ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR"

Transkript

1 AMI RAPPORT OM ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002

2 AMI rapport om Arbejdsmiljø og fravær Chris Jensen Thomas Lund Robert Mossing Martin Lindhardt Nielsen Merete Labriola Herman Burr Ebbe Villadsen ISBN: København 2002 Tryk: DTKommunikation Arbejdsmiljøinstituttet Lersøpark Allé København Ø Tlf.: Fax: hjemmeside: Rapporten er gratis og fås ved henvendelse til Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdspsykologisk/Sociologisk Afdeling. Telefon eller

3 Forord Der har i den seneste tid været voksende interesse for sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har udgivet en rapport om den mulige økonomiske gevinst ved reduktion af sygefravær og udstødning gennem arbejdsmiljøforbedringer i udvalgte brancher (Mossing m.fl. 2002), men der er ikke gjort noget forsøg på at give et bud på den andel af fraværet som i bredere forstand kan tilskrives arbejdsmiljøet på det danske arbejdsmarked. For nylig har Dansk Arbejdsgiverforening udgivet ArbejdsMarkedsRapport 2002, hvor de anfører at 7-12% af fraværet skyldes forhold i arbejdet. AMI har i rapporten Sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygdom. Erhverv og hospitalsbehandlingsregister som primær kilde. (Bach m.fl. 2002) præsenteret en række eksempler på beregninger af, hvor stor en andel af forskellige sygdomme med hospitalsindlæggelse, der kan tilskrives forhold i arbejdet. Hospitalsindlæggelse medfører sygefravær, men langt størstedelen af sygefraværet blandt danske lønmodtagere er ikke forbundet med hospitalsindlæggelse. Ligesom for sygdomme med hospitalsindlæggelse er det dog muligt at beregne den andel af sygefraværet, som kan tilskrives forhold i arbejdet. I nærværende rapport er den beregnede ætiologiske fraktion således et udtryk for den andel af sygefraværet, der potentielt kan reduceres eller fjernes gennem en målrettet arbejdsmiljøindsats. I denne rapport giver vi med afsæt i data om sygefravær i NAK 2000 (AMI s Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) og BIT (Brug af Informationsteknologi) - nogle estimater over, hvor stor en del af sygefraværet, der potentielt kan reduceres ved en arbejdsmiljøindsats. Da en arbejdsmiljøindsats ofte er forbundet med omkostninger, er det også væsentligt at kende den økonomiske gevinst ved en reduktion af sygefraværet. Vi giver derfor også et eksempel på omkostninger og gevinst ved konkrete indsatser rettet mod arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøinstituttet November 2002 Ib Andersen Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær 3.1. Lønmodtagere generelt 3.2. Social status 3.3. Computerbrugere 3.4. Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet 4. Diskussion 5. Konklusion 6. Referencer

6 6

7 1. Sammendrag Den ætiologiske fraktion af fraværet har vi beregnet på data fra to undersøgelser, begge baseret på selvrapporteret vurdering af egne arbejdsmiljøforhold på eet tidspunkt og sygefravær i en efterfølgende periode. Tidligere publicerede resultater fra disse undersøgelser har ikke opgjort arbejdsmiljøets betydning for fraværet. Undersøgelserne er: 1. Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som er en opfølgningsundersøgelse (telefoninterview) af et repræsentativt udsnit af danske lønmodtagere med 5-årige intervaller (Herman m.fl. 2002, Lund 2002). 2. BIT-undersøgelsen (Brug af Informationsteknologi): En spørgeskema-undersøgelse af 2576 computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private (Jensen m.fl. 2002). Det er en opfølgningsundersøgelse med dataindsamling i 1999 og I begge undersøgelser har vi beregnet den andel af fraværet som kan tilskrives arbejdsmiljøet i bred forstand. Arbejdsmiljøet er i begge undersøgelser defineret ved de psykosociale, ergonomiske og indeklimamæssige risikofaktorer, som viser en statistisk signifikant sammenhæng med efterfølgende sygefravær, når der er kontrolleret for køn, alder og rygning. For NAK's vedkommende er der også kontrolleret for body mass indeks og social status. De betydende risikofaktorer for sygefravær var i NAK undersøgelsen: usikkerhed i ansættelsen (jobusikkerhed), høje sensoriske krav, arbejde med bøjet ryg og nakke, ensidigt gentaget arbejde og tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt lønmodtagere generelt blev beregnet til 38%. Blandt ufaglærte arbejdere kunne en større del af sygefraværet tilskrives de nævnte arbejdsmiljøforhold (49%) end blandt funktionærer (22-35%) og faglærte arbejdere (45%). For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav, lav indflydelse på arbejdet og det at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blandt computerbrugerne blev beregnet til 36%. Det skal fremhæves, at den anvendte metode giver konservative estimater af arbejdsmiljøets betydning for forekomst af fravær. 7

8 2. Baggrund og metode 2.1 Hvad koster sygefraværet det danske samfund? I tabel 1 har vi fordelt den danske befolkning efter dens tilknytning til arbejdsmarkedet. Som det ses er der næsten lige så mange udenfor som i arbejdsstyrken. Der findes ikke i Danmark en egentlig national fraværsstatistik. Derimod findes der en samlet opgørelse for de ca statsansatte, for de ca ansatte i den private, finansielle sektor samt en opgørelse for den øvrige private sektor under Dansk Arbejdsgiverforening baseret på frivillige indberetninger fra medlemsvirksomhederne. Det synes rimeligt at antage, at det gennemsnitlige sygefravær i Danmark ligger omkring 4-5 % af den effektive arbejdstid. Seneste skøn fra Dansk Arbejdsgiverforening af juni 2002 opgør det samlede sygefravær til årsværk i den erhvervsaktive befolkning svarende til ca. 4,5 % af de beskæftigede årsværk (ArbejdsMarkedsRapport 2002). Som det fremgår af tabel 1 nedenfor svarer omfanget af sygefraværet næsten til arbejdsløsheden. Tabel 1. Fordeling af den danske befolkning i og udenfor arbejdsstyrken. År Antal (1000 personer) Hele befolkningen 5330 I arbejdsstyrken 2880 Beskæftigede i alt: 2759 Heraf: Selvstændige 226 Lønmodtagere 2533 Arbejdsløse 121 Uden for arbejdsstyrken 2453 Heraf: Midlertidigt uden for arbejdsstyrken 94 Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken 180 Folkepensionister 609 Førtidspensionister 263 Andre uden for arbejdsstyrken 1307 Kilde: Tiårsoversigten Danmarks Statistik. 8

9 Det er vores opfattelse, at sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet skal ses i sammenhæng. Som det fremgår af tabel 1 findes der førtidspensionister og andre ca personer i den erhvervsaktive alder 18 til 66 år modtager indkomsterstattende ydelser i form af revalidering, kontanthjælp, dagpenge, efterløn m.v. ifølge samme kilde. Opgjort efter human kapital metoden, hvor arbejdskraftens værdi sættes lig de arbejdsgiverbetalte lønomkostninger, er den gennemsnitlige værdi af et årsværk ca kr. i 2000 niveau. Det samlede sygefravær på årsværk svarer således til et produktionstab på 35 milliarder kroner. Der er altså betydelige økonomiske gevinster forbundet med nedbringelse af sygefraværet og/eller på sigt udstødningen fra arbejdsmarkedet. 2.2 Den ætiologiske fraktion af fraværet I denne rapport fokuseres på arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion af fravær fra arbejde (arbejdsmiljøets relative betydning for sygefravær). Beregningerne af den ætiologiske fraktion er baseret på to sæt af oplysninger: Forekomst af fravær udtrykt som antal sygefraværsdage inden for det sidste år. Sammenhængen mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet (risikofaktorer) og sygefraværsdage. Arbejdsmiljøets betydning afhænger af, hvor udbredte de pågældende risikofaktorer er, og hvor stærk sammenhængen er mellem risikofaktorer og sygefravær. Ud fra disse to sæt oplysninger kan man beregne potentialet for forebyggelse, hvilket betyder den andel af sygefraværet, der i princippet kan forebygges gennem fjernelse af de relevante risikofaktorer i arbejdsmiljøet, dvs. arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion. Beregningerne af de ætiologiske fraktioner er foretaget som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). Det skal fremhæves, at rapportens beregninger af den ætiologiske fraktion alene giver oplysninger om forebyggelsespotentialet, hvis alles arbejdsmiljø kunne bringes på niveau med sammenligningsgruppen, som har færrest risikofaktorer. Rapporten giver ingen information om, hvordan dette potentiale kan udnyttes gennem konkrete forebyggelsesinterventioner udover at indsatserne bør rettes mod de relevante risikofaktorer. For at kunne fastlægge arbejdsmiljøets ætiologiske fraktion kræves, at der er blevet gennemført epidemiologiske forløbsundersøgelser, der giver en solid viden om relevante risikofaktorers udbredelse og styrken af sammenhængen mellem disse risikofaktorer og efterfølgende sygefravær. Begge undersøgelser, NAK og BIT, som er benyttet i denne rapport, er sådanne forløbsundersøgelser. Det er vigtigt at fremhæve følgende forhold, der kan have afgørende betydning for vurderingen af de beregnede ætiologiske fraktioner: 9

10 1. Valg af referencegruppe: Størrelsen af referencegruppen er kritisk. Den skal være stor nok til at give nogle robuste estimater af den ætiologiske fraktion, men samtidig kun indeholde personer med lav udsættelse for de relevante risikofaktorer. Vi har generelt valgt en referencegruppe for hver risikofaktor, der er relativt stor, hvilket giver konservative estimater. Det medfører dog også, at der fremkommer en gruppe på ca. 20 % af alle personer i undersøgelsen, som ikke er udsat for én eneste af de betydende risikofaktorer. Det betyder, at de øvrige 80% skal forbedre arbejdsmiljøet til det niveau for de 20%, der rapporterer det bedste arbejdsmiljø, for at opnå en reduktion i sygefraværet svarende til den ætiologiske fraktion. 2. Opfølgningstid: I beregningerne anvender vi en tidsmæssig forskydning for rapportering af risikofaktorer og sygefravær på henholdsvis 5 år i NAK og 1,5 år i BIT. Den lange periode på 5 år vil gøre det vanskeligere at identificere stærke sammenhænge mellem risikofaktorer og sygefravær. Estimater af den ætiologiske fraktion må derfor anses for konservative, lige som det må forventes at nogle risikofaktorer ikke kan identificeres. 3. Alt andet lige : I beregningerne af de ætiologiske fraktioner korrigeres for andre faktorer, så som alder, køn, rygning, body mass indeks (BMI) og social status. Herved opnår vi, at de beregnede ætiologiske fraktioner udtrykker den forskel imellem grupperne, som ville have eksisteret, såfremt fordelingen af alle andre faktorer var ens. Uden denne korrektion ville den ætiologiske fraktion ikke bare afspejle arbejdsmiljøforhold, men også forskelle i andre forhold (fx rygemønstre), som har betydning for fraværet. Ved korrektionen kan der imidlertid samtidig ske en utilsigtet korrektion for de arbejdsmiljøforhold, der følger fordelingen af de faktorer, der korrigeres for. Fx følger udviklingsmuligheder og indflydelse i arbejdet i en vis udstrækning social status. Korrektion for social status vil derfor samtidig fjerne en del af bidraget fra lave udviklingsmuligheder eller lav indflydelse i arbejdet. Samlet betyder dette, at korrektionen giver konservative estimater af den ætiologiske fraktion. 10

11 3. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær I det følgende præsenteres beregninger af, hvor meget arbejdsmiljøet betyder for sygefraværet. Beregningerne er baseret på data fra 2 danske arbejdsmiljø-undersøgelser gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet. Den ene er en repræsentativ stikprøve af alle danske lønmodtagere ( Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK)), mens den anden er en undersøgelse af en mere afgrænset gruppe, nemlig ansatte, der anvender computere en stor del af arbejdstiden (Brug af InformationsTeknologi (BIT)). I begge undersøgelser er det muligt at beregne arbejdsmiljøets betydning for fraværet som beskrevet ovenfor. 3.1 Lønmodtagere generelt NAK er en undersøgelse gennemført i 1990, 1995 og 2000, hvor et repræsentativt udsnit af den danske befolkning er udspurgt pr. telefon om forhold vedrørende helbred, arbejdsmiljø, livsstil og diverse sociodemografiske forhold.. De følgende beregninger er baseret på oplysninger fra 1995 og Undersøgelsen er designet som en forløbsundersøgelse, dvs. at der i 1995 indgår baselinedata om arbejdsmiljø, livsstil osv., og personerne udspørges igen fem år senere om antal dage fraværende fra arbejde i løbet af 2000 (figur 1). I 1995 indgik lønmodtagere i alderen år. Af disse indgik (83%) i opfølgningsundersøgelsen i 2000 og personer (86% af personer) afgav oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i løbet af Beregningerne er således baseret på besvarelser fra personer, som var lønmodtagere i 1995, og som har angivet oplysninger om antal arbejdsdage med sygefravær i Arbejdsmiljø Køn Alder BMI Rygning Social klasse Sygefravær Figur 1. I NAK undersøgelsen ses på effekten af arbejdsmiljø, kontrolleret for andre faktorer, på efterfølgende sygefravær. 11

12 Beregningerne baserer sig på lineær regression af sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger i 1995 og sygefravær i Analyserne inddrager, og tager dermed højde for effekten køn, alder, BMI, rygning og social klasse. Mulige risikofaktorer i arbejdsmiljøet, som er inkluderet i undersøgelsen, er udvalgt baseret på erfaringer fra AMI s egne undersøgelser af risikofaktorer for sygefravær samt resultater fra international forskning i øvrigt: Psykologiske krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, rollekonflikter, konflikt i arbejdet, jobusikkerhed, ledelseskvalitet, udsættelse for vold, ensidigt gentaget arbejde, tunge løft, arbejde med ryggen eller nakken bøjet, arbejde med armene løftet/hænderne drejet, gående/hugsiddende arbejdsstillinger, høj støj, generende støj, temperatursvingninger, træk, vibrationer, kontakt med rengøringsmidler, kontakt med smøremidler, virksomhedsstørrelse og offentlig eller privat arbejdsgiver. BMI er opgjort og inddelt i henhold til WHO s klassifikation som kropsvægt i kg divideret med kvadratet på højde i meter. BMI>25 er klassificeret som overvægt. Rygning er defineret som værende nuværende, forhenværende eller aldrig-ryger i Social klasse er opgjort i fem kategorier: Højere funktionærer, mellem funktionærer, lavere funktionærer, faglærte arbejdere og ufaglærte arbejdere. Analysen er foretaget i tre trin: 1) Indledende modeller, hvor sammenhængen mellem hver enkelt mulig risikofaktor for fravær identificeres. Signifikante risikofaktorer bevares (p<0.25), og indgår herefter i relevante 2) basismodeller inden for: Psykosocialt arbejdsmiljø, ergonomisk arbejdsmiljø og øvrige arbejdsmiljøfaktorer. Risikofaktorer som herefter viste et signifikansniveau på p<0.10 blev bevaret til efterfølgende analyse. Disse basismodeller blev kontrolleret for køn og alder. Herefter samledes de tilbageværende signifikante risikofaktorer i 3) en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0.05 indgik. Denne kontrolleredes for køn, alder, social status, rygning og BMI. Hver risikofaktor opdeltes i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren) og den ætiologiske fraktion beregnedes for hver risikofaktor. Herefter beregnedes den samlede ætiologiske fraktion som beskrevet af Olsen og Kristensen (1988). De betydende risikofaktorer i den endelige model var: Jobusikkerhed (usikkerhed i ansættelsen) Høje sensoriske krav Arbejde med bøjet ryg og nakke Ensidigt gentaget arbejde Tunge løft. Den ætiologiske fraktion, det vil sige den del af fraværet, som kunne forklares med forskelle i arbejdsmiljø blev beregnet til 38%. 12

13 Gruppen af lønmodtagere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, bestod af 621 lønmodtagere eller 18 % af de personer, der indgik i beregningerne. Det gennemsnitlige sygefravær i NAK undersøgelsen var 6,4 dage i det sidste år. Dette må betragtes som en underestimering af det faktiske fravær, fordi det er selvrapporteret, og fordi det er mindre end de skøn over det gennemsnitlige fravær, der foreligger på baggrund af de eksisterende fraværsstatistikker. Det er vanskeligt at forudsige, hvilken betydning det har for den ætiologiske fraktion, hvis fraværet er estimeret for lavt. Men den lange periode (5 år) mellem vurdering af arbejdsmiljø og fravær fører til en vis undervurdering af fraktionen, fordi en del vil have skiftet job i mellemtiden, og således fortynder effekten af det aktuelle arbejdsmiljø Social status Sandsynligheden for at være udsat for de arbejdsmiljøforhold, som betyder mest for fraværet blandt lønmodtagerne, afhænger blandt andet af hvilket job man har. Derfor har vi foretaget beregninger af den ætiologiske fraktion inden for hver sociale klasse, for at undersøge hvor meget arbejdsmiljøet betyder for fraværet i de enkelte status lag. I analyserne af de ætiologiske fraktioner indenfor hver social klasse har vi anvendt de samme estimater for de relative risici, som vi fandt for alle personer på tværs af sociale klasser, men taget hensyn til forskellene i udsættelse for risikofaktorerne imellem klasserne. Således skyldes forskellene i ætiologiske fraktioner mellem de sociale klasser, at risikofaktorerne optræder hyppigere indenfor nogle klasser end andre klasser. Generelt er flest personer blandt ufaglærte arbejdere udsat for risikofaktorerne, hvor man derfor ser den højeste andel af fraværet, som kan tilskrives arbejdsmiljøet, mens færrest er udsat blandt højere funktionærer. Således var den ætiologiske fraktion indenfor højere funktionærer 22 %, mens den for ufaglærte arbejdere var 49 % (figur 2). 60 Ætiologisk fraktion (%) Højere funktionærer Mellem funktionærer Lavere funktionærer Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Alle lønmodtagere Figur 2. Ætiologisk fraktion i forskellige sociale klasser. 13

14 3.3. Computerbrugere I det foregående afsnit vistes den ætiologiske fraktion af sygefraværet baseret på analyser af risikofaktorer for et repræsentativt udsnit af alle danske lønmodtagere. Man vil muligvis få et bedre skøn af den ætiologiske fraktion i udvalgte undergrupper, ved mere målrettet at analysere for relevante faktorer i disse undergruppers arbejdsforhold. I dette afsnit gives et eksempel på en beregning af den ætiologiske fraktion blandt computerbrugere baseret på en analyse af risikofaktorer for sygefravær, hvor de arbejdsmiljøforhold, som må anses for relevante for denne gruppe, er inddraget. BIT-undersøgelsen (Brug af InformationsTeknologi) er en spørgeskema-undersøgelse af computerbrugere fra 11 forskellige virksomheder i Danmark, både offentlige og private, det vil sige et typisk udvalg af kontorarbejdspladser i Danmark (Jensen m.fl. 2002). Data til basisundersøgelsen blev indsamlet i 1999, hvor 3363 computerbrugere besvarede et spørgeskema. 1½ år senere blev der stillet opfølgende spørgsmål til de samme personer, hvor personer deltog (77%). I analyserne indgik kun personer som ikke havde skiftet job i opfølgningsperioden. Arbejdsmiljøets betydning for sygefravær beregnedes også her ved at undersøge sammenhængen mellem arbejdsmiljøforhold i basisundersøgelsen og antal sygedage i året forud for opfølgningsundersøgelsen. Arbejdsmiljøforholdene, som indgik var kvantitative krav, kognitive krav, sensoriske krav, udviklingsmuligheder i arbejdet, indflydelse på eget arbejde, social støtte fra ledelse og kolleger, ensidigt gentaget arbejde, indretning af arbejdsplads (bord, stol, skærmhøjde, mulighed for armstøtte) og indeklimaforhold (lys, temperatur, træk, støv og snavs etc.) Analyserne blev foretaget i to trin: Først analyseredes sammenhænge mellem hver enkelt mulig faktor og antal sygedage. Hvis sammenhængen var signifikant (p<0,10) indgik faktoren i en multivariat lineær regressionsanalyse. Der blev etableret en endelig model, hvor risikofaktorer med p<0,05 indgik. Der blev i beregningerne kontrolleret for effekten af køn, alder og rygning. Derefter opdeltes hver risikofaktor i to kategorier (høj eller lav udsættelse for faktoren). Den samlede ætiologiske fraktion beregnedes på baggrund af estimater for relativt øget sygefravær for hver kombination af risikofaktorer. For computerbrugerne var der 3 forhold, som i højere grad end alle andre arbejdsmiljøforhold medførte højere sygefravær. Det var høje sensoriske krav (krav om præcision, synskrav o.l.), lav indflydelse på arbejdet og at føle sig generet af støv og snavs på arbejdspladsen. Den ætiologiske fraktion for arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet blev beregnet til 36%. Der blev foretaget yderligere analyser af arbejdsmiljøets betydning for at have mindst én fraværsdag (sammenlignet med ingen fraværsdage i løbet af et år). Disse analyser viste at arbejdsmiljøet havde meget lille betydning for risikoen for at have mindst én sygedag, nemlig 5%. Derimod kunne årsagerne til at nogle personer havde mere end 10 sygedage på et år i 41% af tilfældene tilskrives arbejdsmiljøet. 14

15 Det gennemsnitlige sygefravær i BIT undersøgelsen var 8,0 dage i det sidste år. I gruppen af computerbrugere, som ikke var udsat for nogle af de arbejdsmiljøfaktorer, der havde betydning for sygefraværet, var det gennemsnitlige sygefravær 4,5 dage i det sidste år. Denne gruppe bestod af 20% af de personer der indgik i beregningerne. Figur 3 viser antal sygedage for personer, som var udsat for een til flere af arbejdsmiljøfaktorerne i forskellig grad. Lav indflydelse, høje krav, generet af støv og snavs 16 Gennemsnitligt antal sygedage sidste år Lavt udsat for alle faktorer (382 personer) Højt udsat for én eller to af faktorerne (1324 personer) Højt udsat for alle tre faktorer (211 personer) Figur 3. Selvrapporterede antal sygedage indenfor det sidste år blandt computerbrugerne i BIT undersøgelsen. 15

16 3.4 Effekt af indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet I en tidligere rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet (Mossing m.fl. 2002) er resultater fra undersøgelsen Projekt Intervention i Fravær og Trivsel (PIFT) beskrevet. Dette gentages her, da den beskriver resultater af konkrete indsatser rettet mod nedbringelse af sygefravær. Projekt Fravær og Nærvær, som er en del af PIFT, omfatter 15 plejehjem og 7 særforsorgsinstitutioner i Københavns Kommune. 13 institutioner deltager som interventionsarbejdspladser, idet de har arbejdet aktivt for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og personalets trivsel, mens de øvrige 9 institutioner deltager som sammenligningsarbejdspladser (Nielsen og Smith-Hansen 2001). En analyse af PIFT data viser, at arbejdspladser, hvor det psykiske arbejdsmiljø fik den ringeste vurdering af de ansatte i 1996 havde et fravær, der var 50% større end arbejdspladser, der fik en god vurdering af de ansatte. I 1998 var forskellen steget til ca. 100%. For de arbejdspladser, hvor der for nærværende foreligger et godt datamateriale om effekten af interventionen, viser en sammenligning af udviklingen i fraværet på interventionsarbejdspladser og sammenligningsarbejdspladser, at fraværet i året efter interventionens afslutning i gennemsnit var 3,45 dage lavere på interventionsarbejdspladserne. Resultaterne fra PIFT tyder på, at arbejdspladser, der har arbejdet målrettet for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især kan spare fraværsdage blandt ansatte med nedsat arbejdsevne. På den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede bedst på psykisk arbejdsmiljø ved starten af projektet, viste gruppen med nedsat arbejdsevne et fald fra 20 til 10 fraværsdage om året i gennemsnit. Desværre steg fraværet på den tredjedel af interventionsarbejdspladserne, der scorede dårligst ved starten, trods indsatsen for forbedring,. Ressourcerne til interventionen kan i store træk gøres op som omkostninger til konsulentbistand og tid anvendt til seminarer, arbejdsgruppemøder m.v. Kun på plejehjem og særforsorgsinstitutioner har vi oplysninger, der gør det muligt at give en nogenlunde præcis vurdering af disse omkostninger. Til 5 institutioner med tilsammen 292 medarbejdere bevilgede kommunen 1,1 mio. kr. til eksterne konsulenter, mens Bedriftssundhedstjenesten (BST) fungerede som konsulenter for 8 institutioner. Denne konsulentbistand blev afholdt indenfor BSTs almindelige forpligtelser, og derfor ikke faktureret. Tidsforbruget til projektet bestod dels af de 2 heldagsseminarer for alle, dels af møder i forskellige grupper skønsmæssigt 3 arbejdsdage pr. medarbejder i samlet gennemsnit. For de arbejdspladser, der modtog konsulentstøtte fra BST, var indsatsen på 3 arbejdsdage altså tjent hjem alene ved et fald på 3,45 fraværsdage allerede første år efter indsatsens afslutning, og må formodes at give en fortsat besparelse i de følgende år. For de arbejdspladser, der modtog betalt konsulenthjælp, kan omkostningen omregnes til fraværsdage. Hvis vi sætter den gennemsnitlige lønværdi af et årsværk til kr., svarer de 1,1 millioner kroner, der betaltes for konsulentbistanden, til ca. 3,7 årsværk á 227 dage. Dette svarer 16

17 til 3,4 dage for hver af de 292 medarbejdere. Sammen med et tidsforbrug på 3 dage til møder og seminarer bliver indsatsen altså 6,4 dage pr. medarbejder. Hvis man forudsætter at interventionens effekt ikke aftager meget hurtigt, vil der således gå et par år, før indsatsen er tjent hjem, og der kan høstes en besparelse. Det ser således ud til, at en væsentlig del af det fravær, der efter beregningerne i de foregående afsnit skyldes arbejdsmiljøet, også reelt kan fjernes ved at forbedre arbejdsmiljøet. 4. Diskussion På grundlag af data fra 2 aktuelle danske undersøgelser, har vi beregnet, at de undersøgte arbejdsmiljøfaktorer er årsag til godt 1/3 af fraværsdagene. Andre undersøgelser har vist, at man også kan opnå væsentlige reduktioner af fraværet ved at forbedre arbejdsmiljøet. Der kan sagtens være flere arbejdsmiljøfaktorer, der har betydning for sygefravær end de risikofaktorer, der blev identificeret i NAK- og BIT undersøgelserne. Dels er spørgeskemaundersøgelser af store grupper af lønmodtagere ikke egnede til at være meget detaljerede i undersøgelser af sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, dels tyder anden litteratur på at også andre risikofaktorer spiller en rolle. Selv om helbredet naturligvis er en væsentlig faktor, der har stor betydning for, hvor meget man er fraværende fra arbejdet, er det ikke den eneste faktor. Det er heller ikke er simpelt at afgøre, hvornår man er så syg, at man bør blive væk fra arbejde. For nogle sygdomme og symptomer er både patienter, praktiserende læger og lægekonsulenter i sygeforsikring meget uenige i deres vurdering af, hvornår symptomer eller sygdom bør føre til fravær fra arbejdet (Haldorsen m.fl. 1996). I det følgende præsenteres en model for nogle af de måder, hvorpå arbejdsmiljøet kan påvirke fraværet. I nogle tilfælde opstår sygdomme og skader som følge af forhold i arbejdsmiljøet, og det kan medføre fravær (figur 4, pil 1). Yderligere er der flere og mere komplekse sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, end blot de faktorer i arbejdsmiljøet, der skader helbredet og medfører fravær. 17

18 Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Helbred Fravær I arbejde/ udstødning Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø medfører medfører sygdom sygdom og og dermed dermed fravær fravær Arbejdsmiljø svækker forsvar mod anden sygdom Arbejdsmiljø sænker tærsklen for for fravær ved sygdom Arbejdsmiljø medfører fravær uden sygdom Arbejdsmiljø påvirker udstødning/tilbagevenden Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til til fravær Figur 4. Mulige sammenhænge mellem arbejdsmiljø og sygefravær. Benavides m.fl. (2001) påpeger, at langt de fleste sygedage tilskrives almindelige sygdomme som fx forkølelse, hvis man undersøger diagnoser ved fravær. Disse sygdomme opfattes ikke som arbejdsrelaterede. Men Vahtera og Kivimäki (2001) pointerer, at dårlige arbejdsforhold er en kilde til stress, som kan medføre sygdomsfremkaldende konsekvenser, f.eks. nedsat cellulær immunitet, som øger modtageligheden for infektioner, arbejdsforhold kan øge muskelspændinger (en mulig risikofaktor for bevægeapparatbesvær) og arbejdsforhold kan skabe adfærd, der øger risikoen for ulykker. Gennem sådanne mekanismer kan arbejdsmiljøet tænkes at bidrage til infektioner, bevægeapparatbesvær og ulykker, som er fundet at forklare en stor del af fraværet. Man kan altså opsummere, at stress som følge af arbejdet kan øge risikoen for at blive syg, selv om smitte eller andre skadelige påvirkninger ikke nødvendigvis stammer fra arbejdsmiljøet. (figur 4, pil 2). Benavides m.fl. (2001) peger på, at der er et samspil mellem almindelige sygdomme og arbejdsmiljø: Der vil være større behov for sygemelding, hvis arbejdet forværrer sygdommen eller symptomerne. De minder desuden om, at fravær giver mulighed for at komme sig efter sygdom, og at fravær også er en coping-strategi for at forbygge mere alvorlig sygdom. En stor dansk undersøgelse af slagteriarbejdere peger også på, at sygefravær er et valg, man træffer i en vanskelig afbalancering af modsatrettede krav i arbejdet og privatlivet mm, altså en form for coping (Kristensen 1991 og 1995). Det er oplagt, at arbejdsmiljøet kan have stor betydning for graden af symptomer og fravær, når man har en given sygdom (figur 4, pil 3). Hvis arbejdsmiljøet opleves meget positivt, og man 18

19 føler sig meget motiveret, værdsat og betydningsfuld i arbejdet, vil man formentlig gå på arbejde trods lettere sygdomme. Omvendt hvis arbejdsmiljøet er belastende. Hvis arbejdet kræver tunge løft, vil f.eks. rygsmerter og luftvejsinfektioner lettere medføre fravær, end hvis arbejdet ikke er fysisk belastende. Hvis belastningerne i arbejdet er beskedne, eller kravene er fleksible, så man kan vælge at tage en dag med lettere opgaver, kan man gå på arbejde med forkølelse eller moderate rygsmerter, mens det er svært ved større eller ufleksible krav. For sygdomme som astma og migræne er det velkendt, at man får flere anfald i forbindelse med stress, og det gælder også symptomer på mange andre sygdomme. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for SID udført en registerbaseret undersøgelse (Asp og Petersen 2002), der viser at medlemmer af SIDs A-kasse, der kommer på sygehus for en sygdom i bevægeapparatet, i gennemsnit har modtaget sygedagpenge i 30,4 dage, mens akademikernes gennemsnit er 6,3 dage og befolkningsgennemsnittet er 23,9 dage. Også andre grupper med høj grad af fysiske belastninger i arbejdet har længere fravær end gennemsnittet. Dette skyldes ikke forskelle i ventetiden, idet den er næsten ens (56,6 dage i gennemsnit, 53,6 for akademikere og 54,8 for SIDere). Der kan selvfølgelig være tale om, at specialarbejderne er mere syge end akademikerne, men det forekommer oplagt, at en væsentlig del af forskellen forklares ved, at akademikerne kan gå på arbejde i ventetiden, mens specialarbejderne ikke kan formentlig pga. graden af belastninger i arbejdet. I det engelske Whitehall II studie af ansatte i statsadministrationen i London, har Hemingway m.fl. (1997) fundet at kontrol over eget arbejde har stærk sammenhæng, ikke bare med fravær i almindelighed, men særligt med fravær pga. rygsmerter, hvor mænd med lav kontrol havde 2,22 gange større risiko for fravær op til 7 dage end mænd med høj kontrol. Det tyder på at kontrol over eget arbejde gør det muligt at klare sit arbejde med mindre fravær, end hvis man ikke har kontrol. I nogle situationer melder medarbejdere sig syge, uden at der er tale om sygdom i lægelig forstand (figur 4, pil 4). Der kan f.eks. være tale om fyringstrusler, mobning eller alvorlige konflikter på arbejdspladsen, som får medarbejderen til at føle sig syg, eller på anden måde gør det uudholdeligt at være på arbejdspladsen. Der kan også være tale om alvorlige problemer uden for arbejdet, som f.eks. dødsfald i familien. Eller der kan være tale om mindre drastiske forhold, som på forskellig måde ødelægger motivationen for arbejdet, og medfører fravær uden at der er tale om sygdom. I den videnskabelige litteratur støder man sjældent på argumenter for, at pjæk skulle udgøre en væsentlig del af fraværet. Vahtera m.fl. (2001) har vist, at kun 1% af fraværet kan forklares af højere endagsfravær på mandage og fredage. Når man først er sygemeldt og ikke får det bedre, er der få valgmuligheder. Man kan forblive sygemeldt, så længe man får løn eller sygedagpenge, men derefter er der stor risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet. Svenske undersøgelser har fundet, at halvdelen af dem, der har været sygemeldt længere end 13 uger, ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet.. Hvis man skal vende tilbage til arbejdet, skal man enten få det bedre, eller arbejdet skal være muligt at udføre med de symptomer man har. En tilpasning af arbejdets indhold eller tilrettelæggelse kan i mange tilfælde gøre det muligt at vende tilbage, trods fortsatte symptomer (figur 4, pil 5). En oversigtsartikel om tilbagevenden til arbejde efter længerevarende sygemelding pga. sygdomme i bevægeapparatet (Krause og Lund, ikke publiceret) finder, at muligheden for tilpasset arbejde har afgørende betydning for tilbagevenden til arbejde. Det bedste studie er af Bernacki m.fl. (2000) og omfatter hospitalsansatte, som er fulgt over 10 år fra 1989 til Der blev ind- 19

20 ført et program med en omfattende indsats, der både omfatter et særligt team til sagsbehandling af sygefravær, analyse af belastninger i arbejdet, ændring af arbejdsfunktioner for syge, fjernelse af påviste belastninger i arbejdet, og fortsat uddannelse og information om tilbagevenden til arbejde for ansatte, ledere, sundhedspersonale og ansatte i personalefunktioner. Sammenlignet med behandling på arbejdspladsen havde tilpasset arbejde større betydning, og var nærmest en forudsætning for at behandling styrkede muligheden for tilbagevenden til arbejde. Når man inddrog professionelle i vurdering og tilpasning af arbejdet, blev der opnået flere ændringer, og større grad af tilbagevenden til arbejde. Det peger på muligheden for at opnå en tilsvarende bedre effekt, hvis man inddrager f.eks. bedriftssundhedstjenester og arbejdsmedicinske klinikker i tilpasning af arbejdet for sygemeldte. Endelig er der efterhånden en del forskning der viser, at arbejdsmiljøet også påvirker andre risikofaktorer for fravær (figur 4, pil 6). Rygning øger ikke bare risikoen for død og alvorlige sygdomme, men også for fravær og nedsat produktivitet hos raske rygere (Halpern 2001). En oversigtsartikel om arbejdsmiljø og rygning (Albertsen m.fl., ikke publiceret) fandt god dokumentation for, at rygere ryger mere, når de er stressede eller belastede af arbejdsmiljøet. En anden undersøgelse finder endvidere, at flere faktorer i arbejdsmiljøet påvirker sandsynligheden for rygeophør (Albertsen m.fl. 2001). Også overvægt og fysisk inaktivitet er forbundet med højere fravær. Stress i et omfang der øger hormonet cortisol, kan hos mange mennesker påvirke appetitreguleringen, så man indtager mere fedt og dermed tager på og øger risikoen for fravær og sygdomme (Björntorp m.fl. 2001). Stress i arbejdet kan altså fremme forskellige typer af usund adfærd, som øger fraværet, uden at årsagerne normalt betragtes som arbejdsrelaterede. Alt i alt kan arbejdsmiljøet således påvirke fraværet gennem mange forskellige mekanismer, og derfor er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at studere de sammenhænge mellem arbejdsmiljø og fravær, der kan forklares ved sygdomme, der anerkendes som fremkaldt eller forværret af arbejdet. Potentialet for at forebygge fravær ved at forbedre arbejdsmiljøet er derfor også langt større end blot forebyggelse af de arbejdsrelaterede sygdomme. 20

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse Merete Labriola Arbejdsmedicinsk Klinik Herning e-mail Merlab@rm.dk Arbejdsmiljøkonference torsdag d. 27. september 2012 Sygedagpenge-"volumen", antal

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV

SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV Thomas Lund Chris Jensen Martin Lindhardt Nielsen Vilhelm Borg maj 2003 Enheden for forskning i fravær og arbejdsophør, AMI SYGEFRAVÆR I ET ARBEJDSMILJØPERSPEKTIV

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen

Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sygefravær blandt plejemedarbejdere i ældreplejen Sammenligning med andre grupper Vilhelm Borg, Anne Faber, Nils Fallentin SOSU-rapport nr. 11 SYGEFRAVÆR BLANDT PLEJEMEDARBEJDERE I ÆLDREPLEJEN SAMMENLIGNING

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien

Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Sygefravær i byggeriet: En tung byrde for samfundsøkonomien Revideret version B A T K A R T E L L E T September 2003 1. Indledning og resumé...2 2. Udviklingen i udgifterne til sygedagpenge...4 3. Regeringens

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet

Ventetid der gør ondt værre. - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet 3F s bud på de sundhedspolitiske udfordringer, september 2005 Ventetid der gør ondt værre - fra ulighed i sundhedsvæsenet til tidlig koordineret indsats, når man har smerter i bevægeapparatet q 2 SUNDHEDSPOLITISKE

Læs mere

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen

Sygefravær. En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Sygefravær En undersøgelse af hvordan ledere håndterer sygefravær på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Oktober 2002 Indhold Indhold...2 Indledning...2 Sammenfatning...3 Holdning til medarbejdernes

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

RAPPORT for projektet

RAPPORT for projektet RAPPORT for projektet Undersøgelse blandt 700 væksthusmedarbejdere i Afdelingen for Folkesundhed SOCIALMEDICINSK ENHED Olof Palmes Allé 17, 1. * 8200 N Tlf.: 8739 7550 December 2003 ÅRHUS AMT Forord Sygefravær

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen

Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter. Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø Fra nedslidning og stress til guldkorn og diamanter Afskedssymposium 30-5-2008 Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø: De fire faser Krise og offentlig hetz Den lange vej

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen

Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

At arbejde systematisk med fravær - Fra fravær til nærvær

At arbejde systematisk med fravær - Fra fravær til nærvær EN VÆRKTØJSKASSE OM Adresser Fællessekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 77 33 47 11 Fax.: 77 33 46 11 www.barserviceogtjenesteydelser.dk Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København

Læs mere

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger?

Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Hvordan kan sygefravær forebygges blandt pædagoger? Oplæg ved Fællesmøde for Fagligt forum for Arbejdsmiljø og Fagligt forum for Personsagsbehandlere i BUPL 17. November 2010 Claus D. Hansen, sociolog

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006

Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Arbejdsmiljøredegørelse for 3F/3FA 2005-2006 Forord Siden nytår har vi arbejdet intensivt på at blive arbejdsmiljøcertificeret efter standarderne DS/OHSAS 18001 samt Bekendtgørelse 923. En arbejdsmiljøcertificering

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning

Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Temadag i arbejdsmedicin Silkeborg 14.4.10 Kurt Rasmussen Ledende overlæge Diagnosefordeling 2009 287 Bevægeapparat 33% 53 Hud 6% 36 Luftveje 4% 30 Nervesystem 3% Rådgivning af gravide Kræftlidelser Arbejdsmedicinsk

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard

Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hvad er nedslidning, hvordan kan vi måle det og kan det forebygges? Arbejdsmiljøkonferencen 2011 Andreas Holtermann & Karen Søgaard Hovedelementer i foredrag Hvad er nedslidning? Dokumentation for nedslidning

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere