Vind på havet. Vind bliver billigst Hvad koster energien at producere i 2010 og i 2030? Side 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vind på havet. Vind bliver billigst Hvad koster energien at producere i 2010 og i 2030? Side 4"

Transkript

1 Vind på havet DANMARKS ENERGI TIL VÆKST Vind bliver billigst Hvad koster energien at producere i 2010 og i 2030? Side 4 De udvalgte Vindindustrien har masser af jobs. Mød et af de unge talenter. Side 22 Havvindenes hersker Danmarks energifremtid er havvind og biomasse. Det skal bl.a. nås ved at bygge flere havmølleparker og kystnære møller i større stil og så skal vi udnytte potentialet på land, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Side 8 Pionerer på havet Det er svært, tidskrævende og en teknisk udfordring at installere havvindmøller. A2SEA har bestilt et installationsskib til næsten en mia. kr., og forventningerne til offshore markedet er rigtig store. Side 14 Meget mere vind Potentialet er kæmpestort, og op til 80 procent af elforbruget kan produceres af offshore vindmøller. Vind er rygraden i fremtidens grønne energisystem, mener Klimakommissionens formand, Katherine Richardson. Side 9 Vindmølleindustrien 1

2 2 at der er nok vind omkring Europas kyster til at dække det europæiske energiforbrug syv gange? at der i dag arbejder ca mennesker i den europæiske vindsektor? Dette tal forventes at stige til jobs i FAKTA VINDMØLLEINDUSTRIEN Vindmølleindustrien er en interesse- og brancheorganisation med mere end 250 medlemmer i hele landet. Brancheorganisationen favner både vindmøllefabrikanter, energiselskaber, projektudviklere og den brede skare af virksomheder, der leverer komponenter, service og rådgivning. Vind er klar til anden bølge Jan Hylleberg, adm. direktør i Vindmølleindustrien Vindenergien dækker i dag allerede knap 25 procent af det danske elforbrug. Klimakommissionen har vist, at det kan blive op til 80 procent i Samtidig har hele Europa fokus på at omstille deres energiforsyninger til vedvarende energi og nedsætte deres CO 2 -udslip. Resultatet er, at der skal bruges meget mere energi fra havvindmøller i de kommende år. På havet omkring Europas kyster er der nemlig nok vind til at dække det europæiske energiforbrug syv gange. Samtidig er vindenergien den billigste vedvarende energikilde, vi i dag kan udvinde i meget store mængder. OMKOSTNINGERNE ved vindkraft på land svarer faktisk til omkostningerne ved at bygge et nyt gas- eller kulkraftværk. Havmølleparker er stadig dyrere end vindkraft opstillet på land, men i takt med at vi får omdannet de øgede erfaringer med møller på havet til en ny teknologiudvikling, vil prisen falde. Offshore vind bliver også konkurrencedygtig med gas- og kulkraftværker i fremtiden. DER ER MANGE gode grunde til, at offshore vind er en god investering for Danmark. Udbygningen med offshore vind vil blive øget med mere end 40 procent om året fremover på vores nærmarkeder. Der er god grund til at tro, at danske virksomheder skal levere møller, fundamenter, komponenter, designe og servicere en stor del af disse havmølleparker. Danske virksomheder har helt unikke kompetencer og er foran på teknologi, når vi taler offshore vind. Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems har stillet 94 % af alle verdens havvindmøller op. Og begge virksomheder er dybt engagerede i at udvikle morgendagens løsninger på offshore her i Danmark. DER ARBEJDER I DAG ca mennesker i vindmølleindustrien i Danmark. Sidste år eksporterede vindmølleindustrien for 42 mia. kr., hvilket svarer til Udbygningen med offshore vind vil blive øget med mere end 40 procent om året fremover 8,5 procent af Danmarks samlede eksport. Vindmølleindustrien er klar til at gøre offshore vind til det næste store danske industri- og eksporteventyr vi har potentialet og bør gribe muligheden og fastholde vores position som verdensførende. En lille nation kan godt være en stor verdensspiller. Med de rigtige grønne vækststrategier fra lokalt til nationalt niveau kan vi sikre, at Danmark også på offshore er et udstillingsvindue for vindkraftteknologi i de kommende år. Vi kan fortsat skabe arbejdspladser med indhold i en bred vifte af stillinger. Vind kan derudover sikre forsyningssikkerhed, så vi er uafhængige af fossile brændsler fra regimer i verden, vi ikke nødvendigvis deler værdifællesskab med. DER ER MANGE gode grunde til, at vi skal satse på offshore vind. Lad os træffe de nødvendige nationale beslutninger og tage vores viden med os ud i verden og vise, hvad dansk know-how kan betyde i forhold til omstilling af fossile energisystemer til grønne energisystemer. Et tillæg fra Spørgsmål om indholdet besvares af: Maj Held Sallingboe, kommunikationsansvarlig C media Danmark A/S er en avisproducent, som producerer avistillæg i den nordiske dagspresse. C media Danmark A/S producerer desuden digitale kundemagasiner og årsrapporter. Projektleder: Peter Lundegaard Redaktør: Per Vinther, Periskop Tekst: Astrid Wierzba, Tværs Kommunikation, Gunnar Lomborg, Ægir Foto: Vindmølleindustrien, Joachim Rode, Rode Foto, Gert Blume, Blume Foto, Henrik Mark, Mark Foto, Medvind Fotografi, Bent Nielsen, JW Luftfoto, Søren Holm, Chili Foto, Sund og Bælt, Keen Press, Jamie Cook og Jacob Nielsen Grafisk design: Susanne Dehmer/Friform Repro: Bildrepro Sthlm AB Tryk: DanskAvisTryk Information om tillæg i dagspressen fås hos Peter Lundegaard, , 2 Vindmølleindustrien

3 Grønne ingeniører elsker modvind Nysted Havvindmøllepark, som ligger ved siden af Rødsand 2 Havvindmøllepark. COWI designede alle 162 fundamenter, der samlet yder 365 megawatt. Foto: Jan Djenner/BAM/Scanpix I COWI arbejder vi målrettet med at designe fundamentet for fremtidens grønne energiløsninger. Derfor har vi både lagt hjerne og hjerte i at designe fundamenterne for 175 havvindmøller for London Array, verdens største havvindmøllepark. Den leverer 630 grønne megawatt eller strøm nok til næsten en halv million husstande i Storbritannien. Hvis du også tænder på tanken om at skifte de fossile brændstoffer ud med vedvarende energi, så er COWI måske noget for dig. London Array er nemlig kun en mindre del af vores satsning inden for vindenergi, og vi mangler lige nu skarpe designingeniører, der kan give vores projekter inden for vindenergi yderligere luft under vingerne. Læs mere om, hvordan du kan være med til at designe fundamentet for fremtidens grønne energi her:

4 4 at vindkraft i 2009 fortrængte 106 millioner tons CO 2 i Europa? Det svarer til at fjerne 25 procent af bilerne fra Europas veje, nemlig 53 millioner biler. at Storbritannien vil øremærke 200 mia. pund til investeringer i grøn energi over de næste ti år? Vind bliver billigst Hvad koster energien at producere? Og hvad koster elproduktion ved forskellige teknologier i 2010 og i 2030? Relevante spørgsmål, som vi har stillet Hans-Henrik Lindboe, civilingeniør og partner i Ea Energianalyse a/s. Han forklarer om beregningerne og resultaterne, som ses i grafikken: Der er anvendt en rente på 6 procent og en levetid på år. Der er ikke indregnet afgifter og tilskud. Endvidere er det antaget, at de termiske anlæg får færre driftstimer i fremtiden på grund af betydeligt mere vind i systemet. I 2010 er omkostningerne for el-produktion for kul og naturgasfyret kraftvarme samt for landmøller praktisk taget ens. Offshore vind og biomasse i form af træpiller er dyrere. I 2030 vil brændselspriser og især CO 2 priser være højere, og så vil landmøller klart være den billigste teknologi. Offshore møller vil til den tid næsten være konkurrencedygtige med kulfyret kraftvarme, selvom kulpriserne ikke forventes at stige meget. Elektricitet fra solceller forventes stadig i 2030 at være langt fra konkurrencedygtige i Danmark. Med en betydelig udbygning af vindkraft, er der behov for investeringer i el-systemet, som ikke indgår i figurens oversigt, men som kan vurderes i en samlet systemanalyse. Disse investeringer er især til udbygning af det overordnede transmissionsnet. DKK/MWh 1400, , ,00 800,00 600,00 400,00 200,00 0,00-200,00-400, Elproduktionsomkostninger Kilde: Energistyrelsens teknologikatalog samt fremskrivninger på brændselspriser og CO 2 -kvotepriser fra foråret Investering Kvotekøb Varmesalg Brændsel D&V Samlet omk Veje til en grøn energiforsyning EA ENERGIANALYSE har analyseret el- og varmeforsyningen i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Finland. Analysen ser på årene 2010, 2020, 2035 og 2050 med et krav om en faldende CO 2 -emission fra i dag og frem til nul i Beregningerne viser følgende hovedresultater: I hele området stiger andelen af vedvarende energi fra 36 procent i 2010 til 50 procent i 2020, 65 procent i 2035 og 77 procent i Andelen af elektricitet fra vedvarende energi i Danmark stiger fra knap 30 procent i 2010 til godt 70 procent i 2020, og knap 90 procent fra 2035 og frem. Med et kraftigt udbygget transmissionsnet mellem områderne vil andelen af elektricitet fra vedvarende energi i Danmark nå 100 procent allerede i Andelen af vindkraft i det danske system fordobles fra 2010 til 2020, hvor den udgør 50 procent af det danske elforbrug. En udbygning af transmissionsnettet mellem områderne vil betyde en årlig besparelse på 6,4 mia. kr. Investeringen i disse udbygninger skønnes at være 30 mia. kr. En meget ambitiøs netudbygning, der målrettes mod de væsentligste flaskehalse, vil give en yderligere årlig besparelse på 15 mia. kr. for en skønnet investering på 125 mia. kr. Nytteværdien af at udbygge elnettet ser således ud til at kunne forrente investeringerne med god margen. Hovedresultater fra analysen Veje til en fossilfri energiforsyning, der er gennemført af Ea Energianalyse for DONG Energy og Vestas Wind Systems. (Gengivet i redigeret form). Margrethe Vestager, gruppeformand, klimaordfører, Radikale Venstre 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? Først og fremmest er det klart, at vindindustrien er en strategisk vigtig industri for Danmark. Både i energiforsyning og som vækstkatalysator. Der er mange ting at gøre: Fastlægge en konkret og langsigtet strategisk plan for et Danmark, der er uafhængig af energi produceret med kul, olie og gas senest i Det indebærer, at der også sættes konkrete mål for udbygningen af vindenergi, og dermed den danske efterspørgsel efter vindteknologi: Halvdelen af el skal komme fra vind i 2020 Bidrage til opbygningen af en bilpark af elbiler, de skal i høj grad være med til at lagre vindenergi Gennemføre et 360 graders afgiftseftersyn, så vind bliver lige behandlet med andre vedvarende energikilder, og afgifterne bidrager til omstillingen til energi uden kul, olie og gas. Bidrage til offentlig-privat forskning og udvikling af vedvarende energi, herunder vind. Samt finde egnede testfaciliteter med henblik på udvikling og demonstration. Drøfte med kommuner hvordan omstillingen til vedvarende energi bliver en aktiv del af kommunens planlægning - så det ikke bliver hovsa - skal vi sætte møller op?. Specielt i lyset af, at mange møller skal tages ned i de kommende år og erstattes med andre. Drøfte konkret med de andre EU-lande, hvordan de udbygger med vindenergi, bl.a. for at bidrage til en stabil efterspørgsel (i modsætning til i dag, hvor mange planer synes at blive lagt i skufferne i stedet for at blive gjort til virkelighed det skaber problemer for industrien) 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? Det er et fælles mål i S, SF, RV og EL s udspil Energivision Danmark 2050, at halvdelen af elektriciteten skal produceres ved vind i Det indebærer en stor udbygning i forhold til i dag - også på havet. Samtidig skal der bruges biomasse som grundlast/buffer, når vinden ikke blæser. Derudover skal andre energiformer udvikles. Det gælder både sol, jord, bølger og andet. F.eks. kan en del af fjernvarmen komme fra sol. 4 Vindmølleindustrien

5 Hvem har pioneret markedet for havvindmøller helt fra starten? Siemens Wind Power pioner på det globale marked for havvindmøller Siden opførelsen af verdens første havvindmøllepark ud for Vindeby i 1991 har vi været den førende udbyder af havvindmøller - både i Danmark og globalt. Til dato har Siemens opført havvindmøller ved Vindeby, Middelgrunden, Samsø, Rønland, Rødsand I og II, Frederikshavn og Horns Rev II samlet producerer disse 300 vindmøller strøm til ca. en halv million danske hjem. Siemens Wind Power søger konstant efter de bedste talenter verden over, og alene i hovedsædet i Brande beskæftiger vi mere end medarbejdere fordelt på 70 forskellige nationaliteter. Answers for energy.

6 6 at den nye havmøllepark ved Djursland-Anholt vil levere CO 2 neutral el svarende til ca danske husstandes årlige elforbrug? at Siemens Wind Power og Vestas Wind Systems har stillet 94 procent af alle verdens havmøller op? 20 års succesfuld rejse Siemens Wind Power har investeret 2,3 mia. kr. i forskning og udvikling siden entréen i Danmark i Det har givet virksomheden en dominerende rolle i verden på vindkraft, og det har skabt op mod arbejdspladser inklusive de indirekte jobs i industrien i Danmark. Offshore er det store satsningsområde. Krumtappen er i Danmark Vestas har afdelinger og produktion i hele verden, men de lægger ikke skjul på, at centret for deres offshore aktiviteter ligger i Danmark. Her er Vestas flagskib, V MW møllen, udviklet. Al vores erfaring er i den mølle. Så klart udtrykker Anders Søe-Jensen sig. Han er president i Vestas Offshore. Han og Vestas er stolte af deres førerposition på verdensmarkedet.»vi startede offshore, har lavet de største vindmølleparker, og vi er en af de største spillere på offshore. Vi satser på det og ser fremad.«han erkender, at Vestas manglede et produkt til offshore i en periode og var ude af markedet i et år.»det kunne mærkes. Med V MW har vi noget af det ypperste indenfor offshoremøller, og den skal sælge, indtil vores nye 6MW platform, som er specielt udviklet til offshore, er på plads,«pointerer Anders Søe- Jensen. Hvis Danmark og Vestas skal holde på de danske arbejdspladser indenfor grøn energi, kræver det, at politikerne sætter konkrete planer i gang med bl.a. flere havvindmølleparker.»de lande, der bygger offshore, f.eks. England, dér skal det skabe arbejdspladser. Det samme siger de i Frankrig. Hvis man ikke bygger noget, skaber man heller ikke lokale arbejdspladser,«mener Anders Søe-Jensen. Vækst på 43 procent Offshoremarkedet kommer til at vokse med 43 procent om året frem til 2015, ifølge en rapport fra Make Consult fra oktober måned.»nu håber vi, at offshore boomet endelig Offshore er et kæmpe strategisk marked i hele Europa kommer. Vestas kører nogle rigtig gode projekter, bl.a. i Bligh Bank i Belgien og Thanet i England, hvor det går forrygende. De gode historier flytter meget, og de er til gavn for hele branchen, hvor Anders Søe-Jensen der er et godt klima. Vi skal ikke spænde ben for hinanden, og vi har fælles mål hele vejen rundt,«mener Anders Søe-Jensen og tilføjer:»den slags gode historier gør det meget nemmere at gå til bestyrelsen og bede om investeringer.«han pointerer, at vi kun har haft 10 år med offshore, og udviklingen har været helt enorm.»offshore er et kæmpe strategisk marked i hele Europa, hvor Vestas skal være. I 2020 vil hver tredje MW komme fra offshore. Det vil vi have en andel af!«men der skal handling til.»danmark har indiskutabelt førerpositionen på vind og vedvarende energi. Producenter og underleverandører her er nogle af de bedste i verden. Hvis vi skal blive i førertrøjen, skal vi have mulighed for at lave testsites og andre relevante faciliteter, og desuden skal der mere skub i handleplaner fra politisk hold,«mener Anders Søe-Jensen. Da Siemens købte Bonus Energy i 2004, fulgte der både traditioner, know-how og ikke mindst historie med. Bonus Energy var pionerer og byggede verdens første offshore vindfarm i 1991 i Vindeby. Senere verdens mest fotograferede havmøllepark, Middelgrunden ved København, derefter Rødsand og flere andre.»historien betyder noget, og vi har 20 års succesfuld rejse bag os. Bonus havde den rette teknologi, det var robust, solidt og pålideligt. Sammen med Siemens globale og finansielle styrke har vi skabt et fantastisk brand. Bonus voksede ud af sin egen succes i 2004, og med købet har vi skabt en fantastisk dansk succeshistorie med den største ordrebeholdning nogensinde på ca. 10 milliarder euro.«det siger Michael Hannibal. Han er Vice President, Offshore Sales i Siemens Wind Power. Bonus Energy havde 800 ansatte i I dag har Siemens Wind Power ansatte.»det er en fantastisk vækst, og de ansatte er i Danmark. Vi har på godt fem år genereret arbejdspladser i Danmark. Og mindst lige så mange arbejdspladser Vi har på godt fem år genereret arbejdspladser hos de mange underleverandører,«siger Michael Hannibal. Siemens Wind Power skal levere 111 vindmøller til det, der bliver Danmarks største havmøllepark ved Anholt.»I Grenaa har de udviklet en sammenslutning af virksomheder og har sagt, hvad kan vi tilbyde til Anholt? Det er noget vi kan li, og det skaber arbejdspladser. Ifølge Venstres energipolitiske ordfører Lars Chr. Lilleholt vil Anholt projektet skabe danske arbejdspladser til personer, der i de kommende to år skal arbejde med at bygge og etablere de 111 havvindmøller,«pointerer Michael Hannibal. Kvalitet og sikkerhed Siemens Wind Power har installeret MW offshore, og de har møller, der skal installeres.»det gør os førende på offshore, og vi har leveret alle projekter til tiden. Det giver glade kunder,«understreger Michael Hannibal. Fokus er klart indstillet på innovation, kvalitet og sikkerhed og ikke mindst en meget stor milliardsatsning på forskning og udvikling. Offshore nærmer sig halvdelen af Michael Hannibal Siemens Wind Powers omsætning, og det danske marked og markederne i nabolandene er fokus. I England har regeringen satset 100 mia. pund på offshore vind. Offshore er teknisk svært, og det kræver et uhyre tæt samarbejde i alle led.»pålideligheden i møllerne og i alt vedrørende offshore skal være 100 procent, og det kræver meget af hele leverandørkæden. Vi er derfor proaktivt ude for at kvalitetssikre og lave kontrol hos underleverandørerne. Nu handler det for os om at udvikle større møller og simplere teknik med mindre udgifter. Det handler om kvalitet, teknisk innovation og bedre logistik. Det er alt sammen med til at skabe et sundt marked og tiltrække investorerne,«fastslår Michael Hannibal. 6 Vindmølleindustrien

7 at Klimakommissionen anbefaler, at der installeres op mod MW vindkraft i Danmark frem mod 2050 mod ca MW i dag? at ca mennesker i Danmark arbejder i vindmølleindustrien? 7 Offshore vind driver ny teknologiudvikling Vi ved, at vi skal udnytte store mængder offshore vind for at kunne forsyne Danmark med energi, når vi skal bevæge os mod det fossilfrie samfund. Når de investeringer skal foretages, så skal det gøres klogt og fokuseret, så de kan drive teknologiudvikling og styrke konkurrenceevnen. Vindmølleindustrien sigter mod kontinuerligt at udvikle sin konkurrenceevne, og virksomhederne bag teknologiplatformen Megavind er enige om, at cost of energy, dvs. produktionsomkostningerne på strømmen fra havvindmøllerne, skal ned i et niveau, der er konkurrencedygtigt med kulkraft inden Branchens udspil er, at vi skal arbejde for at kunne halvere omkostningerne pr. produceret kwh inden Kan vi opfylde den ambition, så gavner det såvel danske elforbrugere som dansk konkurrenceevne. For at underbygge Megavinds ambition, arbejder Vindmølleindustrien politisk med en række forslag, der kan sikre, at store investeringer i den nødvendige teknologiudvikling sker i Danmark med danske virksomheder og videnarbejdspladser i førersædet: Kriegers Flak er en vigtig mulighed for at etablere en 600 MW havmøllepark og samtidig få transmissionsforbindelse til Tyskland gennem søkabler fra havmølleparken. En kobling til både Danmark og Tyskland gennem havvindmøller på Kriegers Flak er en løsning, der kan danne erfaringsgrundlag for lignende projekter i fremtiden. Det bør være muligt at opføre 10 mindre havmølleparker på ca. 50 MW hver til demonstrationsanlæg. De skal kunne placeres tæt på land, så der er let adgang til demonstrationsanlæggene. Der skal investeres i fuldskala landbaserede testanlæg for naceller og kritiske komponenter. Det er vigtigt at kunne teste og optimere, inden teknologien sendes på havet. Der bør også planlægges for MW på en placering i Nordsøen, hvor der samtidig er mulighed for at koble investeringen til nye, havbaserede transmissionsforbindelser til Storbritannien, Holland og/ eller Norge. Vi skal holde godt fast i vores førerposition på offshore vind og undgå, at andre lande overhaler os. Kapløbet foregår pt. mellem alle Nordsølandene, Kina og USA, så der er stærk konkurrence. Kun med kloge, fokuserede tiltag i stærk koordination mellem industri og regering, kan vi komme styrket ud af det næste årti. Det er ikke mindst vigtigt, fordi offshore vind vil være med til at drive en selvstændig teknologiudvikling, som har betydning for hele vindenergisektoren både land og havvindmøller og igennem hele fødekæden i vindmølleindustrien. Dermed vil teknologiudviklingen fra offshore vind også bidrage til yderligere vækst i alle led og i sidste ende til vækst i samfundet. ANNONCE Fremtidens afskibninger af offshoremøller til Østersøen ligger i Århus Havn Det går stærkt på Århus Havn, der med års erfaring i håndtering og afskibning af store vindmølleprojekter og havnefaciliteter i topklasse er klar til at betjene fremtidens offshore-vindmølleindustri rettet mod Østersøen. Vores know-how og ekspertise i at opmagasinere og håndtere vinger, narceller og andre vindmølleelementer er høj. Det gælder både vores medarbejdere og vores samarbejdspartnere, hvilket betyder, at vi kan minimere skader og sikre en økonomisk udskibning alt inklusive. Derfor er Århus Havn et oplagt valg, når det gælder afskibning af havvindmøller, siger havnedirektør Bjarne Mathiesen. Naturen og de optimale havnefaciliteter hjælper også med. Århus Havn ligger perfekt som afskibningshavn for havvindmølleprojekter til Østersøen og har en naturlig vanddybde, som matcher fragtskibenes behov. Den fordel skal vi naturligvis benytte os af, og derfor arbejder vi konstant med at udvikle og fremtidssikre havnen gennem investeringer i nye havnearealer, der gør det nemt og fleksibelt at håndtere og afskibe de meget store offshoremøller. Banen er fri Havnens krankapacitet og udbygningen af infrastrukturen er ifølge Bjarne Mathiesen også forhold, der trækker i den rigtige retning. Vi har krankapaciteten til at klare stort set alle løft. Det er nødvendigt, hvis man vil gøre sig håb om at kunne håndtere de offshoremøllerne, der både er tunge og fylder godt i landskabet. For eksempel råder vi over en kran, som kan løfte 182 tons og rækker 47 meter ud. Sidst men ikke mindst betyder udbygningen af infrastrukturen til havnen, at man slipper for trængselsproblemer. Det vil for alvor komme til sin ret, når arbejdet med tilkørslen fra motorvejen til havnen er på plads i Vindmølleindustrien 7

8 Danmarks energifremtid er havvind og biomasse, og det klare mål i horisonten er 100 procent vedvarende energi i Det skal bl.a. nås ved at bygge flere havmølleparker og kystnære møller i større stil og så skal vi udnytte potentialet på land, siger klima- og energiminister Lykke Friis. Havvindenes hersker Danmark er førende på vindenergiområdet, og vi er derfor i en meget gunstig position, når vi de næste 40 år skal erstatte kul, olie og gas med vedvarende energi. Lykke Friis og regeringen vil udnytte vores kæmpe potentiale på vindenergi til at lette omstillingen til fremtidens grønne energisamfund. Klimakommissionen siger helt klart meget mere vind, og det falder helt i tråd med regeringens planer.»ja, vind især havvind men også biomasse bliver bærende. Men der kan selvfølgelig komme andre teknologier på banen i fremtiden,«pointerer Lykke Friis. Klimakommissionen mener, at det er realistisk at blive uafhængige af fossile brændstoffer i 2050, og det har regeringen besluttet at gøre til sit mål.»i disse uger og måneder er vi ved at analysere de konkrete anbefalinger, med henblik på at omsætte dem til regeringens strategi,«siger Lykke Friis. Et Danmark uafhængig af fossile brændstoffer skal realiseres på flere fronter.»omstillingen skal gå hånd i hånd med erhvervslivets konkurrenceevne, så der på langt sigt er balance i de offentlige udgifter. Udviklingen skal i høj grad skal være markedsdrevet, og inden for disse rammer skal vi have gang i mere vind, mere biomasse og endnu mere energieffektivisering. Vi skal også forske endnu mere i udviklingen af grønne løsninger,«understreger hun. Først og fremmest er opgaven at få strategien om Danmarks energifremtid på plads. En del af regeringens strategi kommer til at indgå i de forhandlinger om et nyt energiforlig, der skal starte ved årsskiftet, lover Lykke Friis. I fuld gang I første omgang er fokus for hende og regeringen at leve op til de ganske ambitiøse EU-mål i 2020.»Det betyder, at vi skal nå 30 pct. vedvarende energi, og vi er faktisk allerede godt på vej. Og vi skal videre,«siger Lykke Friis. Ministeriet er i fuld gang med en analyse af, hvordan vi fremover udbyder vind til havs.»det er helt klart, at vi skal have mere konkurrence ind i markedet og prisen ned. En af de mest oplagte kommende havvindmølleparker kan meget vel blive Krigers Flak, måske i samarbejde med tyskerne,«siger hun. International Energy Agency forudser kraftigt stigende priser på fossile brændsler, så energien bliver under alle omstændigheder dyrere. Grøn energi er fortsat, isoleret set, dyrere end energi fra kul, olie og gas.»men jeg tror den teknologiske udvikling over tid vil gøre grøn energi mere og mere konkurrencedygtigt. Det ser vi jo allerede tendenser til inden for landvind.«hun har ikke tænkt sig at sidde med hænderne i skødet og ikke gøre noget. Det vil blive fatalt.»så havner vi i en situation, hvor vi er dybt afhængige af energi, som vi ikke selv har og derfor er nødt til at importere fra andre lande, især Mellemøsten. Vi kommer også til at skulle betale langt mere for energien, end vi gør i dag. Det er meget bedre, at vi bruger pengene på at investere i grøn energi herhjemme.«krystalklar vision Stort set alle de store spillere i vindmølleindustrien efterlyser klare udmeldinger og konkrete planer fra politikerne og regeringen om udbygning og opsætning af vindenergi. Til det siger Lykke Friis:»Regeringen har en krystalklar energipolitisk vision: Vi skal af med alle vores fossile brændsler inden 2050 og skal i stedet have 100 pct. vedvarende energi. Det kan vist ikke blive klarere. Men det er ikke nyt, at mange gerne vil have meget konkrete planer fra regeringen, der rækker langt frem i tiden. Det er jo altid rart.«det handler om at finde balancen mellem på den ene side at sætte rammerne og på den anden side ikke at blive for planøkonomiske og fastlåste i de konkrete løsninger.»jeg tror aldrig, vi kommer til at give så klare og konkrete udmeldinger om, hvad der skal bygges og vi skal nå 30 pct. vedvarende energi, og vi er faktisk allerede godt på vej hvornår, at alle bliver tilfredse. Men jeg tror ikke, vindindustrien behøver være bekymret. Vindenergi spiller allerede i dag en vigtig rolle, og den bliver kun større i fremtiden,«understreger Lykke Friis. Personligt glæder hun sig til det grønne samfund.»uden at ville love, at alt bliver bedre, tør jeg godt sige, at det på mange måder bliver bedre. Se blot på indeklimaet i de nye lavenergihuse, ift ældre huse. Eller prøv en elbil. De har stadig nogle begrænsninger, men kørekomforten er på mange måder bedre end i traditionelle benzindrevne biler.«8 Vindmølleindustrien

9 Potentialet er kæmpestort, og op til 80 procent af elforbruget kan produceres af offshore vindmøller. Men der mangler konkrete planer, hvis det skal realiseres, mener Klimakommissionens formand, Katherine Richardson. Klimakommissionen pegede meget klart i september på havvindmøller som rygraden i fremtidens grønne energisystem pct. af elforbruget skal dækkes af vind i Katherine Richardson og kommissionen anbefaler havvindmøller, biomasse, varmepumper og elbiler som Danmarks vej til at blive uafhængig af fossile brændsler. Kommissionen kom med 40 konkrete energianbefalinger til fremtidens grønne samfund. Katherine Richardson taler begejstret om de mange planer og visioner, der skal fastholde og cementere Danmarks klare førertrøje, hvad angår grøn energi.»vi skal udbygge med vind, som er vores absolut største ressource. Men vi har ikke nogen plan det er et stort problem. Vi har ikke aftalt en udbygningsrate, og selv om der allerede er udpeget områder, hvor man kunne placere store havmøller, er der desværre ingen konkrete nationale planer,«understreger hun. Hun fremhæver Tyskland og England som lande, der har langt bedre og målrettede planer for udbygning.»det savner jeg her i Danmark, fordi vi jo er i konkurrence med de andre lande. Det er kun i Danmark, vi tror, at de andre lande ikke har planer i gang. Men det har de, og de overhaler os, hvis vi ikke gør noget nu,«mener Katherine Richardson. Har vi sovet i timen?»man satte vind på standby i nogle år, indtil Anders Fogh endelig erkendte, at det var vigtigt. Det satte os tilbage, og derfor har andre overhalet os,«mener hun. Kina har også opdaget vindmøllernes muligheder.»de kan lave vindmøller billigere, men vi er teknologisk i front. Danmark har en unik chance for at blive de første, der kan skabe et nationalt sammenhængende grønt energisystem. Udfordringen er politiske vilje og det at få teknologi til at spille sammen.«hun understreger, at lille Danmark har fantastiske muligheder, fordi vi har en super god infrastruktur, god kommunikation og unikt samarbejde mellem alle led.»vi har alle ingredienser til at lave det optimale grønne system. Vi har også systemviden, og vi er i en klar førerposition på mange fronter. Men der skal ske noget nu,«pointerer hun. Vi skal gerne have den fremtidige energi i vores egne hænder. Hun forklarer, hvorfor vi skal satse på vind:»vi har meget vind i Danmark, og udviklingen er, at vind er lige nu den billigste af de grønne energiformer, og den vil sammen med sol blive billigere pga. den teknologiske udvikling. Der er også gode muligheder for biomasse, men den er mere begrænset, og kommer der prisstigninger på biomasse, ja så risikerer vi, at der bruges kul igen,«siger Katherine Richardson. Hun understreger, at vi skal udbygge med alle de former for grøn energi, der findes. Grøn energi i egne hænder Hvad sker der, hvis vi ikke gør mere, end vi gør i dag?»så bliver vi ikke uafhængige af fossile brændstoffer, og CO 2 udledningen bliver værre procent af drivhusgasserne skyldes de fossile brændstoffer.«et andet problem er, at vi er meget afhængig af importerede fossile brændstoffer.»vi skal gerne have den fremtidige energi i vores egne hænder. I EU importerer vi i dag 85 procent af den olie, vi bruger, og i løbet af få år bliver vi i Danmark et nettoimporterende land. Vi kender i dag kun til oliereserver, som kan dække godt 40 år af det globale behov, og de ressourcer ligger i få lande. Det er en meget sårbar energisituation,«understreger hun, og tilføjer:»det er ikke et problem endnu, men det kan det hurtigt blive! Der er en stor risiko for, at vi ikke kan få den energi, vi har brug for i fremtiden, hvis ikke vi finder på andre kilder end de fossile.«hun opfordrer til, at politikerne sammen med energisektoren laver en klar udbygningsplan for vindenergi.»det bør vi satse hårdt på. Vi skal også se på energieffektiviseringer og bygge et helt nyt system, hvor vi kun bruger den mængde energi, vi har brug for. Bl.a. ved at give markedet rammerne med mekanismer til at lave omstilling,«siger hun. Hun mener også, at hele vores støtte- og afgiftssystem ift. energi skal revideres:»det skal gennemgås og laves helt om til at støtte denne overgang til grøn energi. Der skal afgift på fossilt brændsel, gør man den dyrere, vil folk fravælge den. Det handler om bedre rammer for overgang til grøn energi,«fastslår Katherine Richardson. Meget mere vind Vindmølleindustrien 9

10 10 at den nyeste havmøllepark, Rødsand II, dækker ca danske husstandes årlige elforbrug? at der er mere computerkraft i en vindmølle end i din lokale bank? For fem år siden havde Vattenfall en lille andel af vindproduktion, mest indenfor forskning og udvikling. I dag er de oppe på to procent med en kapacitet på 1300 MW, og det er en stor vækst. Vind har meget stort vækstpotentiale og er en vigtig del af vores nye strategi. Vind er vækst Anders Dahl er direktør for vind i Vattenfall. Virksomheden er den 5. største energivirksomhed i Europa, med en stor andel vandkraft, kernekraft men også el-produktion fra fossilt brændsel. Men nu er det nye tider med vindkraft:»vi har meget kul i dag, fordi det behøves på flere af vore markeder, men vi satser langt mere på CO 2 -fri energiproduktion. Derfor er vind og renewables et strategisk område for os,«forklarer han. For Vattenfall er Sverige, Tyskland Anders Dahl og Holland core markets. På vindkraft er Danmark og Storbritannien de vigtigste markeder. Virksomheden har 275 mand ansat indenfor vind i syv lande. Vattenfall er Danmarks største ejer og operatør af møller på land samtidig med, at de ejer 60 procent af havmølleparken Horns Rev 1. I 2010 har Vattenfall indviet Danmarks næststørste vindmøllepark Nørrekær Enge i nærheden af Løgstør. Derudover ejer de tre kraftværker og kraftvarmeværker. Der er ansat 750 medarbejdere her i landet.»danmark er vores teknologi hub med vort driftscenter i Esbjerg. Danmark er teknologi centrum for vind i hele verden, fordi det var et pionerland. Derfor er der stor kompetence her, og et godt klima, der er særdeles udviklet,«siger Anders Dahl. Vattenfall er verdens næststørste efter DONG Energy på offshore vind.»vores ambition er en fortsat top 3 performance. Offshore potentialet er enormt, og flere og flere leverandører kommer til, og tilvæksten i offshore og i supply chain er meget stor,«konstaterer Anders Dahl. Omkostningerne skal ned Vattenfall bygger flere offshore projekter med flere leverandører, bl.a. Vestas, Siemens, Repower m.fl.»vi arbejder med de store projekter, laver forretningsmodeller med leverandørerne, som vi gerne vil arbejde endnu tættere på for at udvikle det sammen. Vores udfordring er at få de totale omkostninger ned på offshore. De skal procent de næste 5 10 år, hvis investeringerne skal med,«fastslår Anders Dahl. Det skal ske på disse områder: Møllerne og vindmølleparkerne skal være større, og så skal en større del af arbejdet kunne udføres på land. Logistikken skal udvikles med nye effektive metoder til at mindske installationstiden. Drift og vedligehold skal udbygges og gøres bedre, og bedre teknik skal udvikles til at give større driftssikkerhed. Men politisk skal der også ske noget:»nogle lande er dygtigere end andre, Storbritannien f.eks. De er tydelige i deres prioritering af vindenergi, og de har en stabil og konsekvent politisk linje. Og det er det, vi gerne vil have,«understreger Anders Dahl. tilvæksten i offshore og i supply chain er meget stor Hjerteblodet er i grøn energi DONG Energy er blandt de førende i verden på projektering, opførsel og drift af havmølleparker. Inden 2020 vil DONG Energy tredoble deres produktionskapacitet af vedvarende energi, og offshore vindmøllemarker er et strategisk satsningsområde. DONG Energy har mere end 15 års erfaring med havmølleparker, og de har opført halvdelen af verdens største havmølleparker. Lige nu er de i fuld gang ved verdens største havmøllepark, London Array, lige midt i Themsens udmunding. DONG Energy var med allerede i 1991 i Vindeby, hvor verdens første havmøllepark så dagens lys med fire møller. Siden er det gået stærkt, og der er stor efterspørgsel på virksomhedens unikke kompetence. I dag er 600 ansatte i vind ud af cirka 6000 i alt i DONG Energy. Christina Grumstrup Sørensen er chef for DONG Energys renewables-forretning. Hun taler meget begejstret om offshore vind som et kæmpe potentiale:»vores hjerteblod er i offshore vind, ikke mindst pga. den årelange tradition Danmark har indenfor industrien. Det gør, at vi helt klart er førende i hele verden «understreger hun, og pointerer: vore kompetencer er nogle af de bedste i verden»vi taler meget dansk i vore projekter, fordi der er mange dygtige danske ingeniører og teknikere, og det er et godt tegn. Danmark har enorm viden og kæmpe potentialer på offshore.«effektivisering og rekruttering De næste fem år er travle, og DONG Energy skal bl.a. bygge offshore parkerne ved Anholt og London Array.»Offshore er drevet af Danmark, Tyskland, Holland og England. Vi er med alle steder og undersøger muligheder for projekter i forbindelse med udbud og nye samarbejder., Vi opsøger det, fordi vore kompetencer er nogle af de bedste i verden, og vi derfor har noget at tilbyde,«siger Christina Grumstrup Sørensen. Fokus er lige nu på at effektivisere.»offshore tager tid, og vores fokus er at gøre byggeprocessen kortere. Vi vil meget gerne nedsætte tiden fra man betaler, til man får strøm. Men det kræver, at man skal være grundig. Ved anlæg af en havmøllepark skal mindst 50 fartøjer passe sammen, det hele skal flaske sig, og de skal komme i den helt rigtige rækkefølge,«understreger hun. Christina Grumstrup Sørensen Det handler om minutiøs planlægning, der bliver fulgt op af grundig gennemførsel. Hvis Danmark skal forblive førende på offshore, handler det også om fortsat at kunne tiltrække de rette medarbejdere.»vi har brug for ingeniører indenfor en række fagområder. Folk til at designe billigere og bedre fundamenter og elektroingeniører som skal få strømmen sikkert i land. Projektledelse er en anden kernedisciplin, som er ekstremt vigtig for os. Og økonomer. Offshore er en stor forretningsmodel, og mange faggrupper skal arbejde sammen. Derfor er og bliver samarbejdskompetencer utroligt vigtige,«pointerer Christina Grumstrup Sørensen. 10 Vindmølleindustrien

11 ANNONCE Innovation, præcision og styrke er nøgleord Lejeproducenten Schaeffler Group er en vigtig partner for vindmølleindustrien. Når vingerne drejer på de store havvindmøller, er de helt store kræfter på spil. Her må intet gå galt, og derfor er vindmølleindustrien afhængig af at kunne skaffe de mest pålidelige produkter til mølleproduktionen. Schaeffler Group er blandt verdens største producenter af lejer og linearprodukter til bl.a. vindmølleindustrien og automobilproducenterne. Stort set alle store bilmærker rummer adskillige af Schaefflers produkter, der sælges under varemærker som LuK, INA og FAG, ligesom Schaeffler leverer dele til 80 procent af alle flymotorer i verden. 60 procent af Schaefflers årlige globale omsætning på ca. 70 milliarder kroner stammer fra bilindustrien, mens resten fordeles på andre industrier bl.a. medico-, fly- og vindmølleindustrien. Målrettet forskning og udvikling Lejer til vindmøller kræver ekstrem præcision og styrke. Vores lejer til eksempelvis regulering af vinger, hovedlejer til rotorakslen, til gearkassen og generatoren er resultatet af en målrettet forskning og udvikling, som vores medarbejdere i forskningsafdelinger verden over står for. Vi samarbejder med universiteter og med vores kunder om forskning, og vi råder over 32 forskningscentre, så derfor kan vi hvert år sende mere end nye opfindelser på markedet, hvoraf patentanmeldes, understreger Brian Dumont Hansen, som er administrerende direktør for Schaeffler Danmark. Schaeffler Danmark repræsenterer den store tyske Schaeffler-koncern på det danske marked, og er blandt andet storleverandør til vindmølleindustrien. Den familieejede koncern er præget af en stor etisk og social ansvarlighed, og er selvsagt certificeret efter alle de toneangivende internationale standarder. Virksomheden er også kendetegnet ved at kunne holde på sine gode medarbejdere. Det skyldes i høj grad, at den store globale koncern tilbyder så gode muligheder for udvikling, at ingen behøver søge andre steder hen efter udfordringer. Banebrydende produkter Det er vores medarbejderes fortjeneste, at vi kan generere så stor en omsætning og investere så mange penge i forskning og udvikling. I forhold til vindmølleindustrien har vi da også skabt en række banebrydende produkter, som løser nogle af de grundlæggende problemer for producenterne, fortæller Application Engineering Manager Henrik Grøn. Han henviser blandt andet til de helt nye antislip rullelejer og cylindriske High-Capacity rullelejer, som er skabt til at forebygge de skader der ofte sker på lejer, når vindmøllen startes op eller kører med meget lave omdrejninger. Et leje kan overbelastes, men det er faktisk også et problem, hvis lejet belastes for lidt, fordi rulningselementerne kan risikere at glide på løbebanerne og derved slides. Det problem har Schaefflers forskere løst ved at skabe specielle lejer, der er forsynet med tre hule cylindriske ruller med en lidt større diameter end de øvrige ruller. De skaber en forspænding i lejet ved lav belastning, mens de kan fjedre lidt ved høj belastning. Det giver et meget stabilt rulningselement, og det forlænger møllernes levetid markant, hvilket er præcist hvad vindmølleproducenterne har brug for. En partner for industrien Foruden avancerede lejer og en lang række andre produkter, kan Schaeffler også hjælpe producenterne på andre måder. Sammen med tre andre europæiske virksomheder har Schaeffler udviklet en simuleringssoftware Multi Body Simulation som kan beregne belastningsforholdene i vindmøller under forskellige vilkår, og eksempelvis se på de enkelte komponenter over en 20-årig periode med belastning. Det giver producenterne mulighed for at optimere konstruktionen uden krævende og langvarige fysiske afprøvninger, og derved skabe mere sikre og økonomisk bæredygtige møller i fremtiden. Sammen med vores omfattende komponentprogram gør det os til en stærk partner for vindmølleindustrien, understreger direktør Brian Dumont Hansen. FAKTA OM SCHAEFFLER GROUP Schaeffler Group er med de tre stærke varemærker INA, FAG og LuK en af verdens førende producenter af lejer og linearprodukter samt en anerkendt leverandør til automobilindustrien. Omkring ansatte fordelt på 180 lokationer verden over er med til at opnå en årlig omsætning på ca. 70 milliarder kroner. Schaeffler Group står for global kundenærhed, innovativ kompetence og højeste kvalitet. I Danmark er Schaeffler Group repræsenteret gennem Schaeffler Danmark ApS, med hovedsæde i Århus og salg af varemærkerne INA og FAG til mere end 60 forskellige brancher inden for industrien.

12 ANNONCE Fordele ved hydraulisk pitch Gennemprøvet og stabil teknologi Specielt velegnet til momentkrævende funktioner Hurtig responstid Fail safe nødstop funktion (også uden netstrøm/batteri backup) Hurtig opstart efter nødstop (1 til 2 minutter) Fungerer under ekstreme klimaforhold - fra minus 30 C til plus 55 C Let tilpasning til større vindmølletyper Større kræfter med anvendelse af mindre plads og vægt end andre teknologier Dæmpningseffekt på dynamisk kraftpåvirkning af drivlinien Ingen backlash eller pitting problemer Kræver ingen smøring Meget lavt strømforbrug Mindre følsomme overfor lynnedslag og netudfald Fritz Schur Energy kernekompetencer Møder kundens købskriterier Partnerskab Procesledelse Dynamik og forandringsparathed Fritz Schur Energy står inde for den driftsikre teknologi I disse år foretages store investeringer i offshore vindmølleprojekter. Fokus på offshore projekter er øget kraftigt både i det energipolitiske system, såvel som fra investorer. Det er af afgørende betydning for såvel energiforsyningssikkerheden, som for rentabiliteten af de milliardstore investeringer, at projekterne baseres på en drift sikker og velafprøvet teknologi. Fritz Schur Energy A/S har igennem 19 år udviklet hydrauliske kontrolsystemer til offshore vindmøller produceret af en ledende vindmølleproducent. Fritz Schur Energy har leveret flere end 450 systemer til offshore vindmøller globalt. Dertil kommer, at virksomheden gennem de sidste 25 år har leveret over hydrauliske kontrolsystemer til onshore vindmølleindustrien på globalt plan. Vi står altså inde for en velafprøvet og veldokumenteret teknologi, som vi til stadighed udvikler på. Dertil kommer, at hydraulik er velkendt som en stabil teknologi selv under de mest krævende klimatiske forhold i olie-, gas- og marineindustrien, siger Director of Technology, Torben Jørgensen, Fritz Schur Energy. Forudsætning for succes Torben Jørgensen påpeger endvidere, at der er meget fokus på at frembringe kompleks og avanceret teknologi til offshore vindmøllerne. Efter vores vurdering er pålidelighed og simplicitet af større betydning. Hydraulik som teknologi til eksempelvis pitch systemer står ikke overfor teknologiske revolutioner. Teknologien er modnet over en mangeårig periode og beviser dagligt sit værd ude på havet. Og vi foretager sammen med vores kunder løbende innovation af vores teknologi. Det er den pålidelige og driftsikre teknologi med et minimum af vedligeholdelse og en lav total cost of ownership, der er forudsætningen for succesfulde milliardinvesteringer. Reparationer offshore er både dyre og tidskrævende, og vindmøllerne producerer ikke noget, når de står stille, siger Torben Jørgensen og tilføjer, at Fritz Schur Energy s produkter lever op til mølleproducenters krav til oppetid og dermed varetager både mølleproducentens samt investorernes tarv på bedste vis. Produktion i USA, salgskontor i Kina Fritz Schur Energy udvikler sig med og følger kunderne ud i verden. Vi påbegynder således produktion i Dallas i USA i Virksomheden har endvidere salgsrepræsentanter i Kina og Indien og har netop etableret et salgskontor i Kina. På længere sigt vil vi også etablere os i Indien. Vi satser meget på det vigtige kinesiske marked, hvor planer for offshore vinder hastigt frem. Derfor er vi selvfølgelig også at finde på de forskellige vindmesser i Kina, siger Export Sales Manager Søren Rønnow Poulsen Vi har benyttet og udviklet hydrauliske kontrolsystemer til vindmølleparker offshore succesfuldt igennem nu 19 år, siger Director of Technology, Torben Jørgensen, Fritz Schur Energy. og understreger vigtigheden af at kunne levere og supportere globalt. Lokal support tæt på kunderne er meget vigtigt, og med vores aftersales support sikrer vi kunden en helhedsløsning. Det vigtige partnerskab Blandt Fritz Schur Energy s kernekompetencer er evnen til at sætte sig ind i kundens situation og til at møde kundens købskriterier. Dertil kommer vores evne til at koble kundens behov sammen med vores og vore leverandørers ekspertise og erfaring, og gennem den proces sikrer vi den rette løsning for kunden. Ved at være med i processen allerede i designfasen, og gennem kvalificeret procesledelse, står Fritz Schur Energy for driftsikker kvalitet i løsningen. På den måde sikres det bedste resultat for både kunderne og slutbrugerne, og sådan skal det være, når vores fælles mål er et højt udbytte, slår Søren Rønnow Poulsen fast. Fakta Fritz Schur Energy er en del af Fritz Schur Technical Group med en årlig omsætning på over ½ mia. kroner. Fritz Schur Technical Groups over 200 højt kvalificerede medarbejdere fordelt på 7 divisioner, er virksomhedens vigtigste ressource. Mads-Ole Astrupgaard, CEO for Fritz Schur Technical Group, er desuden næstformand i Vindmølleindustrien. Export Sales Manager Søren Rønnow Poulsen, (t.h.) her i selskab med Head of Development, Erik Østergaard Madsen. Fritz Schur Energy A/S Fabriksparken 7, 2600 Glostrup Tel:

13 Designere af verdens største offshore vindmøllepark COWI er en blandt mange danske virksomheder, der arbejder sammen om London Array. En prestigefyldt havvindmøllepark lige ved udmundingen af Themsen. Offshore vind er et kolossalt marked for danske virksomheder. Vanddybder på 25 meter, stærkt varierende undergrund og et tidevand på mange meter. Det er virkeligheden for London Array. Designet af stålfundamenterne i vindmølleparken står COWI for, og de store møller skal levere strøm til boliger. England er sammen med Tyskland de markeder, der virkelig rykker på offshore vindmølleparker. Et marked, der er et kæmpe potentiale for COWI og Danmark.»Vi står stærkt, rent fagligt og erfaringsmæssigt, og vi forventer os endnu mere af det marked i fremtiden. Vi er garvede og er foran mange konkurrenter,«fortæller Jan Rønberg, project director i Marine & Foundation Engineering i COWI og ansvarlig for design af fundamenterne på London Array. COWI har været med siden starten i 80 erne på de allerførste offshore vindmøller, og siden 2000 har det marked for alvor taget fart. COWI forventer sig også meget af offshore i USA, hvor de har 8 lokalkontorer.»i 2011 kommer vores første kontrakt i gang i USA, og der har vi 150 mand placeret. Vi satser meget på offshore på verdensplan og bygger vores viden og kompetence op omkring hele paletten med vindenergi,«siger Jan Rønberg. Unik viden COWI har afdelinger i hele verden, og udfordringen er at bygge kompetencer op i de regionale enheder og skaffe kompetente folk, og de mangler f.eks. kraftigt gode designere. Trenden indenfor fundamenter til offshore vindmøller er, at de går dybere og dybere.»vi arbejder både med etablerede designkoncepter og med at udvikle helt nye strukturer i bl.a. beton. Det gør vi i samarbejde med mange virksomheder, hvor de fleste er danske. Det giver en kolossal styrke i Danmark, at vi er førende på dette område,«siger Jan Rønberg. Omkring London Array sidder entreprenørens designkoordinatorer i Århus og en af hovedproducenterne i Aalborg.»Det giver tæt kontakt, vi har Vi står stærkt, rent fagligt og erfaringsmæssigt, og vi forventer os endnu mere af det marked i fremtiden. Jan Rønberg møder hver anden uge, og det er en kæmpe fordel, at afstanden er så kort. Det reducerer risici betragteligt, at vi har et tæt samarbejde.«for COWI og Danmark er det vigtigt, at vores viden systematiseres gennem faglige fora uden for projekterne med erfaringsudveksling, forskning, udvikling og test sites.»vi er i tæt kontakt med AAU, DTU og Risø, og der er megen viden at hente i de eksisterende vindmølleprojekter, som kan bruges videre frem. Vi vil gerne udvikle metoder og afprøve beregningsmodeller, men det skal helst koordineres. Det er et kæmpe vækstområde for vindmølleindustrien og for Danmark, og det kræver, at nogle ser strategisk og langsigtet på det. Det bør i højere grad prioriteres politisk, hvis vor samlede viden, kompetence og erfaring skal udbygges,«mener Jan Rønberg. Morten Messerschmidt, medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? Jeg forstår slet ikke præmisen om, at offshore skaber vækst, jobs og velfærd. Vestas har lige fyret 3000 ansatte i Danmark, vi betaler tre gange for strømmens pris ved Anholt og de kommende offshore projekter vil kunne blive endnu dyrere pga. etablerings- og transmissionsomkostninger. På trods af, at vindmølleindustrien er det meste gennemstøttede foretagende siden Christian IV, bliver deres produktion stadig dyrere i modsætning til alle andre industrier, der kontinuerligt formår at gøre deres produkter billigere. Jeg synes, det er sjofelt, at man bilder danskerne ind, det skaber vækst at kræve det tredobbelte i energipris, fordi vi insisterer på, at det skal komme fra vind. Så hellere lave en aftale med Sverige og Tyskland om at opkøbe billig, ren og sikker energi fra deres kernekraftværker og bruge milliarderne på at forske i teknologier, som reelt kan blive konkurrencedygtige. Endvidere er det grænsende til det vanvittige at udfase kul fra kraftvarmeværkerne, som regeringen for tiden gør uden at kunne sætte et konkurrencedygtigt produkt i stedet. Vi har uudnyttede halmressourcer, som forbliver uudnyttede på grund af en udfasning, som absolut ingen CO 2 - betydning har, fordi varmeproduktionen er omfattet af kvotesystemet. Vindmøller er blandt de fleste kendte muligheder den ringeste VE-form overhovedet særligt offshore. Vi burde på kraftsiden anvende importeret kernekraft og egen kulproduktion, kombineret med biomasse, som vil give masser af vækst i udkantsområderne. Dertil burde vi bygge bioethanolværker til at fremme 2. generation af bioethanol i stedet for havvindmølleparker. Den store udfordring ligger på transportsiden, hvor bioethanol og plug in-biler er vejen frem. Vindmølleindustrien 13

14 Hele Hele dette dette tillæg tillæg er er en en annonce annonce fra fra Vindmølleindustrien 14 at det kun tog A2SEA 1,43 dag per mølle i gennemsnit at installere havmøllerne på Rødsand II? Det er verdensrekord! at der både findes vindmøller med og uden gear? Pionerer på havet Det er svært, tidskrævende og en teknisk udfordring at installere havvindmøller. A2SEA er en af de førende danske pionerer, der har været med fra starten, og de har bestilt et installationsskib til næsten en mia.kr. Forventningerne til offshore markedet er rigtig store. Det nye skib forventes leveret i 2. halvår 2012 og får navnet Sea Installer. Det er optimeret til at kunne operere på op til 45 meters vanddybde og specialdesignet til installation af havvindmøller.»offshore vind er der en kæmpe udvikling i. En årlig vækst på mindst procent er jo noget af en vækst. Det er der ikke mange andre områder, der kan sige. Vi har nye opgaver hele tiden, og vi regner med endnu flere medarbejdere i Danmark,«siger Kaj Lindvig, CSO i A2SEA, der har hovedsæde i Fredericia og afdelinger i England og Tyskland. A2SEA, der har 260 ansatte og ca. 600 mio. kr. i omsætning, ejes af DONG Energy og Siemens Wind Power. De tal vil stige de kommende år sammen med en endnu større efterspørgsel efter installationsskibe og firmaer, der effektivt kan installere offshore vind. En reduktion af installationstiden er en vigtig faktor i det løbende arbejde med opførelse af havmølleparker. Sea Installer kan fragte mellem otte og ti vindmøller på én gang, hvilket er betydeligt mere end kapaciteten for de skibe, der findes på markedet i dag. For A2SEA er Tyskland og England store markeder, og USA er også i kikkerten som et stort, potentielt fremtidigt marked. Men det hele bliver styret fra Danmark.»Det er en god industri for Danmark, og det er samtidig ofte noget billigere at installere offshore vind i Danmark end andre steder pga. lavt vand og ingen tidevand. I England er der 7-8 meter tidevand, det er noget helt andet. En af vores opgaver er at gøre installation af havmøller billigere, fordi vind er fremtiden. Prisen vil blive bedre og bedre, og det er et kæmpe potentiale for os og for Danmark,«siger Kaj Lindvig. A2SEA var med på de allerførste offshore projekter i Danmark fra 2002, og de startede virksomheden ved at bygge nogle skibe om med kasser på siderne og en kran. Siden 2006 er det gået stærkt.»det var en svær barndom med få projekter de første år, og der var mange udfordringer for at holde skibene beskæftiget, imens de ventede på bedre tider. Siden 2006 har det været gode år for vind og offshore, og vi har stillet de fleste møller op og opbygget omfattende know-how. Vi har udviklet løsninger og været involveret fra begyndelsen i projekter i Holland, England, Tyskland, Sverige og Danmark,«fortæller Kaj Lindvig. Færdige løsninger A2SEA installerer både fundamenter og vindmøller, og de næste år er Vores vision er at være førende med hensyn til at installere offshore vind. lig med mere offshore installering. DONG Energy har købt en andel af en virksomhed i Odense, der lægger kabler fra havmølleparker ned på havbunden, og det betyder, at A2SEA vil få mulighed for at samarbejde med denne virksomhed om færdige løsninger.»vores vision er at være førende med hensyn til at installere offshore vind. Vi vil udvide kompetencerne, så vi kan tilbyde hele pakken. Vi har skibe, know-how og de rette folk, og det er spændende, om udviklingen kan fortsætte med samme hastighed som hidtil.«kaj Lindvig er optimist, men der skal være politisk opbakning, hvis Danmark skal forblive førende på vindenergi.»der skal bare ske noget. I England har man planer om offshore parker hvorhenne og hvornår. Det samme i Tyskland. I Danmark er der ikke politisk vilje til langtidsplanlægning, og efter Anholt er der ikke planer om noget. Efter 2013 ved vi ikke, hvad der skal ske, og uden planer sker der ikke noget. Det savner vi som virksomhed,«siger han. Det tager fire år at bygge en vindfarm, så det bliver tidligst i 2016/2017, inden den næste kommer på dansk grund. A2SEA kan ikke leve af Danmark alene. Men det er her, innovationen og udviklingen bør komme fra.»vi har store ordrer i England og Tyskland, og vi er glade for det ejerskab, vi har nu. DONG Energy har store planer på offshore vind, Siemens Wind Power ønsker at fastholde sin position for levering af flest møller til offshore vind parker Det er to stærke ben at stå på.«når det nye skib er færdigt i 2012, skal A2SEA ansætte cirka 60 mand. Og det meste vil sikkert blive dansk arbejdskraft.»danmark er på mange områder en interessant arbejdsplads, fordi vi har super dygtige ingeniører, teknikere og på det maritime område, hvor vi skal bruge kaptajner, styrmænd, og dæksfolk. Vi har en bred skare af medarbejdere, og skibene har i overvejende grad dansk bemanding. Det er vi glade for, og det sikrer i opgaverne gode muligheder for at skabe effektive teams, der forstår og respekterer hinanden,«siger Kaj Lindvig. 14 Vindmølleindustrien

15 ANNONCE Kinesisk innovation i Danmark Den kinesiske vindmøllevirksomhed Envision Energy har valgt Danmark som hovedsæde for sit innovationscenter. Anders Rebsdorf Den kinesiske iværksætter Lei Zhang er en mand med visioner. I 2006 startede han Envision Energy nordøst for Shanghai, hvor virksomheden blandt andet samarbejder med Kinas største vindenergiselskab, Longyuan. Nu har Envision åbnet sit nye innovationscenter i Silkeborg, hvorfra direktør Anders Rebsdorf og hans stab på foreløbig 20 eksperter udvikler nye møller og skal bane vejen på det europæiske marked. Det er jo nyt, at en kinesisk virksomhed starter en filial i Danmark, men her kan vi drage nytte af at Danmark har været i front på teknologi og viden, og at vi her er tæt på de vigtigste underleverandører. Vi er i færd med at udvikle en ny, tobladet mølle til offshore-markedet en mølle med en enkel logistik og installation, men også med færre komponenter og derfor mindre vedligeholdelse, understreger Anders Rebsdorf. Fri af gamle traditioner Han peger på at Envision som nystartet virksomhed ikke hænger fast i gamle traditioner, og derfor kan arbejde mere frit. Der er flere projekter på tegnebordet, men i første omgang håber man i løbet af et par år at have en mølle på 3,5 4MW klar til test i 2012 gerne i samarbejde med Risø. Møllen har kun to vinger, og er uden en gearkasse. Det giver en lav kompleksitet og dermed mindre risiko for uplanlagte reparationer. Det kinesiske marked har allerede vist sig meget interesseret i møllerne fra Envision, men virksomheden satser stærkt på også at kunne være med blandt de store producenter på det europæiske marked. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra flere energiselskaber, så vi tror på en fremtid for os i Europa. Her fra Danmark kan vi udnytte de mange kompetencer og de erfarne ingeniører, der findes på grund af at vindmøller har en lang historie her, og vi regner med at vores innovationscenter vil vokse i årene fremover, fortæller Anders Rebsdorf. Envision udvikler møller til både landog havbaserede projekter, og har i Kina haft en vækst på næsten 100 procent om året siden starten i Komponenterne leveres fra kendte kvalitets leverandører med lang erfaring, og produktionen sker ud fra japanske principper. FAKTA OM ENVISION ENERGY Envision kontorer globalt: Shanghai / China Jiangyin / Jiangsu / China Chicago / USA Silkeborg / DK Produkter: Nuværende E87-1,5MW Kommende E103-2,5MW / E115-2,0MW / E128-3,6MW Produktions kapacitet 1.800MW/år Installeret 500MW primært for Longyuan. Strategisk partnerskab med LM, Winergy, Converteam mfl. Antal medarbejdere er godt 200 Vindmølleindustrien 15

16 16 at verdens længste vindmøllevinge er fremstillet af danske LM Wind Power og er 65 meter lang? Det er næsten to gange Rundetårns højde! at vindmøllerne i Danmark sparer klimaet for mere end 6 mio. tons CO 2 årligt? Vindmølleindustrien er gode partnere og medspillere i Aalborg Kommune. Borgmesteren er glad, fordi det giver arbejdspladser, og samtidig bliver halvdelen af landets civilingeniører uddannet her. Og mange bliver i Aalborg til glæde for byen og vindmølleindustrien her. Vi glæder os over hver dag Hele eventyret begyndte med, at Albert Holkenberg og Aalborg Industries opbyggede knowhow omkring materialer til både. Den viden blev langt senere brugt i vindmølleindustrien til at lave vinger, og da Bonus Energy købte jord i Aalborg i 2001 til at opføre en vingefabrik, kom der endnu mere gang i vinden i Limfjordsbyen. Siemens var i forvejen stærk på mobilteknologi i Aalborg, og de købte Bonus, da de gik ind i vindmøllebranchen. Siden er det gået stærkt.»det er bare vokset lige siden, og det har meget stor betydning for Aalborg. Lige nu beskæftiges cirka personer med vindenergi i Aalborg lige fra forskning over visualisering til produktion og opstilling af vindmøller, og der er mange virksomheder. Vi sejler jo også vinger væk, og havnen har stor Det handler om netværk og det at arbejde mere sammen gavn af det. Det giver omsætning,«siger den glade borgmester Henning G. Jensen. Han understreger sin fortælling med, at vejen ned til havnen, hvor vingerne sejles fra, ja den hedder såmænd Vingevej Han, de øvrige politikere og Erhvervsrådet følger levende med i vindmølledebatten og branchen, fordi vindmølleindustrien udvider meget her.»vi glæder os over hver dag, det går godt i Aalborg. Vindmølleindustrien er gode partnere, og det er såmænd verdens største vindmøllevingefabrik, vi har her,«siger Henning G. Jensen. Han er jo jyde, og derfor har han denne tilføjelse:»i et lokalsamfund som vores skal man også huske på ikke at bringe alle æg i samme kurv.«ledigheden i Aalborg ligger under landsgennemsnittet, og her er en netto befolkningstilvækst. Henning G. Jensen er glad for samspillet med byens universitet:»over halvdelen af landets civilingeniører uddannes i Aalborg, og mange bliver her, når de er færdige. Det er et godt tegn.«stor synergi Vindmølleboomet i Aalborg giver stor synergi til hele Nordjylland. De største virksomheder inden for vindenergibranchen i Aalborg er Siemens Wind Power, Bladt Industries, KR Wind, Liftra, Strongstaal A/S, Densit A/S. Herudover er der underleverandører inden for Aalborg Kommunes grænser. Borgmesteren fortæller også gerne om en trist begivenhed, der endte med at blive til en solstrålehistorie:»da Danish Crown lukkede i Nørresundby, var det jo en trist dag for Aalborg og hele Nordjylland. Men de mange fyrede medarbejdere blev omskolet af Siemens Wind Power og har fået arbejde der.«der er også gang i Erhvervsrådet i byen, som er ved at kortlægge energiområdet i hele Nordjylland. Bl.a. i Hub North, hvor 55 virksomheder er med. Hovedparten er fra Nordjylland, men der er også virksomheder fra Sjælland og Midtjylland. Fremtiden er global Der er ikke mindre end fem institutter på Aalborg Universitet, der Henning G. Jensen arbejder med vind. Alle med personer tilknyttet, der har international anerkendelse for deres forskning.»energi- og miljøområdet er et nordjysk satsningsområde, når det drejer sig om nogle af fremtidens arbejdspladser og ingen tvivl om, at vindmøllebranchen er en kæmpe mulighed for os for at skabe fremtidige arbejdspladser,«siger Henning G. Jensen. Det nordjyske Vækstforum har modtaget en projektansøgning fra Aalborg Samarbejdet, hvis indhold bl.a. går på at geare underleverandører til at blive systemleverandører med henblik på at kunne håndtere den globale udfordring. Projektet forventes at komme i kontakt med nordjyske virksomheder, der skønnet set udgør den nordjyske værdikæde inden for vindenergi.»det handler om netværk og det at arbejde mere sammen. Vi sørger for, at de bliver bragt sammen efter, hvordan de produktmæssigt passer godt sammen. Sammen med universitetet går hele denne satsning på vindkraft virkelig fremad, så viden ikke går tabt,«fastslår borgmesteren. For ham og Aalborg er fremtiden global.»det skal virksomhederne indstille sig på. Vind i fremtiden bliver produceret udenfor Danmark her skal vi til gengæld stå for planlægning og udvikling i både joint venture og omkring outsourcing. Vi skal geares til det globale marked,«siger Henning G. Jensen. 16 Vindmølleindustrien

17 at 1/3 af vores elforbrug fra vind i dag dækkes af havvindmøller? at ca. 14 procent af vores elforbrug kommer fra havvindmøller, når Djursland-Anholt parken tilsluttes elnettet? 17 Der er langt til vand og skibe i Ikast-Brande Kommune. Men infrastrukturen har til gengæld tilsmilet kommunen i form af motorveje i alle retninger. Over 4000 er beskæftiget i vindmølleindustrien i kommunen, hvor Siemens Wind Power er den helt store og dominerende virksomhed Vækst og glade miner på heden Med Siemens Wind Power solidt plantet på heden, er der til gengæld en stor underskov af underleverandører. Det glæder borgmesteren, der leder en kommune, der normalt er kendt for træ, tøj, tekstil og uld. På denne front er en af de helt store stadig i kommunen, Bestseller koncernen. Alt i alt er det sød musik i enhver borgmesters ører. Carsten Kissmeyer er borgmester i Ikast- Brande Kommune. Han lægger ikke skjul på sin begejstring:»siemens er en meget stor virksomhed i vores kommune. Vi er jo en kommune med en traditionel industribaggrund, hvor globaliseringen har fortrængt mange af vore tidligere arbejdspladser. Vindindustrien er kærkommen for kommunen og vores befolkning, idet den giver både nye industriarbejdspladser samtidig med, at nye videns tunge arbejdspladser opstår. Denne kombination giver beskæftigelse til både den eksisterende befolkning og basis for at tiltrække nye veluddannede medarbejdere, som heldigvis også i et vist omfang bosætter sig.«siemens Wind Power beskæftiger omkring 3000 her ifølge kommunens tal. Det er de direkte arbejdspladser. Dertil kommer en masse underleverandører, og en vurdering er, at det lægger 1000 arbejdspladser oveni. De store virksomheder udover Siemens er f.eks. kk-electronic og Niebuhr Gears. Og masser af andre. Også indenfor logistik og transport.»folk her er stolte, og vi føler ikke, vi er Udkantsdanmark. Vi er godt nok den lavest uddannede kommune i Region Midtjylland, men at have den type arbejdspladser, som vindmølleindustrien tilbyder, er fantastisk for os. Folk her synes, det spiller en stor rolle,«pointerer Carsten Kissmeyer. Det drive, som Siemens Wind Power har tilført kommunen, giver udenlandske medarbejdere og international atmosfære. Noget kommunen understøtter med handling:»vi har støttet åbningen af en international skole fra klasse, og næste år åbner vi et internationalt gymnasium efter international opskrift. Det styrker os, at andre synes, her er interessant at være i et internationalt miljø. Vi har med Bestseller også Danmarks største tekstilvirksomhed, så både vores historiske erhverv og vindmølleindustrien peger særdeles positivt fremad, mener Carsten Kissmeyer. Årets erhvervskommune Andre virksomheder i energisektoren er også på vej op i kommunen, så det giver klar synergieffekt. Det er f.eks. virksomheder, der arbejder med solceller, varmepumper, husstandsvindmøller mm.»vi har skabt et godt klima og en klynge om det, og vi er den kommune i Danmark, der ift. til vores størrelse har flest arbejdspladser i vindindustrien.«han kan også godt se betydningen ud over kommunens grænser:»region Midtjylland er det globale kraftcenter for vindenergi. Virksomhederne placerer sig her, fordi det er centrum. Men det har også meget stor betydning for Danmark. Betalingsbalancen påvirkes Carsten Kissmeyer positivt af vindindustrien, og selv om Siemens er tysk, så agerer den som en dansk virksomhed.«væksten i kommunen er til at tage at føle på: Siemens købte BONUS Energy a/s i 2004/2005, og den gang havde BONUS Energy a/s 800 medarbejdere.»vi kan mærke, at industriens øjne er rettet mod os, og tidligere i år blev vi kåret til Årets erhvervskommune af Dansk Industri. Virksomhederne føler sig godt tilpas her, og det er det vigtigste,«understreger Carsten Kissmeyer. For 15 år siden så det sort ud i kommunen. Da var der 13 procent ledighed. I dag er den 4 5 procent.»antallet af arbejdspladser i kommunen steg i 2009, og det var i meget få kommuner, det var tilfældet. Vores største udfordring er, at få folk til at synes, at det er spændende at bo her. Kulturlivet i Herning betragter vi som vores, og vi har medvind lige pt. Men universitetsbyerne har stor tiltrækningskraft, og de unge kan være svære at flytte med,«mener Carsten Kissmeyer. Vindmølleindustrien 17

18 18 at Djursland-Anholt bliver Danmarks største havmøllepark med en effekt på 400 MW? at teknologipartnerskabet Megavind har som mål at gøre havmølleparker billigere end kulkraft inden 2020? Peter Christensen, politisk ordfører, Venstre. 1. Hvordan vil I bidrage til at videreudvikle vindindustrien i Danmark? Vi har allerede udbygget med vindmøller, så der i dag produceres 50 pct. mere vindenergi, end da VK kom til. De seneste år er udbygningen primært sket på havet, og i disse år åbnes i alt tre nye havvindmølleparker, som kan forsyne i alt danske husstande med grøn strøm. Succeshistorien er jo Siemens, der for få uger siden landede en ny milliardordre fra udlandet. Siemens succes beviser jo ganske godt, at Danmark fortsat er blandt de mest attraktive lande i verden for vindkraft dels på grund af den politiske opbakning og dels på grund af de mange dygtige medarbejdere, der er i branchen her i landet. Al erfaring viser, at det er vanskeligt at finde plads til vindmøller på land. Danskerne kan godt lide den abstrakte idé om en vindmølle, men de færreste har lyst til at have den stående i baghaven. Not in my back yard, siger amerikanerne. Og det forstår jeg sådan set godt. Derfor mener vi i Venstre, at fremtidig vindmølleudbygning primært (ikke udelukkende, men primært) skal ske på havet. Vi har jo i Folketinget lavet en aftale om etablering af testcentret i Østerild. Og udover den fortsatte udbygning med vindkraft er testmuligheder som Østerild jo afgørende for, at der fortsat sker udvikling af vindmøller her i landet. Derudover vil regeringen jo omkring nytår præsentere en konkret plan for, hvordan Danmark bliver uafhængigt af fossile brændsler inden 2050 og her er vind da også ét af de centrale elementer. 2. Hvor skal energien komme fra i 2020? Vi vil have mere vedvarende energi og også mere vindkraft. Men samtidig må vi jo være realistiske om, at ændringer i vores energiinfrastruktur er så omfattende og omkostningstunge, at Danmarkskortet ikke ændrer sig fra uge til uge. Omstillingen af Danmark til et samfund baseret på grøn energi er en årelang proces. Det vigtige er, at vi hele tiden bevæger os i den rigtige retning og at vi hele tiden vælger de grønne løsninger, som giver god samfundsøkonomisk mening. Jeg tror, de bedste redskaber er kombinationen af markedsmekanismer og fælles internationale målsætninger. Hvis vi sætter tilstrækkeligt ambitiøse mål i EU og gennem de internationale klimaforhandlinger, så kan velfungerende markedskræfter i virkeligheden klare meget af arbejdet derfra. Derfor tror jeg, at vi skal være forsigtige med at lave alt for mange nationale særregler energi er et globalt marked, og den virkelighed skal vi politikere navigere efter. Når det er sagt, så tror jeg, at vi i 2020 har mere vind, langt mere biomasse og mindre kul. Vedvarende energi vil udgøre næsten en tredjedel af vores energiforsyning. Der vil være etableret flere havvindmølleparker. Vores biler bruger biobrændstof i langt højere grad end i dag. Kraftværkerne er kommet endnu længere med omstillingen fra kul til fx halm. Og ikke mindst er vi blevet endnu bedre til at spare på energien den billigste og reneste måde at agere på er jo faktisk at undlade at bruge energi. ANNONCE Sikkerheden er ikke til salg Falck Nutec indgår i verdens førende leverandør af rednings- og sikkerhedskurser og er med til at sætte standarden, også inden for vindmøllebranchen. I over 40 år har Falck Nutec været en førende udbyder af forebyggende sikkerhedstræning i den maritime sektor samt olie- og gasindustrien. I de seneste 10 år er yderligere en branche, vindmølleindustrien, stormet frem, og den vil vokse yderligere. Sikkerhedskurser for vindmøllebranchen er på få år blevet et vigtigt forretningsområde, som vi har investeret et anseeligt millionbeløb i at udvikle. I Esbjerg-området har vi faciliteter til højderedning og bådtræning, og i foråret 2011 indvier vi et nyt træningscenter målrettet vindmølleindustrien i tyske Bremerhaven, siger salgschef Claus Nexø Hansen. Sikkerhedskurser samlet Falck Nutec baserer sig på et one stop shopping-koncept, hvor kunderne kan få alle trænings- og sikkerhedsydelser - fra brandslukning, krisehåndtering med psykologhjælp og pressehåndtering til udarbejdelse af samlede beredskabsplaner - på samme sted. Vi arbejder tæt sammen med industrien om at udvikle sikkerhedskurser, så de foregår under så realistiske forhold som muligt. Fra undersøgelser ved vi, at vore kunder langt overvejende opfatter os som samarbejdspartnere i stedet for sælgere, hvilket glæder os. Sikkerhed inden for vindmølleområdet er ikke et konkurrenceparameter. Den skal være helt i top ligesom i de andre brancher, vi opererer indenfor, og derfor deltager vi i flere udvalg om at udarbejde nye standarder for sikkerhed, siger Claus Nexø Hansen. Verdens førende leverandør Falck Nutec har faste aftaler med nogle af de største aktører i vindmøllebranchen i Danmark og Tyskland, og med 28 træningscentre i 15 lande og flere på vej er Falck Trainingdivisionen verdens førende leverandør af rednings- og sikkerhedskurser til blandt andet offshoresektoren. Falck Nutec indgår således i en organisation med over 400 medarbejdere og en omsætning på vej over en milliard kr. 18 Vindmølleindustrien

19 ENERGI I FORANDRING VI BYGGER FREMTIDENS ENERGILØSNINGER DONG Energy s vision Vores langsigtede vision er at levere ren og stabil energi. For at vi fremover kan producere mere energi med mindre CO 2, er der brug for en omlægning af energisystemet. Intet mindre. Det er et langsigtet projekt, og det er ikke let. Det ved vi. Men vi er godt på vej med massive investeringer i vindenergi. DONG Energy har mange års erfaring i at udvikle, bygge og drive havmølleparker. Vi har opført halvdelen af verdens største havmølleparker, og vi er i dag førende på området. I 2009 indviede vi Horns Rev 2, der ved indvielsen var verdens største havmøllepark. Horns Rev 2, som ligger i Nordsøen 30 km fra Blåvands Huk, producerer vindenergi svarende til danske husstandes årlige elforbrug. Og der er flere store havmølleparker på vej. Vi industrialiserer offshoreteknologien Vi arbejder løbende på at optimere udviklingen og opførelsen af havmølleparkerne. Et tæt samarbejde med vores leverandører, udvidelse af vores kompetencer samt langsigtede indkøbsaftaler sikrer en effektiv planlægning og gennemførelse. Vi samler den rigtige viden og den nyeste teknologi. Til gavn for alle parter. Anholt Havmøllepark Vores næste store projekt i Danmark er ved Anholt i Kattegat, hvor vi opfører en ny havmøllepark. Når parken står klar til drift i 2013 med en kapacitet på 400 MW, kan den producere, hvad der svarer til mere end danske husstandes årlige elforbrug. En omstilling af energiproduktionen kræver de rigtige kompetencer og den nødvendige handlekraft. Og hos DONG Energy har vi begge dele. DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner med hovedsæde i Danmark. Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede produkter i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring medarbejdere og omsatte for knap 50 mia. kr. (EUR 6,6 mia.) i For yderligere information, se

20 ANNONCE A2SEA har sat sine sømærker Virksomheden A2SEA i Fredericia har installeret så mange havvindmøller, at det svarer til strømforbruget hos en halv million danske husstande. Frederikshavn 2 møller 2003 Anholt 111 møller 2012/13 A2SEA har været med fra starten af det danske vindmølleeventyr. Virksomheden var blandt de første i verden, der kunne fragte og opstille de store havvindmøller, og den førerposition har anbragt A2SEA i superligaen. Således er 340 af de omkring 380 danske havvindmøller opstillet af A2SEA. A2SEA er specialister i at fragte de store møller ud på havet og opstille dem på fundamenter på havbunden. Det er et arbejde, der kræver stor knowhow og præcision, og den har de erfarne folk i Fredericia. Bud efter A2SEA Vi var med fra starten i år 2002 og har måttet eksperimentere og udvikle os frem til løsninger, efterhånden som udfordringerne opstod. Derfor har vi i dag nogle af de mest erfarne folk i branchen, og der er bud efter os både fra England, Holland, Tyskland, Sverige og andre steder. Og vi forventer en stadig vækst i de kommende år ikke mindst når vores nye installationsskib SEA INSTALLER kommer i drift fra 2012, understreger salgsdirektør Kaj Lindvig fra A2SEA. Det er vores ansattes knowhow, der er drivkraften og effektiviteten i projekterne Han lægger vægt på, at virksomheden aldrig kunne være nået så langt uden dels de bedste medarbejdere, dels at Danmark tidligt var foregangsland på vindmølleområdet. I dag råder A2SEA over ca. 260 erfarne ansatte, mange af dem fra marine-, offshore- og ingeniørbranchen, som Danmark i høj grad er leveringsdygtig i. Fantastisk teamwork Vi har selvfølgelig også udenlandske ansatte, men på skibene er 70 procent af folkene danskere, og de udfører et fantastisk teamwork i de ofte meget vanskelige situationer, når vi skal installere møller på havet. Det er vores ansattes knowhow, der er drivkraften og effektiviteten i projekterne. Og det har mange af de store selskaber fået øjnene op for. Vi vil fremover have langt de fleste aktiviteter i udlandet, fordi det er i eksempelvis England og Tyskland, der er langsigtede planer om store offshore-parker, fremhæver Kaj Lindvig, der er lidt skuffet over, at Danmark ikke aktuelt har planer om større udbygninger af havvindmølle-sektoren. Horns Rev II 91 møller 2009 Horns Rev I 80 møller 2002 Sprogø 7 møller 2009 Rødsand II 90 møller 2010 Nysted 72 møller 2003 Lillgrund 48 møller 2007 ANNONCE Lynnedslag truer offshore installationer Lynnedslag på offshore vindmøller kan udvikle sig til en dyr fornøjelse, hvis man ikke beskytter vinger og elektriske systemer ordentligt. Det findes der heldigvis råd for hos ingeniørvirksomheden Electricon A/S, der har specialiseret sig i beskyttelse mod lyn og overspænding. Vindmøller udsættes typisk for lynnedslag mange gange i løbet af levetiden. Det kan få store konsekvenser for især driften af offshore møller både når det gælder skade på vinger og nedbrud på de elektriske systemer eller når 20 montører må blive på kajen på grund af udsigt til tordenvejr, fortæller direktør i Electricon A/S, Kim Bertelsen. Driftssikkerhed og lang levetid er en god forretning Sammen med resten af holdet på Electricon har han udviklet specialiserede koncepter, der beskytter vindmøller mod skader fra lynnedslag i vinger og overspændinger internt i de elektriske systemer. Beskyttelseskoncepterne sørger for, at vingerne er i stand til at modstå effekten af et indslag og at vitale mekaniske og elektriske systemer ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Som del af beskyttelseskonceptet indrettes også sikre opholdssteder, hvor montørerne kan opholde sig under et lyn-varsel og dermed opretholde arbejdet i møllen så langt tid som muligt. Fra risikovurdering til implementering Den 11 mand store virksomhed med base i Herning er trods sin beskedne størrelse blandt verdens førende inden for sit felt. Vi har valgt at fokusere på et snævert felt, hvor vi til gengæld er ekstremt erfarne og kan følge sikringen af offshore møller helt til dørs. Vi sikrer, at møllerne kan certificeres iht. til de nyeste standarder og lægger stor vægt på test, siger Kim Bertelsen, der sammen med kompagnonen Søren Find Madsen har etablerede søstervirksomheden Testinglab Denmark ApS, hvor vinger, delsystemer og hele naceller kan testes med kunstige lyn i fuld skala. Globalt virke giver ny viden og inspiration På grund af den store erfaring fra branchen er der rift om Electricons medarbejdere, der jævnligt pakker værktøjskassen for at varetage konsulentopgaver og inspektioner rundt om i verden. Inspektionsopgaverne giver os mulighed for at følge med i forskellige løsningers performance under forskellige forhold og i videre forstand vurdere anvendeligheden af nye teoretiske løsninger. Det betyder, at vi kan udvikle og forbedre vores beskyttelsesmetoder, så de hele tiden matcher nye materialer og vindmølletyper. HI Park Herning 20 Vindmølleindustrien

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER

HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER HORNS REV 2 EN AF VERDENS STØRSTE HAVMØLLEPARKER 5. maj 2008 - Første spadestik / Maj 2008 - Første fundament Juli/aug. 2008 - Kabelarbejde indledes Aug. 2008 - Transformerstation installeres HORNS REV

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon

Anbefalinger til. Renewables. hvordan Danmark sikrer udviklingen. AUianceforOffshon Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2010-11 PØU alm. del Bilag 41 Offentligt ig til handlingaf en grøn offshore industri u Anbefalinger til hvordan Danmark sikrer udviklingen / I«*ili!isii*i*icS mm' mm } -o

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Nye globale krav til virksomheder

Nye globale krav til virksomheder Nye globale krav til virksomheder og regional udvikling Jan Hylleberg Adm. direktør Vindmølleindustrien Omsætning mere end fordoblet fra 2005 2008 Bn Euro 12 10 8 6 4 2 0 2005 2006 2007 2008 Vindmølleindustriens

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK

HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK HORNS REV 1 HAVMØLLEPARK Mennesker har i årtusinder udnyttet vinden som energikilde. Udviklingen bevæger sig i dag fra mindre grupper af vindmøller på land til større vindmølleparker på havet. Vindkraft

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015

Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier. September 2015 Teaser fra virksomhedsbeskrivelse, Floating Power Plant udbud af nye aktier September 2015 Introduktion Udbuddet består af op til 1.250.000 aktier til en fast pris på 20 kr. pr. aktie. En investering i

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand

Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023. Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Esbjerg Havn Strategi for Esbjerg Havn frem mod 2023 Årets Offentlige Bestyrelseskonference Flemming N. Enevoldsen, Bestyrelsesformand Indhold Esbjerg Havn - En kommunal selvstyrehavn Lidt tal Forretningsområder

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011

Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 Pensionskapital i havmølleparker hvorfor og hvordan? Adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark 29. september 2011 PensionDanmark kort fortalt Danmarks største pensionskasse med 600.000 medlemmer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010

Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Workshop om faste biobrændsler til el og varmeproduktion 10. Marts 2010 Ressourcer Bæredygtighed - Markedet Benny Corneliusen Bioenergy Manager Hvem er vi? Vi hed tidligere Energi Randers VERDO Energy

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015

FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015 FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Illumi rigger den digitale logbog til

Illumi rigger den digitale logbog til Case A2SEA Illumi rigger den digitale logbog til Når offshore-specialisterne A2SEA planter kæmpe vindmøller midt ude på havet, bruger de Illumis digitale logbog til at logge geografiske og geologiske data.

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere