ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR"

Transkript

1 AMI RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI rapport om Arbejdsmiljø og fravær Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen ISBN: København 2002 Tryk: DTKommunikation Arbejdsmiljøinstituttet Lersøpark Allé København Ø Tlf.: Fax: hjemmeside: Rapporten er gratis og fås ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdspsykologisk/Sociologisk Afdeling. Telefon eller

3 Forord Der har i den seneste tid været voksende interesse for sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har udgivet en rapport om den mulige økonomiske gevinst ved reduktion af sygefravær og udstødning gennem arbejdsmiljøforbedringer i udvalgte brancher (Mossing m.fl. 2002), men der er ikke gjort noget forsøg på at give et bud på den andel af fraværet som i bredere forstand kan tilskrives arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. For nylig har Dansk Arbejdsgiverforening udgivet ArbejdsMarkedsRapport 2002, hvor de anfører at 7-12% af fraværet skyldes forhold i arbejdet. AMI har i rapporten Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. Erhverv og hospitalsbehandlingsregister som primær kilde. (Bach m.fl. 2002) præsenteret en række eksempler på beregninger af, hvor stor en andel af forskellige sygdomme med hospitalsindlæggelse, der kan tilskrives forhold i arbejdet. Hospitalsindlæggelse medfører sygefravær, men langt størstedelen af sygefraværet blandt danske lønmodtagere er ikke forbundet med hospitalsindlæggelse. Ligesom for sygdomme med hospitalsindlæggelse er det dog muligt at beregne den andel af sygefraværet, som kan tilskrives forhold i arbejdet. I nærværende rapport er den beregnede ætiologiske fraktion således et udtryk for den andel af sygefraværet, der potentielt kan reduceres eller fjernes gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. I denne rapport giver vi med afsæt i data om sygefravær i NAK 2000 (AMI s Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) og BIT (Brug af Informationsteknologi) - nogle estimater over, hvor stor en del af sygefraværet, der potentielt kan reduceres ved en arbejdsmiljøindsats. Da en arbejdsmiljøindsats ofte er forbundet med omkostninger, er det også væsentligt at kende den økonomiske gevinst ved en reduktion af sygefraværet. Vi giver derfor også et eksempel på omkostninger og gevinst ved konkrete indsatser rettet mod arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet November 2002 Ib Andersen Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær 3.1. Lønmodtagere generelt 3.2. Social status 3.3. Computerbrugere 3.4. Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet 4. Diskussion 5. Konklusion 6. Referencer

6 6

7 1. Sammendrag Den ætiologiske fraktion af fraværet har vi beregnet på data fra to undersøgelser, begge baseret på selvrapporteret vurdering af egne arbejdsmiljøforhold på eet tidspunkt og sygefravær i en efterfølgende periode. Tidligere publicerede resultater fra disse undersøgelser har ikke opgjort arbejdsmiljøets betydning for fraværet. Undersøgelserne er: 1. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som er en opfølgningsundersøgelse (telefoninterview) af et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere med 5-årige intervaller (Herman m.fl. 2002, Lund 2002). 2. BIT-undersøgelsen (Brug af Informationsteknologi): En spørgeskema-undersøgelse af 2576 computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private (Jensen m.fl. 2002). Det er en opfølgningsundersøgelse med dataindsamling i 1999 og I begge undersøgelser har vi beregnet den andel af fraværet som kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. Arbejdsmiljøet er i begge undersøgelser defineret ved de psykosociale, ergonomiske og indeklimamæssige risikofaktorer, som viser en statistisk signifikant sammenhæng med efterfølgende sygefravær, når der er kontrolleret for køn, alder og rygning. For NAK's vedkommende er der også kontrolleret for body mass indeks og social status. De betydende risikofaktorer for sygefravær var i NAK undersøgelsen: usikkerhed i ansættelsen (jobusikkerhed), høje sensoriske krav, arbejde med bøjet ryg og nakke, ensidigt gentaget arbejde og tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt lønmodtagere generelt blev beregnet til 38%. Blandt ufaglærte arbejdere kunne en større del af sygefraværet tilskrives de nævnte arbejdsmiljøforhold (49%) end blandt funktionærer (22-35%) og faglærte arbejdere (45%). For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav, lav indflydelse på arbejdet og det at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt computerbrugerne blev beregnet til 36%. Det skal fremhæves, at den anvendte metode giver konservative estimater af arbejdsmiljøets betydning for forekomst af fravær. 7

8 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? I tabel 1 har vi fordelt den danske befolkning efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det ses er der næsten lige så mange udenfor som i arbejdsstyrken. Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca statsansatte, for de ca ansatte i den private, finansielle sektor samt en opgørelse for den øvrige private sektor under Dansk Arbejdsgiverforening baseret på frivillige indberetninger fra medlemsvirksomhederne. Det synes rimeligt at antage, at det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger omkring 4-5 % af den effektive arbejdstid. Seneste skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening af juni 2002 opgør det samlede sygefravær til årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til ca. 4,5 % af de beskæftigede årsværk (ArbejdsMarkedsRapport 2002). Som det fremgår af tabel 1 nedenfor svarer omfanget af sygefraværet næsten til arbejdsløsheden. Tabel 1. Fordeling af den danske befolkning i og udenfor arbejdsstyrken. År Antal (1000 personer) Hele befolkningen 5330 I arbejdsstyrken 2880 Beskæftigede i alt: 2759 Heraf: Selvstændige 226 Lønmodtagere 2533 Arbejdsløse 121 Uden for arbejdsstyrken 2453 Heraf: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 94 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 180 Folkepensionister 609 Førtidspensionister 263 Andre uden for arbejdsstyrken 1307 Kilde: Tiårsoversigten Danmarks Statistik. 8

9 Det er vores opfattelse, at sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng. Som det fremgår af tabel 1 findes der førtidspensionister og andre ca personer i den erhvervsaktive alder 18 til 66 år modtager indkomsterstattende ydelser i form af revalidering, kontanthjælp, dagpenge, efterløn m.v. ifølge samme kilde. Opgjort efter human kapital metoden, hvor arbejdskraftens værdi sættes lig de arbejdsgiverbetalte lønomkostninger, er den gennemsnitlige værdi af et årsværk ca kr. i 2000 niveau. Det samlede sygefravær på årsværk svarer således til et produktionstab på 35 milliarder kroner. Der er altså betydelige økonomiske gevinster forbundet med nedbringelse af sygefraværet og/eller på sigt udstødningen fra arbejdsmarkedet. 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet I denne rapport fokuseres på arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion af fravær fra arbejde (arbejdsmiljøets relative betydning for sygefravær). Beregningerne af den ætiologiske fraktion er baseret på to sæt af oplysninger: Forekomst af fravær udtrykt som antal sygefraværsdage inden for det sidste år. Sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og sygefraværsdage. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredte de pågældende risikofaktorer er, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygefravær. Ud fra disse to sæt oplysninger kan man beregne potentialet for forebyggelse, hvilket betyder den andel af sygefraværet, der i princippet kan forebygges gennem fjernelse af de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet, dvs. arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion. Beregningerne af de ætiologiske fraktioner er foretaget som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). Det skal fremhæves, at rapportens beregninger af den ætiologiske fraktion alene giver oplysninger om forebyggelsespotentialet, hvis alles arbejdsmiljø kunne bringes på niveau med sammenligningsgruppen, som har færrest risikofaktorer. Rapporten giver ingen information om, hvordan dette potentiale kan udnyttes gennem konkrete forebyggelsesinterventioner udover at indsatserne bør rettes mod de relevante risikofaktorer. For at kunne fastlægge arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion kræves, at der er blevet gennemført epidemiologiske forløbsundersøgelser, der giver en solid viden om relevante risikofaktorers udbredelse og styrken af sammenhængen mellem disse risikofaktorer og efterfølgende sygefravær. Begge undersøgelser, NAK og BIT, som er benyttet i denne rapport, er sådanne forløbsundersøgelser. Det er vigtigt at fremhæve følgende forhold, der kan have afgørende betydning for vurderingen af de beregnede ætiologiske fraktioner: 9

10 1. Valg af referencegruppe: Størrelsen af referencegruppen er kritisk. Den skal være stor nok til at give nogle robuste estimater af den ætiologiske fraktion, men samtidig kun indeholde personer med lav udsættelse for de relevante risikofaktorer. Vi har generelt valgt en referencegruppe for hver risikofaktor, der er relativt stor, hvilket giver konservative estimater. Det medfører dog også, at der fremkommer en gruppe på ca. 20 % af alle personer i undersøgelsen, som ikke er udsat for én eneste af de betydende risikofaktorer. Det betyder, at de øvrige 80% skal forbedre arbejdsmiljøet til det niveau for de 20%, der rapporterer det bedste arbejdsmiljø, for at opnå en reduktion i sygefraværet svarende til den ætiologiske fraktion. 2. Opfølgningstid: I beregningerne anvender vi en tidsmæssig forskydning for rapportering af risikofaktorer og sygefravær på henholdsvis 5 år i NAK og 1,5 år i BIT. Den lange periode på 5 år vil gøre det vanskeligere at identificere stærke sammenhænge mellem risikofaktorer og sygefravær. Estimater af den ætiologiske fraktion må derfor anses for konservative, lige som det må forventes at nogle risikofaktorer ikke kan identificeres. 3. Alt andet lige : I beregningerne af de ætiologiske fraktioner korrigeres for andre faktorer, så som alder, køn, rygning, body mass indeks (BMI) og social status. Herved opnår vi, at de beregnede ætiologiske fraktioner udtrykker den forskel imellem grupperne, som ville have eksisteret, såfremt fordelingen af alle andre faktorer var ens. Uden denne korrektion ville den ætiologiske fraktion ikke bare afspejle arbejdsmiljøforhold, men også forskelle i andre forhold (fx rygemønstre), som har betydning for fraværet. Ved korrektionen kan der imidlertid samtidig ske en utilsigtet korrektion for de arbejdsmiljøforhold, der følger fordelingen af de faktorer, der korrigeres for. Fx følger udviklingsmuligheder og indflydelse i arbejdet i en vis udstrækning social status. Korrektion for social status vil derfor samtidig fjerne en del af bidraget fra lave udviklingsmuligheder eller lav indflydelse i arbejdet. Samlet betyder dette, at korrektionen giver konservative estimater af den ætiologiske fraktion. 10

11 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær I det følgende præsenteres beregninger af, hvor meget arbejdsmiljøet betyder for sygefraværet. Beregningerne er baseret på data fra 2 danske arbejdsmiljø-undersøgelser gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet. Den ene er en repræsentativ stikprøve af alle danske lønmodtagere ( Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK)), mens den anden er en undersøgelse af en mere afgrænset gruppe, nemlig ansatte, der anvender computere en stor del af arbejdstiden (Brug af InformationsTeknologi (BIT)). I begge undersøgelser er det muligt at beregne arbejdsmiljøets betydning for fraværet som beskrevet ovenfor. 3.1 Lønmodtagere generelt NAK er en undersøgelse gennemført i 1990, 1995 og 2000, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er udspurgt pr. telefon om forhold vedrørende helbred, arbejdsmiljø, livsstil og diverse sociodemografiske forhold.. De følgende beregninger er baseret på oplysninger fra 1995 og Undersøgelsen er designet som en forløbsundersøgelse, dvs. at der i 1995 indgår baselinedata om arbejdsmiljø, livsstil osv., og personerne udspørges igen fem år senere om antal dage fraværende fra arbejde i løbet af 2000 (figur 1). I 1995 indgik lønmodtagere i alderen år. Af disse indgik (83%) i opfølgningsundersøgelsen i 2000 og personer (86% af personer) afgav oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i løbet af Beregningerne er således baseret på besvarelser fra personer, som var lønmodtagere i 1995, og som har angivet oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i Arbejdsmiljø Køn Alder BMI Rygning Social klasse Sygefravær Figur 1. I NAK undersøgelsen ses på effekten af arbejdsmiljø, kontrolleret for andre faktorer, på efterfølgende sygefravær. 11

12 Beregningerne baserer sig på lineær regression af sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger i 1995 og sygefravær i Analyserne inddrager, og tager dermed højde for effekten køn, alder, BMI, rygning og social klasse. Mulige risikofaktorer i arbejdsmiljøet, som er inkluderet i undersøgelsen, er udvalgt baseret på erfaringer fra AMI s egne undersøgelser af risikofaktorer for sygefravær samt resultater fra international forskning i øvrigt: Psykologiske krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, rollekonflikter, konflikt i arbejdet, jobusikkerhed, ledelseskvalitet, udsættelse for vold, ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, arbejde med ryggen eller nakken bøjet, arbejde med armene løftet/hænderne drejet, gående/hugsiddende arbejdsstillinger, høj støj, generende støj, temperatursvingninger, træk, vibrationer, kontakt med rengøringsmidler, kontakt med smøremidler, virksomhedsstørrelse og offentlig eller privat arbejdsgiver. BMI er opgjort og inddelt i henhold til WHO s klassifikation som kropsvægt i kg divideret med kvadratet på højde i meter. BMI>25 er klassificeret som overvægt. Rygning er defineret som værende nuværende, forhenværende eller aldrig-ryger i Social klasse er opgjort i fem kategorier: Højere funktionærer, mellem funktionærer, lavere funktionærer, faglærte arbejdere og ufaglærte arbejdere. Analysen er foretaget i tre trin: 1) Indledende modeller, hvor sammenhængen mellem hver enkelt mulig risikofaktor for fravær identificeres. Signifikante risikofaktorer bevares (p<0.25), og indgår herefter i relevante 2) basismodeller inden for: Psykosocialt arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø og øvrige arbejdsmiljøfaktorer. Risikofaktorer som herefter viste et signifikansniveau på p<0.10 blev bevaret til efterfølgende analyse. Disse basismodeller blev kontrolleret for køn og alder. Herefter samledes de tilbageværende signifikante risikofaktorer i 3) en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0.05 indgik. Denne kontrolleredes for køn, alder, social status, rygning og BMI. Hver risikofaktor opdeltes i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren) og den ætiologiske fraktion beregnedes for hver risikofaktor. Herefter beregnedes den samlede ætiologiske fraktion som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). De betydende risikofaktorer i den endelige model var: Jobusikkerhed (usikkerhed i ansættelsen) Høje sensoriske krav Arbejde med bøjet ryg og nakke Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blev beregnet til 38%. 12

13 Gruppen af lønmodtagere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, bestod af 621 lønmodtagere eller 18 % af de personer, der indgik i beregningerne. Det gennemsnitlige sygefravær i NAK undersøgelsen var 6,4 dage i det sidste år. Dette må betragtes som en underestimering af det faktiske fravær, fordi det er selvrapporteret, og fordi det er mindre end de skøn over det gennemsnitlige fravær, der foreligger på baggrund af de eksisterende fraværsstatistikker. Det er vanskeligt at forudsige, hvilken betydning det har for den ætiologiske fraktion, hvis fraværet er estimeret for lavt. Men den lange periode (5 år) mellem vurdering af arbejdsmiljø og fravær fører til en vis undervurdering af fraktionen, fordi en del vil have skiftet job i mellemtiden, og således fortynder effekten af det aktuelle arbejdsmiljø Social status Sandsynligheden for at være udsat for de arbejdsmiljøforhold, som betyder mest for fraværet blandt lønmodtagerne, afhænger blandt andet af hvilket job man har. Derfor har vi foretaget beregninger af den ætiologiske fraktion inden for hver sociale klasse, for at undersøge hvor meget arbejdsmiljøet betyder for fraværet i de enkelte status lag. I analyserne af de ætiologiske fraktioner indenfor hver social klasse har vi anvendt de samme estimater for de relative risici, som vi fandt for alle personer på tværs af sociale klasser, men taget hensyn til forskellene i udsættelse for risikofaktorerne imellem klasserne. Således skyldes forskellene i ætiologiske fraktioner mellem de sociale klasser, at risikofaktorerne optræder hyppigere indenfor nogle klasser end andre klasser. Generelt er flest personer blandt ufaglærte arbejdere udsat for risikofaktorerne, hvor man derfor ser den højeste andel af fraværet, som kan tilskrives arbejdsmiljøet, mens færrest er udsat blandt højere funktionærer. Således var den ætiologiske fraktion indenfor højere funktionærer 22 %, mens den for ufaglærte arbejdere var 49 % (figur 2). 60 Ætiologisk fraktion (%) Højere funktionærer Mellem funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Alle lønmodtagere Figur 2. Ætiologisk fraktion i forskellige sociale klasser. 13

14 3.3. Computerbrugere I det foregående afsnit vistes den ætiologiske fraktion af sygefraværet baseret på analyser af risikofaktorer for et repræsentativt udsnit af alle danske lønmodtagere. Man vil muligvis få et bedre skøn af den ætiologiske fraktion i udvalgte undergrupper, ved mere målrettet at analysere for relevante faktorer i disse undergruppers arbejdsforhold. I dette afsnit gives et eksempel på en beregning af den ætiologiske fraktion blandt computerbrugere baseret på en analyse af risikofaktorer for sygefravær, hvor de arbejdsmiljøforhold, som må anses for relevante for denne gruppe, er inddraget. BIT-undersøgelsen (Brug af InformationsTeknologi) er en spørgeskema-undersøgelse af computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private, det vil sige et typisk udvalg af kontorarbejdspladser i Danmark (Jensen m.fl. 2002). Data til basisundersøgelsen blev indsamlet i 1999, hvor 3363 computerbrugere besvarede et spørgeskema. 1½ år senere blev der stillet opfølgende spørgsmål til de samme personer, hvor personer deltog (77%). I analyserne indgik kun personer som ikke havde skiftet job i opfølgningsperioden. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær beregnedes også her ved at undersøge sammenhængen mellem arbejdsmiljøforhold i basisundersøgelsen og antal sygedage i året forud for opfølgningsundersøgelsen. Arbejdsmiljøforholdene, som indgik var kvantitative krav, kognitive krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, ensidigt gentaget arbejde, indretning af arbejdsplads (bord, stol, skærmhøjde, mulighed for armstøtte) og indeklimaforhold (lys, temperatur, træk, støv og snavs etc.) Analyserne blev foretaget i to trin: Først analyseredes sammenhænge mellem hver enkelt mulig faktor og antal sygedage. Hvis sammenhængen var signifikant (p<0,10) indgik faktoren i en multivariat lineær regressionsanalyse. Der blev etableret en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0,05 indgik. Der blev i beregningerne kontrolleret for effekten af køn, alder og rygning. Derefter opdeltes hver risikofaktor i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren). Den samlede ætiologiske fraktion beregnedes på baggrund af estimater for relativt øget sygefravær for hver kombination af risikofaktorer. For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav (krav om præcision, synskrav o.l.), lav indflydelse på arbejdet og at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet blev beregnet til 36%. Der blev foretaget yderligere analyser af arbejdsmiljøets betydning for at have mindst én fraværsdag (sammenlignet med ingen fraværsdage i løbet af et år). Disse analyser viste at arbejdsmiljøet havde meget lille betydning for risikoen for at have mindst én sygedag, nemlig 5%. Derimod kunne årsagerne til at nogle personer havde mere end 10 sygedage på et år i 41% af tilfældene tilskrives arbejdsmiljøet. 14

15 Det gennemsnitlige sygefravær i BIT undersøgelsen var 8,0 dage i det sidste år. I gruppen af computerbrugere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, var det gennemsnitlige sygefravær 4,5 dage i det sidste år. Denne gruppe bestod af 20% af de personer der indgik i beregningerne. Figur 3 viser antal sygedage for personer, som var udsat for een til flere af arbejdsmiljøfaktorerne i forskellig grad. Lav indflydelse, høje krav, generet af støv og snavs 16 Gennemsnitligt antal sygedage sidste år Lavt udsat for alle faktorer (382 personer) Højt udsat for én eller to af faktorerne (1324 personer) Højt udsat for alle tre faktorer (211 personer) Figur 3. Selvrapporterede antal sygedage indenfor det sidste år blandt computerbrugerne i BIT undersøgelsen. 15

16 3.4 Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet I en tidligere rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (Mossing m.fl. 2002) er resultater fra undersøgelsen Projekt Intervention i Fravær og Trivsel (PIFT) beskrevet. Dette gentages her, da den beskriver resultater af konkrete indsatser rettet mod nedbringelse af sygefravær. Projekt Fravær og Nærvær, som er en del af PIFT, omfatter 15 plejehjem og 7 særforsorgsinstitutioner i Københavns Kommune. 13 institutioner deltager som interventionsarbejdspladser, idet de har arbejdet aktivt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og personalets trivsel, mens de øvrige 9 institutioner deltager som sammenligningsarbejdspladser (Nielsen og Smith-Hansen 2001). En analyse af PIFT data viser, at arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø fik den ringeste vurdering af de ansatte i 1996 havde et fravær, der var 50% større end arbejdspladser, der fik en god vurdering af de ansatte. I 1998 var forskellen steget til ca. 100%. For de arbejdspladser, hvor der for nærværende foreligger et godt datamateriale om effekten af interventionen, viser en sammenligning af udviklingen i fraværet på interventionsarbejdspladser og sammenligningsarbejdspladser, at fraværet i året efter interventionens afslutning i gennemsnit var 3,45 dage lavere på interventionsarbejdspladserne. Resultaterne fra PIFT tyder på, at arbejdspladser, der har arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især kan spare fraværsdage blandt ansatte med nedsat arbejdsevne. På den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede bedst på psykisk arbejdsmiljø ved starten af projektet, viste gruppen med nedsat arbejdsevne et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit. Desværre steg fraværet på den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede dårligst ved starten, trods indsatsen for forbedring,. Ressourcerne til interventionen kan i store træk gøres op som omkostninger til konsulentbistand og tid anvendt til seminarer, arbejdsgruppemøder m.v. Kun på plejehjem og særforsorgsinstitutioner har vi oplysninger, der gør det muligt at give en nogenlunde præcis vurdering af disse omkostninger. Til 5 institutioner med tilsammen 292 medarbejdere bevilgede kommunen 1,1 mio. kr. til eksterne konsulenter, mens Bedriftssundhedstjenesten (BST) fungerede som konsulenter for 8 institutioner. Denne konsulentbistand blev afholdt indenfor BSTs almindelige forpligtelser, og derfor ikke faktureret. Tidsforbruget til projektet bestod dels af de 2 heldagsseminarer for alle, dels af møder i forskellige grupper skønsmæssigt 3 arbejdsdage pr. medarbejder i samlet gennemsnit. For de arbejdspladser, der modtog konsulentstøtte fra BST, var indsatsen på 3 arbejdsdage altså tjent hjem alene ved et fald på 3,45 fraværsdage allerede første år efter indsatsens afslutning, og må formodes at give en fortsat besparelse i de følgende år. For de arbejdspladser, der modtog betalt konsulenthjælp, kan omkostningen omregnes til fraværsdage. Hvis vi sætter den gennemsnitlige lønværdi af et årsværk til kr., svarer de 1,1 millioner kroner, der betaltes for konsulentbistanden, til ca. 3,7 årsværk á 227 dage. Dette svarer 16

17 til 3,4 dage for hver af de 292 medarbejdere. Sammen med et tidsforbrug på 3 dage til møder og seminarer bliver indsatsen altså 6,4 dage pr. medarbejder. Hvis man forudsætter at interventionens effekt ikke aftager meget hurtigt, vil der således gå et par år, før indsatsen er tjent hjem, og der kan høstes en besparelse. Det ser således ud til, at en væsentlig del af det fravær, der efter beregningerne i de foregående afsnit skyldes arbejdsmiljøet, også reelt kan fjernes ved at forbedre arbejdsmiljøet. 4. Diskussion På grundlag af data fra 2 aktuelle danske undersøgelser, har vi beregnet, at de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer er årsag til godt 1/3 af fraværsdagene. Andre undersøgelser har vist, at man også kan opnå væsentlige reduktioner af fraværet ved at forbedre arbejdsmiljøet. Der kan sagtens være flere arbejdsmiljøfaktorer, der har betydning for sygefravær end de risikofaktorer, der blev identificeret i NAK- og BIT undersøgelserne. Dels er spørgeskemaundersøgelser af store grupper af lønmodtagere ikke egnede til at være meget detaljerede i undersøgelser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, dels tyder anden litteratur på at også andre risikofaktorer spiller en rolle. Selv om helbredet naturligvis er en væsentlig faktor, der har stor betydning for, hvor meget man er fraværende fra arbejdet, er det ikke den eneste faktor. Det er heller ikke er simpelt at afgøre, hvornår man er så syg, at man bør blive væk fra arbejde. For nogle sygdomme og symptomer er både patienter, praktiserende læger og lægekonsulenter i sygeforsikring meget uenige i deres vurdering af, hvornår symptomer eller sygdom bør føre til fravær fra arbejdet (Haldorsen m.fl. 1996). I det følgende præsenteres en model for nogle af de måder, hvorpå arbejdsmiljøet kan påvirke fraværet. I nogle tilfælde opstår sygdomme og skader som følge af forhold i arbejdsmiljøet, og det kan medføre fravær (figur 4, pil 1). Yderligere er der flere og mere komplekse sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, end blot de faktorer i arbejdsmiljøet, der skader helbredet og medfører fravær. 17

18 Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Helbred Fravær I arbejde/ udstødning Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø medfører medfører sygdom sygdom og og dermed dermed fravær fravær Arbejdsmiljø svækker forsvar mod anden sygdom Arbejdsmiljø sænker tærsklen for for fravær ved sygdom Arbejdsmiljø medfører fravær uden sygdom Arbejdsmiljø påvirker udstødning/tilbagevenden Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til til fravær Figur 4. Mulige sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Benavides m.fl. (2001) påpeger, at langt de fleste sygedage tilskrives almindelige sygdomme som fx forkølelse, hvis man undersøger diagnoser ved fravær. Disse sygdomme opfattes ikke som arbejdsrelaterede. Men Vahtera og Kivimäki (2001) pointerer, at dårlige arbejdsforhold er en kilde til stress, som kan medføre sygdomsfremkaldende konsekvenser, f.eks. nedsat cellulær immunitet, som øger modtageligheden for infektioner, arbejdsforhold kan øge muskelspændinger (en mulig risikofaktor for bevægeapparatbesvær) og arbejdsforhold kan skabe adfærd, der øger risikoen for ulykker. Gennem sådanne mekanismer kan arbejdsmiljøet tænkes at bidrage til infektioner, bevægeapparatbesvær og ulykker, som er fundet at forklare en stor del af fraværet. Man kan altså opsummere, at stress som følge af arbejdet kan øge risikoen for at blive syg, selv om smitte eller andre skadelige påvirkninger ikke nødvendigvis stammer fra arbejdsmiljøet. (figur 4, pil 2). Benavides m.fl. (2001) peger på, at der er et samspil mellem almindelige sygdomme og arbejdsmiljø: Der vil være større behov for sygemelding, hvis arbejdet forværrer sygdommen eller symptomerne. De minder desuden om, at fravær giver mulighed for at komme sig efter sygdom, og at fravær også er en coping-strategi for at forbygge mere alvorlig sygdom. En stor dansk undersøgelse af slagteriarbejdere peger også på, at sygefravær er et valg, man træffer i en vanskelig afbalancering af modsatrettede krav i arbejdet og privatlivet mm, altså en form for coping (Kristensen 1991 og 1995). Det er oplagt, at arbejdsmiljøet kan have stor betydning for graden af symptomer og fravær, når man har en given sygdom (figur 4, pil 3). Hvis arbejdsmiljøet opleves meget positivt, og man 18

19 føler sig meget motiveret, værdsat og betydningsfuld i arbejdet, vil man formentlig gå på arbejde trods lettere sygdomme. Omvendt hvis arbejdsmiljøet er belastende. Hvis arbejdet kræver tunge løft, vil f.eks. rygsmerter og luftvejsinfektioner lettere medføre fravær, end hvis arbejdet ikke er fysisk belastende. Hvis belastningerne i arbejdet er beskedne, eller kravene er fleksible, så man kan vælge at tage en dag med lettere opgaver, kan man gå på arbejde med forkølelse eller moderate rygsmerter, mens det er svært ved større eller ufleksible krav. For sygdomme som astma og migræne er det velkendt, at man får flere anfald i forbindelse med stress, og det gælder også symptomer på mange andre sygdomme. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for SID udført en registerbaseret undersøgelse (Asp og Petersen 2002), der viser at medlemmer af SIDs A-kasse, der kommer på sygehus for en sygdom i bevægeapparatet, i gennemsnit har modtaget sygedagpenge i 30,4 dage, mens akademikernes gennemsnit er 6,3 dage og befolkningsgennemsnittet er 23,9 dage. Også andre grupper med høj grad af fysiske belastninger i arbejdet har længere fravær end gennemsnittet. Dette skyldes ikke forskelle i ventetiden, idet den er næsten ens (56,6 dage i gennemsnit, 53,6 for akademikere og 54,8 for SIDere). Der kan selvfølgelig være tale om, at specialarbejderne er mere syge end akademikerne, men det forekommer oplagt, at en væsentlig del af forskellen forklares ved, at akademikerne kan gå på arbejde i ventetiden, mens specialarbejderne ikke kan formentlig pga. graden af belastninger i arbejdet. I det engelske Whitehall II studie af ansatte i statsadministrationen i London, har Hemingway m.fl. (1997) fundet at kontrol over eget arbejde har stærk sammenhæng, ikke bare med fravær i almindelighed, men særligt med fravær pga. rygsmerter, hvor mænd med lav kontrol havde 2,22 gange større risiko for fravær op til 7 dage end mænd med høj kontrol. Det tyder på at kontrol over eget arbejde gør det muligt at klare sit arbejde med mindre fravær, end hvis man ikke har kontrol. I nogle situationer melder medarbejdere sig syge, uden at der er tale om sygdom i lægelig forstand (figur 4, pil 4). Der kan f.eks. være tale om fyringstrusler, mobning eller alvorlige konflikter på arbejdspladsen, som får medarbejderen til at føle sig syg, eller på anden måde gør det uudholdeligt at være på arbejdspladsen. Der kan også være tale om alvorlige problemer uden for arbejdet, som f.eks. dødsfald i familien. Eller der kan være tale om mindre drastiske forhold, som på forskellig måde ødelægger motivationen for arbejdet, og medfører fravær uden at der er tale om sygdom. I den videnskabelige litteratur støder man sjældent på argumenter for, at pjæk skulle udgøre en væsentlig del af fraværet. Vahtera m.fl. (2001) har vist, at kun 1% af fraværet kan forklares af højere endagsfravær på mandage og fredage. Når man først er sygemeldt og ikke får det bedre, er der få valgmuligheder. Man kan forblive sygemeldt, så længe man får løn eller sygedagpenge, men derefter er der stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Svenske undersøgelser har fundet, at halvdelen af dem, der har været sygemeldt længere end 13 uger, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.. Hvis man skal vende tilbage til arbejdet, skal man enten få det bedre, eller arbejdet skal være muligt at udføre med de symptomer man har. En tilpasning af arbejdets indhold eller tilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at vende tilbage, trods fortsatte symptomer (figur 4, pil 5). En oversigtsartikel om tilbagevenden til arbejde efter længerevarende sygemelding pga. sygdomme i bevægeapparatet (Krause og Lund, ikke publiceret) finder, at muligheden for tilpasset arbejde har afgørende betydning for tilbagevenden til arbejde. Det bedste studie er af Bernacki m.fl. (2000) og omfatter hospitalsansatte, som er fulgt over 10 år fra 1989 til Der blev ind- 19

20 ført et program med en omfattende indsats, der både omfatter et særligt team til sagsbehandling af sygefravær, analyse af belastninger i arbejdet, ændring af arbejdsfunktioner for syge, fjernelse af påviste belastninger i arbejdet, og fortsat uddannelse og information om tilbagevenden til arbejde for ansatte, ledere, sundhedspersonale og ansatte i personalefunktioner. Sammenlignet med behandling på arbejdspladsen havde tilpasset arbejde større betydning, og var nærmest en forudsætning for at behandling styrkede muligheden for tilbagevenden til arbejde. Når man inddrog professionelle i vurdering og tilpasning af arbejdet, blev der opnået flere ændringer, og større grad af tilbagevenden til arbejde. Det peger på muligheden for at opnå en tilsvarende bedre effekt, hvis man inddrager f.eks. bedriftssundhedstjenester og arbejdsmedicinske klinikker i tilpasning af arbejdet for sygemeldte. Endelig er der efterhånden en del forskning der viser, at arbejdsmiljøet også påvirker andre risikofaktorer for fravær (figur 4, pil 6). Rygning øger ikke bare risikoen for død og alvorlige sygdomme, men også for fravær og nedsat produktivitet hos raske rygere (Halpern 2001). En oversigtsartikel om arbejdsmiljø og rygning (Albertsen m.fl., ikke publiceret) fandt god dokumentation for, at rygere ryger mere, når de er stressede eller belastede af arbejdsmiljøet. En anden undersøgelse finder endvidere, at flere faktorer i arbejdsmiljøet påvirker sandsynligheden for rygeophør (Albertsen m.fl. 2001). Også overvægt og fysisk inaktivitet er forbundet med højere fravær. Stress i et omfang der øger hormonet cortisol, kan hos mange mennesker påvirke appetitreguleringen, så man indtager mere fedt og dermed tager på og øger risikoen for fravær og sygdomme (Björntorp m.fl. 2001). Stress i arbejdet kan altså fremme forskellige typer af usund adfærd, som øger fraværet, uden at årsagerne normalt betragtes som arbejdsrelaterede. Alt i alt kan arbejdsmiljøet således påvirke fraværet gennem mange forskellige mekanismer, og derfor er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at studere de sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, der kan forklares ved sygdomme, der anerkendes som fremkaldt eller forværret af arbejdet. Potentialet for at forebygge fravær ved at forbedre arbejdsmiljøet er derfor også langt større end blot forebyggelse af de arbejdsrelaterede sygdomme. 20

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU

Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og

Læs mere

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater Ute Bültmann, Seniorforsker AMFF s Midtvejskonference 3. November 2005 Baggrund Det samlede

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd For hvem er sygefravær relevant? 6,45 6,4 6,35 6,3 6,25 Mia kr 6,2 6,15 6,1 6,05 6 5,95 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Fraværsdage/år

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? + Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet? Anne Sophie Hensgen Projektleder, Region Syd Merete Labriola Forskning og udvikling CFK Folkesundhed og Udvikling MarselisborgCenteret + Mål for workshopen

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter både det fysiske og det psykiske

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

... PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR RESULTATER FRA FØRSTE SPØRGESKEMA 1996-97 OG FRAVÆRSDATA 1996-98 PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT)

... PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR RESULTATER FRA FØRSTE SPØRGESKEMA 1996-97 OG FRAVÆRSDATA 1996-98 PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT)... PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR RESULTATER FRA FØRSTE SPØRGESKEMA 1996-97 OG FRAVÆRSDATA 1996-98 Arbejdspapir juni 22 Martin Lindhardt Nielsen Lars Smith-Hansen

Læs mere

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28. Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS Sygefravær og Arbejdsfastholdelse v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS www.iris.no 400000 350000 300000 250000 200000 150000 100000 50000 0 2002 2003 2004

Læs mere

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! 04-02-2011 Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning! Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Bispebjerg Hospital og NFA Plan for oplægget Hvilke ergonomiske forebyggelses tiltag har effekt

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder

F O A F A G O G A R B E J D E. Flere hænder F O A F A G O G A R B E J D E Flere hænder Indledning Da regeringen sidste år lovede skattelettelser, der mest kom de bedst lønnede til gavn, glemte den at fortælle, at der var en regning, der skulle

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV

SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV Thomas Lund Chris Jensen Martin Lindhardt Nielsen Vilhelm Borg maj 2003 Enheden for forskning i fravær og arbejdsophør, AMI SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen

ASUSI-projektet - et projekt om Arbejdsmiljø, Sygefravær, Udstødning, Social Arv og Intervention Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen ASUSI-projektet - et projekt om Projektansvarlig: Sigurd Mikkelsen Delprojekt: Sygefravær og sygedagpenge i Danmark gennem de sidste år v/ Kristina Johansen - Elsebeth Lynge September 8 Center for Forskning

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007. Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007 Merete Labriola, Thomas Lund, Karl Bang Christensen DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ RESULTATER AF SYGEFRAVÆRSFORSKNING 2003-2007 Merete Labriola,

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge?

Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Sygefraværet rasler ned er vi blevet mindre syge? Hernes 10-02-2014, Merete Labriola Merete Labriola CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling -et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Forskere og praktikere

Forskere og praktikere Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen

Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik Lykke Mortensen, Otto Melchior Poulsen, Thomas Clausen, Reiner Rugulies, Anne Møller, Lars L Andersen Betydning af fysisk og psykosocialt arbejdsmiljø gennem arbejdslivet og fysiske og kognitive ressourcer midt i livet for fastholdelse af ældre på arbejdsmarkedet Emil Sundstrup, Åse Marie Hansen, Erik

Læs mere

Arbejdsmiljø og sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær Tema om sygefravær Alle på en arbejdsplads bliver berørt af sygefravær. Enten direkte ved egen sygdom eller indirekte, når kolleger er syge. For at minimere sygefraværet skal der ses nærmere på årsagerne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

OVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION

OVERSIGTSRAPPORT VIDENSKABELIG DOKUMENTATION OM RISIKOFAKTORER OG POTENTIALE FOR NEDBRINGELSE AF OVERGANG FRA ARBEJDE TIL FØRTIDSPENSION Merete Labriola, PhD, Sociale Ydelser og Velfærd, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Thomas Lund, PhD, Beskæftigelse og Integration, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 08:2009

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola. Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere