nr september

Transkript

1 nr september kost & ernæringsforbundet For dyrt! Og for dårligt! Alle tal fra 41 til 158 kastes rundt i flæng, uden nogen ved, om det er æbler eller pærer, der er tale om. Hvad dækker prisen for et måltid mad til en pensionist. Og hvordan regner kommunen. Det er værd at få på plads, inden man giver plads for forargelsen. Køkkenliv tog en snak med tre ledere om køkkenets tal. Hvad koster maden egentlig?, side 8-14 Jobbet forsvandt Hvis du har fået tilsagn om et job, kan det ikke trækkes tilbage, selvom du fortæller, at du er gravid. Det skete for Lise Frederiksen, der ved forbundets hjælp har fået erstatning fra efterskolen. Kasseret for at være ærlig, side 16

2 Slut med talmagien leder I Lyngby-Taarbæk koster maden 139 kr. i Egedal er prisen 158 kr. Det er for galt, skriver medierne. Men det, der er for galt, er, at ingen ved, hvad de betaler for. Nu må det være slut med at slynge om sig med tal, som man ikke kender baggrunden for. Tal der udelukkende bruges i spareøjemed. For hvis der er noget, der ikke er grundlag for, så er det at spare på maden til de ældre. Henover sommeren har jeg læst adskillige indlæg, hvor pressen, politikerne, Ældresagen og borgerne harcelerer over priserne på ældremad. Og antyder, at nogen kommunen eller køkkenet scorer kassen på ældremaden. Det er i orden at undersøge, om maden kan leveres bedre eller billigere, men det er ikke i orden at sammenligne æbler og pærer og konkludere, at æblerne er alt for dyre! Fakta er, at madprisen er fastsat af kommunens politikere. Kommunen må ikke tjene på maden. De må allerhøjst tage den pris, det koster at producere maden. Erfaringerne viser da også, at de kommunale køkkener er konkurrencedygtige. Når kommunen sender maden i udbud, så er det ofte kommunens eget køkken, der giver både det bedste og det billigste bud. Når man, som B.T. gjorde, sammenligner prisen på ældremad med madbudgettet i en almindelig dansk familie, glemmer man helt, at madprisen i familien sjældent omfatter arbejdsløn til familiens medlemmer eller udgifter til el, vand og husleje som den gør i et offentligt køkken. Når man vil sammenligne priser, må man vide, hvad prisen dækker: er det både råvarer, løn og driftsomkostninger. Skal råvarerne være økologiske, serveres der øl og vin til maden, skal køkkenet levere diæter til ældre. Leveres maden fra komfur til bord. Eller skal der også betales for emballage, pakning og transport. Skal udgifterne til ældrecafeerne, som sjældent løber rundt økonomisk, betales af samme budget. Der mangler mange svar politisk stillingtagen og økonomisk overblik. Jeg vil opfordre køkkenerne til at have dokumentation for enhver omkostning fra råvarer over løntimer til madspild. Og jeg vil opfordre politikerne til at sætte sig ind i økonomien i den kommunale madservice. Gør regnskabet gennemskueligt og tilgængeligt for enhver. Så alle kan se, hvad pengene bruges til. 2 køkkenliv

3 køkken liv siden hen forsidefoto: henrik frydkjær Æbler eller pærer. Priserne på ældremad diskuteres og sammenlignes. Mange forarges over høje priser. Ingen spørger, hvad man får for pengene! Priserne kan ikke sammenlignes, da både service og regnestykker er forskellige fra kommune til kommune. Udliciteringer på tynd is Udliciter og få den offentlige service til billigere penge! Sådan lød argumentet i 80'erne og 90'erne. Senere skiftede argumentationen, og det blev for kvalitetens skyld. Så kom ønsket om mere udvikling. Og endelig blev udlicitering et spørgsmål om frit valg til brugerne. Men det er alt sammen udtryk for ønsker til, hvordan fremtiden skal udvikle sig. Argumenterne hviler ikke på fakta om, hvilken effekt konkurrenceudsættelse rent faktisk har. For det findes der kun ganske få undersøgelser af, siger Carsten Greve. Debatten er helt igennem ideologisk, mener han. Carsten Greve er professor ved CBS (tidligere handelshøjskolen) i København og er på vej til at offentliggøre en rapport om konkurrence og offentlig service i Danmark, en rapport, som han har lavet for FTF. Hans konklusion i rapporten er klar: de fleste udliciteringer i Danmark foregår på et tyndt grundlag. Vi mangler faktuel viden om effekten af at udlicitere offentlige opgaver. Carsten Greve foreslår nedsættelse af en konkurrencekommission, der skal foretage en solid analyse af erfaringerne med at konkurrenceudsætte og udlicitere offentlige ydelser. 1 Glem ikke at motionere. Hvis du har problemer med at huske, skal du overveje at motionere. Det hjælper nemlig. Det viser et studie på University of Melbourne, der omfattede 138 personer. Hukommelsen forbedres, når vi øger blodtilførslen til hjernen, mener forskerne. Tekst: Mette Jensen 3

4 Du er, hvad du ikke spiser Statistikkerne viser stigende forekomst af depression og demens, og antallet af børn med en ADHD-diagnose er nærmest eksploderet, skriver Berlingske Tidende. Og forklaringen er, at vi ikke spiser fisk nok! Det mener Michael Crawford, som er hjerneforsker og med i en gruppe forskere som hævder, at vi i den vestlige verden oplever stigende problemer med psykiatriske lidelser og voldelig adfærd, fordi vi ikke spiser fisk nok. Vi mangler de flerumættede omega-3 fedtstoffer, der er helt afgørende for nervesystemets udvikling. Og dem er fisk og skaldyr leveringsdygtige i. For godt et år siden offentliggjorde Joseph Hibbeln, der er psykiater ved det amerikanske National Institute of Health, en undersøgelse af britiske mødre og deres børn. Den viste at børn af mødre, der havde holdt sig inden for de anbefalede mængder af fisk på blot 340 gram om ugen, havde lavere IQ end børn af mere fiskespisende mødre. Det er ikke alene mængden af omega-3, men forholdet mellem omega-3 og omega-6, der er afgørende. Hvis vi får for mange omega-6, kan vi ikke udnytte omega-3 fedtsyrerne, hævder Michael Crawford, der anbefaler, at forholdet mellem de to fedtsyrer i kosten skal være en til en, eller to til en. De fleste af os får langt flere omega-6 fedtsyrer. En dansk undersøgelse af depression og kostens forhold mellem omega-3 og 6 tyder på, at Crawfords påstand holder. Men der kræves større undersøgelser for at afklare det, siger den danske forsker Helene Speyer. 1 Arbejdet feder Det kan være svært at hamle op med den kultur på arbejdspladsen, der går på at servere lidt sødt til kaffen, til møder, fødselsdage mv. som med andre ord fastholder, at hygge er lig med noget sødt. Med mange ansatte og mange fødselsdage, kan det vælte enhver kur. Og Søndagsavisen mindede os i den anledning om, hvor meget vi skal motionere for at balancere de søde sager i energiregnskabet: 50 g wienerbrød 214 kcal 1 time gåtur 50 g flødechokolade 265 kcal 1 timer og 15 min. gåtur 2 dl kaffe med mælk og 2 tsk sukker 65 kcal 18 min. gåtur 500 ml sodavand 215 kcal 1 time gåtur * udregnet for en 59 kg person og rask gang Det skal arbejdes væk! Noget tyder på, at det er en bedre ide at gå på arbejde end at blive hjemme, hvis vi er syge. Det kommer selvfølgelig an på, hvad vi fejler, men det, der har fået beskæftigelsesministeren til at have den holdning, er en ny rapport om muskel- og skeletbesvær. Den viser, at det er bedre for os med f.eks. en dårlig ryg, at vi holder os i gang og laver det, vi kan magte, i stedet for at sygemelde os. Filosofien er, at vi bliver hurtigere raske, hvis vi bevarer tilknytningen til vores arbejdsplads, end hvis vi lægger os hjem i seng. Det er baggrunden for regeringens forslag om en tidlig indsats og delvise raskmeldinger til langtidssyge

5 tegning: torben wilhelmsen Posen går igen og igen Hver dansker bærer 85 plastikbæreposer hjem fra butikkerne om året. Det svarer til 460 millioner poser om året. Det er enormt mange, men langt færre end for 15 år siden. Da var tallet 700 millioner. Men siden 1993, hvor der blev indført afgifter på bæreposerne, er danskerne blevet bedre til det med genbrug, siger Anne-Mette Lysemose Bendsen fra Miljøstyrelsen, der også mener, at vi er blevet mere miljøbevidste. En plastikpose koster i gennemsnit 3 kr. Den ene krone går til posefabrikanten og betaler statens afgifter. Mens supermarkedet tjener resten, skriver avisen 24 timer. 1 Mænd smører tykt på Mænd smører dobbelt så meget fedtstof på brødet som kvinder. De spiser mere fastfood og langt færre grøntsager. Til gengæld spiser de mere rugbrød og flere kartofler, men også mere kød end kvinderne. Og de drikker mere kaffe og sodavand. Kvinder drikker mere mælk, juice og sodavand light end mændene. De spiser mere frugt og grønt, men også mere hvedebrød, flere kager og flere is. Kvinder drikker dobbelt så meget vand og kun en tredjedel af de øl, mændene drikker. Det viser Fødevarenstituttets undersøgelse af danskerne kostvaner Kan vi stole på kostundersøgelserne? Jo mere vi ved om, hvad der er sundt og godt, jo nemmere lyver vi, hvis vi har spist noget, der ikke er så godt. Ikke bare overfor os selv, men også når vi er med i en national kostundersøgelse, som den Fødevareinstituttet netop har afsluttet (se ovenfor). I rapporten erkendes det, at danskerne 'underrapporterer', især når de skal fortælle hvor meget fedt og hvor meget sødt, de har spist. Det får bromatolog Orla Zinck til at kalde undersøgelserne for ressourcespild. Men Berit Heitmann fra Institut fra Sygdomsforebyggelse mener dog, at der er brug for de brede befolkningsundersøgelser til at se en tendens i udviklingen af vores kostvaner. 1 køkkenliv

6 tegning: claus riis Tilskud til diabeteskost Det koster lidt mere at købe ind, hvis man har diabetes mellem 150 og 200 kr. om måneden, hvis man er voksen. Og kr., hvis man er barn. Det gælder, hvis man sammenligner med en dansk gennemsnitskost. Hvis man derimod sammenligner med, hvad vi anbefales at spise, er prisforskellene mindre. Det viser tal fra en ny undersøgelse, som Servicestyrelsen har sat i værk. Som diabetiker kan du søge om tilskud til diabetesdiæten. Men indtil de nye tal blev beregnet, har tilskuddet fulgt Diabetesforeningens takster, der ikke var blevet reguleret siden 1989 og derfor ikke tog højde for ændringer i diætprincipperne. For diabetikere er det vigtigt at overholde den anbefalede kostsammensætning, der gør det muligt at have kontrol med stofskiftet og forebygger komplikationer i forbindelse med sygdommen. Undersøgelsen, der ligger til grund for de nye takster, er foretaget af Fødevareinstituttet på DTU m.fl. 1 foto: chili Kommunerne forsømmer de lokale handlende Håndværksrådet kritiserer, at stadig flere kommuner binder sig til at købe ind gennem SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice). SKI kræver nemlig, at alle leverandører skal være landsdækkende, og det betyder, at f.eks. plejehjem og daginstitutioner må opgive at lave aftaler med de lokale handlende. Mads Engberg fra Håndværksrådet siger til Børsen, at rådet i flere år har peget på problemerne og også er blevet stillet i udsigt, at SKI vil indgå regionale indkøbsaftaler, men det er endnu ikke sket. Når flere kommuner vælger SKI, skyldes det ifølge *Børsens oplysninger, at de bliver presset af regeringen, og at det er en bekvem måde at leve op til EU kravene om at sende indkøb over 1 mio. kroner i udbud. For at give de lokale handlende en chance, foreslår Håndværksrådet at femdoble grænseværdien for, hvornår indkøb og opgaver skal sendes i udbud og at indføre annonceringspligt for kommunernes indkøb af varer. 1 6

7 Smagens dag Kartoflen blev mødt med udbredt skepsis, da den dukkede op i Europa i 1500 tallet. Man troede, den gav sygdomme, og turde ikke spise en knold med så giftige slægtninge som tobak, pigæble og galnebær. Først da Frederik d.1. under trusler befalede sine undersåtter at dyrke den, blev den taget til nåde. I dag dyrkes mange sorter, men kun ganske få når de danske forbrugere. Så der er god grund til at vise kartoflen opmærksomhed på smagens dag den 24. september. Det anbefaler Forum for Måltidskvalitet og har i dagens anledning lagt materiale på sin hjemmeside, som køkkenerne kan bruge. 1 Skubbet ud på et sidespor Det sker ikke her hos os. Det er noget, børn gør. Voksne ved bedre. Sådan hedder det sig ofte om det tabubelagte emne mobning. Alligevel anslår SUS, Socialt Udviklingscenter, at hver tolvte medarbejder mobbes. Og de øvrige elleve har det heller ikke for godt, fordi de føler sig inddraget eller er vidne til mobning, skriver Helse Arbejdsliv. SUS har et projekt i gang, der skal stoppe mobning på arbejdet. 30 virksomheder har meldt sig, og her har de f.eks. uddannet en medarbejder til at være mægler, for det er en stor hjælp for medarbejderne at vide, at der er et sted, de kan henvende sig med problemerne, siger Dorthe Perlt, der er konsulent i SUS. Hun tror, de 30 arbejdspladser kan fungere som et godt eksempel. Men drømmer om en kampagne, som den de har kørt i Norge, hvor offentlig bevågenhed omkring problemet har været med til at begrænse mobning på arbejdspladsen. 1 foto fra folderen: tiltro til tekstiler Forklædt i økologi Ovenpå DR s afsløringer af forfærdelige arbejdsforhold for tekstilarbejderne i blandt andet Indien, bliver man lidt glad, når man på håndklæder og sengelinned får øje på det lille øko-tex 100 mærke. Mærket signalerer økologi, og så kan det vel ikke være netop det sengelinned, der sender tekstilarbejderne ud i giftige farvebade? Men sådan hænger det ikke sammen. Øko-tex mærket er ikke et miljømærke, skriver Tænk, men et sundhedsmærke. Det betyder, at mærket garanterer, at tekstilerne ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer i brug. Men det er ikke nogen garanti for, at bomulden ikke er både dyrket og farvet med miljøbelastende stoffer. Mærket har altså intet med økologi at gøre. Hvis vi vil hjælpe miljøet på vej, skal vi lede efter et nul mere, mærket skal hedde øko-tex 1.000, før der er stillet miljøkrav i produktionen. Men mærket anvendes ikke herhjemme. Skal tøjet være økologisk, må vi gå efter det franske økomærke AB, det tyske IVN eller det hollandske EKO/Skal, skriver Tænk og henviser til hjemmesiden. 1 køkkenliv

8 Hvad tegning: gitte skov 8 køkkenliv

9 koster maden egentlig? I én kommune koster det pensionist Erna Jensen 41 kroner om dagen for et måltid mad fra den kommunale madservice. I en anden lyder regningen på 98 kroner. En plejehjemsbeboer betaler alt fra til over kroner om måneden for maden. Hvorfor er tallene så forskellige? Køkkenliv bænkede tre ledende økonomaer og konsulent Morten Seerup for at tale om tallene i køkkenet. Tallene er offentlige, de ligger frit tilgængeligt for alle i Velfærdsministeriets Fritvalgsdatabase. Og er indberettet af den enkelte kommune. Selv om det fremgår af databasen, at tallene ikke kan sammenlignes, sker det alligevel. Pressen gør det, politikerne gør det, og interesseorganisationer som Ældre Sagen gør det ja, selv kommuner og køkkener gør det. Ældremaden er i vælten igen Henover sommeren har priserne på den kommunale madservice fået et gevaldigt skud for boven i landets medier, som disse artikeluddrag dokumenterer. Generelt for artiklerne gælder, at der mangler en forklaring på, hvad madpriserne dækker. Og at de sammenligner tal, der ikke kan sammenlignes. Og de gør det konsekvent uden at langt færre. I nogle tilfælde kan køkkenerne heller ikke selv præstere en spørge: Hvad dækker prisen for et kommunalt måltid mad til en pensionist? Er det penge til råvarer alene, fanget i debatten og nogle gange klokkeklar forklaring og bliver derfor eller er lønnen til dem, der laver endda hængt ud i pressen. maden, også regnet med. Hvad med Det har ledende økonoma Majken køkkenets driftsomkostninger skal Alexander fra Diakonissens Køkken på de betales over madprisen? Og hvad Frederiksberg prøvet. med udgifter til køkkenets kopimaskine, kaffen til personalet i huset, de at den pris, de ældre på et lokalt pleje- I foråret afslørede dagbladet B.T., pædagogiske måltider og madspildet? hjem betaler for maden, er langt Det står som regel heller ikke klart, højere end de omkostninger, køkkenet har til råvarer pr. måltid. Og anty- om kommunen yder tilskud til de ældres mad, og om tilskuddet så er dede hermed, at køkkenet scorede regnet med eller trukket fra den pris, kassen på ældremaden. De pårørende der opgives. rasede i spalterne, og hverken plejehjemsforstander eller socialdirektør i Hængt ud for snyd i B.T. kommunen kunne forklare tallene. Spørgsmålene er mange, svarene fortsættes næste side t Tekst: Tina Juul Rasmussen og Mette Jensen 9 Ældre får for lidt at spise Mange ældre danskere får for lidt at spise på plejehjemmene, selv om maden er meget dyr. I Lyngby-Taarbæk Kommune f.eks. skal de ældre betale 139 kr. hver dag for at få den kommunale mad. Og så viser tilsynsrapporter endda, at plejehjemsbeboere har klaget over, at de ikke får mad nok. indslag i tv2 nyhederne den 20. august 2008

10 tal om tal i køkkenet t Det kunne køkkenets daglige leder, Majken Alexander, godt, men hun fik ikke lov. De 45 kroner, jeg får til maden, skal dække udgiften til råvarer. Resten af beløbet, borgeren betaler, skal dække de øvrige udgifter i køkkenet. Det forklarede jeg journalisten, men han var ligeglad, og det kom heller ikke med i artiklen, husker Majken Alexander. Kan priserne standardiseres At det ikke er et enestående tilfælde, fremgår af presseklippene her på siden. Derfor inviterede Køkkenliv til en snak om køkkenernes tal. Rundt om bordet var foruden Majken Alexander, Asta Poulsen, ledende økonoma på Omsorgscentret Hjortespring i Herlev, Eva Vincent, ledende økonoma i Ældrecentret Æblehavens køkken i Brøndby og Kost & Ernæringsforbundets arbejdspladskonsulent Morten Seerup. Vi ville blandt andet have svar på, om det er muligt at finde en standardpris for ældremaden hvilket hurtigt arkivfoto: jens hasse kunne affærdiges men så i det mindste en regnemetode, som gør det muligt at sammenligne priserne. Prisen afhænger af kostpolitikken Flere ting blev hurtigt slået fast: Den pris, de ældre betaler for maden, har meget lidt at gøre med, hvad det faktisk koster at producere den. Prisen er politisk fastsat. Et evt. overskud på maden ender ikke i køkkenet, men hos kommunen. Til gengæld må kommunen også dække et underskud. Eva Vincent: De ældre betaler 89 kroner for maden hos os, og de penge tror alle, at vi får i køkkenet. Men jeg får kun 40 kr. til at købe råvarer for. Resten går ind på en indtægtskonto i kommunen, som f.eks. skal dække løn og andre udgifter til produktionen. Kvalitetsstandarder og kostpolitik, som varierer fra kommune til kommune, har også betydning for køkkenets udgifter. Det var også en pointe, som snakken slog fast. Asta Poulsen: Skal der vin, øl og vand til maden? Skal vi bruge økologiske råvarer? Hvis det er kostpolitikken 10 Dyr mad til ældre Ifølge Velfærdsministeriets kommunale nøgletal koster det kr. pr. måned pr. beboer at få mad på et plejehjem i Egedal Kommune. Vi dvæler ved tallet et øjeblik: kr.! Det tal ligner grangiveligt røveri ved højlys dag. leder i morgenavisen jyllands-posten den 9. august 2008

11 Tjek regnestykkerne. Af de penge, som brugerne betaler får køkkenet kun en lille del. I Æblehaven er det f.eks. 40 kr., som skal dække udgifterne til råvarer. Kommunen får resten af pengene og betaler løn til køkkenets medarbejdere, driftsudgifter i køkkenet, udbringning af maden mv. i kommunen, skal vi jo leve op til den også selvom vi ikke har indflydelse på beslutningerne. Madservice må ikke giver overskud I nogle af presseklippene antydes det, at kommunen eller ligefrem køkkenet scorer kassen ved at sætte madprisen højt. Men det er næppe tilfældet. I hvert fald er det ikke tilladt at tjene på maden ifølge Lov om Social Service. Her står: de faktiske udgifter, der er forbundet med at producere ydelser (f.eks. madservice, red.) udgør overgrænsen for, hvor meget kommunen kan kræve i betaling for tilbuddet. Kommunen kan fastsætte betalingen til et lavere beløb. det sidste er tilfældet i de kommuner, der vælger at yde tilskud til den kommunale madservice. Man betaler for det, man får Med det på plads kunne snakken om tallene for ældremaden udfolde sig. Et spørgsmål, som hurtigt rejste sig, var, om den pris, som kommunen fastsætter, da er en helt fiktiv pris? Morten Seerup: Madprisen er fastsat på baggrund af erfaringer, men også forventninger til, hvor mange ældre der visiteres til den kommunale madservice. Men mange politikere er ikke klar over, hvad der ligger af udgiffortsættes næste side t Fritvalgsdatabasen Fritvalgsdatabasen giver overblik kommunens tilbud, leverandører og pris på madservice. Du kan se din kommunes pris sammen med de højeste og de laveste priser på databasen. Men da kommunerne beregner prisen på madservice forskelligt, kan prisen i to kommuner ikke sammenlignes. køkkenliv Slut med kage til kaffen Fra Frederiksberg Kommune har hun (datter til beboer på plejehjemmet Østervang, red.) fået oplyst, at madbudgettet er på om måneden, hvilket svarer til lidt over 100 kr. om dagen. ( ). Ifølge de dokumenter, B.T. afslørede i går fra Diakonissens Køkken, hvor de varsler begrænsninger i de gamles mad, er det månedlige madbudget på råvarer 45 kr. om dagen, svarende til kr. om måneden. Altså en forskel på 1702 kr. Forstanderen på Østervang kan ikke umiddelbart forklare B.T, hvad de kr. bruges til. ( ) Socialdirektøren bryder sig da heller ikke om opmærksomheden fra B.T. og de ældres pårørende: Det er jo altid ærgerligt, når sådan noget bliver opdaget, siger socialdirektør i Frederiksberg Kommune, Jesper Zwisler til avisen. b.t. den 1. marts 2008

12 tal om tal i køkkenet Gratis. Sådan går vi ind og laver diæter til mange, som har brug for det, selvom vi ikke får penge for det. Jeg synes jo ikke, de skal dø af sult t ter og opgaver i køkkenet. Vi hører til kommunen med tallene, så de kan ende pensionister. De leverer også ofte politikerne sige: Køkkenet er for danne udgangspunkt for kommunens mad til rådhusets kantine, ældreca- dyrt! Men for dyrt i forhold til hvad? madpris. féen eller sender skolemad ud af Vores erfaring er f.eks., at mange Asta Poulsen: Vores udgifter i køk- huset. køkkener leverer service, som kom- kenet til eksternt salg er beregnet ud Morten Serup: Det giver ikke munen måske ikke direkte har bestilt, fra Redskabet (model til at analysere længere mening at tale om en samlet men klart forventer at få. Det kan køkkenets tal og opstille et gennem- økonomi for køkkenet. Derfor er det være i forbindelse med madservicen, skueligt regnskab, red.) og bliver hvert vigtigt, at køkkenets økonomi er præ- men også f.eks. mad, kage og kaffe til år reguleret med en procentstigning, cist beskrevet, og at de forskellige møder. Og det går ud over køkkenets der svarer til de øgede råvareudgifter. opgaver og kunder holdes adskilt i budget, fastslog Morten Seerup. Eva Vincent: Jeg har dokumenta- regnskabet, så det er muligt at se, Majken Alexander: På det ene af tion for hvert et æble, der ryger ud af hvad f.eks. madservicen koster. F.eks. de plejehjem, jeg leverer til, har de køkkenet. Så hvis jeg overskrider bud- er det i modsætning til hvad mange sløjfet proteinmåltiderne men jeg gettet, kan jeg sige: Hvis I vil beholde politikere tror ofte en dårlig forret- kan ikke med god samvittighed sige, samme serviceniveau og samtidig ning for køkkenerne at producere sko- at den døende patient, som ikke kan overholde budgettet, må I fjerne lemad. Det koster som regel mere at spise almindelig mad, ikke må få pro- noget f.eks. mødeforplejning eller lave maden, end prisen for skolemad teindrik! Sådan går vi ind og laver personalekaffen. kan bære. diæter til mange, som har brug for Asta Poulsen: Ja, eller proteindrik- Majken Alexander: Hos os er det det, selvom vi ikke får penge for det. kene. Så bliver politikerne lidt lange i kommunerne, der sætter priserne for Jeg synes jo ikke, de skal dø af sult ansigterne. skolemad. Jeg må f.eks. højst tage 23 selvom plejeledelsen siger, det er bare ærgerligt, fordi deres økonomi er hårdt presset. Køkkenets økonomi skal være gennemskuelig kr. for et måltid og skal samtidig følge Fødevarestyrelsens retningslinjer for ernæring, sund skolemad osv. Derfor Morten Seerup: Derfor er det også I dag er det de færreste kommunale må vi gå på kompromis med kreativi- vigtigt, at køkkenet kender de præcise køkkener, der alene producerer mad teten. Når vi gør det alligevel, er det omkostninger ved madservicen og går til plejehjemsbeboere og hjemmebo- fordi det er sjovt, for variationens 12 Dyr mad i Odder Ældre, der får varm mad bragt i Odder, betaler kr. mere om året, end regningen lyder på i landets billigste kommune. Odder er ifølge en opgørelse fra Ældre Sagen den næstdyreste kommune i hele landet. En varm hovedret plus en biret leveret til døren er i Odder Kommune næsten dobbelt så dyr som i Svendborg. artikel i århus stiftstidende den 7. august 2008

13 skyld og fordi vi gerne vil være med. Asta Poulsen: Hos os har det har vist sig, at det er lettere at tiltrække personale, når der er variation i arbejdsopgaverne. Et broget billede Snakken om bordet fortsætter. Og der dukker flere ting op, som viser forskelle på de tre køkkeners betingelser for at producere mad. Forskelle, der bekræfter, hvor vanskeligt det er at sammenligne køkkenernes økonomi og nå frem til en ens regnemetode. Majken Alexander: Snakken i dag viser netop, at det er et broget billedet. Men det er interessant at få sat en debat i gang, fordi vi hele tiden sidder i diskussionen med brugere og politikere, som tror, at den pris, vi får, kun dækker udgiften til råvarerne. Også plejehjemsforstandere og socialdirektører skal vide, hvad de taler om, siger hun med henvisning til historien i B.T. (se presseklippet: Slut med kage til kaffen, side 11) fortsættes næste side t Dette er med til at gøre det umuligt at sammenligne priser: nogle steder dækker madprisen kun råvarer andre steder dække madprisen også lønudgifter og driftsomkostninger i køkkenet leveringen af mad regnes nogle steder med i madprisen det er forskelligt, om madprisen dækker et hovedmåltid eller hele døgnkosten køkkenet producerer både ældremad, skolemad mv. og opgiver en gennemsnitspris nogle køkkener leverer både til offentlige og private kunder til forskellige priser nogle kommuner giver tilskud til ældremaden, andre gør ikke nogle kommuner opgiver madprisen med tilskuddet andre trækker tilskuddet fra prisen. køkkenliv Hvorfor skal Holger plukkes? Holger Rasmussen må betale 140 kr. om dagen for at få mad på sit plejehjem. Rundt om på arbejdspladser og institutioner koster maden under det halve. b.t. den 12. juli 2008 Der må være noget galt Plejehjemsbeboere betaler op til fire gange så meget for deres mad i forhold til en almindelig dansk familie. Tallene bekræfter mit umiddelbare indtryk af, at priserne for plejehjemsmaden er alt for høje, siger en chokeret Jens Højgaard fra ÆldreSagen. b.t. den 12. juli 2008

14 tal om tal i køkkenet Styr. I hvert fald skal vi aldrig melde en pris ud uden at sige, hvad den dækker! Det vil også give større gennemslagskraft over for kommunen, når vi skal argumentere for vores ting. t Eva Vincent: Vi kunne også være bedre til at have styr på hele vores egen økonomi ikke kun indkøb og løn. Jeg regner f.eks. interne møder, pædagogiske måltider og kaffe til kantinepersonalet med i prisen, for udgiften skal jo dækkes. Jeg kunne omvendt godt tænke mig, at det ikke var hele min løn, der blev regnet med i køkkenets budget, for jeg bruger mindst halvdelen af min arbejdstid på arbejde, der ikke har noget med køkkenet at gøre, som f.eks. at have ansvaret for rengøringen eller som stedfortrædende i ledelsen, sagde hun og forslog, at man kunne have en pris, der lige som inkl. moms kunne være inkl. løn og øvrige omkostninger. Eller inkl. kommunalt tilskud. I hvert fald skal vi aldrig melde en pris ud uden at sige, hvad den dækker! Det vil også give større gennemslagskraft over for kommunen, når vi skal argumentere for vores ting. Mere styring på vej Og det ser der ikke ud til at blive mindre behov for i fremtiden. Tværtimod. Som en del af kvalitetsreformen er der lagt op til yderligere styring og vurdering af de kommunale ydelser. F.eks. skal kommunen opstille kvalitetskontrakter for hvert serviceområde. Og i 2005 nedsatte regeringen et evalueringsinstitut, som skal holde øje med ressourcerne i den offentlige sektor og er sat til at evaluere og sammenligne de offentlige ydelser. Morten Seerup: Der er lagt op til, at køkkenerne vil blive målt endnu mere i fremtiden de må være vågne og se, hvad de bliver målt på og sammenlignet med. 1 Undersøgelse af den kommunale madservice Egedal Kommune på Sjælland har hævet madprisen med 62 procent til 158 kr. Det har fået Hans Kristian Skibby (DF) til at spørge velfærdsministeren om en sådan prisstigning kan være rimelig. I sit svar slår Karen Jespersen fast, at det kommunale selvstyre betyder, at det er op til kommunalbestyrelsen at fastsætte serviceniveau og pris i den enkelte kommune. Hun gør samtidig opmærksom på, at hun sammen med Kommunernes Landsforening har sat gang i en kortlægning af området for at se, hvordan kommunerne har valgt at tilrettelægge deres madordninger. Et af formålene er at bidrage til erfaringsudvekslingen mellem kommunerne og udvikle området. Kortlægningen skulle være klar i september. Fakta om køkkenerne Ældrecentret Æblehaven, kommunalt køkken. Leverer mad til beboerne i levebomiljø, et daghjem og en café for personale og hjemmeboende pensionister i Brøndby Kommune. Diakonissens Køkken, selvejende institution. Leverer mad internt til SSM, Diakonissestiftelsens døgnenhed og Hospice og eksternt til Plejehjemmet Østervang, 23 skoler og ca. 12 vuggestuer samt mad til selskaber. Omsorgscentret Hjortespring, selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Leverer mad til beboerne på Hjortespring samt institutioner og skoler i Herlev. 14

15 Kasseret for at være ærlig Kost & Ernæringsforbundet fik hevet en flere tusinde kroner stor erstatning hjem til Lise Frederiksen fra Otterup, da arbejdsgiveren smed hende på porten. Hun blev frarøvet sit drømmejob, fordi hun var gravid. Det er ulovligt. En check på knap kroner er kommet ind igennem brevsprækken. Pengene er en erstatning fra Klintebjerg Efterskole på Fyn. En erstatning efterskolen først betaler, efter Kost & Ernæringsforbundet har talt med store bogstaver og fået hjælp af en advokat. Forstanderen fortryder Lise Frederiksen fra Otterup har modtaget erstatningen, men hun ville langt hellere have haft det job, som pengene er en erstatning for. Jobbet var i først omgang hendes. Hun søgte en ledig stilling på efterskolen og var til samtale, hvor stemningen var god. En uge efter skulle hun skrive sin kontrakt under. Hun fortæller samtidig sin kommende arbejdsgiver, at hun er gravid. Da hun kommer hjem ringer telefonen. Det er forstanderen, Birgit Neergaard, fra Klintebjerg Efterskole. Hun fortæller, at hun alligevel ikke kan bruge Lise i køkkenet på efterskolen. Forstanderen skrotter Lise, fordi hun er gravid. Lise lægger røret på. Hun er ked af det, og har en mærkelig fornemmelse i kroppen. Usikkerhed. Hun føler sig kasseret og uduelig, fordi hun er gravid. Hun kan ikke forstå, hvad det er, hun lige har fået at vide i telefonen. Forstanderen sagde, hun ikke kan klare jobbet, når hun er gravid. En uge tidligere sagde forstanderen, at hun fik jobbet. Samtalen, hun havde været til nogle timer tidligere, havde givet forstanderen et godt indblik i, hvem hun var. Hun passede til jobbet, syntes forstanderen. På hjemmesiden efterskole.dk står der, at Klintebjerg Efterskole har et menneskesyn, der bygger på ligeværd. Jobbet er pludselig for hårdt Jobbet er et barselsvikariat på syv måneder, som forstanderen vil forlænge til 12 måneder, hvis det er i orden med Lise. Det er det, siger Lise. Men det er inden, hun ved, at hun er gravid. En del af jobbet består i at undervise efterskolens elever i madlavning. Efterskolens elever har to ugers køkkenpraktik, hvor de hjælper med den daglige madlavning. Lige præcis den del glæder Lise sig meget til. Hun er glad for at arbejde med børn og har tidligere været ansat i børnehaver, hvor hun har lavet mad sammen med børnene. Netop den del af jobbet med elever i køkkenet bruger forstanderen mod Lise Frederiksen. Forstanderen siger, at Lise ikke kan klare arbejdet med eleverne, når hun er gravid. Det vil være alt for krævende for hende. Som gravid vil hun passe mere på sig selv, og jobbet i køkkenet er hårdt og tungt. Derudover vil de være to nyansatte i køkkenet og der er ikke noget gammelt personale, hun kan læne sig op ad, siger forstanderen. Ligebehandlingslovens paragraf 9 hjalp Lise Frederiksen. 9. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens 6-14 eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption. Erstatning for afskedigelse Lise Frederiksen fik tilkendt en erstatning på ca kr. efter Kost & Ernæringsforbundets forhandlinger med efterskolen. Beløbet modsvarer 4 måneders løn, som Lise kunne have tjent på efterskolen, hvis hun havde fået jobbet. 16 Tekst: Bo Aagaard Simonsen