Den mytologiske tvang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den mytologiske tvang"

Transkript

1 I ANLEDNING AF BJØRN SVENSSONS INDLÆG AF HANS VAMMEN Da jeg i 1988 omsider havde samlet mod til at offentliggøre min opfattelse af Martsdagenes historie 1848 i Historisk Tidsskrift, som jeg utilsigtet var kommet frem til 20 år tidligere under arbejdet med en prisopgave om J.F. Schouw, forventede jeg en reaktion fra den danske historikerverden. Der var nemlig ikke blot tale om en revision af den hidtidige forsknings standpunkt, men en eksplicit påstand om, at de allerfleste historikere, der har skrevet om 1848, må have set det samme som jeg, men undertrykt denne indsigt af hensyn til en særlig variant af det velkendte»sejrherren skriver historien«, som jeg navngav»den mytologiske tvang«. Dette betyder, at en myte kan være så stærk, at den tvinger historikerne til at undertrykke deres evidente indsigter og ordne stoffet, så myten bekræftes. Men intet skete. Efter en indledende tøven sivede mine synspunkter stille og roligt ind i faglitteraturen og derfra til forskelligt undervisningsmateriale. Jeg havde egentlig ikke troet, at Historisk Tidsskrifts autoritet var så stor mere, eller at de nationale følelser omkring 1848 var så svækkede. Men så, i forbindelse med jubilæet i 1998, fik fhv. redaktør Bjørn Svensson øje på min artikel, og fra da af har jeg høstet storm, hvor jeg såede vind. Svensson har ikke forsømt nogen lejlighed til i pressen nord og syd for grænsen at angribe mig for»hjernespind«og»forvrængning af historien«, og han har endda udgivet et»kampskrift«, hvor han tildeler mine»overfladiske, uvidenskabelige og uholdbare teorier«(s. 7) en hovedplads, anklager mig for at være styret af»private sym- og antipatier«(s. 28) og anbringer mig i et selskab med personer, bl.a. Uffe Østergård og Bertel Haarder, hvor jeg ingenlunde føler mig hjemme. 1 Nu har Bjørn Svensson så iført sig sit sproglige søndagstøj for at føre sin sag i Historisk Tidsskrift. 1 F.eks. Flensborg Avis og Jydske Vestkysten 24/3 1998; Politiken 17/ ; Bjørn Svensson: Opgør med fjendebilleder, Et kampskrift, 1998.

2 163 I det følgende begrænser jeg mig naturligvis til at kommentere dette (foreløbig) sidste indlæg. Det er så heldigt, at jeg på de allerfleste punkter kan gøre dette ved at citere og henvise til min argumentation fra 1988, som jeg i forventning om polemik udarbejdede særlig omhyggeligt. 2 Inden jeg forholder mig konkret til Bjørn Svenssons kritik, vil jeg gerne gøre en generel metodisk bemærkning. Svensson bebrejder mig flere steder, at jeg ikke kan begrunde mine udsagn med»citater«. 3 Hvis han dermed mener beretningsslutninger, så er det rigtigt, men hvis jeg virkelig har ret i, at Orla Lehmann førte København bag lyset 20/ og dette bedrag udløste et oprør og en krig, så kunne man bestemt ikke vente, at Lehmann ville fortælle om det. Derfor har jeg hovedsagelig bygget min argumentation på levningsslutninger, bl.a. fra de impliceredes handlinger. Dette har jeg redegjort således for i artiklen (herefter forkortet C):» Denne ganske komplicerede kronologi [»tidsforskellen«på to døgn mellem København og Hertugdømmerne] rejser en række kildekritiske problemer ved vurderingen af kilderne til Martsdagenes historie. Fra onsdag den 22. vidste alle i København, at der ikke var oprør, men fra mandag den 27. vidste omvendt alle, at der nu var oprør alligevel. I betragtning af emnets sprængfarlighed betyder det, at det er så godt som umuligt at drage beretningsslutninger fra kilder, der er skrevet efter 22. marts. Tilbøjeligheden til fortielser, fordrejninger og efterrationaliseringer er så stor, at kildernes troværdighed nærmer sig nul. Rekonstruktionen af begivenhederne i København 20. og 21. marts må derfor i første række bygge på helt samtidige kilder og da hovedsagelig på levningsslutninger fra disse. Det herved tilvejebragte grundlag suppleres så med levningsslutninger fra de senere kilders tendens.«4 Bjørn Svensson forholder sig imidlertid ikke til denne argumentation, men diskuterer overalt kildernes troværdighed med henblik på beretningsslutninger, (og da med væsentlig større tillid til aktørernes troværdighed end jeg har). Han synes også at betragte kilder som materielle helheder, som når han bebrejder mig, at jeg bruger en kilde til at begrunde ét spørgsmål, når jeg forkaster dens værdi til besvarelse af andre spørgsmål. 5 Og han regner slet ikke med levningsslutningers udsagnskraft. 2 Da jeg naturligvis ikke kan citere alle kilder og argumenter fra 1988, er læsere, som ikke har den gamle artikel ved hånden, velkomne til at rekvirere denne ved at sende mig en frankeret svarkuvert på adressen Institut for historie, Njalsgade 102, 2300 Kbh. S. 3...»skønt han [HV] ikke har et eneste Lehmann-citat, der kan lægges til grund«... (S, s. 146),»Hans Vammen har... ikke kunnet fremlægge ét eneste citat«... (S, s. 161). 4 C, s. 271f. 5...»Vammen, som dog godkender og bruger andre dele af referaterne i sin fortolkning.«(s, s. 152).

3 164 Hans Vammen Bjørn Svenssons kritikpunkter kan metodisk inddeles i fire grupper: 1. KONTRAFAKTISKE TEORIER, altså spørgsmål af typen, hvad ville der være sket, hvis ikke? Det er bl.a. følgende spørgsmål: Ville det slesvigholstenske oprør være brudt ud, hvis casino-bevægelsen ikke havde udløst det? 6 Havde den gamle regering kunnet afværge oprøret med sin forhalingspolitik, der bestod i at opholde deputationen i København, indtil de mobiliserede tropper var ankommet til Hertugdømmerne? Havde Slesvigs deling været mulig i 1848, hvis borgerkrigen ikke havde været? Sådanne spørgsmål er som spådomme om fortiden og kan aldrig besvares videnskabeligt. Men som tankeeksperimenter er de interessante som perspektivering af det, vi (måske) kan beskrive og forklare. Dette gjorde jeg udtrykkelig opmærksom på i artiklen med overskriften»perspektivering«, med formuleringen»det kontrafaktiske perspektiv er svimlende«og til slut»alt det er naturligvis spekulationer«... (C, s. 278 f). Bjørn Svensson bygger derimod i vid udstrækning på kontrafaktiske antagelser, som når han hævder, at oprøret ville være brudt ud uanset begivenhederne i København, at deputationens krav ville være blevet afslået også af den gamle regering og at Slesvigs deling ikke var mulig i Svensson foretager ikke denne sondring mellem faktisk og kontrafaktisk. Jeg har f.eks. aldrig påstået, at slesvigholstenerne ikke havde oprørsplaner, selv om jeg ikke lader mig vælte omkuld af et brev fra den fantasifulde Laurids Skau, baseret på, hvad en ung dame har fortalt ham, hun har hørt Beseler sige. 7 Men planer er én ting, deres udførelse noget andet. Der er altid en afgrund mellem hensigten og handlingen. Hvad jeg henholder mig til, er det konkrete, at prinsen af Nør 6 Begrebet oprør: Svensson kritiserer (S, s.138., n.1) min brug af ODS, og belærer mig om, at ordet oprør anvendes i flere betydninger. Det, jeg gør, er at definere begrebet, som jeg bruger det, ved hjælp af formuleringen i ODS. Slesvigholstenerne ville ikke omstyrte regeringen, siger Svensson (sst.). Måske, men det var, hvad de gjorde ved at udøve statens myndighed og beslaglægge dens militære og finansielle ressourcer. Det er disse handlinger, til forskel fra alle oprørske planer og hensigter, som jeg kalder oprør. Det glæder mig, at Bjørn Svensson kommer frem til ganske samme definition:»i forhold til det her behandlede tema må det være afgørende, at det, som Orla Lehmann sigtede til, var et åbent, væbnet oprør med det formål at vriste Hertugdømmet Slesvig fra Danmark.«7 S, s. 160 f. Svensson støtter sig sst. også vedr. oprørsplanerne til den tyske historiker H. Hagenahs disputats fra 1916, Revolution und Legitimität in der Geschichte der Erhebung Schleswig-Holsteins. Jeg har til den tyske udgave af Casino-artiklen gennemgået dennes kildegrundlag, som jeg finder særdeles tyndt. (Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig- Holsteinische Geschichte, bd. 123, 1998, s.81, n.51). Hagenah er tilhænger af folkenes selvbestemmelse og betragter»die Erhebung«som et af Danmark uafhængigt udtryk for den slesvigholstenske folkevilje. Han understreger i øvrigt (s. 87, 90, 92), at Rendsborgforsamlingen 18/3 ikke var oprørsk og at deputationen havde en ærlig vilje til at finde en fredelig løsning. Her har Svensson øjensynlig ikke brug for Hagenah.

4 165 24/3»indtog«Rendsborg-fæstningen, hvis garnison var på 1500 mand, af hvilke kun 300 havde underskrevet den slesvigholstenske adresse, med 300 soldater og 60 bønder, anført af en advokat. Når dette kunne lade sig gøre, skyldes det primært, at en dansk prins, iført dansk generalsuniform, meddelte, at han tog magten i Frederik VIIs navn, fordi denne var taget til fange af de nationalliberale i København. Uden denne formel, som jo kun var muliggjort af casinobevægelsen og regeringens afgang, mente Beseler nogle dage senere, at man i løbet af tre dage havde været nødt til at flygte til Hamborg (C, s. 270). Så ringe var befolkningens opbakning. Svensson udelader disse ting. 2. STEMNINGER OG TILSTANDE i bredere kredse eller hele befolkningen. Sådanne er altid svære at dokumentere fyldestgørende, men jeg anser det bestemt ikke for tilstrækkeligt med formuleringer som, at en artikel af»den højt ansete professor J.N. Madvig«,»gjorde især indtryk på den danske offentlighed«, eller»denne betragtning, der støttedes fra mange sider, gik i vid udstrækning ind i folkebevidstheden og fik sin store indflydelse på Martsbevægelsens gang«. Heller ikke når Svensson påberåber sig så udmærkede historikere som Niels Neergaard, Povl Engelstoft og Helge Larsen (S, s.139 f). Jeg mener nemlig at have påvist, hvordan det meste af historieskrivningen om 1848 er præget af efterrationaliseringer, d.v.s. at historikernes bevidsthed om de store begivenheder forude virker tilbage på forhistorien, (C, s ). Svensson går helt uden om denne problematik. Bjørn Svensson mener, at jeg undervurderer både slesvigholstenernes militans og de nationalliberales opbakning. Derved kan han vise oprørets uundgåelighed og fratage Lehmann motivet til at manipulere med opinionen i København. Mit svar er, at Svensson helt negligerer modsætningerne i begge lejre, som jeg lægger stor vægt på: De tre slesvigholstenske grupper med vidt forskellige mål, som kun med største besvær fandt sammen, selv efter at de nationalliberale havde væltet regeringen i København, og som hurtigt splittedes igen. 8 Og i Kongeriget den velkendte modsætning mellem på den ene side de ældre nationalliberale, som ville nå deres mål ved lobbyarbejde inden for regeringssystemet og ved kontakter til nationalt sindede godsejere og på den anden side»fædrelandets mænd«, som ville oparbejde en folkestemning, som kunne bære dem ind i regeringen. Og over for begge disse radikal-demokraterne i Hippodromen, som var det eneste grundlag for 8 C, s. 270; Hans Vammen: Den københavnske»revolution«1848 Martsdagenes nationalliberale magtovertagelse, (in: Claus Bjørn (red): 1848 det mærkelige år, 1998), s. 69 og 79.

5 166 Hans Vammen en virkelig massebevægelse, men som ustandselig angreb de nationalliberale i flanken. Det var disse angreb, Orla Lehmann fik midlertidigt indstillet 12/3 ved at love almindelig valgret, men det betød ingenlunde aktiv støtte fra hippodrom-folkene, hvilket fremgår klart af deres avis, Kjøbenhavnsposten og Goldschmidts Nord og Syd i de dage. Selv da Lehmann kom hjem 18/2, 9 havde han stort besvær med at samle tropperne. Han skriver herom til sin kone 17/3:...»Det eneste, der var i Gang, var en Erklæring af [H.N.] Clausen, som paa gammel vis skulde underskrives af nogle Lærde, og dernæst publiceres. Det er det gamle doctrinære Vrøvl, at Sandheden skal gaae paa sine egne Been høist med en Cortège af hoffæhige Herrer. Selve Erklæringen var ikke ganske efter mit Sind, men dog en saa betydelig Tilnærmelse til det vi ville, at jeg gjerne underskrev den. Men saa holdt jeg en Tordentale, at hvis de nu tog deres Hat og gik, havde de aldeles Intet gjort. Et nyt Møde blev berammet, hvori der oplæstes en meget alvorlig Forestilling af mig, at vi vare fortabte, hvis vi ikke kunde faae Nogle til at byde og Nogen til at lyde, baade Førere og en Armee. Min strænge Prædiken om Ansvar og Disciplin smagte dem ikke videre; men jeg satte dem Kniven paa Struben, ved at sige dem, at enten skulde de selv tage Commandoen saa vilde jeg være deres lydigste Tjener, eller ogsaa nævne mig den, de selv vilde lystre, saa vilde jeg ogsaa følge ham enfin, floue som de, der vare gaaede for vidt til at kunne træde tilbage, men ikke følte egen Drift til at gaae videre, skiltes vi ad, for at de efter Conferance med mig, kunde foreslaa noget bestemt. Conferancen hos Schouw var meget alvorlig og lang, den angik baade Principer og Personer; navnligen holdt det meget haardt at faa Tscherning med, mod hvem de have stor Fordom, og som jeg rentud erklærede for deres Lærer og Mester. I et nyt almindeligt Møde erklærede de, at ville overtage Commandoen.« Her stoler jeg på Lehmann, fordi brevet er skrevet inden Casino-ugen, selv om han selvfølgelig stiller sig selv i positur. Jeg synes absolut ikke det 9 Svensson stoler (s. 145) så meget på sin helt Orla Lehmann, at han foretrækker datoen 13/2 fra erindringerne, skrevet i 1860erne, som forlængst er korrigeret af udgiverne af Danske politiske Breve på grundlag af Lehmanns egne samtidige breve. (DpB IV, nr. 891). 10 D.p.B. IV, nr. 925.

6 167 lyder som om Lehmann»kom hjem til en bevægelse der var i rivende udvikling«, som Svensson skriver s Bjørn Svensson bruger megen plads på de forbehold, som de»erfarne Mænd«både i Hertugdømmerne og i Kongeriget tog mod Forfatningsreskriptet af 28/1. Det kunne han have sparet, hvis han havde citeret mig korrekt. Jeg skriver,»pænt og artigt, omend med forbehold for forfatningens nærmere udformning, udpegede stænderforsamlingerne både i Hertugdømmerne og i Kongeriget de»erfarne mænd«, som ifølge Januarreskriptet skulle samles og vedtage forfatningen«. Svensson udelader det kursiverede. 12 Med»pænt og artigt«mener jeg i forhold til, hvad man kunne have ventet efter balladen omkring Det åbne Brev 1846 om arvefølgen, som Svensson selv skildrer (s. 141, n. 12), hvor flertallet af de holstenske stændermedlemmer nedlagde deres mandater og kongen opløste forsamlingen. 13 M.h.t. fortolkningen af det slesvigholstenske forbehold skal jeg ikke blande mig i Bjørn Svenssons polemik mod Claus Bjørn (S, s. 141), men blot supplere med, at ridderskabets leder, grev Fr. Reventlou-Preetz, hvis betydning for Rendsborg-mødets forløb og oprørets legitimering er helt central, var i København ugen efter forbeholdets vedtagelse for at overrække kongen en yderst loyal adresse. 14 Også det danske forbehold finder jeg det berettiget at kalde»pænt og artigt«i betragtning af, at de»45 liberales erklæring«28/2 subsidiært gik ind på tanken om en helstatsforfatning, det var simpelthen en forudsætning for at undgå liberal splittelse (S, s. 142 f.). Disse ting er baggrunden for min formulering om, at»de følgende ugers papirkrig mod regeringen fra begge nationale lejre kunne ikke skjule, at regeringen havde overtaget«(c, s. 255). Hvad angår betydningen af de europæiske revolutioner, har jeg naturligvis ikke negligeret denne. Det jeg fremhæver er, at enevældens opgivelse 28/1 foregik»uden direkte pres nedefra og i realiteten var afgjort, før det første gny fra Februarrevolutionen nede i Europa nåede Danmark«(C, s. 255). Senere bruger jeg den europæiske bevægelse, men i en sammenhæng, som Svensson ikke bryder sig om:»heldigvis 11 Svensson nævner (s. 139) folkehyldesten til L.N. Hvidt 24/1, og jeg tilføjer gerne fakkeltoget til Schouw og Clausen 22/1 (Neergaard 1892, 104 f), for det er da klart, at de nationalliberale vejrede morgenluft efter Christian VIIIs død. Dette var imidlertid inden regeringen satte de liberale mat med Forfatningsreskriptet 28/1 ved at berøve dem»det klare agitationstema for konstitution mod enevælde«(c, s. 255), hvilket Svensson undlader at oplyse. 12 C, s. 255; S, s Hans Jensen: De danske Stænderforsamlingers Historie, II, 1934, s Statsrådets Forhandlinger, I, 1954, s. 73 ff.

7 168 Hans Vammen for de nationalliberale havde nu nyhederne om revolutionerne i Wien og Berlin løftet den slesvigholstenske bevægelse«...(c, s. 256). Men jeg fastholder, at det der primært bestemte temperaturen i Hertugdømmerne var, hvad der skete i København, specielt det 1. Casinomøde 11/3. Dette kommer Svensson uforvarende til at støtte med denne formulering:»mødet [i Casino 11/3] samlede 2300 deltagere. Og talerne, der straks blev udgivet i stort oplag, ophidsede slesvig-holstenerne, der reagerede ved at indkalde til det historiske møde i Rendsborg den 18. Marts.«(S, s. 143). 3. BEGIVENHEDERNE 20/ Her mener jeg en rimelig sikkerhed er mulig, ellers havde jeg jo ikke skrevet artiklen i Spørgsmålet kan opdeles i tre: a) Hvad ønskede de nationalliberale skulle ske i Rendsborg 18/3? Min vurdering, at de håbede på et slesvigholstensk oprør, bygger jeg på Carl Plougs ytring til partifællen Laurids Skau 18/3,»Vi maae nu see, hvad Schlesvig-Holsteinerne foretage sig i dag i Rendsborg. Gjør de noget Galt, saa er det maaskee Godt, thi vi faae da Stemningen her ophidset og kunne bestorme Kongen«. Det svarer til Kriegers tidligere vurdering og Goldschmidts udtalelse i Nord og Syd 20/3:»Intet kan redde de Ultradanske som Parti og skaffe dem Ret, uden hvis Schleswigholsteinerne faae bragt Oprør eller Uroligheder tilveie«(c, s. 256). Svensson nævner overhovedet ikke disse tre kilder. Orla Lehmann selv udtrykte 22/2 lettelse over, at forfatningsreskriptet 28/1, som han kaldte»kjeltringestreger«, der»gudskelov alt ere afvæbnede derved at Slesvigholstenerne i deres rasende Overmod alt [ved mødet i Kiel 17/2] have forkastet de Forligstilbud, der definitivt skulle gjøre dem til Herrer over Danmark«. 15 Af disse kilder, sammenholdt med, hvad jeg ovenfor har redegjort for, slutter jeg, at de nationalliberale ikke stod stærkt nok i København til på egen hånd at fremtvinge et regeringsskifte. b) Hvad vidste de nationalliberale 20/3 om Rendsborg-møderne 18/3? Min opfattelse, at de nationalliberale havde en temmelig præcis viden om forløb og vedtagelser i Rendsborg, bygger jeg bl.a. på Christian Paulsens brev 19/3. Svensson kritiserer min brug af dette i forbindelse med Lehmanns Casino-tale, men går helt uden om det afgørende, at brevets sidste sætning (»Eller lad Kongen selv komme til Slesvig med 15 Orla Lehmann til hustruen 22/ (DpB. IV, nr. 891).

8 169 alting betalende Tropper men ogsaa med Gaver af nye Rettigheder!«) viser, at der ikke var oprør. 16 Rendsborgmødets vedtagelser kendte de nationalliberale fra politimester Krohns rapport, som blev refereret i statsrådsmødet 20/3, kl Her omtales de vedtagne krav, sammensætningen af deputationen, der»ankommer til Kbh. Onsdag Morgen«, og det nedsatte udvalg, der»ere berettigede til at sammenkalde de Andre naar de vil«. Det sidste punkt er det afgørende. Det betyder, at intet kan besluttes, før stænderne igen har været indkaldt, (hvilket var i overensstemmelse med den faktiske vedtagelse). Det betyder ikke, at dette udvalg var bemyndiget til at opkaste sig som provisorisk regering, hvis kravene blev afslået i København, sådan som de nationalliberale insinuerede senere på dagen, jvfr. nedenfor. c) Hvordan benyttede de nationalliberale denne viden 20/3? Først fremskyndede de Casino-mødet fra onsdag, d. 22/3 til samme dags aften. De vidste jo, at den slesvigholstenske deputation ville ankomme onsdag. I partiavisen Fædrelandet refererede de Rendsborgmødet korrekt, bortset fra det springende punkt om udvalget, der kan indkalde stænderne påny. Herom hedder det insinuerende,»at der er nedsat en permanent Commitee, som naturligvis skal varetage det videre Fornødne, ifald Deputationen ikke bringer et fyldestgjørende Svar tilbage«. Samtidig ved vi, at en af Fædrelandets redaktører, J.F. Gjødwad, uddelte billetter til Casino nede på Købmagergade og fortalte om»oprør i Rendsborg«(C, s. 260 f). Rygtet om oprør var altså en del af 16 Om Paulsens brev se også nedenfor note 19; S, s Svensson bruger også mange ord på min brug af Olshausens artikel 18/3, som var vedlagt Paulsens brev. Men også her kniber han uden om at tage stilling til, at Olshausen udtrykker forventning om, at Rendsborg-mødet ikke når frem til afgørende beslutninger og formaner folket til at vise tålmodighed. (C. s. 258). Også hans kritik af min distance til Olshausens formulering om danskerne som»et dovent, dorsk og usammenhængende folk«, skyder over målet. Jeg siger ikke, at Olshausen ikke har talt nedsættende om danskerne på Rendsborg-mødet, det har han da nok. Jeg gør blot opmærksom på, at denne formulering stammer fra et tendentiøst ophidsende referat i modpartens blad,»dannevirke«, hvis tilblivelse skildres således af Laurids Skau:...»Dannevirkes Beretning desangaaende, som jeg forresten selv har en smule Deel i. Krüger dicterede alle Taler, vi skrev.«(skau til Ploug 21/ (H.V. Gregersen (udg.): Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i København, 1966, s. 641.)) Men Krüger, som selv deltog i Rendsborg-mødet, er kilden, siger Svensson med en uskyld, man ikke havde ventet af en person, som har levet et langt liv i journalistik (S, s. 148). Han ser bort fra, at disse nationale koryfæer er politikere. En politiker (Krüger) beretter til en anden politiker (Skau), som skriver til et politisk blad. Og vi får indblik i deres politiske arbejde, fordi brevet er internt, skrevet til en tredje politiker, partifællen Carl Ploug. 17 C. s Svensson er her enig med mig i, at de nationalliberale havde adgang til oplysninger om statsrådsmødet, formentlig via Bardenfleth (S, s. 149).

9 170 Hans Vammen de nationalliberales strategi. Her har vi det sjældne og heldige, at der findes to beretninger om dette, skrevet samtidig 26/3, altså efter at man vidste at Rendsborg-mødet ikke var oprør, men umiddelbart før meddelelsen om det virkelige oprør 23-24/3 nåede København. Det er de to breve fra brødrene Heinrich og Orla Lehmann til Marie Lehmann. Den mindre politisk bevidste Heinrich skriver:»takket være derfor det overdrevne Rygte om de paa Forsamlingen i Rendsborg tagne Beslutninger, som kom hertil Mandag Formiddag d. 20.de. Det gik som en Løbeild gennem Byen hvad der ikke var sandt at Rendsborg var taget, at Oprøret var i fuld Flamme.«Orla snor sig uden om det kontroversielle på denne måde:»gemytternes Røre voxede endnu mere, da nogle Dage derefter Efterretningen kom hertil, at Slesvigholstenerne havde besluttet ved en Deputation at forelægge Kongen som sidste Spørgsmaal, om han vilde erkjende S[lesvig]H[olsten] som en egen Stat, med Sl[esvig] i det tyske Forbund og hvis hertil svaredes Nei, da at erklære sig for uafhængig, indsætte en provisorisk Regjering, med forførte Tropper, sammenstimlede Bønder og fra Tydskland indkaldte Friskarer af alle Slags Vagabonder bemægtige sig Rendsborg, og saa styrte sig over Slesvig.«(begge C, s. 272). Det er jo to helt forskellige historier, skønt brødrene må formodes at have haft adgang til de samme informationer. Hertil kommer så Goldschmidts bitre udtalelse 22/3 efter regeringsdannelsen om at»tjenstfærdige Tunger [bragte] det Rygte ud imellem os, at deres [slesvigholstenernes] Tanke var blevet Handling, at de havde reist sig til Kamp mod Danmark. Derved vandt det ultradanske Parti den langt overveiende Deel af Folkemeningen og er ved Folkets Hjælp bragt til Statens Roer«(C, s. 261). Jeg forstår ikke, hvordan Bjørn Svensson kan tro, han kan komme uden om at tage stilling til disse kilder. Og endelig selve Casino-mødet. Som den drevne polemiker han er, fører Svensson sit hovedslag der, hvor han tror jeg står svagest, og for en sikkerheds skyld tillægger han mig noget, jeg aldrig har skrevet, nemlig at Orla Lehmann på Casino-mødet løj om oprørets udbrud. 18 Jeg skriver om Casino-mødet:»Hvad der præcis blev sagt på Casinomødet 20/3 er umuligt at afgøre. Mens talerne ved det første casinomøde 11/3 udkom in extenso som bilag til»fædrelandet«, refereres dette møde yderst kortfattet. Mødet havde jo opfyldt sit agitatoriske formål med 18...»Lehmann på mødet i Casino 20. Marts 1848 påstod, at oprøret allerede var udbrudt«...;»gælder det om at få af- eller bekræftet, om Lehmann har betegnet det som allerede udbrudt. Hans Vammen har som sagt ikke kunnet fremlægge ét citat, der bekræfter det«;...»sin [HV.s] påstand om, at Orla Lehmann løj«(s, s. 138, 152 og 161).

10 171 regeringens fald næste dag. Den eneste nogenlunde fyldige beretning, som findes, er styret af Orla Lehmann selv. Den findes i to versioner, den ene skrevet af Lehmanns fuldmægtig, efter Lehmanns angivelse»nogle Dage senere«, den anden er Lehmanns bearbejdelse heraf til brug for de erindringer, han påbegyndte efter Her bryder den sædvanlige sondring mellem primære og sekundære beretninger sammen. Vi har nemlig det forhold, at begivenhedens instruktør og hovedaktør bestiller et referat hos en mand, der ved, hvad der ventes af ham, og så selv senere redigerer referatet til brug i en ændret situation. Kun ved pragmatisk analyse af begge tekster lader de sig fravriste et par slutninger. Det usikre resultat heraf er fremstillet ovenfor. Sikkert nok er det imidlertid, at oprøret var aftenens grundtema, at dets udbrud insinueres på mangfoldige måder og at der tages forbehold, som måske også har været talernes. Enhver der har læst en trykt tale, holdt ved et massemøde, man selv har deltaget i, vil vide, hvor få nuancer man opfatter som tilhører«(c, n.18). Svensson strider bravt for at sandsynliggøre troværdigheden af fuldmægtigens referat, 19 fordi han tror dets indhold kan bruges mod mig. Det er ikke tilfældet. Jeg afstår fra at bruge den, fordi den er en politiskagitatorisk tekst, beregnet til offentliggørelse i situationen, men som forældes og standses forinden (den slutter midt i en sætning og mangler mødets slutning), da Martsministeriet dannes 22/3. Flere punkter støtter skam min opfattelse, men jeg bruger dem ikke, fordi referatets troværdighed m.h.t. beretningsslutninger er for lav til, at det kan bruges som kilde til, hvad der virkelig blev sagt på mødet. Men det er da fristende at bruge den. F.eks. lyder L.N. Hvidts indledning til Casinomødet således i fuldmægtigens gengivelse:»mine Herrer! Det var Comiteens Hensigt at sammenkalde et Møde til paa Onsdag, man agtede der at forelægge til Discussion og Afgjørelse de Beslutninger, som her ere meddelte ved Indgangen. Men de overordentlige Begivenheder, som overvælde os, saa at sige, fra Dag til Dag, ja fra Time til Time, have gjort det nødvendigt at sammenkalde denne overordentlige Samling. Det er vist med bittre Følelser Enhver har modtaget de Efterretninger, der i dag ere komne til os fra Slesvig. Om disse end ikke i deres hele 19 Det er karakteristisk for Svenssons kildebehandling, at han undlader at oplyse, at fuldmægtigens referat slet ikke nævner vidnet A.L.C. de Coninck, som vi ved udtalte sig på Casino-mødet inden for det tidsrum referatet dækker, og som Svensson benytter sig af (S, s. 150 m. henv.; se også Berlingske Tidende 21/3 1848).

11 172 Hans Vammen Udstrækning maatte have fuldkommen Authenticitet, ere de dog upaatvivlelig i det væsentlige stemmende med Sandheden. Hvad er det da man har berettet som der passeret? At der i Løverdags Aftes er afholdt en Forsamling i Rendsborg dels af Medlemmer af de slesvigske og holstenske Stænderforsamlinger dels af flere betydelige Mænd, hvis Stemme efter de der stedfindende Forhold maatte være af særdeles Vægt. Resultatet af Forhandlingerne berettes at være følgende Resolutioner: At Slesvig og Holsten constitueres til en fra Danmark og Danmarks Indflydelse uafhængig Stat, at denne saaledes samlede Stat underlægges det tyske Forbund, og at dette Forbund organiseres paa den Maade, som fra flere tyske Stater er foreslaaet. Disse Beslutninger skulle være antagne, men ikke nok hermed; man vil endvidere paastaae, at der af Forsamlingen er dannet en provisorisk Comitee, med det Hverv strax at sætte disse Resolutioner i Udførelse og overtage Statens Bestyrelse. Denne Comitee skal imidlertid ikke strax være traadt i Virksomhed, men ved enkelte Sindigere er det bevirket, at der først skulle uopholdelig afsendes en Deputation til den danske Regjering, forelægge den Forsamlingens Resolutioner som Holstenernes sidste Ord, hvorpaa de fordre ufortøvet Svar, og saafremt der erholdes Afslag herpaa, da skal Comiteen eller den provisoriske Regjering strax træde i Kraft.«Lad mig analysere denne tekst pragmatisk: Taleren er ubestridt Københavns første borger, ikke blot formand for Borgerrepræsentationen, men også nationalbankdirektør og det store erhvervslivs repræsentant (formand for Grosserersocietetet). Hans tale er tør og omstændelig, han behøver ikke Lehmanns franske retorik. Vi er i en tid, hvor autoritetens aura endnu er intakt. Han begynder med at begrunde mødets hastige flytning med»begivenheder, som overvælde os«. Noget afgørende er altså sket,»efterretninger«, som fremkalder»bitre følelser«, og de er»upaatvivlelig i det væsentlige stemmende med Sandheden«. Endnu har han intet sagt, om hvad de går ud på, men tilhørerne må tænke på alle de rygter om oprør, som byen har summet med hele dagen, og må tro, at det er dem, der er sande. Så fortæller han om Rendsborg-forsamlingen, som dels består af stændermedlemmer og»dels af flere betydelige Mænd, hvis Stemme efter de der stedfindende Forhold maatte være af særdeles Vægt«. Det sidste er ren fiktion, men mange tilhørere må have tænkt på hertugen af Augustenborg og prinsen af Nør. (De deltog ikke i Rendsborg, men det vidste man ikke i Casino). Der er altså tale om eliten og ikke om tilfældige pøbeloptøjer. Derpå refererer han resolutionernes krav, som er velkendte omend skærpede, og så kommer det afgørende, som varsles med det spændingsforøgende»men ikke

12 173 nok med det«. En»provisorisk Comitee«er dannet, som»strax«skal»overtage Statens Bestyrelse«. Man kan næsten høre det gisp, som ordet»staten«udløser i den anspændt lyttende forsamling, som for en stor del består af kongelige embedsmænd. Så er altså den sidste fortøjning kappet. Først da kommer forbeholdet om»enkelte Sindigere«(således maskeres Rendsborg-flertallet), som har fået udsat dette, men man skal ikke være rolige, hvis deputationen får afslag, skal»den provisoriske Regjering strax træde i Kraft«. Bjørn Svensson udelader det kursiverede, herunder det allermest kontroversielle om de«betydelige Mænd«og»Statens Bestyrelse«. 20 Selvom jeg som nævnt må forkaste denne kilde, forstår jeg egentlig godt, at denne tekst ikke blev trykt, før Orla Lehmann efter 1864 friserede den til sine erindringer. På samme måde udelader Lehmann i sine erindringer den af Svensson citerede sætning,»et Rige, som om det ikke er i Oprør dog er dette saa nær, at Rubicon, der ligger imellem, er en Bæk«(S, s. 153). Den ligger jo meget tæt på en påstand om, at oprøret er udbrudt. Endelig påstanden om, at»efter al sandsynlighed er allerede Rendsborg Fæstning, meer eller mindre vaklende, saa godt som aabnet ved første udbrud for Fjendehaand«, præsenteret som en nyhed (»Jeg kunde tilføie det endnu mere foruroligende«(end Hvidts»Facta, meer eller mindre authentiske«)) (S, s. 153). 21 På den baggrund synes jeg nærmest, at min gamle formulering (»Sikkert nok er det imidlertid, at oprøret var aftenens grundtema, at dets udbrud insinueres på mange måder og at der tages forbehold, som måske også har været talernes«) må kaldes moderat. Jeg fastholder altså, at denne og andre levningsslutninger fra de øvrige nævnte kilders tendens gør det berettiget at slutte, at de nationalliberale 20/ handlede, som om oprøret i Hertugdømmerne var brudt ud. 4. BEGIVENHEDERNE 22-26/ Disse kaster lys tilbage på casinobevægelsen. Hvis nemlig virkelig»ingen tvivlede paa at Oprøret var fuldstændig organiseret og paa Nippet til at udbryde«(orla Lehmann 1873), så skulle de nationalliberale martsministre have brugt deres nyvundne regeringsmagt til at kvæle oprøret i fødslen, men de gjorde det modsatte. Lehmann forhandlede med den slesvigholstenske depu- 20 Den trykte udg. af Casino-talen i Orla Lehmann: Efterladte Skrifter II, 1873, 76-82; S. s. 149 f. 21 Jeg må fastholde, at denne formulering er inspireret af Chr. Paulsens brev (jvfr. ovenfor s. 6), hvor der står, at»300 soldater have underskrevet Petitionen til Stænderne. Rendsborg er ingen dansk Fæstning mere!«, navnlig da Lehmann henviser til»politimestres eller Professorers Beretninger«(C, s. 258; Rahbek 1973, s. 263).

13 174 Hans Vammen tation, som var ankommet 22/3, om Slesvigs deling så overbevisende, at en slesvigholstensk kurér blev sendt til Hertugdømmerne med besked om at forholde sig i ro, indtil et forhandlingsresultat forelå. Og de standsede den gamle regerings mobilisering, hvilket skulle vise sig temmelig fatalt, og som krigsminister Tscherning de næste tyve år søgte at bortforklare med dybere og dybere modsigelser. Endnu 26/3 skriver Heinrich Lehmann i det ovenfor s. 170 omtalte brev:»skal der være Oprør, hvem skal saa gjøre det?«disse begivenheder, som jeg udførligt gør rede for (C, s ), udelader Bjørn Svensson fuldstændig. Jeg mener, at de viser, at de nationalliberale 20/3 ikke troede alvorligt på truslen om oprør, men brugte denne trussel til at komme til magten. De forsvundne og forfalskede kilder Så er der endelig spørgsmålet om de forsvundne og forfalskede kilder, et spørgsmål jeg strejfer i artiklen, og som her skal behandles samlet. Det drejer sig om følgende kilder: 1) Den»lille«Geheimestatsrådsprotokol 20. Jan Marts 1848 med alle dens bilag. Den blev heldigvis genfundet 1934, så vi nu kan se, hvad vi ikke måtte se: Christian VIIIs forfatningsplaner og statsrådets viden og beslutninger 20/3, herunder mobiliseringsbeslutningen, som Martsministeriet standsede for at undgå oprørets udbrud. 22 2) Politimester Krohns brev om Rendsborg-mødet til Carl Moltke 19/3 1848, som er kilden til statsrådets viden 20/3 og Carl Franckes indlæg i Casino samme aften. 23 3) J.F. Schouws papirer»casino-mødet vedkommende«. De er muligvis fjernet af H. N. Clausen. 24 4) Referatet af Borgerrepræsentationens møde 20/3, hvor Lehmann vendte stemningen med»en af de stolteste Taler, der ere hørte i dansk Tungemaal«(C, s. 261). Mødet mangler helt i den officielle mødeprotokol. En kladde omtaler viceformanden, H.P. Hansens loyale forslag og stemmetallene, men refererer ikke talerne, som det var normalt C, s. 268 f; Niels Petersen (udg.): Betænkninger fra Christian VIIIs tid om styrelsen af det danske monarki, 1969 (se hertil min anm. i HT 1975, s ). 23 C, s. 259, n.13 og s C, s. 260, n Københavns Stadsarkiv, Borgerrepræsentationens Mødeprotokol 1848; kladden, skrevet af L.C. Larsen, i Journalsager B 1107a.

14 175 5) Det forfalskede referat af Martsministeriets møder 23. og 24. Marts, hvor»den provisoriske Regjering«omtales, inden denne er dannet/hhv. kendt i København. 26 Enkeltvis og isoleret set kan der selvfølgelig ikke sluttes noget om årsagen til disse kilders forsvinden/forfalskning, men taget som helhed og når man ved, at de fleste er højofficielle dokumenter, hvis betydning måtte være indlysende for enhver, der har kastet et enkelt blik på dem, sammenholdt med, at vi har et ganske godt kendskab til indholdet af nogle af dem, så er der efter min opfattelse grundlag for en formodning om, at formålet er at skjule begivenhedernes rette sammenhæng for eftertiden. Sammenfattende vurdering af Bjørn Svenssons indlæg Min fremstilling af Martsdagenes historie er ikke en objektiv sandhed. Som alle andre historiske teorier er den resultatet af tolkninger og kritisk prøvede slutninger fra de kilder, jeg har fundet bevaret. Den kan falsificeres ved påvisning af, at disse slutninger er uholdbare eller ved fremlæggelse af nye, solide kilder, som kan vise, at Orla Lehmann 20/ handlede på grundlag af forkerte oplysninger om Rendsborgmødet og således var i god tro. Om dette er lykkedes for Bjørn Svensson, må læseren afgøre. Men striden mellem Svensson og mig drejer sig ikke som så ofte i historiske diskussioner om to modstående hypoteser, hvis sandsynlighed beror på en forskellig vægtning af kildematerialet. Som jeg har påvist i det foregående, overtræder Bjørn Svensson de mest elementære regler for historisk forskning ved at udelade de kilder, der ikke passer ham, benytte andre helt ukritisk og betjene sig af citatfusk. Hans hypotese står og falder tillige med de ubeviselige forudsætninger, at den gamle regering under alle omstændigheder ville have afslået de slesvigholstenske krav, og at oprøret var brudt ud uanset begivenhederne i København 20-21/ Hans energiske fremstilling er derfor intet andet end en mosaik af utroværdige beretninger, limet sammen med national mytologi. Bjørn Svensson er i mine øjne inkarnationen af den mytologiske tvang. Han er født og opvokset med den nationale myte om 1848, den er en del af hans identitet. Kilderne taler kun til ham i det omfang de bekræfter den sandhed, han allerede har i sit sønderjyske hjerte, og ingen argumenter i verden kan ændre på det. Dette 26 C, s. 271, n. 37. Jeg har forgæves eftersøgt koncepter til disse referater i Konseilspræsidiets arkiv og blandt referenten H.V. Lundings papirer (RA).

15 176 Hans Vammen gør hans indlæg interessant og relevant i debatten om historiefagets samfundsmæssige rolle. Hvirvelstormen Trods alt dette har Bjørn Svenssons indlæg fået mig til endnu engang at spørge mig selv, om min teori om Martsdagene ikke blot er fostret af en livlig fantasi, præget af moderne politikerlede og uden forståelse og respekt for disse»i sandhed højtfortjente Fædrelandsvenner«. 27 Det er jo Svenssons opfattelse. Men når jeg så ser ud over alle de beretninger om 1848, som er efterladt af aktørerne og tolket af historikerne, så ser jeg en fælles, lidenskabelig tendens, som en hvirvelstorm, hvis kraft er rettet mod at udslette følgende to kendsgerninger: 28 Rendsborg-mødet 18/ var ikke oprør og Det slesvigholstenske oprør blev udløst af meddelelsen fra København om Casino-mødet 20/3, folketoget og den gamle regerings afskedigelse 21/3. Jo stærkere stormen er, jo mere urokkeligt stille står disse kendsgerninger i dens centrum. Derfor fastholder jeg, at de nationalliberale handlede mod bedre vidende 20/3 1848, og at deres handlinger ikke blot, som det var hensigten, bragte dem til magten, men også udløste oprøret og Treårskrigen. 27 A.D. Jørgensen om de nationalliberale (Danmarks Riges Historie, VI, s. 385). 28 Begrebet kendsgerning benyttes her i betydningen metodisk prøvede teorier, ikke som refererende til ydre virkelighed. Et fænomen som oprør er jo aldrig ydre virkelighed, men altid udtryk for nogle iagttageres vurdering af nogle handlinger. Nogle læsere, ikke mindst dem, der har fulgt mine metodekurser gennem årene, vil måske synes, at brugen af begrebet kendsgerning betegner en metodisk regression. En fagekstern debat som denne må imidlertid føres på dagligsprogets præmisser, og kendsgerning betyder jo egentlig»gerning der kendes«.

Den kildekritiske tvang

Den kildekritiske tvang AF CLAUS FRIISBERG I ikke mindre end tre indlæg i Historisk Tidsskrift, bind 100, 1 diskuteres det, hvorvidt man kan bruge referatet af Orla Lehmanns tale på Casinomødet den 20. marts 1848, som det foreligger

Læs mere

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 Diskussion Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 REPLIK TIL ANDERS MONRAD MØLLER OG HANS VAMMEN AF BJØRN SVENSSON I en omtale af min bog»opgør med fjendebilleder«i sidste hefte af Historisk Tidsskrift betegner

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Christian IX's udråbelse til konge

Christian IX's udråbelse til konge Christian IX's udråbelse til konge A) Der er i det forliggende kildemateriale 3 forskellige bud på, præcist hvilket klokkeslet Chr. IX blev udråbt til konge, og 2 bud på hvilken dato. Tekst 1, 2, 3 siger

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Om fortolkningen af Orla Lehmanns syn på valgretten

Om fortolkningen af Orla Lehmanns syn på valgretten Om fortolkningen af Orla Lehmanns syn på valgretten HIPPODROMMØDET DEN 12. MARTS 1848 AF KAARE WINKEL PEDERSEN I forrige nr. af Historisk Tidsskrift diskuterede Bjørn Svensson og Hans Vammen, hvorvidt

Læs mere

Diskussion. Martsbevægelsen 1848

Diskussion. Martsbevægelsen 1848 Diskussion Martsbevægelsen 1848 AF BJØRN SVENSSON I Historisk Tidsskrift bind 88 havde universitetslektor Hans Vammen p. 253-279 en artikel»casino 1848«, hvori han omvurderede forspillet til det slesvig-holstenske

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag

Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Begrundelse af forligsmandens tilbagekaldelse af mæglingsforslag Forligsmanden besvarede skriftligt en anmodning fra A om at tilbagekalde et mæglingsforslag, som A fandt, at forligsmanden ikke havde haft

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0104): Gymnasieskolernes Lærerforening for A (Advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Moderniseringsstyrelsen for EUC Syd (Kammeradvokaten v/advokat Lene Damkjær

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012

KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 KENDELSE DANSK SEJLUNIONS ORDENSUDVALG AFSAGT DEN 21. november 2013 I SAGEN 4 / 2012 Klager Henrik Danielsens påstand: Klubben pålægges at optage Henrik Danielsen i overensstemmelse med ansøgning af 17.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872

Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Tekst Præsentation af kilde 9 Berlingske Tidende 6. maj 1872 Kildetype: Uddrag af artikel fra Berlingske Tidende 6. maj 1872 1 Afsender: Avisen Berlingske Tidende. I 1749 blev avisen grundlagt, og var

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok.

Den ultimative situation må så være at have en top FA og en tilstrækkelig indsigt i TA, så man kan have glæde af begge. Det lyder da nemt nok. Teknisk analyse for de fundamentalt orienterede investorer. Langt hovedparten af de investorer der har en merkantil uddannelse, benytter sig hovedsagligt eller udelukkende af fundamental analyse. De splitter

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse

Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Forretningsorden til Udvalget for Børn og Unge Revideret maj 2016 Indholdsfortegnelse Politiske udvalgs møder... 2 Forespørgelser... 2 Pressekontakt og formidling af beslutninger... 3 Dagsorden... 3 Udsendelse

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Manden med stenhjertet

Manden med stenhjertet LEKTIE Manden med stenhjertet Sabbat Lav denne uges aktivitet på side 0. Disciplene spurgte Jesus om tilgivelse. Han reagerede ved at fortælle dem følgende lignelse. Mens du læser, så tænk over, hvilken

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -.

Ifølge mine notater fra Juli 2004 kan jeg se mit navn figurerer i - - -. Kendelse af 27. september 2006 (J.nr. 2005-0002979) Sletning af registreringer i styrelsens IT-system af, at vedkommende tidligere skulle have været bestyrelsesmedlem i en række selskaber nægtet. Aktieselskabslovens

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR

Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR - 1 06.11.2014-21 Syn & skøn ensidigt indhentet erklæring 20140520 TC/BD Syn & skøn - grundlaget for skønsmandens besvarelse - ensidigt indhentet erklæring - SKM2014.336.ØLR Af advokat (L) og advokat (H),

Læs mere

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af

vand, næringsstoffer, lys, kuldioxid til blå druer, mørkerøde Ingrid Marieæbler, grønne Clara Friis pærer, orange appelsiner, gule bananer frugter af Tekster: Sl 121, 1 Joh 4,12-16a, Joh 15,1-11 Salmer: Lihme kl 9.00: 4 Giv mig Gud 289 Nu bede vi 292 Kærligheds og sandheds ånd 696 Kærlighed er lysets kilde Rødding kl 10.30 4 Giv mig Gud 47 Jeg løfter

Læs mere

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe. mod. Moderniseringsstyrelsen. for. Banedanmark

PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe. mod. Moderniseringsstyrelsen. for. Banedanmark PROTOKOLLAT med tilkendegivelse i faglig voldgift (2013.0068) 3F Offentlig Gruppe mod Moderniseringsstyrelsen for Banedanmark Tvisten Sagen angår, om det var berettiget, at Banedanmark bortviste jernbanearbejder

Læs mere

Enkelte sager af mere generel interesse

Enkelte sager af mere generel interesse BILAG 1 Enkelte sager af mere generel interesse Dette bilag indeholder en beskrivelse af og kommentarer til enkelte sager af mere generel interesse om forsvarerens adgang til aktindsigt. 1. Forsvarerens

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune.

Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing. Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Marianne Kamp Bogfinkevej 30 Rindum 6950 Ringkøbing 23-02- 2009 TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND Vedr. Din henvendelse om Ringkøbing-Skjern Kommune. Du har ved brev af 27. august 2007 rettet henvendelse

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere