni amerlanerit arnaammata (kisitsit 2012-p naalerneraneersut) Ilinniartoqarnerpaat aappaattut inissisimasuni amerlanerpaat arnaammata, Perorsaasunngorniat, Peqqissaasunngorniat Isumaginnittunngorniallu (kisitsisit 2012-p naalerneraneersut) 17

18 Skriftlig Dansk Skriftlig Matematik Procent Procent Drenge Piger Fx F F D C B A 0 Fx F F D C B A 10. klassimi inaarutaasumik misiliiinerit niviarsiaqqat nukappiaqqallu angusaasa assigiinngissusaat aamma takutinneqassaaq. Qulaani takussutissiarineqartuni qallunaatut allattariarsornermi matematikkimi kisitassat isumaliutigisariallit 2013-imi angusat agguarnerat takutinneqarput. Qallunaatut misilitsinnermi niviarsiaqqat nukappiaqqanit kakkannerupput. Misissuinerup takutitai eqqarsariarnanngitsuunngillat, tassami meeqqat atuarfianniit ilinniaqqiffinnut ingerlaqqinnissamut qallunaatut piginnaasaqarluarnissaq piumasaqaataammat. Matematikkimi angusat misissoraanni assiliaq akerlianik isikkoqarpoq, tassami nukappiaqqat amerlanerit qaffasinnerpaamik angusaqarsimammata. Tassa ataatsimut isigalugu nunani allani assiliaq Kalaallit Nunaannilu assiliaq assigiiginnarput, niviarsiaqqat oqaatsini angusarissaarnerusarput, nukappiaqqat matematikkimi (pinngortitalerinermilu) angusamikkut pikkorinnerusarlutik. Ilinniartitaanerit pillugit kisitsit, Kalaallit Nunaanni naatsorsueqqissaartarfimmit malinnaaffigineqarnerat nutaajuvoq. Ilinniartut amerlassusaasa ukiuni 10-ni qanoq isikkoqarnerat takussutissiami takutinneqarpoq. Piffissap ingerlanerani kalaallit arnartaat amerlanerit ilinniagaqalertarsimapput. Tassa taakkunannga 2011-mi 35,4 procentit meeqqat atuarfianit ingerlaqqissimallutik ilinniagaqalersimapput mi 24,6-iusimapput, tassa imaappoq 10,8 procentimik amerleriarsimallutik. Kalaallit angutitaat meeqqat atuarfianniit anigunik ilinniagaqalertartut amerlassusaat 2002-miit aamma qaffakkiartorsimavoq, kisianni kigaannerusumik, katillugu 6,6 procentimik amerleriarsimagamik. Takussutissiaq nalilissagaanni ima oqaatigineqarsinnaavoq, 2005-imi politikkikkut ilinniartitaaneq pillugu pilersaarut akuerineqartoq, arnanut pitsaanerpaamik kinguneqarsimavoq; Angutit aamma siuariartuaarsimapput, kisianni arnanut sanilliullugu malunnaatilimmik kigaannerusumik. Tassa imaappoq, matumunnga tunngatillugu niviarsiaqqat nukappiaqqanit angusarissaarnerusarnerat ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaat, nunanut allanut sanilliutissagaanni matumani allaanerungaanngilaq. Kisitsisit tunngaviginagit misissuinerit Kisitsisit qulaani takutippaat, atuarfiit niviarsiaqqanut naleqqussagaanerusut, naak taamaakkaluartoq nukappiaqqat matematikkimi pinngortitalerinermilu malinnaalluarput. Tamanna paasilluaru- Nittartakkat alakkakkit : Ilinniarneq pillugu kisitsisit assigiinngitsut nukappiaqqat niviarsiaqqallu pillugit kisitsisitigut takussutissiarineqartartut misissorneqarsinnaapput. 18

19 Uddannelsesprofilerne Procent Alle 25 år+ 25 år+ og født i Grønland Kvinder Mænd mallugu, kisitsisit tunngaviginagit misissuisoqartariaqarpoq, soorlu apersuinikkut. Suiaassuseq ilinniarnerlu pillugit misissuisoqarpallaartoqarsimanngilaq, qanittukkulli Per Kunuk Lynge p ilisimatusaatitut allaaserisaa saqqummerpoq ateqartoq Myten om de elskede sønner, ( Nukappiaqqat nukatsitaasarnerarlugit oqaluttuannaat ) pillugit, ajornartorsiut pillugu allaaserisaqarsimasoq. Allaaserisap pingaarnertut isummerfigisaa tassaavoq, ullumikkut Kalaallit Nunaanni atuarfiit europap kippasissuani eqqarsartaaseq malillugu aaqqissugaasimanerat, nukappiaqqat perorsarneqartarnerannut naleqqutinngitsoq. Allaaserisaq atuaruminartuuvoq soqutiginartunillu arlalinnik isummersuutinik imaqarluni, paasissutissat tamatumunnga tunngasut amerlanerit tunngavigalugit, isummersuutai eqqortuunersut misilinneqartariaqaraluarput. Isummersuut Tupigusuutigilaarnanngitsuunngilaq 2012-imi Naalakkersuisut ilinniartitaaneq pillugu pilersaarut inatsisartuni upernaakkut saqqummiussaminni, suiaassuseq ilinniartitaaneq pillugu pilersaarusiaminni oqaatsimik ataatsimilluunniit eqqaanngimmassuk tassungalu tunngasumik oqaatigineqarsinnaasoq tassatuaavoq, angutit perorsaasutut ilinniagaqartut meeqqerivinnilu atorfeqartut amerlanerulernissaat. Pilersaarutip anguniagaa pingaarneq angussagaanni tassaasoq, Ilinniarsimassutsip qaffassarneqarnissaa, nukappiaqqat / angutit amerlanerit ilinnialernissaat ilinniagaqalernissaallu anguniassallugu orniginarnerpaagaluartoq. Taamatuttaarlu maannakkut aningaasaqarnikkut ingerlanerliornerup suliffimmillu ilinniarluni misiliiffissat / praktikkerfissat ikiliartuinnartut nalaanni, nukappiaqqat / angutit isiginiarneqarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq. Qanoq iliuusissanik ersarissunik anguniagassius sagaanni ajornartorsiutit qanorpiaq innersut sorpiaanersullu ilisimaneqartariaqarput, taamaattumik ilisimatusarnikkut ilisimasassat piviusut pigi sariaqartinneqarput. Kalaallit Nunaanni soqutiginartunik misissueqqissaarnissamut periarfissat amerlapput. Sammisaq pillugu annertunerusumik paasisaqarusukkuit : Sammisaq pillugu paasisaqarusukkaanni aallartiffigineqarsinnaavoq EU-rapport : Gender Differences in Educational Outcomes : Study on the Measures Taken and the Current Situation in Europe (2009). Internettikkut aaneqarsinnaavoq. Kisitsisit tunngaviginagit sammisaq sammineqarpoq : Den Grønlandske kultur og dens indvirkning på læring : Myten om de elskede sønner : Per Kunuk Lynge. Arktisk Forskningsjournal

20 Køn, skole og uddannelse Af Carsten Petersen, evalueringsmedarbejder, Inerisaavik. Mange har en holdning til, at folkeskolen og uddannelsessystemet i øvrigt, er indrettet på piger og kvinders vilkår grundene hertil kan være mange og er omdiskuterede. Gennemgår man de internationale undersøgelser og data på området, fx fra PISA og TIMMS, kan man ikke se dette billede klart skinne igennem. I denne artikel kastes lidt lys over dette vigtige aspekt for Grønland, vha. af de mange data der er tilgængelige. Det viser sig, at vores uddannelsessystem lige nu nok til en vis grad favoriserer piger og kvinder. Der argumenteres for, at der bør forskes mere på dette område i Grønland, og at kønsaspektet bør spille en større rolle i tilrettelæggelsen af uddannelsespolitikken generelt. Piger, drenge og uddannelse I diskussionen om skolen verden over kommer spørgsmålet om kønnet ofte i spil og til diskussion. En ofte fremført påstand er, at skolen er indrettet på pigernes præmisser. Forklaringerne herpå er mange og der ses ikke nogle entydige forklaringer. Blandt forklaringerne peges der fra tid til anden på pigers udvikling i forhold til drenge (fysisk mv.), skolens indretning mht. læring osv. Indtil nu er der ikke fundet en forklaring på, hvorfor pigerne ser ud til at klare sig bedre end drengene. Og billedet er heller ikke entydigt. I den seneste verdensomspændende PISA-undersøgelse peges der på, at drenge generelt er bedre til matematik og naturfag end piger. Lad os se hvad tallene for Grønland siger. Den kvantitative vinkel Den skole- og uddannelsesstatistik, der primært udarbejdes af Inerisaavik og Grønlands Statistik, er bygget op omkring elevens cpr-nummer. Det giver via de totale registre helt unikke muligheder for at undersøge forskelle mellem kønnene i skole og uddannelse baseret på totaludtræk, en mulighed som de færreste lande har. Nedenfor vises nogle resultater fra de mest centrale opgørelser på området. Trintest har været afholdt på stort set alle skoler siden Figurernes kurver viser forskellen mellem piger og drenges resultater; ligger kurven over 0 er pigerne bedre end drengene, hvis den ligger under 0 gør det modsatte sig gældende. Selv om kurverne varierer fra år til år, tegner der sig alligevel nogle tydelige mønstre. Ser man på 3. klasse i grønlandsk, klarer pigerne sig generelt markant bedre end drengene, og billedet har været stabilt over perioden. Forskellen ligger i gennemsnit på 10 procent point, hvilket er meget. Også i dansk klarer pigerne sig bedre end drengene, om end billedet her er mere varierende. Trintest 3. klasse Trintest 7. klasse Piger-Drenge (%-point) Piger-Drenge (%-point) Grønlandsk Dansk Matematik Engelsk

21 Skriftlig Dansk Skriftlig Matematik Procent Procent Drenge Piger Fx F F D C B A 0 Fx F F D C B A I matematik derimod er der ikke nogen tydelig tendens til forskelle mellem piger og drenge. Det er særlig interessant at bemærke, at drengene i 2011 og 2012 har haft en højere medianværdi end piger, og det vil være interessant at se, om denne tendens fortsætter ved afholdelse af de kommende års trintest. I 7. klasse ses de samme mønstre. Piger er generelt markant bedre til grønlandsk og dansk end drenge. Det er dog interessant at bemærke, at forskellen i engelsk ikke er specielt markant med en forskel på omkring 2 3 procentpoint i pigers favør. I matematik ses heller ikke markante forskelle, om end piger også her er en smule bedre gennem alle årene. Vil du vide mere : Et godt sted at starte for at få et overblik over emnet er EU-rapporten : Gender Differences in Educational Outcomes : Study on the Measures Taken and the Current Situation in Europe (2009). Kan downloades via internettet. En kvantitativ vinkel på emnet er : Den Grønlandske kultur og dens indvirkning på læring : Myten om de elskede sønner : Per Kunuk Lynge. Arktisk Forskningsjournal % af personalet på førskoleområdet er kvinder 70 % af lærerne i folkeskolen er kvinder 80 % af alle elever under vidtgående specialundervisning er drenge 75 % af de studerende indenfor de gymnasiale uddannelser er piger Afgangsprøverne ved 10. klasse giver endnu en vinkel på forskellen mellem resultaterne opnået af piger og drenge. Ovenstående figurer viser fordelingen af afgangsprøveresultaterne 2013 ved skriftlig dansk og skriftlig matematik. Pigerne er skrappere til dansk end drengene. Det er et tankevækkende resultat, da gode kundskaber i dansk er en forudsætning for at klare sig godt i det videre uddannelsesforløb efter folkeskolen. Ser vi på resultaterne i skriftlig matematik er billedet modsat, idet drengene her trækker de fleste topkarakterer. Alt i alt ligner Grønland den store del af omverdenen på dette område, således forstået at piger synes bedre til at klare i sprogfag, mens drenge er synes bedre i de matematiske (og naturfaglige) områder. Vidste du at : Den klart mest populære uddannelsesretning indenfor de kortere videregående uddannelser er læreruddannelsen med 239 aktive studerende, primært kvinder (ultimo 2012) De næstmest populære uddannelsesretninger er Socialpædagog, Sygeplejerske og Socialrådgiver, også kvindedominerede uddannelsesretninger (ultimo 2012) 21

22 Uddannelsesprofilerne for befolkningen er en ret ny opgørelse fra Grønlands Statistik. Figuren viser udviklingen over en 10-årig periode. Det er især de grønlandske kvinder, der har øget deres uddannelsesniveau i perioden. Således har 35,4 procent af disse i 2011 en uddannelse udover folkeskolen. I 2002 var den tilsvarende andel på 24,6, og øgningen har således været på 10,8 Trintest 3. klasse procent. Blandt de grønlandske mænd er andelen 20 med mere end en folkeskoleuddannelse også øget siden 2002 om end 15 i lidt langsommere takt, med i alt 6,6 procent. En tolkning af grafen 10 kunne være, at den uddannelsesplan, som man politisk 5 tilsluttede sig i 2005, tilsyneladende har haft de bedste resultater for kvinderne; Mændene 0er også gået frem, men i et markant lavere tempo end kvinderne. -5 Alt i alt skiller Grønland sig ikke ud fra resten af verden i forhold til hvordan piger klarer sig i forhold til drenge. Piger-Drenge (%-point) Den kvalitative vinkel De ovenstående tal tyder på, at dagens skolevæsen er i pigernes favør, men drengene trods alt hænger på i de matematiske og naturfaglige retninger. For at forstå hvorfor, kræver det brug af mere kvalitative undersøgelser, fx interviews. Der er ikke foretaget mange analyser af spørgsmålet om køn og uddannelse, men fornyligt udkom Per Kunuk Lynges kandidatafhandling Myten om de Piger-Drenge (%-point) elskede sønner, der adresserer problemstillingen. Afhandlingens grundhypotese er, at indretningen af dagens skole i Grønland er indrettet ud fra en traditionel vesterlandsk tankegang, der er i drengenes disfavør i forhold til den rolle de opdrages til at varetage. Afhandlingen er meget læseværdig og indeholder en række spændende hypoteser, der fortjener at blive testet på et større Trintest 7. klasse datamateriale. Perspektivet Det kan undre, at den uddannelsesstrategi, Grønlandsk som Nalaakkersuitsut fremlagde på forårssamlingen i Dansk 2012, stort set ikke nævner aspektet omkring uddannelse og køn eneste henvisning Matematik hertil var en anbefaling om, at der uddannes og ansættes flere Engelsk mandlige pædagoger inden for førskoleområdet. At flere drenge kommer i gang med og gennemfører en uddannelse synes ellers at være en af de mest oplagte knapper at dreje på, hvis man vil have det markante løft i det generelle uddannelsesniveau, som er strategiens vision. Samtidig er det vigtigt at have fokus på drengene lige nu, hvor konjunktursituationen er presset, og hvor antallet af praktikpladser er vigende. For at kunne sætte ind med konkrete og målrettede tiltag skal man jo vide, hvori problemerne består, og her er der brug for faktuel og forskningsbaseret viden. For Grønland er mulighederne mange for at lave spændende analyser Procent Alle 25 år+ 25 år+ og født i Grønland Kvinder Mænd Uddannelsesprofilerne Besøg hjemmesiderne : Her kan du finde mange uddannelsesstatistiske oplysninger opdelt på køn. 22